Tilsyn, Hvidsø 12 juni 2013
NOTAT
Samt opsamling af viden, badevand, spildevand mmNatur & Miljø
Som opfølgning på spørgsmål vedr. evt spildevandspåvirkning af Hvidsø, blev
der foretaget tilsyn omkring søen d. 12. juni 2013.
Baggrund:
Juni 2010:Landsbyforeningen, v/ Bente Mehan (BM) har henvendt sig til kommunen, da de har observeret at søen er blevet mere grøn, og mener at en kilde
sandsynligvis kan findes fra tilløb fra nord og/eller forfodring fra karper.
Poul Norup (PN) fra Skoldnæsholm Skovbrug, har oplyst til kommunen at der
ikke er udlejet fiskeri i søen, men ved at der findes karper i søen, samt at der
fiskes fra broen ved Søholmskolen. Henvendelse til skolens pedel Michael Digelmann (MD), bekræftede at der fiskes og forfodres fra broen. Ringsted kommune, ved Eilif Byrnak (EBY) pointerede at der ikke må forfodres pga. forureningsfare, og MD ville tage initiativ til standsning af fodring fra skolens område.
2012:Landsbyforeningen v/ BM og Jens Chr. Elle (JCE), har fra PN hørt, at forureningen i Hvidsø sandsynligvis skal findes i kloakvand fra Hellehusene, og søger
aktindsigt hvis der er en sag (28. feb. 12). Rikke Søndergård (RSF) melder tilbage (2. marts 12) at der ikke findes nogen sag. Efterfølgende (19.marts 12) sender
JCE foto og kort med udløb der ifølge PN kan være en kilde til forurening.
Tilsyn juni 2013:
Beth S Lundholm (BSL), var på tilsyn omkring søen d. 12. juni 2013. En tur rundt
om søen gav indtryk af en sø uden tydelig påvirkning. Ingen ”grøn sump”, men
relativt klart vand med sigt på over 1,5 meter (målepindens længe, nedsænket
ved badebroen). Generelt var vandet klart langs den del rundt om søen der var
farbar. Der blev set åkander, og blomstrende vandaks, samt anden bundvegetation, småfisk mm. De tilstødende grøfter var enten tørlagte, sumpede eller havde
lidt, men klart vand. Perioden omkring tilsynet var dog tør, så generelt findes der
kun lidt vand i vandløbene.
Det var ikke muligt at lokalisere det omtalte rør som JCE har fotograferet.
Figur 1Sigt fra badebro
20-06-2013
Figur 2 Åkander
Teknisk Forvaltning
Side 1 af 3
Figur 3 Småfisk ved broen
Figur 4 "Bro" ved udløb/tilløb i NØ del
Badevand:
Hvidsø er et badeområde, hvor seneste måling fra maj 2013 af E.coli viste lave
værdier i forhold til den øvre grænse for god badevandskvalitet. Netop målinger
af badevandskvalitet ville forventes at kunne afsløre problemer med spildevandstilledning, så når målingerne viser god badevandskvalitet, er det vurderingen at
søen ikke bliver spildevandspåvirket i nævneværdig grad. Generelt har badevandskvaliteten været god i søen, med kun få prøver med let forhøjede værdier
de seneste 4 år, uden dog, at grænseværdien for udmærket kvalitet har været
overskredet.
Karper:
Der findes karper i søen. Karpers fødesøgningsadfærd med at mudre op i bunden for at søge føde, kan bidrage til dårlig sigt, ligesom det ved forstyrrelsen kan
påvirke plantesamfundet negativt. Ved fodring, kan denne form for næringstilførsel yderligere være årsag til periodevis dårlige sigt- og vandkvalitetsforhold i søen. Hvorvidt der fortsat udsættes og forfodres karper er uvist, og fodring fra skolens areal blev aftalt stoppet i juni 2010. Om der fra den hjemmelavede ”bro” i det
nordøstlige hjørne af søen, eller på anden måde er brugere af søen der udsætter
fisk eller forfodre, er uvist.
Spildevand:
Forsyningen er blevet kontaktet for at klarlægge om de kender til mulige spildevandskilder der fører til Hvidsø. De havde ikke oplysninger der peger på tilledning af spildevand til området. Det har været fremført at der kunne være en mulig
forurening fra den spredte bebyggelse fra Hellehuse. Der blev spurgt hos Forsyningen hvorvidt der var husstande beliggende på den sydlige del af Hellehuse,
der kunne tænkes at føre spildevand via gammelt dræn mod Hvidsø. Dette gav
ingen meldinger om defekte septiktanke/trixtanke. Det gamle markdræn, der ellers muligvis kunne tilføre søen kloakvand fra oplandet syd fra Hellehus, vurderes
derfor at være uden nævneværdig betydning for søens tilstand.
Geologi og opland:
Undergrunden i området består at et tykt lag ler, og den naturlige vandafstrømning fra Hellehuse går i retning syd/sydøst, altså IKKE i retning mod Hvidsø. OpSide 2 af 3
landet til Hvidsø består primært af naturarealer samt opdyrket landbrugsjord, så
heller ikke oplandet, vurderes der at være en kilde der kunne føre til nævneværdig påvirkning af området.
Samlet vurdering:
Ud fra tilsyn, sammenholdt med badevandsprofiler, kendskabet til fiskeri og forfodring, samt spildevandsoplysninger, gamle kort samt viden om jordbundforhold
og afstrømningsretninger, er det vurderingen, at forholdene i søen med periodevist grønt vand, ikke skyldes en specifik lokal spildevandspåvirkning.
En forklaring skal nærmere findes i en evt. opvækst af alger der fremmes i varme
perioder. I tilfælde af næringstilførsel fra f.eks. fiskefoder, fremmes væksten af
alger, ligesom en eventuel udsætning af fisk tilfører søen næringsstoffer i form af
mængde af fisk og deres fækalier. Den langsomme vandudskiftning i søen er
med til at ”holde på” næringsstofferne. Det betyder at en evt. næringspulje der er
ophobet i søen, måske over flere år, først skal opbruges, før søen igen kan blive
klarvandet som tidligere.
Beth Søeborg Lundholm
Miljømedarbejder
Ringsted Kommune
Side 3 af 3