– SØGER EN EJENDOMSFUNKTIONÆR

Ejerforeningen Rebæk Søpark, Hvidovre
– SØGER EN EJENDOMSFUNKTIONÆR
Rebæk Søpark består af 537 lejligheder og
er omgivet af store, grønne fællesarealer.
ARBEJDSOPGAVERNE
Jobbet er alsidigt, og du kommer ikke til at
kede dig. Udover daglig beboerkontakt skal
du stå for pasning og vedligeholdelse af
bygninger, tekniske installationer, grønne
områder, veje, stier, parkeringsarealer samt
affaldshåndtering mv.
Du skal også være med til at udføre snerydning og glatførebekæmpelse - også uden for
normal arbejdstid.
VI FORVENTER, AT DU:
• Har erfaring inden for arbejdsområdet.
• Har interesse for pasning af grønne
arealer.
• Kan yde en god service over for beboerne.
• Ser kvalitet i det daglige arbejde som en
nødvendighed.
• Kan indgå i et samarbejde med et mindre
team.
• Har kørekort.
• Har kendskab til pc.
Løn efter kvalifikationer.
Desuden kommer du til at indgå i en fastlagt
weekendturnus hver 4. uge, som afspadseres
efter nærmere aftale. Denne turnus tilrettelægges af ejendommens varmemester.
VIL DU VIDE MERE
Der er tale om en fuldtidsstilling – og har
du spørgsmål til jobbet, er du velkommen
til at kontakte varmemester Claus Petersen,
36 75 48 57
Der hører en moderne maskinpark til ejendommen.
INTERESSERET
Lyder det som noget for dig, så send din
ansøgning med CV, enten til
[email protected] –
’Mrk. Ejendomsfunktionær-Rebæk Søpark’,
eller til Dan-Ejendomme as,
Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby,
att.: kontorassistent Tanja Husted,
senest onsdag den 22. februar 2012.
Vi inviterer løbende relevante ansøgere til
samtale.
TILTRÆDELSE
Efter aftale, men gerne snarest muligt.
Du kan læse mere om os på
www.dan-ejendomme.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Dan-Ejendomme as er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet administrerer på vegne af investorer, boligforeninger, ejer- og andelsboligforeninger mv. cirka 2.000 ejendomme med over 70.000 lejemål i Danmark. Dan-Ejendomme as er en totalleverandør, der tilbyder administration og
drift af bolig- og erhvervsejendomme, forretningsføreraftaler, bygherrerådgivning, byggeadministration, drift og vedligehold, udlejning af boliglejemål,
energistyring, mv. Endvidere tilbyder selskabet, via varemærket JKE Estate Agents, udlejning af erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme, ligesom Dan-Ejendomme as, via Andelsboligmæglerne, formidler andelsboliger. Selskabet har kontorer i København, Aalborg, Aarhus og Kolding.
Dan-Ejendomme as er et 100% ejet datterselskab af det børsnoterede Dan-Ejendomme Holding as, som er noteret på NASDAQ OMX.