Apotekerskift - Farmakonomforeningen

Vejledning til TR
på privat apotek
Apotekerskift
- muligheder og udfordringer
Undertitel
Juli 2013
Apotekerskift
Privat Apotek
2
Apotekerskift
Indhold
Forord.......................................................................4
Ny apoteker...............................................................6
En apoteksbevilling slås op som ledig ...........................6
Den nye apoteker.......................................................7
Sådan forløber en struktursag......................................9
Hvem bliver hørt i apoteksstruktursager?..................... 10
Farmakonomforeningens høringssvar........................... 10
Dine vilkår under en struktursag................................. 12
Apoteket omdannes til en filial.................................... 13
Apoteket nedlægges................................................. 14
Oprettelse, nedlæggelse eller flytning af apoteksenheder.16
Omdannelse af apoteksudsalg.................................... 16
Opsigelse af TR ....................................................... 17
Er du i tvivl? ........................................................... 17
Varsling af vilkårsændringer....................................... 18
Farmakonomforeningen 3
Apotekerskift
Privat Apotek
Forord
Apotekerskift og struktursager har høj prioritet i Farmakonomforeningen.
Ændringer i ejerskabet til et apotek har stor betydning for
de ansatte farmakonomer, og derfor ser vi det som en vigtig opgave at hjælpe farmakonomerne bedst muligt igennem
processen. Det handler ikke kun om den daglige ledelse - det
handler også om apotekets plads i nærområdet og om farmakonomernes arbejdsvilkår.
Apoteksmonopolet er garanten for en lægemiddelforsyning
med høj sikkerhed og kvalitet til alle danskere, uanset hvor
de bor i landet. Det skal bevares, men også løbende udvikles.
Farmakonomforeningen arbejder for, at der er et passende antal apoteker og apoteksfilialer over alt i landet. Vi mener ikke,
at den nuværende udvikling med færre og færre selvstændige
apoteker skal fortsætte, for især i byerne er der grundlag for
flere apoteker, ligesom der i yderområderne ikke må blive for
langt mellem de selvstændige enheder. I samarbejde med
medlemmerne og foreningens forfremmelseskonsulent bruger
vi alle muligheder for at påvirke beslutningerne om nedlæggelse, omlægning eller udvidelser af apotekerne.
Når et apotek skifter ejer, kan det give anledning til spørgsmål
og usikkerhed blandt de ansatte. Allerede når apotekeren begynder at tale om, at ville opgive bevillingen melder spørgsmålene sig. Nogen ser det som en spændende udfordring at
skulle have ny arbejdsgiver, andre ser det som en uvelkommen omvæltning.
4
Apotekerskift
Hvad kommer det til at betyde for kulturen på arbejdspladsen? Et apotekerskifte kan være lige så udfordrende som at
skifte til en anden arbejdsplads. Og hvad nu hvis apoteket
nedlægges eller kommer ind under et andet apotek? Hvad
betyder det for mig? Nogle vil måske være bange for at blive
afskediget, andre vil overveje at gå på efterløn.
Undgå mytedannelser om det frygtelige, der kan ske. Fokuser
på muligheder fremfor begrænsninger. Et apotekerskifte kan
være en anledning til at drøfte jeres ønsker til fremtiden og
måske få ændret på arbejdets organisering.
I denne pjece kan du læse mere om dine rettigheder i forbindelse med en struktursag og et apotekerskifte. Vi anbefaler, at
du og dine kolleger læser den, allerede når jeres apoteker begynder at overveje at stoppe. Når I kender jeres rettigheder
og muligheder, har I bedre mulighed for at være på forkant
med situationen og være med til at præge overgangen efter
jeres ønsker.
Jeg håber, at du vil bruge pjecen - og at du ved struktursager
vil tage del i dialogen med os om, hvordan vi bedst muligt
sikrer din arbejdsplads.
Hvis du og dine kolleger er usikre på jeres situation, kan I
kontakte sekretariatet for råd og vejledning.
Venlig hilsen
Susanne Engstrøm
formand
Farmakonomforeningen 5
Apotekerskift
Privat Apotek
Ny apoteker
Når en apoteker opgiver sin bevilling, kan Sundhedsstyrelsen
enten slå bevillingen op som den er eller starte en struktursag.
En apoteksbevilling slås op som ledig
Sundhedsstyrelsen slår den ledige apoteksbevilling op med
evt. tilhørende enheder. I den forbindelse kontakter Farmakonomforeningens forfremmelseskonsulent tillidsrepræsentanten
på det ledige apotek, for at høre farmakonomernes ønsker til
profil for den nye apoteker.
Du kan læse mere om forfremmelseskonsulentens arbejde
på www.farmakonom.dk under Foreningen - forfremmelseskonsulent.
Det er vigtigt, at farmakonomerne på apoteket gør sig nogle
overvejelser om deres ønsker til en ny apoteker:
•
Hvilken ledelsesstil der passer til dem
•
Hvilken profil der passer specielt til apoteket
Der er ikke mulighed for at pege på konkrete kandidater, men
I kan fortælle forfremmelseskonsulenten hvilke ledelsesmæssige kvalifikationer, den nye apoteker bør have. På den måde
kan I indirekte påvirke valget af jeres nye apoteker.
Forfremmelseskonsulenterne giver som rådgivende organ til
Sundhedsstyrelsen deres vurdering af hvem der er den bedst
egnede til at overtage den ledige bevilling.
6
Apotekerskift
Sundhedsministeren træffer i princippet den endelige afgørelse i struktursager, men har siden foråret 2012 uddelegeret
opgaven til Sundhedsstyrelsen. I praksis er det derfor Sundhedsstyrelsen, der afgør struktursager.
Du kan læse mere i artiklen ”Køreplan ved apotekerskifte”.
Den findes på www.farmakonom.dk under Nyt - struktursager – køreplan ved apotekerskifte i højre side. Artiklen omhandler kun apotekerskifte.
Den nye apoteker
Når den nye apoteker har overtaget apoteket, er der tale om
en virksomhedsoverdragelse. Det betyder, at de ansatte er
beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Der skal skrives nye ansættelsesbeviser, fordi du får en ny arbejdsgiver. Virksomhedsoverdragelsesloven sikrer, at du bevarer dine nuværende løn- og ansættelsesvilkår. Det betyder for
eksempel, at du bevarer din ansættelsesanciennitet og Ny løn
forhandlet med den gamle apoteker. Hvis der sker ændringer
i dine vilkår, skal det ske med saglig begrundelse og med et
varsel, der svarer til dit opsigelsesvarsel.
Ny Løn kan kun siges op efter reglerne i Vejledning om Ny Løn
i overenskomsten. Ny Løn kan ikke siges op med alene begrundelsen apotekerskifte. Har du fået personligt tillæg, kan
det kun siges op med dit opsigelsesvarsel.
Har du mundtlige aftaler om eksempelvis placeringen af arbejdstid med din gamle apoteker, er det vigtigt, at du får
denne aftale ført ind i det nye ansættelsesbevis. Så skal der
Farmakonomforeningen 7
Apotekerskift
Privat Apotek
nemlig være en saglig begrundelse for, at den nye apoteker
kan opsige dette vilkår, og det kan kun ske med dit opsigelsesvarsel.
Apotekerskifte kan medføre store ændringer på arbejdspladsen. På hjemmesiden www.farmakonom.dk - nyt - struktursager kan du downloade Apotekerforeningens pjece Ny
Apoteker. Her kan farmakonomerne få inspiration til at tale
sammen om deres forventninger til den nye apoteker og de
forandringer, der kan ske.
8
Apotekerskift
Sådan forløber en struktursag
En struktursag starter i Sundhedsstyrelsen, der udarbejder et
forslag til en ny struktur i området omkring det ledige apotek.
Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i nogle vedtagne
pejlemærker for omsætning på apotekerne i området, og i
udviklingen i befolkningsgrundlaget. Der tages også hensyn til
afstand til andre apoteker.
Struktursager om ændringer i det enkelte apoteks status kan
føre til:
•
at apoteket alligevel bevares som selvstændig enhed
•
at apoteket bliver omdannet til en supplerende enhed.
Apoteket vil således stadig være et selvstændigt apotek, som blot er ejet af en apoteker, der i forvejen har
et eller flere apoteker
•
at apoteket omdannes til en filial og lægges ind under
et andet apotek
•
at apoteket nedlægges
Sager om ændring af apoteksfilialer og apoteksudsalg kan
føre til:
•
oprettelse, omdannelse, nedlæggelse eller flytning af
disse enheder
Farmakonomforeningen 9
Apotekerskift
Privat Apotek
Hvem bliver hørt i apoteksstruktursager?
Sundhedsstyrelsen sender sit forslag i høring hos bl.a. Danmarks Apotekerforening, Pharmadanmark og Farmakonomforeningen, samtidig med at de orienterer det pågældende apotek og naboapoteker om høringen.
Når Sundhedsstyrelsen har modtaget svar på høringen, træffer styrelsen en beslutning. Formelt er det Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, der træffer afgørelse om oprettelse, flytning eller nedlæggelser af apoteker og apoteksfilialer,
men siden foråret 2012 har ministeriet uddelegeret opgaven
til Sundhedsstyrelsen.
Farmakonomforeningens høringssvar
Farmakonomforeningen udarbejder høringssvar til Sundhedsstyrelsen efter følgende retningslinier:
Strukturbrevet fra Sundhedsstyrelsen med notat om ændringen og konsekvenserne sendes til tillidsrepræsentanten på det
berørte apotek og til tillidsrepræsentanterne på de naboapoteker, der kan blive berørt af ændringen. Herudover sendes det
til regionsformanden i den berørte region. De opfordres til at
komme med deres bemærkninger til forslaget.
Strukturbrev uden notat sendes til orientering til de øvrige
HB-medlemmer og til forfremmelseskonsulenten.
Farmakonomforeningen udarbejder høringssvaret til Sundhedsstyrelsen på baggrund af formandskabets drøftelse og
beslutning. Bemærkningerne fra tillidsrepræsentanter og
regionsformand indgår i vurderingen. Høringssvaret sendes til
orientering til alle berørte tillidsrepræsentanter, til hovedbe-
10
Apotekerskift
styrelsen og til forfremmelseskonsulenten. Alle ikke-fortrolige
dokumenter i en struktursag lægges på hjemmesiden.
Hvis Sundhedsstyrelsens forslag lægger op til at nedlægge
apoteket, besøger Farmakonomforeningens formand og/eller
næstformand normalt det nedlægningstruede apotek sammen
med formanden for regionen inden foreningen skriver høringssvar.
Farmakonomforeningen 11
Apotekerskift
Privat Apotek
Dine vilkår under en struktursag
Nedenfor vil vi informere om de vilkår, du skal være opmærksom på, hvis dit apotek bliver omfattet af en struktursag. Der
er rettigheder i overenskomsten og i lovgivningen, som har
betydning.
Apoteket bliver omdannet til en supplerende enhed
Hvis apoteket omdannes til en supplerende enhed har det stadig status af selvstændig apotek, men bliver ejet af en apoteker, som har et andet apotek i forvejen. De ansatte på den
supplerende enhed er beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven. Det betyder, at der ikke umiddelbart sker ændringer af
dine løn-og ansættelsesvilkår. Hvis den nye apoteker ønsker
at benytte din arbejdskraft på begge sine apoteker, skal det
fremgå af dit ansættelsesbevis.
Der skal under alle omstændigheder skrives nyt ansættelsesbevis, da du får ny arbejdsgiver. Hvis du skal arbejde på begge enheder, skal dette varsles med mindst 4 uger. Hvis du har
længere afstand til det nye arbejdssted, vil varslet, afhængig
af afstanden, være helt op til dit opsigelsesvarsel.
Tommelfingerreglen er, at hvis afstanden er forøget med mere
end 10 kilometer eller med mere end 30 minutter hver vej,
skal ændringen varsles svarende til den enkeltes opsigelsesvarsel. Læs mere på side 18.
Ændringer i dine vilkår eller arbejdsfunktioner kan være så
væsentlige, at det kan overvejes at betragte dem som en
opsigelse. Der er ingen faste regler om, hvornår det vil være
tilfældet, men vil bero på en konkret vurdering i den enkelte
12
Apotekerskift
situation. Kontakt sekretariatet, hvis du har brug for rådgivning.
Ny Løn anvendes på samme måde på supplerende enheder
som på filialer. Det er beskrevet i Vejledning om Ny Løn bagerst i overenskomsten.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan vælges tillidsrepræsentant også på den supplerende enhed.
Apoteket omdannes til en filial
Når et apotek bliver omdannet til en filial, bliver det nedlagt
som selvstændig enhed og kommer til at høre under et andet
apotek.
Når dit apotek omdannes til en filial, er du også omfattet af
Virksomhedsoverdragelsesloven. Omdannelsen til filial kan
betyde nogle omfattende ændringer af dine ansættelsesvilkår.
Det kan være at nogle af funktionerne nedlægges eller overflyttes til moderapoteket og det kan være at der ansættes en
farmakonom som filialleder. Måske vælger apotekeren, at der
skal være flere farmakonomer beskæftiget på moderapoteket
end på filialen.
Hvis der er ændring af dit arbejdssted fra filial til moderapotek, skal denne ændring varsles med mindst 4 uger, afhængig
af afstanden til det nye arbejdssted. Læs mere på side 18.
Hvis der i forbindelse med omdannelsen til filial sker nedlæggelser af funktioner, kan funktionen nedlægges øjeblikkelig,
Farmakonomforeningen 13
Apotekerskift
Privat Apotek
men du bevarer din løn for funktionen (funktionsløn) i din individuelle opsigelsesperiode.
At apoteket bliver omdannet til en filial, er ikke i sig selv en
saglig grund til at skære i farmakonombemandingen. Hvis der
bliver varslet afskedigelser i forbindelse med omdannelsen til
filial, så bør I kontakte sekretariatet hurtigst muligt.
Apoteket nedlægges
Hvis apoteket bliver nedlagt, bliver alle sagt op. Det kan dog
være at dele af apoteket, for eksempel et apoteksudsalg eller
en filial bevares, men tilknyttes et andet apotek. I de tilfælde
vil de farmakonomer der har arbejdet på den overflyttede enhed blive virksomhedsoverdraget til det apotek, der skal have
apoteksudsalget/filialen. Det kaldes en delvis virksomhedsoverdragelse.
Opsigelsen af de farmakonomer, der ikke bliver virksomhedsoverdraget, skal ske med deres individuelle varsel. Hvis varslet løber efter apoteket er lukket, vil farmakonomerne blive
fritstillet, når apoteket er lukket og efter de evt. har deltaget
i oprydningen. Fritstilling betyder, at de ikke skal møde på arbejde i den resterende del af opsigelsesperioden, men alligevel vil modtage deres sædvanlige løn.
Inden opsigelserne afgives skal det undersøges, om lukningen
falder ind under Lov om masseafskedigelse. Det betyder, at
apotekeren skal forhandle med organisationerne om vilkårene
for afskedigelserne. Denne forhandling skal finde sted med
henblik på at begrænse antallet af afskedigelser eller afbøde
14
Apotekerskift
følgerne ved afskedigelse. Først efter en sådan forhandling,
kan opsigelserne gives.
Når det er besluttet, at apoteket nedlægges og farmakonomerne har modtaget deres opsigelser, kommer der repræsentanter fra Farmakonomforeningens sekretariatet ud på apoteket og besvarer spørgsmål. Ofte vil tillidsrepræsentanten
eller medlemmerne være i løbende kontakt med sekretariatet
under hele forløbet, fra apoteket indstilles til nedlæggelse og
til den endelige lukning. De ansatte har typisk mange spørgsmål; for eksempel om man beholder sin løn, hvis man får
andet arbejde, mens man er fritstillet, om afholdelse af ferie i
opsigelsesperioden og meget mere.
For farmakonomer, der ikke opnår nyt arbejde efter 6 måneder, er der mulighed for en godtgørelse, afhængig af alder og
apoteksanciennitet, efter Tryghedsaftalen.
Tryghedsaftalen er en aftale mellem Danmarks Apotekerforening, Pharmadanmark og Farmakonomforeningen. Aftalen
beskriver i hvilke situationer, man evt. kan få udbetalt et
kontant beløb, hvis man bliver sagt op i forbindelse med
lukningen af et apotek og man ikke finder ny ansættelse. Du
kan se Tryghedsaftalen på www.farmakonom.dk under- nyt
– struktursager. Afhængig af hvor mange år man har været ansat på det lukkede apotek, kan der også blive udbetalt en godtgørelse efter
funktionærlovens § 2a. Godtgørelsen vil være på 1, 2 eller 3
måneders løn efter ansættelse i henholdsvis 12, 15 eller 18
år.
Farmakonomforeningen 15
Apotekerskift
Privat Apotek
Farmakonomforeningen vil altid kunne vejlede dig om dine
muligheder, så det er vigtigt at du holder kontakt til foreningen.
Oprettelse, nedlæggelse eller flytning af apoteksenheder
I forbindelse med en struktursag kan det være at dele af et
apotek for eksempel et apoteksudsalg eller en filial tilknyttes
et andet apotek end tidligere. Også i disse tilfælde er der tale
om en virksomhedsoverdragelse. Du er berettiget til at bevare
dine tidligere løn- og ansættelsesvilkår. Du medtager for eksempel din ansættelsesanciennitet. Det skal skrives ind i det
nye ansættelsesbevis.
Skal du både arbejde på din hidtidige enhed og også på det
nye moderapotek, gælder tommelfingerreglen om afstand
og varsel til den nye arbejdsplads. Se boks ”Varsling af vilkårsændringer” på side 18. Hvis der sker afskedigelser efter
overdragelsen til den nye moderenhed, skal denne vurderes
konkret. Vi anbefaler at kontakte sekretariatet for denne vurdering.
Omdannelse af apoteksudsalg
Hvis apoteksudsalget omdannes til filial vil det ikke betyde
ændring i farmakonomernes vilkår. De bevarer som udgangspunkt deres hidtidige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis det omvendte er tilfældet at filialen omdannes til apoteksudsalg, og
der ikke kan ekspederes recepter mere, kan det ofte få betydning for bemandingen. Hvis der sker afskedigelser begrundet i
16
Apotekerskift
omdannelsen, vil det bero på en konkret vurdering, om der er
tale om en saglig opsigelse.
Opsigelse af TR
Husk at alle tillidsrepræsentanter har ret til et opsigelsesvarsel på mindst 5 måneder. Se TR aftalen Bilag 1 i overenskomsten § 5 stk.2. Hvis der ikke er tale om tvingende
omstændigheder, kan der være et længere varsel og en
godtgørelse oveni. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet
mod afskedigelse på samme vilkår som TR.
Farmakonomforeningen skal altid inddrages inden en tillidsrepræsentant eller AMiR bliver fyret.
Er du i tvivl?
Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, hvis der sker strukturændring på dit apotek, så spørg din tillidsrepræsentant eller
kontakt sekretariatet.
Farmakonomforeningen 17
Apotekerskift
Privat Apotek
Varsling af vilkårsændringer
Danmarks Apotekerforening og Farmakonomforeningen har
drøftet, om der kan opstilles tommelfingerregler for varsling i
forbindelse med udvidelse af et ansættelsesområde.
Der er enighed mellem foreningerne om, at det er en konkret
vurdering i det enkelte tilfælde, om der bør gives et varsel
svarende til opsigelsesvarslets længde, et kortere varsel eller
intet varsel. Der er enighed om følgende tommelfingerregler:
18
1.
Hvis ændringen betyder, at afstanden mellem hjem
og arbejdssted er forøget med mere end 10 km eller
tager mere end 30 minutter mere hver vej, skal der
gives et varsel svarende til opsigelsesvarslets længde,
dog minimum 3 måneders varsel.
2.
Hvis ændringen betyder, at afstanden mellem hjem og
arbejdssted er forøget med mellem 5 og 10 km eller
tager mere end 15 minutter mere hver vej, skal der
gives et passende varsel, svarende til 3 måneder.
3.
Hvis ændringen betyder, at afstanden mellem hjem
og arbejdssted er mindre end 5 km eller tager mindre
end 15 minutter hver vej, skal der gives et varsel svarende til skemavarslet (4 uger).
4.
Hvis ændringen ikke medfører længere afstand mellem hjem og arbejdssted eller øget transporttid, er
varsling ikke nødvendig. Skemaændringer skal dog
altid varsles med mindst 4 uger.
Apotekerskift
Noter
Farmakonomforeningen 19
Farmakonomforeningen
Skindergade 45 - 47
1159 København K
Tlf. 3312 0600
[email protected]
www.farmakonom.dk