PDF - Dansk Center for Byhistorie

Bilagsoversigt
Bilag 1 .............................................................................2
Bilag 2 .............................................................................5
Bilag 3 ........................................................................... 10
Bilag 4 ........................................................................... 11
Bilag 5 ........................................................................... 12
Bilag 6 ........................................................................... 15
Bilag 7 ........................................................................... 16
Bilag 8 ........................................................................... 17
Bilag 9 ........................................................................... 18
Bilag 10 .......................................................................... 19
Bilag 11 .......................................................................... 29
Bilag 12 .......................................................................... 31
Bilag 13 .......................................................................... 32
Bilag 14 .......................................................................... 33
Bilag 15 .......................................................................... 34
Bilag 16 .......................................................................... 35
Bilag 17 .......................................................................... 36
Bilag 18 .......................................................................... 37
Bilag 19 .......................................................................... 38
Bilag 20 .......................................................................... 39
Bilag 21 .......................................................................... 41
Bilag 22 .......................................................................... 43
Bilag 23 .......................................................................... 49
Bilag 24 .......................................................................... 51
Bilag 25 .......................................................................... 53
Bilag 26 .......................................................................... 54
1
Bilag 1
De følgende screen shots viser den tabel, der er blevet brugt til
holde overblikket over de arkæologiske gravninger. Se også
tabellen på den vedlagte cd.
Her ses i designvisningen, hvordan den tabel, der er blevet konstrueret til
håndteringen af de arkæologiske udgravningsresultater, er bygget op i access.
2
Her ses samme tabel i dataarkvisningen, hvor selve indtastningen af data er
sket.
3
Her ses den formular, som er lavet på baggrund af tabellen, der er blevet
konstrueret til håndteringen af de arkæologiske udgravningsresultater.
Formularen er også vedlagt på en cd.
4
Bilag 2
Et eksempel på det udbredelseskort, som er benyttet i arbejdet
med de arkæologiske udgravninger. Se også kortet på den
vedlagte cd.
Nedenfor ses arbejdsvinduet fra programmet MapInfo. Der er blevet
oprettet en tabel til hver fundgruppe, som også er listet i access-tabellen.1
For hvert fund er der givet et defineret tegn, som er blevet placeret på
udgravningsstedet på udbredelseskortet. Herudover er hver historisk periode
blevet tildelt en farvekode alt efter dateringen. Det vil for eksempel sige, at
en dendrokronologisk prøve, som gav en datering til tidlig middelalder, er en
rød prik, mens et kulturlag fra senmiddelalderen er en grøn firkant.
1 De nærmere informationer om de enkelte fund og lokaliteter kan læses i den vedlagte
access-tabel.
5
Det følgende screen shot viser et nærbillede af udbredelseskortet. Se
signaturforklaring på næste side.
6
Signaturforklaring og farvekoder
Tidlig vikingetid (800Sen vikingetid (950-1050)
Tidlig middelalder (1050Højmiddelalder (1250-1450)
Senmiddelalder (1450-1536)
Middelalder (1050-1536)
Renæssance (1536-1660)
Nyere tid (1660-2010)
Undergrund/sandeng
Kulturlag
Dendrodatering
Fund
Christian IV
Begravelser
Fundament
Belægning
Microforsil
Andet
7
Det følgende kort er et udsnit af de fund og dateringer, der er gjort i
området omkring halvkredsvolden.
8
Det følgende kort er et eksempel på, hvad de forskellige underinddelinger af
tabellerne kan bruges til. Her ses en visning, hvor kun AMS/C14 og dendrodateringer er vist. Her er dendrodateringer en prik og flagene er AMS/C14.
9
Bilag 3
Det ældst kendte kort over København. Det dateres til 1598-1602,
da flere af Christian IV’s kendte bygninger ikke er med. Kortet er
flere steder stærkt fortegnet.
Kilde: http://tyra.dk/FU%20-%20Blomstrende%20Kbh.doc
10
Bilag 4
P. H. Resens kort over København fra omkring 1670.
Kilde: http://images.kb.dk/present?id=dk001005
11
Bilag 5
Ramsing to matrikelkort fra 1689 og 1377
Kort 1: Matrikelkort af 1689, Snarens Kvarter
Kilde:
www.bibliotek.kk.dk/files/file_attachments/25._februar_2010_-
_1611/ramsings_snarens_kvarter_stor.pdf
12
Kort 2: Matrikelkort af 1377
Kilde: Københavns Bymuseum
13
Kort 3-4: Visning af Snarens kvarter hos Ramsing (1689) og Gedde (1757)
Kilde: www.bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/historiskekort/geddes-kort/snarens-kvarter;
www.bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/historiskekort/ramsings-kort-koebenhavn/snarens-kvarter
14
Bilag 6
Det ældst kendte københavnske segl
Kilde: Københavns Bymuseum
15
Bilag 7
Nutidigt matrikelkort over København. Se også kortet i en højere
opløsning på den vedlagte cd.
Kilde: Københavns Bymuseum
16
NE
DE
Æ
DE
RÅDHUSPL ADSEN
SS
RN
DE
Æ
TR
VE
ST
ER
VO
LD
GA
D
SA
NK
PE
RS
DE
ST
ST
DE
JØ
SB
L AR
VE
ST
SS
RN
ER
GA
LD
VO
D
E
E
AD
G
D
E
K AT
TE
SUN
DE
T
PL
TE
RIGA
DE
M
GA
D
E
17
NG
LØ
VAND-
G
ST
ER
G
VIG
ER
SUHRS
REGENSEN
GR
KOL L EGIUM
EL ERS
EST
DR
RØ
ÅB
VIMM EL SKAFTET
RÆ
DE
HUSET
M
OM
IN
G
SE
RÆ
GA
D
DE
SG
A
E
V AL
DE
ST
RÆ
KE
D
E
EN
B RO
R
O
M
OR
ST
KN
AB
DE
Æ
TR
DE
TORV
IS
GN
ST
PA
UE
Æ
STR
AG
K
H
EM
M
N
S
KIRKE
GRÅBRØDRE-
LS
DS
T
E
BA
D
RÆ
NIE
SU
H
M
TRINITATIS
RUNDETAARN
PL ADS
HAUSER
KSRI
DE
S
F RE
LM
HO
L
I KE
K
DE
Æ
TR
KIRKE
DE
EG
S
GÅ
Æ
STR
ANG
LÆ
DE
RÆ
KUNSTEN
DE
TRÆ
NIS
P AG
DE
L GA
GA
PUST
ER
US
DE
SEM INARIUM
HA
ÅB
EN
RÅ
KIRKE
DE
VARTOV
E
AD
E
AD
OG
M
KO
O
BR
ST
US
ØL
LE
ST
RÆ
DE
UT
R
DH
EM
SL
ADE
DE
IN
RÅ
HE
ST
NYTORV
NYG
SK
KOL L EGIUM
BORCHS
S TA
KRY
TYSK
REFORMERT
DE
G
VER
F AR
DOM HUSET
RK
DY
ØB
HOVEDBIBL IOTEK
KØBENHAVNS
SYNAG OGEN
M INDE
DE
RÆ
ST
VARTOV
S
AD
VOR FRUE KIRKE
GAM MEL TORV
GA DE
RRE
RO
IK
ER
ED
FR
RG
GA
ER
TORVET
BISPE-
UE
FR
DG
AD
E
VOL
M EYERS
KUL TORVET
AB
KN
E
ST
VE
GÅRDEN
E
E BU
S KE
GAD
E
E
AG
SB
TT
ES
UN
DET
DE
Æ
TR
KA
I ES
UD
STUDIEGÅRDEN
BISPE-
RG
GA
D
N
FSG
E
AD
ÅB
EN
RÅ
TH
ER
SG
AD
E
ORV
AM AGERT
HEL L IGAANDSKIRKEN
OR
ND
GO
E
E
T
DE
RÆ
E
LGAD
KS
BO
RO SENG
ÅRDEN
FR
ED
ER
I
KØBENHAVNS UNIVERSITET
YSTA
KR
NØRREPORT
TOR
B
E
RÆ
ST
IE
UD
ST
JØ
SB
L AR
OU
D
GA
DE
RÆ
SKOL E
SKT. PETRI
L IN
NÉ
SANKT PETRI KIRKE
FOLKETEATRET
TEL EFONHUSET
SKOL E
SG
ADE
E
SK
TRÆ
S
BA
RN
JE
ST
DORFS
VAL KEN-
DE
KOL LEGIUM
GA
ND
ER
N. ZAHL ES
VE
D
DE
Æ
ES
RS
L IN
NÉS
ISRAEL S PLADS
ISRAEL S PLADS
RG
GA
NØ
SS
ES
STU
BAD
D
RÆ
DI
S TU
DE
DE
SG
A DE
PA
ST
EN
TRÆ
PE
NKT
SA
ØRSTEDSPARKEN
ND
ER
E
ÆD
STR
S
J ARM ERS PL ADS
TSG
A DE
SG
AD
E
NS
EN
EL
D
G AD
E
GS
MA
RI
FA
RR
E
NØ
NA
AH
L EF
VE
AD
E
G
RS
ME
RØ
VAJ SENHUS
SG
ADE
L IN
NÉ
DER
IK
SB
O
VO
L DG
AD
E
RRE
NØ
NØ
NINA
POSTGÅRDEN
PL ADS
BANGS
DET
BERTEL
Æ
DE
NM
AG
AD
E
VI
NDE
ME
DE
GA
M
L
ST
RA
ND
NP
HØJ ESTERET
M USEUM
THORVAL DSENS
O
BR
GA
DE
Æ
S TR
DER
LÆ
RG
O
KR
ENERGI
KØBENHAVNS
RV
AM AGERTO
ER
GAD
E
CHRISTIANSBORG RIDEBANE
THORVAL DSENS
PL ADS
TR
A GE
L ES
KØ
BM
PI
VO
G
FILM INSTITUT
DANSKE
NS
E
TR
Æ
DE
PR
S
IN
N
GE
J ØR
D
R
GÅ
SL OTSKIRKE
S
CHRISTIANSBORG
RI
ES
AD
SG
EN
PI L
GO
DE
ME
MØ
SV
NT
AD
EG
RT
Æ
DE
KIR
E
ST
KE
NIKOL AJ
RIGSARKIVET
RIGSD AGSGÅRD EN
AD
E
G
M
SK
DE
PL ADS
VE
D
SL OTSPL ADS
S TR
AN
DE
N
GR
EG
ØNN
E
AD
L
BO
E
ÆD
DS TR
GÅR
VIN
PL ADS
NIKOL AJ
NIKOL AJ
BYGNING
AN
AL
EN
Æ
DE
GA
NE
AD
E
RE
RG
RG
TE
ØS
E
AD
R
ST
SH
OL
TE
RE
S TO
ØS
UDSTIL LINGS-
I
G
NY
CHRISTIANSBORG
OT
RT
FO
UN
N
TO
AN
DE
SL
RÆ
FOLKETINGET
E
LILL
ST RÆ
KE
KIR
ORE
GA
ST
KE
HØ JBRO
PLADS
SI L
GA
M
L
TH
ER
SG
AD
E
CHRISTIANSBORG SL OT
KONGENS HAVE
ROSENBORG SL OTSHAVE
E
EG
AD
O NP
RIN
SE
SS
KR
SG
AD
E
DE
V
OL
DG
A
RR
E
NØ
GAD
E
GA
DE
SE
NB
ORG
RO
DET KONGEL IGE
VO
LD
GAD
E
RR
E
R
ST
NØ
RO
U
DH
A
SG
DE
PI
GA
DE
LA
OL
ST
KS
Æ DE
DY
E
AD
EG
STR
AD
EL
FRE
CK
J OR
SK
E
E
E
D
ST
R
Æ
IKE
AN
N
K
S
TO
R
E
Æ
RK
ET
LA
ND
EM
A DE
DE
RG
SK
IN
BE
NS
G
NG
KO
E
AD
LILLE
EN
TE
BØ
R
GA
DE
LA
KS
SL OT
N
SHOL
E
AD
EG
M SG
ADE
HOL M ENS KIRKE
L
BØR SEN
ÆDE
DSTR
VINGÅR
NA
S KA
EN
LM
E
AD
SG
RA
VE
HO
AD
EL
DE
TS GA
DVAG
VE
RG
HO
NY
TH
ER
SG
AD
E
E
SGAD
ØS
GO
E
BO
R GE
RG
AD
RR
E
E
R ÆD
OL ST
HY
VE
ST
ER
GA
D
DE
E
AD
LØ
DE
RD
GÅ
RÆ
FSG
BO
TR
Æ
GL
TE
T
RS
E
EN
D
EL
DE
E NS
S
ADE
EG
E
R
DO
EN
NA
ADE
LA
V
RÆ
DE
LØ
VST
RKE
Æ
L AN
DEM
AD
E
EN
RT
SE
NB
OR
G
F IOL
KL
T
OS
GA
D
RÆ
E
AD
RG
LK
AD
E
ST
EJS
VA
D
SN
AR
EG
DE
E
G AD
ER
AG
M
E
DE
RN
LE
BO
LØ
NPO
NE
AR
EBO
DE
R
KL
E
ØN
TE
RG
AD
M
Æ
SJ
E
ØN
TE
RG
AD
M
GA
DE
OR
E RE
G NE
ST
NYTORV
KONGENS
L AN
DG
R EV
EN
OR
E KO
N GE
NS
GA
DE
KONGENS NYTORV
ST
T
GA
S
AD
GA
DE
SL
L AR
RR
FS
G
NØ
TR
OR
ES
IK
NN
. KA
LL
VA
LK
EN
D
J SE
KE
GS
IN
PL
ADE
NY
BR
O
LS
NIE
M
HEM
L AJ
KO
LG
SL
OT
SH
OL
NI
I RA
SK
AN
ALE
N
E
ÆD
STR
PI LE
HØ JBRO
S G ADE
TIAN IX'
CHR IS
M
AD
RO
BM
KØ
PL ADS
AJ
OL
NIK
EN
SB
NØ RREGA
NT
OL AJ
LM
HO
ER
LM
ØN
NE
G AD
E
GR
Æ
TR
GA DE
LM
HO
ER
HO
HAVNEG
O
PR
L
NA
KA
DE
A
OT
FI
NIK
TEATER
BØ
R SG
ADE
BØR
SKAJ
BØR SGR
AVEN
HAVNEG ADE
DANM ARKS NATIONAL BANK
AL
KAN
GADE
SL
RÆ
L
LS
F IO
SST
L
WS
IKO
BE RN
EM
BR
NA
E
G AD
AGER
ME
BREM
GA DE
KA
L DT
IT FE
R HV
DE
PE
M
ADE
AS YL
EN
S
KØBM
GA
MØ
EN
RG
L AKSE
LM
E
R ÆD
DS ST
KRIST
ØS TE
ENS
HO
TRU
KT GER
SAN
NY
HO LM
SH
OL
M SGAD
E
BETHESDA
Bilag 8
Kort, som viser strandlinien.
Moderne matrikelkort over København med strandlinien fra 1200 og den
højmiddelalderlige befæstning indtegnet.
Kilde: Københavns Bymuseum 2010
BØR SBROEN
DE
GA
IN
VA
AS
TP
SA
G
EN
Bilag 9
Ramsings topografiske kort med højdekurver
Kilde: Ramsing 1940 bd.1, oversigtskort 32-33
18
Bilag 10
Arkæologiske iagttagelser – uddybet version
Område 1: Fra Vestervoldgade til Nørregade/Rådhusstræde
Halvkredsvolden og grav2
Ved Frederiksberggade/Nytorv traf Ramsing i 1909 grøft og rester af vold,
som tolkedes som Københavns tidligste befæstning – halvkredsvolden.
Under volden iagttog Ramsing et 1,1 m tykt, teglfrit kulturlag, som
bekræftede hans teori om, at området her var det ældst bebyggede.3
Ved Gammeltorv/Frederiksberggade traf Liisberg i 1901 en rest af,
hvad han formodede var et kunstigt vandløb. Det fulgte grundene langs
Gammeltorv
og
fortsatte
ned
mod
Frederiksberggade.
Det
bemærkelsesværdige er her, at de nuværende matrikler tilsyneladende følger
den tidligere vold og gravs forløb.4
Ved
Frederiksberggade
30
blev
graven
atter
påtruffet
af
Christophersen i 1984. De ældste kulturlag ved gravningen blev dateret bredt
til 1030-1180.5
22 m af en rende blev atter registreret i Mikkel Bryggersgade 8-10,
Vestergade 9-13 og 25-27. Ved Vestergade 9-13 har der sandsynlig været en
overgang over graven og gennem volden.6
I 1989 gravede arkæolog Bi Skaarup på Vestergade 7, og der fremkom
kulturlag, som beviser, at der før vold og grav blev anlagt, var aktivitet på
stedet i form af gulvlag, som dateres til 1000-1100-tallet. Graven, som blev
truffet herved, viste, at vandet i graven var stillestående, og det blev herudfra
konkluderet, at den ikke kunne have drevet en vandmølle, sådan som
Ramsings teori ellers går på.7
2 Følgende gennemgang er udtryk for en senere tolkning af udgravningsresultaterne. På
udgravningstidspunktet er fundene blevet tolket som blandt andet et kunstigt vandløb eller
en møllerende, men senest i 2009 er de alle sat i forbindelse med halvkredsvolden. Kilde:
Wozniak 2009
3Ramsing 1940 bd. III, 47ff
4
Københavns Bymuseum arkiv L
5
SB 75
6
Ramsing 1907-8, 428f
7
Skaarup 1999A, 90ff
19
I Farvergade kunne Ramsing iagttage, at gravens dybde ebbede ud
mod stranden.8 Til sammenligning med strandlinien virker det særdeles
mærkværdigt, at grav og vold er sluttet 50 m før stranden.9 Årsagen til dette
kan både være en fejl i Ramsings iagttagelser, men også skyldes
aflejringsforhold, der har tildækket graven. Andre steder i København findes
der eksempler på, at det aflejrede materiale ligner undergrund, selvom der
ligger kulturlag under. Området har også været plaget af oversvømmelser
langs stranden/kysten, og man kunne forestille sig, at det har resulteret i en
”udvandet” afslutning på volden. I så fald Ramsings registrering er korrekt,
og der ikke er tale om aflejring, er det med til at sætte spørgsmålstegn ved
anlæggets forsvarsmæssige betydning.
Indenfor volden
Ramsing registrerede på Frederiksberggade 5 et lerklinet gulv, hvorpå der lå
et brandlag af blandt andet lerklinede husvægge.10
Ved Vestergade 23 iagttog Ramsing ligeledes et lergulv, som han
mente stammede fra en bod på 6 x 7 m. I samme niveau fremkom en
brolægning lagt ovenpå muld. Der blev muligvis også fundet skår fra
Østersøkeramik her, men datering er svær, idet skåret ikke er aftegnet eller
registeret – blot beskrevet.11
I Mikkel Bryggersgade 11-13 foretog Skaarup i 1989 en undersøgelse,
der kunne påvise, at der ikke her eksisterede selvstændige, teglstensfrie lag.
Skaarup konstaterede herudfra, at bosættelsen var sket i 1000-tallet, og at der
i perioden 1000-1300 har foregået decideret erhvervsfiskeri.12
Udenfor volden
På Nytorv ved Domhuset registrerede Ramsing op til flere lergulve. Et af
gulvene påkaldte sig særlig opmærksomhed, idet der i tilknytning hertil løb et
risgærde.13 På Nytorvs sydside fandt Ramsing et meget interessant
stengærde, som blev tolket som en markering af overgangen til strandengen.
8
Ramsing 1909-10, 492; app.6.1.8
Fabricius 1999, 64ff
10
Ramsing 1940 bd. I, 77ff
11 Ibid, 77ff
12 SB81/AA250
13 Ramsing 1909-10, 501
9
20
På sydsiden af gærdet iagttoges murbrokker, mens der på nordsiden ikke
kunne erkendes nogen.14 Dette stengærde er blevet beskrevet som svært og
virker uden sammenhæng til det øvrige anlæg. Vold og grav sluttede i
Farvergade og ved Vandkunsten, og hvis dette gærde skulle have afgrænset
aktivitetsområdet indenfor volden gør det arealet betydeligt mindre end det
allerede begrænsede areal på 2,5 ha.
Ved Gammel Torv 18 blev der i 2008 gjort nogle særdeles interessante
fund af enten to generationer af brønde eller lertagningsgruber. Der blev
foretaget en rækker analyser af fyldet i brøndene. Makrofossilanalyser viste et
højt indhold af fiskeknogler og skæl måske som et resultat af, at en spand
med fiskeaffald er blevet gravet ned her. Herudover blev der fundet
almindeligt husholdningsaffald samt tegn på, at området havde været et
græsningsareal. Affaldslaget blev dateret som højmiddelalderligt, mens de
nederste kulturlag blev dateret som tidligmiddelalderlige. Yderligere
dateringer tydede på senere benyttelse af området i perioden fra midten af
1200-tallet til 1400-tallet.15
Ved Nytorv 17/Rådhusstræde 2A-B blev der i 1990 udgravet et
fundament af kampesten. Der var ingen spor af murværk eller mørtel, og i
de overliggende lag fandtes keramik fra o. 1300.16
I Nørregade 11/ Bispegården fandt man i 2002 kulturlag med keramik fra
tidlig middelalder.17
Mange af de aktiviteter, der er registeret udenfor volden er centreret
omkring Skt. Clemens kirke og kirkegård. Den største gravning er i denne
sammenhæng på Frederiksberggade 38 og Vestergade 29-31, 33 i 2008, hvor
arkæologerne udgravede den nordvestlige del af kirkegården.18 Ved mange
andre lejligheder er man stødt på begravelser fra kirkegården, som i større
eller mindre omfang er registreret. For eksempel på Frederiksberggade 24,
25, 27, 30 og 34 i perioden 1834 - 1999. 19 Under udgravningen i 2008 fandt
arkæologerne enkelte individer, der var gravlagt med armstilling A, hvilket
14
Ramsing 1940 bd. III, 83
KBM 3535
16 Ibid 453
17 Ibid 2352
18 Ibid 3621
19 SB 75, SB105/589
15
21
daterer begravelserne til tidlig middelalder fra 1050-1250.20 Der blev i alt
udgravet 1048 begravelser fra perioden midten af 1000-tallet og frem til
reformationen. Det vil sige med armstilling A, B, C, og D.
Figur 1
Figuren viser armstillinger. A: Tidlig middelalder. B: Tidlig middelalder – højmiddelalder. C:
højmiddelalder - senmiddelalder. D: højmiddelalder – senmiddelalder. I denne sammenhæng
betragtes tidlig middelalder til 1050-1250, højmiddelalder 1250-1400, senmiddelalder 14001550. Kilde: Kieffer-Olsen 1993, 21
De tidligste begravelser har en lidt anden orientering end de senere, hvilket
giver anledning til en formodning om eksistensen af en tidligere kirke på
stedet.21 På en af de begravede fandt arkæologerne et møntsmykke, som blev
præget i Danmark indtil 1020, men havde en brugstid på 100 år. Udover
begravelser fandt arkæologer i 1984 en stenrække, som menes at være
kirkegårdens østre afgrænsning.22 Ved Frederiksberggade 38 fandt man i
1991 et fundament, som blev tolket til at være vestenden af kirken.23 Den
eksakte udstrækning af kirkegården er ukendt og afgrænsning er heller aldrig
lokaliseret, men den kunne enten fremtræde i form af en grøft eller mur. Der
er fundet begravelser i den vestlige del af Mikkel Bryggersgade op over
Frederiksberggade og til dele af Vestergade.
I forbindelse med det indledende arbejde til metro-cityringen blev der
foretaget prøveboringer tre steder på Nytorv. En analyse af prøverne viste,
at der altid har ligget en åben og befærdet plads her. Kulturlagene var
omkring 4 meter tykke, og de tydede på, at der på pladsen har været
20
Kieffer-Olsen 1993, 73ff
KBM 3621
22 SB75
23 SB105/589
21
22
græssende dyr samt arbejdende læderværksteder. Der er tillige tegn på, at
pladsen af flere omgange er blevet belagt med ved. Herudover viste
boringerne, at der i bunden, altså fra de tidligste tider, var et høj indhold af
trækul, som indikerer et brandlag. Dog var de tidligste dateringer fra 1400tallet, hvilket indikerer, at pladsen sandsynligvis først taget i brug herfra.
Langs stranden er der i området mellem Løngangsstræde og
Rådhusstræde, registeret en del bolværk af både Ramsing, Rosenkjær og
Roesdahl. Bolværket er blevet fundet ved Løngangstræde 15-21, 23 og 27
samt ved Vandkunsten 5-9. Grundet udgravningstidspunktet er de desværre
ikke dendrokronologisk dateret, men formodes at være middelalderligt både
ud fra placering og konstruktion.24
Område 2: Fra Nørregade/Rådhusstræde til Amager Torv
Amager Torv/Højbro Plads
I 1994 blev et 250 m2 stort areal udgravet på Højbro Plads. Gravningen viste,
at området oprindeligt havde været en fladbundet kyst- og sandstrækning.
Sandstrækningen var i tidlig middelalder 15 til 20 m bred, og begyndte ved
det nuværende Højbro Plads 4 og 13. Området blev planeret i 1300-tallet, og
ved samme lejlighed er området blevet afgravet således, at ingen naturlige
strandengsaflejringer, vækstlag eller muldlag kunne erkendes. I området
fandt man et 1 m tykt kulturlag afsat i perioden 1000- til 1200-tallet, som
bestod af affald fra husholdning, håndværk og dyrehold. Opfyldningen blev
påbegyndt i 1000-tallet og fortsatte indtil 1200-tallet.25
Under Amagertorv 7/Læderstræde 8 blev der iagttaget fem
brolægninger over hinanden. Den ældste var lagt umiddelbart ovenpå
undergrunden. Kulturlaget over den ældste brolægning kunne dateres til
1058-1156. Arkæologerne åbner for den mulighed at den ældste brolægning
kan være naturskabt, idet naturlige aflejringer i strandzoner af ralsten kan
mistages for en brolægning. Analyse af de øvrige lag viser sikker menneskelig
aktivitet fra 1100-tallet.26
24
Fabricius 1999, 101ff
KBM 1213
26 Ibid 2822
25
23
Gaderne omkring Strøget
Ved en stor fjernvarmeudgravning i 2005 i området ved på Nygade,
Vimmelskaftet, Skoubogade, Knabrostræde og Skindergade blev der fundet
4 faser af belægning, hvor de tre er middelalderlige. Mellem Strøget og
Skoubogade, Fase 1, fandt man de (ældste) træbelagte vejkonstruktioner
vejbaner, som blev C14 dateret til 1212. Fase 2, Skoubogade, bestod af en
brolægning af store sten, og lagene omkring dateres til anden fjerdedel af
1200-tallet. Her viser AMS-dateringerne, at der har fundet en vis
kulturlagstilvækst sted, før den første gade anlægges. Fase 3 udgøres af to
større og et mindre brolægningsparti i Knabrostræde i Skindergade og blev
kulstof 14-dateret til 1405. Herudover tyder analyserne/dateringerne på, at
området formentlig har fungeret som et græsningareal indtil starten af 1200tallet. En lavning er blevet fyldt op med træ, og en AMS-datering viser, at
træet er fra 1212. Dateringerne viser, at kulturlagstilvæksten forsat stiger i
Skoubogade og Skindergade gennem 1200- og 1300-tallet. I Snaregade blev
der etableret et bolværk i 1300-tallet. Det må være gjort, fordi man senest på
dette tidspunkt har udnyttet matriklerne på nordsiden af Snaregade. 27 Ved
Stranden 34, 38 og 40 samt på hjørnet af Magstræde/Knabostræde28 har
Ramsing og Ahlefeldt-Lauervig gennem tiden registeret dele af bolværk som
blandt andet bestod af skibsdele.
På Vimmelskaftet 35 fandt man en ældre stavbygget brønd, som er
blevet erstattet af en bulbygget. De er begge bredt dateret til middelalderen.29
På hjørnet af Vimmelskaftet og Knabrostræde fandt man tykke
højmiddelalderlige kulturlag, som lå direkte på undergrundsleret. Herudover
fandt man mange afskårne ledender fra langskløvede underbensknogler fra
en okse, får og svin, hvilket indikerer affald fra slagtning eller en benskærers
værksted. Desuden blev der fundet fiskeaffald.30
Ved Gråbrødretorv 6-8 blev der udgravet en del af Gråbrødre
Klosters kirkegård og en del af fundamentet til kirkens kor. Begravelserne
blev dateret til høj- og senmiddelalder, hvilket også var forventet, idet
27
KBM 2908
Fabricius 1999, 135
29 KBM 3137
30 Ibid 2459
28
24
klosteret først blev grundlagt i 1238.31 Andre undersøgelser i området har
afdækket fundaments- og murkonstruktioner.32
Ved Fiolstræde 8 fremkom i 2000 spor af gulve fra 1200-årene og
frem. Herudover fandt man mindre områder med trækul, der kunne tyde på
tilstedeværelsen af ildsteder. Samt fundamentet af en stenbygning ældre end
den nu stående.33
På hjørnet af Kompagnistræde 28 og Rådhusstræde 6 blev der i 1992
foretaget flere dendrokronologiske prøver fra en træbygning, som gav
dateringer til følgende år: 1225, 1222-1230. Før da fandtes der på stedet et
gulvlag fra en brændt bygning, som lå ovenpå flere opfyldningslag. 34
Gammel Strand
Ved Gammel Strand blev der ligeledes foretaget en prøvegravning.
Undersøgelserne på Gammel Strand viste, at der er op til 6 m kulturlag, og
den tidligste målbare menneskelige aktivitet i området var fra den sene
jernalder, 764 og 778, hvor området begynder at tage karakter af en
naturhavn med tilvænning i form af etableringen af et bolværk eller en bro.35
Et stykke længere inde på Gammel Strand blev der fundet bolværk,
som blev dendrokronologisk dateret til 1337, 1405/06 og efter 1500.36
Ved en gravning i Naboløs, på Gammel Strand og i Snaregade
fremkom en del bolværk, som kunne dendrokronologisk dateres. Alt tyder
på, at området først er blevet benyttet fra 1300-tallet og yderligere udbygget
omkring år 1400.37 I Naboløs blev strandlinie og arealer til græsning ved en
anden gravning erkendt. Affaldet tydede på, at der har været et husdyrhold i
området.38
I 2004 blev der i Badstuestræde og Brolæggerstræde foretaget en
udgravning, som viser, at tilvæksten af kulturlagene er sket indtil 1400. Der
havde i området mod Vimmelskaftet været stor aktivitet, og der blev fundet
trækul, læder og keramik. Situationen var derimod anderledes i den sydlige
31
KBM 2942/2885
Ibid 2346, 1790
33 Ibid 2203
34 Ibid 935
35 Tillægsrapport til Metroen, KBM
36 KBM 3985
37 Ibid 2747
38 Ibid 2244
32
25
del af Badstuestræde og Brolæggerstræde, hvor der ovenpå undergrunden lå
staldaffald, men ikke alm. husholdningsaffald. Dette tyder på, at der ikke i
umiddelbar nærhed har været huse.39
Ved Vimmelskaftet 4 fandt arkæologer i 2001 tykke højmiddelalderlige
kulturlag direkte på undergrundsleret. I lagene fandtes mange dyreknogler,
som havde afskårne ledender fra langskløvede underbensknogler, hvilket
indikerer affald fra slagtning eller en benskærers værksted.
4.3.4 Område 3: Fra Amager Torv til Kongens Nytorv
I forbindelse med anlæggelsen af en metrostation på Kongens Nytorv blev
et areal under det nuværende Magasin og på selve torvet udgravet. Der
fremkom ikke som forventet en bebyggelse, men marker samt skelgrøfter
med spor af affald efter et stort husdyrhold. Grøften blev C14-dateret, og
det viste sig, at den ældste grøft blev sløjfet i 1055-1155, mens den yngste
blev sløjfet i de sidste årtier af 1200-tallet. Ovenpå grøften, blev den
højmiddelalderlige vold anlagt. Der blev herudover gjort et interessant fund i
form af et stykke udskåret hjortetak, som blev dateret til 1000-tallet.
Tolkning af fundet er stadig usikkert, men arkæologerne mener, at der enten
er tale om et stokkehåndtag eller en parrerstang.40
I 2007 blev der atter gravet på Kongens Nytorv dog uden for den
højmiddelalderlige vold. Her traf arkæologerne vejen, der gik fra Østerport
til Helsingør. Der blev foretaget C14-datering på et frø fra vejgrøften, som
gav dateringen 1226-1300, hvilket passer fint overens med voldens opførelse
og byens voksende størrelse og orientering mod andre købstæder.41
Den højmiddelalderlige vold og grav er erkendt flere andre steder
udover gravningerne i forbindelse med metroudgravningerne. Både
Ramsing, Rosenkjær og Linde stødte på den ved Møntergade og
Gothersgade.42
39
KBM 2244
Ibid 1410, 1910, 2028, 2402; Kristiansen 1999A, 100ff
41 KBM 3612
42 Fabricius 1999, 101ff
40
26
Ved Østergade 13 blev der fundet en grøft, som blev AMS-dateret til
1269. Arkæologer beskrev grøften, som en der samlede og ledte vandet væk
og ikke som udtryk for et matrikelskel.43
Ved en gravning i gaderne Admiralgade, Fortunstræde og Dybensgade
blev de nederste kulturlag AMS-dateret. Ved Nikolaj Plads dateredes de
nederste kulturlag til 1050-1150. Ved Fortunstræde 1 gik strandlinien før
stranden blev fyldt op, og en datering af gytjelaget viser 1296.
Dendrodatering af træ til bolværk viser, at det først var i senmiddelalderen,
at et sådant blev anlagt i Dybet og først fra 1500, at Dybet blev fyldt op til
Bremerholmen.44
Ved Købmagergade 11 blev en mødding C14-dateret til 1125 og 1225.
Der fandtes ligeledes på matriklen et højmiddelalderligt fundament.
Møddingen indeholdt dyrefækalier, trækul, fiskeben, brændte knogler,
æggeskaller, tegl og mørtel.45
Ved Pilestræde 8 blev der i 2006 fundet en tidligmiddelalderlig brønd
med opfyld. Arkæologerne har konstateret, at der har stået blankt vand her
indtil 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet, hvor brønden byggedes.
Ellers tyder fundene ikke på, at der har været en voldsom aktivitet på stedet.
Udgravningen viste yderligere, at der er udlagt brædder for at komme
tørskoet til brønden. Fyldet over brædderne var fiskeaffald og var kommet
på omkring 1400.46
Ved Lille Kirkestræde 6 blev der i 1991 fundet store mængder af pors
og humle i strandengslagene. På baggrund heraf, samt en dendrokronologisk
datering af en brønd, blev det konkluderet, at der i dette område er blevet
produceret øl før 1220. Tillige så arkæologerne, at bevoksningen her var
anderledes end det øvrige strandengsareal, idet den bar præg af mange års
græsning af kvæg. Herudover fandt man ved samme gravning lergulve samt
lerklining, en brønd og en strandtørvsvold, som markerede en
matrikelinddeling, der kunne dateres til slutningen af 1100- og starten af
1200-tallet. Yderligere viste prøver, at det tidligste forsøg på at anlægge vej i
43KBM
3106
KBM 3069, 3220, 3322
45 Ibid 3297, 3336, 3527
46 Ibid 2897
44
27
området var fra 1220-50. På begge sider af vejen er husholdningsaffald
blevet dynget op som diger. Først i 1400 er området blevet afgravet.47
Ved Stranden 8 fandt man tydelige tegn på, at den ældste
kulturpåvirkning var mod nord og den nyeste mod syd. Herudover fandt
man rester af fiskeben.48
På Kultorvet viste en gravning i 2002, at jorden umiddelbart oven på
undergrunden har været dyrket. En anden gravning på stedet fra 2006 viste
det samme billede, og man gjorde ikke væsentlige fund fra middelalderen,
hvilket passer fint overens med de hidtidige antagelser omkring
Rosengårdens udbygning.49 Det samme billede viste sig ved en gravning på
Gammel Mønt og Kristen Bernikowsgade, hvor den ældste aktivitet var
senmiddelalderlig i form af en mur omkring Skt. Klaras kloster, som blev
anlagt i 1497.50
Ved Laksegade 6 blev der i 1977 fundet en del af et skib fra bagbord
side nær stævnen. Det var desværre udateret.51 Strandlinien samt bolværk og
flere både er tillige blevet fundet ved Fortunstræde 2/Admiralgade 12,
Vingårdsstræde 1 og Holmens Kanal 12 omkring år 1900 af Ramsing,
Rosenkjær og Linde.52
47
SB109/775
KBM 2800
49 Ibid 3052, 2794
50 Ibid 3592
51 SB135/875
52 Fabricius 1999, 101ff
48
28
RS
DE
STRÆ
ST
IE
UD
ST
DE
RÆ
RÅDHUSPL ADSEN
Æ
TR
PE DE
SS
RN
BJØ
T
SA NK
KOL L EGI UM
DORFS
VAL KEN-
DE
VE
ST
ER
VOL
DGA
D
E
SKOL E
SKT. PETRI
SA
NK
ULE
VA
RD
RÆ
DE
JØ
SB
L AR
SS
RN
E
DE
KA
T TE
SU
NDE
T
M
D
GA
E
ST
VI MM ELSKAFTET
M
HUSET
NATIONAL M USEET
E
GAD
DE
RÆ
OR
E
RÆ
D
KI E
ST
RST
GE
Æ
TR
RES
ØD
D
M
NY
IN
GSE
NS
GA
D
ST
AG
RÆ
L
NA
KA
AD
RG
TE
VES
E
DE
Æ
TR
IS
GN
PA
UE
ST
RÆ
DE
M
KO
BAD
ST
ST
OR
M
KN
ABR
O
DE
TORV
E
VA
LK
OE
DE
N
STR
Æ
BR
R
DO
EN
E
AD
V
AM AGERTOR
HELL I GAANDSKI RKEN
FSG
M
MO
AR
EN
RO
RB
POSTGÅRDEN
E
BERTEL
DE
SE
IN
PR
NS
BR
O
L ST
RA
ND
NS
GE
J ØR
D
R
GÅ
E
TEATERM USEET
S
IN
PR
SLOTSKIRKE
CHRISTIANSBORG
AD
SG
J HU
TØ
HØJ ESTERET
M USEUM
THORVALDSENS
GA
M ME
GA
Æ DE
TR
CHRISTIANSBORG RI DEBANE
PLADS
THORVAL DSENS
RS
RO
EB
VI ND
LÆ
DE
V
AM AGERTOR
CHRISTIANSBORG SLOT
PL ADS
HØ JBRO
FOL KETI NGET
SH
OL
UN
RIGSARKIVET
E
AD
AN
ALEN
Æ
M SK
R
ST
DE
ST
RA
SLOTSPLADS
VE
D
ND
EN
PLADS
NI KOL AJ
BYGNING
UDSTI LL I NGS-
NI KOL AJ
TERG
ØS
E
AD
CHRISTIANSBORG
OT
RT
FO
SL
RIGSD AGSGÅRD EN
E
DE
RÆ
EST
KI RK
TØJ HUSM USEET
L ILL
DE
RÆ
KEST
E KIR
STOR
E
AD
EG
SI LK
I
NG
TO
AN
VIN
GÅR
PL ADS
NIKOL AJ
HU
LD
BO
DST
DE
SGA
EN
ÆDE
TR
DE
E
G AD
NS
ADE
ENSG
E
AD
GE
SL OT
SG
RA
VE
N
SHO
LM
SGA
DE
E
ÆDE
DSTR
AD
EG
KS
LA
HOL M ENS KI RKE
NAL
S KA
LM EN
YG
BR
BØ
R
HO
VINGÅ R
BØR SEN
NYTORV
KONGENS
L
BØR
SGAD
E
VEN
BØR
SKAJ
BØR SGRA
HAVNEG ADE
DANM ARKS NATIONAL BANK
TEATER
CHR
SI T
NS
IA
YG
BR
GE
HO
LBE
RG
HEIBE
E
SGAD
RG
CHAR LO TTENBO RG
E
SGAD
KUNSTAKADEM IET
O
BR
IK
ER
ED
FR
FR
O
SH
ED
ER
LM
S
O
SH
IK
KA
LM
NA
S
BIBL IOTEK
BE
DY
E
AD
EG
KS
LA
PROVIANTHUSET
DET KONGEL IGE
RÆ
LI LLE
KONG
TE
ØS
RG
E
S GAD
LS
PE
STATIONEN
SEG
IP
KN
HOVEDBRAND-
E
DE
Æ
TR
GÅ
VO
L DG
AD
GS
AN
ADE
BOG
AG
SS
TPA
R
G
L ØN
DE
VAND-
G
ÅBR
SIK
ER
ED
FR
S
LM
HO
KI RKE
VARTOV
DE
KUNSTEN
RÆ
LÆ
GR
DE
VIAN
VE
STE
VARTOV
E
AD
M
KO
ST
E
GNI
PA
RÆ
G
ER
DE
DE
Æ
RI GA
ST
LES
TR
TE
O
BR
US
ØL
UT
DH
RÅ
EM
SL
E
AD
DER
DE
HE
ST
NYTORV
NY
G
IN
SK
RÆ
RV
FA
DOM HUSET
GAM M EL TORV
B
DE
Æ
KØBENHAVNS RÅDHUS
GAD
GA
ER
Ø
DYRK
ST
G
ER
KSB
UN
DE
T
ST
ADE
RREG
VE
TORVET
BISPE-
VOR FRUE KIRKE
FRUE
RO
RI
E DE
FR
KA
TT
ES
IEST
UD
ST
STUDI EGÅRDEN
BISPE-
GÅRDEN
AB
KN
SBO
DE
RÆ
E
AG
EN
ST
E
HE
MM
GRÅBRØDRE-
EL
S
E
AD
C.
AND
ERS
RS
DE
S
PL AD
KØBENHAVNS UNIVERSI TET
E
GAD
TR
S
H.
T PE
SANKT PETRI KIRKE
NØ RRE
OU
ES
E
RÆ
DE
L ØV
ST
KAN
N
STO
RE
DE
Æ
TR
VE
ST
ER
GA
D
SK
TU
DE
TR
Æ
DE
RS
SS
DS
RÆ
LØ
END
ELS
DE
L AV
BO
NA
O
PR
HUS
ET
S
EN
IV'S BRO
RÅ
D
E
G AD
ER
AG
IS TI AN
G
LA
S PA
CHR
OR
M GA
DE
E
R ÆD
LST
FIO
E
G AD
LDS
PE
IP
KN
LS
OG
BR
ST
CK
J OR
BA
ST
EN
HA
EG
VN
E
AD
TO
RVE
G
AD
E
NYHA
VN
UDENRI GSM I NISTERI ET
GADE
BA
E
ÆD
LSTR
FIO
GA
D
Æ
STR
Æ
TR
RS
STE
KLO
AD
E
RD
SG
RF
DO
EN
SK
E
AD
SNA
R EG
GÅ
HY
ALG
IR
GAD
E
GA
M
AD
O
GL
LK
S
AD
LM
HO
OT
TE
KANAL
SL
VA
J PL
E
AD
JG
LA
KO
S JUEL
NY
BR
DE
RÆ
AD
ST
FS
G
SL EJS
L AR
VA
L KE
NDO
R
NØ
ADS
NI
SKA
NAL
EN
LA
NI KO
HØ JBRO
IK
NN
KA
E
AD
RG
S HE
GS
IN
LM
ERHO
EN
SB
RO
NI EL
MM
AJ PL
ER
ADE
SHO
LM
NIEL
LM
L L.
ES
EM
BR
DS G
JO L
ENSK
HO
TORD
SHOL
NIK OL
DE
GA
SL OT
GADE
E
GAD
NA
BREM
AS YL
EN
S KA
J SE
KE
L AKSE
LM
BM
KØ
ENS
SK JO
D EN
T OR
HO
HO LM
MS
M S-
RA
R SK
PE DE
E
WS
NI KO
BER
MS
RA
R SK
PEDE
GAD
EN
SGAD
E
HEI
BERG
KRIST
NI
Bilag 11
To kort med halvkredsvolden indtegnet
Kort 1
Med et moderne grundkort over København som underlag er
halvkredsvolden indtegnet, samt strandlinien fra 1200.
Kilde: Københavns Bymuseum 2010
E
AD
GADE
HAVNEG ADE
BØR SBROEN
L
NA
KA
L
E
AD
L
I KE
K
DE
29
VE
ST
ER
SB
O
VA
RD
AD
H
E
.C
.A
ND
ER
SE
NS
BO
U
LE
DGA
D
D
VOL
DE
GA
VA
R
VE
STE
R
G
ER
E
S
IK
L
KE
MIK
RÅDH USRÅDHUS
KØBENHAVNS KØBENHAVNS
E
KA
v
VE
G
ER
ST
ER
O
D
E
K IRK E
RÆ
DE
L
N
GA
ØN
A
MP
KO
RÆ
E
DST
NG
ÆA
NG
TL ØR
GS
DE
GN
DE
VAND VANDKUNSTEN
KU NSTEN
Æ
TR
IS
N
DE
PAG
RÆ
OM
ISTK
E
OR
ST
RSDE
ET RÆ
GG
RS
GE
E
DE
O
BR
LÆ
E
HUSET
H USET
K
OM
PA
IS
GN
E
D
RÆ
T
NY
GAD
ER
STE
VED
GA
RNY
L
NA
KA
E
ST
VE
v
DE
Æ
E
ST
TR
IS
KN
AB
RO
N
AG
RÆ
OR
ST
RO
a
a
a
OE
BR
Æ
TR
N
E
NIS
G
Æ
D
PA
ST
R
M
KO
E MN
OR
RSTO
MB
AB
RÆ
DE
KN
E
DE
D
Æ
DE
T
UE
S
Æ
AD
ST
ST
BR
E
DTR
GS
RMÆA
P
M
TU
E
KO
DS
T
GS
MA
BA
FR
DE
IK
ER
ED
SHO
LM
S
L
NATIONALMUSEET
NATIONAL M USEET
EGA
ARDM
STO
MG
D
RS
GE
DE
v
vv
v
AN
ALE
R
MA
E NRB
OMO
RAR
R BM
MO
ROE
N
v
v
BE
ND
DVIE
VIN
OT
v
v
M SK
v
TØ
v
IN
PR
v
S
ØR
NS SJ
IN
GPRE
RD
GÅ
R
JØ
D
GA
HUS
ØJ
ET
AD
SG
E
TEATER MU
SEETUSEET
TEATERM
U
JH
v
v
v
GE
SG
ÅRD
v
v
v v
v
v
C HR ISTIANSBORG
R IGSAR KIVET RIGSARKIVET
R IGSDAGSGÅ
RDEN
AGSGÅRD EN
RIGSD
TØJHU SMU
SEE
TØJ
HUSMT
USEET
v
DE
v
SLOTSPLADS
AL
EN
ST
RA
N
SK
N
AN
M
VE
D
LM
SKSL
AOTN
SH
A OLE
L
v
Æ
DRE
ST
N
RTUÆ
SFTOR
UN
TS
HO
RT
FO
SL
O
DE DE
T RÆ
ES
TRÆ
E SKI RK
RK
LL E
KILI
FOLKETINGET
FOL KETINGET
E
LILL
CH RISTIANSBOR
G SLOT SLOT
CHRISTIANSBORG
N
v
PLADS
HØJB RO
HØ JBRO PLADS
SLOTSKIR KE
CHRISTIANSBORG SL OTSKIRKE
C HR ISTIANSBORG
EN
AL
AN
H ØJ ESTER
ET
HØJ ESTERET
MUSEUM
v
THOR VALDSEN SM
USEUM
C HR ISTIAN SBORGCHRISTIANSBORG
R IDEBAN ERIDEBANE
PLA DS
SL
OL
SH
ND
RA
ST
L D
ME N
MR A
SGAT
EL
THORVALD SEN S
E
ADE
AD
OOGG
RBR
MM
GA
DE
RÆ
R
DSTE
DE
RÆ
TLÆ
RS
DE
LÆ
BBERTEL
ERTELTHORVAL DSENS PL ADS
THORVA LDS E NS
GA
DE
RIK
LDEM
RE
HFO
IKS
SS
E
EDS
F RM
L
HO
IKS
ER
ED
FR
RI
LM
N
SHO
KK A
STATION EN
E
OLD
GA
AD
V
ER
SG
T
LVD
E
Æ
ØL
DLEES
T
DE
V AVARTOV
RTOV KIRKE
ADE
ST
R
HES
TE
M
IGSL
ETERIGA
AD
UT
L ÆG
O LÆ
RO
BRB
Æ
TR
G
Æ
TR
KA
ED
FR
ER
HOVEDBRANDSTATIONEN
V
VARTOV
VARTOV
ER
M
ØL
LE
TT
E RG
RV
FA
ES
TE
S LU
DE
GA
ER
RV
FA
H
DOM
HUSET
D OMHU
SET
N YTORV
NYTORV
v
T
E
S
H OVED BRAND -
E
SB
UN
DE
T
DT E
ES T
KAT
TT
ES
UN
IK
ER
ED
FR
DE
GA
v
v
v
NA
KA
N
G
SB
ER
DE
GA
DE
GA
S
LM
ND
ER
SE
LD
IK
ER
ED
FR
ED
RG
EE
ASDB
GRIK
GDE
RE
FR
BE
DE
T
T TE
SU
NDE
T
TE
SU
KA
N
FR
KA
T
D
v
ADE
DGE
NY
GA
NY
EA
LM
O
SH
H.C
.A
O
UL
E
V
v
v
v
GA
E
ER
ASTD
VE
v
G
E
SD
GÅA
EG
HO
KS
RÅDHUSPL ADSEN
R ÅD HU SPLAD SEN
v
GA
E D
E
G
AD
VE
VS
ES
TT E
ERR
GAMMELTOR
V
GAM M ELTORV
DE
TR
Æ
LS
G
ER
ST
VE
E
ÅS
RI
DE
ST
FRE
LA
VE
ND
EL
E
Æ
D
AD
EL
ST
R
G
RÆ
DE
S
ER
IK
ER
ED
FR
DE
N
VI NG
BO
Å RD
LD
VED
ST
RAN
DEN
E
DE
A
SAGD
SG
HU
D
L
BOU
H
DY
ÆDE
STR
G
R
G
ND
DE
LA
VE
ST
US
T
DE
Æ
TR
ND
E
DE
EL
G
YG
BR
IKS
ER
ED
FR
S
LM
HO
NT
VIA
S SA
TPA
G
AN
BA
BE
NS
LA
E
G AD
K SE
E
DGEAD
GBEANS
NSDY
BE
DY
PR OVIAN THU
SET
PROVIANTHUSET
DE
GA
DESE
GAL AK
E
AD
US
E
O
PR
ÅD
HB
UAG
SRÅE
D
TH
IKK
LA
VE
EA
G
EGS
NA
ARD
E
AR
SN
DE
E
G
AD
O
DE
Æ
TR
M
YB
R
Æ
TR
SS
HU
DE
ÅD
RRÆ
GA
DE
SS
RN
DH
N
RÅ
RO
JØ
SB
L AR
DE
NY
B
RÆ
D
LA
SP
OT
SL
S
ST
E
D
Æ
R
O
O
ST
TS
H
DBRE
KNA
RÆ
ST
RO
AB
KN
RO
AB
KN
SNL
O
E
RG
SK
DE
BO
NS
IA
HO
LM
DE
Æ
S
IST
LO
TS
LØ
BOS
NA
LØ
BO
NA
CHR
RO
R
DSET
ÆUE
ST
AD
TBR
ES
TU
D
EN
D
AN
R
VIN
DE
B
VE
ST
NYB
RO
SS
RN
RÆ
ST
NS
ØR
DE
GA
N
BJ
RS
LA
IR
AL
E
IR
AD
GM
AALD
ALG
M IR
AD
LE
D
RÆ
ST
EN
Æ
SK
THYR
NS
KE
YS
AD
NA
JØ
M
AD
JG
LA
L AK
GA
SE
DE
T
E
SG
R
AV
EN
NA
KA
NS
LME
BØ
R SG
AD
BØ
R
HO
DE
GA
AJ
LM
SK
A
SB
L AR
DE
IKO
OL
NIK
GA
DE
DS
BA
LM
SB
RO
H
GA
HØJBRO
HØ JBRO
L AJ
NI KO
N
NHS
OB
LMR
ENO
HO
ER
EM
BR
HO
LM
E
v
L
Kort 2
Moderne grundkort over København med strandlinien fra 1200 og
halvkredsvolden indtegnet.
Kilde: Københavns Bymuseum 2010
E
VI
ON
PRE
AG
SS
PA
EN
S
HO
L
NA
KAL
SA
LMN
KA
S
AL
KAN
AL
L
NA
L
NA
KA
E
D
30
Bilag 12
Et udbredelseskort, som viser fund og dateringer for område 1
31
Bilag 13
Et udbredelseskort, som viser fund og dateringer for område 2
32
Bilag 14
En rekonstruktion af bebyggelsen på Lille Kirkestræde 6
Kilde. Københavns Bymuseum
33
Bilag 15
Et udbredelseskort, som viser fund og dateringer for område 3
34
Bilag 16
Et kort, som viser Havn anno 1300, med jordskyldskvarteret
indtegnet med rødt.
Kilde: Skaarup 1991, 227
35
Bilag 17
Et moderne matrikelkort med markeringer af de steder, hvor
halvkredsvolden og graven er påtruffet.
De blå prikker er de steder, hvor graven er truffet, mens de brune trekanter
er volden.
Kilde: Wozniak 2009
36
37
Carelli 2001,135; Jankuhn 1986, Carelli 2001,
Skov 2008, 221f 65f; Elsner 1992, 135; Kristensen
1998, 354f;
38
Hjermind 2008,
191
Kilde
Jensen 1991,
83f; KiefferOlsen 2008,
155ff
2A
Nej
2A
Nej
Carelli 2001,
Carelli 2001,
134; Andersen, 133; Hervén
1992, 170;
2008, 263f
Ulriksen 2008,
175f
Beg. 1300-tallet Nej
2A
Nej
Nej
1
Tilhørende borg 1100-tallet
1
1
Carellis def.
Nej
Delvist
Ja
Vand i graven
Ja/nej
Wozniak 2009, 21
Før sidste tredjedel af
1000-tallet
2B
Ja, stillestående
nej
Ja
Ja
Nej
2,5
600
7,5-8
1,25-1,88
8-10
1,25
U-formet
Sidste tredjedel af
1000-tallet
Havn
84
Træpalisader
Ja/nej
67
73
24
6
Omkranser areal 10
i ha
2,5
10-12
2,5
Rund
3700
10
10
Rund
3000
6
3
Lund
Første halvdel af 1134
1100
Roskilde
Forløb i meter
2,8
Gravens bredde i 1,5-3/12
meter
2
4
U-formet
1150-51
Viborg
8-10
1,3
Gravens dybde i 0,8-1,8/2
meter
4
2
U-formet
Ca. 968
Hedeby
12
10
Voldens bredde i 8
meter
U-formet
2-3
U-formet
Form
934
Århus
Voldens højde i
meter
800-tallet
Vold og gravs
anlæggelse
Ribe
Bilag 18
Tabel over dimensionerne på de seks sammenlignelige voldanlæg
Bilag 19
En gengivelse af Havns halvkredsvold fra 1100-tallet. Gengivelsen
bygger udelukkende på viden om voldens og kirkens placering.
Resten er tegnerens fantasi, og kan ikke understøttes af det
københavnske materiale.
Kilde: http://tyra.dk/FU%20-%20Blomstrende%20Kbh.doc
38
Bilag 20
Østergård
Gennem tiden er der blevet sat lighedstegn mellem den borg Absalon
overtog og Østergård, som kendes fra senere middelalderlige kilder, og der
er endvidere blevet spekuleret meget i placeringen af denne gård. Østergård
nævnes første gang i de skriftlige kilder i 132853 og sidste gang i
Roskildebiskoppens jordebog fra ca. 1377.54 Ud af de to kilder fra 1300-tallet
ses det, at gården på dette tidspunkt havde en vis betydning, idet den
forlenedes væk sammen med borgen, byerne Havn, Solbjerg og Serridslev.
Den ene kilde beskriver nærmere placeringen således ”curiam australem
ibidem, que dicitur Østrægarth”(altså den søndre gård kaldet Østergård)55. I
Roskildebiskoppens jordebog står der kun nævnt en grund nær Østergård
”Item dominus episcopus j terram prope Østrægaart”56 og altså intet om
dens nærmere beliggenhed. Der findes altså intet kildemæssigt belæg for
fysisk at placere Østergård eller at lade den eksistere allerede på Absalons tid
over 100 år før de skriftlige kilder nævner den.
Både Pontoppidan og Nielsen satte lighedstegn mellem Københavns
tidligste skøde på en grund i Skt. Nikolaj kirkes sogn57, og den omtalte grund
fra jordebogen uden, at jordebogen egentlig placerer grunden. Pontoppidan
skrev, at skødet fra 1328 tydede på, at Østergård havde været en navnkundig
gård uden for Østerport og ved Østergades ende.58 Jørgensen mente, at
Østergård var den borg, Absalon fik af kongen.59 Dette afviste både Nielsen
og Heise, men de var alle enige om gårdens placering, og det faktum, at
Vingården og Møntergård afløste Østergård som navn. Herudover var de
enige om, at biskoppen brugte Østergård/Vingården som avlsgård, og at den
senere blev kongsgård.60 Nielsen mente, at gården under biskoppens styre
fortsat var i kongens eje, og at den fungerede som kongsgård, hvor kongens
53
KD I, nr. 45-46
Ibid, nr. 75 (s. 95)
55 Ibid, nr. 45
56 Ibid, nr. 75 (s. 95)
57 Ibid, nr. 39
58 Pontoppidan 1760, 196
59 Jørgensen 1872, 265
60 Ibid, 268
54
39
foged boede og overvågede markedet.61 Nielsen understreger sit argument
med, at man ved, at Vingård blev befæstet i 1300-tallet med en grav.62
Således blev grundlaget lagt for en sejlivet myte, der placerer Østergård øst
for Skt. Nikolaj kirke og omkring Vingårdsstræde – altså den beliggenhed
man i dag ved, Vingården har haft, og dermed sætter lighedstegn mellem
gårdene Østergård og Vingård.
Ramsing var for så vidt enige med de tidligere historikeres placering af
Østergård og mente i forlængelse heraf, at den var biskoppens hovedgård.
Ramsing mente, at der i Vestergade havde ligget den oprindelige kongsgård,
og at Østergård havde fået sit navn, idet den lå østen herfor. Østergård
skulle således være biskoppens anden hovedgård i Havn, der overvågede
sildehandlen på Østertorv.63 Østergård blev ifølge Ramsing grundlagt på
Absalons tid. Kjærsgaard gik i 1980 så vidt som at mene, at Østergård var en
ældre borg, der både var kongsgård og borgen Havn som Absalon
tilsammen med landsbyen Havn modtog af kongen.64
Der findes arkæologiske og skriftlige kilder, der kæder Vingården og
Møntergården sammen, men ikke Østergård. Vingården optræder første
gang i de skriftlige kilder fra 1496,65 men den rest, som i dag står tilbage af
stenhuset dateres arkæologisk til at være bygget godt 100 år tidligere.
Konkluderende kan det siges, at der ikke er noget belæg, hverken
arkæologisk eller i de skriftlige kilder, for at trække Østergård tilbage i tid, og
at placere den ved Vingårdsstræde eller sætte lighedstegn mellem denne gård
og Vingård. Der findes arkæologiske undersøgelser, der viser, at der ved
Kongens Nytorv har ligget en større gård i sen vikingetid og tidlig
middelalder, men der er intet, der linker disse sporadiske arkæologiske
iagttagelser sammen med det senere kendte gårdanlæg fra 1300-tallet.
61
Nielsen 1874-76, 248
Ibid, 248; Jørgensen 1872, 266
63 Ramsing 1940 bd. III, 59
64 Kjersgaard 1980 bd. 1, 31f
65 KD I, nr. 185
62
40
Bilag 21
Grundplan over borgen på Slotsholmen
Kort 1: Grundplan over de udgravede rester
Kilde: Ramsing 1940 bd. II, 4
41
Kort 2: En rekonstruktion af borgen på slotsholmen ud fra grundplanen
ovenfor. Udført af Hanne Fabricius 2009.
Kilde: http://tyra.dk/Borgene---tegninger.jpg
42
Bilag 22
Havns nye fysiske udtryk
I løbet af 1200-tallet sker der en stor udvikling i Havn på det fysiske plan og
byen bliver udbygget med fire kirker, to hospitaler, et kloster, en ny
befæstning, samt et rådhus. Som ovenfor omtalt er den almene udbygning,
ud over disse monumentale bygningsværker, ikke så direkte udtalt i det
arkæologiske materiale, hvorimod det skriftlige materiale indirekte vidner om
en del aktivitet.
Kirker, kloster og hospitaler
Undersøgelser af forholdene mellem kirkerne og sognene i byen er dels
vigtig for forståelsen af det åndelige og kulturelle liv, men mindst lige så
vigtig er, at de udgør hovedkilden til selve bydannelsen og byudviklingen.
Det siger også noget om økonomien og de magt- og organisationsmæssige
forhold, der rådede i byerne. Kirkeforholdene i Havn er komplicerede, og da
de er så vigtige for bestemmelsen af byens oprindelse, udvikling og dets
tempi har de da også været hyppigt diskuteret. Som tidligere beskrevet var
mændene bag historikerfejden i tvivl om, hvorvidt Vor Frue kirke eller Skt.
Nikolaj kirke er ældst, men det er ved hjælp af arkæologiske undersøgelser
blevet afgjort at den ældste kirke i Havn var Skt. Clemens. Diskussionen
angående tiendebrevet afslørede, at Absalon personligt gav sit biskoptiende
til opførelsen og udsmykningen af Vor Frue kirke. Finansieringen af den nye
kirke
er
sandsynligvis
også
foregået
delvis
af
indtægterne
fra
jordskyldskvarteret samt donationer. Dog kan brevet ikke dateres præcist, og
derfor vides det ikke med sikkerhed, hvornår byggeriet blev sat i gang, men
det formodes at have stået færdigt i 1208/9.66 Vor Frue kirke var
kollegialkirke til Roskilde Domkirke med et kollegiatkapitel tilknyttet.67 I
Københavns Kapitels Sjælemessebog nævnes biskop Peder Sunesen, som
kirkens grundlægger og dens kannikkers indstifter68, hvilket i ordets forstand
kan være sandt således, at der skelnes mellem den, der tog initiativet og
grundlagde byggefonden, og den, under hvis styre den første sten lagdes.
66
Ramsing 1940 bd. I, 109
Rørdam 1859-63, 11
68 KD II, nr. 1, s. 17
67
43
I 1238 grundlagdes et Gråbrødre Kloster i Havn på foranledning af
biskop Peder Sunesens søster Ingerd af Reigenstein, som det år skænkede
brødrene grunden,69 og sandsynligvis også bekostede bygningen af et
hus/gård, hvis ikke der allerede lå brugbare bygninger på grunden.70 De
første franciskanerbrødre kom vandrende til Danmark i 1232 og opnåede
hurtigt en popularitet, der betød anlæggelse af klostre i hver en by, der kunne
forsørge dem.71 Således indikerer grundlæggelsen af et kloster i Havn i 1238
noget om byens størrelse og betydning. Der findes meget få kilder, der kan
belyse brødrenes betydning og rolle, som det også generelt er tilfældet i
Norden. Et brev fra 1476 fortæller, at brødrene i København gik ud på
gader og stræder eller ved stranden med tavler og kurve for at indsamle
almisser.72 Netop forbindelsen mellem gråbrødrene og de skibsrejsende ses
også herudover ved, at det tyske købmandsgilde havde et alter i
gråbrødrenes kirke indstiftet til trefoldigheden.73 Ved stiftelsen af Gråbrødre
Kloster i Havn i 1238 lå grunden tilbagetrukket fra de store veje, men nød
alligevel
en
placering
i
umiddelbar
nærhed
af
hovedtorvet
og
jordskyldskvarteret og byens største kirke, Vor Frue kirke. Brødrene
orienterede deres kirke mod netop Nørregade og torvet med kirken. Det er
med til at fastslå brødrenes udadvendte position samt deres opmærksomhed,
ikke kun på byens fattige, men også købmænd og søfarende. Således er den
generelle antagelse om, at franciskanerklostrene hyppigst lå placeret i byens
udkant ved indfaldsvejene, for der at kunne være tæt ved de fattige,
vejfarende, småhandlende, løst funderet.
Ud over Vor Frue kirke og Gråbrødre Kloster og klosterkirke stod
også Skt. Nikolaj og Skt. Peder kirker færdig i løbet af 1200-tallet. Det
eksakte tidspunkt for opførelsen af kirkerne er imidlertid ukendt. Skt.
Nikolaj kirke omtales første gang i et testamente fra 1261, hvor kirken fik
testamenteret nogle skibe og 100 mark penge.74 Det vurderes, at kirken blev
bygget i første halvdel af 1200-tallet, som en del af 1200-tallets byudvidelser
69
Rasmussen 1976, 82. SRD V, 521
Lorenzen 1914, 126. Kristensen 2003, 33
71 Hill 1998, 183
72 Lindbæk 1914, 168
73 KD I, nr. 81, s. 122
74 DD 2:1, nr. 332
70
44
mod øst samt i forbindelse med flytningen af jordskyldkvarteret. Kirken er
viet til de søfarendes værnehelgen Skt. Nicolaus og blev anlagt så tæt ved
stranden, som det på daværende tidspunkt var muligt. Pontoppidan mente,
at der før kirken havde stået et alter, hvilket fik ham og Jørgensen til at
mene, at det var den ældste kirke i byen. Dette kan dog foreløbigt afvises,
idet hverken fund fra området eller byens udvikling i 1000-tallet tyder på, at
dette område skulle være bebygget.75
Skt. Peders kirke nævnes første gang i de skriftlige kilder i præsten
Hinze Bagges testamente fra 1304 ligesom Skt. Clemens også tilgodeses i
dette.76 Kirken er antageligt ældre end dette, men det præcise år er ukendt
ligesom for byens øvrige kirker. Der findes så vidt vides ingen synlige spor af
den ældste kirke, der brændte i 1386. Udelukkende et genanvendt fundament
fra en tidligere kirke.77
Byens hospital for spedalske blev første gang nævnt i kilderne i 1261 i
et testamente.78 Det formodes dog at være anlagt efter 1254, da det ikke
nævnes i stadsretten fra det år. Det virker sandsynligt, at hospitalet var viet
til Skt. Olaf, idet seglet også forestiller ham og ikke Skt. Jørgen, som det
senere kaldes. I 1275 nævnes Skt. Olufs blok da også, hvori der blev
indsamlet penge til hospitalet.79 Først i 1368 nævnes hospitalet som Skt.
Jørgens.80 Gården blev altid placeret et stykke uden for byen, grundet
smittefaren. Et kobberstik viser da også dens placering i 1587 omkring det
nuværende Gammel Kongevej og Vesterbrogade. Gården fik gennem tiden
forskellige placeringer, men hverken gården eller kirkegården er blevet
erkendt arkæologisk.81 Byens andet hospital Helligåndshospitalet blev
grundlagt af biskop Jens Krag i 1296 på en grund øst for Gråbrødre Kloster
svarende til et område afgrænset af Amagertorv, Niels Hemmingensgade og
Valkendorfsgade.82 Den vestlige fløj og kirken eksisterer stadig, og der findes
75
Gautier 1999A, 71
KD IV, nr. 3
77 Fabricius 1999, 215
78 DD 2:1, nr. 332
79 KD I, nr. 21
80 DD 3:8, nr. 151
81 Fabricius 1999, 218
82 Nielsen 1877, 173
76
45
i dag bygningsspor efter en ældre og mindre bygning i Helligåndshuset, der
kunne tænkes at være fra det første hospital fra det sene 1200-tal.83
Således havde Havn anno 1300 fire kirker, et hospital, et kloster med
tilhørende klosterkirke og herberg. På baggrund af den viden, vi i dag har
om bebyggelsens udbredelse, vurderes det, at de anførte bygninger alle har
omkranset den. Vor Frue kirke blev anlagt i kote 6, mens Skt. Peders kirke lå
i kote 7 længere ude af Nørregade. Skt. Nikolaj kirke lå vel nærmest på
stranden i kote 1, mens byens ældste kirke, Skt. Clemens lå trygt i kote 4-5
på den anden side af halvkredsvolden. Hvis kirkerne skal ses som udtryk for
byens fysiske udvikling og udbredelse, er den ældste by som bevist opstået
omkring Halvkredsvolden ved Skt. Clemens kirke. Dernæst har bebyggelsen
spredt sig i retning af nordøst således, at Vor Frue kirke og Gråbrødre
Kloster er blevet anlagt i første tredjedel af 1200-tallet. Herefter flyttes fokus
mod stranden, hvor det nye jordskyldskvarter stadfæstes og Skt. Nikolaj
kirke anlægges i forbindelse hermed for at servicere de søfarende. Angående
Skt. Peder kirkes placering længere ude af Nørregade mod vest, kunne dette
tages som indikation på, at den først blev grundlagt i en anden fase, hvor
bebyggelsen inden for kredsen af de tre øvrige kirker og kloster var blevet
udfyldt og området nord for det nuværende Vimmelskaftet, Gammeltorv og
Frederiksberggade er blevet tætbebygget.
Den højmiddelalderlige befæstning
Med til billedet af byens udvidelse hører også den højmiddelalderlige
befæstnings forløb og anlæggelsestidspunkt. Ligesom tilfældet var med
kirkerne, vides det ikke, hvornår anlæggelsen af befæstningen begyndte. Det
formodes, at arbejdet blev påbegyndt omkring 1200 og afsluttet godt 100 år
senere. Således eksisterer der en teoretisk mulighed for, at Absalon
personligt iværksatte byggeriet. Der findes ingen skriftlige kilder, som
vedrører byggeriets opstart eller dens afslutning, som kan bekræfte dette.
Dog kan det fastslås, at det må have været Roskildebiskoppen, hvad enten
det var Absalon eller en af de senere, der satte byggeriet i gang, begrundet
med, at de i første halvdel af 1200-tallet var byherrer i Havn. Dateringen af
opførelsesfasen er udelukkende sket på baggrund af arkæologiske
83
Fabricius 1999, 218ff
46
undersøgelser de enkelte steder, hvor volden er påtruffet, samt en aftegning
af voldens forløb fra Christian IV’s tidlige regeringsperiode, som formodes
at være identisk.84
Udvidelsen af befæstningen er en overordentligt magtdemonstration fra
biskoppens side, der sandsynlig har markeret biskoppens magt, rigdom og
position både over for kongen, de øvrige biskopstole samt byens borgere og
handlende. Det var i tiden været en enorm entreprise, der har taget mange
generationer at færdiggøre. Traditionelt sættes påbegyndelsen af anlægget til
omkring samme tid, som Vor Frue kirke blev opført.
Den højmiddelalderlige befæstnings omfang bestod indtil midten af
1600-tallet, hvor den blev udvidet mod Kastellet.85 Den var i de
mellemliggende år selvfølgelig blevet udbygget på en sådan måde, at den
efter bedste formåen imødekom de nyeste tiltag i fortifikationsteknikker.
Den
nye
befæstning
omfattede
et
betydeligt
større
areal
end
halvkredsvolden. Man vurderer, at den ved anlæggelsen har omfattet et areal
på 70 ha og havde en længde på 2400 m.86 Selve volden var 3,5 meter høj og
11 meter bred, mens graven var 14,5 meter bred.87 Befæstningen forløb fra
Vandkunsten langs Løngangsstræde, Vester Voldgade, Nørre Voldgade,
Rosenborggade, Gothersgade, Gothersgade/Ny Østergade, Ny Adelgade,
Hovedvagtsgade, Kongens Nytorv. De arkæologiske undersøgelser viser
tillige, at det sandsynligvis også er i denne rækkefølge, volden er blevet
anlagt.88 I Roskildebiskoppens jordebog fra ca. 1377 nævnes fire porte; Petri
Nicolais port, Vesterport, Nørreport, Røde port.
Den tidligste skriftlige efterretning om befæstningen er i stadsretten
fra 1254, som beskriver byens mure, grave, planker, broer og hegn.89 I Pave
Alexander IV’s bulle fra 1258 omtales byen som castri de Copmannæhafn,
som oversættes med den befæstede by København.90 Herefter nævnes
84
Nielsen 1877, 42
I 1647 påbegyndtes udvidelsen af befæstningsanlægget med udvidelsen langs Øster
Voldgade mod Kastellet. Det betød, at østvolden blev sløjfet frem til Nørrevold. Groft sagt
blev volden langs Gothersgade og Kongens Nytorv brugt til at fylde graven op med. Kilde:
Kristiansen 1999B, 198
86 Fabricius 1999, 101
87 Skaarup 1996B, 16
88 Fabricius 1999, 131
89 KD I, nr. 16
90 Ibid, nr. 18
85
47
befæstningen atter i 1289, hvor biskoppen takker borgerne for deres gode
foresæt med at lade byen befæste.91 I 1293 får Håkon Krag en bøde, fordi
han om natten gik gennem byens planker.92 I stadsretten fra 1294 nævnes
byens mure, grave, voldgrav, planker, broer, indhegninger, stadens værn,
stadens lås og slå, sten fra stadens befæstning.93 Den sidste kilde er fra 1298
og fortæller om en grund, som lå op imod muren.94
De nyeste dateringer fra befæstningen stammer fra Kongens Nytorv,
som viser, at den sidste fase af byggeriet afsluttedes her omkring 1300, og at
volden i hvert fald syd for Østerport har været forstærket med en mur,
hvilket betyder, at det har været den sidste del af befæstningsarbejdet95 I
denne sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at man ikke har befæstet
den nordlige del af byen først, idet indsejlingen til byen skete herfra, og det
burde derfor være det mest udsatte område af byen. I den periode af
middelalderen, hvor befæstningen fandt sted, skete belejringer ved store
tropper landsætninger og ikke som senere ved bombardementer fra
havsiden. Således kan en forklaring muligvis være, at området nord for byen
ikke egnede sig til, at skibe kunne ligge til, og soldater kunne gå i land herfra,
mens terrænet syd for byen uheldigvis var bedre beskåret for det. I
forlængelse heraf fortælles det da også, at områderne nord for byen i mange
århundrede kaldtes mudderpølen og først skulle planeres med affald før det
bebygges i 1600-1800-tallet.96
91
KD I, nr. 30
Ibid, nr. 32
93 Ibid, nr. 33
94 Ibid, nr. 39
95 Gautier 1999B, 119
96 Venligst meddelt af Inger Wiene
92
48
Bilag 23
Diskussionen mellem Nielsen, Jørgensen og Heise angående
tiendebrevet
Nielsen, Jørgsensen og Heise diskuterede i fejden både oversættelsen,
patronsforhold, Vor Frue kirkes byggeår samt kirkeforholdet på den tid,
hvor Absalon fik byen. Nielsen og Heise mente, at Vor Frue kirke var byens
første sognekirke ” idet alle Beboerne ydede Tiende til den alene, medens
Kirketienden var en Betingelse for hver Kirkes Bestaaen.”97 Heises argument
er et lidt andet. Han mener, at dokumentet skal tolkes således, at Vor Frue
kirke allerede var opført i byen, men at den skulle have en ny kirkebygning,
hvilket tiendet fra sognemændene gik til. Hvis den ikke havde eksisteret i
forvejen ville formuleringen have sagt det. Så ville der have stået ”ny kirke”.
Heise mener også, at det ville være påfaldende, om man tog alle tienderne fra
en kirke og lod den stå tiendeløs tilbage.98 Jørgensen mente også først, at
Vor Frue kirke var den ældste99, men i sin artikel fra 1877 ændrede han det til
Nikolaj kirke.100 Herudover mente Jørgensen, at en opgivelse af tiendes
tredjedel til vedligeholdelse må betyde en bortgivelse fra kirken, og dermed
betyder, at modtageren ikke kan være selve sognekirken. Skt. Clemens
kirkens rolle er gennem tiden blevet diskuteret meget intenst, som det ses i
forskningsafsnittet.
Der er imidlertid også uenighed om, hvorvidt dokumentet skal læses
således, og dermed om følgende ordlyd betød, at kirken gav sit korntiende til
opførelsen eller blot vedligeholdelsen af Vor Frue kirke: ad constructionem
et decorem domus Dei.101 Jørgensen oversatte det således ”til opførelse og
vedligeholdelse”102 og Nielsen således ”Guds Huses Bygning og Prydelse”.
Heise mente derimod, at teksten betød, at kirken ikke blev opført fra ny,
fordi der i så fald ville have stået ny.
Angående sagen om kirkens patron skriver Jørgensen, at Absalon i
brevet optræder som kirkens patron og sognemændene som dens (husets)
97
Nielsen 1877, 148
Heise 1880-81, 527
99 Jørgensen 1872, 268
100 Jørgensen 1877, 273
101 KD IV, nr. 1
102 Jørgensen 1881, 286; Jørgensen 1877, 272
98
49
ejere.103 Heise skriver om patronatsretten, at kaldsretten og ejendomsretten
oprindeligt hørte sammen, og at Absalon som kirkens ejer havde
patronatsretten og ikke kongen.104
103
104
Jørgensen 1881, 287
Heise 1882, 241f
50
Bilag 24
Havns topografiske udvikling i 1200-tallet
Generelt set er der ikke gjort mange fund fra 1200-tallet i København, og
der findes tilsvarende få dateringer. Der er ikke gjort andre observationer af
1200-tals bebyggelse end en på Lille Kirkestræde, som ligger i område 3 ud
til stranden. Område 2 og 3 har indtil 1200-tallet sandsynligvis kun været
hjem for græssende kvæg. Undtagelsen er naturligvis den mulige gård ved
Kongens Nytorv. Herudover er der endnu ingen fund, som tyder på bolværk
eller anden havneaktivitet i perioden, på trods af, at omfanget af handlen i de
skriftlige kilder er så stor, at det ville være højest mærkværdigt, hvis de ikke
var blevet bygget før 1300-tallet, hvor sådanne flere steder langs stranden er
erkendt. Derfor skal det overvejes, hvorvidt byen rent faktisk har haft en
egentlig havn eller om der har været en række broer langs kysten - ligesom i
Malmø? Den hidtil manglende lokalisering af havneanlæg i København
behøves ikke at betyde, at der ikke har været noget, blot at det ikke er fundet
endnu.
Der er ikke i nyere tid blevet gravet på Gammel Torv, men der findes
beskrivelser af fundmateriale fra pladsen som ”kværnesten, hvæssesten,
kamme, blyplomber, digler, diverse keramiktyper af pottemagerler og senere
af stentøjsler, gryder, knive, nøgler, sko, diverse, træ og benredskaber”.105
Fundene, som er gjort på pladsen tyder på handel og håndværk, men de er
alle af ældre dato og derfor ikke dateret eller typologisk dateret, men er dog
alle karakteristiske for markedspladser fra middelalderen. Gammel Torv er
øjensynligt byens eneste torv i 1200-tallet. I begge stadsretterne fra dette
århundrede nævnes forum106, og først i 1444 som antiquum Forum107 og i 1446
som thet gamble markit108. Umiddelbart nord for pladsen i Skoubogade er der
fundet belægning fra 1100 og 1200-tallet og således peger det i retning af et
aktivitetsområde udenfor halvkredsvolden allerede i tidlig middelalder.
Området langs stranden, jordskyldskvarteret, er kendetegnet ved, at
det blev stærkt opfyldt i perioden 1000-1200, og der er indtil videre ikke
105
Fabricius 1999, 204
KD I, nr. 16 § 4, 5; Ibid, nr. 16 § 4, 14, 15,
107 Ibid, nr. 129
108 Ibid, nr. 71
106
51
fundet noget tegn på, at området skulle være bebygget før efter 1200, hvor
det tidligere kapitel argumenterede for, at det jordskyldkvarter blev flyttet
hertil, eller andre fund, som kunne indikere handelspladsaktivitet. Det ville
være forventeligt i forhold til de skriftlige kilder, at der i området var fundet
tegn på bodebebyggelse, mønter eller andre af de håndværksaktiviteter
ligesom ved torvet, som er kendetegnet ved en handelsby. Den manglende
dokumenteret aktivitet hænger sandsynligvis også sammen med få
udgravninger, der er gjort i området. Ved de kommende udgravninger i
forbindelse med den nye metro cityring vil der sandsynligvis kunne tegnes et
meget mere nuanceret billede af jordskyldskvarteret.
52
Bilag 25
Kort over franciskanerklostre i middelalderens Danmark
Kilde Aalborg Historiske Museum
53
Bilag 26
Betænkte gaver og testamenter til Havns Gråbrødre Kloster
Dato
?
1238
1261
1268
1291
1292
1299
1304
1307
1307
1350
1398
1456
1460
Hvem
Dronning
Christine
Grevinde Ingerd
af Regenstein
Peter Olufsen af
Kalvø(til Karise)
Fru Gro, Esbern
Vognsens
Efterleverske,
Lave Litle
Fru Gyda, datter
af Skjelm Bang
og enke efter
Esbern Karlsen
Jacob
Herbørnsen
Præst Hinze
Bagge
Uden bestemt
formål
Gjæs,
graapenbrad og
anden færsk
mad
Giver brødrene
grunden
Enkelte brødre i
klosteret
10 mark
2 mark(3)
5 mark
Hægte som
vejede to mark
purt
2 ører
1 mark
Fru Cecilia, Hr.
Jon Litles Datter
af Hyrningsholm.
Ingerds niece
?
Biskop Jacob
Poulsen i
Roskilde
Ide Pedersdatter
Falk
Hr. Niels
Pedersen
(Gyldenstjerne)
Til
Til
Til kirkens
kirken klosteret bygning
5 mark 5 mark
5 mark 5 mark
20 mark
Nicolaus
Grønning+Lavrens 4
mark. Johannes
Paaske 3 mk. Peder
Fuginus + Augustin 2
mk. Bo lægmand 1
mark
”…til Niels kaldet
Grønning fire mark
penge, til broder
Lars fire mark penge,
til broder Jens kaldet
Paaske tre mark
penge, broder Peder
kaldet Fly to mark
penge, til Broder
Augustin to mark
penge, til lægbroder
Bo en mark penge."
En halv læst
korn
1 mark
2 sk grot
200 mk lybsk,
kalk, bog,
messerede,
alterklæder og
andet tilbehør til
et alter i kirken,
hvor der skulle
være daglig
Dronning Dorthea messe.
54
Penge, kalk, disk
og messerede
og en gård ved
Bent Krabbes
gård til
trefoldigheds
alter for hans
sjælemesse.
1466
1474
Jep Klavsen
Jørgen Gøje
1477
Præst Jens Unger En stor okse
100 mark for at
holde en daglig
gudstjeneste i
Vor Frue kapel
Povl Laxmand
Holger Eriksen
(Rosenkrands)
3 rhinsk Gylden
Kristiern Daa
2 mk
Sidsel Ovesdatter 2 pund korn og
Lunge
en fjerding smør
1482
1495
1501
1503
1505
1508
1509
1514
1521
Eskild Gøje
Peder Bille
Kristine
Eriksdatter
(Rosenkrantz)
Mogens Gøje
Præsten Peder
Pedersen Toller
10 mk
20 mark
en rhinsk gylden til
gardianen + en mark
til hver af
præstebrødrene
2 pund korn
2 pund korn
en halv læst
korn og en
fjerding smør
1 pund byg
55
Kilder til ovenstående tabel
Dato Giver
?
Dronning Christine
Brev
Kilde
Række Bind nr.
Dronning Christines
hofholdningsregnskaber
1238 Grevinde Ingerd af Regenstein
SRD
1261 Peter Olufsen af Kalvø(til Karise)
Fru Gro, Esbern Vognsens
1268 Efterleverske,
Erslev, 1901
4
Erslev, 1901
7
1291 Lave Litle
Erslev, 1901
33
fru Gyda, datter af Skjelm Bang og
1292 enke efter Esbern Karlsen
Erslev, 1901
17
1299 Jacob Herbørnsen
Erslev, 1901
21
1304 Præst Hinze Bagge
Diplomatarium Danicum 2
5
344
326
9
91
78
1307 ?
Diplomatarium Danicum 2
Esrum Klosters
Brevbog
1
116
175
1350 Biskop Jacob Poulsen i Roskilde
Erslev, 1901
45
1398 Ide Pedersdatter Falk
Erslev, 1901
72
1456 Hr. Niels Pedersen (Gyldenstjerne)
Rørdam 1859-63
Københavns
Diplomatarium
Københavns
Diplomatarium
Fru Cecilia, Hr. Jon Litles Datter af
1307 Hyrningsholm. Ingerds niece
1460 Dronning Dorthea
1466 Jep Klavsen
1474 Jørgen Gøje
1477 Præst Jens Unger
1482 Povl Laxmand
1495 Holger Eriksen (Rosenkrands)
Rørdam 1859-63
Københavns
Diplomatarium
Københavns
Diplomatarium
5
Side
512
4
82
277
6667
1
153
201
278
4
132
126
4
179
186
1501 Kristiern Daa
Rørdam 1859-63
Københavns
Diplomatarium
278
1503 Sidsel Ovesdatter Lunge
Lindbæk, 1914
287
1505 Eskild Gøje
Lindbæk, 1914
287
1508 Peder Bille
Lindbæk, 1914
287
1509 Kristine Eriksdatter (Rosenkrantz)
Rørdam 1859-63
278
1514 Mogens Gøje
Lindbæk, 1914
287
1521 Præsten Peder Pedersen Toller
Rørdam 1859-63
278
4
256
56
269