1. No category

FANØ strategien
- fra strategiseminar til strategiplan og handling
14 03 2011
11CityDesign
Udarbejdet af Steffen Gulmann, direktør, adj professor CBS
FANØ strategien
14 03 2011
Formål
Med det formål at sikre Fanøs økonomiske vækst og dermed at fastholde grundlaget
for Fanøs selvstændighed har Fanø Kommune indledt en strategiproces som skal vise
vejen frem og hvorledes vejen skal betrædes. Det overordnede mål er således at
sikre at Fanø Kommune kan råde over en årlig indtægt på mindst kr. 150.000.000 –
målt i faste priser.
Fremgangsmåden
I marts 2010 gennemgik 11CityDesign sine iagttagelser og anbefalinger for Fanø som
en kommune hvor ”de kreative/resursestærke” udgør en usædvanlig stor andel af alle
erhvervsaktive i alderen 25 – 64 år. Det blev vedtaget at fortsætte dette arbejde
henimod en strategi hvor det store antal turister og de kreative spillede en hovedrolle
i kommunens udvikling.
I januar 2011 afleverede 11CityDesign rapporten hvor 19 ”magtfulde og
toneangivende personer” var interviewet om deres opfattelse af Fanøs situation og
fremtid. Sammen med en række andre analyser samt Fanøs Erhvervs- og Turistpolitik
(2007) var interviewundersøgelsen grundlaget for kommunalbestyrelsens strategi
seminar der blev afholdt den 2/3 marts 2011.
CityDesign modellen som nærmere gennemgås i bogen ”CityDesign – byudvikling
for borgere”, danner grundlag for arbejdsprocessen. Modellen er karakteriseret ved
at:
1)
være en holistisk model som forsøger at omfatte alt som har betydning for
udviklingen
2)
tage udgangspunkt i borgernes interesser
1
Kommunens
sjæl og værdier
Byrummet
Kommunens tilbud
Erhvervene
Magtstrukturen
Strategiske udfordringer
Borgerne
Turisterne
Infrastrukturen
City Branding
Dialogen
Kommunens omdømme
Kommunalbestyrelsens seminar havde til formål at samle Kommunalbestyrelsens 11
medlemmer om den hovedstrategi som skal drive Fanø fremad. På seminaret fremkom
en række kommentarer til udvælgelsen af de 19 informanter og det de stod for –
særligt at der var overvægt til erhvervslivet. Det er 11CD´s opfattelse at den
skævhed som nogen følte, blev rettet op i løbet af seminaret – særligt i lyset af at
undersøgelsens fokus var økonomisk vækst.
Fanø strategien er bygget op af en række elementer som tilsammen udgør kæden fra
Fanø visionen og til konkrete handlingsplaner som kan indlægges i budget og
kommuneplan.
Visionen:
hvad stræber vi imod?
Missionen:
hvad skal vi gøre ?
Den strategiske udfordring:
hvad er vi oppe i mod ?
Strategien:
hvad skal sikre væksten ?
Handlinger:
hvilke aktiviteter skal gennemføres
Organisering:
hvordan skal processen indrettes ?
2
Fanø visionen
Visionen er det vi stræber imod, det som skal gøre det særligt attraktivt at bo på
Fanø. En ledestjerne der skal trække i en retning. En vision bør kunne leve op til de
fleste af følgende krav:
- sige dig hvorfor du allerhelst vil leve dit liv på Fanø
- fortælle hvad der skal gøre det endnu bedre af bo på Fanø
- kunne accepteres af de fleste
- engagere de der driver udviklingen
- give inspiration til “hvad der skal gøres” og hvordan du kan være med
- være enkel af kommunikere til borgere og omverden
- kunne sammenfattes i en meget kort og let kommunikerbar udgave.
Det er for tidligt i processen at foreslå en konkret vision, men på grundlag af
interviewundersøgelsen, gennemgang af Fanøs historie (særlig sociologi/antropologi)
springer følgende frem:
Selvstændig, klarer sig selv
At det gode der er ved at leve på Fanø kan blive ved
Bæredygtig: Økonomisk, social, klima
At der må blive endnu smukkere
At Fanø er mere kendt
At Fanø til stadighed kan tiltrække turister og nye beboere.
Athen havde i sin storhedstid en enkel og smuk vision i form af et “borgerløfte”, som
måtte tiltrædes af alle dem, der var værdige til titlen “borger i Athen”:
“Vi vil efterlade denne by ikke minde og ringere, men større og rigere endda vi kom er”
Fanø missionen
Fanøs nuværende eksistensgrundlag kan kaldes missionen. Den er en samling af,
hvad de nulevende borgere har overtaget fra generationerne før og af Fanøs interesse
og engagement i det som Fanø står for og beskæftiger sig med. Missionen kan også
3
kaldes et øjebliksbillede, der udfordres af Fanøs dynamiske udviklingsperspektiv,
som det kommer til udtryk i den strategiske udvikling.
Fanø missionen er karakteriseret ved:
•
det maritime islæt i det meste: ordentlighed, ansvar, åbenhed og
bevidstheden om den maritime tradition hvor Navigationsskolen stadig er en
del af bevidstheden.
•
trygheden som givet af øens naturligt rammer og de sociale netværk
•
glæden ved og respekten for naturen
•
glæden ved de særlige bymiljøer med den karakteristiske
arkitektur
•
indretninger som er rettet imod at servicere turisterne.
•
at forandringer skal gå stille af.
Fanø missionen forekommer så velforankret at selv om mange føler at der er mulighed
for noget bedre, så skal det ikke ligge langt fra missionen/Fanø sjælen – og det skal
være meget velargumenteret.
Fanø er ikke set sted hvor man griber til noget nyt blot fordi det er nyt.
Råderummet for den strategiske udvikling er med andre ord ikke stort.
Den strategiske udfordring
Den strategiske udfordring er en sammenfatning af det der i særklasse er vigtigst for
at missionen kan opretholdes og for at Fanø kan bevæge sig i retning af sin vision. På
Kommunalbestyrelsens seminar var der konsensus om at Fanøs strategiske udfordring
kan formuleres sådan:
Fanøs økonomiske/administrative selvstændighed skal bevares ved at sikre
indtægter på mindst samme niveau som nu (ca. kr. 150.000.000) og vækst til at
dække stigende udgifter (sygdom/ sundhed)
Der skal skaffes “økonomisk råderum” til investeringer, nye projekter med udsigt til
indtægter – ca. 5.000.000 kr.
4
To kilder kan finansiere Fanøs økonomiske behov:
1: Beboerne
2: Turisterne
Det er dermed Fanøs strategiske udfordring at fasthold/tiltrække borgere og turister
på et niveau som er mindst som nu:
1.400 erhvervsaktive borgere
200.000 gæster/ 750.000 overnatninger.
Fanø strategien
På det strategiske seminar blev der præsenteret to væksttemaer som blev indgående
drøftet med det formål at give afsæt for Fanø strategien:
1: Det rene Fanø – oplevelser for livet (turister)
2: Fanø - her vil jeg leve (beboere)
Kommunalbestyrelsens drøftelser resulterede i at begge temaer måtte sættes i spil.
Ingen af dem var tilstrækkelige for at sikre et vækstgrundlag og de var stærkt
forbundne (turisterne skaber livsbetingelserne som er attraktive for borgerne:
færgeforbindelsen, butikkerne, restauranterne, festival, sommerlivet..) Borgerne
skaber det som er attraktivt for turisterne (husene, butikkerne, restauranterne, Fanø
stemningen.)
Der var imidlertid en erkendelse af at turisterne, mere end borgerne, er det der
sikrede væksten. Man anså det for mere sandsynligt til stadighed at kunne sikre
tilvækst af turister end af nye borgere.
Energi/klima/bæredygtighed var fremlagt som et underliggende tema som havde
relevans uanset om man vælger “Turister” eller “Beboere”. Kommunalbestyrelsen
mente ikke at bæredygtigheden skulle tillægges afgørende selvstændig betydning,
men at emnet passede naturligt ind i Fanøs måde at indrette sig på.
Herefter kan Fanø strategien formuleres sådan:
5
Fanøs mange gæster er betingelsen for, at vi kan gøre, det vi gerne vil. Derfor vil vi til
stadighed være kendt i omverden for det der er særligt ved Fanø og udvikle oplevelser
som giver gæsterne noget med hjem .
Fanø skal være et attraktivt sted at leve for aktive mennesker – også selv om de arbejder
på fastlandet.
Vi vil passe på vores enestående natur og vores smukke byer. Hver dag vil vi leve med
ansvar for at de der kommer efter os kan få det samme gode liv som vi har.
På Fanø værdsætter vi at kunne bestemme så meget som muligt selv, sådan at det svarer
til den livsform som vi har valgt. Vi vil indrette os så vi selv har det meste af det der skal
til for at nyde dagligdagen på Fanø. Det vi mangler har vi lige i nærheden - på
fastlandet og ellers må vi rejse længere væk – det er vi vant til. På Fanø er vi mentalt og
fysisk mobile.
Vores maritime historie gør os åbne overfor nye beboere, vores gæster og overfor
omverden udenfor Fanø. Vi tager godt imod andre. Fanøs mange foreninger inviterer til
et rigt kultur- og fritidsliv og sørger for at ingen behøver at være alene. Kultur- og
fritidslivet er en drivkraft på Fanø. Vi står sammen om det meste og viser ansvar for
hinanden og for os selv.
På Fanø har mange en god uddannelse. Det skal de også kunne få i fremtiden og på
Fanø vil vi sørger at de uddannelser vi har er blandt de bedste og for at tiltrække nye
uddannelser som passer til Fanøs borgere.
Fanø væksten sikres således (angiver igennem hvilke politikker):
- selv at kunne bestemme det meste (alle med giver energi)
- at Fanøs særlige karakter/værdier bevares og at Fanø bliver kendt for dem
(økonomi, branding, frikommune)
- at der skabes attraktive bosætningsmuligheder for kreative tilflyttere (boligudbud,
arkitekturpolitik,)
6
- at sørge for at Fanø er selvforsynende med det meste (erhvervspolitik, investeringer,
branding)
- at vi anerkender kultur- og fritidsliv som drivkraft ( fritids- kulturpolitik, branding)
- at der er gode uddannelser på Fanø og i nærheden (uddannelsespolitik)
- at der konstant investeres i at gøre familieturismen mere attraktiv (turistpolitik som
drivende for arbejdspladser- turistpolitikken opgraderes som den i særklasse vigtigste
erhvervspolitik)
- udvikling af bæredygtighed i alle tre betydninger (erhvervspolitik,klima/energi
branding)
Fra strategi til handling
Strategisk ledelse handler om at være overbevist om at man gør det rigtige fordi det
er veldokumenteret i forhold til vækst og fordi det passer til Fanø. Men det handler
også om at fokusere på få områder, som mere end andre enten står i vejen for
væksten eller kan bidrage med at væksten kommer i gang. På strategiseminaret blev
der drøftet et stort antal initiativer som kunne føre Fanø i retning af vision og strategi.
De var alle gode for Fanø, men der var enighed om at Fanø kommune skal prioritere
de handlinger som med størst sandsynlighed kan føre strategien frem til vækst. Der
skal med andre ord prioriteres. 11CityDesign vil anbefale at prioriteringen sker ved
at anvende følgende prioriteringskriterier:
1. Skal være til gavn for mange. Mere end halvdelen af borgerne skal forventes
at se positivt på projektet.
2. Skal vinde positiv genklang hos borgere/erhvervslivet. Projektet skal ikke kun
opfattes positivt – borgerne skal udtrykke glæde ved at det gennemføres.
3. De skal være glade for det der sker.
4. Der skal være god sandsynlighed for bred politisk accept.
5. Skal gerne give en gammel/tilgroet debat nyt liv så der kan fremkomme nye
synspunkter.
7
6. Skal kunne gennemføres indenfor 1 – 4 år – eller i alt fald være påbegyndt i
den periode.
7. Skal tydeligt underbygge strategien – være et godt eksempel på hvordan
strategien realiseres.
8. Skal være økonomisk ansvarligt. Det skal kunne sandsynliggøres hvordan
initiativet kan finansieres (investering og drift) og hvordan det vil bidrage
positivt til Fanøs økonomi.
Det er Kommunalbestyrelsens opgave at udvælge og at prioritere de handlinger/
aktiviteter/ investeringer som skal virkeliggøre strategien sådan at Fanø bevæger sig
i retning af visionen. Nedenstående skal derfor ses som et katalog, baseret på
resultaterne fra Kommunalbestyrelsens strategiske seminar. Kommunalbestyrelsen
skal nu udvælge de aktiviteter som nærmere skal behandles af Forvaltningen frem til
den 23. juni hvor en masterplan skal foreligge.
Der er tale om følgende:
1. Mere gnidningsfri færgeforbindelse – særlig for pendlere.
2. Udvikling af familieturismen – nye koncepter for oplevelser, særligt med henblik
på unge
3. Et smukkere Fanø – arkitekturpolitik
4. Branding Fanø – at gøre Fanø mere kendt
5. Fitness/wellness – til beboere og turister
6. Fanø energi huset – isolering, ombygning af fredede/bevaringsværdige huset
7. Fanø hotellet – det intime, charmerende kongressted
8. En ny attraktion 1 – Fanø drage oplevelsen
9. En ny attraktion 2 – Fanø og Vadehavet
10. En ny attraktion 3 – bio/kulturhus samlingssted
12.Finansiering – Fanø (Havanna modellen)
1. FANØ Færgen.
Færgefarten er den rigtige forbindelse til Fanø. Ingen ønsker en bro/dæmning som
Rømø.
8
Men særligt for de mange pendlere som er forudsætningen for Fanøs eksistens som
selvstændig er den måde som færgefarten foregår på ikke tilfredsstillende og
formodes at være en barriere for potentielle kreative tilflyttere.
Med “forbindelse” tænkes ikke kun på de 12 minutters overfart, men på hele
rejseoplevelsen fra udgangspunkt til rejsemål og omvendt (med fokus på tilknytning
til færge og færge). Altså tilknyttet offentlig transport, venteforhold, parkering,
tilkørselsforhold, hyppighed over døgnet, priser, service…
Løsningsforslag:
Der gennemføres en brugerorienteret analyse efter analyseformen “design thinking”
hvor brugerne interviewes og observeres under vejs. Resultatet bliver forslag til
konkrete forbedringer med visuelle eksempler (indretning af venterum, tilkørsel,
parkering etc..).
Analysen gennemføres i samarbejde med Fanø Færgen
Tid og økonomi:
Analysen gennemføres i april/maj
Honoraret til tilrettelæggelse, interviews, visuelle løsningsforslag (ikke konkrete
forslag til rejseplan, parkering, indretning af lokaler, parkering etc..) anslås til kr.
150.000 såfremt Fanø Kommune selv kan bidrage med interviewere som instrueres af
11CityDesign
Det forventes af Selskabet bag Fanø Færgen bærer en væsentlig del af
investeringerne
Forventet udbytte:
At færgeforbindelsen opleves/kan markedsføres som den problemfrie forbindelse til
Fanø og at den kan bidrage til at øge antallet af tilflyttere og endagsturister.
2. Udvikling af familieturismen – særligt for børn/unge
Fanø er familieturisme. I interviewundersøgelsen og ved selvsyn konstateres en
mangel på aktiviteter for børn (ud over skovlegepladsen) og unge. Ikke så meget
9
indretninger, men mere oplevelser. Det svarer til situationen i Legoland og andre af
verdens attraktionsparker:
Man kommer tilbage fordi man har gode erfaringer, men forventer noget nyt. Det nye
anvendes aktivt i markedsføring/branding.
Løsningsforslag:
Der indsamles inspiration fra andre steder i verden hvor der er centre for
familieturisme i nærheden af vand. (F.eks. La Santa Sport, mv.) Der aflægges
eventuelt besøg. Stederne skal udvælges så det der sker ikke direkte kan kopieres
(det bliver altid en ringe løsning fordi sted/situation er en anden) Udviklingen foregår
i en gruppe med deltagere fra Fanø turisme og en konsulent udefra.
Tid/økonomi:
Der sigtes imod at afprøve mindst et koncept i sommeren 2011 og at generere en
kvalificeret idébank på mindst 10 koncepter som gradvist kan gennemføres således
at der hvert år kan tilbydes mindst 2 nye koncepter.
Omkostninger:
Til gruppens drift, indsamling af oplysninger, konsulentbistand Kr. 30.000
her ud over må der regnes med finansiering af fortrinsvis drift af de aktiviteter der
udvikles (naturvejleder,” tropsfører”, …) samt materialer.
Forventet udbytte:
Endnu større lyst for turister for at komme tilbage til Fanø. Branding.
3. Et smukkere Fanø – arkitekturpolitik.
De to bysamfund og naturen er Fanøs væsentligste attraktioner. Dermed bliver det
afgørende for både bosætnings og turisme at de værdier som kommer til udtryk i
byerne (kulturarven, bygninger, gadeforløb, pladser, udkig, belægninger, skiltning,
inventar etc..)til stadighed udvikles sådan at de fremstår som eksponenter for det er
er særligt værdifuldt for Fanø.
10
Løsningsforslag:
Der udarbejdes en brugerorienteret arkitekturpolitik baseret mere på vejledning end
på restriktioner. Arkitekturpolitikken lægger op til at øge beboernes og
håndværkeres viden om mulighederne. Det sker igennem eksempler, oplæg til
workshops etc..Arbejdet med arkitekturpolitikken sker i tæt samarbejde mellem
ekstern rådgiver – f.eks. 11CityDesign – og forvaltningen på Fanø.
Tid/økonomi :
Arkitekturpolitikken vil kunne færdiggøres på ca. 2 måneder hvis Fanø Kommune kan
stille kapacitet til rådighed.
Honoraret til rådgiver vil være på omkring 150.000 kr.
Forventet udbytte:
Et smukkere Fanø hvor bygningstraditioner overholdes og hvor der kan finde en
planlagt forskønnelse sted – den omfatter både bygninger og landskab.
Arkitekturpolitikken giver brugerne et værdigrundlag at arbejde ud fra, og dermed
en stærk fornemmelse af hvilke initiativer der bør fremmes, og hvilke der bør holdes
tilbage. Arkitekturpolitikken bidrager til en lettere sagsgang imellem den der
skalbygge og Kommunen. Arkitekturpolitikken er et praktisk redskab som
kommunens politikere og administrative apparat kan bruge helt konkret i det løbende
byudviklingsarbejde.
4. Branding Fanø
Blandt Fanøs primære turistmålgruppe – nordtyske familier – er Fanø godt kendt
(ca. 40 % - Rømø 48%) men kun ¼ af de der kender, overvejer at tage til Fanø.
Vi ved ikke noget om kendskabet til Fanø blandt potentielle tilflyttere, men forventer
at det er beskedent – og sandsynligvis aftager med afstanden fra Fanø.
Fanø har ingen brandingpolitik og hver aktør går sine egne veje.
Fanø er en lille ø i det store Vadehav hvor flere store kommuner har erklærede
interesser.
Fanø skal passe på ikke at “drukne i Vadehavet.” Fanø indgår i en række andre
turistmæssige forbindelser (VisitDenmark, regionen …). Det er utvivlsomt godt at
11
Fanø er med i det meste, men hvis ikke Fanø kan tegne en klar profil, er der risiko for
at det særlige ved Fanø bliver udvisket.
Løsningsforsalg:
Kommunalbestyrelsen nedsætter en “brandinggruppe” der får til opgave at
fremkomme med et forslag til mål, midler, tid og økonomi samt processen. Der
tilknyttes ekstern konsulent med dokumenterede erfaringer “placebranding” til
gruppen. Der lægges vægt på at inddrage alle der kommunikerer på og ud af Fanø i
gruppen således af omkostningerne til den løbende branding kan holdes nede fordi
FANØ som branding blive en del af alle aktørers kommunikation. Der vil være tale om
både intern branding (vendt imod borgerne) og ekstern branding. Det “manifest”
som blev nævnt på strategiseminaret vil være et vigtigt element i Branding Fanø.
Tid/økonomi:
Forslaget kan udarbejdes indenfor 1 måned efter brandinggruppen er nedsat.
Investeringen i branding (organisationen, design, argumentation etc..) forventes at
ligge på omkring kr. 400.000. Til den årlige drift forventes et budget på ca. 500.000
kr.
Fra arbejdet indledes vil starten på branding afpasses til sæson 2012.
Forventet udbytte:
Underbygge “fælles fodslaw” på Fanø.
Bedre kontakt til nuværende turister. Bedre tilgang af nye turister.
Bedre kontakt til potentielle tilflyttere og erhvervsliv udenfor Fanø.
5. Fanø Fitness/wellness
På Fanø gør man meget ud af en sund livsstil (nyeste undersøgelse fra Regionen) –
hele livet. Fitness og wellness er en del af behovet hos den moderne turist. På Fanø er
der intet sted der lever op til behovet og såvel unge som ældre tager til Esbjerg for at
pleje kroppen (og sjælen).
Løsningsforslag:
12
Det undersøges om en af de store Fitness kæder vil åbne et sted i Nordby.
Undersøgelsen kan ske ved at Fanø Kommune henvender sig til kæderne. Fitness /
wellness skal realiseres uden kommunal driftstilskud/garanti.
Tid/økonomi:
Undersøgelsen skal være færdig på 3 måneder.
Forventet udbytte:
Det bliver endnu mere attraktivt at leve på Fanø.
Et mødested for alle aldre
Til turister
Brandingværdi.
6. Fanø energihuset.
Energipolitik/klima prioriteres højt på Fanø. De gamle smukke Fanøhuse er ofte
fredede eller bevaringsværdige. Det gør det vanskeligt at gennemføre effektive
energibesparende ændringer i den bestående boligmasse.
Løsning:
De der har særlig interesse i at være leverandører til energirenovering af Fanø huse
(Arkitekt, ingeniør, Sparekasse/bank, fjernvarme .. inviteres til møde hvor konceptet
“Energirenovering af gamle huse” fremlægges af rådgiver og Realdanmarks særlige
kompetente på området. Det vurderes om der er interesse for at gå videre med et
udviklingsprojekt der sigter imod at opbygge særligt kompetence for
energirenovering af bevaringsværdige/fredede huse. Ikke kun med henblik på Fanø,
men som eksport til fastlandet.
Hvis der konstateres interesse udarbejdes projektplan – herunder særligt mål, tilgang
af kompetencer/viden, samarbejdsform og økonomi.
Tid/økonomi:
Det indledende møde planlægges/afholdes i foråret 2011.
Såfremt der konstateres interesse sigtes imod igangsætning af projektet – herunder
kontakt til 5 interesserede prøvehuse – i løbet af efteråret 2011.
13
Hvis Fanø Kommune alene kan overkomme opgaven forventes ingen udgifter i første
fase.
Ønsker Fanø Kommune ekstern bistand til planlægning og gennemførelse af møde må
er påregnes et honorar på ca. kr.35.000
Forventet udbytte:
En ny erhvervsniche med meget gode vækstmuligheder.
Energibesparende huse på Fanø
Branding.
7. Fanø kongres og hotel.
Med Nordby Kro og Sønderho Kro har Fanø to gode overnatningssteder. Kapaciteten
er imidlertid begrænset og der findes ikke tidssvarende faciliteter for afholdes af
konference/kongres for op til 50 personer – og slet ikke udenfor sæsonen. Dette
begrænser Fanøs muligheder som attraktivt for turister “udenfor sæsonen” og større
arrangementer (se f.eks. Sild hvor EU holder møder)
Løsning:
Der udarbejdes et “feasability study” som undersøger om der er økonomisk grundlag
for at drive et ”hotel/konferencested”. Ud over at tage stilling til økonomien skal der
gives motiverede forslag til placering og størrelse samt konceptet.
Tid og økonomi:
Der tages beslutning om gennemførelse af feasability study, herunder krav til metode
og resultater. Kun hvis resultatet tegner stærkt positivt sker der herefter henvendelse
til relevante forretningspartnere. Prisen for et feasability study forventes at andrage
200.000 kr. – 400.000 kr. – afhængigt af leverandøren.
Alternativt kan Fanø Kommune scanne markedet og kontakte potentielle
samarbejdspartnere – eventuelt med bistand af ekstern rådgiver. Honoraret til denne
fremgangsmåde vil ligge på mellem 50.000 kr. – 100.000 kr.
Forventet udbytte:
14
Øget turisme – også udenfor sæsonen. Resursestærke turister.
Branding
Mere liv på øen
Jobs.
8. En ny Fanø attraktion 1) – Fanø Drage Center
Drager, strand og sommer hører sammen. Drager er smukke, opsigtsvækkende, sjove
at sætte op. Børn kan selv bygge en drage og få den til at flyve. På Fanø er der hele
to dragefestivaler – men ingen steder hvor man kan køberen drage, lære at bygge
den, få den repareret eller hvor man kan møde andre dragefans.
Løsningen:
Fanø skal være hele Danmarks drage center. Festivalerne er der. Nu skal der skabes
et “drageoplevelsessted” med: Køb af drager, lære at bygge sin egen drage (under
et ferieophold), lære avanceret drageflyvning, udstilling af særlige drager,
studiekredse med drager som centrum …..Fanø Drage Center skal hvile i sig selv,
men startes op af Fanø Kommune der skal finde et sted hvor det kan ske (skal meget
gerne være synligt fra hovedgaden fordi drager er – undskyld mig, dragende). Det
skal startes og drives af frivillige på Fanø – eventuelt med ekstern hjælp fra særlige
kyndige – men fra starten med et klart kommercielt sigte sådan at Centeret kan
udvikle sig og ikke bliver til en indadvendt interesseorganisation. Der er en del
inspiration at hente udenfor Danmark f.eks. Washington state og Nantucket Island (the
Kite man)
Tid/økonomi:
Fanø Drage Center skal være klart i sommeren 2012.
Hvis Fanø Kommune selv kan starte projektet og følge det til det lever, vil der ikke
være nævneværdige udgifter – ud over eventuelle udgifter enten til studietur eller
særlig ekspertbistand. En ramme på kr. 30.000 bør dække.
Hertil kommer eventuelle startarrangementer som f.eks. huslejefri/nedsat husleje i en
periode.
Forventet udbytte:
15
Større turistoplevelser (for alle aldre)
Liv i byen
Branding der understøtter de to festivaler
9: Ny attraktion 2): FANØ og Vadehavet
Naturparken Vadehavet har stor bevågenhed og kendskabet til Vadehavet er stort
blandt Nordtyske turister. De omliggende kommuner ser alle Vadehavet som en
væsentlig del af deres attraktion overfor turister. Vadehavet udgør både en potentiel
mulighed og en trussel for Fanø. Muligheden ligger i at gøre Fanø til centrum for
Vadehavsoplevelsen. Truslen i at indsatserne fra de store kommuner omkring får Fanø
til at drukne.
Løsning:
FANØ skal indtage en central plads i Vadehavsorganisationen og i den
markedsføring /branding der må forventes. Derudover skal der på Fanø markeres at
Fanø ligger i Vadehavet. Det skal ske ved at etablere et udgangspunkt for “oplevelse
af Vadehavet” . Et sted hvor man kan lære om Vadehavet og hvorfra der udgår ture
enten på egen hånd eller med naturoplever.
Vi kender ikke nok til Vadehavsorganisationen som den tegner sig i dag eller til de
initiativer og økonomiske muligheder der opstår. Men vi vil fastholde de to aktiviteter
som nævnt: Central placering i organisationen samt et “Vadehavssted” på Fanø.
Tid/økonomi
Kan først afgøres når der foreligger nærmere oplysninger om Vadehavsplanerne.
Forventet udbytte:
Tilgang af turister – også udenfor sæsonen
Branding
10. Bio/kulturhus samlingssted
En god biograf er et af de vigtigste kulturelle samlingspunkter – for alle. Fanø har en
charmerende biograf for kendere. Biografen står, som alle andre biografer, overfor
udskiftning til digitalt udstyr. Det vil være et alvorligt tilbageslag for Fanøs
16
attraktivitet, særligt for borgere og potentielle tilflyttere, hvis biografen i fremtiden
ligger i Esbjerg. Det ville flytte noget af det spinkle liv der er på Fanø – væk fra Fanø
Løsningen:
I forbindelse med ny teknik kan Fanø bio omdannes til det aktive
”kulturhus/samlingssted” hvor man kan se film, mødes, spise lidt (gerne ved frivillig
kraft som f.eks. i Sønderho hvor der kommer ca. 100 mennesker de fire gange om året
hvor der er fællesspisning) se film og være sammen. Det ville kunne kompensere for
de noget uoverskuelige åbnings/lukketider på Nordbys cafeer/spisesteder – særligt
”uden for sæsonen”.
Arbejdet med “Fanø Kultur Bio” tænkes fortsat i det nuværende regi som selvejende
institution – evt. med ekstern rådgivning fra steder hvor et lignende projekt er
gennemført (f.eks. Kanten i Faxe By)
Efter investeringerne i ny teknik/ ombygning skal biografen og mødestedet, kunne
hvile økonomisk i sig selv.
Tid/økonomi:
Den digitale teknik forventes indført senest 2013 hvorfor Fanø Bio projektet må være
færdigt til denne tid. Det forventes at udgiften til ny teknik alene vil andrage omkring
500.000 kr. Fra andre mindre samfund hvor der i dag er en biograf (f.eks. Stege og
Præstø) ved vi at arbejdet med at skaffe finansiering udenfor den det statslige tilskud
på ca. 200.000 kr. allerede er i gang. Herudover søges om kommunalt tilskud, tilskud
fra filmselskaber og fonde, pengeinstitutter samt tegning af folkeaktier.
Det anbefales at der i løbet af 2011 udarbejdes et forslag til “det nye
biograf/kulturhus” herunder især hvad der skal ske på stedet og hvordan det skal
drives.
Når grundlaget for den fornyede biograf/kutlurhus foreligger skal der omgående
søges om finansiering fra alle til tilgængelige kilder.
Forventet udbytte:
Styrke fællesskabet på Fanø
17
Gøre det endnu mere attraktivt at bo på Fanø
Styrke turismen (børneforestillinger ..)
11. Finansiering: Fanømodellen
For at konstant at kunne udvikle FANØ sådan at det økonomiske grundlag er sikkert,
vil det være nødvendigt at gennemføre en række af ovennævnte aktiviteter i de
nærmeste år – og til stadighed at kunne udvikle nye. Der til kræves et økonomisk
råderum som ikke findes i dag. 11CityDesign vil som udgangspunkt mene at det
nødvendige beløb ligger på mellem 3 og 5 mio. kroner.
Løsningen:
Som det fremgår af overstående forslag til handlinger så er en del aktiviteter
investeringskrævende i en periode, hvorefter de overgår til selvstændig finansiering.
Alle forslag er til gavn for Fanøs gæster og selvsagt også for Fanøs borgere. På linje
med den udvikling der lige nu finder sted i en række lande, byer og steder1,
anbefaler 11CityDesign at Fanø Kommune udvikler sin egen model (f.eks. i
forbindelse med frikommuneordningen) hvor Fanøs gæster betaler bidrag til Fanøs
glæder og for at Fanø til stadighed kan være leveringsdygtig i gode oplevelser. Der
er med andre ord ikke tale om en “turistskat”, men om en betaling for en ydelse af
særlig værdi. Det som gæsten får for pengene skal tydeligt kommunikeres. Både det
som gæsten får nu og om planerne for de kommende år. Fanø modellen bliver en del
af Fanøs branding og sandsynligvis kan blive en foregangsmodel for dansk turisme.
Organisering
Hvordan skal så strategien og handlingsforslagene bringes fra stadiet ”gode
sympatiske projekter” til handlinger som sikre at det bliver til glæde for Fanøs
borgere og gæster?
På strategiseminaret var der udtalt enighed om, at ”så mange som muligt skal være
med og helst alle”.
1
Rom opkræver hotelgebyr, Frankrig det samme, Østrig det samme, Det koster at komme ind i en Italiensk
Naturpark, …..
18
Fanø borgerne og Fanøs faste gæster som har hus på Fanø og som er kommet på øen
i generationer er tilsammen nok en af de mest magtfulde samling mennesker vi har i
Danmark. Tilsammen udøver de magt indenfor politik, uddannelse, kunst, fonde,
kultur og meget mere. Kan man få de mest indflydelsesrige til at arbejde sammen
med kommunalbestyrelsen for Fanø strategien, så vil den, med meget stor
sandsynlighed kunne realiseres – og mere til. samarbejde, fælles-fodslaw bliver en
hovedopgave. Der skal skabes en klar opfattelse af hvem ”vi” er der vil lægge
engagement og kræfter til.
11CityDesign anbefaler at det sker igennem et Udviklingsselskab: ”Fanø Udvikling”
som, med kommissorium fra kommunalbestyrelsen, får til opgave at søge de udvalgte
projekter realiseret som beskrevet i den masterplan som forventes færdig den 23.
juni. Vi anbefaler at det sker i en organisation hvor en styregruppe får det centrale
ansvar og hvor de enkelte projekter bemandes med borgere som brænder særligt for
et emne og som kan udøve den nødvendige ”magt” – forudsætningen for at et projekt
kan blive til noget. Princippet ses af modellen nedenfor:
Drageoplevelsen Arkitekturen Styregrupe Fanæø modellen færgen 19
Den virkelige verden vil tegne anderledes. Der vil f.eks. være væsentligt flere
grupper der har lyst til at bidrage, men ikke flere end at de kan koordineres med
sikkerhed. Der skal fokuseres på det væsentlige (se prioriteringskriterier)
Styregruppen tænkes bemandet med mellem 5 og 9 medlemmer. Formanden skal
ikke være politiker, men en person som anses for at være neutral og med betydelig
erfaring, godt omdømme og autoritet (det er en betingelse for at kunne forvente
midler fra en række fonde).
Borgmesteren bør være næstformand så den politiske forankring er sikret og
styregruppen skal tilsammen repræsentere de interesser der er i spil. Styregruppens
medlemmer er godkendt at kommunalbestyrelsen og gruppens kommissorium er
udformet kommunalbestyrelsen.
Kommunaldirektøren er gruppens sekretær og forvaltningen er hele projektets
sekretariat.
Det vil kræve en særlig arbejdsindsats for forvaltningen at skulle være sekretariat for
processen. Vi ved at ildsjæle stiller krav og sjældent er helt tilfredse med den
betjening de får. Der skal også være kapacitet til at foretage beregninger, vurdere
lovgrundlag, indkalde og organisere møder samt ikke mindst at holde live i processen
og sørge for at den bliver på sporet. Kommunen må kunne afse resurser til dette
arbejde.
Turismen er indgangen til de fleste projekter – men udførelsen skal ske indenfor
kommunens fagsektorer (plan, økonomi, fritid/kultur…). For at bevare fokus og for at
forenkle sagsforløb anbefaler 11CityDesign at der knyttes helt tætte bånd imellem
kommunen og turismen sådan at den nødvendige strategiske ledelse kan udøves.
Styregruppen nedsættes når masterplanen og kommissorium foreligger.
Projektgrupperne nedsættes efter sommeren – medio september.
Notat 11CityDesign 20 of 27
Videre:
Ovenstående er det grundlag hvorpå Fanøs Kommunalbestyrelse skal godkende
strategiens indhold og hvordan strategien skal udmøntes i handlinger og organiseres.
Det er det arbejdsgrundlag som Fanøs forvaltning nu skal anvende for at kunne
udarbejde masterplanen som i detaljer beskriver strategi og de handlinger som
Kommunalbestyrelsen har besluttet – og som skal behandles den 23. juni.
11CityDesign, marts 2011
Fanøstrategien_140311.docx; 14. marts 2011
21 of 27
Bilag:
Sammendrag fra
Kommunalbestyrelsens Strategiseminar 2-3 marts 2011
Konklusion på seminar 02 og 03 marts Fanø.
Spørgsmål dag 1:
”Hvilke af de to temaer ( bosætning eller turisme) foretrækker i og hvorfor – eller måske et nyt tema –
check det imod ” krav til tema ”.
Gruppe 1: ikke enige – bosætning og turisme kan ikke separeres. Overordnet har gruppen valgt temaet
turisme, fortolket som : ”Havanna afgiftsmodellen ”. Hvis dette ikke kan lade sig gøre så bosætning som
tema. Bosætning + branding + øget beskatning skal danne grundlag for øget vækst og udvikling af
turismen.
Gruppe 2: har valgt temaet turisme/bosætning.
” Bæredygtighed/klima/energi miljø er en del af både turist- og bosætningstemaet.
1.
2.
Mener I at det er meget betydningsfuldt, betydningsfuldt eller ikke særligt betydningsfuldt i
forbindelse med det tema som i har valgt og hvordan kan klima/energi understøtte temaet?
Hvilke konkrete tiltag på energi/ klima området skal sættes i gang og hvornår?”
Gruppe 1: Vi passer på naturen direkte og indirekte, bæredygtighed, økologiske indkøb, ren ø, Blue
ocean modellen, Nordby og Sønderho skal være bilfri byer. Vandrestier, cykelstier, naturshelters ,
gåsehuller, havnen, Sønderho strandsø. Masteruddannelse i naturvejledning. Fanø energihuset, uddanne
håndværkerne i energirigtigt byggeskik.
Holde momentum med fuld power i 5 år, det er hovedopgaven.
Gruppe 2: CO2 neutral, ren ø, vedligehold, de 10 bud i sommerhusene, cykelstier, klimapolitik.
Håndværkeruddannelse med fokus på energi. Forbrændingsanlæg.
” Plukke de lave frugter først” og igangsætte det der er muligt inden sommerferien.
”Hvilke forandringer ser du i forhold til i dag ?( fysiske, organisatoriske)
Giv fem forslag til hvad der er vigtigst for at jeres tema kan realiseres ?
Hvilke forhindringer ser i for at jeres tema kan realiseres ?
Giv en tidsplan for temaets gennemførelse.
Hvilke ”milestones” og hvornår de skal passeres?
Gruppe 1: ( det der stod på tavlen)
Det overordnede mål er vækst. 5 millioner ekstra om året.
Midlet er ” Havanna modellen”, hvor der opkræves et beløb pr overnattende turist for brug/slitage af øen.
Pengene skal bruges til forskønnelse af Fanø. Turisme, kultur og forskønnelse for borgerne. Vækst under
Fanøstrategien_140311.docx; 14. marts 2011
22 of 27
forudsætning at det kan lade sig gøre. Der laves en fond/organisation og et bredt sammensat
udviklingsråd. Et selvstændigt råd med repræsentanter fra kommunalbestyrelsen. ”Fanø udvikling A/S ”.
Målet er: Fanø forskønnelse, aktivitet og tilbud, konkret udmøntet i den interne infrastruktur (færge og
parkeringsproblematikken) og i by og natur forskønnelse.
Eksempler på konkrete initiativer er : vandresti, cykelsti, dragemuseum, smelters, gåsehuller, havn,
Sønderho strandsø. Øvrige emner der skal vægtes er: Færgen/pendlerproblematikken, Ankomsten til
Fanø, Drage oplevelser, Vadehav/søfart oplevelser, Svømmehal, fitness, Fanø energihus/
håndværkeruddannelser, arkitekturpolitik og branding ( egne historier , kendte folk under temaet: Kvalitet
i livet hele livet.) Udviklingen skal koncentreres omkring Nordby. Seniorerne i sommerhusene.
Forslag til gode råd om at være på Fanø: ( noter fra gruppe 1)
”Vi passer på naturen direkte og indirekte.”
”Alle er velkomne, smilet baner vejen for en god oplevelse.”
” Vi hjælper hinanden.”
” Her er plads til forskellighed”.
” Ambassadørerne – Smilet – alle skal ……
” Samle kræfterne – foreningerne ”
” Vi har vist vi kan selv”
” Banalt: vi taler om og med hinanden i en god tone.”
Holde power i 5 år – begynde nu.
Gruppe 2: ( Det der stod på tavlen)
De realistiske:
1.
Ren ø, vedligeholdelse, de 10 bud i sommerhusene, Servicebevidsthed . Organisationen består af
teknisk forvaltning og kommunen. Kan igangsættes inden sommerferien. Den gode historie om
Fanø
2. Branding i to retninger:
a. Bosætning
b. Turismen
c. Professionel vejledning og prioritering i samarbejde med byråd og foreninger. Erhvervsråd og
udvalg
laver prioriteret liste over brandingemner.
3. Færgen, pendling, parkeringshus. Frekvensen. Samarbejde mellem Fanø og Esbjerg.
a. Fanø-Esbjerg( rederi, indenrigsministeriet ) .Foreningen Fanø Færgeriet. Kurtakst, der opkræves et
beløb pr. bil. Der oprettes et fond ( Havanna modellen).
4. Byplanlægning- overordnet strategi og opgør med 1-plans byggeriet. Målsætning 3800-4000
mennesker.
a. Arkitekturpolitik, hvordan bygger vi, hvor meget, hvor højt.
Fanøstrategien_140311.docx; 14. marts 2011
23 of 27
b. Håndværkeruddannelse for bedre energi byggeskik, sælge produktet ind til eksisterende
håndværkere. Infrastrukturen.
c. Forvaltningen + udenøs ekspertise
5. CO2 neutralitet.
a. forvaltningen + eksterne eksperter
b. forbrændingsanstalt.
Kunsten er at gøre noget operativt og prioritere!
6. Den gode historie. Presseomtale
Bosætning: ( noter fra gruppe 2)
1.
Byplanlægning – overordnet strategi (opgør med 1plansbyggeriet), målsætning: 3800-4000
pers.
2.
Færgen – positive historie- service- alternative færger
3.
Branding – sammen med turist org. – to retninger
4.
Skoler, daginstitutioner = tryghed
5.
CO2 neutralitet
6.
Kulturliv, ” den samlede pakke”( inkl. Esbjerg)
7.
Positive historier i pressen
8.
Bredbånd
9.
Natur - mennesker – nærhed - nationalpark.
10. Når man får job i Esbjerg
11. Esbjergs udvikling
12. Opgradering af viden omkring tilflytning
13. Tilflytningspakke for bosættere og erhvervsliv
14. Teknisk forvaltning skal styrkes – positive historier
Eksempler på konkrete emner: (noter fra gruppe 2)
Bosætning
Turisme
Åbne processer / nærdemokrati
Fanø mærkevarer/ udvikling
Klimapolitik
Branding
Pendling
Drager – visuelle verden
Fanøstrategien_140311.docx; 14. marts 2011
24 of 27
Kurtakst
Giftermål - kurtakst
Turisme
Konferencehotel
Branding
CO2 neutral
Skater
Erhvervspolitik - restauranter
Daginstitution
Nationalpark
Byplanlægning
Helhedsoplevelse
CO2 neutral
Wellness - fitness
Nationalpark – Vadehavet
Servicebevidsthed i alle led
Loyale turister
Ren ø – vedligehold – de ti bud i sommerhusene
Alternativ færge
Postkort, Fanø mærker til bilerne
Erhvervsliv
Positive historier, presse.
Konferencecenter
Fanø mærkevarer
Hvilke af de to temaer ( eller nyt) har størst mulighed for at blive realiseret ?
Hvilke forhindringer ser vi og hvordan overkommer vi dem ?
Hvem skal være med i processen ?
Hvornår skal resultaterne godkendes af Kommunalbestyrelsen?
Forhindringer: (begge grupper)
Der er ingen forhindringer
Efterfølgende diskussion:
O Ankomsten til Fanø – smil alle er velkomne
O Momentum de næste 5 år- start op nu.
O Samle kræfterne ( Fanø udvikling A/S)
O Branding
O Bosætning ( HR chefer)
O Perfekt timing
O Banaliteter er med til at skabe noget godt – god tone
O Infrastrukturen – tænke i helheder
O Trafik: cykler prioriteres
Bilfri byer
Vestvejen 1+2
Seniorer i sommerhusene
O Borgerinddragelse- accept i offentligheden udvalg
Fanøstrategien_140311.docx; 14. marts 2011
25 of 27
Hvad var der enighed om i de to grupper: ( SF betragtninger)
Overordnet tema: Turisme & Bosætning
Bæredygtighed Klima/Energi:
Ren Ø
Prioritering af cykler
Energirigtig byggeskik
Forandringer:
Havanna modellen / kurtakst
Fond og udviklingsråd
Færgen /pendling og bedre P-forhold (Esbjerg)
Branding
Arkitekturpolitik
Forslag:
1.Ren ø
a.
klimapolitik
1.
Havanna modellen med formålet at forskønne og forbedre Fanø.
a.
Fond og bredt sammensat udviklingsråd med rep. fra
kommunalbestyrelsen
b.
Aktivt dragemuseum
c.
Aktivt museum for vadehav og søfart
d.
Svømmehal
e.
Wellness og fitness
3.
Infrastrukturen:
a.
færgen/ frekvensen/pendlerne/p-forhold/cykelstier/ankomsten til
Fanø
4. Branding
a. turisme
b. bosætning
5. Arkitekturpolitik
a. Overordnet strategi
b. Hvordan bygger vi – hvor meget – hvor højt
c. Fanø energihus – håndværkeruddannelse for bedre energi byggeskik
6. Kvalitet som gennemgående mantra
a. vedligehold
b. åbenhed
c. servicebevidsthed
Fanøstrategien_140311.docx; 14. marts 2011
26 of 27
7. De 10 gode råd til at være på Fanø
Tidsplan:
Momentum de næste 5 år
a. Start op nu
b. perfekt timing
c.23 06 11
Masterplan for projekt
d.15 09 11
Borgerdialog – sammensætning af udviklingsråd og valg
af formand.
e.15 12 11
Fanøstrategien_140311.docx; 14. marts 2011
Rådets kommissorium og go
27 of 27