8. oktober 2014 God efterårsferie. Næste uge – uge 42 - er det efterårsferie. Det er ferie for lærere og børnehaveklasseledere i ferielovens forstand. Der er nogen praktiske ting, du skal være opmærksom på i den forbindelse, dem vil jeg nævne lidt senere i dette nyhedsbrev. Jeg ved, at skolestarten har været yderst udfordrende. Folkeskolereform, indførelse af nye arbejdstidsregler, krav om øget tilstedeværelse og krav om mere undervisning. I Hvidovre Lærerforening har vi valgt at sætte fokus på, om der er tid til at forberede undervisningen mulighed for at holde pauser i løbet af skoledagen arbejdspladser sammenhæng mellem arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi har i den forbindelse taget en række initiativer, hvor vi blandt andet har bedt jer om hjælp til at dokumentere noget af ovenstående, med henblik på at forbedre arbejdsforholdene. Hvis du har konkrete spørgsmål om de arbejdstidsregler, der gælder nu, skal du spørge enten din tillidsrepræsentant, eller kontakte kredskontoret. Vi arbejder fortsat på at få en aftale med kommunen, der sikrer bedre forhold for alle på skolerne. Sygdom i ferien. Uge 42 er ferie i ferielovens forstand. Det betyder, at hvis du er syg inden ferien starter – mandag den 13. oktober om morgenen – og fortsat er syg i ferien, har du ret til erstatningsferie på et senere tidspunkt. Du skal derfor sørge for at syge- og raskmelde dig til din skole, hvis du bliver syg eller rask i ferien. Din skoleledelse vil informere dig om, hvordan du syge eller raskmelder dig i ferien. Løntræk i ferien Hvis du var lockoutet sidste forår, har du ikke ret til ferie med løn i hele uge 42. Torsdag og fredag (den 16. og 17. oktober) kan du i stedet få dagpenge, hvis du er dagpengeberettiget og opholder dig i Danmark. Vi udsendte i midten af september et Nyhedsbrev om, hvad du skal gøre for at få dagpenge. Du kan se Nyhedsbrevet her. Du skal i første omgang tilmelde dig hos Lærernes A-kasse (hvis du er medlem hos dem). Når du har tilmeldt dig der, skal du ikke gøre mere i forhold til A-kassen. Der skal ikke udfyldes dagpengekort eller lignende. Du skal efterfølgende melde dig ledig på www.jobnet.dk Det skal gøres senest torsdag den 16. oktober, men kan gøres tidligere. Herefter vil du automatisk få dagpenge for de to dage. Kredskursus Dette skoleårs kredskursus holder vi lørdag den 18. april fra ca. 9.30 til søndag den 19. april ca. 9.30. Det bliver på Hotel Frederiksdal. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, du får en egentlig indbydelse efter nytår. God efterårsferie til alle På Hvidovre Lærerforenings vegne Flemming Ernst Kredsformand Hvidovre Lærerforening * Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 * email: [email protected] * www.dlfkreds14.dk
© Copyright 2024