Geo-Nyt 79 - Geografilærerforeningen
Geo-Nyt 79 · september 2013 · Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Niels Vinther – formand Lønstrupvej 100 2720 Vanløse tlf. 24 88 10 94 [email protected] Birgit Sandermann Justesen – næstformand Kollelevbakken 4 2830 Virum tlf. 86 65 90 36 [email protected] Dennis Noe – kasserer Kabbelejevej 5 7500 Holstebro tlf. 97 34 62 44 [email protected] Marie-Louise Søndberg Brudesøvej 17 6040 Egtved tlf. 21 70 96 06 [email protected] Morten Ravn – sekretær Klintevej 6 3600 Frederikssund tlf. 23 29 49 10 [email protected] Dorte Nørregaard Madsen Rugmarksvej 14 5800 Nyborg tlf. 62 61 52 14 [email protected] Jette Selvig Juel Egelundsvej 15 4600 Køge tlf. 56 26 03 31 [email protected] Tine Marie Foldrup Gartnergade 9 5800 Nyborg tlf. 20 27 90 28 [email protected] Formand: Niels Vinther Kontakt til webmaster: Marie-Louise Søndberg Næstformand: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Kasserer: Dennis Noe Geo-kurser / GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Sekretær: Morten Ravn Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther DTU-kontakt: Niels Vinther Fagligt forum for geografi: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Morten Ravn Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Forsidefoto: Det Gyldne Tempel, Kyoto, Japan. Alle fotos: Birgit Sandermann Justesen 2 Geo-Nyt 79 · september 2013 Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K, tlf. 2074 5839, email: [email protected] Foreningens websider: http://www.emu.dk/gym/fag/ge/index.html Nyt fra formanden Stort tillykke til de fire bronzemedaljevindere David Rischel, Morten Landerslev, Lasse Langendorff og Rasmus Reeh Fire bronzemedaljer blev det til ved den internationale geografiolympiade 2013 - et meget flot resultat. De fire medaljer kom i hus af David Rischel, Morten Landerslev, Lasse Langendorff og Rasmus Reeh. Medaljerne er vundet på trods af at mange lande sender deres elever i træningslejr i 3 uger op til olympiaden og at medaljer giver scholarships til nogle af de dyreste universiteter i hjemlandene. Stort tillykke til de fire og vi kipper med flaget for god geografiundervisning på de danske gymnasier. I foreningen har der været stor kursusplanlægningsaktivitet og igangsætning af udviklingsarbejder de seneste måneder – ikke mindst kurser inden for geovidenskab. Undervisningsministeriet har tildelt geografi/naturgeografi/geovidenskab hele 6 udviklingsprojekter, der alle er afsat til engagerede undervisere rundt i hele landet. Tak til alle der deltager i udviklingen af geofagene, der er afgørende for at vi kan stå stærkt og hele tiden udvikle os. Og heldigvis er der også mange der deltager i kurserne, hvor der i skrivende stund er 25 deltagere på råstofkursus 1 og et tilsvarende antal har meldt sig til ”kemi for geografer”. Vi håber at kursusaktiviteten kan fortsætte fremover. Det er ikke kun foreningen, der udbyder kurser. Jeg skal fx på et kursus til Svalbard, arrangeret af den europæiske rumfartsorganisation ESERO, der lige som mange andre uformelle læringsmiljøer udbyder spændende kurser og foredrag. Hold øje med de mange muligheder og spændende tilbud der hele tiden dukker op. Vi bestræber os på at lægge inspirerende materiale/ kurser mm på facebook à geografilærerforeningen, så hold også øje der. Generalforsamlingskurset i år har titlen; problemorienteret undervisning, hvor der vil være mange forskellige oplæg. Pernille Ehlers holder oplæg om ”Geofaglighed som kompetence – om læring og læreprocesser i naturgeografi” og sammen med Geo-Nyt 79 · september 2013 3 Nyt fra formanden (fortsat) Nyt Sara Mac Dalland og Philip Jacobsen vil jeg præsentere arbejdet med ”Geodetektiven”, der også er omtalt i tidligere nummer GeoNyt. Problembaseret undervisning giver også mulighed for at komme i felten og arbejde med geotoper. Torben Espersen vil stå for en lille ekskursion, hvor han viser hvordan han har arbejdet med Vejle Ådal, som geotop. Afslutningsvis vil Martin Breum, der har deltaget i sidste års LOMROG III ekspedition til Arktis, for at indsamle data, så der kan gøres krav på et større område mod Nordpolen. På mange skoler har man været tilbageholdende med kursusaktivitet, på grund af uvisheden om mulighederne indenfor den nye overenskomst. Forståeligt nok, men jeg håber at alle finder en god balance mellem den daglige undervisning og udvikling af faget. Jeg håber også at det øgede krav om tilstedeværelse på skolerne kan bruges til øget grad af vidensdeling indenfor faggrupperne, så udveksling af eksperimenter, øvelser mm bliver mere udbredt fremover. Det er nemlig vigtigt at vi hele tiden udvikler faget og gør undervisningen varieret, interessant, aktuel og eksperimentel på en gang. Vi står over for en stor udfordring i kraft af at matematik B er blevet sidestillet med et naturvidenskabeligt 4 Geo-Nyt 79 · september 2013 fag på B. Det kan betyde at nogle elever fravælger naturgeografi, men det kan kun modvirkes ved at vi alle arbejder for at gøre faget endnu mere interessant. Sidste år var der hele 39 pædagogikumkandidater og igen i år er der næsten 40 kandidater, der i de kommende år kan være med til at udvikle faget. Tag godt i mod de nye og udnyt de kompetencer de kommer med. Året blev også skelsættende idet faget geovidenskab kom i gang på 7 gymnasier efter flere års forberedelse. Som led i bestræbelserne på kickstarte faget, blev jeg blevet ansat i NTS-centeret for at gøre så meget reklame for faget i både gymnasier og grundskoler som muligt. Som led i markedsføringen skal alle nuværende geovidenskabselever til Oslo i september og opleve den hårde geologi på nært hold, samt se tungtvandsanlægget i Rjukan/Vemork, der producerede tungt vand under 2. verdenskrig. Jeg glæder mig til turen og håber at historier derfra kan spredes vidt og bredt. Jeg glæder mig til endnu et spændende år. Med venlig hilsen Niels Vinther, formand. [email protected] Nyt fra fagkonsulenten Dejligt at se, at der er flere og flere, der tager udgangspunkt i kompetencerne og at problemstillinger er udgangspunkt for et emne – så fagets tilgang til verden bliver aktuel og relevant for eleverne. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i en konkret problemstilling f.eks. ”Sultproblemer på Afrikas Horn” i stedet for ”fødevarer”. Når der arbejdes aktuelt og problemorienteret bliver undervisningen i kernestoffet ”spredt ud” på flere forskellige emner, og tilgangen til fagets kernestof bliver mindre disciplinorienteret – og intentionen i læreplanen opfyldt. Man arbejder derfor med vejr og klima i de troperne og subtroperne, når problemstillingens kontekst er i Afrika, mens man beskæftiger sig med vejr og klima i den tempererede zone, hvis man arbejder med dansk landbrug. Kernestoffet bliver på denne måde bundet direkte til emnet. På samme måde: Arbejder man med energi, og får inddraget Islands særlige forhold i forbindelse med geotermisk energi, kan der derved blive behov for at inddrage de særlige geologiske forhold ved pladegrænser, – så er der i denne sammenhæng ikke nødvendigvis behov for at inddrage samtlige typer pladegrænser– men måske kun de geologiske forhold i en spredningszone. Resten må vente til næste emne. I almen studieforberedelse har der det sidste år været kørt forsøg med innovation inden for den gældende læreplan for fagsamarbejdet (bilag 9 i bekendtgørelsen). Resultatet og tilbagemeldingerne fra skolerne har været så positive, at der nu er lavet et ”tillæg” til vejledningen for almen studieforberedelse med fokus på innovation (find den på www.uvm.dk). Det giver mulighed for at der fremtidigt kan stilles to typer opgaver i AT: en med en traditionel løsning – og en med en innovativ vinkel. Og blandt andet som en konsekvens af udfoldelsen af den innovative dimension i almen studieforberedelse, så bliver det også nødvendigt at ruste eleverne til innovation ved også at arbejde innovativt i fagene – dermed også i geografi (hf) og naturgeografi. Men mere herom senere på året. På fire konferencer i september sættes der fokus på innovation i almen studieforberedelse. Deltager du ikke selv, så få viden fra en kollega fra din skole. Alle skoler er inviteret. I løbet af året bliver der sat fokus på arbejdet i naturvidenskabelig faggruppe. Der har i sommer været ekstraordinært mange henvendelser og klager over prøveforløbet i nf – og en del af klagerne peger tilbage mod den gennemførte undervisning, som ikke alle steder lever op til læreplanens intentioner. Det er vigtigt, Geo-Nyt 79 · september 2013 5 Nyt fra fagkonsulenten (fortsat) Xxxxxxxxxxxxx Arne Villumsen, DTU, og kursister at der samarbejdes med biologi og kemi om flerfaglige emner, og at der i alle tre fag laves feltarbejde og eksperimenter og at undervisningen generelt lever op til læreplanen. Der vil blive afholdt en konference med fokus på naturvidenskabelig faggruppe i den sene vinter/det tidlige forår 2014. Det bliver snart tid for studieretningsprojektet. Sørg for at der bliver stillet en opgave med et spørgsmål, hvor begge fag har mulighed for at komme med et svar. Det vil sige ingen ”lagkageopgaver”, hvor hver fag har sit lag og hvor det er glasuren, der er det samlende. Hele ”kagen” skal være sammenhængende. Det er ikke let, og muligvis må man bede eleven om at ændre lidt i emnevalget for at projektet bliver godt. Hjælp eleverne med at finde god litteratur på højt fagligt niveau. Det er 6 Geo-Nyt 79 · september 2013 ikke godt nok, når eleverne henter litteratur på biblioteket, som er skrevet til elever i 7.-9. klasse. Det giver ikke mulighed for faglig fordybelse. Vedlæg eventuelt en artikel, som skal inddrages i besvarelsen; den kan være med til at løfte det faglige niveau. Og husk at en SRP skal bedømmes på helheden. Læs mere om SRP i bekendtgørelsens bilag 7 og i vejled ningen til ngB. Begge kan findes via www.uvm.dk Bekendtgørelserne til ungdomsuddannelserne er justeret blandt andet på baggrund af den nye mulighed for at vælge matematik på B-niveau på lige fod med det naturvidenskabelige løft til B. I naturgeografi er eneste ændring en konsekvensrettelse i forhold til eksamensbekendtgørelsen omkring offentliggørelsestidspunkt for 24-timersopgaverne på B-niveau. Der er 7 skoler, der i vinter oprettede en studieretning med geovidenskab. De arbejder sammen i et netværk i samarbejde med NTS. Der ligger informationsmaterialer til download på http://ntsnet.dk/geovidenskab, hvis du har brug for materiale om det nye fag. Det bliver spændende at se om der er flere skoler, der får mulighed for at oprettet faget ved studieretningsvalget i 1.g i december. UNESCOs 10 år for Undervisning for Bæredygtig Udvikling. På gensyn på foreningens generalforsamlingskursus 30.9-1.10, hvor der vil være fokus på casebaseret undervisning, IBSE, Arktis – og meget mere. Lars Andersen/Fagkonsulent Der afholdes konference på Rosborg Gymnasium med erfaringsudveksling og inspiration til geovidenskabsundervisningen. Alle er velkomne. Konferencen afholdes torsdag den 21. november 2013 – Pris 250 kr. Invitation udsendes til skolerne omkring 1. oktober, tilmelding via LMFK. Reserver allerede nu dagen i kalenderen. Der er fortsat aktiviteter om undervisning for bæredygtig udvikling. Naturvidenskabens Hus, Dansk Arkitektur Center og Friluftsrådet: Grønt flag – grønt gymnasium afholder blandt andet to kurser i efteråret med fokus på hvordan man underviser om bæredygtighed, ligesom Danmarks Radio og Dagbladet Information i øjeblikket har projekt http://voresomstilling.dk kørende. Og der er mange flere aktiviteter i gang rundt omkring. Perioden 2005-2014 er Geo-Nyt 79 · september 2013 7 Resultatopgørelsen Resultatopgørelsen indeholder alle foreningens udgifter og indtægter for regnskabsperioden. Samlet resultat: -136.765,12 kroner Resultatopgørelsen indeholder to separate poster for GeoOl, en for 2012 og en for 2013. Dette skyldes, at det er to forskellige projekter, med hvert sit regnskab. Regnskabet for GeoOl 2012 er godkendt og afsluttet. Udgifterne til dette projekt er forudbetalt i den forrige regnskabsperiode (på nær de 4.770,00 kroner der er i indtægt). På tilsvarende vis er der store indtægter på GeoOl 2013 i dette regnskabsår, men de skal blot udbetales i næste regnskabsperiode. For geografilærerforeningen er der hverken indtægter eller udgifter på projekterne. Man kan GeoOl 2012 GeoOl 2013 Drift Blad Kontingent Diverse - bøger mm. Regionalkurser Renter Samlet 8 Geo-Nyt 79 · september 2013 derfor se på balancen, at foreningen derfor regner med et skyldigt beløb for GeoOl 2013 på 76.309,87 kroner, som er de penge foreningen har fået udbetalt i dette regnskabsår, men som skal udbetales i det næste regnskabsår. På dette års regnskab vil de to projekter til sammen give et underskud, men dette skyldes at rejseudgifterne for begge projekter lå indenfor samme regnskabsperiode. Ser man på foreningens værdier, så påvirker det ikke dem, da projekterne skal være udgiftsneutrale i forhold til Geografilærerforeningen. Posten der hedder Diverse – bøger mm., har de øvrige projekter, som er afsluttet i forhold til Undervisningsministeriet i indeværende regnskabsperiode, samt foreningens salg af bøger. Geografilærerforeningen vil fremover kun have et udviklingsprojekt (GeoOl) som foreningen Udgifter -138.496,91 -128.415,13 -124.989,88 -32.977,13 0,00 -67.471,70 -18.201,23 0,00 -510.551,98 Indtægter 4.770,00 197.225,00 38.479,24 0,00 117.675,00 5.297,58 9.400,00 940,04 373.786,86 skal administrere økonomien for, da de øvrige administreres af LMFK. Udgifterne på denne post ligger over 60.000 kroner, og er skyldige beløb, som foreningen har haft i forhold til UVM (det er penge vi skyldt for for meget udbetalte penge til projekter). Umiddelbart ser det samlede resultat ud til at der et stort underskud, men tager man højde for, at en del af beløbene er penge der er udbetalt til foreningen til projekter i tidligere regnskabsår, men som er øremærkede til udgifter på projekterne eller tilbagebetaling, så er der stort set balance. Det vil sige at foreningens udgifter (bladet, drift af forening, generalforsamlingskurset mm.) og indtægter (kontingent) går op. Dette fremgår også af balancen, som viser, at foreningens egenkapital er i balance i forhold til sidste år. Balancen Balancen for Geografilærerforeningen ved afslutningen af regnskabsåret den 30/6 2013 er (alle beløb er i kroner): Aktiver Indestående på konto 4740 4296 12 4740 4668 60 4655 5345 63 Tilgodehavende GeoOl 2013 - rejse ( 3 elever) Annoncer blad Regionalkurser – deltagergebyr I alt 198.965,40 78.834,41 286.583,50 7.500,00 4.000,00 2.000,00 577.883,30 Passiver Skyldige beløb GeoOl 2013 I alt Foreningens egenkapital 76.309,87 76.309,87 501.573,43 Geo-Nyt 79 · september 2013 9 Resultatopgørelsen (fortsat) Tilgodehavender er indbetaling fra elever til GeoOl-rejsen til Japan, skyldige beløb fra annoncører i klubbladet og manglende indbetaling til regionalkurserne ved regnskabets afslutning. tidspunkt har fået udbetalt. fra UVM og Carlsberg Fonden. Beløbet findes som differencen mellem indtægter (se bilag fra GeoOl 2013), afholdte udgifter og de skyldige beløb. Det skyldige beløb til GeoOl er det beløb der mangler at blive udbetalt i projektet, men som foreningen på nuværende Sammenlignet med sidste år er foreningens egenkapital faldet med 500 kroner, hvilket vil sige at der er balance. 10 Geo-Nyt 79 · september 2013 iNaturgeografi Nyt digitalt læremiddel til naturgeografi iNaturgeografi er et nyt website til naturgeografi på C- og B- niveau og NV på stx samt geografi (enkeltfag) på hf. Læremidlet indeholder alt stof (emner, kernestof og metode) fra grundbogen Naturgeografi – vores verden og er udvidet med digitale ressourcer som bl.a. test, animationer, kommunikationsmodul og noteredskab samt nye emner. Øvelser iNaturgeografi indeholder arbejdsspørgsmål til lektieforberedelse, arbejdsspørgsmål til brug i klassen og multiple choice-test til evaluering. Et emnebaseret mediearkiv gør det nemt for lærer og elev at hente figurer til iwb og egne opgaver. Nye emNer Nye emner på iNaturgeografi vil bl.a. omhandle Italiens og Kinas udfordringer, Klimatilpasninger og Oceaner, herunder tsunamier. iNaturgeografi kan bruges på iwb, pc, mac, smartphones, iPad og Androidtablets. Bestil gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement eller ring på tlf. 63 44 16 83. Geo-Nyt 79 · september 2013 11 De betydelige naturlige variationer i atmosfærens indhold af drivhusgasser skyldes i høj grad netop pladetektonikken, da der ved stor tektonisk aktivitet vil være mange vulkanudbrud, hvorved der bl.a. frigøres CO2 til atmosfæren (Figur 2). Et eksempel er Kridttiden, hvor Atlanterhavet blev dannet. På dette tidspunkt var vulkanismen så kraftig, at der blev udledt store mængder drivhusgasser, og indholdet af CO2 i atmosfæren var ca. 10 gange så højt som i dag (Figur 1). Af den årsag menes den globale gennemsnitstemperatur i kridttiden at have været 1015 grader højere end i dag. CO2 CO2 CO2 Vulkanisme Boganmeldelse Vulkanisme Forvitring Caco3 CO2 Su bd uk ti on Havbundsspredning Smeltning Figur 2 Atmosfærens naturlige indhold af CO2 bestemmes bl.a. af de pladetektoniske processer. Øget vulkanisme betyder større udledning af CO2 mens øget forvitring i forbindelse med bl.a. bjergkædedannelse vil fjerne CO2 fra atmosfæren. Fra Seidekrantz 2009 (Geografiske Orientering vol 5). GeoScience – en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet. I perioder, hvor vulkanisme er mindre udtalt og de tektoniske plader bevæger sig langsommere, vil der slippe relativt mindre CO2 ud til atmosfæren, og CO2 indholdet vil derfor langsomt falde. Indholdet af CO2 i atmosfæren vil ligeledes falde i perioder, hvor to eller flere kontinenter støder sammen, da dette forårsager bjergkædedannelse. Unge bjergkæder betyder, at frisk materiale konstant er tilgængelig for kemisk forvitring, og under denne kemiske FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet Flere forfattere, red. Carsten Broder Hansen. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 2013. 132 s. ill. i farver. Gratis. G (Gymnasium) 109 Et nyt fag har behov for nye bøger og lige før sommerferien fik alle gymnasier i landet tilsendt et klassesæt af bogen GeoScience – en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet. Det er ikke en lærebog i geovidenskab eller naturgeografi, men som titlen skriver en inspirationsbog. Bogen fokuserer på udvalgte emner indenfor geovidenskabens og naturgeografiens store spændvidde - helt fra ”Processer i Jordens indre” til ”Vulkaner andre steder i solsystemet”. Mellem de to yderpunkter beskrives ”Overvågning af landbrug og miljø i Sahel”, ”Klimaændringer og kystprocesser” og ”Talenternes geografi – regional udvikling i Danmark” og meget mere. I bogen beskrives 16 emner på en inspirerende og lærerig måde. Indholdet i bogen er kun delvist nyt, ide flere artikler er opdaterede udgaver af artikler fra de populære tidsskrifter Geoviden og Geologisk Nyt. Dog er der også helt nye 12 forvitring bruges den frie CO2 fra atmosfæren i forbindelse med omdannelse af visse bjergarter til kalk (CaSiO3 + CO2 à CaCO3 + SiO2). Det er netop på grund af dannelsen af Himalaya bjergene, Alperne og Andesbjergene m.m. og det deraf følgende relativt lave indhold af CO2 i atmosfæren, at Jordens klima i dag er koldere, end det har været gennemsnitligt over Jordens historie. Geo-Nyt 79 · september 2013 Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 113 forskningsresultater, der præsenteres med forståelige forklaringer, så de komplekse sammenhænge kan forstås af gymnasieelever. Første halvdel af bogen indeholder geologiske emner om jordens indre, vulkaner, jordskælv, tsunamier og hvordan man kan sikre sig mod naturkatastrofer. Anden halvdel handler om mere geografiske emner, som megabyer, bæredygtig brug af energi og råstoffer, vand, istidslandskabet, kystprocesser og klimaændringer. Bogen slutter med et kapitlet ”Klima – processer og sammenhænge”, der går i dybden med de mange komplekse forhold, der spiller ind på klima og klimaændringer. Næsten alle kapitler falder indenfor kernstoffet i naturgeografi og/ eller geovidenskab og kapitlerne passer niveaumæssigt godt til brug i gymnasiet. FOTO: JOSEF FRIEDHUBER Vulkaner Hvorfor smelter jorden? Af Paul Martin Holm, lektor, Københavns Universitet og Lotte Melchior Larsen, seniorforsker, GEUS Fra jordoverfladen og ind mod centrum af kloden stiger temperaturen, til den når op på adskillige tusinde grader i midten. Der produceres konstant varme i Jorden ved henfald af radioaktive grundstoffer, og i en zone, ikke langt fra overfladen, er den faste Jord faktisk på nippet til at smelte. Vulkanisme opstår, når smeltet klippe stiger helt op til overfladen ved at dele af den ellers faste bjergarts smeltepunkt bliver overskredet. Når den faste Jord smelter, er der grundlæggende tre mulige årsager til det: En temperaturstigning, et trykfald, eller en ændring i den kemiske sammensætning. 16 GeoScience GeoScience GeoScience er en fællesudgivels e fra Københav parter i Geocent ns Universitet, er Danmark. GEUS og Aarh Bogen er en inspi us Universitet, gymnasiet, og rationsbog til der alle er den er skrevet fagene geoviden af forskere tilkn af tekster, der skab og natu yttet de tre instit rgeografi i tidligere har være utioner. Flere t bragt i blad af kapitlerne hentes masser ene ”Geoviden er opdateringer af materiale til ” og ”Geologis at supplere GeoS k Nyt”, og herfr cience i unde a kan der rvisningss amm enhæng. Kapitlerne kan læses uafhæng igt af hinanden geologi, natu , og de giver rgeografi, kultu en introduktion rgeografi og til centrale tema også bruges som biologi både er inden for i Danmark og oplæg til disku i resten af verd ssion af vigtige naturkatastrof en. GeoScienc emner som for er, forvaltning e kan eksempel vore af naturressourc også i det lang s beredskab i er samt mennesk forhold til sigtede perspekt ets ansvar i forho iv. ld til klimaforan dringer, GeoScience udle veres gratis som klassesæt til dans omfattende tilbu ke gymnasier. d om klassebes De tre udgivend øg, studiepraktik e institutioner og meget mere har . Du kan læse www.fokus.ku. mere om mulig dk hederne på: www.geus.dk www.geo.au.d k GeoScience - en inspiration sbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet Temperaturfordelingen i jorden På overfladen køler Jorden af via atmosfæren mod universet, og der strømmer konstant varme ud i verdensrummet. Varme i Jorden transporteres ved ledning eller ved massetransport. Varmeledning er en forholdsvis langsom proces, mens flytning af varme ved massetransport sker lige så hurtigt, som massen flyttes. Gennem den stive lithosfære strømmer varmen ved varmeledning. Ned gennem lithosfæren stiger temperaturen typisk fra overfladens 0°C til 1300°C, hvor materialet begynder at blive blødt, og vi kommer ned i asthenosfæren, der kan deformeres plastisk, som tyggegummi. I asthenosfæren afkøles kappen mod den overliggende lithosfære, og da koldere materiale har en højere massefylde end varmere, vil de øvre dele synke ned i de varmere dybereliggende dele. Denne nedsynkning af koldt materiale fører til omrøring, som effektivt transporterer varme fra kappe/kernegrænsen og opad mod lithosfæren. På grund af omrøringen er temperaturstigningen ned gennem kappen under lithosfæren meget mindre end ned gennem lithosfæren. Smeltning af bjergarter Jordens bjergarter består af blandinger af flere Køb forskellige mineraler. Sådanne komplekse mateenh avn s Uni vers itet rialer smelter ikke på én gang men gennem et vist temperaturinterval. Solidustemperaturen er den temperatur, hvor smeltedannelsen begynder, og smelten kun findes som en tynd film mellem mineralkornene. Liquidustemperaturen er den temperatur, hvor de sidste mineralkorn smelter, og alt er fl ydende. Herimellem gennemløbes en række stadier, hvor der er både smelte og faste mineralkorn til stede. Smelten skifter sammensætning gennem de forskellige stadier, eftersom nogle mineraler smelter før andre, og der sker en række meget komplicerede reaktioner mellem smelte og mineraler undervejs. Smelten kan desuden ansamles og ‘stikke af’ fra de omgivende faste mineralkorn, i reglen opefter mod overfla- den, da smelten har en lavere massefylde end det usmeltede materiale. Smelten vil i reglen hurtigt begynde at krystallisere i de koldere omgivelser højere oppe, og smelten plus de deri fl ydende krystaller kaldes nu for magma. Smeltning ved temperaturstigning Temperaturstigning kræver tilførsel af varme, så denne type smeltning sker især, hvis allerede smeltet materiale trænger ind i koldere områder. For eksempel kan et større magmalegeme (en intrusion) opvarme sidestenen, så denne begynder at smelte. Eksempler på dette fænomen kan studeres nogle steder på jordoverfladen, hvor en gammel, størknet intrusion og dens omgivelser med nu størknede smeltelommer er blevet blottet gennem millioner års erosion. Der dannes dog i reglen ikke større mængder smelte, og det fører sjældent til vulkanudbrud. Smeltning ved trykfald Et stof fylder som regel mere i smeltet tilstand end i fast. Jo større tryk et materiale befinder sig ved, jo sværere har det derfor ved at smelte, da smelten kræver ekstra plads. Omvendt, hvis et materiale udsættes for faldende tryk, vil det have lettere ved at smelte, dvs. dets smeltetemperatur vil synke. Hvis trykket falder så meget, at smelteGEU S temperaturen synker til under den faktiske temAar hus Uni vers peratur, begynder materialet at smelte helt uden itet tilførsel af ekstra varme. Hvis for eksempel kappen i en dybde af 200 km under jordoverfladen har en temperatur på 1400°C og først begynder at smelte ved 1450°C, er den fast. Men hvis denne kappe stiger op til en dybde af 100 km under overfladen, og smeltepunktet pga. trykfaldet synker til 1380°C, så begynder kappen at smelte. Dette er en meget effektiv mekanisme, hvorved der kan dannes store mængder af smelte. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet 17 De mange flotte billeder og gode figurer kan bruges direkte i undervisningen. http://www.geus.dk/publications/boeger/0_geoforskning_samlet.pdf (26 mb). Det er en god bog med mange spændende kapitler, der indenfor hvert sit område bidrager med inspiration til at arbejde videre med emnet i undervisningen. Inspirationsbogen er både flot illustreret og godt forklaret – og så er den oven i købet gratis. Bogen er sendt ud i klassesæt til alle landets gymnasier, og kan desuden findes på nettet – bla her: Tak til de tre institutioner for at bidrage til at gøre undervisningen i geovidenskab spændende, forståelig og appetitvækkende. Niels Vinther, underviser på Greve Gymnasium og projektleder på projekt geovidenskab på NTS-centeret. Geo-Nyt 79 · september 2013 13 iGeo 2013 Bronzevinderne i geografi (fra venstre): Lasse Langendorf, Marie Kruses Skole; Rasmus Reeh, Sankt Annæ Gymnasium; David Rischel, Sankt Annæ Gymnasium; Morten Landerslev, Nærum Gymnasium. Gymnasieelever slutter sommerferien med medaljer i tasken Danske gymnasieelever hentede i sommerferien én sølvmedalje og 13 bronzemedaljer ved internationale olympiader i fysik, kemi, biologi, geografi, matematik og datalogi. Efter eksamen drog 30 gymnasieelever ud i verden og videre til internationale olympiader i naturvidenskab. Colombia, Australien, Rusland, Japan og Schweiz var i år værtslande for kappestride i hhv. matematik, datalogi, kemi, geografi og biologi. Flotte resultater Deltagerne i fysik forblev under hjemlige himmelstrøg med en tur til København, der var vært i anledning af 100-året for Niels Bohrs atomteori. Ministeriet for Børn og Undervisning er hovedsponsor for de danske gymnasieelevers deltagelse i de internationale olympiader i naturvidenskab, og støtter hvert år olympiaderne med omkring 2 millioner kroner. 14 Geo-Nyt 79 · september 2013 Årets høst var flot med i alt 14 medaljer. For kemi, geografi og biologi var udbyttet ekstra bemærkelsesværdigt, idet Danmark i netop de tre fag opnåede sine hidtil flotteste placeringer i olympiadesammenhæng. Indtryk fra Kyoto Venskaber opstår Geo-Nyt 79 · september 2013 15 iGeo 2013 Kommenatar til plakaten Omnisque de plique corrundit veritia voluptaspel est, Denmark The first unique test centre for big off shore windmills has opened in Denmark. Universities and companies now have the opportunity to test and develop extremely high windmills under perfect wind conditions. The centre will have 250 metres tall meteorological masts, 150 metres tall measuring masts, seven wind turbine foundations with capacities of 15-20 MW. The swept area is 18,600 square metres, or the equivalent of two and a half soccer fields. “This deforestation will create an increase of 400,000 tonnes of CO2 emission, the equivalent of the CO2 emission of 100,000 people per year”, an organisation against the windmills claims. In official plans, the area is categorised as a recreational area, in which windmills are prohibited. Should one allow renewable energy resources or protect recreational areas? The first mill of the test centre Danish Wind Mill Test Centre Built in a Preserved Natural Area Danish Traditional Wisdom Challenges As a small country without many resources, Denmark always addressed the challenge of finding new sources of energy. Before the industrial revolution, traditional watermills and windmills supplied the population with energy. A Pioneer within Wind Power Denmark was a pioneer in developing commercial wind power during the 1970. Today almost 50% of the wind turbines of the world are produced by Danish manufacturers such as Vestas and Siemens Wind Power along with many component suppliers. A modern and a tradi.onal mill Finding a Location for the National Test Centre In 2004 the centre-right government of Denmark decided to start the preliminary research on the placing of a national test-centre for sea-wind mills. It assigned the secretary of environment to do the job. The department then screened the entire country for locations which complied with four specific environmental criteria: 1. The average wind-speed should be at least 8 m/s at a height of 100 metres. 2. The location should not be an EC bird protection area. 3. The distance to residential areas should be at least 1000 metres. 4. The area of the location had to be 346 ha transverse to the wind direction. 14 locations in Denmark fulfilled the criteria. These locations were assessed by the Danish Technical University: 1. Would it be possible to erect the required amount of wind-mills on the north-south line? 2. Would the westwards fetch distance exceed 4 km in order to provide the desired roughness of the wind? The only viable area proved to be Østerild in Northern Jutland. This area was then subjected to an Environmental Impact Assessment (EIA). Solutions for the Future As 28 % of its energy is generated by wind power, Denmark inspires many other countries to develop sustainable energy solutions for the future. Leading in Wind Power Research With its Risø National Laboratory for Sustainable Energy, the Technical University of Denmark (DTU) plays a major role in the international research on wind energy. Test Centre Sweden Denmark Map of Denmark A Risky Location The Østerild dune plantation is a protected landscape characterized by a large coniferous forest. This area was originally a part of the dune and heath landscape along the coast of the North Sea. The surrounding area is sparsely populated, and the only built structures are cottages and individual farms. Therefore the needs for expropriation were minimal. The primary issue with the Østerild dune plantation was the surrounding international conservation areas, home to several endangered species of water birds, amongst others, and protected by the European Habitats Directive of 1992. In 2009 the preparation of a plan for the test centre was initiated, and the landowners in the area surrounding Østerild were informed and participated in a public meeting to come up with ideas for the plan. In early 2010 the environmental impact assessment was released, and a another public meeting was held. Later that year, the Danish government presented the construction act for the test centre. After a public hearing, the act was adopted on the 4th of June. The felling of the large plantation started in the summer of 2011, although many people were protesting against the decision to do so. David Rischel ([email protected]), Lasse Langendorf ([email protected]) 16 Geo-Nyt 79 · september 2013 We hope that modern technologies and Nature will dialogue and respect each other! The 2013 iGeo - Kyoto Complex political processes People demonstra.ng against the test centre Morten Landerslev ([email protected]) & Rasmus Reeh ([email protected]) Gratis abonnement Få et gratis abonnement på Polarfronten Forskningsmagasinet Polarfronten bliver nu udgivet af Det Grønlandske Selskab som e-magasin. Fire gange om året bringer magasinet historier om alt, som rører sig på polarforskningsområdet: epokegørende resultater, nye initiativer, ekspeditioner og feltarbejde, logistik, forskningspolitik og meget mere. Du kan få et gratis abonnement, hvis du går ind på polarfronten.dk og tilmelder dig. Du vil så få besked de fire gange om året, hvor Polarfronten udkommer, og hvis der kommer store nyheder på Polarfrontens hjemmeside mellem numrene. Det er ikke gratis at producere et magasin som Polarfronten. Derfor er det vigtigt, at bladets læsere tllmelder sig en abon- nementsordning og ikke blot går ind og læser eller henter bladet på nettet. Et stort antal abonnenter er nemlig den mest effektive vej til at skaffe annonceindtægter og til at sikre magasinets overlevelse på lidt længere sigt. Jeg ser frem til at se dig som ny abonnent og håber, at du vil sende dette tilbud videre til andre, som du tror vil være interesseret i et abonnement. Med venlig hilsen Poul-Erik Philbert, redaktør Polarfronten Strandgade 102, 1401 København K Tlf. +45 3026 8090 Tegn gratis abonnement på www.polarfronten.dk Geo-Nyt 79 · september 2013 17 Efteruddannelse Råstofkursus på DTU 24 geografer og fysikere havde sat hinanden stævne på DTU-kurset ’Råstoffer 1’. Kurset er udviklet af DTU i samarbejde med Geografilærerforeningen og Fysiklærerforeningen til undervisere i geovidenskab, men de mange forsøg og hele det anvendelsesrelevante aspekt kan fint indgå i naturgeografi og fysik. somhedsbesøget sluttede med besøg i den tilhørende grusgrav med indsamling af prøver til laboratorieforsøgene næste dag. Sidste dag blev brugt DTU’s laboratorier, hvor bl.a. lers plasticitets- og konsistens index og flydegrænse blev målt, ligesom de mange ler og sandprøver blev under kastet en del andre prøver. Kurset var tredelt med en indledende teoretisk dag efterfulgt af en heldagsekskursion til Gammel Rand området inklusiv besøg på det store betonværk ”Gammelrand”. Virksomhedsbesøget gav god indsigt mange specifikke materialekrav, der stilles til produktion af kloakrør, fliser, bærende elementer samt hvorledes råmaterialerne behandles for netop at kunne opfylde disse specifikke krav. Virk- Tusind tak til Thomas Ingeman-Nielsen og Arne Villumsen for tre lærerige dage fyldt med nye ideer til feltarbejde og ikke mindst laboratorieforsøg og udstyr på skolen! 18 Geo-Nyt 79 · september 2013 Vi glæder os til næste års kursus i Sisimiut !! Birgit Sandermann Justesen Geo-Nyt 79 · september 2013 19 Eksempel på opgave fra iGeo Fresh Water in the Middle East Nedenstående opgave giver et indtryk af, hvilke typer opgaver, eleverne stilles over for under olympiaden. Flere opgaver fra de tidligere olympiader kan findes på http:// www.geoolympiad.org In several dry regions of the Middle East natural reservoirs of groundwater occur. The capacity of a groundwater reservoir depends on the nature of the rock formation 3a Which of the following rock formati- Precipitation in the northern part of the Middle East shows a distinct seasonal pattern. 1a In what season is precipitation the lowest? (1m) ons has the highest capacity? (1m) - shale - sandstone - granite - limestone 3b Explain your answer. (1m) 1b Explain your answer. (2m) 4 Write your name on worksheet 4 Refer to map ‘Water between Turkey and the Gulf Region’ - Section 5, source 2. Approximately 20% of the irrigated land in Iraq is no longer suitable for agriculture as a result of inappropriate methods of irrigation. 2a Describe an inappropriate method of irrigation that has a negative impact on the soil. (2m) 2b Provide two (2) specific measures that could stop or reverse this process. (2m) 20 Geo-Nyt 79 · september 2013 ‘Fresh Water in the Middle East. There are different principles that can be used in dividing river water rights between countries. The table in worksheet 4 lists a number of these principles. Analyse the situation for the river Euphrates and the countries Turkey, Syria and Iraq. For each principle indicate in column A which country would benefit, and in column B which country would be disadvantaged. (4m) 5 Compare principles 1 and 2. Both are geographical in nature. Mention two (2) reasons why principle 2 is to be preferred to principle 1. (2m) 5b Compare the principles 4 to 8. Men- tion one (1) of these principles that, in your opinion, should be included in negotiations over water rights between states. Justify your choice. (3m) Geo-Nyt 79 · september 2013 21 KORTDAGE KORTFORDIG Undervisningsmateriale i GIS har længe været en mangelvare i gymnasiet. Det har typisk været for omstændigt at have GIS softwaren for de enkelte gymnasier. Nu har Geoforum et undervisningsmateriale klar som er baseret på online GIS systemer. Øvelserne lanceres i sammenhæng med en ny uddannelsesportal der skal øge kendskabet til uddannelser inden for geografi, landinspektør, GIS og geoinformation. Når Geoforum afholder Kortdage hvert år i starten af november, har der de sidste 2 gange været afholdt en konkurrence for gymnasieelever. Eleverne har i grupper lavet en poster hvor de præsenterer deres ”ud-af-boksen-ide” hvor geografisk information indgår. Førstepræmien er 10.000 kroner til klassen. Konkurrencen har været afholdt med stor succes og derfor udvider Geoforum nu gymnasiekonkurrencen med et egentligt introduktionsforløb til GIS og geodata som afsluttes med et projekt til indsendelse til konkurrencen. Geoforum arbejder over sommeren og i efteråret på at få uddannelsesportalen på benene. Det er igennem denne portal at undervisningsmaterialet vil blive udgivet. Arbejdet er næsten færdigt og du kan se 22 Geo-Nyt 79 · september 2013 den på kortfordig.dk (der er i en periode login på siden, indtil den bliver helt færdig. Du kan logge ind og kigge rundt med disse oplysninger: brugernavn: test kodeord: sommer2013) Kortfordig.dk er en uddannelsesportal men altså samtidig også indgangen til gymnasieøvelserne. Vi håber derfor at I lader eleverne hente øvelserne selv via kortfordig.dk - håbet er så at de lader sig inspirere og måske vender tilbage til siden. Som tidligere beskrevet er siden stadig under opbygning - men øvelserne er færdige og klar til brug - find dem her: www.kortfordig.dk/gym Der er også lavet en side for geografilærer som introducerer siden og øvelserne. www.kortfordig.dk/underviser Der vil blive lavet en mulighed for at evaluere undervisningsmaterialet for både lærer og elever. Uden denne evaluering vil det være umuligt at blive bedre til næste gang. Derfor må I meget gerne evaluere forløbet. Vi håber meget at I vil tage godt imod øvelserne og evaluere dem grundigt så vi fremadrettet kan forbedre dem. Spørgsmål og kommentarer må meget gerne sendes til [email protected] - God fornøjelse. Med venlig hilsen / Best regards Lars Kristian Engelsby Hansen [email protected] www.Larsengelsby.dk +45 60 60 32 80 Kategori: GYMNASIUM SJOVE EKSEMPLER ØVELSER MÅLGRUPPE: GYMNASIEELEVER Geo-Nyt 79 · september 2013 23 Nyt undervisningsmateriale om bæredygtighed på DR Gymnasium Se DR-klip om bæredygtighed på alle niveauer fra økonomi til energi og fra politik til livsstil på DR Gymnasiums nye tema ’Grøn omstilling’. CO2-udslippet, jordens befolkning og vores forbrug vokser, imens kloden koger. Det er ikke en bæredygtig udvikling, så hvad gør vi nu? Det spørger DR og Information i en kampagne, der skal sætte omstillingen til et grønnere samfund på dagsordenen. Til kampagnen hører det nye undervisningstema på DR Gymnasium ’Grøn omstilling’. Her kan lærere og elever få omstillingen helt ind i klasseværelset, når journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen forelæser om en bæredygtig fremtid. I kan også læse en pixi-udgave af hans anmelderroste bog ’Den store omstilling’, og få styr på alle niveauer af omstillingen med DR-klip om grøn økonomi, energi, politik og livsstil. Temaet ’Grøn omstilling’ går i luften sammen med resten af kampagnen den 19. august 2013 og henvender sig til samfundsfag og naturgeografi på de gymnasiale uddannelser. 24 Geo-Nyt 79 · september 2013 Klik jer ind på temaet ’Grøn omstilling’: http://www.dr.dk/Gymnasium/Geografi/ grøn+omstilling Tilmeld jeres egne bæredygtige initiativer til kampagnen ’Hvad gør vi nu’: http:// www.voresomstilling.dk/ DR Gymnasium er DRs undervisningstilbud til alle landets gymnasiale uddannelser, hvor lærere og elever kan få adgang til undervisningsforløb og tusindvis af klip fra DRs arkiver med deres uni-login. DR Gymnasium: www.dr.dk/gymnasium Følg os på Facebook: http://www.facebook.com/DRGymnasium Deltag på www.experimentarium.Dk Gymnasielærerarrangement Den Flyvende Geokuffert Nye lånemuligheder og update til din ”gamle” Oliekuffert Gymnasielærerarrangement 2. oktober, 2013 GeoCenter Danmark Østervoldgade 10, 1350 Kbh K Den Flyvende Geokuffert - nye lånemuligheder: GeoCenter Danmark finansierer etablering af en udlånspulje af de klassiske GeoCase systemer, nogle geoelektriske miniRES systemer, samt en helt ny type udlånskuffert senere på året. Med baser både ved KU og ved AU er det muligt for gymnasielærere at reservere og afhente disse systemer gratis (idet man dog hæfter for alvorlige skader på udstyret, hvilket normalt ikke vil forekomme, da udstyret er ganske robust). Så hvis du har lyst til at få et indtryk af, hvilke billige muligheder disse udlånskufferter kan give dig, er dette møde også en god ide. Update til din ”gamle” Oliekuffert: For snart mange år siden blev i alt fire Geo- 26 Geo-Nyt 79 · september 2013 Case kufferttyper udviklet og introduceret i gymnasier i Danmark. Der er f.eks. leveret i alt 32 Oliekufferter siden 2004. Disse kufferter var til ejendom for de enkelte gymnasier, hvilket gav optimal tilgængelighed for den enkelte lærer, men samtidig lagde hele opgaven med vedligeholdelse af udstyr og knowhow på de samme lokale travle lærere. Vi ved, at blandt andet skift fra Windows 95 over Vista til Windows 7 har givet udfordringer, som kan have betydet, at især Oliekufferten er gået af brug mange steder. Det synd og unødvendigt. Vi vil gerne hjælpe til en genstart af disse gode gamle kufferter, både med hensyn til computerproblemer og med nye anvendelsesideer. Så tag din gamle, evt. ukomplette eller defekte, oliekuffert med til mødet sammen med den Windows 7 laptop, som du vil benytte til udstyret. Så får vi det til at virke for jer alle sammen. Program 15.00 Vi mødes alle ved hoved indgangen på Øster Voldgade 10, 1350 Kbh. K 15.05 Networking over en kop kaffe og en småkage. 15.10: Introduktion til projektet Den Flyvende Geokuffert 15.30: Fokus på Oliekufferten. Muligheder og udfordringer 15.45: Workshop: Klargøring af PC til Oliekuffert, og indendørs brug Deltagere sidder f.eks. to og to og som kombination af plenum og hands-on aktivitet installeres software og drivere, der slås med gummihammeren, seismiske data optages og gemmes til senere databehandling. 16.30 Felt-test i Kongens Have 17.30 Individuelle spørgsmål og networking 18.00 Vi siger farvel og tak for i dag Hvis du/I vil deltage i dette arrangement, bedes du/I skrive på e-mail: [email protected] Med venlig hilsen Michelle Hellingsøe Petersen, Geografi og Geoinformatik studerende ved IGN, Københavns Universitet Bo Holm Jacobsen, Lektor ved Institut for Geoscience, Århus Universitet Geo-Nyt 79 · september 2013 27 Meteorologikursus ”Grænselagsmeteorologi og vindenergi” 11. november-13. november 2013 Målet med kurset er at efteruddanne gymnasielærere med hhv. fysik og naturgeografi med henblik på undervisning i geovidenskab A, fysik og naturgeografi indenfor klimatologi og vindenergi. Emnerne er ■ Vindprofiler, turbulens, ■ interne grænselag og vindenergi ■ teori og måleinstrumenter I kurset er der fokus på eksperimentelt arbejde, og der vil blive arbejdet både med avanceret professionelt udstyr og med udstyr, der realistisk set kan anskaffes på de enkelte skoler eller lånes fra de faglige foreninger (Fysiklærerforeningen og Geografilærerforeningen). I løbet af kurset vil der blive demonstreret relevant udstyr. Ud over det eksperimentelle arbejde omfatter kurset en række forelæsninger og mindre teoretiske opgaver. Der vil også om aftenen de to første dage være særlige foredrag om relaterede emner. 28 Geo-Nyt 79 · september 2013 Tidspunkt og omfang 11. november-13. november 2013 Vi starter d. 11/11 kl. 11.30 på Høvsøre Prøvestation (Bøvlingvej 41B, 7650 Bøvlingbjerg) og slutter d. 13/11 kl. 15.00 samme sted. Der arrangeres overnatning nær Lemvig på Danland feriecenter. Aftensmad vil blive serveret på overnatningsstedet, hvor også aftenarrangementerne vil foregå. Kursusform: Internat Antal deltagere: Max 20 Pris: 5.000,- kr. inkl. overnatning Sted: Høvsøre Prøvestation Kursusledere Lektor Aksel Walløe Hansen KU/NBI Seniorforsker Ebba Dellwik, DTU/Vindenergi Tilmelding Senest 10. oktober 2013 til LMFK-sekretariatet, Slotsgade 2, 3, 2200 København N NATURGEOGRAFI Gratis adgang resten af 2013! Scan koden og se mere på naturgeografi.gyldendal.dk 8839 NATURGEOGRAFIPORTALEN – nyskabende, digital undervisning til geografi NATURGEOGRAFIPORTALEN er en ny interaktiv undervisningsportal til undervisningen i geografi på ungdomsuddannelserne. Naturgeografiportalen giver flere indgange til undervisningen. Man kan vælge mellem ni strukturerede tematiske forløb, der tilsammen dækker hele undervisningen i geografi eller man kan vælge kernestofartikler, som man selv indsætter i en tematisk sammenhæng. Det er også muligt at søge hver enkelt tekst og medie frem til brug i undervisningen. Alle artikler og forløb er velillustrerede med bl.a. kort og figurer. Der er ordforklaringer til mange begreber og der er tilknyttet et opslagsværk. Desuden rummer portalen mange flotte animationsfilm, som forklarer vigtige begreber, ligesom der er tilknyttet GIS-filer, der kan anvendes sammen med Google Earth. Alle figurer og animationer findes også i den tilknyttede vidensbank. Naturgeografiportalen rummer også masser af opgaver samt eksperimenter med øvelsesvejledninger. gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected] 8839_Ann_GeoNyt_nr.79_Naturgeografiportal_148x210.indd 1 02/09/13 15.22 Geo-Nyt 79 · september 2013 29 KEMI for geografer Inspirations- og laboratoriekursus – case-baseret Kursusudbyder Arbejdsform Formål Målgruppe Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF Gennem foredrag og små forsøg i laboratoriet at give naturgeografi- og geografilærere indblik i og forståelse af de for geologi og geografi vigtigste kemiske processer. Indhold Få svar på spørgsmål som: Hvad sker der kemisk, når der dannes en guldåre? Atmosfærekemi – hvorfor dannes der syreregn? Ozonlaget; hvordan dannes det? og nedbrydes det? Påvirker vulkanudbrud klimaet? Hvorfor er methan en ’stærk’ drivhusgas? Hvorfor frigives der meget methan, når permafrosten tør? Hvordan er CO2-forholdene i de øverste jordlag? pH i geofaglige sammenhænge. Foredrag, oplæg, artikler, laboratorieforsøg Undervisere i naturgeografi, naturvidenskabelig fagpakke, geovidenskab og geografi Undervisere Fastlægges endeligt senere – følg med på Emu’en Tid og sted Mandag d. 4. november 2013 kl. 10.00 til tirsdag d. 5. november 2013 kl. 15.00 Mærsk Mc-kinney Møller Videncenter Akademigrunden 18, 4180 Sorø Pris 2.800,- kr. Tilmelding Senest 22. oktober 2013 til [email protected]. Oplys venligst navn, skole og skolens EAN-nummer 30 Geo-Nyt 79 · september 2013 Generalforsamling Generalforsamling 2013 Mandag den 30. september 2013 kl 16.00-17.30 Rosborg Gymnasium Dagsorden A. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. e. Opstilling af kandidater. f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Fastsættelse af kontingent. i. Eventuelt. B. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Følgende er på valg: Morten Ravn, Dennis Noe og Marie-Louise Søndberg – alle er villige til genvalg Geo-Nyt 79 · september 2013 31 Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken 4 2830 Virum Geo-Nyt 79 · september 2013 · Fra formanden ......................................................................................... 3 Nyt fra fagkonsulenten ...................................................................... 5 Resultatopgørelsen ............................................................................... 8 GeoScience – en inspirationsbog ............................................ 12 iGeo 2013 – medaljer med hjem i tasken ....................... 14 POLARFRONTEN – Gratis abonnement ........................... 17 Råstofkursus på DTU ...................................................................... 18 Eksempel på opgave fra iGeo ................................................... 20 KORTDAGE – KORTFORDIG .................................................... 22 Nyt undervisningsmateriale om bæredygtighed ......... 24 Den Flyvende Geokuffert – nye lånemuligheder ......... 26 Meteorologikursus ............................................................................ 28 KEMI for geografer ........................................................................... 30 Indkaldelse til generalforsamling ............................................ 31 Geo-Nyt nr. 79: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud Redaktion sluttet d. 5. september 2013 Tryk: Idon Tryk Bidrag til nr. 80 sendes, helst i digital form, senest 10. november 2013 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum E-mail: [email protected]
© Copyright 2024