Geo-Nyt 79 - Geografilærerforeningen

Geo-Nyt 79
· september 2013 ·
Geografilærerforeningen
for gymnasiet og HF
Niels Vinther – formand
Lønstrupvej 100
2720 Vanløse
tlf. 24 88 10 94
[email protected]
Birgit Sandermann
Justesen – næstformand
Kollelevbakken 4
2830 Virum
tlf. 86 65 90 36
[email protected]
Dennis Noe – kasserer
Kabbelejevej 5
7500 Holstebro
tlf. 97 34 62 44
[email protected]
Marie-Louise Søndberg
Brudesøvej 17
6040 Egtved
tlf. 21 70 96 06
[email protected]
Morten Ravn – sekretær
Klintevej 6
3600 Frederikssund
tlf. 23 29 49 10
[email protected]
Dorte Nørregaard Madsen
Rugmarksvej 14
5800 Nyborg
tlf. 62 61 52 14
[email protected]
Jette Selvig Juel
Egelundsvej 15
4600 Køge
tlf. 56 26 03 31
[email protected]
Tine Marie Foldrup
Gartnergade 9
5800 Nyborg
tlf. 20 27 90 28
[email protected]
Formand: Niels Vinther
Kontakt til webmaster: Marie-Louise Søndberg
Næstformand: Birgit Sandermann Justesen
Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen
Kasserer: Dennis Noe
Geo-kurser / GeoCase:
Birgit Sandermann Justesen
Sekretær: Morten Ravn
Kontakt til Geografforbundet:
Birgit Sandermann Justesen,
Niels Vinther
DTU-kontakt: Niels Vinther
Fagligt forum for geografi:
Niels Vinther
Pædagogisk Samarbejdsudvalg:
Morten Ravn
Fagligt forum for nv:
Jette Selvig Juel
Forsidefoto: Det Gyldne Tempel, Kyoto, Japan.
Alle fotos: Birgit Sandermann Justesen
2
Geo-Nyt 79 · september 2013
Fagkonsulent: Lars Andersen
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K,
tlf. 2074 5839,
email: [email protected]
Foreningens websider:
http://www.emu.dk/gym/fag/ge/index.html
Nyt fra formanden
Stort tillykke til de fire bronzemedaljevindere David Rischel,
Morten Landerslev, Lasse Langendorff og Rasmus Reeh
Fire bronzemedaljer blev det til ved den
internationale geografiolympiade 2013
- et meget flot resultat. De fire medaljer
kom i hus af David Rischel, Morten Landerslev, Lasse Langendorff og Rasmus
Reeh. Medaljerne er vundet på trods af at
mange lande sender deres elever i træningslejr i 3 uger op til olympiaden og at
medaljer giver scholarships til nogle af
de dyreste universiteter i hjemlandene.
Stort tillykke til de fire og vi kipper med
flaget for god geografiundervisning på de
danske gymnasier.
I foreningen har der været stor kursusplanlægningsaktivitet og igangsætning af
udviklingsarbejder de seneste måneder
– ikke mindst kurser inden for geovidenskab. Undervisningsministeriet har tildelt
geografi/naturgeografi/geovidenskab hele
6 udviklingsprojekter, der alle er afsat
til engagerede undervisere rundt i hele
landet. Tak til alle der deltager i udviklingen af geofagene, der er afgørende for
at vi kan stå stærkt og hele tiden udvikle
os. Og heldigvis er der også mange der
deltager i kurserne, hvor der i skrivende
stund er 25 deltagere på råstofkursus 1 og
et tilsvarende antal har meldt sig til ”kemi
for geografer”. Vi håber at kursusaktiviteten kan fortsætte fremover.
Det er ikke kun foreningen, der udbyder
kurser. Jeg skal fx på et kursus til Svalbard,
arrangeret af den europæiske rumfartsorganisation ESERO, der lige som mange
andre uformelle læringsmiljøer udbyder
spændende kurser og foredrag. Hold øje
med de mange muligheder og spændende
tilbud der hele tiden dukker op. Vi bestræber os på at lægge inspirerende materiale/
kurser mm på facebook à geografilærerforeningen, så hold også øje der.
Generalforsamlingskurset i år har titlen;
problemorienteret undervisning, hvor der
vil være mange forskellige oplæg. Pernille
Ehlers holder oplæg om ”Geofaglighed
som kompetence – om læring og læreprocesser i naturgeografi” og sammen med
Geo-Nyt 79 · september 2013
3
Nyt fra formanden (fortsat)
Nyt
Sara Mac Dalland og Philip Jacobsen vil
jeg præsentere arbejdet med ”Geodetektiven”, der også er omtalt i tidligere nummer GeoNyt. Problembaseret undervisning
giver også mulighed for at komme i felten
og arbejde med geotoper. Torben Espersen vil stå for en lille ekskursion, hvor
han viser hvordan han har arbejdet med
Vejle Ådal, som geotop. Afslutningsvis vil
Martin Breum, der har deltaget i sidste års
LOMROG III ekspedition til Arktis, for at
indsamle data, så der kan gøres krav på et
større område mod Nordpolen.
På mange skoler har man været tilbageholdende med kursusaktivitet, på grund af
uvisheden om mulighederne indenfor den
nye overenskomst. Forståeligt nok, men
jeg håber at alle finder en god balance
mellem den daglige undervisning og
udvikling af faget. Jeg håber også at det
øgede krav om tilstedeværelse på skolerne
kan bruges til øget grad af vidensdeling
indenfor faggrupperne, så udveksling af
eksperimenter, øvelser mm bliver mere
udbredt fremover.
Det er nemlig vigtigt at vi hele tiden
udvikler faget og gør undervisningen varieret, interessant, aktuel og eksperimentel
på en gang. Vi står over for en stor udfordring i kraft af at matematik B er blevet
sidestillet med et naturvidenskabeligt
4
Geo-Nyt 79 · september 2013
fag på B. Det kan betyde at nogle elever
fravælger naturgeografi, men det kan kun
modvirkes ved at vi alle arbejder for at
gøre faget endnu mere interessant.
Sidste år var der hele 39 pædagogikumkandidater og igen i år er der næsten 40
kandidater, der i de kommende år kan
være med til at udvikle faget. Tag godt i
mod de nye og udnyt de kompetencer de
kommer med.
Året blev også skelsættende idet faget
geovidenskab kom i gang på 7 gymnasier efter flere års forberedelse. Som led
i bestræbelserne på kickstarte faget, blev
jeg blevet ansat i NTS-centeret for at gøre
så meget reklame for faget i både gymnasier og grundskoler som muligt. Som led
i markedsføringen skal alle nuværende
geovidenskabselever til Oslo i september
og opleve den hårde geologi på nært hold,
samt se tungtvandsanlægget i Rjukan/Vemork, der producerede tungt vand under
2. verdenskrig. Jeg glæder mig til turen og
håber at historier derfra kan spredes vidt og
bredt.
Jeg glæder mig til endnu et spændende år.
Med venlig hilsen
Niels Vinther, formand.
[email protected]
Nyt fra fagkonsulenten
Dejligt at se, at der er flere og flere, der
tager udgangspunkt i kompetencerne og at
problemstillinger er udgangspunkt for et
emne – så fagets tilgang til verden bliver
aktuel og relevant for eleverne. Det vil
sige, at der tages udgangspunkt i en konkret problemstilling f.eks. ”Sultproblemer
på Afrikas Horn” i stedet for ”fødevarer”.
Når der arbejdes aktuelt og problemorienteret bliver undervisningen i kernestoffet
”spredt ud” på flere forskellige emner, og
tilgangen til fagets kernestof bliver mindre disciplinorienteret – og intentionen i
læreplanen opfyldt. Man arbejder derfor
med vejr og klima i de troperne og subtroperne, når problemstillingens kontekst er
i Afrika, mens man beskæftiger sig med
vejr og klima i den tempererede zone,
hvis man arbejder med dansk landbrug.
Kernestoffet bliver på denne måde bundet
direkte til emnet. På samme måde: Arbejder man med energi, og får inddraget
Islands særlige forhold i forbindelse med
geotermisk energi, kan der derved blive
behov for at inddrage de særlige geologiske forhold ved pladegrænser, – så er der
i denne sammenhæng ikke nødvendigvis
behov for at inddrage samtlige typer pladegrænser– men måske kun de geologiske
forhold i en spredningszone. Resten må
vente til næste emne.
I almen studieforberedelse har der det
sidste år været kørt forsøg med innovation inden for den gældende læreplan for
fagsamarbejdet (bilag 9 i bekendtgørelsen). Resultatet og tilbagemeldingerne
fra skolerne har været så positive, at der
nu er lavet et ”tillæg” til vejledningen for
almen studieforberedelse med fokus på
innovation (find den på www.uvm.dk).
Det giver mulighed for at der fremtidigt
kan stilles to typer opgaver i AT: en med
en traditionel løsning – og en med en
innovativ vinkel. Og blandt andet som
en konsekvens af udfoldelsen af den innovative dimension i almen studieforberedelse, så bliver det også nødvendigt at
ruste eleverne til innovation ved også at
arbejde innovativt i fagene – dermed også
i geografi (hf) og naturgeografi. Men mere
herom senere på året. På fire konferencer i
september sættes der fokus på innovation
i almen studieforberedelse. Deltager du
ikke selv, så få viden fra en kollega fra din
skole. Alle skoler er inviteret.
I løbet af året bliver der sat fokus på
arbejdet i naturvidenskabelig faggruppe.
Der har i sommer været ekstraordinært
mange henvendelser og klager over
prøveforløbet i nf – og en del af klagerne
peger tilbage mod den gennemførte undervisning, som ikke alle steder lever op
til læreplanens intentioner. Det er vigtigt,
Geo-Nyt 79 · september 2013
5
Nyt fra fagkonsulenten (fortsat)
Xxxxxxxxxxxxx
Arne Villumsen,
DTU, og kursister
at der samarbejdes med biologi og kemi
om flerfaglige emner, og at der i alle tre
fag laves feltarbejde og eksperimenter og at undervisningen generelt lever op til
læreplanen. Der vil blive afholdt en konference med fokus på naturvidenskabelig
faggruppe i den sene vinter/det tidlige
forår 2014.
Det bliver snart tid for studieretningsprojektet. Sørg for at der bliver stillet en
opgave med et spørgsmål, hvor begge fag
har mulighed for at komme med et svar.
Det vil sige ingen ”lagkageopgaver”, hvor
hver fag har sit lag og hvor det er glasuren, der er det samlende. Hele ”kagen”
skal være sammenhængende. Det er ikke
let, og muligvis må man bede eleven om
at ændre lidt i emnevalget for at projektet
bliver godt. Hjælp eleverne med at finde
god litteratur på højt fagligt niveau. Det er
6
Geo-Nyt 79 · september 2013
ikke godt nok, når eleverne henter litteratur på biblioteket, som er skrevet til elever
i 7.-9. klasse. Det giver ikke mulighed for
faglig fordybelse. Vedlæg eventuelt en
artikel, som skal inddrages i besvarelsen;
den kan være med til at løfte det faglige
niveau. Og husk at en SRP skal bedømmes på helheden. Læs mere om SRP i
bekendtgørelsens bilag 7 og i vejled­
ningen til ngB. Begge kan findes via
www.uvm.dk
Bekendtgørelserne til ungdomsuddannelserne er justeret blandt andet på baggrund
af den nye mulighed for at vælge matematik på B-niveau på lige fod med det naturvidenskabelige løft til B. I naturgeografi
er eneste ændring en konsekvensrettelse
i forhold til eksamensbekendtgørelsen
omkring offentliggørelsestidspunkt for
24-timersopgaverne på B-niveau.
Der er 7 skoler, der i vinter oprettede en
studieretning med geovidenskab. De arbejder sammen i et netværk i samarbejde
med NTS. Der ligger informationsmaterialer til download på http://ntsnet.dk/geovidenskab, hvis du har brug for materiale
om det nye fag. Det bliver spændende at
se om der er flere skoler, der får mulighed
for at oprettet faget ved studieretningsvalget i 1.g i december.
UNESCOs 10 år for Undervisning for
Bæredygtig Udvikling.
På gensyn på foreningens generalforsamlingskursus 30.9-1.10, hvor der vil
være fokus på casebaseret undervisning,
IBSE, Arktis – og meget mere.
Lars Andersen/Fagkonsulent
Der afholdes konference på Rosborg
Gymnasium med erfaringsudveksling og
inspiration til geovidenskabsundervisningen. Alle er velkomne. Konferencen
afholdes torsdag den 21. november 2013
– Pris 250 kr. Invitation udsendes til
skolerne omkring 1. oktober, tilmelding
via LMFK. Reserver allerede nu dagen i
kalenderen.
Der er fortsat aktiviteter om undervisning
for bæredygtig udvikling. Naturvidenskabens Hus, Dansk Arkitektur Center og Friluftsrådet: Grønt flag – grønt gymnasium
afholder blandt andet to kurser i efteråret
med fokus på hvordan man underviser om
bæredygtighed, ligesom Danmarks Radio
og Dagbladet Information i øjeblikket har
projekt http://voresomstilling.dk kørende.
Og der er mange flere aktiviteter i gang
rundt omkring. Perioden 2005-2014 er
Geo-Nyt 79 · september 2013
7
Resultatopgørelsen
Resultatopgørelsen indeholder alle
foreningens udgifter og indtægter for
regnskabsperioden.
Samlet resultat:
-136.765,12 kroner
Resultatopgørelsen indeholder to separate
poster for GeoOl, en for 2012 og en for
2013. Dette skyldes, at det er to forskellige projekter, med hvert sit regnskab.
Regnskabet for GeoOl 2012 er godkendt
og afsluttet. Udgifterne til dette projekt
er forudbetalt i den forrige regnskabsperiode (på nær de 4.770,00 kroner der
er i indtægt). På tilsvarende vis er der
store indtægter på GeoOl 2013 i dette
regnskabsår, men de skal blot udbetales
i næste regnskabsperiode. For geografilærerforeningen er der hverken indtægter
eller udgifter på projekterne. Man kan
GeoOl 2012
GeoOl 2013
Drift
Blad
Kontingent
Diverse - bøger mm.
Regionalkurser
Renter
Samlet
8
Geo-Nyt 79 · september 2013
derfor se på balancen, at foreningen derfor
regner med et skyldigt beløb for GeoOl
2013 på 76.309,87 kroner, som er de
penge foreningen har fået udbetalt i dette
regnskabsår, men som skal udbetales i det
næste regnskabsår. På dette års regnskab
vil de to projekter til sammen give et
underskud, men dette skyldes at rejseudgifterne for begge projekter lå indenfor
samme regnskabsperiode. Ser man på
foreningens værdier, så påvirker det ikke
dem, da projekterne skal være udgiftsneutrale i forhold til Geografilærerforeningen.
Posten der hedder Diverse – bøger mm.,
har de øvrige projekter, som er afsluttet i forhold til Undervisningsministeriet
i indeværende regnskabsperiode, samt
foreningens salg af bøger. Geografilærerforeningen vil fremover kun have et
udviklingsprojekt (GeoOl) som foreningen
Udgifter
-138.496,91
-128.415,13
-124.989,88
-32.977,13
0,00
-67.471,70
-18.201,23
0,00
-510.551,98
Indtægter
4.770,00
197.225,00
38.479,24
0,00
117.675,00
5.297,58
9.400,00
940,04
373.786,86
skal administrere økonomien for, da de
øvrige administreres af LMFK. Udgifterne
på denne post ligger over 60.000 kroner, og
er skyldige beløb, som foreningen har haft
i forhold til UVM (det er penge vi skyldt
for for meget udbetalte penge til projekter).
Umiddelbart ser det samlede resultat ud til
at der et stort underskud, men tager man
højde for, at en del af beløbene er penge
der er udbetalt til foreningen til projekter i
tidligere regnskabsår, men som er øremærkede til udgifter på projekterne eller
tilbagebetaling, så er der stort set balance.
Det vil sige at foreningens udgifter (bladet, drift af forening, generalforsamlingskurset mm.) og indtægter (kontingent)
går op. Dette fremgår også af balancen,
som viser, at foreningens egenkapital er i
balance i forhold til sidste år.
Balancen
Balancen for Geografilærerforeningen ved
afslutningen af regnskabsåret den 30/6
2013 er (alle beløb er i kroner):
Aktiver
Indestående på konto
4740 4296 12
4740 4668 60
4655 5345 63
Tilgodehavende
GeoOl 2013 - rejse ( 3 elever)
Annoncer blad
Regionalkurser – deltagergebyr
I alt
198.965,40
78.834,41
286.583,50
7.500,00
4.000,00
2.000,00
577.883,30
Passiver
Skyldige beløb
GeoOl 2013
I alt
Foreningens egenkapital
76.309,87
76.309,87
501.573,43
Geo-Nyt 79 · september 2013
9
Resultatopgørelsen (fortsat)
Tilgodehavender er indbetaling fra elever
til GeoOl-rejsen til Japan, skyldige beløb
fra annoncører i klubbladet og manglende
indbetaling til regionalkurserne ved regnskabets afslutning.
tidspunkt har fået udbetalt. fra UVM og
Carlsberg Fonden. Beløbet findes som
differencen mellem indtægter (se bilag
fra GeoOl 2013), afholdte udgifter og de
skyldige beløb.
Det skyldige beløb til GeoOl er det beløb
der mangler at blive udbetalt i projektet, men som foreningen på nuværende
Sammenlignet med sidste år er foreningens egenkapital faldet med 500 kroner,
hvilket vil sige at der er balance.
10
Geo-Nyt 79 · september 2013
iNaturgeografi
Nyt digitalt læremiddel til naturgeografi
iNaturgeografi er et nyt website til naturgeografi på C- og B- niveau
og NV på stx samt geografi (enkeltfag) på hf. Læremidlet indeholder
alt stof (emner, kernestof og metode) fra grundbogen Naturgeografi
– vores verden og er udvidet med digitale ressourcer som bl.a. test,
animationer, kommunikationsmodul og noteredskab samt nye emner.
Øvelser
iNaturgeografi indeholder arbejdsspørgsmål til lektieforberedelse,
arbejdsspørgsmål til brug i klassen og multiple choice-test til evaluering. Et emnebaseret mediearkiv gør det nemt for lærer og elev at
hente figurer til iwb og egne opgaver.
Nye emNer
Nye emner på iNaturgeografi vil bl.a. omhandle Italiens og Kinas udfordringer, Klimatilpasninger og Oceaner, herunder tsunamier.
iNaturgeografi
kan bruges
på iwb, pc,
mac, smartphones, iPad
og Androidtablets.
Bestil gratis prøveabonnement på
www.goforlag.dk/prøveabonnement
eller ring på tlf. 63 44 16 83.
Geo-Nyt 79 · september 2013
11
De betydelige naturlige variationer i atmosfærens
indhold af drivhusgasser skyldes i høj grad netop
pladetektonikken, da der ved stor tektonisk aktivitet
vil være mange vulkanudbrud, hvorved der bl.a.
frigøres CO2 til atmosfæren (Figur 2). Et eksempel er
Kridttiden, hvor Atlanterhavet blev dannet. På dette
tidspunkt var vulkanismen så kraftig, at der blev
udledt store mængder drivhusgasser, og indholdet
af CO2 i atmosfæren var ca. 10 gange så højt som i
dag (Figur 1). Af den årsag menes den globale gennemsnitstemperatur i kridttiden at have været 1015 grader højere end i dag.
CO2
CO2
CO2
Vulkanisme
Boganmeldelse
Vulkanisme
Forvitring
Caco3
CO2
Su bd
uk ti
on
Havbundsspredning
Smeltning
Figur 2 Atmosfærens naturlige indhold af CO2 bestemmes bl.a. af de pladetektoniske processer. Øget vulkanisme
betyder større udledning af CO2 mens øget forvitring i forbindelse med bl.a. bjergkædedannelse vil fjerne CO2 fra
atmosfæren. Fra Seidekrantz 2009 (Geografiske Orientering vol 5).
GeoScience – en inspirationsbog til fagene
geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet.
I perioder, hvor vulkanisme er mindre udtalt og de
tektoniske plader bevæger sig langsommere, vil der
slippe relativt mindre CO2 ud til atmosfæren, og
CO2 indholdet vil derfor langsomt falde. Indholdet
af CO2 i atmosfæren vil ligeledes falde i perioder,
hvor to eller flere kontinenter støder sammen, da
dette forårsager bjergkædedannelse. Unge bjergkæder betyder, at frisk materiale konstant er tilgængelig for kemisk forvitring, og under denne kemiske
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN
Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet
Flere forfattere, red. Carsten Broder Hansen.
Københavns Universitet, GEUS og Aarhus
Universitet 2013. 132 s. ill. i farver. Gratis.
G (Gymnasium)
109
Et nyt fag har behov for nye bøger og
lige før sommerferien fik alle gymnasier i
landet tilsendt et klassesæt af bogen GeoScience – en inspirationsbog til fagene
geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet. Det er ikke en lærebog i geovidenskab
eller naturgeografi, men som titlen skriver
en inspirationsbog.
Bogen fokuserer på udvalgte emner indenfor geovidenskabens og naturgeografiens store spændvidde - helt fra ”Processer
i Jordens indre” til ”Vulkaner andre steder
i solsystemet”. Mellem de to yderpunkter beskrives ”Overvågning af landbrug
og miljø i Sahel”, ”Klimaændringer og
kystprocesser” og ”Talenternes geografi –
regional udvikling i Danmark” og meget
mere. I bogen beskrives 16 emner på en
inspirerende og lærerig måde. Indholdet i bogen er kun delvist nyt, ide flere
artikler er opdaterede udgaver af artikler
fra de populære tidsskrifter Geoviden og
Geologisk Nyt. Dog er der også helt nye
12
forvitring bruges den frie CO2 fra atmosfæren i forbindelse med omdannelse af visse bjergarter til kalk
(CaSiO3 + CO2 à CaCO3 + SiO2). Det er netop på
grund af dannelsen af Himalaya bjergene, Alperne
og Andesbjergene m.m. og det deraf følgende relativt lave indhold af CO2 i atmosfæren, at Jordens
klima i dag er koldere, end det har været gennemsnitligt over Jordens historie.
Geo-Nyt 79 · september 2013
Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet
113
forskningsresultater, der præsenteres med
forståelige forklaringer, så de komplekse
sammenhænge kan forstås af gymnasieelever.
Første halvdel af bogen indeholder geologiske emner om jordens indre, vulkaner,
jordskælv, tsunamier og hvordan man kan
sikre sig mod naturkatastrofer.
Anden halvdel handler om mere geografiske emner, som megabyer, bæredygtig
brug af energi og råstoffer, vand, istidslandskabet, kystprocesser og klimaændringer.
Bogen slutter med et kapitlet ”Klima –
processer og sammenhænge”, der går
i dybden med de mange komplekse
forhold, der spiller ind på klima og klimaændringer. Næsten alle kapitler falder
indenfor kernstoffet i naturgeografi og/
eller geovidenskab og kapitlerne passer
niveaumæssigt godt til brug i gymnasiet.
FOTO: JOSEF FRIEDHUBER
Vulkaner
Hvorfor smelter
jorden?
Af Paul Martin Holm, lektor, Københavns Universitet og Lotte Melchior Larsen, seniorforsker, GEUS
Fra jordoverfladen og ind mod centrum af kloden stiger temperaturen, til
den når op på adskillige tusinde grader i midten. Der produceres konstant
varme i Jorden ved henfald af radioaktive grundstoffer, og i en zone, ikke
langt fra overfladen, er den faste Jord faktisk på nippet til at smelte. Vulkanisme opstår, når smeltet klippe stiger helt op til overfladen ved at dele af
den ellers faste bjergarts smeltepunkt bliver overskredet. Når den
faste Jord smelter, er der grundlæggende tre mulige årsager til det: En temperaturstigning, et trykfald, eller en ændring i den kemiske sammensætning.
16
GeoScience
GeoScience
GeoScience er
en fællesudgivels
e fra Københav
parter i Geocent
ns Universitet,
er Danmark.
GEUS og Aarh
Bogen er en inspi
us Universitet,
gymnasiet, og
rationsbog til
der alle er
den er skrevet
fagene geoviden
af forskere tilkn
af tekster, der
skab og natu
yttet de tre instit
rgeografi i
tidligere har være
utioner. Flere
t bragt i blad
af kapitlerne
hentes masser
ene ”Geoviden
er opdateringer
af materiale til
” og ”Geologis
at supplere GeoS
k Nyt”, og herfr
cience i unde
a kan der
rvisningss amm
enhæng.
Kapitlerne kan
læses uafhæng
igt af hinanden
geologi, natu
, og de giver
rgeografi, kultu
en introduktion
rgeografi og
til centrale tema
også bruges som
biologi både
er inden for
i Danmark og
oplæg til disku
i resten af verd
ssion af vigtige
naturkatastrof
en. GeoScienc
emner som for
er, forvaltning
e kan
eksempel vore
af naturressourc
også i det lang
s beredskab i
er samt mennesk
forhold til
sigtede perspekt
ets ansvar i forho
iv.
ld til klimaforan
dringer,
GeoScience udle
veres gratis som
klassesæt til dans
omfattende tilbu
ke gymnasier.
d om klassebes
De tre udgivend
øg, studiepraktik
e institutioner
og meget mere
har
. Du kan læse
www.fokus.ku.
mere om mulig
dk
hederne på:
www.geus.dk
www.geo.au.d
k
GeoScience
- en inspiration
sbog til fagene
geovidenskab
og naturgeografi
i gymnasiet
Temperaturfordelingen i jorden
På overfladen køler Jorden af via atmosfæren mod
universet, og der strømmer konstant varme ud i
verdensrummet. Varme i Jorden transporteres ved
ledning eller ved massetransport. Varmeledning
er en forholdsvis langsom proces, mens flytning
af varme ved massetransport sker lige så hurtigt,
som massen flyttes. Gennem den stive lithosfære
strømmer varmen ved varmeledning. Ned gennem
lithosfæren stiger temperaturen typisk fra overfladens 0°C til 1300°C, hvor materialet begynder
at blive blødt, og vi kommer ned i asthenosfæren,
der kan deformeres plastisk, som tyggegummi. I
asthenosfæren afkøles kappen mod den overliggende lithosfære, og da koldere materiale har
en højere massefylde end varmere, vil de øvre
dele synke ned i de varmere dybereliggende dele.
Denne nedsynkning af koldt materiale fører til
omrøring, som effektivt transporterer varme fra
kappe/kernegrænsen og opad mod lithosfæren.
På grund af omrøringen er temperaturstigningen
ned gennem kappen under lithosfæren meget
mindre end ned gennem lithosfæren.
Smeltning af bjergarter
Jordens bjergarter består af blandinger af flere
Køb
forskellige
mineraler. Sådanne komplekse mateenh avn
s Uni vers itet
rialer smelter ikke på én gang
men gennem et
vist temperaturinterval. Solidustemperaturen er
den temperatur, hvor smeltedannelsen begynder,
og smelten kun findes som en tynd film mellem
mineralkornene. Liquidustemperaturen er den
temperatur, hvor de sidste mineralkorn smelter,
og alt er fl ydende. Herimellem gennemløbes en
række stadier, hvor der er både smelte og faste
mineralkorn til stede. Smelten skifter sammensætning gennem de forskellige stadier, eftersom
nogle mineraler smelter før andre, og der sker en
række meget komplicerede reaktioner mellem
smelte og mineraler undervejs. Smelten kan desuden ansamles og ‘stikke af’ fra de omgivende
faste mineralkorn, i reglen opefter mod overfla-
den, da smelten har en lavere massefylde end det
usmeltede materiale. Smelten vil i reglen hurtigt
begynde at krystallisere i de koldere omgivelser
højere oppe, og smelten plus de deri fl ydende
krystaller kaldes nu for magma.
Smeltning ved temperaturstigning
Temperaturstigning kræver tilførsel af varme, så
denne type smeltning sker især, hvis allerede smeltet materiale trænger ind i koldere områder. For
eksempel kan et større magmalegeme (en intrusion) opvarme sidestenen, så denne begynder at
smelte. Eksempler på dette fænomen kan studeres
nogle steder på jordoverfladen, hvor en gammel,
størknet intrusion og dens omgivelser med nu
størknede smeltelommer er blevet blottet gennem
millioner års erosion. Der dannes dog i reglen ikke
større mængder smelte, og det fører sjældent til
vulkanudbrud.
Smeltning ved trykfald
Et stof fylder som regel mere i smeltet tilstand
end i fast. Jo større tryk et materiale befinder sig
ved, jo sværere har det derfor ved at smelte, da
smelten kræver ekstra plads. Omvendt, hvis et
materiale udsættes for faldende tryk, vil det have
lettere ved at smelte, dvs. dets smeltetemperatur
vil synke. Hvis trykket falder så meget, at smelteGEU S
temperaturen
synker til under den faktiske temAar hus Uni vers
peratur, begynder materialet at smelte helt uden
itet
tilførsel af ekstra varme. Hvis for eksempel kappen i en dybde af 200 km under jordoverfladen
har en temperatur på 1400°C og først begynder
at smelte ved 1450°C, er den fast. Men hvis
denne kappe stiger op til en dybde af 100 km under overfladen, og smeltepunktet pga. trykfaldet
synker til 1380°C, så begynder kappen at smelte.
Dette er en meget effektiv mekanisme, hvorved
der kan dannes store mængder af smelte.
Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet
17
De mange flotte billeder og gode figurer
kan bruges direkte i undervisningen.
http://www.geus.dk/publications/boeger/0_geoforskning_samlet.pdf (26 mb).
Det er en god bog med mange spændende
kapitler, der indenfor hvert sit område
bidrager med inspiration til at arbejde
videre med emnet i undervisningen. Inspirationsbogen er både flot illustreret og
godt forklaret – og så er den oven i købet
gratis. Bogen er sendt ud i klassesæt til
alle landets gymnasier, og kan desuden
findes på nettet – bla her:
Tak til de tre institutioner for at bidrage
til at gøre undervisningen i geovidenskab
spændende, forståelig og appetitvækkende.
Niels Vinther, underviser på Greve
Gymnasium og projektleder på projekt
geovidenskab på NTS-centeret.
Geo-Nyt 79 · september 2013
13
iGeo 2013
Bronzevinderne i geografi (fra
venstre): Lasse Langendorf,
Marie Kruses Skole; Rasmus
Reeh, Sankt Annæ Gymnasium;
David Rischel, Sankt Annæ
Gymnasium; Morten Landerslev,
Nærum Gymnasium.
Gymnasieelever slutter sommerferien med medaljer i tasken
Danske gymnasieelever hentede i sommerferien én sølvmedalje
og 13 bronzemedaljer ved internationale olympiader i fysik,
kemi, biologi, geografi, matematik og datalogi.
Efter eksamen drog 30 gymnasieelever
ud i verden og videre til internationale
olympiader i naturvidenskab. Colombia,
Australien, Rusland, Japan og Schweiz
var i år værtslande for kappestride i hhv.
matematik, datalogi, kemi, geografi og
biologi.
Flotte resultater
Deltagerne i fysik forblev under hjemlige
himmelstrøg med en tur til København,
der var vært i anledning af 100-året for
Niels Bohrs atomteori.
Ministeriet for Børn og Undervisning er
hovedsponsor for de danske gymnasieelevers deltagelse i de internationale olympiader i naturvidenskab, og støtter hvert
år olympiaderne med omkring 2 millioner
kroner.
14
Geo-Nyt 79 · september 2013
Årets høst var flot med i alt 14 medaljer.
For kemi, geografi og biologi var udbyttet
ekstra bemærkelsesværdigt, idet Danmark
i netop de tre fag opnåede sine hidtil
flotteste placeringer i olympiadesammenhæng.
Indtryk fra Kyoto
Venskaber opstår
Geo-Nyt 79 · september 2013
15
iGeo 2013
Kommenatar til plakaten
Omnisque de plique corrundit veritia voluptaspel est,
Denmark
The first unique test centre for big off shore windmills has opened in Denmark.
Universities and companies now have the opportunity to test and develop
extremely high windmills under perfect wind conditions.
The centre will have 250 metres tall meteorological masts, 150 metres tall
measuring masts, seven wind turbine foundations with capacities of 15-20 MW.
The swept area is 18,600 square metres, or the equivalent of two and a half soccer
fields.
“This deforestation will create an increase of 400,000 tonnes of CO2 emission, the
equivalent of the CO2 emission of 100,000 people per year”, an organisation against
the windmills claims.
In official plans, the area is categorised as a recreational area, in which windmills are
prohibited. Should one allow renewable energy resources or protect recreational areas?
The first mill of the test centre Danish Wind Mill Test Centre Built
in a Preserved Natural Area Danish Traditional Wisdom
Challenges
As a small country without many resources, Denmark always addressed the
challenge of finding new sources of energy. Before the industrial revolution,
traditional watermills and windmills supplied the population with energy.
A Pioneer within Wind Power
Denmark was a pioneer in developing commercial wind
power during the 1970. Today almost 50% of the wind
turbines of the world are produced by Danish
manufacturers such as Vestas and Siemens Wind Power
along with many component suppliers.
A modern and a tradi.onal mill Finding a Location for the National Test Centre
In 2004 the centre-right government of Denmark decided to start the
preliminary research on the placing of a national test-centre for sea-wind mills.
It assigned the secretary of environment to do the job. The department then
screened the entire country for locations which complied with four specific
environmental criteria:
1.  The average wind-speed should be at least 8 m/s at a height of 100 metres.
2.  The location should not be an EC bird protection area.
3.  The distance to residential areas should be at least 1000 metres.
4.  The area of the location had to be 346 ha transverse to the wind direction.
14 locations in Denmark fulfilled the criteria. These locations were assessed by
the Danish Technical University: 1.  Would it be possible to erect the required amount of wind-mills on the
north-south line?
2.  Would the westwards fetch distance exceed 4 km in order to provide the
desired roughness of the wind?
The only viable area proved to be Østerild in Northern Jutland. This area was
then subjected to an Environmental Impact Assessment (EIA).
Solutions for the Future
As 28 % of its energy is generated by wind power, Denmark
inspires many other countries to develop sustainable energy
solutions for the future.
Leading in Wind Power Research
With its Risø National Laboratory for Sustainable
Energy, the Technical University of Denmark
(DTU) plays a major role in the international
research on wind energy.
Test Centre
Sweden
Denmark
Map of Denmark A Risky Location
The Østerild dune plantation is a protected landscape characterized by
a large coniferous forest. This area was originally a part of the dune
and heath landscape along the coast of the North Sea. The surrounding
area is sparsely populated, and the only built structures are cottages
and individual farms. Therefore the needs for expropriation were
minimal. The primary issue with the Østerild dune plantation was the
surrounding international conservation areas, home to several
endangered species of water birds, amongst others, and protected by
the European Habitats Directive of 1992. In 2009 the preparation of a plan for the test centre was initiated, and the
landowners in the area surrounding Østerild were informed and participated in
a public meeting to come up with ideas for the plan. In early 2010 the
environmental impact assessment was released, and a another public meeting
was held. Later that year, the Danish government presented the construction act for the
test centre. After a public hearing, the act was adopted on the 4th of June. The
felling of the large plantation started in the summer of 2011, although many
people were protesting against the decision to do so.
David Rischel ([email protected]), Lasse Langendorf ([email protected])
16
Geo-Nyt 79 · september 2013
We hope
that modern
technologies
and Nature will dialogue and respect each other!
The 2013 iGeo - Kyoto
Complex political processes
People demonstra.ng against the test centre Morten Landerslev ([email protected]) & Rasmus Reeh ([email protected])
Gratis abonnement
Få et
gratis
abonnement på
Polarfronten
Forskningsmagasinet Polarfronten bliver
nu udgivet af Det Grønlandske Selskab
som e-magasin. Fire gange om året bringer magasinet historier om alt, som rører
sig på polarforskningsområdet: epokegørende resultater, nye initiativer, ekspeditioner og feltarbejde, logistik, forskningspolitik og meget mere.
Du kan få et gratis abonnement, hvis du
går ind på polarfronten.dk og tilmelder
dig. Du vil så få besked de fire gange om
året, hvor Polarfronten udkommer, og
hvis der kommer store nyheder på Polarfrontens hjemmeside mellem numrene.
Det er ikke gratis at producere et magasin
som Polarfronten. Derfor er det vigtigt,
at bladets læsere tllmelder sig en abon-
nementsordning og ikke blot går ind og
læser eller henter bladet på nettet. Et stort
antal abonnenter er nemlig den mest effektive vej til at skaffe annonceindtægter
og til at sikre magasinets overlevelse på
lidt længere sigt.
Jeg ser frem til at se dig som ny abonnent og håber, at du vil sende dette tilbud
videre til andre, som du tror vil være
interesseret i et abonnement.
Med venlig hilsen
Poul-Erik Philbert, redaktør
Polarfronten
Strandgade 102, 1401 København K
Tlf. +45 3026 8090
Tegn gratis abonnement på
www.polarfronten.dk
Geo-Nyt 79 · september 2013
17
Efteruddannelse
Råstofkursus på DTU
24 geografer og fysikere havde sat hinanden stævne på DTU-kurset ’Råstoffer 1’.
Kurset er udviklet af DTU i samarbejde
med Geografilærerforeningen og Fysiklærerforeningen til undervisere i geovidenskab, men de mange forsøg og hele
det anvendelsesrelevante aspekt kan fint
indgå i naturgeografi og fysik.
somhedsbesøget sluttede med besøg i den
tilhørende grusgrav med indsamling af
prøver til laboratorieforsøgene næste dag.
Sidste dag blev brugt DTU’s laboratorier,
hvor bl.a. lers plasticitets- og konsistens­
index og flydegrænse blev målt, ligesom
de mange ler og sandprøver blev under­
kastet en del andre prøver.
Kurset var tredelt med en indledende
teoretisk dag efterfulgt af en heldagsekskursion til Gammel Rand området
inklusiv besøg på det store betonværk
”Gammelrand”. Virksomhedsbesøget gav
god indsigt mange specifikke materialekrav, der stilles til produktion af kloakrør,
fliser, bærende elementer samt hvorledes
råmaterialerne behandles for netop at
kunne opfylde disse specifikke krav. Virk-
Tusind tak til Thomas Ingeman-Nielsen
og Arne Villumsen for tre lærerige dage
fyldt med nye ideer til feltarbejde og ikke
mindst laboratorieforsøg og udstyr på
skolen!
18
Geo-Nyt 79 · september 2013
Vi glæder os til næste års kursus i Sisimiut !!
Birgit Sandermann Justesen
Geo-Nyt 79 · september 2013
19
Eksempel på opgave fra iGeo
Fresh Water in the Middle East
Nedenstående opgave giver et
indtryk af, hvilke typer opgaver,
eleverne stilles over for under olympiaden. Flere opgaver fra de tidligere
olympiader kan findes på http://
www.geoolympiad.org
In several dry regions of the Middle East
natural reservoirs of groundwater occur.
The capacity of a groundwater reservoir
depends on the nature of the rock formation
3a Which of the following rock formati-
Precipitation in the northern part of the
Middle East shows a distinct seasonal
pattern.
1a In what season is precipitation the
lowest? (1m)
ons has the highest capacity? (1m)
- shale
- sandstone
- granite
- limestone
3b Explain your answer. (1m)
1b Explain your answer. (2m)
4 Write your name on worksheet 4
Refer to map ‘Water between Turkey and
the Gulf Region’ - Section 5, source 2.
Approximately 20% of the irrigated land
in Iraq is no longer suitable for agriculture
as a result of inappropriate methods of
irrigation.
2a Describe an inappropriate method of
irrigation that has a negative impact
on the soil. (2m)
2b Provide two (2) specific measures
that could stop or reverse this process. (2m)
20
Geo-Nyt 79 · september 2013
‘Fresh Water in the Middle East.
There are different principles that
can be used in dividing river water
rights between countries. The table in
worksheet 4 lists a number of these
principles.
Analyse the situation for the river
Euphrates and the countries Turkey,
Syria and Iraq.
For each principle indicate in column
A which country would benefit, and
in column B which country would be
disadvantaged. (4m)
5 Compare principles 1 and 2. Both are
geographical in nature.
Mention two (2) reasons why
principle 2 is to be preferred to principle 1. (2m)
5b Compare the principles 4 to 8. Men-
tion one (1) of these principles that,
in your opinion, should be included in
negotiations over water rights between
states. Justify your choice. (3m)
Geo-Nyt 79 · september 2013
21
KORTDAGE
KORTFORDIG
Undervisningsmateriale i GIS har længe
været en mangelvare i gymnasiet. Det har
typisk været for omstændigt at have GIS
softwaren for de enkelte gymnasier. Nu
har Geoforum et undervisningsmateriale
klar som er baseret på online GIS systemer. Øvelserne lanceres i sammenhæng
med en ny uddannelsesportal der skal
øge kendskabet til uddannelser inden for
geografi, landinspektør, GIS og geoinformation.
Når Geoforum afholder Kortdage hvert
år i starten af november, har der de sidste
2 gange været afholdt en konkurrence for
gymnasieelever. Eleverne har i grupper
lavet en poster hvor de præsenterer deres
”ud-af-boksen-ide” hvor geografisk information indgår. Førstepræmien er 10.000
kroner til klassen. Konkurrencen har været afholdt med stor
succes og derfor udvider Geoforum nu
gymnasiekonkurrencen med et egentligt
introduktionsforløb til GIS og geodata
som afsluttes med et projekt til indsendelse til konkurrencen.
Geoforum arbejder over sommeren og i
efteråret på at få uddannelsesportalen på
benene. Det er igennem denne portal at
undervisningsmaterialet vil blive udgivet.
Arbejdet er næsten færdigt og du kan se
22
Geo-Nyt 79 · september 2013
den på kortfordig.dk (der er i en periode
login på siden, indtil den bliver helt
færdig. Du kan logge ind og kigge rundt
med disse oplysninger: brugernavn: test
kodeord: sommer2013)
Kortfordig.dk er en uddannelsesportal
men altså samtidig også indgangen til
gymnasieøvelserne. Vi håber derfor at
I lader eleverne hente øvelserne selv
via kortfordig.dk - håbet er så at de lader
sig inspirere og måske vender tilbage til
siden.
Som tidligere beskrevet er siden stadig
under opbygning - men øvelserne er færdige og klar til brug - find dem her:
www.kortfordig.dk/gym
Der er også lavet en side for geografilærer som introducerer siden og øvelserne. www.kortfordig.dk/underviser
Der vil blive lavet en mulighed for at
evaluere undervisningsmaterialet for både
lærer og elever. Uden denne evaluering vil
det være umuligt at blive bedre til næste
gang. Derfor må I meget gerne evaluere
forløbet.
Vi håber meget at I vil tage godt imod
øvelserne og evaluere dem grundigt så vi
fremadrettet kan forbedre dem. Spørgsmål
og kommentarer må meget gerne sendes
til [email protected]
- God fornøjelse.
Med venlig hilsen / Best regards
Lars Kristian Engelsby Hansen
[email protected]
www.Larsengelsby.dk
+45 60 60 32 80
Kategori:
GYMNASIUM
SJOVE EKSEMPLER
ØVELSER
MÅLGRUPPE:
GYMNASIEELEVER
Geo-Nyt 79 · september 2013
23
Nyt undervisningsmateriale
om bæredygtighed
på DR Gymnasium
Se DR-klip om bæredygtighed på alle
niveauer fra økonomi til energi og fra
politik til livsstil på DR Gymnasiums nye
tema ’Grøn omstilling’.
CO2-udslippet, jordens befolkning og
vores forbrug vokser, imens kloden koger.
Det er ikke en bæredygtig udvikling,
så hvad gør vi nu? Det spørger DR og
Information i en kampagne, der skal sætte
omstillingen til et grønnere samfund på
dagsordenen. Til kampagnen hører det
nye undervisningstema på DR Gymnasium ’Grøn omstilling’.
Her kan lærere og elever få omstillingen
helt ind i klasseværelset, når journalist og
forfatter Jørgen Steen Nielsen forelæser
om en bæredygtig fremtid. I kan også læse
en pixi-udgave af hans anmelderroste bog
’Den store omstilling’, og få styr på alle
niveauer af omstillingen med DR-klip om
grøn økonomi, energi, politik og livsstil.
Temaet ’Grøn omstilling’ går i luften sammen med resten af kampagnen den 19.
august 2013 og henvender sig til samfundsfag og naturgeografi på de gymnasiale uddannelser.
24
Geo-Nyt 79 · september 2013
Klik jer ind på temaet ’Grøn omstilling’:
http://www.dr.dk/Gymnasium/Geografi/
grøn+omstilling
Tilmeld jeres egne bæredygtige initiativer
til kampagnen ’Hvad gør vi nu’: http://
www.voresomstilling.dk/
DR Gymnasium er DRs undervisningstilbud til alle landets gymnasiale uddannelser, hvor lærere og elever kan få adgang
til undervisningsforløb og tusindvis af
klip fra DRs arkiver med deres uni-login.
DR Gymnasium: www.dr.dk/gymnasium
Følg os på Facebook: http://www.facebook.com/DRGymnasium
Deltag på
www.experimentarium.Dk
Gymnasielærerarrangement
Den Flyvende Geokuffert
Nye lånemuligheder og update til din ”gamle” Oliekuffert
Gymnasielærerarrangement
2. oktober, 2013
GeoCenter Danmark
Østervoldgade 10, 1350 Kbh K
Den Flyvende Geokuffert - nye lånemuligheder: GeoCenter Danmark finansierer
etablering af en udlånspulje af de klassiske GeoCase systemer, nogle geoelektriske miniRES systemer, samt en helt ny
type udlånskuffert senere på året. Med
baser både ved KU og ved AU er det
muligt for gymnasielærere at reservere og
afhente disse systemer gratis (idet man
dog hæfter for alvorlige skader på udstyret, hvilket normalt ikke vil forekomme,
da udstyret er ganske robust).
Så hvis du har lyst til at få et indtryk af,
hvilke billige muligheder disse udlånskufferter kan give dig, er dette møde
også en god ide.
Update til din ”gamle” Oliekuffert: For
snart mange år siden blev i alt fire Geo-
26
Geo-Nyt 79 · september 2013
Case kufferttyper udviklet og introduceret i gymnasier i Danmark. Der er f.eks.
leveret i alt 32 Oliekufferter siden 2004.
Disse kufferter var til ejendom for de
enkelte gymnasier, hvilket gav optimal
tilgængelighed for den enkelte lærer,
men samtidig lagde hele opgaven med
vedligeholdelse af udstyr og knowhow
på de samme lokale travle lærere. Vi
ved, at blandt andet skift fra Windows
95 over Vista til Windows 7 har givet
udfordringer, som kan have betydet, at
især Oliekufferten er gået af brug mange
steder. Det synd og unødvendigt.
Vi vil gerne hjælpe til en genstart af
disse gode gamle kufferter, både med
hensyn til computerproblemer og med
nye anvendelsesideer.
Så tag din gamle, evt. ukomplette eller
defekte, oliekuffert med til mødet sammen med den Windows 7 laptop, som
du vil benytte til udstyret. Så får vi det
til at virke for jer alle sammen.
Program
15.00 Vi mødes alle ved hoved­
indgangen på Øster Voldgade 10,
1350 Kbh. K
15.05 Networking over en kop kaffe
og en småkage.
15.10: Introduktion til projektet
Den Flyvende Geokuffert
15.30: Fokus på Oliekufferten.
Muligheder og udfordringer
15.45: Workshop: Klargøring af PC
til Oliekuffert, og indendørs brug
Deltagere sidder f.eks. to og to og som
kombination af plenum og hands-on
aktivitet installeres software og drivere, der slås med gummihammeren,
seismiske data optages og gemmes til
senere databehandling.
16.30 Felt-test i Kongens Have
17.30 Individuelle spørgsmål og
networking
18.00 Vi siger farvel og tak for i dag
Hvis du/I vil deltage i dette arrangement, bedes du/I skrive på e-mail:
[email protected]
Med venlig hilsen
Michelle Hellingsøe Petersen,
Geografi og Geoinformatik studerende
ved IGN, Københavns Universitet
Bo Holm Jacobsen, Lektor ved Institut
for Geoscience, Århus Universitet
Geo-Nyt 79 · september 2013
27
Meteorologikursus
”Grænselagsmeteorologi og vindenergi”
11. november-13. november 2013
Målet med kurset er at efteruddanne
gymnasielærere med hhv. fysik og
naturgeografi med henblik på undervisning i geovidenskab A, fysik og
naturgeografi indenfor klimatologi og
vindenergi.
Emnerne er
■ Vindprofiler, turbulens,
■ interne grænselag og vindenergi
■ teori og måleinstrumenter
I kurset er der fokus på eksperimentelt
arbejde, og der vil blive arbejdet både
med avanceret professionelt udstyr
og med udstyr, der realistisk set kan
anskaffes på de enkelte skoler eller
lånes fra de faglige foreninger (Fysiklærerforeningen og Geografilærerforeningen). I løbet af kurset vil der blive
demonstreret relevant udstyr.
Ud over det eksperimentelle arbejde
omfatter kurset en række forelæsninger
og mindre teoretiske opgaver. Der vil
også om aftenen de to første dage være
særlige foredrag om relaterede emner.
28
Geo-Nyt 79 · september 2013
Tidspunkt og omfang
11. november-13. november 2013
Vi starter d. 11/11 kl. 11.30
på Høvsøre Prøvestation
(Bøvlingvej 41B, 7650 Bøvlingbjerg)
og slutter d. 13/11 kl. 15.00
samme sted.
Der arrangeres overnatning nær Lemvig på Danland feriecenter. Aftensmad
vil blive serveret på overnatningsstedet,
hvor også aftenarrangementerne vil
foregå.
Kursusform: Internat
Antal deltagere: Max 20
Pris: 5.000,- kr. inkl. overnatning
Sted: Høvsøre Prøvestation
Kursusledere
Lektor Aksel Walløe Hansen KU/NBI
Seniorforsker Ebba Dellwik,
DTU/Vindenergi
Tilmelding
Senest 10. oktober 2013 til
LMFK-sekretariatet, Slotsgade 2, 3,
2200 København N
NATURGEOGRAFI
Gratis adgang resten af 2013!
Scan koden og se mere på
naturgeografi.gyldendal.dk
8839
NATURGEOGRAFIPORTALEN
– nyskabende, digital undervisning til geografi
NATURGEOGRAFIPORTALEN er en ny interaktiv undervisningsportal til undervisningen i
geografi på ungdomsuddannelserne.
Naturgeografiportalen giver flere indgange
til undervisningen. Man kan vælge mellem ni
strukturerede tematiske forløb, der tilsammen
dækker hele undervisningen i geografi eller
man kan vælge kernestofartikler, som man
selv indsætter i en tematisk sammenhæng.
Det er også muligt at søge hver enkelt tekst og
medie frem til brug i undervisningen.
Alle artikler og forløb er velillustrerede med
bl.a. kort og figurer. Der er ordforklaringer
til mange begreber og der er tilknyttet et opslagsværk. Desuden rummer portalen mange
flotte animationsfilm, som forklarer vigtige
begreber, ligesom der er tilknyttet GIS-filer,
der kan anvendes sammen med Google Earth.
Alle figurer og animationer findes også i den
tilknyttede vidensbank.
Naturgeografiportalen rummer også masser
af opgaver samt eksperimenter med øvelsesvejledninger.
gyldendal-uddannelse.dk
tlf. 33 75 55 60
[email protected]
8839_Ann_GeoNyt_nr.79_Naturgeografiportal_148x210.indd 1
02/09/13 15.22
Geo-Nyt 79 · september 2013
29
KEMI for geografer
Inspirations- og laboratoriekursus
– case-baseret
Kursusudbyder
Arbejdsform
Formål
Målgruppe
Geografilærerforeningen for Gymnasiet
og HF
Gennem foredrag og små forsøg i
laboratoriet at give naturgeografi- og
geografilærere indblik i og forståelse
af de for geologi og geografi vigtigste
kemiske processer.
Indhold
Få svar på spørgsmål som: Hvad sker
der kemisk, når der dannes en guldåre?
Atmosfærekemi – hvorfor dannes der
syreregn? Ozonlaget; hvordan dannes
det? og nedbrydes det? Påvirker vulkanudbrud klimaet? Hvorfor er methan
en ’stærk’ drivhusgas? Hvorfor frigives
der meget methan, når permafrosten
tør? Hvordan er CO2-forholdene i de
øverste jordlag? pH i geofaglige sammenhænge.
Foredrag, oplæg, artikler,
laboratorieforsøg
Undervisere i naturgeografi, naturvidenskabelig fagpakke, geovidenskab
og geografi
Undervisere
Fastlægges endeligt senere – følg med
på Emu’en
Tid og sted
Mandag d. 4. november 2013 kl. 10.00
til tirsdag d. 5. november 2013 kl. 15.00
Mærsk Mc-kinney Møller Videncenter
Akademigrunden 18, 4180 Sorø
Pris
2.800,- kr.
Tilmelding
Senest 22. oktober 2013 til
[email protected].
Oplys venligst navn, skole og skolens
EAN-nummer
30
Geo-Nyt 79 · september 2013
Generalforsamling
Generalforsamling 2013
Mandag den 30. september 2013 kl 16.00-17.30
Rosborg Gymnasium
Dagsorden
A. Valg af dirigent, stemmetællere og referent.
b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning.
c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
d. Indkomne forslag, jfr. stk.2.
e. Opstilling af kandidater.
f. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
g. Valg af revisor og revisorsuppleant.
h. Fastsættelse af kontingent.
i. Eventuelt.
B. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden
i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Følgende er på valg:
Morten Ravn, Dennis Noe og Marie-Louise Søndberg – alle er villige til genvalg
Geo-Nyt 79 · september 2013
31
Geo-Nyt v/
Birgit Sandermann Justesen
Kollelevbakken 4
2830 Virum
Geo-Nyt 79
· september 2013 ·
Fra formanden ......................................................................................... 3
Nyt fra fagkonsulenten ...................................................................... 5
Resultatopgørelsen ............................................................................... 8
GeoScience – en inspirationsbog ............................................ 12
iGeo 2013 – medaljer med hjem i tasken ....................... 14
POLARFRONTEN – Gratis abonnement ........................... 17
Råstofkursus på DTU ...................................................................... 18
Eksempel på opgave fra iGeo ................................................... 20
KORTDAGE – KORTFORDIG .................................................... 22
Nyt undervisningsmateriale om bæredygtighed ......... 24
Den Flyvende Geokuffert – nye lånemuligheder ......... 26
Meteorologikursus ............................................................................ 28
KEMI for geografer ........................................................................... 30
Indkaldelse til generalforsamling ............................................ 31
Geo-Nyt nr. 79: Ansvarsh. red. og layout:
Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud
Redaktion sluttet d. 5. september 2013
Tryk: Idon Tryk
Bidrag til nr. 80 sendes, helst i digital form, senest 10. november 2013 til:
Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum
E-mail: [email protected]