1. No category

Geo-Nyt 78
· april 2013 ·
Geografilærerforeningen
for gymnasiet og HF
Niels Vinther – formand
Lønstrupvej 100
2720 Vanløse
tlf. 24 88 10 94
[email protected]
Birgit Sandermann
Justesen – næstformand
Kollelevbakken 4
2830 Virum
tlf. 86 65 90 36
[email protected]
Dennis Noe – kasserer
Kabbelejevej 5
7500 Holstebro
tlf. 97 34 62 44
[email protected]
Marie-Louise Søndberg
Brudesøvej 17
6040 Egtved
tlf. 21 70 96 06
[email protected]
Morten Ravn – sekretær
Klintevej 6
3600 Frederikssund
tlf. 23 29 49 10
[email protected]
Dorte Nørregaard Madsen
Rugmarksvej 14
5800 Nyborg
tlf. 62 61 52 14
[email protected]
Jette Selvig Juel
Egelundsvej 15
4600 Køge
tlf. 56 26 03 31
[email protected]
Tine Marie Foldrup
Gartnergade 9
5800 Nyborg
tlf. 20 27 90 28
[email protected]
Formand: Niels Vinther
Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen
Næstformand: Birgit Sandermann Justesen
Geo-kurser:
Birgit Sandermann Justesen
Kasserer: Dennis Noe
Kontakt til Geografforbundet:
Birgit Sandermann Justesen,
Niels Vinther
Sekretær: Morten Ravn
Fagligt forum for geografi:
Niels Vinther
Fagligt forum for nv:
Jette Selvig Juel
Fagkonsulent: Lars Andersen
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K,
tlf. 2074 5839,
email: [email protected]
Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen
Foreningens websider:
http://www.emu.dk/gym/fag/ge/index.html
Pædagogisk Samarbejdsudvalg:
Morten Ravn
Forsidefoto: Gletcheris i Alperne. Foto: Niels Vinther
2
Geo-Nyt 78 · april 2013
Nyt fra formanden
I tirsdags var jeg med til at udpege de sidste 4 elever, der skal til den internationale
Geografiolympiade i Kyoto til sommer.
Det er meget inspirerende at være med at
arbejde sammen med elever, der alle er
meget højt begavede og som har et fagligt
vinderinstinkt ud over det sædvanlige.
Selve finalen er beskrevet andet sted i
dette blad, men jeg vil fokusere på at
GeoOL-konkurrencen er et afsæt for både
lærere og elever til at lære mere om geografi og de muligheder faget rummer. Jeg
håber at endnu flere vil deltage næste år.
Fagets bredde blev synliggjort i årets
AT-emne, der jo ikke var lige så oplagt
for naturgeografi som sidste år, men som
trods alt har fået mange til at skrive om
spændende problemstillinger. Mine elever
har skrevet om alt fra Arktis over Samsø
til Sahel med vidt forskellige problemstillinger. Man sidder tilbage med fornemmelsen, at det først er når eleverne har
skrevet AT i faget, at de forstår faget til
bunds.
Regionalmøderne, der formentlig lige
er afholdt når du modtager bladet, men i
skrivende stund ikke er afholdt, har haft
stor søgning. Noget af det der har fået
mange til at melde sig, er det indlagte
Laboratoriekursus med udgangspunkt i
hæftet: Den danske jordbund passer vi på
den? Dette praksisorienterede minikursus
er væsentligt for at vi på en nem måde kan
opgradere vores faglige viden og ageren,
indenfor et felt hvor jeg i hvert fald ikke
er klædt særlig godt på.
Geo-Nyt 78 · april 2013
3
Nyt fra formanden (fortsat)
Nyt
På generalforsamlingskurset til efteråret
har været så heldige at vi har fået Martin
Breum, vært på deadline og forfatter til
bogen Når isen forsvinder (se anmeldelse
i denne udgave af GeoNyt) til at fortælle om Arktis. Det bliver et spændende
indslag i kurset, der har fokus på tematisk geografi, hvor der bliver præsenteret
eksempler på undervisningsforløb om bla.
Arktis. Derudover præsenteres en stærk
model, geo-detektiven, til opbygning af
casebaserede og målrettede forløb. Geodetektiven er en analogi til en kriminalsag, hvor man arbejder med indsamling
og bearbejdning af beviser, fra ”mordet”
er begået til der kan fremlægges veldokumenterede beviser i retten. Vi glæder os til
at præsentere modellen.
Slutteligt kan jeg ikke lade være med
at nævne den bekymring, der følger i
kølvandet på lovforslag 171, der sidestiller matematik på B-niveau med andre
naturvidenskabelige fag. Det kan få stor
betydning for søgningen og derfor er det
ekstra vigtigt, at der forberedes ekstra
spændende undervisning i grundforløbet,
så eleverne kan se at naturgeografi er noget andet end geografi i grundskolen. Der
er brug for naturgeografi som perspektiverende naturvidenskabeligt fag i gymnasiet.
For at bremse forslaget har jeg, sammen
med formanden for Foreningen af Danske
4
Geo-Nyt 78 · april 2013
Biologer, Svend Erik Nielsen, forgæves
skrevet et brev til undervisningsministeren, som har svaret. Både brev og svar
kan læses her i bladet. I øvrigt tak til de
mange der bruger foreningens facebookside (Geografilærerforeningen), hvor jeg
blev gjort opmærksom på sagen første
gang. Alle er meget velkomne til at skrive
på siden.
Jeg ønsker alle et godt forår - hvis det
altså kommer?
Med venlig hilsen
Niels Vinther, formand.
[email protected]
Nyt fra fagkonsulenten
Udviklingsprogrammet
Hele 72 % af en årgangen elever i folkeskolen sørger ind på de gymnasiale
uddannelser; uddannelser, der er i løbende
udvikling. Udviklingsprogrammets 2. fase
har ansøgningsfrist 15. april, og som I har
set, har Geografilærerforeningen været
aktiv og sendt hele udviklingsplanen ud til
alle medlemmer, ligesom de har opfordret
til at få ressourcepersoner ind i arbejdet
med udviklingskurser. Fint at en række
personer har meldt sig, men der er fortsat
plads til interesserede, der ønsker at deltage i arbejdet med udvikle vores fag. Det
kunne være pragtfuldt hvis mange lærere
fra mange skoler blandede sig i udviklingen af ungdomsuddannelserne og af vores
fag.
om hvad der kendetegner et godt niveau
i SRP. Den faglige forening kombinerer
regionalmøderne med inspiration til og
debat om undervisningstilrettelæggelse i
naturvidenskabelig faggruppe i hf: ikke
kun relevant for hf-lærere, men for alle,
da rigtig mange kommer ud som censor
i faggruppen. Der er også inspiration af
hente til NV-undervisningen i stx. Endvidere bliver dagens tema jordbundsøvelser.
GeoCase arbejder på en ny kuffert til
jordbundsbrug, og i den forbindelse
søger GeoCase lærere, der vil være med i
udviklingsarbejdet omkring SRP’er med
jordbund som tema. Se omtale andet steds
i GeoNyt.
Nogle af tankerne bag udviklingsprogrammet er mere udfoldet i et lille materiale
fra MBU: ”Endnu bedre uddannelser for
unge og voksne” fra december 2012. Det
kan findes på den lange adresse: http://
www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/
Udd/Erhvervs/2012/Dec/~/media/UVM/
Filer/Udd/Erhverv/PDF12/121217%20
Endnu%20bedre%20uddannelser%20%20
for%20unge%20og%20voksne_2.ashx
Til efteråret afholdes kursus i ”kemi for
geografer”, og der bliver forhåbentlig sat
gang i udviklingen af et laboratoriekursus,
som har været efterlyst af især mange nye
lærere; og ved skiftet mellem september
og oktober afholder foreningen kursus
med fokus på de arktiske egne i tilknytning til generalforsamlingen. Kursets
andet fokus vil være didaktisk: Hvordan
underviser man kompetenceorienteret i
naturgeografi?! Mange gode initiativer at
bakke op om.
I de kommende uger holdes der tre regionalmøder, hvor jeg håber, at vi blandt
andet kan få debat om eksamensspørgsmålenes sværhedsgrad på B-niveauet, og
Ministeriet afholder konference om
geo­videnskab torsdag den 21. november 2013 på Rosborg Gymnasium, hvor
Geo-Nyt 78 · april 2013
5
Nyt fra fagkonsulenten (fortsat)
Fagkonsulent Lars Andersen
ved regionalmødet i Kolding
der bliver debat om fagets udvikling, de
skriftlige opgaver (vejledende opgaver
forventes på gaden i løbet af foråret),
efteruddannelsesinitiativer, oplevelser og
udfordringer som lærer i geovidenskab
m.v., samtidig med en faglig inspiration.
Det endelige program udsendes i oktober,
men sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Der er syv hold i gang, men vi forventer
lidt flere hold næste år. NTScenteret har
ansat Niels Vinther, Greve Gymnasium,
(foreningens formand), i en to-årig
stilling med formål at hjælpe skolerne
i gang, understøtte rekruttering, sætte
fokus på geovidenskaben allerede i folkeskolens ældste klasser m.v.
Det er snart eksamenstid, hvorfor jeg vil
gentage en række opfordringer og fakta
vedr. undervisningsbeskrivelser og prøver.
Det er tid til at få pudset undervisningsbeskrivelserne af, således at elever og censor
har mulighed for at sætte sig ind i, hvad
der er arbejdet med på det enkelte hold.
6
Geo-Nyt 78 · april 2013
Angiv hvilke faglige mål, der er forfulgt i
de enkelte forløb. Sørg for at feltarbejde,
eksperimenter, skriftlige opgaver, film
m.v. indgår i beskrivelsen. Angiv hvilken
litteratur, der er anvendt ved de enkelte
forløb, og angiv det så tydeligt, at ingen
kan være i tvivl; spørg eventuelt dine elever om de helt tydeligt forstår, hvad I har
lavet! Vi bruger jo nogle gange andre ord
og vendinger end eleverne om de samme
fagområder. Nedenfor et link til UVMs
side om undervisningsbeskrivelser:
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Proeverog-eksamen/Undervisningsbeskrivelserfor-gymnasiale-uddannelser
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/~/media/UVM/Filer/Udd/
Gym/PDF07/Eksamen/071001_undervisningsbeskrivelse_skabelon.ashx
Annemette Witt fortæller om
NF på regionalmødet i Kolding
Eksamen/censur
– en kort opsummering
Geografi C på hf-e/VUC:
Eksaminator laver spørgsmål med (opdaterede, og også helt aktuelle) bilag. Tænk
spørgsmål og bilag, så kursisterne kan
inddrage egne arbejder. Forberedelse og
prøve varer hver ca. 24 minutter.
Naturvidenskabelig faggruppe på hf:
flerfaglig prøve. På nogle kurser møder
man med alle kompetencer (fag) fra
skolens side: dvs en eksaminator i biologi,
geografi og kemi (nogle eksaminatorer
har måske to af fagene); andre steder er
eksamensskolen kun repræsenteret ved
biologi/kemi, når der kommer en geograficensor. Censor i geografi får derfor
i denne situation også tildelt rollen som
eksaminator. Underviser du ikke selv
på nf – så læs læreplan og vejledning til
naturvidenskabelig faggruppe grundigt.
Som censor vil du fra kurset modtage
kursisternes evalueringsopgaver. Du mod-
tager den ”originale” version; kursisterne
har fået kommentarer til opgaverne, men
skal ikke lave en ny version. Endvidere
vil du som censor modtage en oversigt
over gennemførte feltarbejder, eksperimenter, andet empirisk arbejde m.v.
Prøven er to-delt, og varer ca. 40 minutter inkl. votering; der foretages en samlet
vurdering.
Naturgeografi C:
Opgaven er udformet af eksaminator.
Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen relevans.
Der er dernæst nævnt tre underpunkter,
som opgaven skal indeholde. Der er ca.
24 minutters forberedelse/ca. 24 minutters prøve. Som eksaminator skal du altså
formulere den overordnede naturgeografiske problemstilling og den specificerede
delproblemstilling, som krævet i 3. pind
i opgaveformuleringsmodellen i læreplanen. Eksaminanden kan vælge at besvare
opgaven i egen rækkefølge, men du skal
formulere spørgsmålet, som angivet i
Geo-Nyt 78 · april 2013
7
Nyt fra fagkonsulenten (fortsat)
læreplanen. Sørg gerne for at eleven kan
anvende sine egne opgaver m.v. i opgavebesvarelsen.
Naturgeografi B:
Eksaminator udarbejder en opgavetitel,
en uddybende opgavetekst samt vedlægger kendte og ukendte bilag/materialer
i et omfang svarende til 10-15 sider i
tilknytning til et eller flere af de behandlede emner. Opgaverne uden bilag skal
offentliggøres 5 (hverdage) dage før
prøven. Cirka 24 timers forberedelsestid,
dog ikke mindre. I forberedelsestiden
udarbejder eksaminanden en disposition
for besvarelsen af den stillede opgave
inkl. det materiale, der tænkes inddraget
i opgavens besvarelse. Det er en god idé
at bede eleven medbringe 3 eksemplarer
af dispositionen til prøven: en til sig selv,
en til eksaminator og en til censor. Prøven
varer 30 minutter.
Sørg for at opgaven bliver en reel arbejdsopgave, hvor eleven i forberedelsestiden besvarer den stillede opgave,
for det er ikke meningen af prøven skal
være reproduktion – eleven skal vise sine
kompetencer ved at analysere og fortolke
f.eks. kort, satellitbilleder, sten, dataserier
eller tilsvarende, og gerne problematisere
med baggrund i en kort artikel. Husk at en
opgave ikke nødvendigvis kun inddrager
8
Geo-Nyt 78 · april 2013
et kernestofområde (+ supplerende stof),
men gerne flere. Vurder selv hvor lang tid
det tager at studere et kort eller en sten
eller ….. og sæt det i relation til de 10-15
siders tekst: eleven skal have materiale i
et omfang som ækvivalerer den tid eleven
skulle bruge ved at læse og arbejde grundigt med 10-15 siders tekst. Det er vigtig
at pointere, at vi skal have et ordentlig
(højt) fagligt niveau i bilagene. Find
artikler fra f.eks. Aktuel Naturvidenskab,
Videnskab.dk, videnskabelige tidsskrifter
m.v. – og lad det afspejle det niveau, som
undervisningen har været på.
Hvis du bliver udtrukket som censor/eksaminator, vil jeg anbefale, at du sætter dig
grundigt ind i de justerede læreplaner og
vejledninger ligesom det kan være en god
ide, at se på eksamensbekendtgørelsen
(nyeste version er fra august 2012).
Find det hele via www.uvm.dk eller via
www.emu.dk
I de enkelte læreplaner er angivet hvor
mange gange en opgave/øvelse/feltarbejde
m.v. må indgå i de forskellige prøveformer.
For alle prøver gælder eksamensbekendtgørelsen. Et kort uddrag fra § 12, Stk. 4.
– Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt
eksaminanderne ….
– Antallet af trækningsmuligheder skal
overstige antallet af eksaminander med
mindst 3.
– Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. .... (Dvs: Ingen
tilbagelægning ved prøve over flere dage.
Har man 30 elever skal der altså ligge
34 numre/spørgsmål klar, når første elev
trækker.)
– Opgaverne og eventuelt andet materiale
… sendes til censor mindst 5 hverdage før
prøvens afholdelse, medmindre særlige
forhold er til hinder herfor. Find og læs
den fulde tekst via www.uvm.dk
En god ide: Eksaminator kontakter censor, når eksamensplanen er offentliggjort.
Aftal med det samme hvordan spørgsmål
m.v. skal fremsendes – og hvortil; nogle
træffes måske ikke på skolen i de 5 dage
inden prøven pga andre arbejdsopgaver
med prøver og eksamen.
Vedrørende AT: Husk at vi følger
læreplanen fra august 2010 (justerede
faglige mål og dermed justeret bedømmelsesgrundlag i forhold til læreplanen
fra 2005).
Studieretningsprojektet
Måske er det i rigtig god tid at debattere
SRP, men alligevel! Fagene i studieretningsprojekterne indgår ligeværdigt, og
det betyder, at der skal laves analyser og
vurderinger, findes yderligere materialer
og arbejdes i dybden med begge fag; det
går ikke at lave en redegørelse i naturgeografi og en analyse i samfundsfag!
Eleverne skal have vejledning, og de skal
også have vejledning til at finde gode materialer, hvis de ikke selv kan finde noget
relevant eller finde noget på et relevant
fagligt niveau: Det er ikke i orden, at eleverne citerer bøger om f.eks. jordskælv,
som er skrevet til elever i 7.-9. klasse. Der
findes materialer på gymnasialt niveau
eller højere. Det faglige niveau sikres.
Nogle gange kunne det også være fint,
hvis eleverne havde taget udgangspunkt
i faglig viden fra deres lærebog og et
atlas i det for blindt at have skrevet af fra
Wikipedia.
På emnesiden er det ikke i orden at skrive
en opgave, hvor det eneste (natur)geografiske element er demografi, og ej heller
en opgave, hvor man laver en analyse af
Bush tale i forbindelse med Katrina-orkanen i faget engelsk samtidig med, at man
i naturgeografi fortæller om klassifikation
af orkaner; det er en opgave, der stritter
i alle retninger, og hvor eleverne får en
opgave, der nærmeste er uløselig. Hvor
er sammenhængen mellem et klassifikationssystem og en tale af en amerikansk
præsident. Det eneste der kæder historien
Geo-Nyt 78 · april 2013
9
Nyt fra fagkonsulenten (fortsat)
sammen er begivenheden en særlig stor
orkan, men et fagligt samspil ses næppe.
Nogle opgaver bliver så fagligt tynde, at
de bør afvises på et tidligt tidspunkt. En
god vejledning kan nok hjælpe eleven
videre, så fagkombinationen og emnekredsen kan bibeholdes. Eleverne har krav
på en sammenhængende opgave, hvor de
behandler et emne, hvor deres faglighed i
begge fag kommer i spil, og hvor de kan
arbejde videre og dybere end hvad den
daglige undervisning giver mulighed for.
I studieretningsprojektet skal man både
opfylde de særlige faglige mål for opgaven – og udvalgte faglige mål i fagene.
Det er vigtig at tænke, at der skal være
”en kant” til det andet fag. Det går ikke
man i samfundsfag og naturgeografi
skriver det samme om udviklingspolitik
i begge fag – samfundsfag kan i denne
sammenhæng belyse udviklingspolitikken og naturgeografi tage sig af det
kontekstuelle. Det kan også være en rigtig
god ide at få eleven til at arbejde med et
konkret forsøg/feltarbejde/datasæt. Stil i
opgaveformuleringen krav om at eleven
skal inddrage en kortere tekst (vedlagt
opgaven), hvor man som lærer har sikret
sig, at det faglige niveau er højt nok. Det
kan hjælpe eleven med at lægge niveauet i
selve opgavebesvarelsen. Lad os sammen
hæve det faglige niveau i naturgeografi i
SRP-sammenhæng.
Med venlig hilsen
Lars Andersen
[email protected]
Telefon 20 74 58 39 – hvis jeg ikke lige
svarer – så send en sms eller en mail.
10
Geo-Nyt 78 · april 2013
Brev til Christine Antorini
✒
Kære undervisningsminister og uddannelsesordførere
Angående lovforlag L171
om ændring af reglerne for
Matematik B
Vil I som uddannelsesordførere lægge
stemmer til at skære ned på naturvidenskaben i gymnasiet for at spare 4 millioner kroner? I Foreningen af Danske
Biologer og i Geografilærerforeningen for
Gymnasiet og HF er vi bekymrede for at
L171 vil få den uønskede effekt, at færre
elever vil søge ind på de videregående
naturvidenskabelige uddannelser.
Vi, formændene for de faglige foreninger,
Svend Erik Nielsen (Foreningen af Danske Biologer) og Niels Vinther (Geografilærerforeningen), mener at lovforslaget
samlet set vil gå ud over naturvidenskaben
i gymnasiet, og give færre unge smag for
at arbejde med naturvidenskaben senere
i livet. Med gymnasiereformen fra 2005
var det intentionen, at der skulle mere
naturvidenskab ind i gymnasiet. Med det
nye lovforslag er der stor risiko for, at
antallet af elever som vælger biologi eller
naturgeografi på B niveau vil falde.
Naturvidenskab er mange ting – ikke
kun teoretiske beregninger af planeters
baner omkring sole eller beregninger
af parablers toppunkter. Indenfor andre
dele af naturvidenskaben er der rivende
udvikling, med mange muligheder for
job, både indenfor sundhedsvidenskab,
biologisk produktion, energiløsninger og
klimatilpasninger. Kendskabet til disse
fagområder bliver begrænset med lovforslag L171.
Hvis en student vil læse biologi eller
geografi på universitetet, bliver der stillet
optagelseskrav om blandt andet matematik A – derimod er det ikke et krav, at
de har haft biologi eller naturgeografi.
Vi foreslår at universiteterne stiller mere
nuancerede optagelseskrav. Hvis formålet
med det nye lovforslag er at færre skal
supplere, så foreslår vi at universiteterne
og de videregående uddannelser ændrer
på optagelseskravene og gør biologi og
naturgeografi adgangsgivende. En anden
mulighed kunne være at lægge noget
mere matematik ind i naturgeografi, som
Geo-Nyt 78 · april 2013
11
✒✒✒
man allerede har gjort i biologi. Hvis det
er nødvendigt med yderligere ændringer
i biologi og naturgeografi for at gøre de
to fag adgangsgivende, kunne man gøre
dette ved mindre læreplansændringer.
Dermed gøres de studerende mere parate
til naturvidenskabelige studier. Man kan
også tillade at de studerende tager supplerende matematik på en videregående
uddannelse.
Vi mener man skal se positivt på den
store søgning til at supplere Matematik på
GSK. Den store søgning til GSK tyder på
at eleverne har skiftet holdning til naturvidenskab undervejs i gymnasiet. Med
lovforslag L 171 vil mange gå gennem
STX uden at få den inspiration, der ligger
i de to naturvidenskabelige fag, således at
de ikke vil få den spændende oplevelse af
naturvidenskab og færre vil derfor få lyst
til at søge ind på et naturvidenskabeligt
studium.
Vi er bange for at lovforslaget kan få
betydning for samfundet , hvor færre
bliver klædt på til at varetage de mange
problemstillinger indenfor sundhed, miljø,
klima og energi i fremtiden.
Med venlig hilsen
Svend Erik Nielsen og Niels Vinther
L171
12
Geo-Nyt 78 · april 2013
Svar fra ministeren
✒
Kære Niels Vinther
og Svend Erik Nielsen
Tak for jeres henvendelse af 13. marts
2013 om biologi- og geografilærerforeningernes bekymringer over lovforslaget
L171 om muligheden for at lade valg af
matematik B erstatte valget af et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.
Baggrunden for lovforslaget er, at en alt
for stor del af stx-studenterne har behov
for at supplere studentereksamen med
matematik B, inden de kan optages på
videregående uddannelse. Det forsinker
studenternes start på videregående uddannelse, og det er dyrt. Derfor fremsættes
lovforslaget om, at eleverne kan vælge
matematik B i stedet for et naturvidenskabeligt B-niveau.
Det er bestemt ikke ønsket, at der skal
skæres ned på naturvidenskaben i de
gymnasiale uddannelser. Ønsket er derimod netop at sikre, at flest mulige elever
har adgangsgivende kompetencer til at
begynde på en videregående uddannelse
– også inden for naturvidenskab.
Effekten af forslaget afhænger helt af,
hvordan de enkelte elever vælger at agere.
Vi vil følge udviklingen nøje. Ingen
tvinges til noget i kraft af de nye muligheder. Omvendt kan forslaget måske åbne
muligheder for, at der oprettes nye studieretninger med et naturvidenskabeligt
fag på B-niveau, da elevernes behov for
matematik på B-niveau i nogle tilfælde
kan dækkes som et valgfag. Dette vil igen
give flere variationsmuligheder i forhold
til studieretningsprojekter.
Jeg vil desuden opfordre til, at vi alle
sætter et større fokus på hvordan vi får de
unge mennesker til ”frivilligt” at vælge
naturvidenskab. Den ideelle situation er
vel den, at eleverne efter eget ønske, og
fordi det er spændende, vælger et natur­
videnskabeligt fag på et højere niveau.
Geo-Nyt 78 · april 2013
13
... Svar fra ministeren
Det er en udfordring som både skolerne
og de faglige foreninger kan bidrage til
at løse, om end jeg godt ved, at løsningen
nok ikke er helt enkel.
Når erfaringerne fra udviklingsplanen skal
opsummeres, vil vi også vurdere effekten
af lovændringen. Herefter kan der tages
stilling til, om en eventuel negativ effekt
på antallet af elever med et naturvidenskabeligt fag på B-niveau har et omfang, der
giver grundlag for enten at vende tilbage
til nuværende regler eller at iværksætte
andre kompenserende tiltag.
ger om, hvilke fag og niveauer der giver
adgang til hvilke studier, hører hjemme
hos uddannelsesminister Morten Øster­
gaard. Jeg følger selvfølgelig udviklingen
af søgningen til fagene på B-niveau, og
jeg drøfter adgangskrav til videregående
uddannelser med uddannelsesministeren,
men eventuelle beslutninger herom ligger
i hans ministerium.
Med venlig hilsen
Christine Antorini
Jeres henvendelse drejer sig også om
optagelseskravene til de videregående
uddannelser, hvor hverken biologi eller
geografi er adgangsgivende. Beslutnin-
L171
14
Geo-Nyt 78 · april 2013
Glæd jer til
ny udstillin
G
Annonce
24. Maj
Oplev hvordan idéer, opfindelser og forskellige teknologier er
blevet udviklet, tilpasset, forfinet og igen og igen anvendes i
nye sammenhænge og koblinger.
RÅSTOFFER I
Råstofudnyttelse i byggesektoren
Kursus for undervisere i
■ Fysik
■ Geovidenskab A
■ Naturgeografi
3-dages kursus, 19.-21. august 2013 på DTU,
hvor råstofudnyttelsen er i centrum. Kurset danner faglig basis for kurset
”Råstoffer II”, der afholdes næste år, august 2014, i Sisimiut, Grønland.
Arrangør
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
i samarbejde med Fysiklærerforeningen
og Geografilærerforeningen.
Indhold
Af temaer og emner der berøres kan
nævnes: Geologiske dannelsesprocesser, sediment geologi, Danmarks
geologi, materialelære, beton, støbning,
styrketests, hydrometeranalyser, densitet, konsistensgrænser, lejringstæthed.
Arbejdsform
Faglige oplæg, øvelse med ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, ekskursion
(dag 2), laboratorieanalyser og databehandling, didaktiske diskussioner.
Tidspunkt
Mandag den 19. august 2013 kl. 11 til
onsdag den 21. august kl. 15
Sted
DTU, Kgs. Lyngby
Kursusform
Eksternat – overnatning kan arrangeres
Pris
3.800,- kr.
Tilmelding
LMFK sekretariatet, Slotsgade 2, 3. sal,
2200 København N
senest 22. juni 2013
Oplysninger
[email protected]
16
Geo-Nyt 78 · april 2013
Materialer fra grusgrave og andre
glaciale former indsamles og analyseres.
Fotos: Thomas Ingeman-Nielsen
Geo-Nyt 78 · april 2013
17
KEMI for geografer
Inspirations- og laboratoriekursus
– case-baseret
Kursusudbyder
Geografilærerforeningen for Gymnasiet
og HF
Arbejdsform
Foredrag, oplæg, artikler,
laboratorieforsøg
Formål
Målgruppe
Gennem foredrag og små forsøg i
laboratoriet at give naturgeografi- og
geografilærere indblik i og forståelse
af de for geologi og geografi vigtigste
kemiske processer.
Undervisere
Indhold
Få svar på spørgsmål som: Hvad sker
der kemisk, når der dannes en guldåre?
Atmosfærekemi – hvorfor dannes der
syreregn? Ozonlaget; hvordan dannes
det? og nedbrydes det? Påvirker vulkanudbrud klimaet? Hvorfor er methan
en ’stærk’ drivhusgas? Hvorfor frigives
der meget methan, når permafrosten
tør? Hvordan er C02-forholdene i de
øverste jordlag? pH i geofaglige sammenhænge.
Undervisere i naturgeografi, naturvidenskabelig fagpakke, geovidenskab
og geografi
Fastlægges endeligt senere – følg med
på Emu’en
Tid og sted
Mandag d. 4. november 2013 kl. 10.00
til tirsdag d. 5. november 2013 kl. 15.00
Mærsk Mc-kinney Møller Videncenter
Akademigrunden 18, 4180 Sorø
Pris
2.800,- kr.
Tilmelding
Senest 22. oktober 2013 til
[email protected].
Oplys venligst navn, skole og skolens
EAN-nummer
18
Geo-Nyt 78 · april 2013
Generalforsamling
Generalforsamling 2013
Mandag den 30. september 2013 kl 16.00-17.30
Rosborg Gymnasium
Dagsorden
A. Valg af dirigent, stemmetællere og referent.
b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning.
c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
d. Indkomne forslag, jfr. stk.2.
e. Opstilling af kandidater.
f. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
g. Valg af revisor og revisorsuppleant.
h. Fastsættelse af kontingent.
i. Eventuelt.
B. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden
i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Følgende er på valg:
Morten Ravn, Dennis Noe og Marie-Louise Søndberg – alle er villige til genvalg
Husk betaling af kontingent
Kontingentet for medlemskab af Geografilærerforeningen
for gymnasiet og HF er i 2013 400 kr. Kontingentet
dækker perioden maj 2013-maj 2014.
Beløbet skal indsættes på foreningens konto i Danske
Bank – reg. nr: 3106, konto nr.: 4655534563
senest d. 10. juni 2013. – Anfør navn og CPR-nummer på indbetalingen. Kontingentet er fradragsberettiget,
og indberettes af foreningen såfremt CPRnummer oplyses
ved indbetalingen. Kontingentet for studerende, pædagogikumkandidater og pensionister er 100 kr.
Geo-Nyt 78 · april 2013
19
Ny skriftlighed
GEO-detektiven – det' fandme uhyggeligt!
Forestil dig, at du er geografilæreren, som
skal til at planlægge et undervisningsforløb. Hvilke overvejelser gør du dig?
Udfordringer
Ifølge bekendtgørelsen skal undervisning
tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, som giver mening for eleverne.
Altså autentiske problematikker, som
er relevante at forstå og mulige at finde
løsninger på.
Ifølge skolens indsatsområder skal alle
lærere arbejde med ny skriftlighed i den
daglige undervisning. Eleverne skal være
bevidste om, at hvert fag repræsenterer et
selvstændigt fagsprog og de skal lære at
mestre fagets sprog ved relevante skriveøvelser, for derigennem at lære, mens de
skriver. Dvs. at de ikke blot skal skrive
det, de har lært – de skal lære, mens de
skriver!
I studieretningen har flere kollegaer lagt
op til samarbejde i både SRP og i AT. Derfor skal du i dit forløb huske at tænke fagets metoder ind, så de står knivskarp for
eleverne. Metoderne kan trænes i samspil
med kompetencerne fra bekendtgørelsen.
Samtidig skal eleverne for at kunne skrive
SRP i naturgeografi, kunne argumentere
korrekt fagligt og arbejde med problemstillinger i den brede forståelsesramme.
20
Geo-Nyt 78 · april 2013
De skal kunne gå meta.
Dertil kommer kravet om kernestof, som
skal nås inden året er omme, og en vis
mængde eksperimentelt arbejde skal også
indgå.
Let, synes nogle lærere, mens andre synes, at det er noget af en udfordring. Ofte
falder man i den fælde, at man blot giver
de næste fem sider i grundbogen for som
lektie. Den gennemgår jo på glimrende
vis, hvad fx et jordskælv er.
Men med det antal timer, der er på et
c-niveau hold, er der ikke tid til slavisk at
gennemgå kernestoffet ud fra grundbogen.
Derudover kræver eleverne (og bekendtgørelsen) en undervisning med relevante
problemstillinger. Undersøgelser viser, at
eleverne ønsker at lære og dygtiggøre sig,
men meget motivation slukkes ved for
meget klassisk tavleundervisning, hvor
lektien gennemgås. (Jf. Gymnasieskolen
3/2013 og GeoNyt76).
Tænk hvis du som lærer havde et enkelt
didaktisk redskab til at planlægge og gennemføre en undervisning, som tager hånd
om alle de ovennævnte parametre. Det var
den udfordring, som lå til grund for vores
udviklingsprojekt (under MBU); Fra faglig rapport til akademisk opgave.
Foto: iStockphoto
Transformationsskrivning
Vi startede projektet med at have fokus
på transformationsskrivning i geografi.
Transformationsskrivning er, når man
bevidst arbejder med at omskrive en tekst
fra én genre til en anden, mens emnet
forbliver det samme. Det kunne være en
DMI-rapport over vandstandsvariationer
i Hornbæk Havn, der omskrives til en
populærvidenskabelig artikel med samme
genstandsfelt. Eller omvendt – en populærvidenskabelige artikel, som omskrives
til en naturvidenskabelige rapport. Eller
en journal over et forsøg, der omskrives
til en naturvidenskabelig rapport.
Men undervejs i projektet opstod Geodetektiven.
Geo-detektiven
Geo-detektiven er en analogi til en kriminalsag. Fra mordet er begået til der kan
fremlægges veldokumenterede beviser i
retten skal man gennem mange små trin.
I klassen indkredser eleverne og læreren
den aktuelle ”mordgåde”; Hvad sker der
når polarisen smelter? Hvorfor sulter man
på Afrikas Horn? Hvordan sikrer vi os
mod monsterregn? osv. Spørgsmål der
findes meningsfulde svar på - om end de
ikke nødvendigvis er entydige.
Ud fra den viden, der eksisterer i klassen
kan man så opstille en række hypoteser om den ”skyldige”. Disse hypoteser
undersøges så i de efterfølgende timer,
hvor der løbende skrives dokumentation/
argumentation til ”sagsmappen”.
Den største forberedelsesbyrde ligger
inden timerne, hvor hypoteserne efterprøves. Læreren sørger for relevant materiale/lektie, som indkredser emnet/hypotesen. Det skal være tydeligt for eleverne,
hvilket delprodukt de skal producere
til ”sagmappen”. På dette tidspunkt har
eleverne normalt ikke forståelse for hele
problematikken. Det er netop tanken, at
Geo-Nyt 78 · april 2013
21
Ny skriftlighed (fortsat)
eleven undersøger alle delelementerne, for
til sidst at kunne drage de store konklusioner.
n
Man kan lade eleverne samle argumenterne i en rapport, hvor domsafsigelsen
er konklusionen.
Nogen gange skal en hypotese opsplittes i flere underhypoteser, som man kan
arbejde med over flere timer. Et eksempel
kunne være problematikken med ”Hvorfor sulter de i Sahel?”
n
Hvis problematikken vedrørte noget i
lokalområdet, kunne man lave ”domsafsigelsen” i samarbejde med kommunens miljø og teknik afdeling, med en
bruger-/borgergruppe, på vandværket
eller andre. På den måde bliver arbejdet
meget anvendelsesorienteret, hvilket
også er et krav til undervisningen i dag.
n
Man kunne skrive resultatet/domsafsigelsen som en artikel til den lokale
avis (som måske bliver trykt) eller som
en populærvidenskabelige artikel (som
næppe bliver trykt).
n
Eller man kunne lave forskellige former for mundtlige fremlæggelser eller
rollespil i klassen.
Der findes mange typer ”geobeviser”,
som kan lægges i ”sagsmappen”. Det er
her ny skriftlighed kommer ind i billedet. Man kan f.eks. lave en figur, som
illustrerer nedbørsvariationen og lave en
tilhørende tekst, der argumenterer for figurens udseende. Forklaringen til figuren
træner det faglige sprog, forståelsen af
problematikken og eleven får lavet noter
i undervisningstiden. Velafgrænsende
mindre skriftlige opgaver, som skrives i
timen, som bidrag til en større fælles sag.
Det giver tilfredsstillelse og derfor øget
motivation og lyst til læring.
Da hypoteserne er forskellige, lægger de
op til en varieret undervisning fra gang til
gang – men altid med et lille produktkrav
til ”sagsmappen”.
Til slut skal ”retssagen” gennemføres og
domsafsigelsen falde. Også her er der flere
muligheder, hvoraf nogle kunne være:
22
Geo-Nyt 78 · april 2013
Når geo-detektiven afsluttes og alle trådene samles, får eleverne sat ord på, hvordan delelementer kan bruges til at udpege
en ”morder”. Forhåbentlig bliver det også
sådan at retssagen rejser flere spørgsmål,
som fx hvordan er hypotesen i forhold til
resultaternes udfald og metodens anvendelighed og hvilke forsøg/data/undersøgelser mangler for at give et bedre svar?
”Har jeg fundet den rigtige morder?”
Foto:Thomas Castelazo
NATUR
Det skyldes
klimaet
Nedbør
La Niña
Jordbund
Vandhusholdning
PRODUKTION
Det skyldes
landbruget
KULTUR
Det skyldes
ændringer i
befolkningen
Projektgruppen har undervejs afprøvet
modellen på egne skoler på forskellige
niveauer. Det har været spændende og givende. Det har påvirket eleverne positivt
fordi delelementerne let kan afsluttes med
tilfredsstillende resultater og fordi arbejdet har været målrettet aktuelle problemstillinger. Selv om disse kun er de første
spæde erfaringer, peger det på at vi her
har fået endnu et stærkt didaktisk redskab
til værktøjskassen.
Lær mere om modellen
·
·
·
·
På generalforsamlingskurset 30/9-1/10
2013 vil projektgruppen gennemgå
· Agerbrug
· Nomader
· Vegatationen
· Befolkningsudvikling
· Urbanisering
geo-detektiven og vores erfaringer med
forskellige forløb. Vi vil desuden give
eksempler på skriveøvelser, som kan anvendes. Vi håber med denne artikel at inspirere andre til at afprøve geo-detektiven.
Måske endda inden generalforsamlingen,
så vi sammen kan diskutere muligheder
og faldgrupper i modellen.
Sara Mac Dalland,
Sankt Annæ Gymnasium,
Niels Vinther, Greve Gymnasium og
Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium.
Geo-Nyt 78 · april 2013
23
METEOROLOGIKURSUS
Grænselagsmeteorologi og vindenergi
11. november-13. november 2013
Målet med kurset er at efteruddanne
gymnasielærere med hhv. fysik og
naturgeografi med henblik på undervisning i geovidenskab A, fysik og
naturgeografi indenfor klimatologi og
vindenergi.
Emnerne er
■ Vindprofiler, turbulens,
■ interne grænselag og vindenergi
■ teori og måleinstrumenter
I kurset er der fokus på eksperimentelt
arbejde, og der vil blive arbejdet både
med avanceret professionelt udstyr
og med udstyr, der realistisk set kan
anskaffes på de enkelte skoler eller
lånes fra de faglige foreninger (Fysiklærerforeningen og Geografilærerforeningen). I løbet af kurset vil der blive
demonstreret relevant udstyr.
Ud over det eksperimentelle arbejde
omfatter kurset en række forelæsninger
og mindre teoretiske opgaver. Der vil
også om aftenen de to første dage være
særlige foredrag om relaterede emner.
24
Geo-Nyt 78 · april 2013
Tidspunkt og omfang
11. november-13. november 2013
Vi starter d. 11/11 kl. 11.30
på Høvsøre Prøvestation
(Bøvlingvej 41B, 7650 Bøvlingbjerg)
og slutter d. 13/11 kl. 15.00
samme sted.
Der arrangeres overnatning nær Lemvig på Danland feriecenter. Aftensmad
vil blive serveret på overnatningsstedet,
hvor også aftenarrangementerne vil
foregå.
Kursusform: Internat
Antal deltagere: Max 20
Pris: 5.000,- kr. inkl. overnatning
Sted: Høvsøre Prøvestation
Kursusledere
Lektor Aksel Walløe Hansen KU/NBI
Seniorforsker Ebba Dellwik,
DTU/Vindenergi
Tilmelding
Senest 10. oktober 2013 til
LMFK-sekretariatet, Slotsgade 2, 3,
2200 København N
NF-grundbogen
Anders Gro
esen, Lot
af Anders Grosen, Lotte Jacobsen og Annemette
Vestergaard Witt
ette Vesterg
aard Wit
t
dbogen
Lindhard
t og Ringh
I hvert kapitel sker der en glidende
overgang mellem fagenes områder,
samtidig med at kursisterne på bogens
enkelte sider hele tiden kan orientere
sig om, hvilket fag der primært bærer
fremstillingen.
of
NYHED!
NF-grundbogen er delt op i seks kapitler:
Hvem er jeg?
Økosystemer
Vandets kredsløb gennem dig
Det gode liv
Klima og energi
Bioteknologi
en, Annem
NF-grun
Denne nye grundbog til hf/vuc bygger på
NF-samarbejdets tanke: at lade temaerne
bære de enkelte fags faglighed – ikke
omvendt.
•
•
•
•
•
•
te Jacobs
Udkommer skolestart 2013
270 sider
Grundbog kr. 240,e-bog kr. 60,Priser ekskl. moms.
Forbehold for prisstigninger og trykfejl
NF-grundbogen
Én samlet grundbog til NF
Fælles portal for digitale undervisningsmaterialer
1262_NF-grundbog_annonce_trykklar.indd 1
16/04/13 16.11
iGeo 2013
Foto: iStockphoto
Geografiolympiaden Kyoto 2013
Vi er nu nået så langt, at de fire deltagere
til årets olympiade er udtaget. Processen
har været hårdt arbejde både for olympiadekommiteen, lærerne på de deltagende
skoler, Geologisk Institut i Århus, Niels
Bohr instituttet og eleverne. Der har været
1300 elever som deltog i den indledende
runde, hvoraf 24 blev udtaget til semifinalen i Århus. Eleverne mødte op fra hele
landet den 4. marts til et par dage i Århus,
hvor vi havde sammensat et program som
både omfattede en written test, en multimedietest og et foredrag om forskelle
i jordlagenes ledningsevne som metode
til at undersøge jordbundsprofiler på.
Foredraget var indledning til feltarbejdet
26
Geo-Nyt 78 · april 2013
i området omkring Århus Universitet. Bo
Holm Jacobsen og de studerende havde
lavet et meget stort forarbejde til feltarbejdet og det tilhørende laboratoriearbejde.
Den 8.-9. april afholdt vi finale i København med nye tests, feltarbejdet med
kartering, foredrag om forskningen på
Grønlands indlandsis og besøg i Niels
Bohrs Instituttets store fryser med iskernerne. De 4 som blev udtaget var:
Rasmus Reeh, Sankt Annæ Gymnasium
Morten Landerslev, Nærum Gymnasium
David Rischel, Sankt Annæ Gymnasium
Lasse Nielsen Langendorf, Marie Kruse
Gymnasium
David studerer lagene i isen
Der venter nu de 4 deltagere et omfattende program med hjemmearbejde og træningsweekend inden turen går til Japan.
Det har som altid været en fornøjelse at
arbejde med både semifinalisterne og
finalisterne. Vi har tilstræbt at både semifinalen og finalen ud over selve konkurrencedelen også skulle give deltagerne
supplerende viden indenfor vores fag på
en spændende måde.
Dorte Nørregaard,
Birgit Sandermann Justesen og
Niels Vinther
Rasmus, David og Lasse på Carlsberg Akademi flankeret af
Flemming Besenbacher, Carlsberg Mindelegat,
og uddannelsesminister Morten Østergaard
Anders Svensson holder
en flere tusind år gammel iskerne
Geo-Nyt 78 · april 2013
27
Geo-Case
Jordbunden – SRP-forløb i naturgeografi på IGN
Kære gymnasielærere!
Jeg arbejder i GeoCase, som laver tværfagligt og eksperimentelt undervisningsmateriale til gymnasieskolen, udviklet af
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, ved
Geocenter København.
Materialet og kufferterne vi udvikler, lægger op til, at eleverne arbejder ”hands-on”
eksperimentelt med udgangspunkt i centrale emner fra geovidenskaberne; emner
der er aktuelle i den daglige, globale debat
om jordens ressourcer, klimaudvikling og
naturkatastrofer.
Nu har vi valgt at give os i kast med nye
projekter, hvor udvikling af en ny kuffert,
en jordbundskuffert, og et SRP-forløb på
IGN er ”på tavlen”. En kombination af
disse projekter har mundet ud i et SRPforløb omhandlende jordbunden omkring
os, og jordbundens mangfoldige udfordringer, med baggrund i jordbundskufferten. Indtil videre er der valgt disse emner
med følgende fagkombinationer:
■ Kan Danmark/verdens lande brødføde
sin egen befolkning? (ng/sa eller ng/
sprog)
■ Når boblen brister (ng/sa)
28
Geo-Nyt 78 · april 2013
■ Når monsterregnen kommer – jordens
kapacitet til at holde på vandet (ng/sa
eller ng/sprog)
■ Det er surt med forsuring af jorden!
(sa/ng)
Vi ønsker at give elever, som er interesserede i naturgeografi og jordbund, den
mulighed at komme ind på IGN og lave
en masse spændende og relevante undersøgelser af jordbunden. Her tilbyder vi
dem at komme med ud i felten, i laboratoriet eller begge dele og få ”hands-on”oplevelser!
Alt dette skal dog afprøves i et pilotprojekt, så eleverne deltager i velafprøvede
forløb.
Derfor søges kontakt til ivrige og engagerede gymnasielærere til at indgå i et samarbejde og videreudvikle og afprøve dette
projekt sammen med jeres SRP-elever i
efteråret 2013.
Har det vagt din interesse, så kontakt mig
for vedrørende yderligere information på
e-mail: [email protected]
Michelle Petersen,
GeoCase-projektmedarbejder
www.geocase.dk
Ny ingeniøruddannelse: Geofysik og rumteknologi
I fremtiden bliver der brug for folk, der kan udvikle nye teknologiske løsninger til
blandt andet jordobservation, miljø- og klimaovervågning og kortlægning. Disse
folk er Danmarks Tekniske Universitet med til at uddanne på den nye tværfaglige
uddannelse ’Geofysik og rumteknologi’, som kombinerer moderne teknologi og
naturvidenskabelig forskning.
Uddannelsen har fire fokusområder:
Jordens fysik og ressourcer
Måling og efterforskning af planetens fysik og energi- og mineralressourcer ved hjælp af målinger på Jorden og fra satellitter. Målet er at udvikle
instrumenter og systemer til kortlægning af strukturer og processer i
Jordens indre.
Miljø- og klimaovervågning
Udvikling og anvendelse af metoder til overvågning af landområder,
verdenshavene og isen ved polerne, samt kortlægning af følgerne af
miljø- og klimaforandringerne.
Kortlægning og navigation
Udvikling og anvendelse af instrumenter og metoder til fremtidens
kortlægning på baggrund af f. eks. satellitdata, digitale flyfoto og
satellitnavigation.
Udforskning af rummet
Udvikling og anvendelse af instrumenter og metoder til observation
og måling af alt fra universets skabelse i big bang over sorte huller til
satellitters fysiske miljø.
Læs mere om uddannelsen på
www.space.dtu.dk/georum
Anmeldelse
Anden udgave af
"Når isen forsvinder" af Martin Breum
Min undervisning sidste efterår tog udgangspunkt i Arktis, bl.a. fordi jeg havde
læst første udgave af Når isen forsvinder.
Nu er bogen kommet i en ny opdateret
udgave, med nye kapitler, nye vinkler og
mange flere billeder og figurer. Der er sket
meget i Arktis de sidste to år, så der er
meget nyt at læse om i den ny udgave.
Arktis er et spændende område, der på
grund af isens gradvise forsvinden åbner
for nye muligheder. Det drejer sig både
om nye sejlruter, råstofudvinding og potentielle konflikter og storpolitiske aftaler.
Og bag storpolitikken ligger et stadigt stigende grønlandsk ønske om selvstændighed, hvilket de nye muligheder måske kan
medvirke til at opfylde. I Martin Breums
2. udgave af Når isen forsvinder, Gyldendal, bliver disse emner alle gennemgået
nærværende, spændende og medrivende.
Efter en prolog, hvor isens forsvinden
dokumenteres, starter bogen med kapitlet
En stormagt folder sig ud. Her beskrives de forhold, der, på godt og ondt, har
placeret Rigsfællesskabet centralt i Arktis
i kraft Ilulissat-erklæringen fra 2008, der
blev til på initiativ af daværende udenrigsminister, Per Stig Møller. Erklæringen
er grundlaget for det efterfølgende – og
30
Geo-Nyt 78 · april 2013
fremtidige – slagsmål om fordelingen af
Arktis, og de miljømæssige og sikkerhedsmæssige problemstillinger, der er i
Arktis. Der er meget på spil og derfor vil
kineserne meget gerne være med til at
bestemme, hvordan resurserne i Arktis
skal fordeles og det er derfor naturligt,
at afsnittet Snedragen afslutter kapitlet.
Snedragen beskriver, hvordan kineserne
forsøger at få indflydelse i Arktis. Ikke
ved hård magt, men med investeringer i
råstofindustrien i Grønland.
Danmark har som erklæret mål at gøre
krav på område på ca. 150.000 km2 nord
for Grønland – herunder selve Nordpolen.
I kapitlet Danmark til Nordpolen, beskrives bestræbelserne på at nå dette mål. Det
kræver nemlig dokumentation af havbundsforholdene i det arktiske ocean. Isen
forsvinder, ja, men der er stadig meget
is – rigtig meget is. Denne is kæmper den
svenske isbryder Oden sig stille og roligt
igennem for at danske og internationale
forskere kan indsamle dokumentation
for at Danmark kan gøre krav på området gennem FN’s havretskommision. På
LOMROG III-ekspeditionen indsamles en
bred vifte af data. De største bestræbelser
går på indsamling af data om havbundens
topografi og beskaffenhed, men på så
Foto: Troels Justesen
dyrt et togt indsamles også data om både
miljø, klima, isudbredelse og meget mere.
LOMROG III ekspeditionen er, som navnet antyder, tredje og sidste ekspedition til
at indsamle de data, der skal sendes til FN
inden 2014. Selvom det er gode data går
der måske yderligere 10 år, før der træffes
en afgørelse om fordelingen af det store
ocean.
Hvorfor er man så interesseret i at få del i
området? Der er ingen forventninger om
at man finder en masse olie i den del af
det arktiske ocean man vil gøre krav på,
men som LOMROG-ekspeditionernes
leder, Christian Marcussen siger, så er der
historisk set ingen statsleder, som ikke
ønsker at udvide nationalt territorium. Og
hvem ved, der kunne jo ligge olie i området. Da man fordelte Nordsøen mellem
Danmark og Norge i 1963 havde ingen
nogle ideer om at der fandtes olie i undergrunden. Og selvom det ikke er olie man
kan finde i det arktiske ocean, så ligger
der måske andre råstoffer og venter?
I kapitlet Grønland - en arktisk oliestat
beskrives de muligheder grønland har for
måske at blive en oliestat og de problemer
der kan opstå i kølvandet på oliefund. Der
har været meget fokus på olieefterforskningen i både Øst- og Vestgrønland siden
2007 og på trods af at man stadig ikke har
fundet olie, så håber de fleste grønlændere
stadig på at et snarligt gennembrud. Cairn
Energy, der har de fleste efterforskningskoncessioner i Grønland, meddelte i 2010,
at nu var der jackpot, men det viste sig
hurtigt at være en fuser. På trods af det, leder olieselskaberne stadig intenst efter det
Geo-Nyt 78 · april 2013
31
Anmeldelse (fortsat)
... "Når isen forsvinder"
uden sværdslag med den danske regering
og derfor har der været hårde forhandlinger om fordelingen af alle de penge man
forventer vil strømme til Grønland. Nu
er der lavet en aftale, men som beskrevet
i afsnittet Der er ikke noget at rafle om,
så er den indgåede aftale kun gældende
indenfor et begrænset økonomisk beløb.
Der er altså lagt op til fremtidige hårde
forhandlinger indenfor Rigsfællesskabet.
Foto: iStockphoto
sorte guld, som grønlænderne håber kan
gøre dem økonomisk uafhængige af Danmark. Ja - det er i høj grad et grønlandsk
ønske at blive fri for det ydmygende
bloktilskud, der reelt set gør dem i stand
til at opretholde det liv der føres i Grønland. Kuupik Kleist, der indtil i 2013 var
landsstyreformand, har arbejdet hårdt for
at få gang i råstofefterforskningen, både
olie og mineraler, for at gøre Grønland
økonomisk bæredygtigt. Det sker ikke
32
Geo-Nyt 78 · april 2013
Bogen afsluttes med kapitlet Med kanoner
og karrysild, der belyser de sikkerhedspolitiske problemstillinger, der kan opstå
i kølvandet på den smeltende is. Alle de
arktiske kyststater opruster i Arktis – alle
med begrundelsen, at de skal øge overvågningen af den stigende trafik, der er
i området. Både krydstogtsskibe og den
begyndende fragttransport kan resultere i miljøkatastrofer og fx grundstødte
krydstogtsskibe stiller krav om et helt
nyt evakueringsberedskab. Men mellem
linjerne, så holder landende også øje med
hinandens aktiviteter i området, for når
så store områder stadig ikke er fordelt, så
kan lidt ekstra tilstedeværelse måske påvirke magtbalancen i området. Derfor har
Danmark omrokeret sine militære styrker
Fra Afganistan til Arktis. Dette afsnit bør
være en lærebog i AT, hvor international
politik og naturgeografi kan arbejde sammen om hvordan man kan argumentere
både politisk, militært og naturvidenskabeligt for fordeling af et område.
på havbunden alle kan få stor betydning
for Grønlands fremtid.
Bogen er både i de enkelte kapitler og i
sin helhed meget inspirerende læsning,
for alle med interesser i Grønland og
Arktis. Den bør ligge på natbordet eller
bruges aktivt i undervisningen. For jer der
har læst første udgave, så kan jeg varmt
anbefale at I også læser anden udgave, der
både er længere, bedre illustreret og ført
helt ajour i alle kapitler. Efter endt læsning har jeg lagt mærke til at stemningen
i første udgave var at nu bliver Grønland
og Arktis interessant – stemningen i denne
udgave er at nu ER Grønland og Arktis
interessant. Jeg glæder mig allerede til
tredje udgave og til at høre meget mere
om Arktis når Martin Breum holder oplæg
på generalforsamlingskurset i efteråret.
Selvom afsnittet Blandt nordmænd og nazister er et tilbageblik på en lille hændelse
i Grønlands historie, så er det et meget
godt billede på, at selv små hændelser
kan få stor betydning for den fremtidige
fordeling af land. Denne historie er måske
et billede på at LOMROG III, Kinas tilstedeværelse, oliefund og placering af flag
Geo-Nyt 78 · april 2013
33
Anmeldelse
KLIMA – Norsk magasin for klimaforskning
Udgiver: CICERO Senter for klimaforskning
Klima
2 13
Norsk magasin for klimaforskning
Min klasse har benyttet artikler fra bladet
i min undervisning omkring klimaforandringernes betydning for de arktiske områder og om bæredygtig energi. Eleverne
finder artiklerne let læselige og meget
informative.
Det er gratis at abonnere på bladet og man
kan enten vælge at abonnere på den trykte
udgave eller på online versionen.
Robust
regnskog
side 4
Lang dags ferd mot CO2-håndtering ■ Brukervennlig klimavarsel ■ Argumenter for
utslippskutt i India ■ Mål og midler i regjeringens klimapolitikk ■ Tidsreise i akvariet
I små populærvidenskabelige artikler
formidles den nyeste viden inden for
klimaforskning og klimapolitik. Bladet
kommer rundt i hele verdenen og omtaler
problemstillinger og mulige løsninger på
en levende måde.
34
Geo-Nyt 78 · april 2013
Magasinet ’Klima’ udkommer
6 gange årligt
http://www.cicero.uio.no/klima/
CICERO har også en side med undervisningsmaterialer:
http://www.cicero.uio.no/
information/#undervisning
CICERO har også lavet denne lille animation om klimaforhandlingerne:
http://www.youtube.com/
watch?v=B11kASPfYxY
Birgit Sandermann Justesen,
Nærum Gymnasium
Sæt himmel og jord
i bevægelse
af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther
og Pernille Ladegaard-Pedersen
Naturgeografi C udkommer nu i 3. udgave – først
som beriget e-bog. 3. udgave kan bruges sammen
med de første udgaver, men med væsentlige, nye
tilføjelser om fx feltarbejde og med opdateret
tabelmateriale.
Naturgeografi C er en grundbog, der i otte
kapitler fokuserer på naturgeografiske processer
og konsekvenserne af disse, herunder hvordan
mennesket påvirker og påvirkes heraf. Aktuelle
emner og problemstillinger er inddraget i
emnegennemgangene. Eksemplerne i bogen er
både danske og internationale og kan suppleres
og ajourføres løbende.
Tom as Wes
th Nør rekj
NATURG
EOGRAF
I
ær · Nie
ls Vint her
· Pern ille
Lad egaa
rd-Pede
rsen
C
NYHED!
Revideret
udgave
L&R Udd
annelse
Naturgeografi C indeholder kapitlerne:
Udkommer skolestart 2013
Indledning
155 sider
Geologi
Grundbog kr. 318,Klimatologi
e-bog kr. 43,Hydrologi
Priser ekskl. moms.
Geomorfologi
Forbehold for prisstigninger og trykfejl
Energi
Produktion, Teknologi og naturgrundlag
Kartografi
Nyttige links
Naturgeografi C er revideret, opdateret og
Geolex
udvidet i forhold til første udgave, og den
Stikordsregister
indeholder nye aktuelle afsnit og figurer.
Fælles portal for digitale undervisningsmaterialer
Naturgeografi_C_Annonce_2k.indd 1
13/04/13 21.20
Generalforsamlingskursus
"Problemorienteret undervisning"
Kursusudbyder
Geografilærerforeningen for Gymnasiet
og HF
Formål
At styrke arbejdet med problemorienteret undervisning.
Indhold
Oplægsholdere præsenterer undervisningsforløb baseret på aktuelle
problemstillinger – flere med udgangspunkt i Arktis. På kurset præsenteres
en stærk undervisningsmodel, der både
lægger op til problembaseret undervisning og brug af ny skriftlighed. Afslutningsvis vil Martin Breum, journalist
på Deadline og forfatter til bogen
”Når isen forsvinder” holde oplæg om
Arktis.
Arbejdsform
Oplæg, debatter og arbejde med problemorienterede undervisningsforløb
Målgruppe
Alle undervisere i geografi, naturgeografi og geovidenskab.
36
Geo-Nyt 78 · april 2013
Undervisere
Oplægsholdere: Martin Breum:
”Når isen forsvinder” og Pernille
Ehlers: ”Geofaglighed som kompetence – om læring og læreprocesser
i naturgeografi” samt Sara Mac Dalland, Niels Vinther og Philip Jacobsen:
”Geodetektiven”
Tid og sted
Mandag den 30. september kl. 10.30
til tirsdag den 1. oktober kl. 15.00.
Rosborg Gymnasium, Vejle.
Mandag afholdes der generalforsamling kl. 16.00-17.30.
Pris: 1.000 kr. plus overnatning.
Tilmelding
Bindende tilmelding senest
søndag den 25. august til Niels Vinther
på [email protected] – mærk
mailen ”Generalforsamlingskursus”
NATURGEOGRAFI
is,
grat
t!
sion kolestar
r
e
v
s
ta
l
e
i
t
b
r
Prøv n er kla
e
l på
k
når d en profi
lse.d
t
anne
e
d
r
d
p
u
O
l
a
end
en
gyld can kod
s
eller
8650
NATURGEOGRAFI.GYLDENDAL.DK
– nyskabende, digital undervisning til geografi
NATURGEOGRAFI.GYLDENDAL.DK er et
nyt interaktivt online undervisningsmateriale
til undervisningen i geografi på ungdomsuddannelserne.
med bl.a. kort og figurer. Desuden er der tilknyttet animationsfilm, som forklarer vigtige
begreber. Alle figurer og animationer findes
også i det tilknyttede mediebibliotek.
naturgeografi.gyldendal.dk giver flere indgange til undervisningen. Man kan vælge
mellem ni strukturerede tematiske forløb, der
tilsammen dækker hele undervisningen i geografi eller man kan vælge kernestofartikler,
som man selv indsætter i en tematisk sammenhæng. Alle artikler og forløb er velillustrerede
naturgeografi.gyldendal.dk rummer også
masser af opgaver samt eksperimenter med
øvelsesvejledninger.
Opret en profil på gyldendal-uddannelse.dk
og du får en mail med gratis prøvelogin, når
betaversionen er klar til skolestart.
gyldendal-uddannelse.dk
tlf. 33 75 55 60
[email protected]
8650 Ann_GeoNyt_nr.78_Naturgeografiportal_148x210.indd 1
10/04/13 12.20
Vejledning til tværprofiler inklusive havbunden
på Google Earth
Dette er ikke en egentlig øvelsesvejledning til et eksperiment, men et meget stærkt
værktøj, der kan bruges i mange sammenhænge, når man arbejder med geomorfologi og
pladetektonik.
Vejledning:
Indsæt sti ( ) à højde (i boksen, der fremkommer) à fastgjort til havbunden/i forhold
til havbunden à tegn sti à OK à rediger à vis elevationsprofil
Tjek evt. indstillingerne, der skal være som nedenfor.
Når tværprofilet vises i bunden af skærmen, kan man se terrænnets hældning, dybde og
afstand fra profillinjestarten ved at bevæge musen henover profilet.
Undtagelser: der er enkelte steder i de indre farvande, søer mm, hvor der ikke er dybdeangivelser. Fx kan man ikke lave tværprofil af Lillebælt.
38
Geo-Nyt 78 · april 2013
Her et par eksempler
Dybhavsgraven og
bjergene ved Sydamerika
Havbundsforholdene, der hvor
tsunamien ramte i Japan 2011
Tværprofil over Atlanterhavet
Geo-Nyt 78 · april 2013
39
Øvelse
Find solhøjder ved brug af Iphone!
Øvelsesforberedelser:
Download gratis App (til IPhone/Ipad):
Skyview
Find et sted, hvor I kan tegne en cirkel
med en diameter på ca. 3-5 m
Med bring 8-10 kegler (eller andet der
ikke blæser væk)
Øvelse:
Start skyview – drej skærmen, så den ”ligger ned”. Ret telefonen mod solen (også
selvom det er overskyet). Når solen er i
midten af skærmen – i centrum af cirkel –
så tryk på skærmen hvorved solens bane
kommer frem.
Placer en kegle, dér hvor solen står op!
Noter tidspunkt for solopgang.
Følg solens bane mod vest – noter undervejs solens højeste indfaldsvinkel, der kan
aflæses i nederste højre hjørne – fortsæt
til solnedgang og placer en kegle. Noter
tidspunkt for solnedgang.
Roter telefonen – der kommer et ur frem i
øverste højre hjørne. Prøv at ændre datoen
til 21/12: gentag ovenstående øvelse med
placering af yderligere to kegler – og
notering af solhøjde.
Gentag ovenstående øvelse for datoerne
21/3, 21/6 og 21/9
Følg solens bane mod øst indtil solen
krydser jordoverfladen (solopgang).
Dato
Solen står op kl.
I dag
21/3
21/6
21/9
21/12
40
Geo-Nyt 78 · april 2013
Solen går ned kl.
Solhøjde (grader
over horisonten)
Foto: Lars Andersen
Indtegn på ”cirklen” hvor solen står op og går ned på de forskellige datoer.
N
V
Ø
S
Geo-Nyt 78 · april 2013
41
Geoforum
Undervisningsmateriale i GIS
Geoforum har i samarbejde med Danmarks Miljøportal sat sig sammen for at
udvikle undervisningsmateriale til gymnasieelever i GIS og geodata.
I kernestoffet for Geografi B-niveau
fremgår det at man skal have arbejdet
med ”analyse af fly- og satellitbilleder og
anvendelsen af GIS”. GIS skal altså på en
eller anden måde implementeres som en
del af undervisningen. Problemet er blot
at GIS software har været en klods om
benet for gymnasierne der har haft svært
ved at vedligeholde og opdatere softwaren som løbende udvikler sig. Nogle
gymnasier har løst problemet ved at tage
på ekskursion til for eksempel Institut
for Geografi og Geologi på Københavns
Universitet, som udbyder en GIS øvelse
for gymnasier. Andre laver selv små øvelser og bruger forskellige korttjenester på
internettet.
Geoforum, som er en bredt sammensat
interesseorganisation med medlemmer fra
både offentlige og private virksomheder,
har længe ønsket sig at GIS og geodata
blev sat højere på dagsordenen i gymnasiet. Man har for eksempel i to år i træk
afholdt ”Gymnasiekonkurrencen” på
konferencen Kortdage. Gymnasieklasser
er blevet stillet overfor en opgave hvor
man skulle udvikle et koncept hvor geo42
Geo-Nyt 78 · april 2013
data indgår. Eleverne har fundet på mange
sjove og finurlige ideer. De tre bedste
ideer er blevet udvalgt af et dommerpanel.
Herefter har eleverne skulle præsentere
deres ide på Kortdage og den bedste ide
løb af med en pengepræmie på 10.000 kr.
til en studietur for hele klassen.
I år vil Geoforum tage skridtet videre og
er igang med at udvikle et undervisningsmateriale i GIS. Der bliver tale om et
forløb på 6-8 undervisningstimer. Forløbet
afsluttes med en øvelse som skal indsendes til Geoforum. De tre bedste besvarelser udvælges af et dommerpanel og får
mulighed for at komme til Kortdage 2013
i Kolding og vinde hovedpræmien på
10.000 kr til en studietur for hele klassen. Det bærende element i øvelsen vil blive
Danmarks Miljøportals nye Arealinformation ( www.arealinformation.miljoeportal.dk/distribution ). Arealinformation
blev opgraderet i januar 2013 og har fået
en lang række nye funktioner. De nye
tiltag har for første gang gjort et webGIS
modent til at benytte det i en undervisningssammenhæng. Fordelen ved at bruge
et webGIS er at eleverne ikke selv skal installere software på deres computere. De
åbner bare en hjemmeside og starter øvelsen. Øvelserne er lige nu på tegnebrættet
og kommer til at bestå af to hovedøvelser;
en øvelse om anlæggelsen af en motorvej
og en øvelse om udvinding af skiffergas.
Begge øvelser gør brug af de miljø - og
naturdata som ligger på Arealinformation,
men det vil også være muligt at inddrage
data udefra.
Øvelserne forventes færdige i slutningen
af juni måned og lægges ud som gratis
ressourcer på en internetside. en artikel med i næste nummer af Geonyt
omkring deltagelse for gymnasielærere på
Kortdage 2013.
Har du spørgsmål, kommentarere eller
ideer til er du meget velkommen til at
skrive til Geoforum på [email protected]
Der vil senere komme mere information
ud omkring dette. Kortdage 2013 afholdes
fra 4.-6. november. Det betyder at deadline for indsendelse af kommer til at ligge
i starten af oktober. Undervisningsforløbet
skal altså afvikles i løbet af august / september. De tre grupper der går videre til
finalen skal fremføre deres præsentation
den 5. november.
Alle gymnasielærer er desuden meget
velkomne til at deltage på Kortdage den
5. november hvor der vil blive afholdt
specielle GIS og geodata sessioner målrettet gymnasielærere. Vi forventer at have
Geo-Nyt 78 · april 2013
43
Geo-Nyt v/
Birgit Sandermann Justesen
Kollelevbakken 4
2830 Virum
Geo-Nyt 78
· april 2013 ·
Fra formanden ......................................................................................... 3
Nyt fra fagkonsulenten ...................................................................... 5
Angående lovforlag L171.............................................................. 11
Råstoffer I – kursus ........................................................................... 16
KEMI for geografer – kursus ....................................................... 18
Indkaldelse til generalforsamling ............................................ 19
GEO-detektiven – ny skriftlighed ............................................ 20
Grænselagsmeteorologi og vindenergi – kursus ........... 24
iGeo 2013 .............................................................................................. 26
Geo-Case – SRP-forløb .................................................................. 28
Anmeldelse "Når isen forsvinder"............................................. 30
KLIMA – Norsk magasin for klimaforskning .................... 34
Generalforsamlingskursus ............................................................ 36
Tværprofiler på Google Earth ..................................................... 38
Find solhøjder ved brug af Iphone! ........................................ 40
Geoforum – GIS ................................................................................... 42
Geo-Nyt nr. 78: Ansvarsh. red. og layout:
Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud
Redaktion sluttet d. 24. april 2013
Tryk: Idon Tryk
Bidrag til nr. 79 sendes, helst i digital form, senest 10. september 2013 til:
Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum
E-mail: [email protected]