Børn og stress! Lærer: Heidi Bech Roesdahl Peter Hegelund Fosgerau Fag. IIS forår 2012 Antal tegn. 25 301 Problemstilling. Hvilken betydning har stress for børns socialicering/identitetsdannelse.. Stresspåvirkninger i hjemmet. Stresspåvirkninger i institutionen 1 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Side 1 2. Problemstilling. Side 1 3. Hvad er stress? Side 1 4. Stressede børn i institutionen. Side 5 5. Stressede børn i hjemmet. Side 7 6. Identitetsdannelse hos barnet. Side 8 7. Den samfundsmæssige udvikling. Side 10 8. Konklusion. 12 2 Indledning. Det kan ramme alle, rig og fattig, rengøringsassistenten og erhvervslederen. Og ofte er det de mest pligtopfyldende, der bliver syge, det er oftest dem man hører om. Men hvad med børn? Skader det deres identitetsdannelse og socialisering? Mange vil spørge: ”Kan børn blive stressede? Er det ikke kun noget, der sker for fortravlede voksne?” Svaret er: ”Ja, børn kan blive stressede”. Jeg har for eksempel under mit sidste praktikophold i børnehaven Grævlingehulen iagttaget og undret mig over et par eksempler på at børn i dag virker mere omkringfarende, urolige, rastløse og ukoncentrerede -– altså stressede i den forstand, at alting bliver meget hektisk, springende, usammenhængende. Jeg syntes, stress er et interessant emne og ikke mindst udfordrende at fordybe sig i (der er desværre ikke meget forskning i det). Meget tyder på, at stress hos børn kan være foranlediget af en mere hektisk hverdag i hjemmene og i dagtilbud. Det er også et problem for samfundet, da vedvarende stress kan sætte sig som alvorlige kroniske lidelser. Problemstilling. Det får mig til at stille følgende spørgsmål.  Hvilken betydning har stress for børns socialicering/identitetsdannelse i og uden for institutionen?  Stresspåvirkninger i institutionen.  Stresspåvirkninger i hjemmet. Hvad er stress? Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vore følelser og tanker, eller udefra af f.eks. arbejdet. Forandringerne skyldes stresshormoner, som udløses, når vi er pressede. At flere og flere børn bliver syge af stress, skyldes ifølge Gideon Zlotnik1 politikeres, forældres, læreres og pædagogers stigende krav til børnene. Han kalder stress en virus, der har forplantet sig hele vejen ned gennem samfundet, og som nu har smittet ellers raske børn. Han siger også "Man fødes ikke med stress. Det er noget, man får, og jeg sammenligner det med børnehavebørn, der smitter hinanden med forkølelse eller røde hunde”. 1 Børn & unge 2003 nr. 25 3 Børn i dag kan ikke undgå at blive stressede, fordi hele det miljø, de færdes i samfundet, (forældrenes) arbejdsliv, familielivet, skolen og børneinstitutionerne - er ramt af stress, altså hos de personer, der omgiver børnene. Et eksempel: 34 % af børnenes pædagoger er ramt af stress! 2 Et andet eksempel: Over 50 % af lederne i dagtilbud er ramt af stress! 3. Med andre ord: Børnene er ”omgivet” af stressede personer. Og ind i mellem også af en stresset hverdag – for eksempel at den samme pædagog forlader en stue 30 gange – på én time! 4 Jeg har i forløbet med at skrive denne opgave været så heldig at kunne få et interview med Jeanett Bonnichen, ”Center for Stress”.5 Det, jeg var interesseret i at få uddybet, var de påvirkninger, vedvarende stress gør ved børn i 3-6 års alderen, både psykisk og fysisk. Af samtalen med Jeanett Bonnichen fremgik det, at de tegn, der viser sig psykisk, var, at barnet ofte vil få følelsen af ikke at slå til, få en selvundervuderende adfærd, og at det også ville ødelægge sin evne til at være ”til”. Barnet vil også have det utroligt svært i forhold til relationsdannelse med andre børn og ikke besidde evnen til at være nærværende. På den fysiske side opstår der typisk det, at der konstant frigives adrenalin, at der i blodet opstår et forhøjet niveau af fedt og sukker. Disse ting er yderst skadelige for kroppen, hvis det er en påvirkning over længere tid. Det vil medføre et stort unødigt slid på kroppens fysik, det gør man bliver mindre fysisk robust. Det kan på sigt medføre alvorlige kroniske lidelser. Stress er det engelske ord for spænding eller tryk6 indenfor den medicinske verden, og i den psykologiske verden er det noget, der bliver brugt til at beskrive reaktioner i kroppens organsystem, når denne bliver udsat for psykisk og fysisk pres. Det bliver beskrevet, at stress er en reaktion på, at vi udsættes for ekstra store fysiske, emotionelle eller intellektuelle krav. Hans Selye7, en af stressforskningens grundlæggere, beskriver kroppens fysiske reaktion, når den udsættes for pres. Han betegnede det som fire stadier:  Alarm  Modstand  Udmattelse  Restitution  2 CASA 2002 PLS Rambøll i undersøgelsen: ”BUPLs medlemmer under lup” 4 ”Kommunikation og samarbejde i personalegruppen”, side 109 5 Jeanet Bonnichen, Cand. Pæd. Psyk. Adm. Direktør i center for stress 6 Om børn og stress, Ylva Ellneby s. 26-27 7 IBID. 3 4 I dag viser den moderne stressforskning, at stress er en dynamisk proces hvor, individets evner sættes op imod de krav, omgivelserne byder på. 8 Derfor mener man, at forskellige mennesker kan reagere forskelligt, at stress kan udløses, blot fordi man føler sig truet, skyldes, at vore følelser også påvirker kroppens fysiske alarmsystem. 9 Disse reaktioner havde oprindelig det formål at indstille vores forfædre på en eventuel kamp, eller flugt fra noget, der var farligt. I den moderne tid er kravene ofte mere psykiske end fysiske, de strækker sig over længere tid, og kroppen har derfor en længere periode med et forhøjet stressniveau. Det er det, som påfører kroppen de alvorlige skader, som også Jeanett Bonnichen var inde på i interviewet. Stressede børn i institutionen. Bent Madsen beskriver i sin bog ”Socialpædagogik” om ”normalitet i daginstitutionens hverdagsliv10” De normalitetsforventninger, et barn mødes med, er pædagogernes forestillinger om det kompetente barn. Det forventes, at et barn skal kunne håndtere forskellige situationer i dagligdagen i institutionen. Bent Madsen kalder det for ”modsatrettede krav”11, at barnet skal kunne indrette sig efter institutionens særlige regler og de strukturer og den sociale orden, der måtte være på stedet. Modsat dette skal barnet vise selvstændighed, udvise vilje til, at man kan udfolde sig kreativt i forskellige legesituationer. Det, der ifølge Bent Madsen, er i spil er ”sociale koder”12, koder, der beskriver hvorledes et ”kompetent barn” skal kunne gebærde sig i hverdagen, forholde sig til de mange skift, der er i løbet af en dag. Hvis man kigger på et ”kompetent barn”, ville man forvente, at det er rimeligt selvhjulpet i mange situationer. Et barn, der ofte er i stresssituationer, kan måske ikke håndtere en hverdag på sammen enkle måde. Alene de skift, der er i løbet af en dag, kan virke som uoverkommelige for et barn, der er presset til det yderste. Skiftene i hverdagen i institutionen kan være alt fra en legesituation, der ikke bliver gjort færdig til barnets store frustration, til ”nu skal vi have samling, og dernæst skal vi spise”. Grunden til at barnet kan være presset kan være en hektisk hverdag i hjemmet eller fritiden, noget jeg vender tilbage til senere i opgaven. Et barn med stress vil ofte få en afvigende opførsel i forhold til det, man forventer af et normalt fungerende barn. Disse afvigelser kan vise sig som koncentrationsbesvær, aggressivitet over for andre børn og opmærksomhedsforstyrelser. 8 IBID. IBID. 10 Socialpædagogik, integration & inklusion i det moderne samfund. S. 124-128. 11 IBID. 12 IBID. 9 5 I min seneste praktik (Grævlingehulen) havde jeg det meget tæt inde på kroppen. En dreng på 5 år led af stress i en sådan grad, at man fra personalets side havde en så stor bekymring omkring drengen, at der var sendt flere indberetninger til kommunen. Der var igangsat hjælpeforanstaltninger til drengen og til familien. Drengens opførsel faldte så meget ved siden af de andre jævnaldrende børn i børnehaven. Han led meget af opmærksomhedsforstyrelser og havde ofte aggressive udfald imod de andre børn. I hjemmet havde han stort søvnbesvær og udviste også her aggressiv adfærd over for sine yngre søskende og i visse tilfælde også sin mor. Man skal huske, at fagpersoner har skærpet underretningspligt13 iflg. Serviceslovens § 153. Den siger følgende: ”Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udførelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage  At et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kap. 11  At et barn umiddelbart efter fødslen kan have behov for særlig støtte efter kap. 11 på grund af de vordende forældres forhold  Eller at et barn eller ung har været udsat for vold eller andre overgreb. De typiske adfærdsmønstre, man ser hos børn i 3-6 års alderen med stress, er følgende: Fysisk vold: Kradse, sparke, hive i håret, snuppe eller vriste legetøj fra andre børn, eller ødelægge deres leg. Det kan også være verbal vold: Barnet kan bande, skrige, bruge ukvemsord. Trods: Barnet kan nægte at spise, at få tøj på, barnet kan være utrolig længe om alting eller spiser unødigt langsomt. Det kan hos de små børn komme til meget kraftigt udtryk, specielt under måltiderne og renlighedstræning. Destruktivitet: Børn der slår, river ting i stykker, bider negle. Der bliver udsendt en række kampsignaler fra barnet, som de beskrevet ovenstående. Men hvad er årsagen til stress hos børn? Der sker mange ting i løbet af et børnehavebarns hverdag, noget der kan føre til problemer og konflikter. Det kan være de mange relationer, barnet udsættes for i løbet af dagen, mange voksne, der går og kommer gennem af en dag. Børnehaveforskere14 har peget på, hvilke risici barnet udsættes for ved stor udskiftning i personalet. En voksen, som barnet har tillid til, kan eventuelt flytte/finde nyt arbejde. Vedkommende erstattes af en ny, som også hurtigt forsvinder for barnet. Da holder det op med at knytte sig mere end rent overfladisk. Barnet lærer, at voksne kommer og går, så derfor er der en risiko for, at barnet ikke længere vil knytte sig til andre mennesker. Interessant er det, at Ingrid Pramling,15 har påvist at det i småbørnsgrupper er bedre med færre børn og færre voksne end flere børn sammen med flere voksne. For hvert 13 Håndbog om barnets reform, servicelovens § 153 Ylva Ellneby, om børn og stress s.37 15 IBID. S. 38 14 6 barn og voksen, der er i en gruppe, jo flere relationer skal det enkelte barn forholde sig til. Det kan betyde, at barnet kan udvise dårligt humør. Det kan give børn, problemer da de ofte i institutionerne befinder sig i områder med et konstant mylder af mennesker, f. eks i fællesrummet i en. En rapport, ”DIKE”16 , ganske vidst med lidt år på bagen, idet den er udfærdiget i tidsrummet 1992-1996 viser, at mange børn bliver syge af infektioner på grund af, at et større og større antal børn opholder sig på mindre og mindre plads. Desuden viser beregninger i den samme rapport, at et barns grad af sygelighed mindskes med 11 % pr. ekstra kvadratmeter, barnet får at bevæge sig på. Selvom rapporten er af ældre dato, kan den sagtens fortsat give anledning til overvejelser nutidige institutioner. Stressede børn i hjemmet. Der er fart på i hjemmene i dag, kalenderen er fyldt. Det betyder for barnet en øget risiko for at udvikle stress, fordi mange børn ikke har tid til ”at være”. Det er naturligt for forældre, at de gerne vil have, at deres børn har mange meningsfyldte og gode aktiviteter i fritiden. Et fuldt program giver jo et meningsfyldt liv! Eller er det i virkeligheden børnene, der skal realisere de voksens drømme? Mange faktorer kan spille ind og være stressfremkaldende for børn i hjemmene. En skilsmisse kan lande som en bombe midt i ”trygheden”. Barnet oplever pludseligt, at det, der skulle være en sikker base, går i opløsning. En sådan oplevelse er en kraftig provokatør for fremkaldelse af stress. Forældrene kan også komme ud for arbejdsløshed, hvilket kan betyde nedgang i forældrenes økonomi. Det kan så betyde at barnet kan blive trukket ud af institutionen, da forældrene ikke har økonomi til at betale for dagtilbuddet, hvilket vil betyde, at de relationer, barnet har dannet, bliver opløst. En travl dag giver mange sanseindtryk. Nogle af disse kan barnet ikke lagre selv og har måske brug for mors eller fars hjælp til det. Men desværre er der ikke tiden til det, så barnet går i seng om aftenen muligvis med en masse ubesvarede spørgsmål. Dette er også en udløsende faktor for stress. Kan barnet tage kampen op, eller vil det flygte? Ylva Ellneby17 siger: ”Børns tegn på kamp er aggression, der bliver en måde at udtrykke smerte og ulyst på”. Det er noget, som man sagtens kan iagttage i barnets institutionsliv. Barnet kan også vælge at flygte fra problemerne og de stressfremkaldende faktorer ved at lukke øjnene eller stikke fingrene i ørerne. Det er således en væsentlig faktor i barnets opvækst, at dets base/nærmiljø er sikker grund at bevæge sig på. 16 17 http://www.si-folkesundhed.dk/upload/beret92_96.pdf d. 06-03-2012 kl. 15.43 Ylva Ellneby om børn og stress. S. 60 7 Identitetsdannelsen hos barnet. Barnets identitet skabes i samspil med de mennesker og den verden, der omgiver det. Jo mere følelsesmæssigt eller betydningsfuldt noget er, desto mere indflydelse har det på skabelsen af det på identiteten. Forældre har i denne sammenhæng en meget stor indflydelse på dannelsen af barnets identitet. Selve ordet identitet stammer fra det latinske ord ”rod idem”18 som betyder ”den samme”. Når man taler om et individs identitet, fæstner man sig ved, at der er noget ved det menneske, som altid er det samme. Af det kan man konkludere, at man er sin egen individualitet, man har et typisk særkende, f.eks. væremåde, udseende, stemme, kropssprog, at der skal være en væsentlig kontinuitet i éns liv, selvoplevelse og selvopfattelse af ” i dag, i går og i morgen”. Identitet har også noget at gøre med den livsfortælling. Som man selv og andre personer fortæller om én. Livsfortællingen om et menneske er meget vigtig i forhold til f.eks. overdragelser imellem institutioner og offentlige myndigheder. Anthony Giddens19 mener, at det senmoderne20 menneskes identitet ikke vil kunne skabes endeligt, til forskel fra mennesker i det postmoderne21, samfund hvor identiteten var noget, man blev født ind i på grund af slægt eller andre sociale forhold. Identitet er ikke en fast størrelse, den kan være flygtig selv om den bør have en vis stabilitet. Den er sammensat og foranderlig. Man kan beskrive den som summen af de historier, man fortæller om sig selv, sagt anderledes: Barnet fremstår, eller præsenterer sig selv på én måde henne i børnehaven og på en anden måde derhjemme. I hjemmet taler barnet f.eks. med forældrene på én måde, mens man vil opleve, at barnet i andre sammenhænge vil tale på en anden måde. Det skyldes ikke, at noget f.eks. skal holdes skjult det ene eller andet sted, men fordi det er forskellige sider af barnet, der er på banen i de forskellige sammenhænge. Identiteten afprøves, udfoldes og vedligeholdes afhængigt af, hvilken social og kulturel arena barnet befinder sig på. Barnet sammenligner sig med og spejler sig i de andre og gør sig overvejelser ud fra den sammenhæng, det befinder sig i. Det får adgang til den indforståethed og sproglige kode, der bruges, og bliver på den måde medlem af fællesskabet. John Aasted Halse skriver i sin bog ”Børn og stress”22 et afsnit om faste normer og fast identitet. I dette afsnit beskriver han, hvorledes man før i tiden ikke var i tvivl om rollefordelingen i familierne. Det var noget, der på forhånd var fastlagt eller det, Anthony Giddens kalder den ontologiske sikkerhed23. Denne var noget, der skabte en 18 http://www.nozebra.dk/Kompetencer/Online-identitet.aspx d. 03-03-2012 kl. 17.30 Anthony Giddens: http://neft.dk/identitet.htm d. 03-03-2012 kl. 19.09 20 http://da.wikipedia.org/wiki/Senmoderne_samfund: d. 03-03-2012 kl. 19.15 21 http://da.wikipedia.org/wiki/Postmoderne . 03.03-2012 kl. 19.17 22 Børn & stress: S. 24-25 23 IBID. 19 8 sikkerhed for individerne i familien, ikke mindst for børnene. Børnene i det senmoderne samfund24 bliver påvirket på mange andre måder end før i tiden. De tre H’r Hvem er jeg? Hvad kan jeg gøre? eller Hvad skal jeg? er vigtige spørgsmål og har altid været det, navnlig for børn. Rollefordelingen er ændret. Før i tiden var det ikke op til det enkelte barn at skabe sin egen identitet. Som skrevet tidligere var rollemønsteret i familierne på forhånd fastlagt. I dag er identitetsdannelsen blevet et personligt anliggende for barnet. Denne større frihed for barnet, giver flere valgmuligheder, men også større vanskeligheder. Barnet skal have en stærk identitet, hvilket forventes i det senmoderne samfund. Man skal som barn/ung kunne håndtere de mange forskellige påvirkninger. I strømmen af informationer der er der ikke mange faste holdepunkter. Disse påvirkninger kan betyde, at børnene har brug for hjælp/støtte, da det senmoderne samfund ellers kan betyde en stressfaktor. Informationerne kommer i en så høj hastighed og er meget uforudsigelige. Alle disse oplysninger giver også en åbning for børnene til ”voksenverdenen”, noget barnet kan have meget svært ved at forholde sig til. John Aasted Halse skriver om ”Den omvendte forståelse”25. Han skriver, at den almindelige opfattelse af børns identitetsdannelser/erkendelser er, at de skal forgå i nærmiljøet, i familien. I dag sker det ofte i den omvendte rækkefølge, at børnene får de ”fjerne” informationer først, altså dem der ligger uden for de vante rammer. Nu vil jeg ikke idyllisere fortiden som helt perfekt, for det var den absolut ikke. At familien levede efter faste roller, fastlåste også familiens medlemmer i rollerne. Det kunne føre til en form for undertrykkelse. Man gik ud fra, at det var manden, der arbejdede ude, og at det var kvinden, der passede hjemmet og børnene. det ville møde stor modstand i det senmoderne samfund, da både mænd og kvinder forventer at kunne arbejde ude og tjene penge. Hvor meget identitet kan et barn i 3-6 års alderen nå at tilegne sig, når presset fra omverdenen bliver for stort? I hjemmet er der fart på om morgenen, der skal klargøres børn til institution, smøres madpakker, osv. Mange ting på kort tid. Barnet bliver i al hast afleveret i institutionen med et hurtigt kys på kinden af mor/far. Ny omstilling, nye ting at forholde sig til! En lang dag venter for barnet i institutionen, mange børn, larm, stressede pædagoger… Endelig fri og afhentning af mor/far, skal med på indkøb, skal lige nå gymnastik, aftensmad… Det er et programmet for mange børn i Danmark hver dag. Man skal dog huske at det ikke er alle familier der ”knækker” sammen på grund af de fortravlede hverdage. Heldigvis kan de fleste familier i det senmoderne samfund planlægge og priotere de daglige opgaver, således at man ikke bliver løbet over ende af stressfremkaldende situationer. 24 25 IBID. IBID 9 Den almindelige fortolkning af ordet ”socialisering” er, at det er en proces, hvorved et menneske/individ bliver klar til at fungere og leve i det samfund, som man er en del af. I denne proces tilegner individet sig de almindeligvis sociale, familiære, kulturelle, og religiøse normer samt evnen til social kognition.26 Man kan sige, det handler om individets tilpasning til samfundets normer, adfærd og love. Dette er den almindelige forventning til socialisering, men er man under et psykisk pres og er under konstante stresspåvirkninger, hvilke påvirkninger giver det så for barnet i forhold til socialisering? I sociale sammenhænge taler man om, at individet dannes/skabes i kraft af de relationer og roller, man er i eller de grupper og miljøer, man færdes i. Man kalder disse grupper og miljøer for sociale arenaer27. Vigtigheden af at børn får en velkonstrueret identitetsdannelse kan ikke understreges nok. Hvis individet under dets dannelse bliver udsat for vedvarende stresssymptomer, lider det et knæk, og dermed har man skabt grobund for det, Jeanett Bonnichen beskrev i afsnittet om ”Hvad er stress” Den samfundsmæssige udvikling. Der er i dag en tendens til, at de moderne forældre forventer, at deres børn laver noget, hvor de kan vise deres udvikling. Man forventer, at institutionerne viser vejen frem i form af nøje tilrettelagte skemaer. Overordnet set siger Dagtilbudsloven, at de pædagogiske læreplaner skal indeholde følgende temaer:  Alsidig og personlig udvikling  Sociale kompetencer  Sproglig udvikling  Krop og bevægelse  Naturen og naturfænomener  Kulturelle udtryksformer og værdier. 28 Dette er også et udtryk for, hvad samfundet, i dette tilfælde politikkerne lægger som retningslinjer for, hvad hvert individ skal igennem for at blive en god samfundsborger. Da de enkelte individers socialisering for en stor del varetages af institutionerne, er det derfor pædagogernes ansvar, at dette bliver opfyldt. Fra politikkernes side bliver der lagt pres på institutionerne som en produktiv virksomhed. Eksempler fra de seneste år er pædagogiske læreplaner, sprogtests og 26 27 28 http://www1.sdu.dk/Folkeuni/Program/Psykologi/F%202006/6104-2.htm d. 2-3-2012 kl. 09.42 Anthony Giddens, Engelsk sociolog: http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1317 D.26-2-2012 Dagtilbudsloven, afsnit 11. Kap. 2 § 8, stk. 2 10 børnemiljøvuderinger. Samtidigt med dette bliver institutionerne igen og igen udsat for besparelser. Færre hænder giver stresset personale, hvilket så igen smitter af på børnene. Så på den måde bliver institutionerne presset i bund for at indfri samfundets/politikernes og forældrenes krav. Der opstår på den måde modsatrettede forventninger, da institutionen og pædagogerne gerne vil indfri kravene, men ikke kan. Det kunne også hænde i fritidsaktiviteterne. Forældre i dag er ikke ontologiske tænkende29 i forhold til f.eks. institutionslederen. Forældrene er vant til at stille krav, og langt de fleste forældre begår sig fint i dette. Man ser mere på institutionerne i dag som et supermarked, hvor tendensen klart er ”Hvad får jeg for pengene?” en afspejling af det senmoderne samfund, hvor det er markedsøkonomien, der leder vejen30 Fra den postmoderne tid, hvor tankegangen i samfundet typisk var ontologisk orienteret, bliver denne tankegang i den grad udfordret i den senmoderne tid. Familiernes sammensætning er ikke, som man anså det i den postmoderne tid. Det er i det senmoderne samfund mere accepteret, at man glider uden for de normer og roller, der før i tiden på forhånd var stukket ud. Familierne i dag består ofte af skilsmissebørn, der er sat sammen med andre ”ligesindede”. Der er også i dag den mulighed, at ”forældrene” har samme køn, altså et homoseksuelt forhold, noget som var utænkeligt tidligere. Alt i alt bliver dagligdagen, som den var engang, udfordret i dag, og en lind strøm af informationer strømmer alle mennesker i møde. I 2012 har man let adgang til nyheder via internet og et stort udbud af tv-kanaler. Der er nu en kortere afstand imellem alle individer nationalt som internationalt. Politikerne har nu ikke så langt ud til de enkelte borgere i samfundet. Men det betyder også, at pædagoger og andre professionelle behandlere lettere kan ryge en tur igennem mediernes vridemaskine.31 Så nu, hvor medierne har megen magt, kan der lettere komme fokus på det man som individ foretager sig i samfundet, hvad enten man er barn i en institution eller en beslutningstagende politiker. Jeg vil ikke dømme, om denne samfundsudvikling som sådan er god, men kan blot konstatere, at samfundet hele tiden forandrer sig, og vi alle står over for nye udfordringer i vores hverdag, sådan har det været og sådan vil det blive ved. Når Giddens mener, at individet handler i vid udstrækning på rygmarven ud fra en praktisk bevidsthed32,og at trygheden i hverdagslivet33 er noget der er eksistentielt, så er det en tanke/teori, der kommer under et enormt pres. Når man ser på institutionerne i dag, altså hvilken rolle disse har i samfundet, må man konstatere, at hvor det før i tiden var et sted, man opbevarede børnene, imens mor og 29 Ontologi Betegnelsen på læren om det værende: Leksikon i sociologi, akademisk forlag 1. Udgave, 3. Oplag, 2005 http://da.wikipedia.org/wiki/Markeds%C3%B8konomi d. 06-03-2012 kl. 17.49 31 Socialpædagogen 2 marts 2012. 32 At tænke socialpsykologisk, Inger Glavind Bo. S. 38 33 IBID. S. 33 30 11 far var på arbejde, er der i dag nu er et sted, hvor det forventes og kræves, at børnene får en del af deres opdragelse og de basale færdigheder for at blive sendt videre op igennem uddannelsessystemet. I den henseende har de meget omtalte PISAundersøgelser34 også været med til at lægge pres på institutionerne, da man kan formode, at børns læseudvikling blandt andet er betinget af det sprogmiljø, de har mødt i vuggestue og børnehave. Der er i dag i det hele taget et øget fokus på, hvad f.eks. pædagogerne foretager sig i forhold til børnene i institutionerne. Konklusion. Aron Antonovsky35, skriver at vi alle bliver udsat for det han kalder ”stressorer”. Dermed mener han, er de store og små situationer, man ikke lige har en løsning på.36 Han mener desuden, at man er nødt til at håndtere disse dagligdags-problemer. Det kan være konflikter og/eller sygdom, noget som er den normale del af livet. Ydermere siger Antonovsky, at stress kan være positivt, da det giver os erfaringer. Et sundt menneske kan håndtere stress, men omvendt er man et usundt menneske, er man ikke i stand til at håndtere problemerne i dagligdagen, da sætter de sig som stress. Det betyder, at de kan blive til kroniske lidelser der truerer vores livskvalitet og helbred. At kunne håndtere stress som voksen er en ting. Man har sin livserfaring at trække på, noget som Antonovsky jo også hælder til. Jeanett Bonnichen, omtaler også dette i interviewet længere tilbage i opgaven. Men er man barn i en institution, hvor hverdagen er presset hårdt, vil jeg mene, det er en anden sag. Barnet skal forholde sig til sin egen identitetsdannelse, det vanskelige arbejde det er at begå sig i de forskellige sociale arenaer.37 Jeg vil mene at jo større pres, man bliver udsat for som barn, jo større er chancen for, at barnet vil afvige i forhold til det, man forventer af et normalt fungerende barn. Denne antagelse synes jeg, at Jeanett Bonnichen38 bekræfter i sin artikel ”Pædagoger, børn & stress”39 hvor hun skriver følgende: ”For børn gælder det, at de med deres endnu umodne hjerner har lettere ved at miste overblikket og sværere ved at forstå rationelle konsekvenser. Børn oplever, sanser og fortolker deres verden mere emotionelt end voksne gør”. Man kan frygte, at hvis barnet konstant er i en stresspåvirkning, kan dette påvirke ikke blot i nuet, men også i tiden fremover. Det kan betyde, at barnet evt. kan have svært ved indlæring, hvilket igen kan betyde alvorlige problemer ikke bare for skolegangen, men også for indlæringen af de basale ting, samfundet kræver, at det kan begå sig. 34 http://www.dpu.dk/pisa d. 6-3-2012 kl. 13.11 Amerikansk professor i sundhedssociologi 1923-1999 36 http://da.wikipedia.org/wiki/Aaron_Antonovsky#Stressorer D. 5-3-2012 kl. 17.34 37 http://neft.dk/socialearenaer.htm D. 5-3-2012 kl. 18.08 38 Jeanett Bonnichen Cand. Pæd. Psyk. Adm. Direktør i center for stress. 39 http://www.center-for-stress.dk/vidensbank/b%C3%B8rn_og_stress.asp D. 5-3-2012 kl. 19.53 35 12