Apotek i udvikling søger ny farmaceut Da vi har travlt på apoteket, søger vi endnu en farmaceut, der vil være med til at sikre det faglige niveau på Hadsund og Mariager Apoteker. Vi er i forvejen 3 farmaceuter på apoteket (inkl. apotekeren), så der er god mulighed for sparing i dagligdagen. Hadsund og Mariager Apoteker ligger på hver side af Mariagerfjord og har et samlet forsyningsområde på 700800 km2. Der er tale om et meget alsidigt apotek med et hovedapotek i gågaden i Hadsund, et filialapotek i det gamle Mariager, et apoteksudsalg i Terndrup, 12 håndkøbsudsalg, 2 medicinudleveringssteder, en stor dosisafdeling og en veterinærafdeling. Vi har bl.a. leverancer til flere dyrehospitaler og -klinikker, en del plejehjem, 2 psykiatriske bosteder og et misbrugscenter. For at klare dette har vi et personale bestående af: 1 apoteker, 2 farmaceuter, 14 farmakonomer, 4 farmakonomelever, 5 servicemedarbejdere, 4 chauffører og 1 bogholder, så apoteket er større end gennemsnittet. Vi ønsker også at deltage i flere lokale aktiviteter og udvikle vores sundhedsydelser. Der er med andre ord nok at tage fat på for en farmaceut med interesse for apoteksfaget. Derudover har vi dagligt mange hundrede skranke- og forsendelseskunder, som forventer service på et højt fagligt niveau, og læger og andre samarbejdspartnere, der har brug for rådgivning og sparing i det daglige. Apoteket fik ny apoteker ved årsskiftet og er inde i en kraftig udvikling. Apoteket i Hadsund skal bygges om inden for kort tid, og vi har i den forbindelse købt nye lokaler i tilknytning til de gamle. Der skal tages ny teknologi i brug i det daglige arbejde, og farmakonomernes faglige kompetencer skal vedligeholdes og udvikles. Vi håber og forventer, at få farmaceutstuderende til apoteket, og har udvidet og forbedret forholdene for vores elever. Hvis du ikke er helt klar på en fast stilling i Nordjylland, så kontakt os alligevel, da vi barsler med idéen om en 12-måneders projektstilling i forbindelse med omstruktureringen af apoteket. Så fat pennen eller computeren og skriv en ansøgning. Vi har brug for dig allerede i dag, men hvis du lige skal have færdiggjort noget, så venter vi gerne. Hvis du søger langvejsfra, så skriv et par linjer om dine tanker i den retning. Vi kan evt. være behjælpelige med bolig. Yderligere oplysninger kan fås hos apoteker Lars Walmar, telefon: 98 57 15 11 eller på mail: [email protected]. Send ansøgning snarest til: Hadsund Apotek Storegade 23 • 9560 Hadsund • Tlf. 98 57 15 11 Hadsund Apotek med tilhørende filial i Mariager er en del af kæden APOTEKEREN, som består af mere end 55 apoteker i Danmark. Som medarbejder på et apotek, der er medlem af APOTKEREN, får du et stort netværk af kolleger, videreuddanelse og kompetenceudvikling. Alt sammen med det formål at leve op til APOTEKERENs værdisæt, som bygger på Tillid, Viden, Kvalitet og Økonomisk optimering.
© Copyright 2024