– en grafisk ordbog
2. udgave Geviert – en grafisk ordbog Af Søren Tougaard | 1 U nder min uddannelse, som mediegrafiker, stødte jeg ofte på ord jeg ikke kendte. Jeg savnede et opslagsværk og bestemte mig derfor for at lave et. Resultatet blev denne bog, som jeg håber vil være en lige så stor hjælp for dig, som den er for mig. Under arbejdet har jeg modtaget gode råd og støtte fra mange sider, bl.a. Kim Seir, SDE. Skulle der være ord, mål eller andet du synes mangler i bogen hører jeg meget gerne fra dig. God fornøjelse Søren Tougaard | 3 Geviert – en grafisk ordbog © 2011, Søren Tougaard 2. udgave, 1. oplag Printet 2010 i Odense SDE – Grafisk Værksted [email protected] Skrift: Palatino Linotype Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med forfatteren, og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen. 4 | Indhold Layout 7 Tegn ............................................ 7 Forarbejde .................................. 9 Trykt materiale .......................... 9 Rubrikker m.m. ........................ 10 Typografiske termer ................. 11 Skrifter ..................................... 13 Farver 16 Farvesystemer .......................... 16 Farvepsykologi ......................... 17 Farvestyrke .............................. 17 Raster ....................................... 18 Farveprofil ................................ 18 Billeder 19 Farver ....................................... 19 Typer / Størrelser ..................... 20 Bearbejdning ............................ 21 Format 22 Papir ......................................... 22 Monitor ..................................... 23 Papir 24 Materiale .................................. 24 Overflade .................................. 25 Tryk 26 Indbinding ................................ 26 Trykningen ............................... 27 Computer 28 Software / Programmer ........... 28 Hardware .................................. 31 Enheder / punkter .................... 32 Tekniske betegnelser ............... 33 Nørdet ....................................... 40 Film 41 Film .......................................... 41 Organisationer 42 Organisationer ......................... 42 R ettigheder 43 Rettigheder ............................... 43 Index 47 6 | Layout Accent Et tegn, placeret ved nogle bogstaver, der an giver hvordan lyden skal udtales: accent grave (à), accent aigu (é) accent cirkumfleks (ê), accent trema (ä) accent cedille (ç) og accent tilde (ñ). Tegn ASCII-tegn 032 033! 034» 035` 036$ 037% 038& 039’ 040( 041) 042* 043+ 044 , 045046. 047 / 0480 0491 0502 0513 0524 0535 0546 0557 0568 0579 058 : 059; 060< 061= 062> 063? 064 @ 065 A 066B 067C 068 D 069 E 070F 071G 072H 073I 074 J 075 K 076 L 077M 078N 079O 080P 081Q 082R 083 S 084 T 085U 086 V 087W 088X 089Y 090Z 091[ 092\ 093] 094^ 095_ 096` 097a 098 b 099 c 100 d 101e 102 f 103g 104 h 105i 106 j 107 k 108 l 109 m 110n 111 o 112 p 113q 114r 115 s 116t 117u 118v 119 w 120x 121 y 122z 123{ 124| 125} 126~ 127? 128€ 129? 130‚ 131ƒ 132„ 133… 134† 135‡ 136ˆ 137‰ 138Š 139‹ 140Œ 141? 142 Ž 143? 144? 145‘ 146’ 147 “ 148 ” 149 • 150– 151— 152˜ 153™ 154š 155 › 156œ 157? 158 ž 159Ÿ 160á 161¡ 162¢ 163£ 164 ¤ 165¥ 166¦ 167º 168¨ 169© 170ª 171 « 172¬ 173 ¡ 174® 175¯ 176° 177± 178² 179³ 180´ 181µ 182¶ 183· 184 ╕ 185¹ 186º 187» 188¼ 189½ 190¾ 191¿ 192À 193Á 194 195à 196Ä 197Å 198Æ 199Ç 200È 201É 202? 203Ë 204Ì 205Í 206Î 207Ï 208Ð 209Ñ 210Ò 211Ó 213Õ 214Ö 215× 216Ø 217Ù 218Ú 219Û 220Ü 221Ý 222Þ 223ß 224à 225á 226â 227ã 228 ä 229 å 230 æ 231 ç 232è 233 é 234 ê 235ë 236ì 237í 238î 239ï 240ð 241 ñ 242ò 243ó 244ô 245õ 246ö 247÷ 248 ø 249ù 250ú 251û 252ü 253ý 254þ 255ÿ INDHOLD INDEX Agitrons Bølgende linjer der er tegnet omkring et objekt, der angiver at det ryster. Bruges f.eks for at vise at en moter er igang, eller en tung ting lige er landet. ASCII Et tegnsæt, der indeholder de mest almindelige tegn. De fremkommer i de fleste prog rammer ved at holde Alt-tasten nede imens nummeret tastes. I nogle programmer skal det altid være et 3-cifret tal, mens det i andre kan være nok at skrive tallet uden det evt. foranstående 0. Citationstegn »Dansk« „Dansk og Tysk“ „Polsk” «Fransk» ‹Fransk› ”Engelsk” Dites Lige linjer tegnet på langs på noget fladt og klart, for at give emnet et reflekterende udseende, bruges f.eks. på vinduer og spejle. Emanata Linjer tegnet rundt om et hovede, hvilket angiver chok eller overraskelse. 5 714561 124154 EAN Stregkodesystem til mærkning af forskellige emner, ofte salgsvarer, der indeholder data som f.eks. prisangivelse, holdbarhed, information om vareren mv. Se Stregkode. Glyf En glyf er en fællesbetegnelse for en karakter, tal eller et tegn. Bruges dog oftest om de mindre brugte karakterer. Layout | 7 Hites Horisontale linjer der tegnes bagud efter et emne, hvilket indikerer at emnet bevæger sig med meget stor hastighed. Det bruges også til at angive reflektioner i f.eks. ruder, spejle og andre flade emner der har genskær. Indotherm Bølgede, stigende linjer tegnet over et emne, bruges til at repræsentere damp eller varme genstande – de samme linjer bruges over noget stærkt duftende (f.eks. ost). Karakter Kaldes oftest blot et tegn eller en glyf – altså fællesbetegnelse for bogstav, tal eller tegn. Korrekturtegn Standardiseret sæt af symboler, der anvendes ved rettelser af tekst. Dansk Standard DS 114 (1984): Bogstav mangler: <bogstav> Forkert bogstav indsat: <bogstav> Manglende ord i sætning: <ord> Ombytning af ord eller bogstaver: <ord inden for rammerne> Ombytning af flere ord eller bogstaver: <tal angiver ordenes placering ift. hinanden> Ændring af ord: <ord> Slet ord: dl Flyt ord: (pilen angiver ny placering) Tre fejl på samme linje markeres forskelligt: <bogstav> <bogstav> <bogstav> Markering for manglende tegn: <tegn> Manglende mellemrum: Et mellemrum for meget: For stort mellemrum: Skift til ny linje: Skift ikke til ny linje: Indryk linje: 8 | Layout Udryk linje: To linjer står for tæt på hinanden: To linjer står for langt fra hinanden: Manglende linje: <evt henvisning til linje> Forkert orddeling: (markeres i begge linjer) Sæt ord i kursiv: kursiv Sæt ord i fed: fed / halvfed Rettelsen annulleres: Kritiske klammer Kantede parenteser []. Fremkommer ved Alt Gr + 8 / 9 (Alt +8 / 9). Logotype Et ord eller nogle bogstaver der sættes sammen på en speciel måde til et logo. Lucaflect Et tegnet hvidt tandjul med spidse tænder forbundet med runde linjer, der markerer en skinnende plet på en overflade, f.eks. i et øje eller på en hjulfælg. Ornament Typografisk materiale der kan sammenstykkes til rammer eller andre dekorative arrangementer. Er meget ofte stregtegninger af blomster og grene. Stregkode Lodrette streger af forskellig styrke (tykkelse) ofte påtrykt emballage og tidsskrifter. Stregerne kan aflæses af en scanner. Se EAN. Vignet Lille tegning eller fritstående ornament. Ofte stiliserede plantemotiver eller geometriske INDHOLD INDEX former. Benyttes ofte som dekoration på bogens titelblad. Kors i dødsannoncer er ofte en vignet. Forarbejde Comps / Comping Betegnelse for et billede i lav opløsning der bruges i layouts. Leveres ofte med Watermark/ Vandmærke. Skitse der viser hovedtrækkene og ideen i et foreslået design. WYSIWYG What You See Is What You Get. Et udtryk for at det du ser under arbejdsprocessen, også er sådan det ser ud når du er færdig. Trykt materiale Deadline Betegner den dato og klokkeslæt, hvor et arbejde skal være afsluttet eller afleveret. Brochure En mindre publikation med eller uden hæftede sider og uden bind. Dummy Prototype på en planlagt bog eller brochure i rigtig format, papirtype og indbinding, men uden eller med kun lidt tryk. Fals Den bukkelige del af et bogbind. Furen mellem bindets faste side og ryggen. Dummyark Et modulark der anvendes af designere for at sikre kontinuitet og konsistens i layoutarbejdet og montagen. Dummyarket angiver kolumnebredder, billedfelter, renskæringsstørrelser o.l. Korrektur Kontrol af indskrevet tekst for slåfejl, stavefejl samt kontrol af sidens layout. Se korekturtegn. Layout Hvordan siden er opbygget med billeder, tekstrubrikker m.m. Kan også være en evt. håndtegnet arbejdsskitse til senere udformning af en publikation. Mark-up Markering af satskommandoer i et manuskript. Montage Samling af f.eks. en sides forskellige tekst- og billeddele til en færdig side. Rentegning At gøre en skitse eller tegning klar til reproduktion. Rough Rough er en hurtig skitse over hvordan man har tænkt sig annoncen / visitkortet ell. lign. skal se ud. På et rough kan man ikke se hvilken skrift man vil anvende og de enkelte elementers form, farve og styrke er endnu ikke endeligt fastlagt. Et rough er ofte tegnet med den forhåndenværende tush og kræver forklaring for udenforstående. Udkast INDHOLD INDEX Leporello En harminikafoldet publikation trykt på et langt stykke papir. Nikkelhæftning Metode til hæftning af bl.a. brochurer, der åbnes over en saddelformet læst og forsynes med hæfteklammer i rygfalsen. Prima Den side af arket der indeholder trykarkets laveste ulige pagina (modsat sekunda). Sandwichskilt De vinkelskilte der der står på fortove og gågader med reklamer og spisesedler på. Navnet stammer fra da skiltene blev båret rundt af mennesker på ryg og mave (så de lignede en sandwich). De ses stadig, i nogle storbyer, dog ikke så ofte. Sekunda Den side af arket der indeholder trykarkets laveste lige pagina (modsat prima). Spaltebredde Standardbredder på spalter i danske aviser: 1 spalte: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 mm 2 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 mm 3 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 mm 4 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 mm 5 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 mm 6 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 mm 7 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 mm 8 spalter: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 356 mm Spiseseddel De plakater hvor aviserne reklamerer med deres overskifter foran deres udsalgssteder, hvor de er Layout | 9 sat på sandwichskilte eller hængt på vægen. Vikkelfals Et papir foldet om det inderste blad i en fort løbende bane med 2 eller flere sider, så det danner en form for ”flad rulle”. Rubrikker m.m. Asymmetri Grafisk opsætning der er afbalanceret på papiret uden hensyn til midteraksen. Batchombrydning Programoperationer, der får en tekst til auto matisk at fordele sig fra spalte til spalte, og evt. fra side til side. Brevhoved Den øverste del af et brevpapir. Består som regel af en person eller et firmas navn, adresse, telefon- og e-mail. Består desuden også af eventuelle bomærker/logoer. Brødtekst Betegnelse for den almindelige gennemgående tekst i en tryksag. Normalt bruges skriftstørrelse 8 til 12 punkt til brødtekst. Byline Linje hvor forfatter- og fotografnavn står. Credit Reference til fotograf/designer. Exlibris Bogejermærke. En, ofte meget kunstnerisk udformet, mærkat der af bogens ejer blev indsat på omslagets inderside. Faktaboks En tekst, der står for sig selv, men indeholder oplysninger der refererer til teksten. Figursats Egentlig beteg- else for opsæt- ning og ombryd- ning af satslinjer så de danner en fi- 10 | Layout gur, f.eks. en vase eller et glas. I dag er det også betegnelse for at satslinjerne stopper i en vis afstand fra en given tegning eller billede. Forsats De sider forrest og bagerst i en bogblok, som er pålimet indersiderne af bogbindet og derved holder bogen fast til bindets sider. Grundlinie Alle skriftstørrelser på en linje bliver forankret til denne linje, så de holder fod og dermed ”står på linje”. Kaldes også basislinje. Kartouche Et typografisk ornament, der bruges til at ind ramme en tekst, enten som en total indramning, eller kun delvis. Kolofon En kolofon er publikationens tekniske oplysninger. Den er ofte placeret nederst i starten af bogblokken, eller på indersiden af tittelbladet. Kolofonen bør indeholde følgende oplysninger: 1.Bogens forfatter/forfattere. 2.Bogens titel med eventuel undertitel. 3.Trykkested, dvs. byen, hvor bogen er trykt. 4.Forlag hvis bogen udkommer på et forlag. 5.Trykkeår. Vær opmæksom på at det ikke nødvendigvis er det år, værket er skrevet. 6.Udgave eller oplag. Hvis en bog udkommer flere gange er det vigtigt at oplyse, hvilken udgave eller hvilket oplag det enkelte tryk tilhører. Der er tale om et nyt oplag, hvis der er ingen eller mindre rettelser som f.eks. rettelser af stavefejl. Der er tale om en ny udgave, hvis bogen er helt revideret, og der er lavet væsentlige ændringer og ajourføringer. Kolumnetitel Forfatternavn og bogens titel, bogens titel og kapiteloverskriften eller kapiteloverskrift og mellemrubrikken placeret sammen med pagina, enten i kolumnens over- eller underkant. Margen Margen er den afstand der er imellem tekst eller grafik og kanten af arket/siden. Normalt vil margen være ulige fordelt. Følgende er en af de »formler« man kan bruge når margenerne skal fastsættes ved fordelingen. Indermargen = 12 – 13mm (ved et A4 ark) Topmargen = 1 ½ x indermargen INDHOLD INDEX Ydermargem = 2 x indermargen Bundmargen = 3 x indermargen Mellemrubrik Afsnitsoverskrift i brødteksten. Der er 2 for skellige grundregler der bruges ved beregning af luft omkring mellemrubrik: 2 pt. ekstra luft under. Optisk set 1/3 luft under, og 2/3 luft over. Norm Bogens titel og evt. bindnummer der placeres sammen med primasignaturen på hvert trykarks første side. Normalsiden Bogens opbygning der tager udgangspunkt i et opslag, hvor der er taget stilling til margenforholdene, kolumnens bredde og højde, brødskriftfont og skydning, mellemrubrikker m.m. Ombrydning Tekst, der oprindelig er sat i lange, ubrudte spalter, ombrydes til færdige bogsider. Typisk vil man modtage ét stort Worddokument fra forfatteren, som indeholder hele teksten til f.eks en bog. Teksten indsættes herefter i f.eks. Adobe InDesign, hvor den ombrydes så teksten flyder ud på de sider der er defineret til formålet. Omløb Fortsættelse af en artikel længere fremme i avisen/magasinet. Paginering Nummerering af sider i en tryksag. Dette foregår oftest på en masterside, og består af en bestemt kode, der genererer det rigtige sidetal på samtlige sider i en tryksag. Pasning Det forhold ved flerfarvetryk, at den ene farve passer nøjagtigt ind til eller oven på den anden. Det modsatte af mispasning hvor man f.eks. ser en meget tynd rød streg på siden af elementer i et billede. Rubrikker Betegnelse for overskrifterne i en avis. Sidehoved Toptekst, der kan variere fra side til side og indeholder f.eks. kapitelnavn, sidetal m.m. Symmetri Grafisk arrangement der er afbalanceret på papi- INDHOLD INDEX ret under hensyntagen til papirets midterakse. Tabel En ramme som kan bruges til opstillinger og layout. Anvendes også i f.eks. tekstbehandlings programmer som Word og layoutprogrammer som Adobe InDesign til opstillinger i tabelform. Kan bruges enten med eller uden synlige skillelinjer. Tekstenhed Når en tekst der er blevet ombrudt i en eller flere sammenkædede tekstbokse i f.eks. Adobe InDesign kaldes alle tekstboksene samlet for en tekstenhed. Titelblad Titelbladet er ganke simelt publikationens omslag eller »bogbind«. Tredelt liniefald Anvendes i symmetrisk typografi, hvor teksten skrives korte og lange linjer, med den vigtigste tekst som den længste linje. Trompet Tekst lige før overskriften (kaldes også for forrider). Udskydning Placering af sider på et trykark, sådan at de efter falsning vil få den rigtige rækkefølge. Typografiske termer Bryllup Når et eller flere ord, ved en fejl, er sat to gange lige efter hinanden. Bruges ikke ved dobbelttastning af enkelttegn som f.eks. mellemrum. Bukkestreg En let prægning (tiltrykning), der letter falsningen af tykkere papirkvaliteter og kartonner. Anbefales ved kvaliteter over 150g Cicero Måleenhed forkortes cic eller c. 1 c = 4,51 mm 1 c= 12 pkt. Se også under: Skriftgrader, gamle DPI / dpi Dots pr. inch = punkter pr tomme. Et mål for opløsning på tryk og print. Divider med 2,54 og man får antal linjer pr. cm. Dækfarver Layout | 11 Dækkende farver bruges ved tryk på farvede papirer og kartoner. Det indeholder forholdsvis store partikler der gør dækfarver uegnede til tryk med spinkle skrifter eller mønstre. Enke Enke er betegnelsen for et ord på mindre end 6 bogstaver som eneste ord i nederste linje på en side eller en spalte. Errata Liste over trykfejl efter en bogs trykning. En sådan trykt liste kan enten lægges løst i den pågældende bog eller hæftes med ind i det nye oplag af bogen. False Det grafiske ord for at folde papir, karton og pap. Fisk Om blysats der er faldet fra hinanden, siger man at »det er gået i fisk«. Floder Sammenfald af ordmellemrum over flere linjer, så det ser ud som om, der løber hvide »floder« gennem teksten. Format Det samme som satsformat, hvilket vil sige linjens længde. Fransk horeunge Når afsnittets første linje står sidst i en spalte eller på en side. Horeunge Når afsnittets sidste linje står alene øverst i en spalte eller på en side. Indrykning Når linjer ikke flugter med venstre margen, men er rykket til højre. Jomfru Gammelt udtryk for en fejlfri sats i førstekor rekturen. Linjelængde Linjelænger bør ikke overstige 65 tegn på tryk, og 40 tegn på skærm, af hensyn til læsbarheden (Lix). Lix Læsbarhedsindeks. Karakterskala der angiver en teksts læselige sværhedsgrad. Lix er afhængig af linielængde, font, ordvalg, 12 | Layout skydning m.m. lpc Lines per centimeter. Europæisk standard. Ganges med 2,54 for at finde lpi. lpi Lines per inch. International standard. Divideres med 2,54 for at finde lpc. Løs bagkant Betegnelse for sats hvor linjerne ikke flugter i højre side. Løs forkant Betegnelse for sats hvor linjerne ikke flugter i venstre side. Mellemslag Betegnelse for et større linjemellemrum i satsen. Nedrykning Afstanden fra kolumnens overkant til overkanten af første brødtekstlinje ved kapitelstart i bøger. Nedrykning angives i linjer. Omslåning Når første side af et ark er trykt, vendes det fra ende til ende med samme anlægskant, hvorefter den anden side trykkes. Optagning De enkelte falsede trykark lægges sætvis i rigtig rækkefølge. Præfix Begyndelsen af et ord (ordinddeler). Punkt Betegnelse for måleenhed i det typografiske målesystem. Forkortes pkt. 1 pkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1/12 cicero. 1 pkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,375 mm. 8 pkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,0 mm. Skydning Afstanden mellem de linjer, de enkelte ras terpunkters centrum er placeret på i en changering. På denne måde opnår du et syntetisk indt ryk af en gråtoneskala, på trods af at du kun arbejder med sort i form af trykfarve oven på papirets hvide farve. Staffage Emner eller tekst, som trykkes i en farve, der afviger fra tekstens generelle farve. INDHOLD INDEX Stregstyrke Betegnelse for stregens tykkelse, ofte brugt i fonte. Stående Mål på 4 cicero. Thumbnail Det billedformat der bruges på internettet, ofte som link, ca. 100 x 100 pix. Ofte brugt på søgemaskiner eller i browsere. Ydermargen Den margen i en publikation, fjernest fra bogens ryg. Skrifter Antikva der”) i samme styrke. EM-space Mellemrum, i størrelse svarende til den ene side på kvadratet på skriftstørrelsen. Geviert. EN-space Typografisk størrelse. Halvgeviert ordmellemrum. Det halve af EM-space. Fed Fed skrift. Skrift skrevet med kraftige linier. Font En bestemt skrift. I modsætning til skrift er der ved font også bestemt om skrifttegnet skal skrives som regular, bold, italic eller andet. Gammel antikva Opstreg Ligatur Hårstreg Grundstreg Nedstreg Skrifttype. Styrkeforskel på hår- og grundstreger. Har seriffer (»fødder«). Bold Det engelske udtryk for halvfed skrift. Condensering Smalning af bogstaver og afstanden imellem dem. Diftong To vokaler, der udtales som én stavelse som f.eks. de danske vokaler æ (a og e). Anvendes også ofte om to vokaler sat som ligatur (se dette). Display skrifter Betegnelse for skrifter og skriftgrader, der er specielt fremstillet til at bruge som overskrif ter og i annoncer. Egyptienne Skrifttype. Hår-, grundstreger- og seriffer (”fød- INDHOLD INDEX Seriffer Grundstreg Skrifttype. Styrkeforskel på hår- og grundstreger. Har seriffer (»fødder«). Skrifter der har sin oprindelse i renæssancens og barokkens historiske bogskrifter. Geviert Mål der angiver et kvadrat af en skriftgrad (skriftstørrelse). Samme som EM-space. 1 gevierts indrykning for 10 punkts skrift er lig med 10 punkt. Udtales i øvrigt gefirt. Gotisk Gammeldags krøllede skrifttyper. Grawlix Typografiske symboler stående for eder, for bandelser m.m. som vises i talebobler i stedet for faktiske dialog. Grotesk Skrifttype uden skafferinger / seriffer og uden eller med kun lille forskel mellem hår- og grundSkrifter | 13 streger. De ”simpleste” bogstaver. Initial (1) rnamenteret begyndelsesbogstav i afsnit. Ofte skrives det over flere linjer, enten ned i afsnittet, som her, eller op i mellemummet. Det er dog ikke altid at Initialer skrives over flere linier. Initial kommer fra latin, »initialis«, som betyder »står i begyndelsen« O Initial (2) Forbogstaverne af et personnavn. Initial kommer fra latin, »initialis«, som betyder »står i begyndelsen« Italic Den engelske betegnelse for kursive skrifttyper. ISO-8851-1 Et tegnsæt, som er en udvidelse af ASCII med alle specialtegn fra de vesteuropæiske sprog, herunder også de danske æ, ø, og å. Kalligrafi Betyder egentlig skønskrift. Kalligrafiske skrifter er specialskrifter, der efterligner kunstnerisk udførte tegnede håndskrifter. Normalt kendetegnes kalligrafi ved at det er skrift skrevet med en bred pen eller pensel ført med højre hånd (den vender »forkert« hvis den skrives med venstre hånd). Kapitæler Versaler (store bogstaver), der er skrevet med samme x-højde som minuskler (små bogstaver). Kegle Betegnelse for bogstavets højde, dvs. den plads det optager i linien. Skriftens keglehøjde svarer til skriftens gradstørrelse. Knibning Formindskelse af afstanden mellem bogstaver. Modsat spatiering og spæring. Se dette. Kompres Sats uden skydning. F.eks. en 8 pt skrift med 8 pt linieafstand. Bruges ikke i brødskrift da det er meget anstrengende at læse. Ligaturer To eller flere bogstaver, der er sammentegnede som det f.eks. ses i kombinationerne fi, fl og ff. Lower Case Engelsk for minuskel. Udtrykket kommer fra da man brugte bly og havde typerne i 14 | Skrifter sættekasser, hvor de store typer lå i den øverste kasse og de små typer lå i den nederste kasse. Luft Udtryk for mellemrummet mellem bogstaver, linjer og satsgrupper, f.eks. billede og billedtekst. Majuskler Alfabetets store bogstaver. Kaldes også versaler. Minuskler Alfabetets små bogstaver. Monospatieret skrift Skrifttypens tegn er lige brede. I modsætning til proportionalskrift. Ny typografi Typografisk retning der udsprang fra Bauhaus skrifttypen i 1920’erne, med Poul Rener og Jan Tschichold som de toneangivende. Her brød man med tidligere tiders symmetriske opsætning. OpenType Nyt fontformat der kan arbejde på både Mac og PC platforme. Baseret på Unicode standar den og udviklet i samarbejde mellem Adobe og Microsoft. OpenType kan være baseret på TrueType eller PostScript data, men kan indeholde 64.000 karakterer, specialtegn og typografiske features, imod 1.200 karakterer i de tidligere typer. Ordinær En skrifttypes grundform. OTF OpenType font. Se dette. Pica De engelsk-talende landes cicero -mål. En Pica er ca. 7 % mindre end en cicero. Pladeserif Skrifttype med kraftige kantede seriffer. Proportionalskrift Skrifttypens tegn er forskellig i bredden. I modsætning til monospatiert skrift. Punktstørrelse Populært forklaret: Størrelsen på skriftypen. Serif Små afsluttende streger ved enden af bogstavers hovedstreg. De kaldes også fødder. INDHOLD INDEX Skrift Kaldes også skrifttype. Sæt af skrifttegn af en bestemt type. Eksempelvis Frutiger, Myriad, Verdana. Skriftbredde Angivelse af skriftens bredde i forhold til højden. En skrift kan gøres elektronisk smallere og bredere, men styrkeforholdet mellem de vandrette og lodrette streger forbliver uændret. Skriftgarniture Betegnelsen for alle skriftgrader og skriftsnit der hører til en bestemt skrift. Skriftgrad Størrelsen på skrifttyper angives i en skriftgrad. Skriftgrader, gamle Brillant Gl. udtryk for skriftgrad Diamant Gl. udtryk for skriftgrad Nonpareille Gl. udtryk for skriftgrad Petit Gl. udtryk for skriftgrad Bourgeois Gl. udtryk for skriftgrad Korpus Gl. udtryk for skriftgrad Cicero Gl. udtryk for skriftgrad Tertia Gl. udtryk for skriftgrad Tekst Gl. udtryk for skriftgrad 3 pt. 4 pt. 6 pt. 8 pt. 9 pt. 10 pt. 12 pt. 16 pt. 20 pt. Skriftkarakter Benyttes i betydningen særpræg, om en skrift type vil passe til en given opgave. Skriftstyrke Angivelse af skriftens varianter som lys, ordinær, halvfed og fed. Skydning Afstanden mellem tekstlinjer hedder skydning, og måles i punkt. Disse er oftest 20-30% størrer end fontens pt-størrelse Skrifttypeformat Der er tre hovedgrupper af skrifttypeformater: truetype, postscript og opentype. I opentype kan gemmes 64.000 tegn mod 1200 tegn i de andre formater. Spaltemellemrum Afstanden mellem spalterne. Spatiering Ensartet forøgelse af afstanden mellem bog staverne, hvilket har stor betydning for en teksts udseende. Gøres det ved bogstaver parvis, er der tale om spærring INDHOLD INDEX Spærring Enkeltvis forøgelse af afstanden mellem bog staverne. Subscript Lille nedsænket tegn som i WoodstabTM. Suffix Slutningen af et ord (ordslutter). Superscript Lille ophævet tegn som i m 2. Tabulatorer Individuel indrykning eller opdeling af tekst på samme tekstlinje for f.eks. at opstille tekst ensartet (f.eks. tabelform). Tankestreg Læsetegn med samme længde som en halv geviert. »–«. Thin-space Ordmellemrum med samme bredde som bredden af et punktum eller komma. Svarer til en fjerdedel geviert. True Type Vektorbaserede skrifttyper. Kan, i modsætning til bitmap baserede skrifttyper, skaleres. ttc / ttf OpenType font. Typografi Typografi betyder at sætte bogstav til bogstav, så de danner ord og linjer. Udligning Optisk regulering af bogstavafstandene i et ordbillede så det ser mere harmonisk ud og bliver lettere at læse. Majuskler skal altid udlignes, mens kapitæler spatieres. Uncial n uncial er et eller flere bogstaver, der i størrelse løber over to eller flere tekstlinjer. Uncial har samme font som den efterfølgende text, ellers er det en »initial«, se dette. Anvendes ofte i forbindelse med et nyt kapitel i en bog, eller som artikelstart i et magasin. E Upper Case Engelsk for versal. Udtrykket kommer fra da man brugte bly og havde typerne i sættekasser, hvor de store typer lå i den øverste kasse og de små typer lå i den nederste kasse. Skrifter | 15 Variable Ordmellemrum der ændres ved linjens justering. Det anvendes når linjens ordmellemrum skal justeres ud på formatet med fast for- og bagkant. Versaler Alfabetets store bogstaver (majuskler). X-højde Højden af en skrift minus op- og nedstreger. Farver Farvesystemer Additive farver Kaldes også lysfarver og består af grundfarverne rød, grøn og blå. Blandes lige dele af hvert giver det hvidt lys. Additive farver anvendes f.eks. på computerskærme og TV. Det er de farver der sendes til printeren, der derefter selv laver farverne om til substraktive farver som printeren arbejder med. Modsætningen til additive farver er de substraktive farver. CMYK Cyan, Magenta, Yellow og Keycolor (sort) kaldes også 4-farve systemet, og er det man bruger til at trykke og printe med. Med blot fire farver kan man ramme de fleste farver i farveskalen, med undtagelse af bl.a. neon og metalfarver, der typisk kræver en femte farve (pantone-farve). Subtraktivt system der bruges i tryk og print. Kelvingrader 0 K. Enhed man bruger når man skal opdele farver i temperatur. Temperaturen, der tildeles en given farve, er den temperatur et sort stykke jern skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve. Farven går fra en gul orange til blå. 1.200 0K . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . stearinlys, 1.800 0K . . . . . . . . . . . . . . sollys ved solopgang 2.850 0K . . . . . . . . . . . . . almindelig glødepære 3.800 0K . . . . . . . . . . . . . lysstofrør (alm. kolde) 5.500 0K . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . dagslys/flash 6.500 0K . . . . . . . . . . . . . sommerdag overskyet 7.500 0K . . . . . . . . . . . . . . . . sommerdag skygge Komplementærfarver Komplementærfarver er det samme som sekundærfarverne. Komplementærfarven til en primærfarve er den sekundærfarve der er dannet ved at blande lige dele af de to andre primærfarver. Sekundærfarver der står over for primærfarverne i farvekredsen, og de harmonerer altid godt med den modstående primærfarve. Pantone Farvesystem til tryk. Pantonefarver er special farver og spænder fra »almindelige« farver, til farver der ikke kan gengives i cmyk som f.eks. neon- og metalfarver. Pantonefarver anvendes ofte til logoer og som staffagefarver, så man har en ren farve og dermed undgår at få raster i et firefarvetryk (cmyk). 16 | Farver INDHOLD INDEX Primærfarver Rød, gul, og blå (RGB) er grundfarverne, som ikke kan blandes af andre farver. Det er rene farver. Blandes de ligeligt indbyrdes to og to får vi sekundærfarver. (se sekundærfarver, tertiærfarver, komplimentærfarver). Ved additiv farveblanding anvendes de til skærmbaseret visning som f.eks. internet, tv og dvd. Sekundærfarver Orange (gul + rød), grøn (gul + blå) og violet (rød + blå). Sekundærfarverne er rene farver. Blandes 2 sekundærfarver sammen får man en tertiærfarve (se dette). Sepiatoning Metode til bruntoning af sort-hvide fotografier ved hjælp af kemisk afblegning af farvning. Kan nemt udføres digitalt i f.eks. Adobe Photoshop. Lægges på bl.a. billeder for at få dem til at se ældre ud. Rød iblandet blå giver en en kold og provokerende farve. Rødt bruges bl.a. til skilte og signaler. Gule Farver Gul står for lys, herlighed, rigdom og pragt. Varme, gule nuancer øger optimismen og livsglæden samt styrker tankevirksomhed og aktivitet. Gul iblandet grøn er symbol på jalousi, misundelse, falskhed, og andet ondt. Det kommer fra de gamle grækere der mente, Galden havde indflydelse på menneskets opførelse, og galde er gulgrøn. Staffage Tegn, tekststykker, overskrifter, streger eller felter der i farve afviger fra resten. Grønne Farver Navnet på farven stammer fra »at gro«. Grønt er køligt og rent, har en beroligende virkning og har været anvendt på sygehuse og i børneværelser i rigtig mange år. Gøres farven lysere, bliver den køligere og mere steril. Farven grøn står også for fred og frihed, hvilket er grunden til at den findes i mange nationers flag. Da grøn også står for meditation og ro, bliver denne farve ofte brugt til blioteker. Grøn iblandet gul bliver den venlig og nærværende. Grøn iblandet blå bliver den fjern og frisk. Substraktive farver Kaldes også trykfarver og består af grundfarverne cyan, magenta og gul. Blanding af lige dele giver mørk farve (sort). Substraktive farver anvendes f.eks. på computerskærme og TV. Modsætningen til additive farver er de substraktive farver. Blå Farver Blå regnes for at være den mest attraktive farve i farveskalaen Blåt giver tillid, tryghed og autoritet. Derfor bruges farven ofte af banker og forsikringsselskaber, i de maritime miljøer og inden for ordensmagten. Specialfarve Trykfarve der afviger fra 4-farve tryk (cmyk). Eksempelvis er en Pantonefarve en specialfarve. Se Staffage. Tertiærfarver Gulbrun (orange + grøn), rødbrun (orange + violet) og gråblå (grøn + violet). Tertiærfarverne er ikke rene farver, men brudte farver, da de er en blanding af alle tre primærfarver, og skulle i teorien give sort. I praksis bliver de ikke sorte men sværtede. Farvepsykologi Røde Farver Navnet på farven kommer fra det indiske sprog sanskrit »rudia« og betyder »blod«. Dybrød betegner erotik Lyserød står for romantik Bordeaux sender signaler om intimitet. Julerød står for aktivitet og glæde. Rød iblandet gul øger opmærksomheden. INDHOLD INDEX Farvestyrke B&W Betegnelse for billeder og film der er fremstillet i, eller formateret til, sort/hvid.Densitometer Præcisionsinstrument til måling af sværtning, farvestyrke o.l. Density Graden af farvekonsentration. Høj density giver dybde i et billede, da det »trækker« emnet nærmere beskuren. Hvidhed Papirets evne til at reflektere lys. Måles med et spektrofotometer. Jo højere værdi, des højere hvidhed. Farver | 17 Laserende farver En farve der lader en underliggende farve, eller emnet det trykkes på, skinne igennem. Registration Sort farve lavet af alle farverne i cmyk. Regi stration bruges til skæremærker og andre effekter der ønskes på alle fire trykkeplader. Sensitometri Måling og bestemmelse af lysfølsomme papirer og emulsioners egenskaber. I dag hvor der bliver fotograferet digitalt og fremkalt med print, bruges der sjælendt »traditionelt« lysfølsomme film og fotopapir som før i tiden. Raster Moiré Uønsket rosetmønster af rasteret ved farveseparation. Forekommer hvis rastervinkelen ikke er korrekt når emnet trykkes. Som standard i programmerne er det smartest at have ISO coated_V2_300% da den har det største farverum. Alternativt kan Fogra 39 bruges. Color-setting Indstilling af farveprofilen bør først foregå i Adobe Photoshop og dernæst i Adobe Bridge. Adober Bridge vil sørge for at alle Adobes programmer bruger den farveprofil. Dot gain Gray: 10% Spot: 10% Fogra 27 En gammel standardfarveprofil der er fejlbehæftet, hvilket gør at den ikke bør bruges. Fogra 39 Den standardfarveprofil alle andre farveprofiler i dag (2011) udregnes efter, derfor er den trykemneuafhængig. Det gør at den normalt ikke bør bruges som farveprofil. RGB Adobe RGB er den farveprofil der har det største farverum, hvorfor den bør bruges til trykredigering. Raster For at kunne blande de 4 cmyk-farver til regn buens farver på et papir, er man nødt til at omdanne hver farve i cmyk til en række små punkter (raster). Tegnet for raster er #. Gennemgående bruges 3-4 pixels til hvert enkelt rasterpunkt. Avistryk . . . . . . . . . . . . . . 150 ppi / 28-48 linjer. Offset . . . . . . . . . . . . . . . . 300 ppi / 49-80 linjer. sRGB sRGB er den farveprofil der normalt anbefales til web. Rasterfinhed Udtryk for rasterpunkternes størrelse. Jo større finhed des mindre punkter. Rasterpunkt Mindste grundelement i grafisk gengivelse af et billede. Farveprofil Hvis ikke der bruges et firmas profiler bør der tages stilling til nedenstående. CMYK 18 | Farver INDHOLD INDEX Billeder Billedstørrelser Hvor stort et givent billede skal være for at give et fornuftigt resultat, er ofte svært at gætte sig til. Svaret er ikke entydigt, men med cirka-målene i skemaet herunder kan du få en ide om hvor store billederne kan trykkes. »Gammeldags« billeder fra fotohandleren er på 300 DPI. Datastørrelse Tryk ca. 300 dpi Print ca. 200 dpi ca. 100 dpi web 72 dpi 0,6 - 1 MB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www 2MB . . . . . . . . . . . . . . 5x7 cm . . . . . . . . . . 8x11 cm . . . . . . . 15x21 cm . . . . . . . . . . . . . . www 10 MB . . . . . . . . . . . . 13x19 cm . . . . . . . . . 19x29 cm . . . . . . . 26x39 cm . . . . . . . . . . . 54x81 cm 14 MB . . . . . . . . . . . . 15x22 cm . . . . . . . . . 23x33 cm . . . . . . . 33x44 cm . . . . . . . . . . . 65x92 cm 28 MB . . . . . . . . . . . . 22x31 cm . . . . . . . . . 33x47 cm . . . . . . . 44x62 cm . . . . . . . . . . 93x130 cm 36 MB . . . . . . . . . . . . 25x36 cm . . . . . . . . . 38x54 cm . . . . . . . 51x72 cm . . . . . . . . . 106x150 cm 50 MB . . . . . . . . . . . . 30x42 cm . . . . . . . . . 45x63 cm . . . . . . . 60x84 cm . . . . . . . . . 124x174 cm 75 MB . . . . . . . . . . . . 36x51 cm . . . . . . . . . 55x77 cm . . . . . . 73x103 cm . . . . . . . . . 152x214 cm 100 MB . . . . . . . . . . . . 42x59 cm . . . . . . . . . 63x89 cm . . . . . . 84x118 cm . . . . . . . . . 176x247 cm *) Bemærk! Datastørrelsen er billedets størrelse som den fremgår i f.eks. Adobe Photoshop. Filens størrelse kan godt være mindre end dette, da f.eks. JPEG-formatet benytter sig af kompression til at gøre filstørrelsen mindre. Farver Dither Simulation af en farve i et billede der opnås ved at blande prikker af andre farver. Duotone En ”tofarve” billedteknik hvor der fremstilles billeder ud fra et sort/hvidt billede. En farve for mørkere toner og en for de lysere toner. Sammenlagt giver det flotte resultater – ofte med dyb kontrast. Eksponering Den mængde lys der får lov til at trænge ind igennem objektivet og ind på den lysfølsomme censor. Eksponeringen er en kombination af eksponeringstiden og den udefra kom mende lysstyrke. Farvekorrektion Justering af farveværdier for at opnå en korrekt gengivelse. Bliver ofte udført i Photoshop. Newtonringe Mønstre der opstår under fotografering på grund af interferens i lysbanen ved kontakt mellem 2 linser eller mellem en konveks linse og en plan flade. INDHOLD INDEX Standard værdier Værdierne kan stilles i Photoshop-Curves. Højlys værdi C M Y K 5%2%3%0% Mellemtoner værdi C M Y K 50%42%44%0% Skygge værdi C M Y K 96%90%92%0% Magenta er mest pigmentfyldt og kan give rødstik. Derfor er der sparret på den. Hudfarve værdi C: 1/3 af M og Y M: 40-65 – dog ens med Y Y: 40-65 – dog ens med M K: 0,5-2 Lidt blåstik får hvid til at se renere ud, men også koldere. En person med blåstik vil se syg ud Lidt rødstik får et billede til at se varmere ud. En person med lidt rødstik ser sundere ud. Lidt gulstik får billedet til at se nusset ud. Kan bruges til at give personer eller billeder “alder”. Billeder | 19 Typer / Størrelser Betragtningsafstand Normal læse- og betragtningsafstand er 30-40 cm. Et normalt øje opfatter maks. 200 dpi (ca. 80 punkter pr. cm), der svarer til et »gammeldags« billede fra fotohandleren. Det afhænger af opgavens størrelse – og betragtnings-afstanden, hvor mange dpi man har brug for. Ved et par meters afstand behøves der ikke mere end 50 dpi. En stor vægfacade laves typisk i 15 dpi men virker skarp, fordi den bliver betragtet på afstand. Dias Diapositiv film, også kaldet lysbillede. Et positiv billede på film, sat i en lille ramme uden bagplade så dias kan gennemlyses og fremvises i stor størrelse på et lærred. Visse udbydere tilbyder enkeltbilleder på dias i størrelsen 4x5”, oftest er dias dog kun i 24x36mm. Digital video Et andet udtryk for footage – eller på Dansk: Filmklip. Digitalisering At omdanne et billede eller negativ til en form, der kan bearbejdes, lagres, og rekonstrueres på en computer. Digitialisering foregår ofte ved hjælp af en scanner GIF Graphics Interchange Format. Et standardformat for billedfiler, der maksimalt kan indeholde 256 forskellige farver. Gif-formatet er stadig populært, da det bruger en komprimeringsmetode, som gør filerne mindre, specielt hvis det indeholder store ensfarvede flader som f.eks. i logoer eller tekst på ensfarvet baggrund. Bør ikke anvendes på fotografiske motiver, da disse indeholder langt flere forskellige farver end 256. GIF-animation En variation af gif-formatet, der kan indeholde animationer – »levende« billeder. Bruges dog kun til meget kortvarige sekvenser. Halvtoneoriginal Udtryk for et billede, f.eks. et foto, der indeholder alle toneværdier fra sort til hvid, der gengives ved hjælp af raster. High Res 20 | Billeder Billede beregnet til tryk i A4 - men et levn fra gamle dage gør desværre at enkelte udbydere kalder deres højeste opløsning for high res - selv om det måske i virkeligheden kun ligger i A5. Specielt objekter kaldes dog stadig for high res, selvom det kun er beregnet til A5. Hologram Et todimensionalt billede, der giver en illusion af tredimensionalitet. Bruges ofte på kreditkort, identifikationskort og lign. Fremstilles ved hjælp af laser. Illuminator Ældre betegnelse for en illustrator, der håndmalede de farvelagte initialer og billeder i inkunablerne. Imagemap Bruges på internettet. Et billede, hvor forskellige dele af billedet er links til forskellige steder. Interpolering At gøre et billede kunstigt størrer end det er. Programmet beregner farverne til de nye pixels der indsættes i billedet. JPEG / JPG Joint Photographic Experts Group. Et grafikformat der bruges på internettet og til grafisk brug i tryksager. Er særlig velegnet til fotografiske motiver. Bør ikke komprimeres alt for meget, da det går ud over kvaliteten. Bemærk at et jpg-billede, der bearbejdes i f.eks. Photoshop og gemmes ned i samme format, vil blive ringere og ringere jo flere gange det åbnes og gemmes. JPEG 2000 Videreudvikling af JPEG. Kan erstatte TIFF, JPEG, PNG og GIF. Mere effektiv komprimering end JPEG, men den er ikke blevet taget godt imod da brugerne foretrækker de filformater de kender. JScript Microsofts udgave af JavaScript. Kodak-format Et andet udtryk for Photo CD eller YCC format. Low Res Low resolution. En filstørrelse på 72 dpi der normalt er beregnet til brug på internettet og IKKE til tryk. Et billede købt til websites må ikke bruges til trykopgaver, med mindre det tydeligt INDHOLD INDEX fremgår af brugerlicensen. ændringer bliver billedet gemt i et andet format. Medium Res Betegnelse på et billede beregnet til max A5 trykformat. Ressource Book StarterKit bog. Et ofte stort værk, indeholdende alle motiverne i et billedbibliotek. Der følger som regel en StarterKit-cd (browser) med. Opløsning Pixelbaseret grafik som f.eks. digitalfotografier måles i dpi (dots per inch). Da billedet altid er født med en fast pixeldimention, kan opløsningen nemt styres til hvad man måtte ønske – pas dog på ikke at interpolere et billede (gør det kunstigt større end det er). Som hovedregel skal billeders opløsning til tryk være på 200 dpi. Billeder til print sal være på 150 dpi, mens billeder til internettet (og skærm) er 72 dpi. Bemærk at det før var 300 dpi til tryk, men da programmerne er blevet bedre til at behandle billederne, er sikkerhedstallet der skal ganges med blevet mindre. Det er også grunden til at der ikke mere skal bruges 200 dpi til print. Til skærme går det så den anden vej, da de bliver bedre og internettet hurtigere. Vi ser hend imod en opløsning på 96 dpi til skærme og web. Original Navnet for tegninger, fotografier mv. der skal reproduceres. (Skannet for derefter at bliver printet eller trykt igen.) Ofte vil man retouchere et scannet billede for at forbedre kvaliteten. Photo CD Filformat til lagring af digitale fotografier på cdrom. Udviklet af Kodak Co. Kaldes også YCC eller Kodak-format. PICT Picture. Filtype til lagring af enklere punktgrafik. Mac format. Pixelbaseret grafik Et digitalfoto består af faste pixels (små firkanter), og er født med en bestemt størrelse. Hvis man skalerer billedet op (interpolering), vil billedet blive mudret og uskarpt. Gør man billedet mindre, vil billedet miste detaljer. Det afhænger dog af billedets opløsning hvor meget det bliver forringet. RAW Billedformat (filformat) der indeholder flest mulige informationer. Beskyttet mod ændringer. RAW kan kun oprettes af kameraer og scannere der alle bruger RAW i første omgang, men de billigere modeller formaterer med det samme formatet om til andre formater, f.eks. JPEG. Ved INDHOLD INDEX StarterKit Består af en StarterKit bog og en søge cd (browser). De fleste udbydere har en lang række af bøger: Billedbibliotek! Super high res Et billede beregnet til tryk i mindst A3. TIFF Tagged Image File Format. Billedformat til grafisk brug, og er sikkert det mest fleksible pixelbaserede format, som genkendes af stort set alle applikationer – herunder mange gratis programmer. Formatet understøtter både bitmap, gråtoner, RGB og CMYK-farver, og kan indeholde vektorgrafik i form af fritlægningskurver samt transparente områder i form af alphakanaler. Vektorgrafik Grafik bestående af vektorer der beskriver linjer mellem punkter. Dermed er det muligt at forstørre og formindske grafik uden at det går ud over kvaliteten. Da vektorkurver er matematisk beskrevet, kan man skalere uendeligt op og ned, og bibeholde skarpheden. Vektorgrafik optager typisk meget mindre plads end pixelbaseret grafik. Watermark Udbyderens beskyttelse mod misbrug af billeder man finder på nettets søgemaskiner. Et vandmærkelignende billede eller skrift hen over billedet Bearbejdning Airbrush En malepistil der frembringer et fint forstøvet sprøjt af maling (tusch). Den suger malingen op med vacum, hvor efter den ved højtryk sprøjtes ud igennem en udskiftelig dysse. Anvendes sjældent grafisk i dag, men blev ofte brugt ved illustrationer, design og fotografisk retouchering. Anti-alias Udtoning af kanterne på et billede, så det ikke ser hakket ud på skærmen og på tryk. Blænde Billeder | 21 Åbningen bag kameraets objektiv, hvorigennem lyset trænger ind på censoren. Blændeåbningens størrelse er variabel og størrelsen angives som et blændetal (f-tal). Jo mine tal des større lysgennemgang. Brændvidde Et objektivs brændvidde er målet for afstanden fra det (tænkte) optiske midtpunkt til det plan, hvor objektivet danner et skarpt billede af et fjernt motiv. Fritlægning Når man elektronisk klipper noget ud af et fotografi, f.eks. i photoshop. Retouche En form for billedmanipulation. Metode til ændring af tegnede, malede eller fotograferede billeder for at korrigere, forbedre eller ændre billedets karakter. Format Papir A-formatet Formatet blev opfundet i Østrig til brug sammen med metersystemet, men blev ikke godtaget før langt senere. I dag er det standarden over hele jorden, undtagen i USA, Canada, Mexico og på Filippinerne. Forholdet mellen højde og bredde er √2 ≈ 1,4142 Der regnes kun i hele millimeter og afrundinger foretages altid nedad. A0 Trace En metode til at tegne en indscannet illustration digitalt. Illustrationen omdannes så den kan manipuleres på en computer. Illustrator kan autotrace, dvs. automatisk gøre et billede eller en illustration vectorbaseret. A2 A1 A3 A-formatet B-formatet C-formatet A5 A6 regnes ud fra at A0 er 1 m 2 . regnes ud fra at B0 har en kortest side på 1 m. er kuverter der passer til A-formatets tilsvarende nr. A-formater 4A01682 × 2378 2A01189 × 1682 A0 841 × 1189 A1 594 × 841 A2 420 × 594 A3 297 × 420 A4 210 × 297 A5 148 × 210 A6 105 × 148 A7 74 × 105 A8 52 × 74 A9 37 × 52 A10 26 × 37 22 | Format A4 B-formaterC-formater – – – – B01000 × 1414 C0 917 × 1297 B1 707 × 1000 C1 648 × 917 B2 500 × 707 C2 458 × 648 B3 353 × 500 C3 324 × 458 B4 250 × 353 C4 229 × 324 B5 176 × 250 C5 162 × 229 B6 125 × 176 C6 114 × 162 B7 88 × 125 C7 81 × 114 B8 62 × 88 C8 57 × 81 B9 44 × 62 C9 40 × 57 B10 31 × 44 C10 28 × 40 INDHOLD INDEX American Quarto Papirformat. 216 x 280mm — 8.5 x 11.5 inch. Benyttes hovedsageligt i USA. nerne hvor resten af verden benytter A4. Ark Betegnelse for et trykark falset ned til bog- eller tidsskriftformat. Et ark indeholder typisk 16 sider. Bredformat Papirformat hvis bredde er større end højden. Broad Papirformat. 254 x 305mm — 10 x 12 inch. Formatet bruges til magasiner. Broadsheet Avisformat. 432 x 558 mm — 17 x 22 inch. Førhend var det det eneste format der blev benyttet til »seriøse« aviser. I dag er flere og flere »seriøse« aviser gået over til tabloid, pga. den lettere håndtering forBlæseren, LOID i den offentlige D A T trnsport. OI ABL Tabliod og broadsheed trykkes på samme T bredde papirrulle, men vendes 90 0 i forhold til hinanden. LOID TAB ID LO TAB LOID TAB T A BRO EE DSH ET E DSH A BR O ET LOID TAB EET DSH A O BR E DSH Højformat Papirformat hvis højde er større end bredden. A BRO Letter Papirformat. 216 x 279 mm. Benyttes i USA, Mexico, Canada og Filippi- INDHOLD INDEX Magazine Papirformat der bruges til magasiner. Formatet svarer til 1/1 side. Narrow Papirformat. 206 x 276mm — 8.125 x 10.875 inch. Formatet bruges til magasiner. Periodical Papirformat. 260x330mm — 10.25 x 13 inch. Quarto Papirformat. 203x254mm — 8 x 10 inch. Meget benyttet fotoformat. SRA2 Papirformat. 420 x 594 mm. Identisk med A2. Standard Papirformat. 213 x 276mm - 8.375 x 10.875 inch. Formatet bruges til magasiner. Tabloid Papirformat. 279 x 432mm — 11 x 17 inch. Formatet bruges til aviser, i Danmark populært kaldet BT-format. Førhend var tabloid kun brugt af de »mindre seriøse« aviser, men i dag har alle slags aviser taget formatet til sig. Tabliod og broadsheed trykkes på samme bredde papirrulle, men vendes 90 0 i forhold til hinanden. Wraparound A4 Papirformat. 420 x 297 mm. Liggende A3 der foldes til A4. Kaldes også »omslag A4«. Monitor 16:9 Widescreen TV-format. Se også Film, HD. 4:3 TV-format som man kender det fra de lidt ældre fjernsynsskærme. Blev fremstillet efter »3-4-5-kant«-modellen så Format | 23 den var behagelig at se på. Papir Bannerstørrelser Nedenstående er bannerstørrelser fastsat af IAB (se dettte). Materiale Full banner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 468 x 60 px Half banner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 x 60 px Wide skyscraper . . . . . . . . . . . . . 160 x 600 px Skyscraper . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 x 600 px Vertical banner . . . . . . . . . . . . . . 120 x 240 px Micro bar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 x 31 px Board Kvadratisk netannonce, der typisk vises i venstre menu på en netside. Størrelsen på et board er normalt 125 x 125 pixels. Knapstørrelser Nedenstående er knapstørrelser fastsat af IAB (se dettte). Square button . . . . . . . . . . . . . . . 125 x 125 px Button 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 x 90 px Button 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 x 60 px Rektangler og Pop-ups Nedenstående er rektangler og pop-upstørrelser fastsat af IAB (se dettte). Large rectangle . . . . . . . . . . . . . . 336 x 280 px Medium rectangle . . . . . . . . . . . . 300 x 250 px Rectangle . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 x 150 px Vertical rectangle . . . . . . . . . . . . 240 x 400 px Square pop-up . . . . . . . . . . . . . . . 250 x 250 px NTSC National Television System Committee. 720x486 pixels — 30 billeder pr. sekund. Amerikansk TV-standard. PAL Phase Alternation by Line. 720x576 pixels — 25 billeder pr. sekund. Europæisk TV-standard. Palette De farver der indgår i et billede. 24 | Papir Bulk En angivelse af hvor kraftigt et papir er. Dvs. hvor meget luft der er i, i forhold til tykkelsen. Bulken udregnes ved at dele papirtykkelsen med gramvægten. Tykkelse =m3/g Bulk= Gramvægt Densitet Et udtryk for hvor tæt/kompakt et papir er. Densiteten udregnes ved at dele papirets gramvægt med tykkelse. 3 Densitet= Gramvægt Tykkelse =m /g Dimensionsstabilitet Papiret påvirkes af ydre faktorer såsom fugt, varme og kulde. Afhængig af papirets evne til at modstå dimensionsforandringer, får man forskellige mål for dimensionsstabilitet. Det er pga. dimensionsforandringer at papir først bør pakkes ud umiddelbart før det skal tages i brug. Falsetal Udtryk for hvor mange falsninger der kan udføres, før en papirprøve brister. Falsetallet varierer efter hvordan falsningen ligger i forhold til formationen. Finkarton Finpapir med gramvægt på mere end 170 g. Flerlagskarton Karton opbygget af flere lag, oftest 3 lag. Disse 3 lag kan opbygges i karton af forskellig farve som det er kendt fra passepartout der er sort yderst med en hvid eller meget lys grå kerne. Formation Fibrenes fordeling i papir eller karton. Det første mål på en pakke arks dimensioner, er altid på tværs af fibrene. Står der f.eks. 210 x 297 mm vil fibrene således løbe i længderetningen af papiret, hvorimod 297 x 210 mm angiver at fibrene løber på tværs af papiret. Formationen har en meget væsentlig betydning når papiret bruges. Ved valsning vil fibrene knække når det valses på tværs af disse, hvilket INDHOLD INDEX giver en mindre pæn kant, og dels vil en hæftet bog være mere tilbøjelig til at lukke selv, hvis den er valset på tværs af fibrene. Ved bukning af papiret, som f.eks pålimling af etiketter på flasker, bør fibrene løbe på langs ad bukningen,da papiret ellers vil ære tilbøjeligt til at »rulle af«. Karton »Papir« med en gramvægt der overstiger 170 g. Ligesidet karton Karton med ens for- og bagside. Offsetpapir Er almindeligvis matglittet, så overfladen er jævn og fremstår med en silkemat glans. Fyldstofindhold og limningsgrad kan variere. Normalt er træfri offsetpapirer optisk bleget, så de har en stor hvidhed. Er det ikke optisk bleget, har det en svag gullig tone, som forbedrer læseligheden og gør det mindre anstrengende at læse store mængder tekst, som i f. eks aviser. Overfladestyrke Et mål for papirets gennembrydningsstyrke vinkelret mod overfladen. Rivstyrke Angivelse af hvor stor kraft der kræves for at rive et papir i stykker. Stoflimning Proces, hvor limen tilsættes pulpen før papiret er dannet. Træfrit papir Papir der indeholder mindre end 90 % træmasse. Træholdigt papir Papir der indeholder mere end 10 % træmasse masse. Trækstyrke Angivelse af hvor høj trækstyrke et papir kan klare, inden det brydes. Trækket skal være jævnt fordelt, på samme måde som et reb man prøver at rive over ved at hive i hver sin ende. Vandmærke Et præg sat i papirmassen imens det endnu var flydende. Kan ses ved at papiret har lavere opasitet ved vandmærket. Det er altid umærkeligt. Vandmærker kendes især fra pengesedler, men der kan også købes færdiglavet papir med standard vandmærker. INDHOLD INDEX Der skelnes imellem lokaliseret og ulokaliseret vandmærker. Lokaliseret er altid plaseret samme sted på arket, hvorimod ulokaliseret kan være hvor som helst. Lokaliseret er klart det dyreste. Overflade Bestrygning Overfladebehandling, hvor papiret påføres med bestrygningsmasse. Består af to hovedbestanddele: Pigmenter, ofte kridt, der giver papiret dets hvidhed og bindemiddel, der skal binde pigmentet til basispapiret. Bestrøget papir Basispapir, som er belagt med bestrygningsmiddel som eksempelvis kridtlag, hvilket giver papiret en mere ensartet overflade end et ubestrøget papir. Chromokarton Et ensidet bestrøget 2- eller 3-lags karton, som typisk anvendes til æsker, skilte, omslag og postkort. Overfladen er hvid og højglansbestrøget. Ensidet papir Når et papir kun er bestrøget, glittet eller behandlet på anden måde, på den ene side. Foliering At foliere er når man selv lægger en tynd plastfilm på parpir. Filmen er normalt klar og har typisk en tykkelse på omkring 125 my. Den bliver lagt på med en folieringsmaskine hvori der sidder nogle varmevalser der varmer og presser folien sammen om papiret. Vær opværksom på at papiret mister fugt under processen, og bliver dermed synligt mindre. Food Board Karton specielt beregnet som fødevareemballage. Modsat falseæskekarton er bagsiden bestrøget så den bedre kan modstå fugt fra fødevaren. Glitning Proces, hvor papirbanen løber igennem et antal valser med forskellig hårdhed, der er lavet af henholsvis stål, og papir og bomuld eller kunststof. Dermed glattes (glittes/kalandreres) parpiret, hvilket dog ikke kun afhænger af valserne, men i høj grad også af papiroverfladens sammensætning. Hvis papiret inden kalandrering er bestrøget, Papir | 25 kan der opnås en meget glat og blank overflade. I princippet er alle valserne lige store, men da stålvalserne presser papiret lidt ind i de blødere valser bliver disse valser dermed tyndere under processen og der opstår en gnidning imellem papir og valser. Det er denne gnidning der giver papiret den glattere overflade. Kachering For at øge parpirets glans og modstandsdygtighed overtrækkes papiroverfladen, efter trykning, med en tynd plastfilm, typisk polypropylen eller acetatfolie, med en tykkelse på 10-15 my. Processen kaldes for kachering. Efter kacherering kan der foretages endnu en glitning for at give papiret en særligt glat og modstandsdygtigt overflade. Se evt. foliering. Kunsttrykpapir Et bestrøget papir, med en meget fin glitning, især anvendt i kunst- og fotobøger, hvor der stilles ekstra store krav til billed- og detaljegengivelse. Overfladelimning Der påføres limstof på papirbanen efter at denne er dannet, for at redusere den mængde støv papiret ellers ville frigive. Papirglans Udtryk for papirs evne til at reflektere lys. Papirglansen hænger sammen med papirets sammensætning, bestrygning og glitning. Prægning Behandling af papiroverfladen hvor papiret får et mønter der kan føles. Dannes ved at papirbanen føres imellem 2 valser, den ene af hårdt metal og forsynet med det ønskede mønster, den anden af et blødere materiale. Prægning kræver normalt et papir/karton med en gramvægt på mindst 150g Trykbarhed Beskriver et papirs trykegenskaber. Ubestrøget papir Et papir uden bestrygning, hvilket giver en mere ru overflade, som f.eks avispapir. Ikke velegnet til trykning med meget høje rasterfinheder. Det er dog en misforståelse at ubestrøjet papir altid er meget ru, da man ved glitning kan opnå en forholdsvis glat overflade. 26 | Tryk Tryk Indbinding Blisterpack En emballageform, hvor varen er anbragt på et stykke pap og beskyttet af en gennemsigtig plastfolie, der er klæbet, klipset eller svejset sammen med papstykket. Blisterpakninger bruges bl.a. til småpakker med skruer og lignende. Bogblok En bog, der er falset, samlet og hæftet, men som endnu ikke er indbundet i bind eller omslag. Flap Den ombukkede kant på et smudsomslag, som foldes ind over bogbindets kanter, og således holder smudsomslaget på plads om bogen. Halvbind En bog, hvor ryg og hjørner er forstærket, som oftest med skind. Helbind Bogbind, hvor hele bindet er udført i skind. Kapitælbånd Et silke- eller bomuldsbånd, der fastgøres foroven og forneden på en indbunden bogs ryg som forstærkning. Kapitælbåndet sidder mellem bindryggen og løsryggen og er kun synlig øverst og nederst. Limbinding Indbindingsmetode hvor bladene i en bog renskæres langs bagkanten og limes. Bladene hæftes ikke. Ved mindre projekter er det en simpel form for samling, der kan foretages af alle, efter lidt øvelse. Derfor er der også små hobbylimindbindingsmaskiner i handelen. Materie De falsede ark, der udgør en bogs sider (i modsætning til bindet). Inden de hæftes, der efter kaldes de bogblok. Paperback En billig bog i blød papir- eller karton-indbinding. Smudsomslag Et trykt papiromslag, der lægges uden om en bogs bind med flapperne bøjet omkring bogbin- INDHOLD INDEX dets forkanter. Snit De tre sider på den beskårne bogblok. På indbundne bøger påføres ofte farve på oversnittet. I særlige tilfælde på alle tre snit, f.eks. salmebøger hvor der ofte er påført »guld«. Trådhæftning Hæftemetode hvor arkene i en bog hæftes sammen med tråd. Det alminligste ved mindre emner er to hæftninger i falsen. Ved størrer emner hæftes flere mindre samlinger indbyrdes sammen til en størrer og så fremdeles. Trykningen Akromatisk Tryk i 3-farve CMYK – altså kun de 3 af dem. Programmet beregner hvordan de tre farver kan udgøre den 4. farve. Se Kromatisk Arksignatur Da en bog består af et antal sammenfalsede trykark påfører man nederst i venstre hjørne af første side af hvert ark en arksignatur, dvs et tal og/eller symbol, til kontrol af rækkefølgen. Blindpræg En høj- eller dybdeprægning uden brug af trykfarver. Kan enten være negativ, der betyder at der er blevet en fordybning i papiret, eller positiv, der løfter sig op fra papiret. Håndsats Manuel sætning med løse blytyper. Håndværket praktiseres ikke længere, men vi kender alle sættekasserne hvor håndsætterne (en specialisering af typograf) opbevarede blytyperne i. Indretning Klargøring og indstilling af trykmaskinen før trykningen begyndes. ISBN International Standard Book Number. 13-cifret tal der oplyser om en bogs oprindelsesland, forlag, forfatter, mv. Tallet er blevet 3 cifre længer så det er kommet op på 13 cifre. Dette blev gjort for at gøre nummeret kompatibelt med EAN-systemet. Kliche Raster- eller stregillustration ætset ned i en zinkeller fotopolymerplade der bruges som trykform i højtryk. Kollationering Sidste kontrol af trykte siders korrekte rækkefølge. Kromatisk Tryk i 4-farve CMYK – som vi kender. Se Akromatisk. Maskinark Et trykt ark, der er kommet ud af trykpressen. Modtrykscylinder Cylinder i trykpresse der trykker papiret imod trykplade eller gummidug ved offset. Negativ Fotografisk film, der er eksponeret og fremkaldt. Alle farver fremstår som negativer af de originale, og kræver således et negativt tryk eller anden form for gengivelse for at give et positivt resultat. Kendes bl.a. fra de almindelige gammeldags traditionelle kamerafilm hvor man fik udleveret sine papirbillede sammen med en række »negativer« til kopier. Overfladeslip Partikler og papirstøv, som løsner sig fra papiroverfladen og giver anledning til fejl i trykket. Overligger Transparent ark, der bruges ved tilrettelægningen til at angive farver, billeder, tekster, tegninger og den slags instruktioner der skal udføres på originalen. Punktbredning Udtryk for hvor meget tryksværten suger ud i papiret. En størrer punktbredning giver et mørkere farve. Gennerelt kan man forholde sig INDHOLD INDEX Tryk | 27 til nedenstående: Fint papir Avispapir 8-12% op til 25% Prægetryk Trykmetode hvor trykbilledet står i relief. Rakel En spartel med tyndt, fleksibelt metalblad, som ved dybtryksprocessen fjerner overskydende farve fra cylinderens kopper. Rakler findes både i automatiske udgaver der styres af trykkemaskinen, og i mindre udgaver med et håndtag hvor man betjener den med hånden. Regletter Typografisk blindmateriale i forskellige tykkelser fra 1-12 pt. og i længder fra 6 cicero og opefter. Kort fortalt blyklodser uden tegn. Blev i blysats benyttet til mellemslag (blanke linjer) og til skydning af tekst. Repro Den proces hvor man gør en fil klar til trykning. Den køres direkte ud på trykplader. Skøn- og videretryk Trykning på for- og bagsiden af papirarket, hvilket ofte sker samtidig. Termografi Kopimetode hvor man anvender varme til at overføre tekst og billeder til papiret. Topsværtning A ngiver hvor meget farve der kommer på samme sted i alt (vær opmærksom ved overprint). Findes ved at lægge farvernes % sammen. Xerografi Xerografi er en kopieringsmetode, hvor billedet formes ved hjælp af elektrostatisk opladning, som får farvepulver til at fæste på papir. Fiksering sker ved en varmeproces. Kendes fra kopimaskiner og laserprintere. Zinktryk Svarer til stentryk, også kaldet litografi, men trykpladen er en zinkplade. Ætsning Betegnelse for flere forskellige fotomekaniske metoder til fremstilling af klicheer, reduktion af rasterpunkter på film mv. hvor man kemisk fjerner materiale. 28 | Computer Computer Software / Programmer Applet Et program der afvikles gennem en browser. Binære talsysten Det binære talsystem består af to cifre: 1 og 0 og anvendes i dag primært i forbindelse med elektronisk databehandling (edb). Det binære talsystem er dog ikke opfundet til brug for computersystemer, men er opfundet for over 2000 år siden. I vores »normale tal« er der ti muligheder i hvert ciffer, i det binære er der to. Ser vi på cifrene i et binært tal fra højre mod venstre, repræsenterer det første enerne, det næste toerne, herefter firerne, otterne osv. – hele tiden det dobbelte af det foregående. 0 1 1 0 1 0 1 1 128 64 32 16 8 4 2 1 1 + 2 + 8 + 32 + 64 = 127 Man kan angive 0 eller 1 ved hver position, hvor 1-tal betyder, at tallet skal tælles med, et 0 at det ikke skal, således at tallet »10« er tallet 2 i »normalt tal« fordi (0x1)+(1x2) = 4 »110« er således 6, fordi (0x1)+(1x2)+(1x4) = 6 Overskueligheden i det binære talsystem fås, hvis man deler de enkelte cifre (bits) op i grupper af 4 fra højre. Man omregner det binære tal til et »nor-malt tal« ved at lægge værdien af de repræ-senterede tal sammen. Dvs. at 2 skrives således: 0010, mens 7 skrives således: 0111. Browser Et program til at vise hjemmesider på internettet. De mest anvendte browsere er i dag Microsoft Internet Explorer, Mozilla Firefox og Safari. CAD Computer Aided Design. Program til tegning af konstruktionstegninger der anvendes til bl.a. emballagedesign, konstruktion af stanseforme mv. CDR CorelDRAW. Tegneprogram fra Corel. CMS INDHOLD INDEX Content Management System. CMS-systemer gør det let at administrere sin hjemmeside. Når hjemmesiden først er oprettet kan kunden tilføje og fjerne artikler og billeder fra hjemmesiden uden at have særlig kendskab til hjemmesideprogrammering. CRM Customer Relationship Management. I inter netbranchen betyder »CRM-løsning« et program eller en teknisk løsning, som gør det muligt at følge brugerens bevægelser på nettet, hvor efter man kan tilpasse indholdet mht. reklamebannere og lignende. Editor Et program man bruger til at redigere en fil i, for eksempel en webeditor til websider, eller en teksteditor til tekstfiler. Notesblok i Windows er en teksteditor. Hyper Text Transfer Protocol. Den Internetprotokol, der styrer kommunikationen på internettet når du besøger hjemmesider. Illustrator Avanceret tegneprogram fra Adobe. Royaltyf rie illustrationer og kort oprettet i Illustrator, kan bearbejdes i andre programmer, der arbejder med EPS- eller AI-filer. Det mest udbredte program til oprettelse og redigering af vektorgrafik. InDesign Sidelayout- og designprogram fra Adobe. Åbner uden problemer alle filer fra Adobe og en del andre designprogrammer. Internet Explorer Browser udviklet af firmaet Microsoft. Sidder på 90 % af markedet (sommeren 2009). Finger Internettjeneste, der kan finde et brugernavn. Live Motion Program fra Adobe til webanimationer. Firefox Mozilla Firefox. Browser, alternativ til Internet Explorer, Opera og Safari. Multi Browser Søgesystem, der gør det muligt at søge på tværs af forskellige systemer. Man behøver altså ikke gennemsøge alle systemer, men kan nøjes med at søge via multi browseren. Firewall En firewall er et program der ligger på com puteren, og beskytter den, når man skal forbindes til et netværk. Det kan både være et lokalnet eller internettet. En firewall mellem to net sætter en »stopklods«, så der ikke kan foregå »ukontrolleret« udveksling af data mellem de to net. Firewalls bruges også af private som kobler sig på internettet, så hackere ikke kan trænge ind på deres computer. FTP File Transfer Protocol. Den internetprotokol der styrer kommunikationen ved filoverførsler mellem en computer og en server på internettet. FTP-program Program til at overføre filer over internettet. F.eks. til upload af hjemmeside. HTML-editor Program som skriver html-koden for dig, sådan at du ikke behøver at skrive koden selv. Eksempler på html-editorer er Adobe Dreamweaver, Microsoft Frontpage, men også CMS-programmer arbejder med html. HTTP INDHOLD INDEX OCR Optical Character Recognition. Et program der er i stand til at omdanne tekst fra papir til digital tekst, så det kan redigeres på en computer. Bruges ofte i forbindelse med en scanner, især inden for postvæsenet og andre stører sorteringssteder. Opera Browser, alternativ til Internet Explorer, Netscape Navigator og Firefox. Orm En orm er en slags virus, der kan kopiere sig selv automatisk fra computer til computer lige som mange andre virus. En orm kan f.eks. sende kopier af sig selv til alle de kontaktpersoner, der ligger i adressekartoteket på den computer, den er kommet på. Dette gentager sig på alle de computere, den kommer til, og så femdeles. Orme kan dog fjernes med de fleste anti-virusprogrammer. Ping Et program der kan bruges til at undersøge, om et givent domænenavn er aktivt. Oplyser samtidig hvor lang tid det tager at kontakte systemet. Computer | 29 Platform Kombination af hardware og operativsystem (styresystem) på en computer. De mest almindelige er Windows, Mac og Linux. Platformsuafhængig Software der kan anvendes af computere på tværs af forskellige hardware- og operativsystemer, f.eks. både PC og Mac. Plug-in Små hjælpeprogrammer, som kan kobles på dine programmer, så de f.eks. kan gemmes som iso m.m. POP Post Office Protocol. Den internetprotokol man bruger, når man henter post over internettet. Er overtaget af POP3. POP3 Post Office Protocol 3. Den internetprotokol man bruger, når man henter post over internettet. Protokol En protokol er et regelsæt for, hvordan kommunikation foregår mellem computere. På internettet er der en overordnet protokol, TCP/ IP, og al kommunikation på internettet foregår efter denne protokols regler. Herunder finders flere underordnede protokoller, som angiver præcist hvordan kommunikationen af specielle datatyper skal foregå. F.eks. filoverførsler (FTP), sending af mail (SMTP) eller modtagelse af mail (POP). QuickTime Program til visning af video på skærmen. RIP Routing Information Protocol. En meget udbredt protokol til at vedligeholde routertabelinformation indenfor større lokale netværk. RIP opdaterer de forskellige forbundne routere i netværk, så de hele tiden har de samme informationer om routningsvejene – dermed behandler de netværkstrafikken ens, så de forskellige data kommer ad de rigtige veje og de rigtige steder hen. RSS Really Simple Syndication. RSS bruges om en familie af filstandarder, der samler indholdet fra hjemmesider i såkaldte RSS-feeds eller RSSkilder. I en RSS-læser kan man samle indholdet fra sine favorithjemmesider på en side, hvil ket gør at man hurtigere bliver opdateret. 30 | Computer Searchengine Søgemaskine. For nemmere at kunne finde adresser på internettet, er der flere steder etableret servere, som gør det muligt at søge efter bestemte emner, ord eller udtryk. Derefter kan man følge links til de steder på internettet, der har de informationer, man søger. I øjeblikket (2010) er den mest populære søgemaskine Google.com. Shareware Programmer, som distribueres frit på internettet. Programmerne kan benyttes gratis i en prøveperiode hvorefter der opkræves et mindre beløb for fremtidig brug. Sms Short Message Service. En kommunikationsform, der bruges til at sende 160 tegn lange beskeder mellem mobiltelefoner. Spider En Spider er et program der, som en avanceret søgemaskine, gennemsøger et stort antal hjemmesider. Programmet leder efter bestemte nøgleord, og bruger sofistikerede regler til at finde relevant tekst i nærheden af nøgleordene. Resultatet lægges i en database. Spidere kan for eksempel benyttes af hackere som leder efter navne med tilhørende CPRnumre eller kodeord. Spyware Spyware er programmer, der lægger sig på din computers harddisk, når du f.eks. installerer gratis programmer. Spywaren ser hvilke hjemmesider, du ser og rapporterer dette til den virksomhed, der står bag spywaren. På den måde ved virksomheden hvilke internetvaner, du har, hvor efter den kan målrette sin markedsføring efter det. TCP Transmission Control Protocol. En IP transportprotokol. TCP er sessionsorienteret og er den protokol, der benyttes, hvis det er vig-tigt at »pakkerne«, dvs. fildelene, når frem og i den korrekte rækkefølge. TCP/IP Transmission Control Protocol/Internet Protocol. Den grundlæggende standard for al internetkommunikation, dvs. det »sprog«, som computeren kommunikerer med på internettet. Bruges også til lokale netværk. Teksteditor INDHOLD INDEX Et program, der bruges til at redigere ren ASCII eller ISO-8859-1 tekst, for eksempel Notesblok i Windows eller TextEdit på Mac. Virus En virus er et program, der uden din viden og vilje, inficerer din computer. En virus kan kopiere sig selv som f.eks. orme og trojanske heste, og sprede sig gennem netværk, emails og hjemmesider. En virus kan beskadige, og dermed ødelægge, programmer, hardware og filer. Der er set eksempler på at en virus har fået harddiske til at øge hastigheden fra 7.200 til 15.000 omdrejninger pr. min., hvilket får dem til at brænde af. WAP Wireless Application Protocol. En teknologi, der giver trådløs internetadgang fra mobiltelefoner. Der skal være en speciel WAP-browser indbygget i mobiltelefonen for at bruge WAP. Via WAP kan du søge informationer efter de samme principper, som gælder på internettet. Informationerne er tilpasset mobiltelefonen, så de passer til størrelsen på displayet. Webeditor Et program man fremstiller hjemmesider med. F.eks. Adobe Dreamweawer. Hardware CD-rom Compact Disk Read Only Memory. Et fast pladelager, som man kun kan læse, men ikke skrive til. CD-R Compact Disk Recordable. Et fast pladelager, som man kan skrive filer på. I dagligt tale ofte kaldet »brændbare skiver«. CPU Central Processing Unit. Selve regneenheden i en computer, hvorfor den ofte kaldes computerens hjerne. Det er frem for alt CPU-en, som bestemmer, hvor hurtig din computer er. En processors ydelse måles i MHz eller GHz. CPU’en blev af Intel i 1971 placeret i en chip, hvilket viste sig at være en succes. I dag (2010) sidder Intel på 75 % af markedet for CPU’er. CRT Cathode Ray Tube. Betegnelse for de gamle alm. computerskærme med katodestrålerør. INDHOLD INDEX Harddisk Den del af computernes lager, som gemmer data. Harddisken består af et (eller flere) drev. I alm. tale er harddisken en kasse, men egentlig er der tale om en massiv metaldisk, der ligger i føromtalte kasse. Hardware Alt det inden for computerverdenen du kan røre ved, både inden i pc-kassen og uden for, så som mus, printer, tegneplade og højtalere. Ja selv kopvarmeren til usb-stikket, hvis du er lidt nørdet. HUB En hub er en simpel box, der forbinder flere computere i et netværk. En hub sender trafik, der kommer ind på en af dens porte, ud til alle de andre porte, uden at sortere det. Kabelmodem Et kabelmodem er et modem, der tilsluttes antennestikket, hvorved du får forbindelse til internettet. Med et kabelmodem kan du være på internettet samtidig med, at du modtager radioog tv-programmer på dit fjernsyn. Modem Modulator-Demodulator. Oversætter computerens digitale signaler til telefonliniens analoge signaler og omvendt. Den kasse, der forbinder din computer med telefonnettet Netkort Network interface card (NIC) er et kort, som er installeret i computeren, så den kan tilsluttes et netværk. PC’ere, arbejdsstationer og bærbare på et lokal netværk har typisk installeret et Ethernet netkort. Computer | 31 PDA Personal Digital Assistant. Kaldes også for håndholdt computer, palmtop eller lommecomputer. En PDA er et supplement til computeren, som du kan have med dig i lommen. Man kan overføre aftaler, telefonnumre, tekster og meget andet – begge veje. En PDA kan også kobles på internettet, bruges til navigation i bilen via GPS, bruges til visse programmer og spil, samt til at afspille mp3-musikfiler og vise video mv. I dag er en en PDA ofte sammenbygget med en mobiltelefon. RAM Random Access Memory.Computerens midlertidige hukommelse, hvilket vil sige det den bruger under arbejdet. Når computeren slukkes går alle informationer, der ligger på på RAM’ene tabt. Størrelsen på RAM lager er afgørende for, hvor hurtigt man kan afvikle prokrammerne. Router En router er en box, der bruges til at forbinde flere computere i et lokalt netværk til internettet. Routeren sorterer data, der kommer via internet, så det kommer frem til den rette computer. Med en router kan computerne i et lokalt netværk dele én offentlig ip-adresse. En router minder om et telefonmodem, men den arbejder med betydelig højere hastighed, da den bruger hurtig overføring via kabel, bredbåndsforbindelser som ADSL eller ISDN. Da en router bruges i netværk, har den oftest en indbygget hub eller switch, enten med kabel eller trådløs, ofte begge dele. Server En server er en computer, som fungerer som et lager på internettet, hvor f.eks. emails og hjemmesider ligger og venter på at blive hentet (mailserver/postserver og webserver). Man kan leje sig ind på en server via et webhotel. Switch En switch er en enhed, som knytter flere computere sammen i et lokalt netværk. I modsætning til en hub, som også kan forbinde computere i et netværk, er en switch udstyret med »intelligens«, så den sorterer data, og kun sender data til den computer det er tiltænkt. Sorteringen øger hastigheden på det lokale netværk betragteligt, hvilket gør switchen uundværlig i et netværk med mange maskiner eller med meget datatrafik mellem maskinerne. 32 | Computer Enheder / punkter Anker / Ankerpunkt Et punkt i et html-dokument, man kan lænke til. Bézier Matematisk defineret kurve. De enkelte kurver er forsynet med styrepinde, der bruges til at ændre kurvens form. Elementet bruges meget i tegneprogrammer som f.eks. Adobe Illustrator. Bézierkurven blev opdaget af Den franske matematiker Pierre Etienne Bézier. Bit Den mindste dataenhed i en computer, der enten kan have værdien 0 eller 1. Der går 8 bits til en byte. Bitmapgrafik Tegn eller grafik, hvor enkelte pixels arrangeres i rækker og kolonner – lodret og vand-ret. F.eks. er JPEG-, TIFF- og PSD-dokumenter bitmapgrafik. Byte En byte består af 8 bits og er en dataenhed i en computer. Den kan antage 256 forskellige værdier. Filstørrelser måles i: B, KB, MB, GB, TB. Bytes angives på følgende måder: Fork. Kaldenavn Antal bytes 1 KB . . . . Kilobytes . . . . . . . . . . . . . . . Tusind 1 MB . . . Megabytes . . . . . . . . . . . . . . . Million 1 GB . . . . Gigabytes . . . . . . . . . . . . . . Milliard 1 TB . . . . Terabytes . . . . . . . . . . . . . . . .Billion DPI Dots per inch. DPI Fortæller hvor mange ras terpunkter printeren eller trykkemaskinen arbejder med. Tommelfingerreglen er, at jo højere et dpi-tal er, desto bedre udskriftskvalitet. Jo tættere punkterne sidder, des skarpere bliver teksten og billederne. kbit/s En måleenhed for transmissionshastighed. 1 kbit/s er lig med 1.024 bits pr. sekund. MB-Megabyte Måleenhed for filstørrelse. 300 MB RGB svarer til 400 MB CMYK. MO. Fransk forkortelse for MB INDHOLD INDEX Opacitet Mål for et materiales uigennemsigtighed. 100 % betyder, at materialet overhovedet ikke er gennemsigtigt. Bruges i adobes programmer hvor de underliggende lag skal træde frem. Pixel De mindste punkter i digital billedbehandling. Digitale billeder består af pixels, der er ordnet i lange rækker lodret og vandret, der således også er det mindste punkt i et billede. Bruges desuden som måleenhed på størrelsen af elementer, såsom annoncer og billeder, på internet. ppi Pixel per inch. Begreb i den digitale verden, hvor billeder måles i ppi IKKE dpi. Opløsningen på skærme, scannere kameraer m.m. måles i ppi. Tekniske betegnelser Animation En række af billeder/grafik over tid. Udarbejdes ofte i Flash-formatet swf. ASP Active Server Pages. En måde at kode htmlsider, så de kan vise indhold fra en database. Attachment En fil, der vedhæftes en e-mail. Det kan både være billede, tekst grafikfil. Ofte ”pakkes” filerne (Zip’es) inden afsendelse for at de skal fylde mindre. Attribut En udvidelse i et tag. Eksempel: »src« i <img src=”billede.gif”>. Banner Netannonce i breddeformat, som typisk vises i toppen af en netside, »top-banner«, eller i bunden af siden, »bund-banner«. En typiske størrelse på et banner er 468 x 60 pixels. Blog Weblog. En blog er en personlig side på nettet, hvor skribenten skriver sine tanker og refleksioner. Den typiske blog er enten meget personlig – som en dagbog, eller mere debatterende, f.eks. inden for specifikke emner som politik eller kunst. Personen der skriver en weblog, kaldes en »blogger«. Blogs kan bindes sammen, så de samme ind læg optræder på flere blogs, og det online rum, INDHOLD INDEX der opstår omkring brugerne og debatten på og mellem weblogs, kaldes »blogosfæren«. Nogle bloggere bliver vældig populære, men størstedelen skriver mest for deres egen skyld. Bluetooth En trådløs overførselsteknik udviklet af mobiltelefonselskabet Ericsson. Teknikken gør det muligt for husets elektriske apparater at kommunikere med hinanden uden ledninger. Bluetooth kræver ikke direkte kontakt og har en rækkevidde på cirka 10 meter. Funktionen er opkaldt efter den danske vikingekonge Harald Blåtand Bookmark Et bogmærke, kaldes også favoritside. Et bogmærke kan gemme en internetadresse, så man hurtigt kan få adgang til den på et senere tidspunkt. Boot At boot’e en computer betyder at den genindlæser hele styresystemet. Boot’e kommer af udtrykket »bootstrap« = støvlespark, »det der skal til for at få maskinen i gang igen«. Buffer Midlertidigt lager til opbevaring af data. Hvis computeren ikke er klar til at modtage data, opbevares de i bufferen, hvorefter de overføres til computeren, når den igen er klar. CGI Common Gateway Interface. En standard for formidlingen af data til og fra eksterne programmer. Det kan være i forbindelse med et program, der behandler data der bliver indtastet af brugere på en hjemmeside. Et CGI program tager de indtastede data fra websiden og sætter disse data ind i en database. CGI bliver normalt kun brugt i forbindelse med internetapplikationer. Chat En internettjeneste, hvor brugerne kan kommunikere direkte (online) og skriftligt med hinanden.M Man skal logge på et chat-room, før man kan deltage i en chat. Client Betegnelsen for en computer der er i forbindelse med et intranet eller internettet. Clipart Billeder og illustrationer, der anvendes på interComputer | 33 nettet, i tekstdokumenter, i billeder og lignende. Community Et samlingssted på internettet. Ofte bruges betegnelsen i sammenhæng med websites hvor brugere kan møde hinanden eller skaffe informationer om et givent emne de interesserer sig for. Cookie En »cookie« er en fil, som nogle hjemmesider automatisk lægger på ens harddisk, når man har besøgt hjemmesiden. Cookien kan f.eks. registrere hvis man indtaster sin e-mail-adresse, ændrer farve og opsætning, eller vælger hvordan en liste skal sorteres på hjemmesiden. Næste gang man besøger den pågældende hjemmeside, henter cookien automatisk informationerne frem, og husker hvad man valgte sidst. Nogle virksomheder bruger cookies til at se, hvilke internetvaner man har, og målretter dermed deres markedsføring herefter. Cross-post Begrebet betyder, at et indlæg til News samtidigt sendes til mere end én nyhedsgruppe. Læsere, der følger med i flere af grupperne, vil dog kun blive præsenteret for indlægget én gang. De størrer News-bureau’er Cross-post’er sjældent ret bredt. CSS Cascading Style Sheet. En teknik der kan knytte et foruddefineret sæt af tekst, farver og grafik (style sheet) til mange forskellige html-dokumenter i en hjemmeside. Et style sheet kan definere tegnsæt, bogstavfarver, overskriftstyper, baggrundsgrafik mv. Det betyder i praksis, at man for at ændre udseende på hele sin hjemmeside, kun behøver at udføre nogle få ændringer i sin CSS. DHCP Dynamic Host Configuration Protocol. Det er den funktion, der tilpasser ens netværksindstillinger, når computeren starter op. Hvis man f.eks. har en dynamisk ip-adresse, får man tildelt en ny ip-adresse, hver gang man kobler sig på internettet. Det er DHCP der sørger for det sker. Dialogboks En dialogboks er f.eks det tekstfelt der ofte fremkommer på skærmen, hvor der spørges om du er helt sikker på at du vil slette dette dokument. DNS 34 | Computer Domain Name Server. En DNS omsætter domænenavne, f.eks. google.dk, til en ip-adresse, f.eks. 142.183.8.157. Når du indtaster en adresse i din browser, kontakter din computer en DNS, som sender den ønskede adresse tilbage i den form der kræves. Dokument En fil på computeren. Eksempler er et Worddokument, en hjemmeside-adresse, et billede, en video, et musikstykke. Domain Internettet er inddelt i domæner. Et domæne er en internetadresse. Til hvert domænenavn, f.eks. tdc.dk hører en IP-adresse, f.eks. 62.242.117.91 Denne »oversættelse« fra tekst til tal, og fra tal til tekst, foretages af en Domain Name Server (DNS). Domænenavn Del af navnet på en server. Tager man følgende URL: http://mad.2gaard.dk/kogebog/hovedret »mad« er subdomæne da det står foran domænenavnet. »2gaard.dk« er domænenavn (hoveddomæne). »d k« er topdomæne (landedomæne). »kogebog« står imellemto skråstreger hvilket betyder det er en mappe på domænet. »hovedret« står efter sidste skråstreger hvilket betyder det er en fil i sidstnævnte mappe. Download Hente en fil fra internettet for at se det på sin egen computer. Det er ikke nødvendigt at gemme det på egen computer før man har foretaget et download. Downstream Et udtryk for den hastighed, man kan modtage data med på sin internetforbindelse. Hvis downstream-hastigheden er 1024 k, betyder det, at man kan modtage data med 1024 kilobits i sekundet. Det modsatte af downstream er upstream. DTP Desktop publishing. Fremstilling af tryksager ved hjælp af standard computere. Eksponeringer Udtryk indenfor netannoncering som henviser til det antal gange en annonce er vist/skal vises. Det samme som IMP (impressions). Ikke at forveksle med sidevisninger, som godt kan generere flere INDHOLD INDEX eksponeringer, hvis hver side har flere bannere eller boards mv. Enkeltbruger opkobling Giver mulighed for at forbinde en enkeltstående computer med internettet. Modsætning til flerbrugeropkobling. Emailadresse Den elektroniske version af normal post. Postforsendelsen foregår mellem computerere på internettet eller i mindre netværk, dog alminligvis på internettet. En emailadresse kan for eksempel se sådan ud: [email protected] @ betyder »hos« og det der står efter @ er udbyderens domæne. Ethernet Den mest udbredte netværksteknologi til brug i lokalnet, f.eks. til at forbinde computere med hinanden, og til at forbinde computerne med en router. Der findes 3 udbredte hastigheder: 10, 100 og 1000 Mbps, også kendt som »Ethernet«, »Fast Ethernet« og »Gigabit Ethernet«. Ethernet er defineret i IEEE 802.3 standarden. FAQ Frequently Asked Questions. Et dokument, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål om et emne. Frequently Asked Questions betyder direkte oversat: Ofte stillede spørgsmål, og kaldes derfor også OSS. Flame Offentlig hadefuld kritik af en anden person i sociale netværk som f.eks. Facebook. Flame War En gensidig offentlig hadefuld kritik mellem forskellige personer/grupper i sociale netværk som f.eks. Facebook. Formattering Oprettelse af et heirakisk filsystem, der kan anvendes til bestemte formål. F.eks. kræver nogle kameraer at man formattere hukommelseskortet til digitalkameraet før det kan anvendes. Der kan ved Formatering oprettes flere partitioner så hukommelsesenheden kan benyttes som om der er flere enheder. Lidt simpelt forklaret kan en harddisk på denne måde deles op i »flere harddiske« En formatering sletter normalt alle data der i forvejen findes på hukommelsesenheden. INDHOLD INDEX Formular En samling felter på en webside til at skrive information i, der kan sendes til et CGI-prog ram på en webserver. Frameset Et dokument, der opdeler browservinduet i flere adskildte dokumenter. Når man anvender frames er en hjemmeside, synligt eller usynligt, opdelt i flere vinduer, der hver især indeholder et dokument. FUT Follow Up To. Et udtryk, der bruges i news/usenet sammenhæng, når man flytter en diskussion fra en gruppe til en anden. Gateway En port mellem flere forskellige systemer. Det vil sige, at man f.eks. kan bruge en gateway til at skabe kontakt mellem internettet og et intranet. En gateway laver data om fra et system til et andet, så de forskellige systemer kan forstå hinanden. Genveje En kombination af tastetryk, som kan spare brugeren for en lang række bevægelser og klik med musen. Nogle af de mest anvendte genveje er [CTRL + C] der kopierer en tekst, og [CTRL + V] der sætter kopieret tekst ind igen, der hvor markøren er. Arbejdshastigheden er hurtigere ved brug af genveje, og samtidig minskes chancen for museskader. Hovedreglen er, at hvis man øger kendskabet (og selvfølgelig den logiske brug) af genvejstaster med 20%, mindsker man brugen af musen med 80%. GPRS General Packet Radio Service. Teknik som bruges til at koble mobiltelefonen til internettet. Mobiltelefonen skal være forberedt til GPRS for at kunne koble på. Med GPRS er man altid on-line, men betaler kun for den datamængde, der overføres. I praksis får man omtrent samme hastighed som via et almindeligt telefonmodem. Header Meta-information om et dokument, sendt før selve dokumentet i en HTTP-overførsel. Hvis man vil spore afsenderen af en mail, kan man se på mailens »Header«. Hits Computer | 35 Begreb indenfor netstatistik som refererer til antallet af hit på enkelte filer. Hits er for længst forladt som acceptabel måleenhed. Hjemmeside Et eller flere sammenhængende »dokumenter« på internettet, der kan indeholde tekst, billeder og lyd. Hyperlinks Et link til et andet sted. Stedet kan være på samme side, på samme site eller på en helt anden hjemmeside. Det kan også være til et dokument som et billede, en wordfil eller video. IMP Forkortelse for »impressions«, Det er det antal gange et givet banner bliver eksponeret for en given læser. Man afregnes gerne med 4-30 øre pr. IMP når man anvender tredjeparts annoncer. Interaktivitet Når et program reagerer på brugerens input. Den alminligste og simpleste form for interaktivitet på internettet er links. Mere avancerede former kan laves med JavaScript eller PHP. Interflop En ”død” hjemmeside. Hjemmeside der ikke ligger på adressen mere, enten pga. flytning, lukning eller manglende betaling til webhotel (hvilket jo også er lukning). Intranet Et mindre netværk, som bygger på internet teknologi – for eksempel mail, HTTP, websid er i HTML, Java, mv. Mange virksomheder og skoler bruger intranet til intern kommunikation. IP Internet Protocol. Et regelsæt for hvordan kommunikation foregår mellem computere på internettet. IP-adresse Det unikke nummer, som hver enkelt maskine på et internettet har. Disse numre er en integreret del af TCP/IP. Numrene svarer til telefonnumre på telefonnettet og skrives som A.B.C.D, hvor hvert af tallene A-D er et decimaltal mellem 0 og 255 (eks: 158.38.89.245). IP-nummeret er den egentlige »netadresse« som en URL refererer til, selv om det som regel er www-URL`en som står i adresselinien. I den daglige brug af internettet er det ikke nødvendigt at kende disse numre, idet et Domain Name System (DNS), sikrer, at man udfra wwwURL’en kan finde det tilsvarende IP-nummer automatisk. IP-forbindelse Forbindelse mellem en computer og en internet udbyders computer, hvor den enkelte pc får tildelt en IP-adresse. Ved denne type forbindelse har man komplet adgang til internettets muligheder. Internettet Det globale netværk af computere, der er koblet sammen i et netværk, hvor der er mulighed for at hente, sende og dele informationer. Internettet startede som et netværk mellem amerikanske universiteter, og blev til dels udviklet til det amerikanske militær som et distribueret netværk, hvor hele netværket ikke påvirkes, hvis en del af netværket sættes ud af funktion. WWW, som vi kender det i dag, så dagens lys i starten af 1990’erne på et schweizisk universitet. ISP Internet Service Provider. Internet udbyder. Internetforbindelse En forbindelse mellem en computer og internettet. Forbindelsen kan enten være fast, som det kan gøres ved hjælp af ADSL, eller trådløst via en trådløs router. Komprimering Metode til at få en fil til at fylde mindre. ZIP og RAR er eksempler på komprimeringsmetoder. Mange programmer er komprimerede, når de downloades fra internettet, og »pakkes ud« på harddisken i forbindelse med installationen. Grundprincippet bygger på, at en fil består af 0’er og 1’er. Ved at angive antallet af 0’er efterfulgt af tegnet 0, og så antallet af 1’er efterfulgt af tegnet 1, og så fremdeles, vil man forkorte Internetudbyder Et firma, der tilbyder services som internet adgang, servere, webhotel eller lignende. Det samme som ISP. 36 | Computer Java Programmeringssprog, der bliver benyttet til internetapplikationer. JavaScript Programeringssprog der, kombineret med html, kan udføre bestemte opgaver på et website som f.eks. at animere visningen af billeder. INDHOLD INDEX koden væsentligt. Jo længere frekvenser des størrer komprimering. sendt til den egentlige mailkonto, hvor den kan hentes af modtageren. Konfigurere At indstille et program eller en computer til en bestemt type opgave. Når man f.eks. skal på internettet eller sende/modtage mail første gang skal indstillingerne i programmerne konfigureres. Mailingliste En mailingliste består af en mængde mail adresser på personer, som abonnerer på listen. Når en meddelelse sendes af sted til listens egen mailadresse, sendes beskeden automatisk af sted til alle dem, som abonnerer på listen. Sådanne mailinglister handles til brug for spammails. Kryptering Udtryk for at man gør information ulæselig for andre end den rette modtager af informationen. Det bruges bl.a. til at sikre filer på harddiske der kan blive stjålet eller hacket, eller til at sende fortrolige oplysninger over internettet. En typisk kryptering foregår ved at klarteksten bliver krypteret op til flere millioner gange med forskellige algoritmer for at gøre det vanskeligt at bryde koden. Computeren der har koden regner klarteksten ud i løbet af et øjeblik. LAN Local Area Network. På dansk: »lokalt net værk«. Et LAN vil typisk være et mindre netværk i en lille virksomhed, eller i et privat hjem med flere pc’er koblet sammen. Layer Teknik til at lagre fotos og tekst i flere lag, der kan bearbejdes efter ønske. Ofte anvendt i f.eks. Adobes programmer. MAC Media Access Control. Den adresse, som hardware har. For eksempel har netkort, switche og routere MAC adresser som de kan genkende hinanden med. MAC-adresser er altid unikke. Machine Identification Code. En næsten usynlig kode (steganografi), som nogle printere, bl.a. farvelaserprintere fra HP og Xerox, automatisk og uden brugerens vidende trykker på hvert ark, der udskrives. Koden, der består af knapt synlige gule prikker, indeholder oplysninger som printerserienummer, dato og tid. Årsagen til denne kodning er muligheden for printning af pengesedler og andre værdidokumenter. NetBIOS Network Basic Input/Output System. Det system, der gør det muligt for forskellige computere at kommunikere på et lokalnet. Netikette En sammentrækning af »net« og »etikette«. Udtryk som anvendes om de sociale færdselsregler på internettet. Newbie Nybegynder på internettet. Udtrykket anvendes som regel venligt, og kan bruges som en forklaring for tåbelighedder. Newsfeed Den enkelte internetudbyder har en news-server, som indeholder alle indlæg fra diverse nyhedsgrupper. Når man sender et indlæg, bliver det i første omgang lagret på ens egen news-server, og herefter videresendt til andre. Det kaldes Newsfeed. Objektorienteret At programmere, hvor det er baseret på at enkeltdele af programmet fungerer som objekter fra den virkelige verden. Offline Betyder i internet sammenhæng, at der ikke er forbindelse til internettet. I modsætning til online. Online Betyder i internet sammenhæng, at computeren har kontakt til internettet. I modsætnig til offline Mail-alias Et mail-alias er en mailadresse, som blot hedder noget andet end den egentlige mailadresse. Post sendt til et mail-alias bliver automatisk Opdatering Når software udkommer i en ny udgave, men med det samme versionsnummer. En opdatering retter typisk fejl og mangler i programmet, og er vigtig at få gjort for at få programmet til at virke optimalt. Windows Mediaplayer 7.2 INDHOLD INDEX Computer | 37 Windows Mediaplayer 7.3 Opgradering Når software udkommer i en ny version med et nyt versionsnummer. En opgradering byder typisk på nye funktioner og er ofte optimeret til nyere computere. Man behøver ikke opgradere sin software, da den gamle software ofte stadig vil virke. Windows Mediaplayer 7.3 Windows Mediaplayer 8.0 Portal Et internetsted som tager sigte på at fungere som et startsted for specialiseret indhold. PPP Point-to-Point Protocol. En kommunikationsstandard på Internet, der både kører over syn krone og asynkrone forbindelser. Push teknologi Push-teknologi betyder, at informationer automatisk kan »skubbes« ind i din computer, i stedet for at du manuelt skal »trække« dem ind. Nyheder noget af det der automatisk kan vises på din skærm i det øjeblik de udsendes, så du ikke skal holde øje med opdateringer på hjemmesiden. Overførselshastighed Mål for hvor hurtigt en computer henter og sender data via internettet. Er afhængig af hastigheden på forbindelsen og den server, der hentes fra. Qwerty Betegnelse for det almindelige skrive maskinetastatur. Bogstaverne henviser til rækken af taster lige under tallene. Real Time Betegnelse for at en handling sker umiddelbar, og ikke først efter et tidsrum. Relativ URL En adresse, som fortolkes i forhold til adressen på dokumentet, hvori den optræder. Linker man fra et dokument til et andet dokument i samme mappe, behøver man derfor ikke at angive den fulde URL, man kan nøjes med det, der adskiller sig fra det aktive dokument. RIP Raster Image Processor. En computer beregnet til kun at bearbejde data i forbindelse med grafisk produktion. En RIP omdanner information 38 | Computer fra f.eks. en pdf-fil til bitmap-baserede separerede filer, der kan plottes via en lasersætter. Sidevisninger Standard måleparameter i netstatistik. Viser antal gange en netside er vist i løbet af en givet tidsperiode. Sammen med tallet af unikke brugere, giver sidevisninger en indikation af hvor godt besøgt et netsted er. Man må dog aldrig stole på tællerne, der kan være placeret på et site, hvor de ofte er instillet til at tælle fra et tal større end 0. Site En serveradresse på internettet. f.eks. www.site.dk SMTP Simple Mail Transfer Protocol. Den protokol der bruges, når der sendes mail. Ved modtagelse bruges oftest POP3 eller IMAP. Spam Indkomne Emails der er uønskede. Sendes oftest i store mængder via andre postservere ude i verden og kan være svære at spore tilbage til afsenderen. Style sheets. En teknik der kan knytte, et foruddefineret sæt af tekst, farver og grafik, sammen. Begrebet kendes også fra teksbehandlere og layoutprogrammer under navne som f.eks. Paragraph Styles, Caracter Styles m.m. Se CSS. Suffiks De 1-5 tegn der står efter punktummet i et filnavn. De beskriver hvilke filtype der er tale om, og oplyser comuteren om hvordan den skal behandle filen. Suffiks-liste .ai»Adobe Ilustrator«, fil fra. .art Adobe Streamline, illustratorfil fra. .attFil vedhæftet E-mail (en der har tabt sin rigtige suffiks). .bmp Windows pixelgrafik. .cDen cyane fil i en 5-fils epsfil fra Adobe Ilustrator. .cdm Corel matafil. .cdr»Corel Draw«, fil fra. .cgm»Computer Graphics Metafile«. Fra Unix. .csv Kolon-sepereret tekstfil. INDHOLD INDEX .dcs En 5-fils eps-fil fra Adobe Ilustrator. .doc Microsoft Word, fil fra. .docx Microsoft Word 7.0, fil fra. .eps»Encapsulatet PostScript«. Baseret på PostScriptsproget. Indholdet defineres som vektorgrafik. Fil fra Adobe Ilustrator. .exe Windows-miljø, programfil. .fh7 Freehand 7.x-fil. .fon Fontfil. .gif Pixelgrafik. .htm»Hyper Text Markup«. Format websider kan skrives i. .html»Hyper Text Markup Langue«. Format websider kan skrives i. .hqx Binhex-komprimeret fil. .ico Iconformat. .indd Adobe InDesign, filer fra. .jpe Windows-miljø, JPEG-billede fra. .jpg Windows-miljø, JPEG-billede fra. .jpeg Mac-miljø, JPEG-billede fra. .kDen sorte fil i en 5-fils epsfil fra Adobe Ilustrator. .lay Lavopløst OPI-billede. .lzw LZW-komprimeret billede. .mDen magenta fil i en 5-fils epsfil fra Adobe Ilustrator .otf Open Type font. .pdf»Portable Document Format«. Fil fra Adobe Acrobat. .pcd Kodak PhotoCD. .pct Windows-format, pict-billede. .pcx Paint brush, fil fra. .pfmWindows-miljø, postscript type 1-font. .pict Mac-format, pict-billede. .pm6Windows-miljø, Adobe pagemaker, 6.x-fil fra. .png»Portable Network Graphics«. Grafikformat der kan gengive gennemsigtighed. .ppd »Postscript Printer Description«. .prn Windows-miljø, postscriptfil fra. .ps»Postscript«, Fil fra Adobe. .psdAdobe Photoshop, fil fra. .psp »Paintshop Pro«, fil fra. .pubVentura-fil. .qxdWindows-miljø, QuarkXpress-fil fra. .rarFil komprimeret med programmet Winrar. .rtf»Rich Text Format«. Kan bruges på alle computerplatforme. .sct»Scitex CT«. .seaStuffit, selvudpakkende komprimeret fil til. .sgmSGML - kodet tekstfil. INDHOLD INDEX .sgmlMac-format, SGML - kodet tekstfil. .sitStuffit, ikke selvudpakkende komprimeret fil til. .skv Semikolon-sepereret tekstfil. .smp Lavopløst OPI-billede. .svg» Scalable Vector Graphics«. Udviklet af W3C til vectorgrafik. kan også indeholde rasterfil, film og lyd. .tgaFilformat til grafik, 24-bit. .tifWindows-miljø, TIFF-billede fra. .tiffWindows-miljø, TIFF-billede fra. .ttfWindows-miljø, True Type font. .txtWindows-miljø, rå tekstfil uden formatering fra. .wav»wave«. Filformat til lydfiler. .wmf»Windows meta fil«. Billedfil. .wp»Word Perfect«, fil fra. .wpg »Word Perfect Grafik«, fil fra. .xcf»eXperimental Computing Facility«. Gimp, fil fra. .xlsMicrosoft Exel, fil fra. .xhtml»Extensible Hyper Text Markup Language«. Den næste generation af HTML. .yDen gule fil i en 5-fils epsfil fra Adobe Ilustrator. .yccFilformat til grafik. Kaldes også »Kodakformat« eller »Photo CD format«. Fil fra Kodak. .z Komprimeret Unix-fil. .zipFil komprimeret med programmet Winzip. Man siger at disse komprimerede filer er »zippet«. Tag En markering eller formateringskode, der bruges i HTML og XHTML. Tags omrammes af ”<>”. Eksempler: <br /> <a> <p> <img>. Thread På dansk tråd. En tråd udgør en række nyheds-, diskussions- eller postindlæg om samme emne. De fleste newsreadere kan samle indlæg i tråde enten via referencer (et header-felt, som peger på de indlæg, der svares på) eller enslydende overskrifter. Thumbnail Betegnelse for det billedformat man finder på søgemaskiner eller i browsere. Et lille betegnende billede, der ofte fungerer som link. Trådløst netværk Computer | 39 Et trådløst netværk fungerer præcist som et almindeligt netværk, men i stedet for kabler bruger man små radiosendere i computerne, og i stedet for en hub eller en switch bruger man en særlig radiomodtager, en trådløs router, til at forbinde netværket. Radiosignalerne har normalt en rækkevidde på 40 m og kan gå igennem væg og tag, hvilket sparer brugeren for at trække ledninger. Til gengæld er systemet ikke lige så hurtigt som moderne kabelnet. Man skal være opmærksom på sikkerheden. Trådløse netværk kan være lette at bryde ind i for uvedkommende, hvis man ikke tager sine forholdsregler. Unzippe Dekomprimere eller pakke en fil ud, som er blevet gjort mindre med komprimeringsværktøjet WinZip. På engelsk hedder det, at dekomprimere, extract. Upload At flytte en fil fra egen computer ud til en webserver, så der er adgang til filen fra internettet. Upstream Upstream er et udtryk for den hastighed, man kan sende data med på sin internetforbindelse. Hvis upstream-hastigheden er 1024 k, betyder det, at man kan sende data med 1024 kilobits i sekundet. Det modsatte af upstream er downstream. URL Uniform Resource Locator. Betegnelse for adressen på en webside. Adressen indtastes typisk øverst i browseren, hvorefter websiden kaldes op. På www begynder URL’er med http:// USB Universal Serial Bus. Et datakommunika tionsstik, der kan anvendes til at forbinde en computer med f.eks. en printer, en ekstern harddisk eller en memorystick. VRML Virtual Reality Modeling Language. Kodesprog til formattering af websider. Understøtter 3D grafik og interaktiv rumnavigation. WAN Wide Area Network. Et større netværk, som dækker et større geografisk område. F.eks. et større firma eller et hospital kan have et WAN 40 | Computer hvor mange bygninger er underlagt. Et wan kan være enormt stort, internettet er f.eks et WAN. Webdesign Design af hjemmesider og hele sites. Webdesigner Er en grafisk designer, der hovedsageligt arbejder med design og layout til internettet. Webhotel Der hvor man kan leje plads på en server på internettet til at have sin hjemmeside. Nogle bruger det til at opbevare dokumenter de skal kunne komme til fra flere forskellige computere. Almindeligvis følger der et antal emailadresser med. Webmaster Person, som har ansvar for driften af et netsted. Nogle webmastere står for både serverdrift og teknisk vedligeholdelse, mens andre kun arbejder med opdatering og vedligeholdelse af indholdet på netstedet. Webside Dokument i HTML, som kan hentes over internettet via HTTP. Website Et samling html-sider, der er forbundet til en helhed. En enkel side hedder en Webside. World Wide Web Det verdensomspændende netværk »internettet«. Yahoo En søgemaskine på internettet, som har måtte vige pladsen, som den mest brugte, til google. com. Zip En komprimeringsmetode der foretages af WinZip. En kopi af en samling filer, som indeholder de samme data, men blot fylder mindre. Skal ”Unzippes” igen for at kunne læses. Åben Om dataformater, standarder, protokoller m.v. Lidt upræsis betegnelse, men betyder normalt »ikke kontrolleret af en kommerciel virksomhed«, »kan benyttes af alle«. Nørdet INDHOLD INDEX /* Tegn der bruges når der skal skrives tekst i css koden uden at browserne læser det. Kan også sættes uden om et kodeområde der midlertidigt ikke skal bruges. /*Dette er kun til orientering, og bliver ikke læst af browseren*/ <!-Til indskriving i html koden uden at browserne læser det. Bruges f.eks hvis man vil huske sig selv på hvilke størrelser billeder der skal bruges. Kan også sættes uden om et kodeområde der midlertidigt ikke skal bruges. <!-- Dette er kun til orientering, og bliver ikke læst af browseren--> Film Film Broadcast quality Betyder ganske simpelt, at et filmklip (footage) eller musikklip opfylder de tekniske kvalitetskrav til brug for TV eller radio – hvilket også vil sige reklame. Cromalin Filmprøvetryksystem fra firmaet Dupont. Footage Engelsk betegnelse for filmclips – små film til feks. multimediabrug. FPS Frames per Second. Billeder pr. sekund. Bruges om film og animationer. Global Amerikansk forslag til navn for HD-formatet. Flere og flere digiImage standardtale spillefilm optages i HD i stedet for på analoge film. HD High Definition. Standard i 16:9 formatet. 1920 x 1080 pixels, 24bps. HD bliver dog efterhånden et kvalietsstempel, der sættes af flere og flere producenter på deres produkter, lige fra USB-nøgler til påskeæg, hvorved udtrykket langsomt bliver udvandet. Motion Digital Visions varemærke for filmklip eller footage. Musicclip Lydklip. Ligesom man kan købe royaltyfrie billeder og filmklip, kan man også købe royaltyfri musikklips. Brugsmulighederne er uanede: multimedie, web, radio og TV, jingles, commercials m.m. Fås ligesom film og fotos, på CD og i Broadcast Quality. INDHOLD INDEX Film | 41 Organisationer Organisationer BLF Bildleverantörernas Förening. Skandinavisk interesseorganisation der beskæftiger sig med spørgsmål om copyright, teknik og alt vedrørende fotografi, video og lyd. Definerer blandt andet standarder for internettet. Nogle af de standarder W3C har udviklet er: XHTML, HTML, CSS, XML, DOM, RDF, SMIL, SVG, XSL (XSL indbefatter også: XSLT, XPath og XSL-FO). CEPIC Coordination of European Picture Agencies. CEPIC er en Europæisk interesseorganisation for fotografer, billedbureauer og lignende. Organisationen varetager blandt andet spørgsmål om copyright, etiske standarder og priser på tværs af landegrænser. Har overtaget PACA’s dominans. Digital Imaging Udvalg nedsat af PACA, der arbejder med det formål at standardisere arkivering og søgning efter billeder. IAB Interactive Advertising Bureau. IAB arbejder bl.a. med standarder af interaktive reklamer på internettet. IDA Image Distributors Association. En international sammenslutning af distibutører, der primært beskæftiger sig med nyheder og erfaringer inden for royaltyfri fotografi, film lyd og fonte. ISO International Standards Organization. ISO-standarder bidrager til at gøre udvikling, fremstilling og levering af produkter og tjenester mere effektive, sikrere og renere. ISO gør samtidig handel mellem lande lettere da alt standardiseres. Desuden beskytter ISO-standarder også forbrugere og brugere af produkter – og tjene steydelser i almindelighed. Der findes ISO-standarder på alt lige fra stigetrin til agurgers krumning. PACA The Picture Archive Council of America. En amerikansk interesseorganisation i stil med den europæiske CEPIC. Indtil for få år siden den største, men er nu overgået af CEPIC. W3C World Wide Web Consortium. 42 | Organisationer INDHOLD INDEX Rettigheder Rettigheder 1 Right Begreb inden for royaltyfri fotografi. Kan bruges til alt, når der fastsættes en fast pris, og går ud på: 1 brug, 1 oplag, 1 bruger, 1 pris. Adgangskode En kombination af tal og/eller bogstaver, der oftest anvendes sammen med et brugernavn for at identificere sig på en computer eller et sikkert område på internettet. En sikker måde at skabe sig en hemmelig kode på er ved at huske en remse der indeholder tal, og bruge forbogstaverne samt tallene som kode, og tegnet »#« kan bruges som nr. F.eks: Remse: Dette er kode nr. 7 på de 4 aar jeg er her Bliver til: Dek#7pd4ajeh Brugernavn En kombination af tal og/eller bogstaver, der oftest anvendes sammen med en adgangskode for at identificere sig på en computer eller et sikkert område på internettet. Brugsret Er den ret man har til at bruge en købt software. Man har som hovedregel accepteret licensen i det øjeblik forseglingen brydes. Normalt er en brugsret kun bestemt til en bruger, med mindre andet er udtrykkeligt aftalt. Buyout Et begreb der bruges om musikklips. Det betyder ganske enkelt, at man har betalt for brugsretten én gang for alle = royaltyfri. Copyright En ting man skal tage alvorligt. Både producent og fotograf har copyright på deres værker. Man køber ikke copyright – kun brugsret – når man køber software. Copyrightreglerne kommer af de internationale love, der blev vedtaget under Bernerkonvention 1886, og som Danmark tiltrådte i 1903. Senest revideret i 1971. Af de vigtigste love skal fremhæves, at producenten af værket har den endelige rettighed til værket. Rettigheden kan ikke overdrages, det kan kun brugsretten. Dette er gældende i alle lande under Bernerkonventionen (hvilket vil sige næsten alle), og det er ikke nødvendigt at markere sit værk med ©. INDHOLD INDEX Brugsretten til et foto skal både afklares medfotografen og rettighedsindehaveren af motivet. F.eks. den lille havfrue eller Naomi Campbell. Copyrightreglerne er langt fra enkle og det er altid brugeren der har ansvaret. Easy Rights Svarer til Rights Managed - men med en væs entlig simplere prisudregning efter en fast prisliste. Eksklusivitet En rettighed man betaler ekstra for når man køber et rights managed billede. Betyder at udbyder ikke må sælge billedet til en kunde i samme branche eller samme territorium i en given periode. Royaltyfrie billeder har ikke eksklusivitet, og er derfor markant billigere. Expire Udløbe. Et udtryk fra news. Indlæg kan af pladsmæssige årsager kun opbevares i en vis periode på den enkelte newsserver; derefter slettes de, fordi de udløber. Flatrate Ubegrænset bug af internet eller telefoni til en fast aftalt pris. Flerbrugerlicins Betegnelse for licensrettighed, hvor flere ad gangen har ret til at bruge en bestemt software. Nogle gange er rettigheden includeret, men oftest skal den dog erhverves ved køb af en flerbruger- eller tillægslicens. Skoler og virksomheder gør stor brug af flerbrugerlicens. Freeware Programmer som gratis kan downloades fra internettet til fri afbenyttelse. Licens En beskrivelse af rettigheder og forpligtlser i forbindelse med køb og anvendelse af software som for eksempel programmer, royaltyfrie billeder, filmclips, music clips, fonte eller plug ins. Yderligere rettigheder kan oftest erhverves ved køb af tillægs- og flerbrugerlicenser. Licenced Et andet udtryk for Rights Managed. Model released Betyder at billedet er fritkøbt hos de personer, der optræder på billedet. Rettigheder 43 Billeder af personer, der ikke er genkendelige behøver ikke at være model released. Password En kombination af tal og/eller bogstaver, der oftest anvendes sammen med et brugernavn for at identificere sig på en computer eller et sikkert område på et intranet eller internettet. Pengesedler Hvad må man – og navnlig, hvad må man IKKE? Danmarks Nationalbank har udarbejdet et sæt »spilleregler«, der klart fortæller om god skik og brug: Gengivelse af pengesedler kan ske i sammenhænge, hvor pengesedlen skal symbolisere økonomisk værdi, og hvor det ikke er pengesedlernes design, der er i fokus. I disse situationer skal nedenstående retningslinjer følges. En pengeseddel må gengives på tryk, så gen givelsen er større end 140 pct. eller mindre end 70 pct. af både længden og højden af pengesedlen. I reel størrelse må højest 1/3 af pengesedlen gengives på tryk. Pengesedler må gengives elektronisk og på internettet, hvis de ikke overstiger en opløsning på 72 ppi. billedet »genkøbes«. Det kan rigeligt betale sig at købe royaltyfrie billeder frem for traditionelle. Kvaliteten på royaltyfrie billeder er ofte i samme kvalitet som på Royalty rich billeder. Tillægslicens Tillæg for at få yderligere rettigheder end først tilladt i licensen. Det kan for eksempel være, hvis man ønsker at bruge et billede på en bogforside eller en decideret salgsvare: kalender, t-shirt etc. Virtuel CD Et begreb inden for det royaltyfrie marked. Det er en CD man ikke får fysisk i hånden ved køb, men skal downloade fra nettet. Weblicens En licens hvor man ikke må bruge billedet til andet end til internettet. I langt de fleste tilfælde vil billedet blive leveret i 72dpi opløsning. Property release Svarer til Model release, men omfatter ejendom som f.eks. hus, have eller interiør. Bruges, hvis ejendommen er lokation eller baggrund for et billede, der skal bruges kommercielt. RFI Royalty Free Images. Billeder der ikke skal betales royalty af. Royalty Betaling for brugsret af f.eks. billeder. Anvendes af alle traditionelle billedbureauer, hvor betaling er afhængig af blandt andet oplag og trykssagstype. Royalty free Man betaler for »alle« rettighederne til billederne på en gang. Førhen var der en del fordomme fra fotografernes side, hvilket gjorde at RF-billeder ikke var i samme kvalitet som RR-billeder. Royalty rich Det vi, i Danmark, oftest bruger på traditionelle billedbureauer. Man køber retten til at bruge et billede til én bestemt opgave. Prisen vil variere efter opgavens art og oplag. Ved genoptryk skal 44 | Rettigheder INDHOLD INDEX INDHOLD INDEX | 45 Index A Accent . . . . . . . . . . . . . . . 7 Additive farver . . . . . . . 16 Adgangskode . . . . . . . . 43 A-formatet . . . . . . . . . . 22 Agitrons . . . . . . . . . . . . . 7 Airbrush . . . . . . . . . . . . 21 Akromatisk . . . . . . . . . . 27 American Quarto . . . . . 23 Animation . . . . . . . . . . . 33 Anker . . . . . . . . . . . . . . 32 Ankerpunkt . . . . . . . . . 32 Anti-alias . . . . . . . . . . . 21 Antikva . . . . . . . . . . . . . 13 Applet . . . . . . . . . . . . . . 28 Ark . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Arksignatur . . . . . . . . . . 27 ASCII . . . . . . . . . . . . . . . 7 ASCII-tegn . . . . . . . . . . . 7 ASP . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Asymmetri . . . . . . . . . . 10 Attachment . . . . . . . . . . 33 Attribut . . . . . . . . . . . . . 33 B B5 . . . . . . . . . . . . . . . . . Banner . . . . . . . . . . . . . . Bannerstørrelser . . . . . . Batchombrydning . . . . . Bearbejdning . . . . . . . . Bestrygning . . . . . . . . . Bestrøget papir . . . . . . . Betragtningsafstand . . . Bézier . . . . . . . . . . . . . . B-formatet se A-formatet Billeder . . . . . . . . . . . . . Billedstørrelser . . . . . . . Binære talsysten . . . . . . Bit . . . . . . . . . . . . . . . . . Bitmapgrafik . . . . . . . . . BLF . . . . . . . . . . . . . . . . Blindpræg . . . . . . . . . . . Blisterpack . . . . . . . . . . Blog . . . . . . . . . . . . . . . . Bluetooth . . . . . . . . . . . Blænde . . . . . . . . . . . . . Blå Farver . . . . . . . . . . . Blåstik se Standard værdier Board . . . . . . . . . . . . . . Bogblok . . . . . . . . . . . . . Bold . . . . . . . . . . . . . . . . Bookmark . . . . . . . . . . . 23 33 24 10 21 25 25 19 32 19 19 28 32 32 42 27 26 33 33 21 17 24 26 13 33 Boot . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Bourgeois se Skriftgrader, gamle bps se fps Bredformat . . . . . . . . . . 23 Brevhoved . . . . . . . . . . . 10 Brillant se Skriftgrader, gamle Broad . . . . . . . . . . . . . . . 23 Broadcast quality . . . . . 41 Broadsheet . . . . . . . . . . 23 Brochure . . . . . . . . . . . . . 9 Browser . . . . . . . . . . . . . 28 Brugernavn . . . . . . . . . . 43 Brugsret . . . . . . . . . . . . 43 Bryllup . . . . . . . . . . . . . 11 Brændvidde . . . . . . . . . 22 Brødtekst . . . . . . . . . . . . 10 Buffer . . . . . . . . . . . . . . 33 Bukkestreg . . . . . . . . . . 11 Bulk . . . . . . . . . . . . . . . 24 Button se Knapstørrelser Buyout . . . . . . . . . . . . . . 43 B&W . . . . . . . . . . . . . . . 17 Byline . . . . . . . . . . . . . . 10 Byte . . . . . . . . . . . . . . . . 32 C CAD . . . . . . . . . . . . . . . 28 CD-R . . . . . . . . . . . . . . . 31 CDR . . . . . . . . . . . . . . . 28 CD-rom . . . . . . . . . . . . . 31 CEPIC . . . . . . . . . . . . . . 42 C-formatet se A-formatet CGI . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Chat . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Chromokarton . . . . . . . 25 Cicero . . . . . . . . . . . . . . 11 Citationstegn . . . . . . . . . . 7 Client . . . . . . . . . . . . . . . 33 Clipart . . . . . . . . . . . . . . 33 CMS . . . . . . . . . . . . . . . 28 CMYK . . . . . . . . . . 16, 18 Coating se Bestrygning Color-setting . . . . . . . . . 18 Community . . . . . . . . . . 34 Comping . . . . . . . . . . . . . 9 Comps . . . . . . . . . . . . . . . 9 Computer . . . . . . . . . . . 28 Condensering . . . . . . . . 13 Cookie . . . . . . . . . . . . . . Copyright . . . . . . . . . . . CPU . . . . . . . . . . . . . . . . Credit . . . . . . . . . . . . . . CRM . . . . . . . . . . . . . . . Cromalin . . . . . . . . . . . . Cross-post . . . . . . . . . . . CRT . . . . . . . . . . . . . . . . CSS . . . . . . . . . . . . . . . . 34 43 31 10 29 41 34 31 34 D Deadline . . . . . . . . . . . . . 9 Densitet . . . . . . . . . . . . . 24 Densitometer . . . . . . . . 17 Density . . . . . . . . . . . . . 17 DHCP . . . . . . . . . . . . . . 34 Dialogboks . . . . . . . . . . 34 Diamant se Skriftgrader, gamle Dias . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Diftong . . . . . . . . . . . . . 13 Digital Imaging . . . . . . 42 Digitalisering . . . . . . . . 20 Digital video . . . . . . . . . 20 Dimensionsstabilitet . . . 24 Display skrifter . . . . . . . 13 Dites . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Dither . . . . . . . . . . . . . . 19 DNS . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Dokument . . . . . . . . . . . 34 Domain . . . . . . . . . . . . . 34 Domænenavn . . . . . . . . 34 Dot gain . . . . . . . . . . . . 18 Download . . . . . . . . . . . 34 Downstream . . . . . . . . . 34 DPI . . . . . . . . . . . . . . . . 32 dpi . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 DTP . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Dummy . . . . . . . . . . . . . . 9 Dummyark . . . . . . . . . . . 9 Duotone . . . . . . . . . . . . 19 Dækfarver . . . . . . . . . . . 12 E EAN . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Easy Rights . . . . . . . . . . 43 Editor . . . . . . . . . . . . . . 29 Egyptienne . . . . . . . . . . 13 Eksklusivitet . . . . . . . . . 43 Eksponering . . . . . . . . . 19 Eksponeringer . . . . . . . 34 Emailadresse . . . . . . . . 35 Emanata . . . . . . . . . . . . . 7 EM-space . . . . . . . . . . . 13 Index | 47 Eneret se Eksklusivitet Enheder . . . . . . . . . . . . . Enke . . . . . . . . . . . . . . . Enkeltbruger opkobling Ensidet papir . . . . . . . . . EN-space . . . . . . . . . . . . Errata . . . . . . . . . . . . . . Ethernet . . . . . . . . . . . . Exlibris . . . . . . . . . . . . . Expire . . . . . . . . . . . . . . F 32 12 35 25 13 12 35 10 43 Faktaboks . . . . . . . . . . . 10 Fals . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 False . . . . . . . . . . . . . . . 12 Falsetal . . . . . . . . . . . . . 24 FAQ . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Farvediapositiv se Dias Farvekorrektion . . . . . . 19 Farveprofil . . . . . . . . . . 18 Farvepsykologi . . . . . . . 17 Farver . . . . . . . . . . . 16, 19 Farvestyrke . . . . . . . . . . 17 Farvesystemer . . . . . . . . 16 Farvetemperatur se Kelvingrader Favorites / favoritter se Bookmark Fed . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Figursats . . . . . . . . . . . . 10 Fil-endelser se Suffiks Film . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Finger . . . . . . . . . . . . . . 29 Finkarton . . . . . . . . . . . 24 Firefox . . . . . . . . . . . . . . 29 Firewall . . . . . . . . . . . . . 29 Fisk . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Flame . . . . . . . . . . . . . . 35 Flame War . . . . . . . . . . 35 Flap . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Flatrate . . . . . . . . . . . . . 43 Flerbrugerlicins . . . . . . 43 Flerlagskarton . . . . . . . . 24 Floder . . . . . . . . . . . . . . 12 Fogra 27 . . . . . . . . . . . . 18 Fogra 39 . . . . . . . . . . . . 18 Folder se Brochure Foliering . . . . . . . . . . . . 25 Font . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Food Board . . . . . . . . . . 25 Footage . . . . . . . . . . . . . 41 Forarbejde . . . . . . . . . . . . 9 Format . . . . . . . . . . . 12, 22 48 | Index Formation . . . . . . . . . . . Formattering . . . . . . . . . Formular . . . . . . . . . . . . Forsats . . . . . . . . . . . . . . FPS . . . . . . . . . . . . . . . . Frame (internet) se Frameset Frameset . . . . . . . . . . . . Fransk horeunge . . . . . . Freeware . . . . . . . . . . . . Fritlægning . . . . . . . . . . FTP . . . . . . . . . . . . . . . . FTP-program . . . . . . . . Full banner se Bannerstørrelser FUT . . . . . . . . . . . . . . . . 24 35 35 10 41 35 12 43 22 29 29 35 G Gammel antikva . . . . . . 13 Gateway . . . . . . . . . . . . 35 Genveje . . . . . . . . . . . . . 35 Geviert . . . . . . . . . . . . . 13 GIF . . . . . . . . . . . . . . . . 20 GIF-animation . . . . . . . 20 Glitning . . . . . . . . . . . . . 25 Global . . . . . . . . . . . . . . 41 Glyf . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Gotisk . . . . . . . . . . . . . . 13 GPRS . . . . . . . . . . . . . . 35 Grawlix . . . . . . . . . . . . . 13 Grotesk . . . . . . . . . . . . . 13 Grundfarver se Primærfarver Grundlinie . . . . . . . . . . 10 Grønne Farver . . . . . . . 17 Gule Farver . . . . . . . . . . 17 Gulstik se Standard værdier H Half banner se Bannerstørrelser Halvbind . . . . . . . . . . . . 26 Halvtoneoriginal . . . . . 20 Harddisk . . . . . . . . . . . . 31 Hardware . . . . . . . . . . . 31 HD . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Header . . . . . . . . . . . . . . 35 Helbind . . . . . . . . . . . . . 26 High Res . . . . . . . . . . . . 20 Hites . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Hits . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Hjemmeside . . . . . . . . . 36 Hologram . . . . . . . . . . . 20 Horeunge . . . . . . . . . . . 12 Hoveddomæne se Domænenavn HTML-editor . . . . . . . . HTTP . . . . . . . . . . . . . . HUB . . . . . . . . . . . . . . . Hudfarve værdi se Standard værdier Hvidhed . . . . . . . . . . . . Hyperlinks . . . . . . . . . . Højformat . . . . . . . . . . . Højlys værdi se Standard værdier Håndsats . . . . . . . . . . . . 29 29 31 17 36 23 27 I IAB . . . . . . . . . . . . . . . . 42 IDA . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Illuminator . . . . . . . . . . 20 Illustrator . . . . . . . . . . . 29 Imagemap . . . . . . . . . . . 20 IMP . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Indbinding . . . . . . . . . . 26 InDesign . . . . . . . . . . . . 29 Indotherm . . . . . . . . . . . . 8 Indretning . . . . . . . . . . . 27 Indrykning . . . . . . . . . . 12 Initial . . . . . . . . . . . . . . . 14 Interaktivitet . . . . . . . . . 36 Interflop . . . . . . . . . . . . 36 Internet Explorer . . . . . 29 Internetforbindelse . . . . 36 Internettet . . . . . . . . . . . 36 Internetudbyder . . . . . . 36 Interpolering . . . . . . . . . 20 Intranet . . . . . . . . . . . . . 36 IP . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 IP-adresse . . . . . . . . . . . 36 IP-forbindelse . . . . . . . . 36 ISBN . . . . . . . . . . . . . . . 27 ISO . . . . . . . . . . . . . . . . 42 ISO-8851-1 . . . . . . . . . . 14 ISP . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Italic . . . . . . . . . . . . . . . 14 J Java . . . . . . . . . . . . . . . . JavaScript . . . . . . . . . . . Jomfru . . . . . . . . . . . . . . JPEG 2000 . . . . . . . . . . JPEG / JPG . . . . . . . . . . JScript . . . . . . . . . . . . . . K Kabelmodem . . . . . . . . Kachering . . . . . . . . . . . Kalandrering se Glitning Kalligrafi . . . . . . . . . . . . Kapitælbånd . . . . . . . . . 36 36 12 20 20 20 31 26 14 26 Kapitæler . . . . . . . . . . . 14 Karakter . . . . . . . . . . . . . 8 Karton . . . . . . . . . . . . . . 25 Kartouche . . . . . . . . . . . 10 kbit/s . . . . . . . . . . . . . . . 32 Kegle . . . . . . . . . . . . . . . 14 Kelvingrader . . . . . . . . . 16 Kliche . . . . . . . . . . . . . . 27 Knapstørrelser . . . . . . . 24 Knibning . . . . . . . . . . . . 14 Kodak-format . . . . . . . . 20 Kollationering . . . . . . . . 27 Kolofon . . . . . . . . . . . . . 10 Kolumnetitel . . . . . . . . . 10 Komplementærfarver . . 16 Kompres . . . . . . . . . . . . 14 Komprimering . . . . . . . 36 Konfigurere . . . . . . . . . . 37 Korpus se Skriftgrader, gamle Korrektur . . . . . . . . . . . . 9 Korrekturtegn . . . . . . . . . 8 Kritiske klammer . . . . . . 8 Kromatisk . . . . . . . . . . . 27 Kryptering . . . . . . . . . . 37 Kunsttrykpapir . . . . . . . 26 L LAN . . . . . . . . . . . . . . . 37 landedomæne se Domænenavn Large rectangle se Rektangler og Pop-ups Laserende farver . . . . . . 18 Layer . . . . . . . . . . . . . . . 37 Layout . . . . . . . . . . . . . 7, 9 Leporello . . . . . . . . . . . . . 9 Letter . . . . . . . . . . . . . . . 23 Licenced . . . . . . . . . . . . 43 Licens . . . . . . . . . . . . . . 43 Ligaturer . . . . . . . . . . . . 14 Ligesidet karton . . . . . . 25 Limbinding . . . . . . . . . . 26 Liniafstand se Skydning Linjelængde . . . . . . . . . 12 Live Motion . . . . . . . . . 29 Lix . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Logotype . . . . . . . . . . . . . 8 Lower Case . . . . . . . . . . 14 Low Res . . . . . . . . . . . . 20 lpc . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 lpi . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Lucaflect . . . . . . . . . . . . . 8 Luft . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Læseafstand se Betragtningsafstand Løs bagkant . . . . . . . . . 12 Løs forkant . . . . . . . . . . 12 M MAC . . . . . . . . . . . . . . . 37 Machine . . . . . . . . . . . . 37 Magazine . . . . . . . . . . . 23 Mail-alias . . . . . . . . . . . 37 Mailingliste . . . . . . . . . 37 Majuskler . . . . . . . . . . . 14 Margen . . . . . . . . . . . . . 10 Mark-up . . . . . . . . . . . . . 9 Maskinark . . . . . . . . . . . 27 Materiale . . . . . . . . . . . . 24 Materie . . . . . . . . . . . . . 26 MB-Megabyte . . . . . . . 32 Medium rectangle se Rektangler og Pop-ups Medium Res . . . . . . . . . 20 Mellemrubrik . . . . . . . . 11 Mellemslag . . . . . . . . . . 12 Mellemtoner værdi se Standard værdier Micro bar se Bannerstørrelser Minuskler . . . . . . . . . . . 14 MO . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Model released . . . . . . . 43 Modem . . . . . . . . . . . . . 31 Modtrykscylinder . . . . . 27 Moiré . . . . . . . . . . . . . . . 18 Monitor . . . . . . . . . . . . . 23 Monospatieret skrift . . . 14 Montage . . . . . . . . . . . . . 9 Motion . . . . . . . . . . . . . . 41 Multi Browser . . . . . . . . 29 Musicclip . . . . . . . . . . . 41 N Narrow . . . . . . . . . . . . . 23 Nedrykning . . . . . . . . . . 12 Negativ . . . . . . . . . . . . . 27 NetBIOS . . . . . . . . . . . . 37 Netikette . . . . . . . . . . . . 37 Netkort . . . . . . . . . . . . . 31 Newbie . . . . . . . . . . . . . 37 Newsfeed . . . . . . . . . . . 37 Newtonringe . . . . . . . . . 19 Nikkelhæftning . . . . . . . 9 Nonpareille se Skriftgrader, gamle Norm . . . . . . . . . . . . . . . 11 Normalsiden . . . . . . . . . 11 NTSC . . . . . . . . . . . . . . 24 Ny typografi . . . . . . . . . 14 Nørdet . . . . . . . . . . . . . . 40 O Objektorienteret . . . . . . 37 OCR . . . . . . . . . . . . . . . 29 Offline . . . . . . . . . . . . . . 37 Offsetpapir . . . . . . . . . . 25 Ombrydning . . . . . . . . . 11 Omløb . . . . . . . . . . . . . . 11 Omslåning . . . . . . . . . . 12 One Right se 1 Right Online . . . . . . . . . . . . . . 37 Opacitet . . . . . . . . . . . . . 33 Opdatering . . . . . . . . . . 37 OpenType . . . . . . . . . . . 14 Opera . . . . . . . . . . . . . . 29 Opgradering . . . . . . . . . 38 Ophavsret se Copyright Opløsning . . . . . . . . . . . 21 Optagning . . . . . . . . . . . 12 Ordinær . . . . . . . . . . . . . 14 Organisationer . . . . . . . 42 Original . . . . . . . . . . . . . 21 Orm . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Ornament . . . . . . . . . . . . 8 OSS se FAQ OTF . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Overflade . . . . . . . . . . . 25 Overfladelimning . . . . . 26 Overfladeslip . . . . . . . . 27 Overfladestyrke . . . . . . 25 Overførselshastighed . . 38 Overligger . . . . . . . . . . . 27 P PACA . . . . . . . . . . . . . . 42 Paginering . . . . . . . . . . . 11 PAL . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Palette . . . . . . . . . . . . . . 24 Pantone . . . . . . . . . . . . . 16 Paperback . . . . . . . . . . . 26 Papir . . . . . . . . . . . . 22, 24 Papirglans . . . . . . . . . . . 26 Pasning . . . . . . . . . . . . . 11 Password . . . . . . . . . . . 44 PDA . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Pengesedler . . . . . . . . . 44 Periodical . . . . . . . . . . . 23 Petit se Skriftgrader, gamle Photo CD . . . . . . . . . . . 21 Pica . . . . . . . . . . . . . . . . 14 PICT . . . . . . . . . . . . . . . 21 Ping . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Pixel . . . . . . . . . . . . . . . 33 Pixelbaseret grafik . . . . 21 Index | 49 Pjece se Brochure Pladeserif . . . . . . . . . . . 14 Platform . . . . . . . . . . . . 30 Platformsuafhængig . . . 30 Plug-in . . . . . . . . . . . . . . 30 POP . . . . . . . . . . . . . . . . 30 POP3 . . . . . . . . . . . . . . . 30 Portal . . . . . . . . . . . . . . . 38 ppi . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 PPP . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Prima . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Primærfarver . . . . . . . . 17 Printer-steganografi se Machine Identification Code Processor se CPU Programmer . . . . . . . . . 28 Property release . . . . . 44 Proportionalskrift . . . . . 14 Protokol . . . . . . . . . . . . . 30 Præfix . . . . . . . . . . . . . . 12 Prægetryk . . . . . . . . . . . 28 Prægning . . . . . . . . . . . . 26 Punkt . . . . . . . . . . . . . . . 12 Punktbredning . . . . . . . 27 punkter . . . . . . . . . . . . . 32 Punktstørrelse . . . . . . . 14 Push teknologi . . . . . . . 38 Q Quarto . . . . . . . . . . . . 9, 23 QuickTime . . . . . . . . . . 30 Qwerty . . . . . . . . . . . . . 38 R Rakel . . . . . . . . . . . . . . . 28 RAM . . . . . . . . . . . . . . . 32 Raster . . . . . . . . . . . . . . 18 Rasterfinhed . . . . . . . . . 18 Rasterpunkt . . . . . . . . . 18 RAW . . . . . . . . . . . . . . . 21 Real Time . . . . . . . . . . . 38 Rectangle se Rektangler og Pop-ups Registration . . . . . . . . . 18 Regletter . . . . . . . . . . . . 28 Rektangler og Pop-ups . 24 Relativ URL . . . . . . . . . 38 Rentegning . . . . . . . . . . . 9 Repro . . . . . . . . . . . . . . . 28 Ressource Book . . . . . . 21 Retouche . . . . . . . . . . . . 22 Rettigheder . . . . . . . . . . 43 RF se Royalty Free RFI . . . . . . . . . . . . . . . 44 50 | Index RGB . . . . . . . . . . . . . . . 18 se Primærfarver Rights Managed se Royalty Rich Rights protected se Royalty Rich RIP . . . . . . . . . . . . . 30, 38 Rivstyrke . . . . . . . . . . . 25 RM se Royalty Rich Rough . . . . . . . . . . . . . . . 9 Router . . . . . . . . . . . . . . 32 Royalty . . . . . . . . . . . . 44 Royalty free . . . . . . . . 44 Royaltyfri se Royalty free Royalty rich . . . . . . . . 44 RR se Royalty Rich RSS . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Rubrikker . . . . . . . . 10, 11 Rullefals se Vikkelfals Røde Farver . . . . . . . . . 17 Rødstik se Standard værdier S Sandwichskilt . . . . . . . . . 9 Searchengine . . . . . . . . 30 Sekunda . . . . . . . . . . . . . 9 Sekundærfarver . . . . . . 17 Sensitometri . . . . . . . . . 18 Sepiatoning . . . . . . . . . . 17 Serif . . . . . . . . . . . . . . . 14 Server . . . . . . . . . . . . . . 32 Shareware . . . . . . . . . . . 30 Sideformat se Papirformat Sidehoved . . . . . . . . . . . 11 Sidevisninger . . . . . . . . 38 Site . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Skrift . . . . . . . . . . . . . . . 15 Skriftbredde . . . . . . . . . 15 Skrifter . . . . . . . . . . . . . 13 Skriftgarniture . . . . . . . 15 Skriftgrad . . . . . . . . . . . 15 Skriftgrader, gamle . . . 15 Skriftkarakter . . . . . . . . 15 Skriftstyrke . . . . . . . . . . 15 Skrifttypeformat . . . . . 15 Skydning . . . . . . . . . 12, 15 Skygge værdi se Standard værdier Skyscraper se Bannerstørrelser Skærm se Monitor Skøn- og videretryk . . . 28 Sms . . . . . . . . . . . . . . . . 30 SMTP . . . . . . . . . . . . . . 38 Smudsomslag . . . . . . . . 26 Snit . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Software . . . . . . . . . . . . 28 Spaltemellemrum . . . . . 15 Spam . . . . . . . . . . . . . . . 38 Spatiering . . . . . . . . . . . 15 Specialfarve . . . . . . . . . 17 Spider . . . . . . . . . . . . . . 30 Spiseseddel . . . . . . . . . . . 9 Spyware . . . . . . . . . . . . 30 Spærring . . . . . . . . . . . . 15 Square button se Knapstørrelser Square pop-up se Rektangler og Pop-ups SRA2 . . . . . . . . . . . . . . 23 sRGB . . . . . . . . . . . . . . . 18 Staffage . . . . . . . . . . 12, 17 Standard . . . . . . . . . . . . 23 Standard værdier . . . . . 19 StarterKit . . . . . . . . . . . 21 Stoflimning . . . . . . . . . . 25 Stregkode . . . . . . . . . . . . 8 Stregstyrke . . . . . . . . . . 13 Style sheets . . . . . . . . . . 38 Styrke . . . . . . . . . . . . . . 17 Stående . . . . . . . . . . . . . 13 Subdomæne se Domænenavn Subscript . . . . . . . . . . . . 15 Substraktive farver . . . . 17 Suffiks . . . . . . . . . . . . . . 38 Suffiks-liste . . . . . . . . . 38 Suffix . . . . . . . . . . . . . . 15 Super high res . . . . . . . . 21 Superscript . . . . . . . . . . 15 Switch . . . . . . . . . . . . . . 32 Symmetri . . . . . . . . . . . 11 T Tabel . . . . . . . . . . . . . . . 11 Tabloid . . . . . . . . . . . . . 23 Tabulatorer . . . . . . . . . . 15 Tag . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Tankestreg . . . . . . . . . . 15 TCP . . . . . . . . . . . . . . . . 30 TCP/IP . . . . . . . . . . . . . 30 Tegn . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Tekniske betegnelser . . 33 Teksteditor . . . . . . . . . . 30 Tekstenhed . . . . . . . . . . 11 Termografi . . . . . . . . . . 28 Tertiærfarver . . . . . . . . 17 Thin-space . . . . . . . . . . 15 Thread . . . . . . . . . . . . . . 39 Thumbnail . . . . . . . 13, 39 TIFF . . . . . . . . . . . . . . . 21 Tillægslicens . . . . . . . . 44 Titelblad . . . . . . . . . . . . 11 Topdomæne se Domænenavn Topsværtning . . . . . . . . 28 Trace . . . . . . . . . . . . . . . 22 Tredelt liniefald . . . . . . 11 Trompet . . . . . . . . . . . . . 11 True Type . . . . . . . . . . . 15 Tryk . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Trykbarhed . . . . . . . . . . 26 Trykformat se Papirformat Trykningen . . . . . . . . . . 27 Trykt materiale . . . . . . . . 9 Træfrit papir . . . . . . . . . 25 Træholdigt papir . . . . . . 25 Trækstyrke . . . . . . . . . . 25 Trådhæftning . . . . . . . . 27 Trådløst netværk . . . . . . 39 ttc . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 ttf . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Typer / Størrelser . . . . . 19 Typografi . . . . . . . . . . . 15 Typografiske termer . . . 11 W U Zig-zag fals se Leporello Zinktryk . . . . . . . . . . . . 28 Zip . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Ubestrøget papir . . . . . . 26 Udkast . . . . . . . . . . . . . . . 9 Udligning . . . . . . . . . . . 15 Udskydning . . . . . . . . . 11 Uncial . . . . . . . . . . . . . . 15 Unzippe . . . . . . . . . . . . . 40 Upload . . . . . . . . . . . . . . 40 Upper Case . . . . . . . . . . 15 Upstream . . . . . . . . . . . 40 URL . . . . . . . . . . . . . . . 40 USB . . . . . . . . . . . . . . . . 40 V Vandmærke . . . . . . . . . . 25 Variable . . . . . . . . . . . . . 16 Vektorgrafik . . . . . . . . . 21 Versaler . . . . . . . . . . . . . 16 Vertical banner se Bannerstørrelser Vertical rectangle se Rektangler og Pop-ups Vignet . . . . . . . . . . . . . . . 8 Vikkelfals . . . . . . . . . . . 10 Virtuel CD . . . . . . . . . 44 Virus . . . . . . . . . . . . . . . 31 VRML . . . . . . . . . . . . . 40 W3C . . . . . . . . . . . . . . . 42 WAN . . . . . . . . . . . . . . . 40 WAP . . . . . . . . . . . . . . . 31 Watermark . . . . . . . . . . 21 Webdesign . . . . . . . . . . 40 Webdesigner . . . . . . . . . 40 Webeditor . . . . . . . . . . . 31 Webhotel . . . . . . . . . . . . 40 Weblicens . . . . . . . . . . 44 Webmaster . . . . . . . . . . 40 Webside . . . . . . . . . . . . . 40 Website . . . . . . . . . . . . . 40 Wide skyscraper se Bannerstørrelser World Wide Web . . . . . 40 Wraparound A4 . . . . . . 23 WWW se World Wide Web WYSIWYG . . . . . . . . . . . 9 X Xerografi . . . . . . . . . . . . 28 X-højde . . . . . . . . . . . . . 16 Y Yahoo . . . . . . . . . . . . . . 40 Ydermargen . . . . . . . . . 13 Z Æ Ætsning . . . . . . . . . . . . . 28 Ø Å Åben . . . . . . . . . . . . . . . 40 Symbols /* . . . . . . . . . . . . . . . . . . <!-- . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Right . . . . . . . . . . . . . 4:3 . . . . . . . . . . . . . . . . . 16:9 . . . . . . . . . . . . . . . . 41 41 43 23 23 Index | 51 Du skal aldrig mere lede på nettet efter uforståelige ord! Denne bog indeholder stort set alle de udtryk og termer du kommer ud for i den grafiske branche. Alle ordene er dels ordnet i et let overskueligt indholdsregister, og dels i et index med mere end 650 opslagsord. e le r u d ed el f t e de n hæ Qwer t y Beteg n on m hure e l i k at i mask in lse for det alm Broc ind re pub nd. e lingemsk g uden bi m ken af tastatu r. Bog indeE melle taster li s r or iv u re n ge u nd taver nseidheenv e F . d n er talle iser til i ne. ræk- f et bogb Re a l T im del a r yggen. s e l g a i Beteg n e l F e e e og bu k k og ik ke lse for at en h a ng t D e n t s f a s t e sid å et l andling først ef e d n yk t p r ter et ti skerbiu m t n d sr u m atio iddelba . ubli k r, Relat iv rel lo kafoldet p U o R p L e i En a d r L r min e ne s på dok sse, som for to En ha e papir. e r åb u mente lkes i fo k k rer, d d y t u s f r a et d t, hvor h r c h old ti me bro i o mappe k u ment til et den optræder. l ad ressen æftning g af bl.a. forsy nes , a erikmkaenlh til hæf t nin et læst og f ulde U behø ver man ndet dok u m Lin kN en d R rm et o de sig f ra L, man kan er for ik ke at t i sam lse n. delfo det ak ti n øjes m angive Mmeer en sad er i r ygfa v ve dok d e m e o d n m d et, der a u ment. ts adskhilælef tek l karke R IP r er t r y a). d l o h d Raster r i nd e s at s e k u n I a et de til k u n mage Proces Pr im ide af ark ina (mod sor. En at b e a r s pag bejde d c o m pu fisk pro Den ts te a ulige d karke f ra f.ek u k tion. En R ta i forbindels r bereg net laveste s. e n p er t r y I P omd e d m l e o d h d rede file gr a fr inde t pr ima). r, der k fil til bit map n ner infor ma and a a et de -b ti an plott Seku ide af ark na (mods es via e aserede sepa on re n laser Sidev is en s lige pagi D r: s æ n tter. te avise m m Standa inger laves 41 anske rd måle d i r antal g p a r a me dde r på spalte a tebre tidsper nge en netsid ter i netstatis S pa l a r d b r e d d e ti k. Vi e er vis iode. S se a t sidevis Stand te: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ninger m men med ta i løbet af en r l givet en indik llet br 1 spa ug ation a f hvor ere, giver godt be s øg t 52 |
© Copyright 2024