August 2014 Til spillere, trænere og forældre i HGI Hillerød Fodbold Vejledning vedr. prøvetræning/klubskifte efter eget ønske eller efter henvendelse fra andre klubber For mange spillere og forældre kan det være svært at vide, hvordan prøvetræning i en anden klub eller klubskifte skal håndteres. Prøvetræningen eller klubskifte kan være efter spillerens eget ønske, men også efter en henvendelse fra en anden klub. HGI kan og ønsker ikke forhindre klubbens spillere i at skifte klub eller komme til prøvetræning i andre klubber, men vi ønsker at bidrage med vores erfaring til at prøvetræning og evt. klubskifte skal være en god oplevelse for vores spillere. Derfor har vi lavet denne beskrivelse af hvordan prøvetræning/klubskifte skal håndteres. I HGI Hillerød Fodbold har vi en talentkoordinator, Steen Jensen, som har mange års erfaring i netop dette. Talentkoordinatoren skal involveres for at sikre den bedst mulige oplevelse af en prøvetræning eller et klubskifte. Vi beder spillere, forældre og trænere respektere proceduren, som er beskrevet nedenfor. Her nedenfor beskrives proceduren ved to forskellige scenarier (prøvetræning): ● Ønsker spilleren selv at komme til prøvetræning eller skifte til en anden klub, skal spilleren først informere sin træner i HGI og HGIs Talentkoordinator om sit ønske. HGIs talentkoordinator tager en snak med spilleren, hans forældre og træner og drøfter spillerens ønske. Talentkoordinatoren kontakter den ønskede klub eller evt. tilsvarende alternativ. HGI har i prøvetræningsperioden løbende dialog med den anden klub om hvordan prøvetræningen forløber og hvad der skal ske efter prøvetræningen. ● Bliver spilleren eller spillerens forældre kontaktet af en anden klub kan det kun ske med forudgående information til HGI. Såfremt spilleren ønsker at acceptere invitationen, aftaler de involverede parter det videre forløb. HGI har i prøvetræningsperioden løbende dialog med den anden klub om hvordan prøvetræningen forløber og hvad der skal ske efter prøvetræningen. Side 1 af 2 DBU har flg. etiske regler for klubskifter: Klubskifter må ikke finde sted efter forudgående ’fiskeri’ – altså henvendelser direkte fra modtagerklub til barn/forældre men bør gå via spillerens nuværende klub (læs: HGI Hillerød Fodbold). Det er DBUs holdning, at børn sagtens kan udvikle sig i deres lokale klubber, og dermed ikke bør søge udfordringer i større klubber før ved overgangen til ungdomsfodbold (U13/U14). Samtidig er det vigtigt, at et eventuelt klubskifte sikrer en fortsat udvikling for den skiftende ungdomsspiller. Der bør derfor lægges en plan for spilleren ved skiftet, samtidig med at det kan aftales, hvad der sker, såfremt spilleren ikke slår til i den nye klub. Det kunne være en aftale om at returnere til den afgivende klub, så spilleren er sikker på at være velkommen tilbage igen, og dermed ikke falder fra som fodboldspiller efter eventuelt ikke at have slået til på et højere niveau. Ovenstående kan nedfældes i følgende procedure for klubskifter i børne og ungdomsfodbold: ● Overordnet set bør klubskifter ikke finde sted før ved overgang til ungdomsfodbold ● Når en spiller opfordres til klubskifte, skal han/hun være god nok til at indgå på den modtagende klubs førstehold ● Klubskifte kan med fordel indledes med en prøvetræningsperiode ● Interesse/henvendelse fra modtagerklub, bør altid gå til den afgivende klubs ledelse ● I ungdomsrækkerne skal forældrene altid deltage i alle samtaler omkring evt. klubskifte ● Klubskifter bør aldrig finde sted senere end 3 uger før turneringsstart ● Klubskifter bør ikke resultere i længere rejsetid end 1 time hver vej Følgende emner bør drøftes ved en indledende samtale mellem de to klubber samt barnets forældre: a) Plan for spillerens virke og udvikling i den nye klub fremlægges for en toårig periode b) Transport/ transporttid/økonomi samt træningsmængde c) Skolegang/ uddannelse/lektier d) Spillerens modenhed e) Prøveperiode f) Ny klub udarbejder talentbeskrivelse og udviklingsplan for spilleren g) Evaluering af klubskiftet efter 6 måneder hos ny klub, spiller og forældre Talentkoordinator i HGI Hillerød Fodbold: Steen Jensen Tlf. 5155 9423 Email: [email protected] Side 2 af 2
© Copyright 2024