Narrative gruppesamtaler og individuel coaching Med afsæt i de udfordringer og problemer man oplever, skabes en forståelse af de intentioner og værdier, der er på spil for den enkelte. I grupper får man ’blik for hinanden’ og det sikres, at man lytter og lyttes til med ægte nysgerrighed og nænsomhed. Fortællinger er centralt i den narrative tilgang. Fortællinger om værdier og foretrukne erfaringer trækkes frem på baggrund af de konkrete problemer, man oplever i sit liv. Man opdager normer og antagelser; og man bliver bevidst om sit indre kompas. Hvis dit indre kompas er kaotisk og du har problemfyldt farvand i rygsækken, så bliver kursen usikker og du kan – som person, leder og toneangivende medarbejder – ikke opnå den autentiske gennemslagskraft. Værdier og intentioner viser sig, når vi smager på ord og metaforer Narrativ coaching handler ikke om mål, løsninger og strategi, men om intentioner og det som giver livet værdi. De coachede taler om vigtige spørgsmål og problemstillinger i et udviklings- og transformationsperspektiv. ’Man kan ikke lytte, når man har munden fuld af ord’. I gruppesammenhænge er der en lang række forløsende greb, der trækker personerne væk fra at kunne agere på normale vilkår. Eksempelvis skal det sikre, at der lyttes og gives respons til hinanden på en relationsstyrkende måde. På den måde skabes der plads til nuancer og alternative fortællinger. Man kan nemlig ikke vide, hvad man mener, før man hører sig selv sige det – og hører det genfortalt af andre. Man kan ikke flytte sig, hvis ikke man ved, hvor man flytter sig fra. Og man kan ikke flytte andre, hvis ikke de føler sig set. Uddannet i narrativ coaching og gruppesamtaler Jeg har igennem masteruddannelse i forandringsledelse på CBS og DISPUKs narrative uddannelser praktiseret den narrative tilgang siden 2006. Når du indgår i et forløb med mig, skabes der ikke kun egen indsigt og klarhed, men også nye greb og tilgange, du kan anvende overfor dine relationer/kollegaer. Du ender med at spille dig selv og andre stærkest mulig! Det vil vise sig på personligt plan, såvel som de nye muligheder et team kan opnå. Bedste hilsner, Rasmus Rasmus Visby | [email protected] | www.jordforbindelsen.dk | +45 - 23 80 44 99 Ledelse og udviklingsfokuseret Master, MMD, CBS | Coaching, DISPUK | Kommunikation, RUC | Naturvidenskab, DTU
© Copyright 2024