Bogen om KIF - Kjellerup IF

Kjellerup IF
i 100 år
1907 - 2007
Kjellerup IF i 100 år
Udgivet i anledning af Kjellerup IFs jubilæum,
juni 2007
Tilrettelæggelse og grafisk opsætning:
Anders Hartvig
Redaktion:
Lars Daugaard
Anders Farsø
Anders Hartvig
Tak til:
Dan Christensen
Allan Iversen
Svend Kirkegaard
Carsten Sørensen
Henning Wive
Trykt hos BB Offset, Bjerringbro
Forord
KIF fejrer i år sit 100 års jubilæum, og har hermed rundet en milepæl i sin historie, som giver
en naturlig anledning for foreningen til både
tilbageblik og fremadskuen. Da der gennem flere
år har ligget et ønske blandt medlemmerne om,
at få KIFs historie nedskrevet og udgivet, var
tidspunktet her ved jubilæet det rette. Ligeledes
skulle det være, medens der stadig var mange,
der kunne huske langt tilbage i tiden.
Det er værd at huske på, at for et utal af Kjellerup borgere har klubben igennem tiden været
en vigtig del af et aktivt idrætsliv, hvad enten det
var som spillere, ledere, trænere, hjælpere eller
blot som tilskuere. Historisk set har KIF, som
så mange andre foreninger, oplevet sine op- og
nedture, sportsligt så vel som økonomisk. Det er
først og fremmest disse, og de personer af kød og
blod, som har været med gennem tiden, denne
bog handler om.
Redaktionen har forsøgt med de kilder, som
den har haft til rådighed, og med det personlige
kendskab, som den har haft til KIF, at skrive en
bog, som omkring det faktuelle kommer så tæt
på sandheden som muligt, og som er så bred i
sit indhold, at den vil kunne interessere unge
som ældre.
Tak for lån af Ellen Gadegaards og Carl Evald
Mogensens store samlinger af udklip, billeder og
personlige notater. Desuden har gamle Klubblade været meget nyttige i søgen efter gode
historier...
Vi er bevidste om, at med en anden redaktion
og et andet kildemateriale kunne bogen have fået
et andet indhold og udseende.
Det er vores håb, at bogen vil være interessant
ikke kun for KIFs medlemmer, men for en bred
kreds af Kjellerup borgere, da vi opfatter KIF
ikke blot som en idrætsforening, men som en
vigtig del af Kjellerup by og dens historie.
Til sidst vil vi ønske KIF tillykke med de første 100 år samt held og lykke med de næste.
Redaktionen
5
Formanden
anno 2007
John Fuglsang dukkede første gang op i klubben i august 1993, kort tid efter at være flyttet
til Kjellerup fra Munkebo, hvor han på dette
tidspunkt arbejdede som produktionschef i OffShore industrien. Selvom John Fuglsang allerede
dengang havde nået den anselig alder af 49, følte
han sig absolut ikke for gammel til en plads på
old-boys holdet, og trods en del skepsis over for
den aldrende spiller hos holdleder Viggo Bøgh,
lykkedes det ham at tilkæmpe sig en plads som
målmand.
Det skulle dog snart vise sig, at John Fuglsangs evner og interesser rakte til andet og mere.
I 1993 deltog han i sit først bestyrelsesmøde. I
1994 blev han valgt ind i bestyrelsen og i 1995
blev han seniorudvalgsformand.
KIF befandt sig i 90erne i en decideret overlevelseskamp. Økonomien haltede og de sportslige
resultater især i seniorafdelingen lod meget tilba6
ge at ønske. Så alvorlig var manglen på opbakning
og engagement, at man i bestyrelsen i 1995 endda
overvejede at dreje nøglen om, lukke klubben og
aflevere nøglen på kommunen.
Heldigvis skete det ikke, bl.a. takket været
John Fuglsang, som forstod, hvor katastrofal og
uoverskuelig en sådan beslutning ville være. I
stedet stillede han op til formandsposten og blev
valgt.
Med hans valg indtrådte et paradigmeskifte i
KIF. Seniorafdelingens nedtur, som kulminerede
i 1998 med nedrykning af klubbens førstehold til
Serie 4, gjorde det klart, at klubbens sparsomme
ressourcer måtte flyttes fra senior til ungdomsafdelingen. Samtidig med en økonomisk hestekur skete der væsentlige ændringer i klubbens
vedtægter samt i bestyrelsens sammensætning
og organisations og ledelsesstruktur. Således reduceredes antallet af bestyrelsesmedlemmer fra
9 til 6, og bestyrelseskompetencer blev lagt ud
til de enkelte udvalg.
Formandens rolle blev af mere overordnet og
koordinerende karakter, og beslutningsdygtighed
kunne nu etableres mellem Formanden og blot
et enkelt bestyrelsesmedlem. Dette gjorde bestyrelsen langt mere handlekraftig end tidligere, og
dermed skabtes grundlaget for den dynamiske
62-årige John Fuglsang
har været formand
i KIF siden 1995.
udvikling, der har præget KIF lige siden.
Endvidere skete der en langt mere selektivt
og målrettet udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer, så man altid var sikker på at få de rette
personer på de rette pladser.
I 2000 var økonomien glædeligvis igen
kommet så meget på rette spor, at det blev
muligt at opprioritere seniorafdelingen uden
omkostninger for ungdomsafdelingen. John
Fuglsang roser i den forbindelse også Kjellerup
Kommune for at have spillet en særdeles og
aktiv rolle for den positive udvikling i klubben
i sidste halvdel af 90erne.
De fysiske rammer
I 1998 blev stadion flyttet fra Træengen til
Bjerget med henblik på at styrke salget og indtægterne i kiosken samt skabe en mere tidsvarende ramme om kampene. Og selvom mange
gamle KIFer sikkert græd deres modige tårer,
er der i dag ingen tvivl om flytningens store
succes. Stadion i Kjellerup fremstår i dag som
en af Midtjyllands smukkeste og hyggeligste,
og publikum er i stort tal, vendt tilbage for at
overvære specielt 1. holdets kampe.
I 2001 undergik klubhuset en stærkt tiltrængt udvidelse med frivillig arbejdskraft, og
efterfølgende anlagdes yderligere baner ud langs
Hasselvej, af hvilke især grus- og lysbanen er et
stort aktiv for klubben. I 2006 anlagdes der 2
stk 11- mands - og 2 stk 7-mandsbaner, på i alt
26.000 kvm. hvilket dækker behovet de næste
3-4 år.
Fremtiden
Fra formandsstolen er der ingen tvivl om, at KIF
i dag står i et vadested. Den sportslige og økonomiske succes er kommet hurtigere end ventet,
og stiller ubønhørlige krav om tilpasning og videreudvikling, således at klubben på alle planer,
elite som bredde, er gearet til at tage succesens
spændende udfordringer op.
Vil det f.eks. være nødvendigt med en ny organisationsstruktur, som deler klubben op i en
professionel- og amatørafdeling? Hvordan stiller
klubbens medlemmer og bagland sig til en sådan
udvikling? Hvordan styrkes samarbejdet med
klubbens mange og uundværlige sponsorer?
Hvordan udvikles samarbejdsrelationerne med
den nye Storkommune bedst? Disse og mange
andre spørgsmål skal der tages stilling til i den
nærmeste fremtid.
Men mon ikke KIF’s fremtid ligger i trygge
hænder...
7
Nyt stadion har
divisionsklasse
For bare tre år siden - i 2004 - spillede Kjellerup groft sagt på en ordinær græsplæne. Selve
banen var ok, men blot en kridtstreg og en snor
adskilte spillere og tilskuere, og der var slet ikke
den hygge og atmosfære, der er med til at højne
selv en middelmådig fodboldkamp.
Men der blev alligevel leveret flot og underholdende fodbold, hvilket tiltrak masser af tilskuere.
Ja ofte mere end 300 betalende.
Ved årets næstsidste hjemmekamp mod
Funder i 2006, gik der ikke mindre end 700
tilskuere gennem tælleapparaterne, hvilket selvfølgelig giver en fantastisk ramme for spillerne
på banen.
Men det bedste er næsten, at Kjellerup Stadion har fået sig noget af en ansigtsløftning. I
8
dag fremstår opvisningsbanen nemlig som en
perfekt skueplads, som mange divisionsklubber
helt naturligt ville være misundelige over. Kjellerup IF har ganske enkelt fået et fremtidssikret
stadion af meget høj klasse.
Takket være et fremsynet Kjellerup byråd og
en lang række lokale sponsorer, er det på få år
lykkedes at få et flot stabilt rækværk omkring
banen - og tilmed er der over 150 farvestrålende
reklameskilte som giver en perfekt kulisse hele
vejen rundt om spillepladsen.
For at komme ind på stadion skal tilskuerne
gennem en indgangsportal, et hyggeligt træhus
med bl.a. billetluge og kiosk.
Ved sidelinien er der to flotte udskiftningsbokse, så reservespillere, trænere og ledere kan
sidde i læ for både sol og regn under spillet. Ved
midterlinien er placeret en hævet speakerboks
med presseloge, og ved baglinien er der opstillet
en elektronisk måltavle med digitalt ur.
Som kronen på værket har klubbens hovedsponsor Designa Køkken, skænket klubben
en 35 meter lang tribune, hvor der er plads til
300 tilskuere.
KIFs førstehold til den historiske dag og den første kamp i kvalifikationsrækken. Bagerst fra venstre træner
Jack Madsen, holdleder Brian Hansen, Jakob Langhoff, Miroslav Petrovic, Lars Munk, Mads Valentin,
René Hartvig, Rasmus Vestergaard, Lars Peter Lejsgaard og holdleder Henrik Overby. I forreste række
Peter Niebuhr, Michael Toft Hansen, Rasmus Festersen, Morten Krogh, Jens Sørensen, Jan Larsen og
Kristoffer Pedersen.
Kjellerup IF
stormer frem
Med sin 5. oprykning på bare 8 år er Kjellerup
IF nu i Kvalifikationsrækken
Kjellerups bedste fodboldhold har de senere år
gennemgået en meget positiv forandring. Efter
en kortvarig nedtur, der stoppede i serie 4, har
KIF i de sidste otte år gået fra succes til succes.
Det foreløbige højdepunkt kom da klubben i
overbevisende stil, sikrede sig oprykning til den
attraktive Kvalifikationsrække under DBU.
Kjellerup vandt Jyllandsseriens nordkreds men
tabte finalen mod Brabrand med 2-3. I 2005
blev KIF Jysk Mester i serie 1.
Ny epoke
Og KIF er klar til at udfordre medgangen og
ved godt, at der med lidt held kun er fire hop til
Superligaen. Og så er det kun et år siden man i
Kjellerup startede på en helt ny epoke. For første
gang i klubbens historie var førsteholdet nemlig
rykket op i Jyllandsserien i 2006, efter at have
spillet i serie 1 som den højeste placering i flere
omgange - både i 60érne, 70érne og i 80érne.
Men KIF står godt rustet i form af en dygtig
ledelse, taktisk klog træner og en ung spillertrup
med spændende spillere på alle pladser.
I år kan holdets resultater og spilletidspunkter
findes på TV2s tekst-tv side 230. Kjellerup er
kommet på fodboldens landkort.
9
Denne jubilæumsbog indeholder omkring 150
billeder. Hovedsaligt holdfoto men også portrætter, kampsituationer og sjove episoder. Vi har
brugt alle de billeder vi har fået indleveret, og
forsøgt at sætte navne på samtlige personer. Det
har i sig selv har været noget af en opgave!
Hvis du finder fejl eller mangler, vil redaktionen meget gerne høre herom. Vi er også interesseret i at høre fra folk, der ligger inde med
KIF-billeder som ikke allerede er i bogen. Dem
vil vi nemlig gerne låne for at tage en kopi, så vi
har dem til en anden god gang…
10
Midtjyllands Avis på Søndergade i Kjellerup har
lovet at stå for indsamlingen, og du skal huske at
skrive dit navn bagpå, så vi kan sende billederne
retur. Du skal også - hvis det er muligt - skrive
hvilket år billedet er taget, og hvem der er på
billedet. Har du digitale billeder, så send dem
på mail sammen med en beskrivelse til:
[email protected]
Som du kan se på disse to billeder fra 1930érne,
har det aldrig været nemt at få samling på tropperne, når der skulle fotograferes.
Kjellerup IFs
oprindelse
Kjellerup IF mangler de første protokoller fra
klubbens start. Derfor ved man blot, at Fodboldforeningen Skjold, som var klubbens første
navn, blev startet i sommeren 1907. Til gengæld
er det en kendsgerning, at foreningen den 4.
august 1907 har fået overdraget en fane ved en
højtidelighed på det daværende Skovbakken.
Fanen var syet af en kreds af damer, hvis mænd
alle var med til at tage initiativet, og de tre søm
blev slået i af herredsfoged Christopher Krabbe
og dennes hustru Marie Krabbe samt murermester Linde.
Vel nok det ældste billede der eksisterer af fodboldforeningen Skjold, som KIF hed i mange år. Træneren var i 1912 fabrikant Laursen og i bagerste
række fra venstre ses først Viktor Johansen, Johan
Bundgaard og yderst til højre Johannes Platz.
Nummer et og to i anden række er K. Jepsen og H.
Hansen mens manden med bolden i forreste række
er Aagaard Nielsen.
Den første formand var kommis Alexander
Jensen og af andre formænd fra den tid, hvor
foreningen hed Skjold, har der blandt andre
været landbrugskonsulent Johs. Kristensen,
guldsmed S. S. Kloster, politibetjent
Peter Kjeldsen, uddeler Sørensen og
musikdirektør Bech
Bjerregaard.
I
begyndelsen
spillede man udelukkende private kampe
mod naboklubber.
Senere lavede man
selv lokale turneringer, inden det blev
mere officielt med
turneringer i Viborgområdet. Den første
tid var forholdene
meget primitive, og
der blev spillet rundt
omkring i byen, hvor
der var lidt græs at Vi ved ikke andet om
spille på. En tid blev dette billede, end at det
der spillet på den er taget af fotograf A.
gamle Markedsplads Andreasen Rasch før
ved siden af skolen, 1920. Hvem er mon
hvor Kjellerup hal- manden, der ser ud til
len ligger. Senere at være i fin form...
blev der spillet på en
mark i Søndergade,
hvor Falckstationen er, ligesom området mellem
Fredensgade, Nygade og Tværgade blev flittigt
benyttet.
Også en mark i Gammel Kjellerup har været
brugt til fodboldbane. Det var køerne der slog
græsset. Bagefter trak man en snor omkring
banen - og det var udelukkende for at holde
køerne ude…
Almtoft Fodboldklub ”Stjernen”
Den 19. september 1909 blev der stiftet en ny
forening i Kjellerup, nemlig Almtoft Fodboldklub ”Stjernen”, der naturligt havde tilholdssted
i den sydlige del af Kjellerup Opland. Her havde
man i mange år spillet fodbold, uden dog at have
en rigtig klub. Mod denne naboklub havde man
mange drabelige kampe.
11
Almtoft Fodboldklub ”Stjernen” fotograferet foran
Almtoft Forsamlingshus i 1919.
Det har i alle 100 år været fodbold, der har været
KIF´s bærende idrætsgren, men i begyndelsen af
1920´erne kom der også gymnastik på programmet. Svømning (i Hinge sø), fri idræt, håndbold
og vintersport blev senere føjet til.
Også en mark i Gammel Kjellerup har været brugt
til fodboldbane. Det var køerne der slog græsset.
Bagefter trak man en snor omkring banen – og det
var udelukkende for at holde køerne ude…
12
Skjold tog i 1930 navneforandring til Kjellerup
Idrætsforening og samtidig blev man tilmeldt
Jysk Boldspil Union (JBU). Den højeste række
under JBU man kunne spille i, var Mesterrækken. Dernæst mellemrække A og B. Først i 1951
skiftede turneringsformen til den, man kender i
dag med serierne.
Den nye klub arbejdede ihærdigt for at få sit
eget anlæg, og foreningen købte et stykke jord
på Sindingsgade ved Træengen, som man gik i
gang med at planere og dræne. I første omgang
blev der lavet en enkelt bane, men senere købte
foreningen mere jord, og der blev plads til en opvisningsbane. I 1937 fik man efter tidens forhold,
bygget et meget flot klubhus på Træengen.
I 1942 skete en stor fusion i Kjellerup. Fodboldklubben Stjernen, var i mellemtiden blevet indlemmet i De Forenede Sportsklubber i Kjellerup
efter at have ført en noget anonym tilværelse.
Den nye store klub fortsatte i navnet Kjellerup
Idrætsforening med slagterhusinspektør Axel
Johansen som formand.
Den første bestyrelse bestod desuden af kommis Anders Skov, tarmrenser Harry Nielsen og
fabriksarbejder Niels Eriksen fra KIF og forvalter Petersen, bankassistent Aage Jensen og Karen
Abildskov fra De Forenede sportsklubber.
Efter nogle år med meget stigende medlemstal, blev man i 1946 enige om at dele de mange
idrætsgrene op, så KIF udelukkende beskæftigede sig med fodbold, og den nystartede Kjellerup
Gymnastikforening skulle tage sig af gymnastik,
atletik og håndbold. Senere blev håndbolden
”overdraget” til Levring IF. Kjellerup Gymnastikforening fejrede i 2006 sit 60. års jubilæum
som selvstændig forening.
Kjellerup-spillere fra ”Skjold” ankommet til udekamp mod Hjerm i Ford T i 1928. Fra venstre
Svend Sørensen, Niels Eriksen, Aksel Mikkelsen
(SP) og Svend I. Christensen. Spillerne var som
altid dengang omklædte hjemmefra.
Almtoft Fodboldklub ”Stjernen” anno 1922.
Øverst fra venstre ejeren af Liselund, som vi ikke
kender navnet på. Dernæst Aage Mikkelsen, Jørgen
Hermansen, Gl. Dalsgaard, Aage Nielsen, Almtoft
og Chr. Hermandsen, Gl. Dalsgaard. I forreste
rækkeer den første ukendt. Nummer to er Magnus
Johansen, Duelund, Niels Hoberg, Chr. Tougaard,
og Niels Brødløs alle fra Almtoft. Den unge mand
med bolden i midten er A. Pedersen, som var forvalter på Marienlyst.
13
Før KIF i 1937 fik sit nye flotte klubhus brugte
man Højskolehjemmet på Søndergade (det
tidligere Madsens Hotel og nu Nordea Bank)
samt Restaurant Skovbakken på Vestergade som
klubbens samlingssted til møder, generalforsamlinger og klubfester.
Specielt Skovbakken var i næsten et halvt
århundrede samlingsstedet i Kjellerup i sommerhalvåret. Den herlige sommerrestaurant
blev opført i 1905 i forbindelse med en storslået
amtsudstilling. Den yngre generation husker
ikke Skovbakken, som nedbrændte i 1951, og
som desværre ikke blev genopbygget.
Formænd gennem 100 år
Masser af mennesker – ja flere tusinde, har været
impliceret i idrætsforeningens virke gennem 100
år. Bla. har der været en række formænd, hvoraf
vi har nævnt de første frem til Axel Johansen,
I 1925 spillede Kjellerup Sportsklub fodbold på
Rævborg, Maegårds Mark i Almtoft.
der sammen med KIFs nuværende formand John
Fuglsang, er de eneste der har siddet på posten
i mere end 10 år: Svend Aage Gadegaard, Poul
Vestergaard, Henning Wive, Per Westergaard,
Svend Faaborg, Jens Jensen, Per Bøgelund Madsen, Hans-Jørgen Hørning, Lars Wive, Gunnar
Kunst, Ole Sommer, Jens P. Nørgaard, Anders
Farsø, Lars Daugaard, Lars Snedker, Jørgen W.
Kristensen og John Fuglsang.
Restaurant Skovbakken lå placeret med bagsiden
ned mod Sygehusdalen, på pladsen ved siden af
Kjellerup Hallen hvor der i dag en legeplads og
indkørsel til busterminalen.
14
1930’erne
Dårlige forhold
til gode spillere
Kjellerup havde et meget stærkt fodboldhold i
1930’erne. Klubben havde ikke de bedste forhold, men var dog flyttet fra marken i Tværgade/
Nygade til en ny bane på Træegnen. I 1937 fik
man så et nyt og på den tid, meget flot klubhus,
der var fremtidssikret – og flittigt blev benyttet
helt frem til 1966.
Mange steder hvor holdene spillede i 30érne,
måtte spillerne klæde om i det fri - eller hjemmefra, da mange klubber slet ikke havde noget omklædningshus. Varmt vand var helt utænkeligt
– også i Kjellerup endda helt frem til 1967!
I 1933, under ledelse af Beck Bjerregaard,
rykkede førsteholdet op i A-rækken, hvor man
Fodboldklubben ”Stjernens” juniorhold anno
1931. I bagerste række med kasket, ses 13-årige
Viggo Gadegaard, der blev en af profilerne på 1.
holdet op gennem 30érne og 40érne.
var placeret helt frem til 1946. Det var en stabil
periode hvor klubben udviklede sig meget positivt. I 46 rykkede holdet op i Mellemrækken,
og træneren hed nu Hjalmar Hansen.
Holdet i denne periode gjorde det rigtigt
godt. Man spillede dengang, ligesom i dag,
om efteråret og foråret, dog med den forskel,
at man sluttede turneringen ved sommertid.
Spillerne her er fotograferet i Silkeborg efter oprykningskampen der gav adgang til den meget attraktive
A-række i 1933. Holdet er Niels Eriksen, Henning Jensen, ukendt målmand, Svend I.C. Christensen,
Aage Sørensen, Holger Høgfeldt, Svend Sørensen, ukendt, Ejnar Jensen, Svend Åge Gadegaard, Erik
Nielsen og Aksel Mikkelsen.
15
Disse gæve gutter i 1934 klarede sig
godt i den første sæson i A-rækken. Man
klædte om hjemmefra, da der sjældent
var muligheder for omklædning på
udebane. Holdet er fotograferet foran
bussen, der kun havde plads til 11 spillere og en træner. Bagerst til venstre ses
træneren Beck Bjerregaard, Svend I.C.
Christensen, Holger Høgfeldt, Svend
Aagaard, Viggo Gadegaard og Svend
Åge Gadegaard. I forreste række: Aage
Holmberg, Poul Forup, Egon Knudsen,
Kristian Stilling Jensen, Niels Eriksen
og forrest målmanden Aage Sørensen.
I mange år bestod holdet af den samme grundstamme, der også gjorde det godt på forskellige
udvalgte hold. Oprykningen til A-rækken kom
i 1933 efter en forrygende kamp i Silkeborg,
og de følgende år var Kjellerup stort set med i
toppen.
Højdepunktet i 30érne var helt klart det nye
flotte klubhus med stråtag, som blev indviet i
1937. Man havde ændret spilledragt, så man nu
spillede i blå/hvide stribede trøjer og blå bukser.
I 1938 var førsteholdet meget tæt på at rykke
op i mellemrækken, en placering som i dag ville
svare til Jyllandsserien. Det var ikke nogen enkel sag at rykke op dengang, først skulle man
vinde sin egen turnering, derefter møde andre
16
kredsvindere, vinde over dem, inden man endelig havde gjort sig fortjent til oprykning. Holdet
blev kredsvindere fire gange, inden oprykningen
endelig lykkedes.
For en god ordens skyld bør det nævnes, at
kredsene var inddelt i B, A, Mellemrække, Lille
Mesterrække, Mesterrække og til sidst divisionerne. Danske mestre i 1938 blev B1903.
Kjellerups førstehold som spillede i A-rækken (2. holdet spillede i B- rækken), var kendt
og frygtet i det midtjyske for sin styrke. Man
lagde stor vægt på teknisk fodbold, og det blev
en slags varemærke for Kjellerup i mange år.
Tilskuerinteressen var dengang som nu stor, og
holdet samlede mange tilskuere fra Kjellerups
opland til hjemmekampene.
Træningen var meget anderledes end i dag.
Man havde ingen egentlig træner, og træningen
bestod i, at spillerne mødtes tirsdag og torsdag,
de fremmødte blev inddelt i 2 hold, som spillede
en times tid mod hinanden, hvorefter man sluttede af med lidt løb rundt om banen.
Taktikken i forbindelse med kampene var såre
enkel. Centerhalfen (midterforsvareren i dag)
løb over hele banen, resten af spillerne var delt
mellem forsvar og angreb, og i det område, som
de nu engang var placeret i, blev de hele kampen.
Eksempelvis blev højre wing i højre side af angrebet hele kampen, han gik aldrig længere tilbage
end til midterlinien, og han byttede sjældent
plads med de andre angrebsspillere.
Spillerne mødtes 15 minutter før kampstart
for at klæde om. Decideret taktisk oplæg eller
opvarmning fandtes ikke. Holdet blev udtaget
af et boldudvalg, som kun kom til kampene.
Træningsfaciliteter bestod af en fodboldbane
samt en tung læderbold med snøre, den var ikke
rar at få i hovedet, specielt ikke når den var våd.
Derfor må man gå ud fra at spillet har foregået
ved jorden.
KIF havde dengang kun en enkelt bane, der
blev brugt til både træning og kamp for alle
klubbens hold. Først i 1952 fik man ved frivillig arbejdskraft udbygget ”Træengen”, så der
kunne blive plads til både en trænings- og en
kampbane. De to baner er der stadigvæk, og
60 år efter har KIF stadig glæde af ”Træengen”,
skønt den i dag kun bruges til træning.
Når man tænker på de badefaciliteter, som
vi har i dag sammenlignet med dengang, kan
man godt få kuldegysen. Dengang var der kun
en tønde med koldt vand, som var placeret på
loftet i klubhuset, tønden var forbundet med en
gummislange til en enkelt bruser. Når tønden
var tom, måtte der først fyldes nyt kold vand
i tønden inden næste mand kunne blive vasket.
Her ligger måske den væsentligste grund til, at
der ikke blev trænet om vinteren.
Man mener, at begrebet ”3. halvleg” – hyggestunden efter de to første halvlege, blev opfundet i slutningen af 1930’erne, hvor også udtryk
som ”tåhyler” var flittig benyttet i de lavere
rækker.
Førsteholdet anno 1938. Bagerst fra venstre: Aksel Johansen, Ejner Jensen, Harry Nielsen, Åge Sørensen,
Henning Jensen, Svend Åge Gadegaard, Viggo Gadegaard, Poul Vejgaard, Carl M. Bredsgaard og Svend
Mortensen. I forreste række ses siddende til venstre Knud Skouborg, Anders Skov, Niels Pallesen, Knud
Johansen, Svend I.C. Christensen, N. A. Nielsen og Johannes Bertelsen.
17
1940’erne
Stjernen blev
til Kjellerup IF
Man kan ikke nævne 40erne uden at tænke på
krigen og den indflydelse, den fik for hele samfundet og dermed selvfølgelig også for fodbolden
i Kjellerup.
Når man specifikt ser tilbage på KIF i 40erne,
er der flere ting, som springer i øjnene. For det
første fik klubben det udseende, den har i dag,
for det andet rykkede førsteholdet for første
gang op i mellemrækken, og for det tredje og
ikke mindst, fik man startet på den nødvendige
udvidelse af fodboldbanen på Træengen, hvilket
dog ikke skete uden store problemer.
Kjellerup havde et stærkt fodboldhold i 1940,
og klubhuset var perfekt – efter datidens forhold. Der var godt nok ikke noget varmt vand,
så i de kolde måneder cyklede spillerne op til
Badeanstaltet i Elektricitetsværket på hjørnet af
Krabbesgade og Sindingsgade, og fik et varmt
bad…
På trods af besættelsestidens vanskeligheder
fra 1940 til 45, oplevede KIF fortsat fremgang.
I januar måned 1942 samledes repræsentanter
for de eksisterende sportsforeninger i Kjellerup og
vedtog oprettelsen af Kjellerup Idrætsforening,
der optog alle de bestående sportsforeninger.
Det betød at idrætsforeningen havde alt under
samme hat: fodbold, håndbold, gymnastik,
svømning, orientering og fri idræt.
KIF, som vi kender i dag som en ren fodboldklub, blev en realitet i 1946, da Kjellerup
Gymnastikforening blev startet. Det betød, at
klubberne indbyrdes aftalte, at gymnastikforeningen skulle tage sig af gymnastik, atletik, og
håndbold, mens KIF skulle fortsætte som en ren
fodboldklub. Denne aftale blev startskuddet til
en sportslig fremgang, som kulminerede med
oprykningen til Mellemrækken i 1947.
Men forinden havde klubben snuset til Mellemrækken så mange gange, at det var et under,
at man gang på gang kunne komme igen.
Førsteholdet i 1940 fotograferet foran det tre år gamle klubhus på Træengen.
18
Førsteholdet i KIF 1944: Bagerst fra venstre Jørgen Jacobsen,
Aage Sørensen, Hans Christensen, Erik Nielsen, Georg Nielsen, Viggo Gadegaard, Holger Andreasen, Knud Skouborg
og træner Koed Thomsen. I forreste række: Anker Rasmussen,
Martin Hedegaard og Anders Skov.
Fra 1942 gik det meget stærkt med at blive kredsvindere. Det var efterhånden en fast tradition, at
KIF sluttede kredsen på førstepladsen, og det var
ligeså fast en tradition, at holdet snublede over
den sidste vigtige forhindring nemlig kredskampene mod andre kredsvindere. De kampe skulle
vindes, for at holdet kunne rykke op.
Sådan gik det i 1943,1944,1945 og 1946,
indtil den onde cirkel endelig blev brudt med
oprykningen i 1947. Efter den traditionelle
erobring af kredsmesterskabet, spillede holdet
kredskamp mod Ry i Silkeborg, og her lykkedes
det langt om længe at nå det forjættede land,
da holdet hev en fortjent 3-1 sejr hjem. Derfor
gjorde det ikke så meget, at holdet ugen efter
tabte til Karup ligeledes med 3-1 i Viborg i en
kamp om det jyske mesterskab. Klubbens tilhængere var tilfredse med, at det endelig var
lykkedes efter så mange forgæves forsøg, og de
vidste, at holdet besad de nødvendige kvaliteter
til at begå sig i Mellemrækken.
19
I 1944 havde KIF 59 aktive seniorspillere og 20 ungdomsspillere. Alle brugte den samme bane til træning
og kamp, og det kunne ses...
Blandt lederne var inspektør Axel Johansen en
betydningsfuld formand, der bør nævnes. Axel
Johansen var formand i mere end 10 år i KIF
– kun overgået af den nuværende formand John
Fuglsang.
I 1944 havde KIF 59 aktive seniorspillere samt
20 ungdomsspillere. 1. holdet spillede i A-rækken og blev kredsvinder. Men holdet skulle ud
i kredskampe og tabte desværre.
2. og 3. holdet spillede i B-rækken og hold
2 blev også kredsvinder, uden dog at rykke op.
Af ungdomshold havde man blot et juniorhold.
Boldklubben Frem var en af datidens store
danske fodboldklubber, og blev danske mestre
i 1944 i hård kamp med AB.
I de gamle protokoller kan man læse, at foreningens svømmere ikke havde det nemt under
krigen. Undervisningen og konkurrencerne foregik i Hinge sø, men mangel på cykeldæk gjorde
det vanskeligt at gennemføre de to ugentlige
træninger de sidste år under krigen, fortæller
klubbens talsmand, radioforhandler Poul Westergaard, der selv var en ganske habil 1500
meter løber…
Formanden nedlagde sit hverv
I foråret 1944 var KIF meget engageret i at lave
dilettantforestilling på Schous Hotel. Her løb
20
man imidlertid ind i store problemer som gav
anledning til debat omkring salleje på 100 kroner. Striden stod mellem hotelejer Breinholdt
Schou og formanden Axel Johansen.
Skønt forestillingen gav et overskud på 400 kroner, nedlagde Axel Johansen sit hverv og malermester Svend Aage Gadegaard blev fungerende
formand. Gadegaard blev kort efter på generalforsamlingen valgt til ny formand for KIF.
Den øvrige bestyrelse bestod af Aage Jensen, Fru
Abildskov, Viggo Gadegaard, Poul Westergaard,
K. Thomsen og cigarhandler Andersen. Suppleanter var Anders Skov og Ejner Jensen.
Til boldudvalget valgtes træneren Koed
Thomsen, post Ejner Jensen og tarmrenser
Georg Nielsen. Det var disse tre personer, der
stillede holdene.
Til håndboldudvalget valgtes Erik Poulsen,
Fru Abildskov og Svend Åge Jensen mens Udvalget for Fri Idræt bestod af Harry Westergaard,
Knud Bonfils og Poul Westergaard.
I 1943 besluttede besættelsesmagten at forbyde alle sportskampe. På en måde passede det
KIF fint, for der var store problemer, da man
kun havde en enkelt fodboldbane på Træengen,
der i øvrigt var i en meget sølle stand. Det gav
klubben meget store problemer, da medlemstallet fortsat steg voldsomt.
I formandens beretning kom det til livlig debat
om den dårlige bane og de vanskelige kår idrætten havde haft at arbejde under det sidste år.
Man havde ikke kunnet få lokaler til gymnastik
om vinteren, og klubhuset stod foran en gennemgribende reparation, da vinduer og døre var
i en sølle forfatning.
Det var desuden tvingende nødvendigt med
en bane 2. Allerede i begyndelsen af 30erne
havde klubben købt 5 1/2 tønder land jord på
Træengen for 5.900 kroner. Klubben var derefter
gået i gang med at dræne og planere området
for til sidst at anlægge en bane, som blev vendt
øst -vest.
Nu var pladsen blevet for trang, og man skulle
i gang igen. Der blev købt mere jord med hjælp
fra kommunen. Der blev lavet diverse planer og
arbejdet gik i gang. Det viste sig hurtigt, at det
var alt for stor en mundfuld til at kunne klares
med frivillig arbejdskraft.
Man kontaktede Entreprenørfirmaet Helmer
Kristensen fra Bjerringbro, der mod forudbetaling påbegyndte arbejdet med at renovere
banen.
Det endte med det helt store drama, da
firmaet ikke levede op til forventningerne og
faktisk ødelagde mulighederne for boldspil på
Træengen i næsten to år! Sagen trak i langdrag
og endte i Vestre Landsret, hvor KIF i maj 1946
vandt sit sagsanlæg.
Man valgte derfor at spille samtlige sine turneringskampe i både 1944 og 1945 på Levring
Stadion og på opvisningsbanen på Bøgildgård,
der dengang var drengehjem. Naboklubben Levring havde dengang et udmærket fodboldhold,
der faktisk lå og kæmpede om topplaceringen
med KIFs 2. hold i anden bedste B-række.
Efter retsagen gik Sognerådet ind i projektet
og brugte det som et arbejdsløshedprojekt. Da
det var lige efter krigen og arbejdsløsheden var
stor, slog man på denne måde to fluer med et
smæk. Da der skulle flyttes meget jord, anlagde
man skinner til tipvogne fra den ene side af anlægget til den anden. Disse tipvogne blev trukket af heste, resten af arbejdet blev klaret med
håndkraft dvs. skovl og trillebør. Det er ikke
Schous Hotel var i mange år stedet hvor man
afholdt klubbens afslutningsfester og andre
arrangementer som dilettant og lotterispil.
Hotellet brændte i 1979.
underligt, at arbejdet trak ud og indvielsen af
det nye flotte anlæg, der nu vendte nord- syd,
først blev en realitet i 1952. Til gengæld skulle
anlægget vise sig at være så holdbart, at det først
blev afløst i 90erne. (Som en parentes bør det
nævnes, at banerne stadig bruges som en del af
KIF`s træningsanlæg.)
Det var derfor en stolt klub, der kunne præsentere en flot opvisningsbane endda med noget
så usædvanligt som rækværk omkring. Dengang
som nu var man meget øm over opvisningsbanen,
og den måtte absolut kun bruges til kampe.
I slutningen af 40erne havde KIF en relativ
stor og god ungdomsafdeling, som blev ledet
af førsteholdsmålmanden Åge Simonsen, der
kom til Kjellerup i 1945, netop som besættelsesmagten havde suspenderet turneringen, og
samtlige klubber i Jylland kun måtte spille private kampe.
På grund af krigen var der mange irriterende
restriktioner og mangler, som selv fodboldspillere måtte leve med. Men på grund af manglen
på andre former for underholdning, var den
lokale opbakning til KIF blandt byens borgere
stor, og der var vel næppe den dreng og unge
mand i Kjellerup og omegn, som ikke spillede
fodbold.
Mange KIFére deltog aktivt i modstandsbevægelsen, og brugte klublivet som dække for at
holde møder og lignende.
21
1950’erne
Det nordiske
samarbejde
I begyndelse af 50erne var forholdene efter de
vanskelige krigs- og efterkrigsår igen ved at blive
normale. Man havde f.eks. igen personbiler til
rådighed, når der blev spillet på udebane. Under
og efter krigen var al transport til udekampene
foregået på cykel eller bag på ladet af en lastbil.
50erne vil i KIF først og fremmest huskes for
at Træengen blev færdiggjort, at førsteholdet
rykkede op i serie 2 i 1959, og at der blev indledt
et nordisk samarbejde, som varede ved til et godt
stykke ind i 90erne. Og så startede man i 1956
med indkøring til serier.
I årerne efter krigen var der overalt i Danmark et øget samarbejde mellem de nordiske
lande. Dette medførte, at Kjellerup fik tildelt
Sørumsand i Norge, Hagfors i Sverige og Lapua i Finland som venskabsbyer. I det lange løb
blev det Hagfors i Sverige, som KIF blev tættest
knyttet til.
Omkring nytår 1950 modtog formanden for
KIF Henning Wive et brev fra Idrætsklubben
Viking i Hagfors, der spurgte om klubben var
interesseret i et samarbejde. De planlagde et
besøg i Danmark i den kommende sommer og
ville gerne have hjælp til at få arrangeret ophold
og træningskampe. Sagen blev diskuteret i bestyrelsen, og her blev man enige om, at det ville
man gerne.
Førsteholdet anno 1955, hvor træneren hed Hjalmar Hansen: Bagerst fra venstre Sigurd Høgfeldt,
Sigurd Bredsgaard, Carlo Hübner, Kristian Kjær, Aage Bräuner, Ejvind Thomsen, Georg Nielsen og
Ivan Høgfeldt. I forreste række: Kristian Johansen, Åge Simonsen og Sigfred Stougaard.
22
Spillere og ledere fra KIF er klar til besøg hos venskabsklubben Hagfors i 1951. Fra venstre Henning
Vive, Svend Åge Gadegaard, Axel Johansen, Henning Andersen, Søren Christian Sørensen, Børge Iversen,
Evald Skouborg, Hagen Pedersen, Anker Madsen, Sigurd Bredsgaard, Karl Chr. Sørensen, Georg Nielsen,
Aage Simonsen, A.C. Nielsen, Aage Dam, Sigurd Høgfeldt, Christian Johansen, Ejvind Thomsen og
buschauffør Christian Jensen.
En sommerdag i 1950 rullede en stor og flot
bus ind på Torvet i Kjellerup. Ud myldrede 30
spillere og ledere iført ens fritidstøj og med en
professionel træner, der forlangte en disciplin,
der efter Kjellerup forhold var ganske uhørt. Det
viste sig, at næsten alle spillerne var ansat på det
lokale jernværk og spillede i den svenske 3. division. De var på alle måder KIFerne overlegne og
vandt den indbyrdes kamp 3- 0. I parentes kan
nævnes, at de også slog Skives 3. divisionshold.
Aftenerne blev tilbragt på restaurant Skovbakken, hvor svenskerne underholdt med svenske
sange og deres egen klubsang. Det fik bestyrelsen
til at overveje, at få lavet en sådan.
Et genbesøg i Hagfors blev planlagt den efterfølgende sommer. Der blev indhentet tilbud på
en turpris. Det viste sig, at prisen for et genbesøg ville blive ca. 140 kr., hvilket svarede til en
ugeløn for en faglært arbejder. Til trods for den
høje pris tilmeldte samtlige førsteholdsspillere
sig til turen.
I løbet af vinteren mødtes man hver 14. dag
over et kaffebord for at planlægge turen til Hagfors. Bestyrelsen fik overtalt sølvsmed Henry
Kloster til at komponere en melodi og bogtrykker Henning Wive til at skrive teksten til en
klubsang.
KIFs Klubsang
Kom så alle K.I.F.ére, stem nu kraftigt i
lyde skal vor lille kvikke kendingsmelodi.
Vi blev kammerater gennem sejr og nederlag
tabte vi i dag, vi vinder næste slag.
I sol og regn og blæst
vi altid holde sammen må.
Kun ved sammenhold og energi vi målet nå.
11 mand på holdet
der står sammen der vil ét:
Kæmpe og sejre for K.I.F.
Spiller vi herhjemme eller i en fremmed by.
Altid vi værne vil om klubbens gode ry.
Bliver under spillet nu og da lidt bryderi:
Så er med kampen dog vort fjendskab forbi.
I sol og regn og blæst
vi altid holde sammen må.
Kun ved sammenhold og energi vi målet nå.
11 mand på holdet
der står sammen der vil ét:
Kæmpe og sejre for K.I.F.
Denne klubsang, som blev skrevet en vinteraften
i 1951, har vist sin bæredygtighed og er med små
ændringer stadig den officielle klubsang, som
synges ved alle større fester i KIF.
23
En sommerdag i 1951 med formand Henning
Wive i spidsen satte en ældre bus ejet og kørt
af Dollerup Jensen kurs mod færgen i Frederikshavn. Rederiet havde gjort Dollerup Jensen
opmærksom på, at der fandtes maksimum mål
for busser.
”Ja, den er lidt større, end den må være, men
det går sgu nok”, sagde han, men det gjorde
det bare ikke. Da man nåede Frederikshavn,
måtte man tage stigen bag på bussen og begge
kofangere af og stille den på tværs af færgen for
at komme ombord.
Der blev overnattet på færgens gulv, og efter
morgenmaden gik turen mod Hagfors ca. 350
km nordpå ad meget dårlige veje, men frem nåede man dog med tre timers forsinkelse.
Der blev kun gjort få ophold undervejs, men
ved den første købmand holdt man ind, og her
tømte KIFerne butikken for appelsiner, bananer
og ananas. Det var første gang i 10 år, man havde
smagt udenlandsk frugt.
Det blev en begivenheds- og oplevelsesrig tur.
Da ingen af deltagerne havde været i udlandet
før, var alt fremmedartet og spændende, så det
var en flok glade spillere og ledere, der vendte
hjem med mange gode minder og oplevelser fra
den første KIF tur til Hagfors.
Det følgende tiår medførte en del udvekslinger mellem fodboldklubberne i Sørumsand og
Hagfors dog mest med drenge og ungdomshold.
I dag ligger samarbejdet stille, og ingen ved, om
det igen en dag bliver genoptaget.
1952: juniorholdet. Bagerst fra venstre Heine Johansen, Knud Sørensen, Karsten Abildgaard, Knud
Platz og Ivan Høgfeldt. I midten Erik Olsen, Jan Malling og Otto Bus. I forreste række; Bent Jensen,
Børge Mortensen og Jørgen Madsen.
24
Kjellerup-drenge i optog 1951: Fra venstre Kurt Eriksen, Heine Johansen, Knud Platz, Bent Jensen,
Knud Sørensen, Jørgen Madsen, Erik Olsen, Karsten Abildgaard, Anders Hansen, Poul Krogh og Erling
Lund.
Drenge B 1955, Bagerst fra venstre træneren Aage Simonsen, Anton Mortensen, Peter Andersen, Jens Oluf
Nielsen, Knud Christensen, Poul Jensen og holdleder Henning Madsen. I midten Tommy Beck, Svend
Kirkegaard og Per Bjørn. I forreste række Peter Thiel Nielsen, Karl Jensen og Søren Søgaard.
25
1958, førsteholdet spillede i serie 3. Bagerst fra venstre Leif Andersen, Svend Kirkegaard, Hans Andersen,
Knud Christensen, Karsten Niebuhr og træner Georg Nielsen. I midten, Anton Mortensen, Jens Jensen
og Knud Platz. I forreste række Jørgen Madsen, Karl Jensen og Erland Foged.
Det gamle omklædningshus i
baggrunden var blevet for lille
og utidssvarende. Der var kun
to omklædningsrum og det var
for lidt, når huset blev brugt
til fodbold, gymnastik, atletik,
håndbold og tennis – i alt over
300 mennesker. De to tilskuere
er Alfred Kirkegaard og Sigurd
Høgfeldt. I baggrunden på skråningen skomager Vagner Sørensen.
26
Drenge B blev kredsvinder i 1959 med dette hold: Niels Arne Iversen, Ole Nielsen, Dan Christensen, Finn
Dalsgaard Pedersen, Per Nielsen og træneren Ejvind Thomsen. I midten Lars Mogensen, Jørgen Sørensen
og Henning Bitch. I forreste række Søren Christian Mogensen, John Simonsen og Jens Thiel Nielsen.
Hjalp uheldig kammerat med roerne…
I sommeren 1959 kunne man i Aviserne læse,
at der virkelig var et godt venskab fodboldklubberne og deres medlemmer imellem. En af KIFs
fodboldspillere Christian Johansen havde været
så uheldig at brække benet i en kamp. Så da han
kom hjem fra sygehuset med benet i gips, blev
han mødt af 25 kammerater fra KIF, der med
hjælp fra entreprenør Alfred Kirkegaard havde
lånt et par traktorer med vogne. Arbejdet bestod
i af få ejendommens roer taget op af jorden og
samlet.
Førsteholdet havde den samme lørdag eftermiddag besejret Silkeborg KFUM i serie 3 med 7-3
og bevarede 1. pladsen. Kampens dommer var
Hjalmar Colin Hansen, som KIF året efter fik
som træner i årene 1960, 61 og 62. Holdet rykkede op i serie 2 i sidste spillerunde foran Bjerringbro på 2. pladsen.
Køge blev danske mestre i 1954. Herefter var
der århusiansk dominans med AGF øverst på
skamlen i 1955, 1956 og 1957. I 1958 var det
Vejle og i 1959 var det fynske B1909.
27
I 1950érne og helt frem til starten af 70érne var det store vognoptog ved årets sommerfest en årlig tradition.
Her er det de stribede KIFére der reklamerer for byens fodboldklub. Fra venstre Villy Mikkelsen, Oluf
Andersen, Knud Nielsen, Kjeld Sørensen, Peter Andersen, Svend Kirkegaard, Karl Jensen og Ib Nielsen.
Billedet er fra 1954 og optoget på vej fra Thorningvej ad Vestergade.
Se holdopstillingerne i kassen
Det var noget af et tilløbsstykke,
når boldudvalget offentliggjorde de
forskellige holdopstillinger. Holdene
blev hængt op i kassen ved Torvets
Kiosk.
Her ses førsteholdet fra 1959 til
kampen mod Bjerringbro i serie 3.
Der var ingen 12.-mand, men ofte
udtog man en reserve, der kun kom
med, hvis der var afbud. Man stillede
dengang op i den klassiske opstilling
med to backs, en centerhalf (stopper),
to halfbacks, to innerwings, en centerforvard og to yderwings.
Sigurd Høgfeldt var holdleder.
28
1960’erne
De glade 60ére
i serie 1
I 1960 stillede KIF op med dette hold til årets
første hjemmekamp i serie 2 på Træengen. Bagerst
fra venstre Evan Blichsted, Jens Jensen, Christian
Kjær, Knud Christensen og Jørgen Andersen. I midten Anton Mortensen, Svend Kirkegaard og Knud
Sørensen. I forreste række Karsten Niebuhr, Karl
Jensen og Per Dahl. Startopstillingen året efter var
nøjagtig den samme, dog med nyoprykkede Oluf
Andersen på højre fløj i stedet for Evan Blichsted.
Der var ingen 12.-mand.
Mange husker 1960érne for en ting: Oprykningskampen den 11. november 1963 mod Viborg Søndermarken, der lå på 1. pladsen i serie
2. Men med en sejr på hjemmebane kom KIF
a-points og var bedst indbyrdes. Det blev en
af de største og mest betydningsfulde kampe i
klubbens historie.
Et rekordstort publikum - omkring 800 mennesker skabte på det nærmeste trafikkaos på Sindingsgade. Men de mange mennesker dannede
en fantastisk ramme hele vejen omkring banen
på Træengen.
29
Ynglingeholdet 1960: Bagerst fra venstre Kjeld Nørregaard, Lars Slott Jørgensen, Leif Kjeldsen, Kjeld
Gadegaard og Bent Christensen. I midten holdleder Ejvind Thomsen, Poul Jensen, Niels Chr. Nielsen,
Ib Nielsen og træner Jørgen Madsen. I forreste række Jakob Lyngsøe, Hans Jacob Henningsen og Knud
Nielsen.
Junior B blev kredsvinder i 1963: Bagerst fra venstre Jørgen Madsen, Nils Arne Iversen, Lars Mogensen,
Ole Nielsen, Eskild Lyngholm og Finn Dalsgaard Pedersen. I midten Dan Christensen, Søren Chr.
Mogensen og Kurt Søndergaard. I forreste række Jørgen Sørensen, Per Nielsen og Preben Markussen.
30
KIF vandt med 6-2 efter en helt forrygende
kamp, hvor hele Kjellerupholdet spillede over
daglig standard, og specielt målmand Carsten
Niebuhr gjorde det fantastisk godt.
KIF førte 4-0 ved pausen på mål af Bent Christensen, Svend Kirkegaard, Knud Christensen
og Per Dahl. I 2. halvleg blev det 5-0 ved Per
Dahl inden Søndermarken reducerede. Knud
Christensen scorede til 6-1.
Efter kampen samledes spillere og tilskuere på
banens midte. Der var hyldest til KIF. En meget
skuffet formand fra Søndermarken, der ellers
havde 25. års jubilæum, overrakte blomster og
trøstede sig med, at det bedste hold vandt. Fra
sognerådet lykønskede skomagermester Vagner
Sørensen KIF med oprykningen og gav tilsagn
om økonomisk støtte til klubben, ledsaget af en
buket blomster.
KIFs formand, sadelmagersvend Per Vestergaard takkede spillerne for en god indsats og
skræddermester Lasse Nielsen forærede et sæt
nye fodboldtrøjer til spillerne.
Holdets stærke forsvarsspiller Svend Kirkegaard var kort tid før den vigtige kamp, blevet indkaldt til militæret. Dengang måtte rekrutterne
En af de helt store profiler gennem mere end 20 år
på 1. holdet i KIF var Knud ”Futti” Christensen.
Her scorer han til 6-1 i oprykningskampen mod
Søndermarken i 1963.
ikke forlade kasernen de første 3 uger, og derfor
blev der gjort store anstrengelser fra klubbens
side, for at få spilleren fri.
Holdkammeraten Knud Sørensens storebror
var kaptajn i forsvaret, og takket være ham blev
Kirkegaard i uniform og under fuld militær
eskorte kørt til Kjellerup. Straks efter kampen
gik turen retur, og mens hele byen fejrede den
historiske sejr, fik Svend en kop kaffe på KFUMs
soldaterhjem i Randers.
Kjellerups nye serie 1-hold 1963: Bagerst fra venstre holdleder og uk-formand Villy Christensen, formand
Per Vestergaard, anfører Anton Mortensen, Jens Jensen, Knud Sørensen, Carsten Niebuhr, Leo Jacobsen,
Svend Kirkegaard og træner Kaj Holm. I forreste række Kjeld Gadegaard, Oluf Andersen, Per Dahl,
Knud Christensen og Bent Christensen. I 60’erne var der ikke noget der hed 12-mand!
31
Det første år i serie 1 gik ganske udmærket, og
man var meget tæt på at rykke op i Jyllandsserien. Den meget talentfulde 1. års yngling
Lars Mogensen blev rykket op på 1. holdet og
blev med det samme stamspiller. I sæsonen 1965
måtte man igennem et større generationsskifte,
da mange spillere - lidt usædvanlig forlod byen.
Det var man slet ikke vant til, så endnu flere
talentfulde ynglingespillere fik chancen. Lad det
være sagt med det samme: 65 blev ikke en af de
store sæsoner i KIFs historie.
1. holdet i serie 1 sluttede sidst med sølle 10
points, men på grund af omlægning af divisionerne i dansk fodbold, var der ingen nedrykkere
i serierne dette år.
2. holdet spillede i serie 5 og sluttede på en
6. plads. Der var i 1965 blot disse to seniorhold samt et meget talentfuldt ynglingehold,
der til sæsonstarten stillede med dette hold: Per
Nielsen, Villy Ilsøe, Preben Markussen, Verner
Nielsen, Stig Brødløs, Jørgen Sørensen, Verner
Jensen, Nils Arne Iversen, Finn Petersen, Eskild
Lyngholm og Knud Jensen. Holdet sluttede midt
i rækken.
Dengang bestod et hold kun af 11 spillere,
altså ingen udskifter og der var heller ingen fast
holdleder!
KIF spillede i serie 1 kreds 4 uafbrudt i 10 sæsoner. Modstandere, som man tilbagevendende
mødte, var KKIK, Feldborg, Vildbjerg, Ringkøbing, Ørslevkloster, Thisted, Lemvig, Klinkby
og Nykøbing. Men der var også år med lokalopgør i serie 1 mod Skelhøje og Rødkjærsbro, Man
havde også kampe mod divisionsreserverne fra
Ikast FS, Herning Fremad og Viborg FF.
32
Nyt omklædningshus
Klubhusfaciliteterne på Træengen var meget
dårlige og Sognerådet havde efter flere års stort
pres fra mange sider, endelig givet grønt lys for
at bygge et nyt klubhus vinkelret på det gamle
stråtækte stadionhus. Det var dog en betingelse
for at gå i gang med opførelsen af det nye omklædningshus, at der fra idrætsfolkenes side blev
ydet frivillig, ulønnet arbejdskraft.
Der var bevilget 35.000 kroner, og projektet
omfattede et hus med seks omklædningsrum,
køkken, kiosk, materialerum og et lille mødelokale.
Det gamle hus havde kun to omklædningsrum og intet varmt vand. Kjellerup IF havde
140 medlemmer og delte huset med Kjellerup
Gymnastikforenings 100 medlemmer samt den
nystartede Kjellerup Tennisklub, der allerede
efter et enkelt år var oppe på 80 medlemmer.
Der blev nedsat et byggeudvalg med kommuneingeniør Orla Dietz som koordinator. Fra
KIF deltog Villy Christensen og Svend Faaborg.
Fra Gymnastikforeningen N.C. Christensen og
Niels Peter Nielsen samt fra Tennisklubben Niels
Erik Møller og Jørgen Nielsen.
På generalforsamlingen i 1965 oplyste formanden, redaktør Svend Faaborg, at foreningen
til næste sæson havde ansat en professionel træner til sine to seniorhold. Det var Svend Helge
I 1960érne registrerede klubben hvor mange kampe
de enkelte spillere havde på 1. holdet. Jubilæer blev
markeret før hjemmekampene med blomster og som
her med 100-kamps nålen til de tre i midten; Anton Mortensen, Svend Kirkegaard og Knud Christensen. Til venstre ser målmand Karsten Niebuhr
og Thor Møller Nielsen til - sammen med til højre
Oluf Andersen og Leo Jacobsen
Mønster fra Viborg, der havde været træner i
15 år for bla. Borup, Skive, Søndermarken og
Viborg FF, hvor han forinden i mange år var
førsteholdsspiller.
Det var den hidtil
dyreste træner Kjellerup havde haft, og
det skete fordi klubben havde haft nogle
gode økonomiske år
med stor tilslutning
til de seks lotterispil
og fem baller på
Schous Hotel samt
210 støttemedlemmer.
Svend Helge Mønster kaldet ”Mønne” var KjelEsbjerg blev dan- lerups første professionelle
ske mestre i 1965.
træner.
33
2. holdet rykkede i 1966 op i serie
4 for første gang i klubbens historie. Bagerst fra venstre: Poul E.
Nielsen, Henning Sørensen, Anton
Mortensen, Kjeld Nørgaard og træner Svend Helge Mønster. I midten: Ole Nielsen, Jakob Lyngsø og
Per Nielsen. Forreste række: Jørgen
Sørensen, Hans Jacob Henningsen,
Poul E. Kirkegaard og Villy Ilsøe.
Puslingeholdet vandt samtlige 22
kampe og blev en suveræn kredsvinder i 1966: Bagerst fra venstre
ses træneren, den 18-årige Nils
Arne Iversen, Erik Larsen, Torben
Jacobsen, Lars Bastrup, Viggo Jensen og Erik Slott Jørgensen. I midten Bent Nielsen, Anders Hartvig
og Bo Rasmussen. I forreste række
Svend Åge Pedersen, Steen Karbo
og Finn Nielsen. De øvrige på holdet var Torben Schou, Jørgen Schmidt og Lars Nüchel Petersen.
34
Fantastisk sæson i 66
Det tog mindre end tre måneder, så var man
klar til rejsegilde på det 200 kvadratmeter store
klubhus. Kommunen havde betalt materialerne
og stort set alt arbejdet blev udført med frivillig
og ulønnet arbejdskraft.
Sognerådet håbede på, at man med fortsat frivilligt arbejde kunne gøre huset færdigt og klar
til indvielse i foråret. Næsten alle de aktive hjalp
til med bygningen af klubhuset. Ved rejsegildet
blev der serveret øl, sodavand og wienerbrød.
Der var taler af sognerødderne, viceskoleinspektør Topp Jørgensen og skomagermester Vagner
Sørensen, samt KIF formanden redaktør Svend
Faaborg.
Og huset blev klar og taget i brug i 1966. Efter
en række år med fremgang og masser af positive
resultater, slap KIF igennem et meget besværligt
år. Samtidig blev det vendepunktet til en helt
fantastisk sæson, hvor serie 1 igen sluttede i toppen og 2. holdet rykkede op i serie 4 for første
gang. Ynglingeholdet sluttede som nummer to.
Det blev besluttet at tilmelde et hold i Old Boys
rækken for første gang i klubbens historie.
I ungdomsafdelingen gik det helt overvældende, og ved generalforsamlingen kunne lærer
Victor Jacobsen på ungdomsafdelingens vegne,
berette om særdeles flotte resultater og det største
antal spillere nogensinde: 95 ungdomsspillere
fordelt på 27 juniore, 29 drenge, 14 puslinge og
25 lilleputter.
Puslingeholdet var blevet kredsvindere og nåede frem til kvartfinalen om jysk mesterskab.
På Træengen var der to baner, hvoraf den ene
udelukkende blev brugt til kampe. Der var lys
på træningsbanen, som blev brugt af 130 spillere
to gange om ugen.
Bestyrelsen i 1966 bestod af Svend Faaborg,
Ole Bilstrup, Poul Beenfeldt, Victor Jacobsen,
Jens Jensen og Karsten Niebuhr.
Hvidovre blev danske mestre i 1966.
Serie 1 foran det nye klubhus i 1966: Bagerst fra venstre Nils Arne Iversen, Knud Christensen, Bent
Christensen, Lars Mogensen, Verner Jensen, Kjeld Sørensen og den nye træner Svend Helge Mønster.
Forreste række: Verner Nielsen, Henning Christensen, Dan Christensen, Henning Østergaard og Jens
Jensen.
35
1969: Drengeholdet blev kredsvinder. Bagerst fra venstre Torben Jacobsen, Lars Bastrup, Henry Pedersen,
Anders Vester og Lars Nüchel. I midten Hans Åge Nicolaisen, Erik Larsen, Gorm Nielsen og Hans Slott.
I forreste række Kaj Christensen, Bo Rasmussen og Torben Schou.
1969: Juniorholdet blev kredsvinder. Bagerst fra venstre John Nicolaisen, Arne Bjerum, Anders Hartvig,
Bjarne Madsen, Viggo Jensen, Bent Nielsen, Henrik Andresen, Poul Jensen og træner Ole Christensen.
I forreste række; Peter Andersen, Hans Peter Pedersen og Svend Åge Pedersen.
36
Ny tilbygning i 1967
Det var planen at det gamle stråtækte klubhus
skulle bruges til opholdsrum og klublokale, men
det viste sig hurtigt at være i for ringe stand. Så
det gamle blev flyttet til Stadion Alle og ombygget til parcelhus, mens en ny tilbygning blev
bygget af klubbens medlemmer og materialerne
igen betalt af sognerådet.
Klubhuset på Træengen fungerede fint og dannede rammen og mange fester og klubaftener.
Men da KIF fik flere og flere hold blev udenomspladsen for trang – og det var nødvendigt med
flere fodboldbaner. I slutningen af 1970érne blev
der lavet tre baner på ”Bjerget” og i 1982 flyttede
KIF alle aktiviteterne på Hasselvej.
I 1967 var det AB, der blev danske mestre.
Knud Christensen og Henning Sørensen
Karsten Niebuhr og Steen Jensen
37
1970’erne
Op- og nedture
i 70ére...
Mange mener resultaterne i KIF stod lidt stille
i 1970érne. Fakta er dog, at klubbens førstehold
spillede i serie 1 i seks år og i serie 2 i fire sæsoner
fra 1970-1979. Det bør nævnes, at der dengang
kun var en enkelt oprykker fra hver række.
Men selvom de sportslige resultater aldrig
rakte højere end serie 1, blev det til rigtig mange
publikumsvenlige kampe, når førsteholdet var
ude i en række bråvallaslag mod andre midtjyske
klubber. Det startede i 60érne og fortsatte langt
op i 70érne, og der var virkelig tale om arvefjendeopgør, når KIF mødte Feldborg, lands-
En af de bedste årgange gennem 1960érne ses her. Drengene er født i 1954 og 1955 og oplevede at blive
kredsvindere samtlige år de var sammen. Her som de som junior A og historien gentog sig året efter i
ynglinge A to år senere. Bagerst fra venstre Lars Bastrup, Torben Jakobsen, Viggo Jensen, Anders Hartvig,
Bo Rasmussen og træneren Nils Arne Iversen. I midten Steen Karbo Mikkelsen, Bent Nielsen og Svend
Åge Pedersen. I forreste række Torben Schou, Erik Jørgensen og Jørgen Schmidt.
38
byholdet fra Skelhøje og ikke mindst KKIK fra
Karup/Kølvrå. Der var til tider en meget hadsk
og ond stemning, som ofte betød, at når dommerens fløjte havde lydt en sidste gang og støvet
på slagmarken lagt sig, så var situationen ofte
den, at KIF’s spillertrup på grund af gule og røde
kort, skader og kvæstelser befandt sig i en noget
medtaget og ramponeret tilstand.
Mange af disse kampe sluttede først længe
efter ordinær spilletid, og der blev diskuteret
højlydt blandt klubbernes fans.
De indbyrdes kampe mellem de tre klubber
var ofte meget jævnbyrdige og meget målrige men det kunne også ske, at hjemmeholdet vandt
en overbevisende sejr. Kunne man spænde ben
for hinandens muligheder for oprykning – eller
hjælpe til med nedrykning, var hele sæsonen
reddet!
Stammen på Feldborgs hold bestod af de fire såkaldte ”Ø-brødre”, som man i KIF mente havde
overnaturlige og umenneskelige kræfter!
I starten af 70érne lå KIF to år i træk til at
rykke op i Jyllandsserien, og begge gange blev
det forkludret af netop Feldborg, der i denne
periode virkelig var Kjellerups onde ånd! Særligt
slemt er dog mindet om oprykningskampen i 71,
da KIF tabte hjemme i aller sidste runde. Spillerne mindes endnu Feldborgspillernes højlydte
konstatering på vej ud af banen: ’Farvel Jyllandsserie, farvel’. Salt var det i såret og dermed nok
også den bitreste pille KIF måtte sluge i det tiår,
hvor man aldrig nåede højere end serie 1.
Men KIF havde masser af gode ungdomshold
i 70érne og der blev virkelig udviklet mange talenter, som senere kom til at præge klubben og
spillet på førsteholdet i årene derefter.
I 1972 spillede 2. holdet i serie 5, men rykkede op efter en fantastisk afslutning i sidste spillerunde mod
Viborg FF. Mange husker at den 16-årige Lars Bastrup startede som 12.- mand og kom på banen i 2.
halvleg hvor Nils Arne Iversen saksesparkede bolden i mål til 1-0. Bagerst fra venstre ses holdleder Karl
Jensen, Ole Nielsen, Anders Hartvig, Bjarne Madsen, Nils Arne Iversen, Viggo Jensen og træner Peter
Rose. I midten Lars Bastrup, Niels Jørgen Andersen, Henrik Rask og Hans-Jørgen Hørning. I forreste
række: Finn Nielsen, Eskild Henneberg og Gert Østerballe.
39
Lilleputterne i 1971: Jan Sørensen, Søren Thiel, Lars Kaagaard, Klaus Rasmussen, Knud Christensen,
Jan Kristiansen og træner Jørgen Nielsen. I forreste række, Mogens Andersen, Erik Astrup, Kjeld Pedersen,
Ib Lohse og Peter Hørup.
Drenge B 1971: Træner Hans Peter Petersen, Niels J. Pedersen, Hans Kurt Lindberg, Folmer Mikkelsen,
Bjarne Nielsen, Preben Christensen og træner Anders Hartvig. I midten Peter Lyngsø, Gert Kaagaard,
Leif Andersen, Gunnar Kristiansen og Bent Klok. Forrest Birger Christiansen og Uffe Tværmose.
40
Lars Bastrup
Som nyoprykket ynglingespiller fik 16-årige
Lars Bastrup i efteråret debut på 1. holdet i serie 1 og gjorde en god figur. Han nåede at blive
topscorer, inden han tog springet til Silkeborg
IF, hvor hans storebror Johannes også spillede.
Lars blev fast mand på divisionsholdet inden sit
18. år og blev kåret til årets spiller i SIF 1974.
Unge Bastrup studerede i Århus og valgte i
1975 at spille for IHF, som han scorede tre mål
for i premierekampen. Han blev udtaget til OLtruppen og blev kort efter professionel i tyske
Kickers Offenbach.
Han vendte tilbage til dansk fodbold og spillede for IHF og AGF, inden mægtige Hamburger
SV fra Bundesligaen hentede ham til Tyskland
igen. Her opnåede Lars Bastrup megen stor succes og blev bla. tysk mester med HSV og vinder
af Europa Cuppen.
Lars fik mange knubs undervejs i de mange
kampe i Bundesligaen, på landsholdet og i
Europa-cuppen, hvor mange sikkert husker det
voldsomme sammenstød med den italienske
forsvarsklippe Gentile, hvis albue brækkede
Bastrups kæbe.
Lars Bastrup sluttede karrieren i Skovbakken og Ikast FS - men nåede 30 landskampe og
scorede 10 mål. I alle ungdomsårene scorede han
mindst 30 mål i 10 kampe for Kjellerup…
Lars Bastrup kom fra Levring, hvilket han
aldrig lagde skjul på, når de store aviser ville høre
om hans fodboldopvækst. Når han efterfølgende
blev spurgt om den største fodboldoplevelse nogensinde, svarede han ofte, at det var da han
som 9-årig vandt mesterskabet i lilleput B i 1966
med KIF - i øvrigt med Viggo Jensen og Anders
Hartvig i samme angreb og Svend Åge Pedersen
på højre back.
Stor udskiftning og nedtur
I 1973 stoppede flere af de bærende kræfter.
Verner Jensen flyttede til Skive og blev her en
farlig centerforvard på Skives 3. divisionshold.
Fritz Virenfelt var forinden blevet fast mand på
KIF sluttede på en suveræn 2. plads i serie 2 i 1974, men desværre var der kun en oprykker dengang.
Bagerst fra venstre ses den mangeårige holdleder Villy Christensen, Henning Østergaard, Kjeld Sørensen,
Knud Christensen, Svend Kirkegaard, Anders Hartvig og Viggo Jensen. Forreste række: Søren Olesen,
Karl Jensen, Joen Andersen, Anker Jørgensen og Niels Christensen.
41
Puslinge 1974, kredsvinder: Bagerst fra venstre Peter Christensen, Peter Navntoft, Anders Almind, Jens
Ole Sørensen, Niels Kokborg. I midten Poul Madsen, Ole Bach Rasmussen, Lars Hartvigsen, Allan Larsen
og Jens Bøgelund Madsen. I forreste række Lars Bo Andersen, Claus Jensen og Ole Pedersen.
Drenge B, 1974, kredsvinder: Bagerst fra venstre Frank Rohde Nielsen, Poul Erik Rørvig, Lars Kaagaard,
Jan Johansen og træneren Jørgen Nielsen. I midten Lars Dahl Hansen, Steen Johansen, Jan Sørensen, Per
Henriksen og Mikael Kunst. I forreste række Finn Hansen, Jørgen W. Kristensen og Kjeld Nielsen.
42
Holstebros 1. hold, og Verner Nielsen spillede
centerhalf på Herning Fremads 3. divisionshold.
Kjellerups 1. holdstruppen bestod af unge nyoprykkede ynglinge og forholdsvis urutinerede
spillere. Forårsturneringen var nedslående for
både spillerne og den nye træner Peter Rose fra
Skive. Kun sølle fire points kom på kontoen, og
det så mere end sort ud, og man havde så småt
afskrevet muligheden for at redde sig.
Inden efterårsturneringen havde flere af ”de
gamle” fundet støvlerne frem igen. Men redningsaktionen lykkedes ikke, og hermed var
nedrykningen til serie 2 en realitet efter nøjagtig
10 sæsoner i serie 1.
I det hele taget blev 1973 en sportslig sølle
sæson, da også 2. holdet måtte forlade serie 4
og man tog afsked med Peter Rose. I 1974 var
man lidt i problemer – ikke mindst økonomisk.
Og man havde ingen træner! Heldigvis var Poul
Erik Johansen netop flyttet til byen og tilbød sig
som 1. holdstræner.
De gamle rutinerede spillere, som havde
genoptaget karrieren i 1973, fortsatte alle, og
kombineret med det nye kuld af gode og talentfulde unge i starten af 20érne skulle det vise sig
at blive en god cocktail. Uheldigvis var der på
det tidspunkt stadig kun én oprykker i JBU´s
serierækker. Holdet sluttede på en suveræn andenplads.
I 1974 spillede 2. holdet i serie 5 og blev sikre
kredsvindere. Holdet var rutineret og stærkt og
nåede et godt stykke frem i kampen om det jyske mesterskab. Først i en ”sneboldkamp” på
udebane mod Nørup fra Vejle-området måtte
holdet ”strække våben.
1974 Serie 5. Bagerst fra venstre: Dan Christensen, Nils Arne Iversen, Thøger Gustavussen, Knud Rask
og træner Poul Erik Johansen. I midten Hans-Jørgen Hørning, Svend Åge Pedersen, Gert Østerballe og
Peter Munk. I forreste række: Kjeld Jensen, Erik Slott Jørgensen og Niels J. Andersen.
43
KIFs
Forældreforening
I 1972 åbnede Korsør-firmaet Scanglas en afdeling i Kjellerup. En af medarbejderne flyttede
med – og Poul Erik Johansen etablerede sig med
sin familie på Rønnebakken i Kjellerup. Der gik
ikke mange dage før han var at finde på Kjellerup Stadion på Sindingsgade. Både han selv
og de to drenge Jan og Steen var nemlig vilde
med fodbold.
Poul Erik tilbød straks sin hjælp i KIFs ungdomsafdeling, men fik dog året efter sin største udfordring, da han pludselig trådte til som
cheftræner for klubbens førstehold, der netop
var rykket ned i serie 2, efter 10 år i træk i serie
1. Klubben havde netop fyret sin træner og var
i store problemer.
Poul Erik Johansen måtte derfor vente lidt
med sine planer om at starte en forældreforening,
som han havde erfaring med fra sin tid i Korsør.
På grund af masser af andre gøremål i KIF, blev
støtteforeningen først en realitet i 1977, hvor
Johansen sad i bestyrelsen som formand for KIFs
Ungdomsafdeling.
Den første formand blev Sigurd Bredsgaard
mens Henning Pedersen var sekretær og Ove
Hvam kasserer. Øvrige medlemmer i den første
bestyrelse var Lissi Jensen, Kurt Thuesen og Jacob Katballe.
Formålet har gennem alle årene været
at samle penge ind
til brug i ungdomsafdelingen samt arrangere forskellige
aktiviteter, rejser,
fester og lignende.
Gennem næsten 30
år har ungdomsfodbolden i K.I.F. nydt
stor gavn af foreningens støtte – samlet
set er der overført Poul Erik Johansen
44
mere end 500.000 kr. i økonomisk støtte fra
Forældreforeningen.
Forældreforeningens storhedstid var i 80érne
og starten af 90érne. I den periode var der et
højt aktivitetsniveau, bl.a. blev der lagt et stort
arbejde i at være medarrangør af det traditionsrige Nisseløb.
Det store indefodboldstævne i Kjellerup Hallen 2. juledag toppede med et rekordstort antal
deltagende hold i netop denne periode og gav
foreningen et pænt overskud.
Endelig har de fleste Kjellerup-borgere prøvet
at åbne døren for en af Forældreforeningnes sælgere af julekalendere – en af de ældste og mest
givende indtægtskilder.
I midten af 90érne blev der stor udskiftning
i bestyrelsen – en stor del af de gamle og erfarne bestyrelsesmedlemmer trak sig frivilligt
tilbage.
Nye tider – nogle af de gamle aktiviteter blev
fravalgt og nye mindre ressourcekrævende kom
til.
I begyndelsen af det nye årtusinde var Forældreforeningen og en gruppe forældre initiativtager
og arrangør af de store ungdomsfester i Kjellerup
Hallen for unge mellem 15 og 18 år. Festerne
måtte dog lukke ned igen efter en forholdsvis
kort periode p.g.a. dårlig økonomi.
I 2006 blev Forældreforeningens vedtægter
ændret, og samtidig hermed blev foreningen
navn ændret til K.I.F. Support.
Foreningens formål
er nu at skaffe hjælp
og økonomisk støtte til K.I.F. generelt
– nu ikke blot til
ungdomsafdelingen. Af eksempler
på aktiviteter kan
nævnes salg af julekalendere, hjælp
i salgsboder ved
stævner og 1. hold
kampe, medarrangør af ”Det Grønne
Sigurd Bredsgaard
Løb” o.m.a.
Kanonsæsonen 1975
1975 blev et af de største år i KIFs historie. Klubben fik ny cheftræner, da man i Viborg hentede
en særdeles markant personlighed nemlig den
tidligere divisionsspiller og indehaver af klubrekorden i Viborg FF, Erik Bundgaard. Her havde
man fundet en træner af stor kaliber, som kunne
sit faglige håndværk og samtidig havde unikke
menneskelige egenskaber, som gjorde ham i
stand til at håndtere stort set alle de udfordringer, en træner bliver stillet over for.
Humørbarometeret i klubben steg et par ekstra grader, da en af klubbens tidligere markante
spillere, Johannes Bastrup pludselig dukkede
op en træningsaften. Efter uoverensstemmelser
med sin klub gennem to sæsoner, Silkeborg IF,
valgte den talentfulde midtbanespiller at skifte
græsgange.
Han var sammen med sin lillebror Lars Bastrup blevet valgt af klubbens tilskuere, som den
bedste spiller på SIFs divisionshold og blev budt
meget velkommen i KIF.
Johannes valgte dog at fortsætte karrieren i
Ikast FS, hvor han med det samme tilkæmpede
sig en plads på 3. divisionsholdet og senere blev
en mangeårig anfører på 1. holdet.
Spillertruppen var stærk og 1. holdet lagde
sig allerede fra starten af sæsonen i toppen af
kredsen. Kravene var barske. Kun en førsteplads
i kredsen ville give oprykning. En af de værste
konkurrenter var Løgstrup som havde et særdeles
godt hold.
Afslutningen på sæsonen blev mere end nervepirrende. KIF kunne med en sejr i sæsonens
sidste hjemmekamp mod Mariager sikre sig
oprykning til serie 1, men fik ”gummiben” og
tabte. Denne smukke oktober søndag måtte spillere, træner og ledere trippe hvileløse rundt på
banen, indtil resultatet af Løgstrups sidste kamp
var indtelefoneret ca. 10 minutter senere.
Løgstrup satte point til! Jublen brød løs, og
der blev sunget og festet til langt ud på natten,
for KIF var atter tilbage i serie 1.
Radio Midt- og Vestjylland havde sendt en
reporter til Kjellerup, og klubbens formand
Gunnar Kunst kunne midt i jubelsang og hurraråb stolt udtale, at han aldrig havde tvivlet på
oprykningen.
Førsteholdet blev kredsvinder i 1975. Bagerst fra venstre ses succestræneren Erik Bundgaard, Svend Åge
Ankersen, Dan Christensen, Jørgen Nielsen, Anders Hartvig, Kjeld Sørensen og Erik Pedersen. I forreste
række Agner Sørensen Svend Åge Pedersen, Eskild Henneberg, Hans-Jørgen Hørning og Nils Arne Iversen.
På billedet mangler Anker Jørgensen og Søren Olesen.
45
Ynglingeholdet blev kredsvinder og jysk mester i 1975: Bagerst fra venstre Gunnar Kristiansen, Preben
Nielsen, Jens Navntoft, Egon Pedersen, Folmer Andersen, Bjarne Nielsen, træner Ole Bilstrup og holdleder
John Hansen. I forreste række Kent Hansen, Martin Jensen, Søren Dahl Hansen, Jan Iversen, Niels J.
Pedersen og Peter Lyngsø. Finalen blev spillet den 4. december i Bjerre og KIF vandt med 2-1.
2. holdet i serie 4 blev kredsvinder i 1975: Bagerst fra venstre Holdleder Svend Thomsen, Kurt Møller,
Svend Kirkegaard, Peter Munk, Thøger Gustavussen, Joen Andersen og Knud Christensen. I forreste række
Niels J. Andersen, Kjeld Jensen, Gunnar Bødker, Karl Jensen, Knud Rask og Viggo Jensen.
46
Ja, det var dejligt at lytte til lokalradioen den
mandag morgen, og høre den ukuelige formands røst. Endelig var Kjellerup kommet på
det sportslige landkort igen.
Også 2. holdet i serie 4 var stærkt spillende og
sikrede sig også både kredsmesterskab og oprykning til serie 3 - den højeste rangering KIFs 2.
hold nogensinde havde haft.
For nu at fuldende den sportslige succes blev
ynglingeholdet jyske mestre, så afslutningsfesten
1975 vil dermed gå over i historien som den fest,
de fleste ikke husker, men aldrig glemmer.
Succestræneren Erik Bundgaard var blevet
hyret for endnu en sæson, og 1976 blev også
et rigtig godt år for
KIF. Alligevel kan
man godt sidde tilbage og synes, at der
manglede lige det
sidste nemlig en oprykning til Jyllandsserien. Det var uhyre
tæt på, og det skulle
vel set i bagklogskabens klare lys have
været året, hvor ”Det
Erik Bundgaard
forjættede land” blev
indtaget.
Førsteholdet måtte blive i serie 1, efter en helt
suveræn forårssæson som sluttede med en klar
KIF-førring. Et par unødvendige nederlag i
sæsonens sidste kampe var desværre udslagsgivende.
2. holdet fik det svært i debuten i serie 3, hvor
man bl.a. spillede uafgjort med Viborgs divisionsreserver. I flere af kampene fandt cheftræner
Erik Bundgaard støvlerne frem og var en forforbilledlig indpisker på midtbanen, og man måtte
virkelig kæmpe for et nyt ophold i den attraktive
serie 3, der blev sikret i allersidste kamp.
Erik Bundgaard fik tilbudt jobbet som cheftræner for Viborgs divisionshold, og KIF ansatte
derefter Kjeld Thybo fra Skelhøje. Kjeld havde
selv været en meget teknisk dygtig spiller i en
årrække på Skelhøjes stærke hold i storhedstiden
i serie 1.
Nedturen i 77
1977 skulle vise sig, at blive et antiklimaks på
de sidste tre succesfulde sæsoner. Tingene fungerede pludselig ikke – disciplin og ansvar hos den
enkelte spiller var pist borte, og i seniortruppen
føg det med intriger og snak ”i krogene”.
Set i bakspejlet var klubbens ledelse netop i
den periode ikke ”fremme i skoene” - et eller
andet skulle være gjort, men der savnedes mod
og handlekraft – et skoleeksempel på hvor galt
det kan gå, når man ”lader stå til”.
1. holdet sejlede rundt i rum sø uden styrmand
– i ny og næ blev der spillet en god kamp, men
der var ingen kontinuitet, og der blev generelt
brugt alt for megen energi uden for banen. Allerede efter forårssæsonen så det sort ud – nedrykningen var mere end overhængende.
Efterårssæsonen blev kulminationen på et
sportsligt katastrofalt år og det var en evig kamp
at få stillet hold til 1. holdets kampe. Især udekampene var et problem. Aldrig har der været
brugt så meget tid på at ”overtale” spillere til at
tage med til udekampe da mange hellere ville
spille på 2. holdet, som pludselig var med i toppen af serie 3.
Før sidste spillerunde kunne 2. holdet faktisk sikre sig oprykning til serie 2 med en sejr
i udekampen mod Sydhimmerland på Onsild
Stadion. Under omklædningen inden kampen
var der megen diskussion blandt spillerne, om
man skulle gå på banen for at vinde eller, det
nu var bedst at tabe med vilje - det var jo ikke
ønskværdig, hvis klubben skulle have to serie 2
hold i den kommende sæson!!
Status blev en stensikker nedrykning for serie
1 og serie 3 blev også i rækken efter nederlag i
sidste spillerunde.
Enhver fodboldklub kan komme i modvind
og få svigtende resultater/nedrykninger, men
måden det sket på i KIF. i 1977, vil aldrig blive
glemt. Hele ”mågestellet” til 12 personer blev
tabt på gulvet på en gang, og alt det, som hørte
til klubbens værdier og dyder, synes smadret til
ukendelighed. Efter den sæson var det virkelig
svært at skulle se fremad med ”positive briller”.
OB fra Odense blev danske mestre i 77.
47
48
Serie 2 - 1978: Bagerst fra
venstre: Hugo Jappe, Jacob
Thisted, Viggo Jensen, Torben Hviid, Joen Andersen
og Leo Sørensen. I forreste
række: Ole Pretzmann,
Svend Åge Pedersen, Gunnar Gregersen, Jan Iversen
og Søren Olesen.
Spillende træner i 78
Det bedste man kan sige om 1977 var, at bestyrelsen i efteråret offentliggjorde, at den tidligere
divisionsspiller i Silkeborg Gunnar Gregersen
var ansat som cheftræner i næste sæson. I øvrigt
som klubbens første spillende træner. Selv om
Gregersen viste sig at væren både en kompetent
træner og en klassespiller, tog det åbenbart tid at
komme over den famøse 77-sæson. Den ”gamle
garde” af spillere, som havde været med helt til-
bage i storhedstiden i 60érne, var nu definitivt
gået over i old boys afdelingen.
Ambitionsniveauet var for 1. holdets vedkommende en stabilisering med en placering i den
bedste halvdel af rækken. Ingen turde rigtig vove
at tale om en hurtig tilbagevenden til serie 1.
Det blev en noget ujævn sæson. I perioder
spillede holdet rigtig godt, for så næste runde,
at tabe til et middelmådigt hold. Gregersen var
på banen en blændende indpisker.
Old Boys 1979: Bagerst fra venstre holdleder Villy Christensen, Bent Christensen, Knud Overby, Henning
Østergaard, Kjeld Sørensen, Lars Daugaard, Hans-Jørgen Hørning og Svend Kirkegaard. I forreste række:
Nils Arne Iversen, Knud Poulsen, Svend Åge Steffensen, Knud Christensen og Niels Christensen.
49
Trods det gik op og ned, var der faktisk til et godt
stykke hen i efterårsturneringen stadig kontakt
til de faktiske tophold i kredsen – oprykning
blev der dog ikke tale om, men en placering i top
fem passede jo fint med målsætningen.
Gunnar Gregersen var faldet fint til i KIF både
som træner og spiller. Stemningen og klublivet
var kommet på fode igen.
2. holdet i serie 3 blev værst ramt af det før
omtalte generationsskifte. Holdet fik en meget
svær sæson og lå igennem hele turneringen ”under stregen”. Efter tre sæsoner i serie 3 skulle
reserverne til 1. holdet igen hentes i serie 4.
Mange af de gamle førsteholdspillere fortsatte
heldigvis som Old Boys og havde stor succes i
Alliance-turneringen, hvor modstanderne var
mange divisionsklubber. Legenden på sidelinien,
Villy Christensen, fortsatte som holdleder.
Naturligt nok blev samarbejdet med Gunnar
Gregersen forlænget. Nu kendte både træner og
spillerne jo hinanden der skulle satses på oprykning til serie 1 i 1979. Det blev dog lige ved og
næsten, og efter 22 kampe sluttede serie 2 på
den lidet attraktive tredjeplads med 29 points
kun et sølle point mindre en toeren Kibæk, som
fulgte den suveræne kredsvinder Viborg FF op
i serie 1.
2. holdet startede på ny i serie 4 og klarede
først i sidste spillerunde frisag om nedrykning.
Årets hold i 1979 blev Drenge A, som blev
kredsvindere og først sluttede sæsonen i en
kredskamp mod Hinnerup. Karsten Bang stoppede kort efter – og blev senere mere kendt for
stand-up end for sit fodboldspil…
Pigefodbolden havde også holdt sit indtog i
K.I.F. – klubbens juniorpige B betalte en del
lærepenge, men fik alligevel tilkæmpet sig 6
points i 16 kampe i JBU´s turnering.
Kredsvindere i Drenge A, 1979. Bagerst fra venstre træner Poul Erik Johansen, Erik Thuesen, Søren
Pedersen, Karsten Bang, Kenneth Christensen, Henrik Jensen, Niels Kallestrup og Klaus Thuesen. I
forreste række Peter Bredsgaard, Anders Odgaard, Mikael Hvam og Henrik Bastrup.
50
Kampen om det jyske mesterskab 1978
KIF´s lilleputter med Svend Kirkegaard som træner, blev i 1978 en suveræn vinder af deres kreds.
Det indebar at de skulle ud i flere unionskampe
med andre jyske kredse.
Først i december var holdet nået frem til finalekampen, som skulle spilles i Ikast.
Spillere og forældre drog af sted i bidende
kulde - og sikken en kamp drengene leverede.
Uafgjort i den ordinære spilletid. Omkampen
endte også uafgjort - da straffesparkene startede og modstanderne havde brændt et skud,
begyndte man så småt at tro på triumfen, men
så brænder KIF! Det sidste skud bliver klaret af
KIFs målmand Erik Thuesen, og drengene var
Jyske Mestre.
Det var julesøndag hjemme i Kjellerup med det
årlige ”Nisseløb” (et orienteringsløb i bil). Kjellerup Hallen var rammen om en stor udstilling, og
flere hundrede mennesker var samlet her. Hurtigt blev der ringet fra Ikast, og en modtagelse
blev arrangeret, så de nykårede Jyske Mestre blev
hyldet på scenen. En dag som drengene aldrig
glemmer.
Bagerst fra venstre Kenneth Christensen, Henrik
Kunst, Henrik Bastrup, Henrik Overby, Sander
Steffensen, Jan Kirkegaard og træner Svend Kirkegaard. I forreste række Klaus Thuesen, Peter
Bredsgaard, Erik Thuesen, Lars Berg og Christian
Bredsgaard.
51
I sit årsskrift rettede formand Ole Sommer en
stor og velment tak til
alle, som har støttet og
arbejdet for KIF i det forgangne år, og glædede sig
allerede til at se de samme
energiske personer i 1980.
Netop det skulle vise sig
Ole Sommer
ikke at blive tilfældet. På
forsiden af klubbladet
kunne man nemlig læse den chokerende og
overraskende nyhed, at KIFs formand forlader
byen, da han var blevet udnævnt til bankbestyrer
i Andelsbanken i Aars.
Træningslejr i Sverige
For dem, som var med, dvs. spillere, trænere,
ledere, hjælpere, var 70erne imidlertid også
et højdepunkt af festlige begivenheder, hvor
især den forlængede weekendtur til Kjellerups
svenske venskabsby Hagfors i sommeren 1973
indtager en suveræn førsteplads på oplevelsernes
top 10; en tur som stadig er en sikker genganger
for nostalgiske tilbageblikke hos de overlevende
deltagere.
At KIF endte på en klar sidsteplads i en meget
stærk træningsturnering mod halvprofessionelle
svenske hold er i dag lykkeligt glemt. Men det
er derimod et utal af fornøjelige og barokke begivenheder i det svenske ikke.
Kjellerups hold: Henning Christensen, Peter Munk, Ivan Nielsen, Søren Olesen, Dan
Christensen, Thøger Gustavussen, Svend Åge
Pedersen, Poul V. Andersen, Lars Bastrup, Ole
Nielsen, Anders Hartvig, Finn Nielsen, Niels
J. Andersen og Kurt Søndergaard. Holdleder
Lars Bo Wive .
1978
1983
1971
I 1971 forsøgte KIF sig for første gang med et damehold. Det gik hurtigt
i sig selv igen. Træneren var 1. holdsspilleren Johannes Bastrup.
52
1980’erne
Fattigfirserne
på godt og ondt
med en synlig og effektiv organisationsplan og
en klar målsætning for fremtiden.
Det var tredje år, hvor Gunnar Gregersen var
spillende 1. holdstræner. Karl Jensen, den gamle
1. holdsmålmand var blevet ansat som træner
for 2. og 3. holdet. Der var blevet satset meget
på oprykning fra serie 2 til 1 i 1979, men det
glippede selv om holdet i hele sæsonen var med
til at præge toppen af rækken.
Truppen var stort set intakt, dog havde man
mistet en vigtig spiller nemlig målmanden Jan
Iversen, som var rejst til Århus for at studere.
Til gengæld var der mange forventninger til
den nyoprykkede seniorspiller stortalentet Ole
Pretzmann.
Det blev desværre lige ved og næsten - igen var
holdet hele sæsonen med i toppen og kunne selv
have afgjort det i den allersidste kamp på Hammel Stadion mod suveræne Hammel GF, som
for længst var rykket op og tilmed havde haft
afslutningsfest aftenen i forvejen. Desværre tabte
KIF kampen og oprykningen glippede igen.
Skal der evalueres omkring Gunnar Gregersens ”regeringstid” som træner i KIF, må det
vel konstateres, at målsætningen fra 1978 om
hurtig tilbagevenden til serie 1 ikke blev nået.
Lidt skuffende når spillermaterialet tages i betragtning - det var helt klart til mere end serie 2,
og samtidig var der under Gregersen et utrolig
godt sammenhold og kammeratskab i hele seniorafdelingen.
Efter de hæsblæsende 70ére blev det hverdag
for familien Danmark - i starten af 80érne var
renten rekordhøj og udlandsgælden var større
end nogensinde. Dette lagde en kraftig dæmper
på al aktivitet i samfundet, og med rette blev
dette årti døbt ”fattigfirserne” - der var masser
at udfordringer og mange havde mistet tilliden
både til økonomien og landets politikere.
Også i KIF var der mange udfordringer - klubbens gamle formand Ole Sommer havde som
tidligere nævnt forladt byen. Netop Ole havde
op igennem 70érne været fast inventar som leder
på mange forskellige niveauer i KIF. Klubben
stod pludselig i en ledelsesmæssig krise - ingen
fra klubbens egne rækker ønskede at påtage sig
jobbet som formand. Helt utraditionelt kom den
nye formand fra byens handelsliv - han erkendte
selv ikke have det mindste forstand på fodbold
- hans navn var købmand Jens Peter Nørgaard,
som var tilflytter til byen og drev SPAR Supermarkedet i Søndergade.
KIF tog altså hul på 80érne med
ledelseskrise og økonomiske lommesmerter. Den nye formand J.P.
Nørgaard proklamerede, at der skulle
spares ”helt ind til benet” - det var
hans fornemmeste opgave igen at
få klubben på økonomisk ret kurs.
I et intro-interview i klubbladet appellerede han til, at alle skulle være
positive og optimistiske og frem for
alt ikke kun nyde men også yde - alle
skulle komme frem med ”kraftlageret” og gøre en indsats, bl.a. skulle der Både baner og mål på Træengen var i en meget dårlig stand
opbygges en ny struktur i foreningen i starten af 1980érne...
53
Ynglinge A deltog i 1980 i en meget vellykket træningsturnering i Sverige. Bagerst fra venstre holdleder Jens
J. Nielsen, Per Hansen-Nielsen, Lars Laigaard, Johnny Hansen, Søren Pretzmann, Lars Hartvigsen, Erik
Kallestrup, Jørgen Laursen og trænerne Svend Åge Pedersen og Steen Johansen. I forreste række Ole Bach,
Ole Pedersen, Kim Andersen, Henrik Westergaard, Frank Ladefoged, Per Lund og Lasse Høgfeldt.
I 1980 blev der udført en del kloak- og gravearbejde mellem tennisbanen og opvisningsbanen
- dette var i perioder til stor gene for både spillere
og gæster på stadion. Efteråret var usandsynlig
vådt og dermed måtte selv træningsbanen på
Træengen kridtes op og tages i brug til afvikling
af kampe. Ligeledes blev der afviklet både 1. og
2. holds kampe på Levring Stadion i efteråret
1980 - i sig selv meget utilfredsstillende ikke
mindst i betragtning af, at der i sidste halvdel af
70érne var blevet anlagt flere nye fodboldbaner
på Bjerget. Disse fodboldbaner var endnu mindre
brugbare end de to gamle baner på Træengen.
Uanset om det var tør- eller regnvejr var banerne
stort set ubrugelige, da de simpelthen var anlagt
ud fra forkerte principper.
1980 var desuden året hvor KIF for første
gang i klubbens historie solgte hver enkelt spillertrøje i seniorafdelingen til enkeltsponsorer - et
princip man siden hen har fastholdt. Herved
forøgedes sponsorindtægten med 400% i forhold
til 1979!
Sponsorerne på serie 2-holdet var Bikuben,
LB Sport, Østergaards El-Service, Reklametrykkeriet, JP SPAR-Super, Odin, Villadsen, Brdr.
Christensen, Kjellerup Tømmerhandel, Jyske
Bank og Aaskov Sport.
54
På serie 4 var trøjesponsorerne Econy Lavpris,
Kjellerup Møbelcenter, Kjellerup Posten, L.
Kusk, Renault, Barsø Sko, Stjerne Køkken,
Odin, Steen Møller Nielsen, Vindum ApS, Bisgaard Elite Marked og Cherie.
Serie 5: Peder Kjær, Kjellerup Andelsmejeri,
Volvo, AB Kontormontering, Carlsberg Depot,
Svend Høgfeldt, frisør Jytte Storgaard, EP Legetøj, Torvets Grønt, B. Rasmussen, Nedergaard
og Torvegrillen.
Set og sket i 1980:
Salget af partoutkort (sæsonkort) ser dagens lys
og indbringer klubben en pæn ekstra indtægt.
En råkold lørdag med is og sne havde KIF
hyret tidligere landsholdsspiller Henning Munk
Jensen som gæstetræner i seniorafdelingen. Den
gamle jernmand kunne stadig og løb forrest under hele stroppeturen i Dalsgaard Skov. Efter
træningen underholdt ”Munken” ved en hyggelig komsammen i Klubhuset på Træengen med
historier og anektoder fra sin lange karriere både
i Danmark og udlandet.
Årets spiller i 1980 blev Ole Pretzmann og
topscorerprisen ”Den gyldne støvle” tilfaldt
Viggo Jensen med 6 mål på serie 2. Og så blev
københavnerklubben KB Danmarks Mestre.
1981
Året vil nok især
blive husket på, at
det var sidste år med
domicil på Træengen. I dette år blev
det nye store, fine
og moderne klubhus
på Bjerget opført. I
november 1981 blev
der afholdt officiel
indvielse med efterfølgende reception og taler
fra bl.a. borgmesteren.
Det overordnede tema fra 1980 var stadig
klubbens dårlige økonomi. Indtægter var på
143.000 kr. og udgifter på 146.000 kr. Heraf
udgør kontingent fra medlemmerne 44.000 kr.
og det kommunale tilskud 23.000 kr. - resten
79.000 kr. skulle hentes andre steder f.eks.
sponsorer, lotterispil, entre og andre usportslige
aktiviteter.
Man tog afsked med den populære spillende
træner Gunnar Gregersen i efteråret 1980 og den
næste 1. holds træner skulle findes i klubbens
egne rækker.
Den nye træner var
Niels Christensen med
fik Karl Jensen, som
hjælpetræner. Godt
nok havde Niels været borte fra klubben
siden 1978, hvor han
med stor succes havde
trænet den talentfulde
ynglinge A trup. Niels
boede stadig i Kjellerup, hvortil han kom
Niels Christensen
i 1969 fra Skive, hvor
han havde spillet på
Danmarksserieholdet. I perioden 1969 til 1976
havde Niels selv spillet på KIFs 1. hold, som
hyperaktiv ”midtbanedynamo”.
I perioden 1979 til 1980 havde Niels ligesom
sine to forgængere i jobbet Kjeld Thybo og Gunnar Gregersen været træner for Skelhøjes 1. hold
Det var altså tredje gang i træk, at KIF aftog en
træner fra naboklubben Skelhøje.
Inden sæsonstarten var der en rimelig optimisme. Niels og hans team spåede en god sæson selv
om af de mest markante spillere, Ole Pretzmann
tog til Viborg, hvor han efterfølgende skabte sig
en god karriere som divisionsspiller.
Til gengæld var der kommet nye talenter til
bl.a. Johnny Hansen, Ole Bach, Lars Hartvigsen
og Jørgen Madsen. Det skulle dog vise sig, at det
blev en svær sæson for serie 2 – holdet befandt
sig hele sæsonen i den tunge ende af tabellen og
måtte inden sidste kamp mod oprykkerne fra
Funder GF konstatere sig degraderet til serie 3 på
grund af resultaterne i andre kampe. Den gang
blev kampene i sidste spillerunde ikke afviklet
samtidig.
Træner Niels Christensen kneb vist mere end
en enkelt tåre - den oktoberlørdag, hvor KIF
for første gang siden 1959 igen var tilbage i den
knap så spændende serie 3.
På mange måder en lidt mærkelig og vemodig
sæson. Dels på grund af 1. holdets nedrykning,
men ikke mindst farvellet til det gamle klubhus
på Træengen, som havde været klubbens store
omdrejningspunkt igennem 4 årtier.
Hvad var det for en fremtid KIF gik ind til
med flytningen til Bjerget - ja, det spørgsmål
stillede mange sig, selv om det kan lyde lidt underligt i dag, hvor klubben har fundet sig 100%
til rette på Bjerget.
Til årets spiller blev kåret Svend Aage Pedersen, mens Anders Hartvig modtog ”Den gyldne
støvle”, som årets topscorer.
Hvidovre vinder det danske mesterskab.
55
1981. KIFs 3. hold rykkede op i serie 4 med dette hold, hvor både træner og holdleder hed Karl Jensen.
I mellem de to Karl’er ses Hans J. Germandsen, Jan Johansen, Dan Christensen, Niels Nielsen og Frank
R. Nielsen. I forreste række Poul V. Andersen, Niels J. Andersen, Klaus Jensen, Steen Johansen, Jan
Mouritsen og Knud Erik Sørensen. I 1981 blev det i øvrigt tilladt at udskifte to spillere under kampen,
og det blev obligatorisk at skulle spille med benskinner..
Bikuben sponsorerede klubbens første måltavle med stadionur på Træengen. Prisen var
11.000 kr. Uret blev senere flyttet til bane 1
på Bjerget, hvor det blev brugt helt frem til
2006.
56
Klubbens mangeårige
kioskbestyrer Lilly Jensen, lod sig overtale til
at fortsætte et par år
mere efter flytningen
til Bjerget i 1982. Flot
i betragtning af, at hun
var midt i 60érne.
Damefodbold I Kjellerup
I starten af 1980érne havde KIF
et godt og sammentømret pigejuniorhold, der senere kom til at
danne stammen på dameholdet,
der først for alvor kom i gang
i JBU´s turnering i 1984. Der
havde dog tidligere været damehold, som har deltaget i turneringen under VOBU.
Juniorholdet 1982 før og efter en
kamp: Bagerst fra venstre Else
Espersen, Betina Jensen, Helle
Hansen, Hanne Lorentzen, Lene
Bastrup, Gitte Bundgaard, Birgit
Holm, Anne Mette Pedersen, Tina
Christensen og Lone Storgaard.
Forreste række: Dorthe Larsen,
Kirsten Larsen, Birgitte Bach,
Susanne Søgaard og Conni Rasmussen. Trænere var Klaus Jensen
og Lars Hartvig Andersen.
1982
Fra og med januar 1982 er KIF´s
nye domicil på Hasselvej. Den
gamle opvisningsbane på Træengen samt træningsbanen var
dog stadig de foretrukne baner blandt spillere
og trænere, da de nye baner på Bjerget var mere
eller mindre ubrugelige. Når det regnede, kunne
de ikke tage vandet på grund af dårlige dræn - i
tørre perioder var de hårde som et betongulv.
Det skulle vise sig, at denne udbedring af banerne kom til at tage mange år og koste mange
penge!
En anden stor begivenhed i året 1982 var KIFs
75 års jubilæum, som i august blev fejret i de nye
omgivelser på Bjerget med stor tilstrømning af
interesserede gæster. Der var stort optog igennem den flagsmykkede by. På selve Bjerget var
der tattoo og mange af de handlende stillede op
med små handelsboder.
Jubilæet blev markeret både med reception i
klubhuset samt stor jubilæumsfest. Og så havde
man samlet en masse gamle spillere til et festligt
fodboldstævne på Bjerget med deltagelse af mere
end 50 gamle KIFére.
Den store jubilæumsfest blev holdt på Landbrugscentret med en tre retters menu og Søren
Klosters Trio sørgede for både diner- og dansemusik. Alt dette kunne opleves til en pris på 90
kr. pr. næse, og samtlige 150 deltagere møde op
i festpåklædning.
57
Ved 75-års jubilæet i 1982 hilste KIFs formand
Jens Peter Nørgaard - yderst til højre, på seks gæster
der alle var tidligere KIF-formænd. Fra venstre
Johannes Kristensen, Svend Faaborg, Ole Sommer,
Gunnar Kunst, Hans-Jørgen Hørning og Sigurd
Høgfeldt.
Spillere der var stoppet i KIF var hjemme for at dyste mod De gamle fra Kjellerup i Old Boys rækken.
Bagerst fra venstre Verner Nielsen, Verner Jensen,
Gunnar Gregersen, Fritz Virenfeldt, Mogens Rask,
Bjarne Madsen, træner Svend Helge Münster og
holdleder Karl Jensen. I forreste række Finn Dalsgaard Pedersen, Finn Nielsen, Karl Jensen, Kjeld
Nørregaard og Gunnar Bødker.
58
Oprykning i jubilæumsgave
Arne Bak fra Engesvang var blevet ny 1. hold
træner for serie 3, mens en af klubbens egne spillere, Svend Aage Pedersen, udnævntes til ulønnet
hjælpetræner. Arne havde trådt sine barnesko i
Ravnstrup ved Viborg, og spillet både i Ravnsbjerg og hos Viborg Søndermarken. Herefter var
han flyttet til Silkeborg og opnåede en enkelt
kamp på divisionsholdet, men spillede ellers på
Silkeborg IFs andethold i jyllandsserien.
Det skulle vise sig at blive en fin sæson.
1. holdet sikrede sig via 33 points og en andenplads efter Viborg Søndermarken en hurtig
returbillet til serie 2. Serie 4, 1 klarede en midterplacering, medens det nyoprykkede 3. hold
ikke kunne gøre sig gældende i serie 4 og rykkede
hurtigt retur til serie 5.
Førsteholdet gav i 1982 KIF den bedste jubilæumsgave: oprykning til serie 2. Bagerst fra venstre træner Arne
Bach, Klaus Jensen, Anders Hartvig, Esben Bach, Leo Sørensen, Lars Hartvigsen og Jakob Thisted. Forrest:
Ole Bach, Johnny Hansen, Svend Åge Pedersen, Kresten Hansen, Viggo Jensen og Steen Johansen.
Set og sket i 1982:
Old-boys søgte om optagelse i den midtjyske
Allianceturnering (divisionsturnering) og kom
på den måde til at spille imod nogle af de gamle
divisionsspillere fra følgende klubber: AGF, AIA,
Horsens, Ikast, Randers, Silkeborg, Viborg,
Viby og Vorup.
Årets spiller i Kjellerup 1982 blev Anders
Hartvig medens Michael Laudrup tog den samme titel i Danmark. Kresten Hansen modtog
”Den gyldne støvle” som bevis på, at han blev
suveræn topscorer på 1. holdet i serie 3.
ger, og Anders blev uden modkandidat valgt som
ny formand for KIF. Sportsligt et spændende år
- skulle det lykkes for KIF at vinde fodfæste i
serie 2 igen efter oprykningen i efteråret 1982.
1983
Året indledtes som sædvanlig med, at klubben
afholde sin årlige generalforsamling i slutningen
af januar.
KIF skulle igen sige farvel til sin formand gennem de sidste tre år J.P. Nørgaard, som allerede
i efteråret 1982 proklamerede sin afgang med
ordene: ”En formand skal maksimalt sidde i tre
år, så skal der nyt blod til”.
J.P. havde udset Anders Farsø, som sin efterføl-
Unge KIF-talenter klar til træning foråret 1982.
Fra venstre Michael Plouggaard, Morten Grotrian,
Torben Trier Christiansen, Henrik Pedersen, Ole
Iversen, Søren Gadegaard, Jim Overgaard, Lars
Dencker og Troels Beenfeldt.
59
KIFs talentfulde ynglingehold anno 1982. Bagerst fra venstre træner Jens Jørgen Nielsen, Lasse Høgfeldt,
Søren Pedersen, Frank Ladefoged, Erik Kallestrup, Kim Andersen, Lars Lajgaard og trænerne Jørgen
W. Kristensen og Steen Johansen. I forreste række Torben Petersen, Jan Katballe, Henrik Jensen, Frank
Bach, Jens Nielsen, John Sørensen og Niels Kallestrup.
Jobbet som 1. holds træner var på ny betroet
Arne Bak efter succesen i det første år i klubben.
Søren Olesen vendte efter et enkelt år som træner
i barndomsklubben Sjørslev-Demstrup tilbage
som hjælpetræner.
Det blev en mærkelig sæson. Foråret var bestemt godkendt med en placering tæt på toppen
i en barsk kreds, men efteråret blev til gengæld
den store nedtur. Fra slutningen af foråret og til
godt midtvejs i efteråret havde holdet ikke fået
fuld valuta i hele 8 kampe i træk. Krisen trak
sammen omkring holdet - der var ingen som tog
ansvar, hverken på eller uden for banen.
I løbet af sæsonen
blev der benyttet ikke
mindre en 25 forskellige spillere, hvoraf
de 7 var debutanter.
Den ældste af debutanterne var 36 årige
Lars Daugaard - en
kendt person i byen,
Arne Bach
lærer på skolen og
60
bosiddende i Kjellerup i godt 10 år. Lars havde
indtil starten af 80érne spillet i barndomsklubben Houlbjerg og indtil da kun spillet old-boys
fodbold i KIF Den yngste af debutanterne var
yngligespilleren Frank Bach - en ung talentfuld
spiller med fremtiden for sig.
Også de to trænere Søren Olesen og Arne
Bach var at finde på kampsedlerne, i det man
vel kan kalde ”svingdørssæsonen”.
Serie 4 opnåede en placering midt i rækken
med 23 points - ærkerivalerne fra Thorning
triumferede og sikrede sig oprykning til serie
3 - dermed var Kjellerup fra og med sæsonen
1984 ikke længere kommunens ubestridt højest
rangerende hold.
Juniorpigerne havde i 83 deres hidtil bedste
sæson. Holdet blev i foråret trænet af Eva Mikkelsen, der i sommerferien bosatte sig i Italien.
Derefter blev pigerne trænet af Lars Andersen,
Ole Bach og Karsten Hansen.
Mod slutningen af sæsonen gik det lidt op i
hat og briller – og pigerne fortalte selv, at det
nok var fordi de var mere aktive på El Diablo
– end på banen…
2. holdet i serie 4, 1983. Næsten alle spillerne fik også kampe på 1. holdet i denne sæson, hvor der blev
benyttet 25 forskellige spillere. Bagerst fra venstre Peter Lyngsø, Ole Bach, Jens Thybo, Lasse Brøner, Lars
Skov, Lars Daugaard og Jørgen Madsen. Forreste række: Lasse Høgfeldt, Jørgen Bach, Erik Kallestrup,
Svend Åge Pedersen, Jørgen W. Kristensen og den spillende træner Arne Bach.
Jubilæumsfestlighederne i 1982 havde givet
klubbens ledelse ambitioner om, at gøre det til en
tradition at afholde en festuge eller en sportsfest
omkring klubbens nye domicil på Bjerget. Der
blevet lagt et stort stykke arbejde omkring planlægningen, og endelig i juni kunne det blandede
program med turneringsfodbold, showfodbold,
show, biludstilling og loppemarked m.v. løbe af
stablen. Det blev en succes med mere end 1.000
besøgende, deltagere og publikummer.
Fald i vand maskinen fik premiere i Kjellerup,
og var et særdeles populært indslag. Både landsog lokalpolitikere så som Anker Tang Sørensen
og Jens Jørn Besser måtte en tur i baljen.
Set og sket i 1983:
Årets spiller i 1983 blev Steen Johansen, målmand på 1. holdet i serie 2 og den ældste debutant i klubbens historie Lars Daugaard løb med
”den gyldne støvle”, som bevis på topscorerværdigheden på henholdsvis serie 2 og 4. Lyngby
blev danske mestre.
Som noget nyt fik KIF foden indenfor i byens
juleaktiviteter, idet man i år skulle arrangere det
store Gå-Gave-Løb. Denne aftale var kommet i
stand på baggrund af det glimrende samarbejde,
som KIF havde haft med Kjellerup Handelsstandsforeningen indenfor de senere år.
De ugentlige lotterispil mandag aften på
Landbrugscentret havde efterhånden kørt igennem en lang årrække, og sikret KIF et tiltrængt
økonomisk tilskud.
Anders Farsø kommer
til Kjellerup i starten
af 70érne, og engagerer
sig hurtigt i KIF. Først
som spiller, siden som
holdleder, bestyrelsesmedlem, kasserer, dommer, hjælpetrænerm.m.
Farsø er formand fra
1983-1986.
61
Serie 3 damer 1984. Bagerst fra venstre Birgit Holm, Hanne Lorentsen, Tina Christensen, Connie
Rasmussen, Helle Petersen, Mette Lise Ginnerup og træner Bent Thomsen. Forrest fra venstre Kirsten
Larsen, Pia Kjær, Else Espersen, Helle Hansen, Erna Pedersen, Lily Pedersen og Lene Bastrup.
1984
Det år huskes vist specielt af to årsager. Klubbens
nye dameseniorhold i 3 serie blev årets hold og
samtidig overtog KIF selv driften af klubkiosken.
Først lidt om dameholdets suveræne sæson.
Efter mange år med flotte resultater, var der i
1984 næsten et helt hold juniorpiger, der rykkede op i seniorafdelingen. Disse nyoprykkede
juniorpiger samt tilgang fra hjemvendte spillere
fra Hauge GF gjorde at man kunne stille et slagkraftig hold i serie 3 damer. Holdet gik ubesejret
igennem turneringen (16 sejre og 2 uafgjorte
kampe) og sikrede sig oprykning til serie 2.
Det gik fantastisk i kredskampene og pigerne
spillede sig helt til finalen, som i Støvring mod
Bindslev blev tabt med 0-4. Under alle omstændigheder en super sæson, så ikke uden grund
blev der alligevel en lille fest ved hjemkomsten
til klubhuset på Bjerget.
Pigerne blev det første hold i seniorafdelingen
i KIF, der nåede frem til finalen om det jyske
mesterskab.
Holdet blev trænet af Bent Thomsen, Rødkærsbro mens Niels Holm var holdleder. Stammen på holdet bestod for en stor dels vedkom62
mende af førsteårs seniordamespillere omkring
17-18 år. Det skulle allerede året efter vise sig
at blive et stort problem, da en stor del af spillertruppen forlod byen bl.a. for at uddanne sig.
Før sæsonen 1984 havde vores mangeårige
kioskforpagter Lilly Jensen valgt at stoppe, og
der var tiltrådt en ny forpagter, som ikke fik
kiosk- og kantinedriften til at fungere tilfredsstillende. Midt på året overtog KIF derfor selv
driften af klubkiosken via frivillige medhjælpere
- dette for at sikre et tilfredsstillende serviceniveau over for medlemmerne, styrke klublivet i
det nye klubhus og samtidig for at tilføre foreningen et økonomisk tilskud.
Det er en af de vigtigste beslutninger, der er
taget af klubbens ledelse i nyere tid. Driften af
kiosken har nemlig siden været underlagt KIF.
Driften af kiosken har været økonomisk lukrativ
- tælles de mange års overskud sammen har KIF
tjent godt 1,0 mio. - ganske imponerende. Der
er mange som gennem årene har ydet en stor
indsat og brugt meget af deres fritid bag kioskens
salgsluge.
Udover dameholdets succes hører året 1984
ikke til de mest bemærkelsesværdige. 1. holdet
startede på ny i serie 3 efter nedrykningen, og
Svend Åge Pedersen og Søren Olesen var spillende trænere i KIF i 1984.
2. holdet befandt sig næsten som sædvanlig i
serie 4. De to hold trænedes af to gode gamle
kendinge nemlig Søren Olesen og Svend Aage
Pedersen. Generationsskiftet på 1. holdet kom
til at præge sæsonen.
Mange af de sidste 8-10 års stamspillere var
ikke mere at finde på holdet, dog spillede de to
rutinerede trænere de fleste kampe - generationsskiftet betød bl.a. debut til de to helt unge
talenter på 18 år Henrik Overby og Kenneth
Christensen - året i forvejen var andre unge
talenter som Erik Kallestrup og Lars Laigaard
kommet med på holdet. Endelig skal det nævnes
at holdet led under at mangle deres ubetinget
farligste ”targetman” Kresten Hansen hele foråret på grund af en langtidsskade.
Holdet formåede dog at være med i den bedste halvdel af kredsen, og sluttede på 3. pladsen
med 26 points lige under opryknings-stregen.
En kamp mod Bjerringbro på udebane i starten
af oktober kom reelt til at afgøre oprykningsspørgsmålet - KIF tabte - Bjerringbro vandt og
rykkede op sammen med Hammerum.
Serie 4 levede til gengæld livet farligt og først
i allersidste kamp på hjemmebane mod Engesvang blev eksistensen i rækken sikret med en
uhyre smal 3-2 sejr.
1. holdet i serie 3, 1984. Bagerst fra venstre holdleder Lars Bo Wive, Erik Jensen, Erik Kallestrup,
Frank Bach, Lars Hartvigsen, Jakob Thisted og
Steen Johansen. I forreste række Jørgen W. Kristensen, Søren Olesen, Lars Laigaard, Svend Åge
Pedersen, Michael Schrøder og Mogens Blichsted.
63
Set og sket i 1984:
For første gang i historien spiller KIF´s 1. hold i
samme række som lokalrivalerne fra Thorning.
Begge sæsonens lokalopgør endte uafgjort og
begge kampe med mange gule og grønne fans
på lægterne. Thorning opnåede aldrig at få hjemmebane, da forårets kamp på grund af dårlige
baneforhold måtte afvikles på ”sandjordsbanen”
i Gråmose.
Efter sæsonen 1984 var KIF igen højeste rangerende hold i Kjellerup Kommune, da Thorning
ikke overlevede sin første sæsonen i serie 3.
KIF har igennem en lang årrække afholdt et
utal af ikke sportslige arrangementer primært
for at supplere sine indtægter - både lotterispil
og halballer har igennem årene skæppet godt i
klubkassen. I 1984 prøvede man noget nyt både
af hensyn til økonomien, men også for at tilføre
kulturlivet i byen en ekstra dimension – biografen blev lejet en fredag aften og frem rullede den
landskendte hypnotisør Ali Hamann fra Silke-
borg sit hypnose-show. Arrangementet blev en
kæmpesucces med en helt udsolgt biograf med
masser af mystik og morsom underholdning.
Ved banesynet i slutningen af 1984 imødekom Kjellerup kommune endelig foreningens
ønske om en tiltrængt forbedring af banerne på
Bjerget. Bane 1 skulle på ny ”drænes” medens
bane 2 og 3 simpelthen skulle lægges helt om.
Årets spiller i 1984 blev Mogens Blichsted,
medens ”Den gyldne støvle” blev delt imellem to
af de unge talenter Michael Schrøder og Frank
Bach, som hver scorede 7, må på serie 3. Ynglingespilleren Morten Groth fik prisen som årets
fund, og fik som belønning for en stor sæson
debut på serie 3 i sidste turneringskamp.
Året betød en relancering af talentholdet. Alle
klubber i kommunen var inviteret til at deltage,
men ingen reagerede - derfor kom holdet til udelukkende at bestå af unge KIF-talenter. Holdet
nåede til anden runde, hvor de mødte overmagten fra Hammel GF.
Miniputterne 1984: Bagerst fra venstre træner Torben V. Andersen, Klaus Mogensen, Palle Sylvestersen,
Bo Jensen, Lars Christensen, Søren Lyngsø, Michael Jacobsen, Morten Boesen, Thomas Munk, Ole Jacobsen
og træner Jens Jonassen. I forreste række: Michael Gammelager, Klaus Risgaard, Thomas Jonsen, Jesper
Kiib, Martin Grotrian, Jesper Sylvestersen, Christian Poulsen, Ole Jensen, Lars Thomsen og Rasmus
Bøgelund.
64
Oprykning til serie 2, 1985: Bagerst fra venstre holdleder Lars Bo Vive. Bent Rasmussen, Michael Schrøder,
Morten Groth, Frank Bach, Lars Hartvigsen, Lars Laigaard og træner Søren Olesen. I forreste række
Kenneth Christensen, Sander Steffensen, Steen Johansen, Svend Åge Pedersen, Lars Sørensen, Mogens
Blichsted og Niels Kallestrup.
1985
Som sædvanlig blev den årlige generalforsamling afholdt sidst i januar måned. Formanden
Anders Farsø udtalte, at resultaterne i foreningens ungdomsafdeling i det forgangne år havde
været rigtig gode, men det måtte for alt i verden
ikke blive en sovepude. Derfor ville kravene til
både trænere og ledere i de kommende år blive
skærpet på grund af konkurrencen med andre
idrætsgrene og fritidsaktiviteter.
På generalforsamlingen blev den 70 årige Villy
Christensen udnævnt til æresmedlem i Kjellerup
Idrætsforening, som belønning for sit mangeårige virke som både leder og trofast gæst ved
KIF-arrangementer.
Sportsligt blev året 1985 godt for 1. holdet i
serie 3, men til gengæld en katastrofe for klubbens 2. hold i serie 4 – herom senere.
1. holdets oprykning blev først en realitet fem
minutter i lukketid. Holdet var i lange perioder
af året med i toppen af rækken, men ind imellem
”gik klappen ned”, eksempelvis troede selv de
største optimister, at oprykningen var forduftet
efter det skuffende nederlag i Stevnstrup mod
Alliancen. Andre resultater i rækken flaskede
sig, så pludselig kunne holdet rykke op, hvis de
i den sidste knald eller fald hjemmekamp kunne
besejre Hornbæk, der også havde en oprykning
at spille for. Missionen lykkedes godt hjulpet af
massiv opbakning fra de ca. 400 tilskuere, som
nød både det herlige solskinsvejr og det fine spil
fra KIFérne.
Optakten til serie 4 holdets nedrykning er et
af de sorte kapitler i klubbens historie. For de
implicerede parter i særdeleshed ubehageligt,
ja næsten uvirkelig. Efterspillet fandt faktisk
først sin afslutning i 1986, efter en JBU disiplinærdom, havde tildelt en af vores spillere et års
karantæne fra al fodbold i JBU regi.
Hele sagen startede med, at Them GF efter en
turneringskamp i foråret 1985 nedlagde protest
imod, at KIF benyttede en ulovlig spiller, som
var kommet fra Bryrup.
Det nybagte damehold i serie 2 fik en rimelig
sæson og sluttede på en fjerdeplads.
Størst succes i dame- og pigeafdelingen var
ubetinget stortalentet Jane Pedersens udtagelse
til regionens udvalgte hold.
65
Miniputter 1985. Bagerst fra venstre Christian Skouborg, Morten Bruun, Martin Hoberg, Christoffer
Pedersen, Frank Gadegaard, Martin Poulsen og træner Bent Skouborg Christensen. I forreste række: Jan
Rothman, Kenneth Blach, Kasper Jensen og Arne Andreasen.
KIF´s 4. hold i serie 6 rykkede op på bekostning af lokalrivalerne fra Thorning. Med holdets oprykning
har KIF i den kommende sæson ikke mindre en 3 hold i serie 5. Bagerst fra venstre holdleder Karl Jensen,
Niels J. Pedersen, Christian Jensen, John Sørensen, Lars Skov, Agner Sørensen, Morten Mortensen, Kjeld
Rasmussen og Per Henriksen. I forreste række Preben Hornstrup, Ole Bach, Kurt Rasmussen, Klaus Jensen,
Henrik Jensen, Michael Hvam og Gert Kaagaard.
66
1986
I 1986 fik KIF for
første gang udtaget
en spiller til det Jyske Juniorhold. Den
15-årige Jane Pedersen havde hele sig
fodboldopdragelse
i KIF og spillede på
det lokale serie 2
hold.
Jane Pedersen
Hun var et meget
stort talent og gjorde det rigtig godt ved et stort
stævne i København, hvor hun spillede for Jylland.
I 1987 flyttede hun til Århus og spillede for
Danmarks mest succesrige dameklub; Hjortshøj
Egå Idrætsforening. Her fik hun hurtigt tilkæmpet sig en plads på førsteholdet i 1. division og
var med i hele den gyldne periode, hvor HEI
vandt 7 danske mesterskaber.
Jane Pedersen spillede en enkelt kamp på U21
landsholdet og fik nogle officielle landskampe
på U14 og U16. Janes to ældre søstre, Lilly og
Erna Pedersen, har gennem årene, begge gjort et
meget stort stykke arbejde i Kjellerup IF - både
på, og udenfor banen.
1986 blev et svært og følelsesladet år - igen
var 1. holdet i serie 2 og nu skulle der satses
stort. Den 36 årige Bent Birch fra Virklund blev
ansat som cheftræner, mens Søren Olesen havde
indvilget i at tage en sæson mere som hjælpetræner. Spillertruppen var blevet styrket og ledelsen
havde øremærket flere penge til 1. holdet.
Det skulle imidlertid vise sig, at holdet fik
det svært og måtte kæmpe hårdt for hvert eneste
point. I den sidste og afgørende fase blev nedrykningen til serie 3 en realitet.
Hele tre serie 5 hold havde KIF dette år. Målet
var selvfølgelig at 2. holdet straks skulle retur
til serie 4, og det kom de uden alt for meget
sved på panden - holdet blev suveræn vinder af
kredsen. Lidt overraskende var det derimod, at
tredjeholdet også sikrede sig oprykning - altså
dobbelt oprykning til serie 4 .
Lørdag den 19. oktober 1986 blev KIF ramt
af en tragedie. På vej hjem til oprykningsfest
forulykkede to af bilerne med spillere på serie 5
- holdet på Resdal Bakke. Flere af de implicerede
blev hårdt kvæstet. En frygtelig situation, som
rystede og påvirkede alle. Værst naturligvis for
de implicerede og deres nærmeste pårørende,
som også efterfølgende har måttet leve med påvirkningerne fra ulykken.
KIF-Revy i Biografen
Lions Club holdt sin årlige ”Løvefest”, og som
et indslag heri havde KIF påtaget sig, at stable
en revy på benene. Primus motor bag revyen
var Anders Hartvig, der sammen med vennerne
Mogens Andersen og Peter Leth var de bærende
kræfter på scenen i Kjellerup Bio.
Revyen blev lanceret under mottoet, lagkage-,
øl- og kokasserevyen: ”Den er ikke for dyr” (dyr
havde nemlig ingen adgang). Ja, så var stilen
ligesom lagt. Og hvilken revy og sikken succes, der gav et stort overskud til den slunkne
klubkasse!
Sjældent har så mange mennesker i en stopfyldt sal moret sig så kosteligt som ved de to
forestillinger. Skulle nogen have lyst til at se eller gense revyen, siger rygterne, at den stadig
findes på et gammelt VHS videobånd, optaget
67
Jyske Mestre i miniput 1987: Bagerst fra venstre træner Bent Skouborg Christrensen, Morten Bruun,
Rene Sørensen, Christian Skouborg, Kristoffer Pedersen, Lars Peter Lejsgaard, Thomas Gade, Martin
Hoberg, Kim Jacobsen, træner Peter Munk og Anders Nielsen. Siddende Uffe Lejsgaard, Arne Andresen,
Frank Gadegaard, Jens Daugaard og Rune Jacobsen.
af radioforhandler Arne Mortensen.
1987
Højdepunktet for KIF i 1987 blev Miniputdrengene, der hjemførte et flot jysk mesterskab.
Denne store triumf blev hjemført af en flok
meget dygtige og talentfulde Kjellerup-drenge.
Med på dette hold var bl.a. en del af profilerne
på 1. holdet anno 2007. I finalen i Nr. Snede blev
Horsens KFUM besejret med hele 5-1. Trænerne
for holdet var Bent Skouborg og Peter Munk.
Også ynglingeholdet trænet af Jan Sørensen
havde en fin sæson og blev kredsvindere. Holdet
nåede semifinalen i kampen om det jyske me-
Bagerst fra venstre holdleder Karl Jensen, Niels Lindberg, Hans Thiel, Svend O. Krogh, Carsten Mikkelsen,
Torben Kallestrup, Gunnar Sørensen og træner Jan Sørensen. I forreste række; Jens Nielsen, Brian Nicolaisen, Carsten Sørensen, Torben Lundstrøm, Lars Espersen, Allan Iversen og Flemming Lynderup.
68
sterskab, men tabte knebent med 2-1.
Ved generalforsamlingen i januar 1987 ønskede
KIF´s formand igennem de seneste tre år Anders Farsø ikke genvalg og ønskede ligeledes
helt at udtræde af bestyrelsen. På den ordinære
generalforsamling kunne der ikke findes en ny
formand.
Heldigvis kunne der på en ekstraordinær generalforsamling findes en ny meget kompetent
person til posten nemlig den 39 årige lærer Lars
Daugaard, som havde boet i byen i mere en 15
år.
Efterhånden havde 1. holdet levet en ”elevatortilværelse” mellem serie 2 og 3 siden 1981 - i sig
selv temmelig frustrerende. Klubben hungrede
naturligvis efter sportslig succes og fremgang
- 80érne havde indtil videre ikke været KIF´s
årti. Mange gik med en følelse af, at klubben
burde være højere rangerende byens størrelse
taget i betragtning. Der var stadig milevidt op
til fordoms serie 1 niveau.
Der synes at mangle både spillemæssige kvaliteter men ikke mindst vilje, engagement og
ansvar – i de forgangne år.
I 1987 fortsatte
Bent Birch som
cheftræner, mens et
af klubbens kendte
ansigter og mangeårig førsteholdsspiller Nils Arne Iversen
trådte til som hjælpetræner.
1. holdet var igennem hele sæsonen Benth Birch
med i toppen af serie
3, som sædvanlig blev der sat en del unødvendige
point overstyr mod middelmådige modstandere.
Som i 1985 kulminerede sæsonen dog med en
såkaldt oprykningsfinale – en knald eller fald
kamp om oprykningen i den allersidste spillerunde. Modstanderen var Vridsted, som havde
fordel af hjemmebane og kunne nøjes med uafgjort, hvorimod KIF skulle vinde kampen for at
sikre sig avancement til serie 2. Det lykkedes slet
ikke. Holdet spillede meget usikkert og nervøst
og tabte kampen 3-1.
Dameholdet klarede sig igen pænt i serie 2 og
Old Boys 1987: Bagerst fra venstre Svend Åge Jacobsen, Thøger Gustavusen, Per Rønsbo, Kjeld Sørensen,
Bent Mikkelsen, Svend Kirkegaard og Ole Jeppesen. I forreste række: Steen Mortensen, Bent Madsbjerg,
Esbern Seneca, Niels Christensen, Orla Munk og Holger Knudsen.
69
sluttede i den bedste halvdel under ledelse af de
to trænere Lilly Pedersen og Erik Bastrup.
1988
På generalforsamlingen i januar tager bestyrelsen
initiativ til, at der oprettes såvel ungdoms- som
seniorudvalg. Beslutningerne og ansvar, også for
økonomien skal decentraliseres, og lægges ud i
de enkelte udvalg.
Ny cheftræner i seniorafdelingen er den 36
årige lærer Søren Bjerre fra Silkeborg. Der er på
forhånd store forventninger til den nye træner,
som på mange måder har en utraditionel tilgang til opgaven. Det betød stor tilslutning til
træningen - selv under den seje vintertræning
mødte der godt 30 spillere op hver gang. Måske
var det allerede et positivt forvarsel om, at den
nye sæson kunne blive et vendepunkt – gejsten
og optimismen blev stille og roligt indarbejdet
i hver enkelt spiller.
Sæsonen kom i gang og resultaterne artede sig
fornuftigt i den jævnbyrdige serie 3 kreds, som
bød på adskillige vaskeægte lokalopgør – akkurat
som i 1984 var også ærkerivalerne fra Thorning
trænet af tidligere KIF 1. holdstræner Arne Bach
blandt modstanderne – inden fodboldåret 1988 svandt ud,
skulle det vise sig, at
netop de to rivaler og
ærkefjender kom til
at udkæmpe århundredet slag sandsynligvis kun overgået
af ”Slaget på Grathe
Hede” i år 1157.
Ved slutfløjtet efter 22 kampe ville
skæbnen, at både Søren Bjerre
Thorning og KIF
delte andenpladsen i kredsen efter Feldborg, som
havde sikret sig forfremmelse til serie 2. Udover
pointligheden stod de to hold nøjagtigt lige i de
indenbyrdes kampe, da begge opgør var endt
uafgjort. Der skulle spilles en altafgørende knald
eller fald kamp om den anden oprykningsplads.
Kampen skulle afvikles på neutral bane i Bjerringbro lørdag den 22. oktober 1988. Allerede
på parkeringspladsen ved Bjerringbro Hallen
herskede der allerede næsten landskampstem-
Holdet der vandt den historiske sejr over Thorning. Bagerst fra venstre holdleder Jørgen Pedersen, Lars
Laigaard, Frank Pedersen, Kresten Hansen, Svend Holm, Frank Bach, Harry Fløjborg, Mogens Iversen
og træner Søren Bjerre. I forreste række Michael Schrøder, Torben Nielsen, Kent Forsberg, Lars Sørensen,
Morten Groth, Steen Johansen og hjælpetræner Svend Åge Pedersen.,
70
ning med masser af bannere, truttende båthorn
og stålsat optimisme i begge lejre.
Sjældent har en kamp på serie 3 niveau trukket
så mange tilskuere frem på lægterne. Godt 700
(svarende til 5% af kommunens indbyggertal)
overværede den yderst dramatiske og meget
spændende omkamp. KIF var godt nervøse
og slemt på hælene i 1. halvleg, som Thorning
vandt med 1-0. KIF fik udlignet og kampen
tiltog i intensivitet og rigtig dramatisk blev det,
da Thornings målmand fik det røde kort for en
nødbremse. Thorning kæmpede dog ufortrødent
videre og bragte sig på ny i vinderposition på
scoring ved straffespark. Nu stod der for alvor
KIF på kampen. Det blev 2-2 og blot fem minutter før slutfløjtet kanonerede Kent Rasmussen
bolden i kassen til slutresultatet 3-2.
KIF´s 1. hold var tilbage i serie 2 og hvilken
måde det skete på.
Der blev festet og jublet til den store guldmedalje i klubhuset efter hjemkomsten fra Bjerringbro. Træner Søren Bjerre havde åbenbart
andre talenter end dem han viste på sidelinien
- i dagens anledning havde han komponeret
en sang på melodien ”Du burde købe dig en
tyrolerhat” (Thorning-hat) - den sang er siden
hen blevet sunget mange gange ved festlige lejligheder i KIF
Inden sæsonen randt ud, havde ledelsen i KIF
Serie 5 blev kredsvindere i 88 med dette hold. Bagerst fra venstre holdleder Steen Mortensen, HansJørgen Hørning, Benny Forsberg, Joen Andersen,
Leo Sørensen, Erik Kallestrup, Viggo Jensen og
Anders Hartvig. I forreste række Gunnar Sørensen, Niels J. Andersen, Christian Hansen, Peter
Hørning og Jens Peter Kjær.
været forudseende - de havde hyret succestræner
Søren Bjerre for endnu en sæson.
Ikke blot serie 3 fejrede triumfer i 1988 – også 3.
holdet i serie 5 triumferede og sikrede sig endda
kredsmesterskabet og nåede flere kredskampe
om det jyske mesterskab. Holdet bestod af en
god blanding af ni gamle rutinerede tidligere
førsteholdsspillere samt et par unge talenter, som
kunne løbe de nødvendige skridt for dem.
1989
Cheftræner Søren Bjerre udtaler som optakt til
sæsonen, at han ønsker større bredde i Kjellerup,
men dog ingen forventninger om en topplacering. Han mener KIF har et bedre hold som er i
en bedre træning, og han er bestemt optimistisk
og tror på en god sæson.
Det skulle hurtigt vise sig, at serie 2 fik en kanonstart på sæsonen, og efter foråret var holdet
71
med i den absolutte top. Undervejs i efteråret
blev der tabt nogle points. Heldigvis mistede
de to øvrige oprykningskandidater, den gamle
arvefjende Feldborg og Vorgod begge points, så
KIF kunne nu selv afgøre sagen med en sejr over
allerede nedrykkede Sunds på hjemmebane.
Som sagt så gjort. KIF udklasserede en svag
modstander og vandt suverænt 7-1, og var efter
13 års ”tørke” tilbage, hvor vi alle synes, klubben
som minimum bør høre til, nemlig i serie 1.
Træner Søren Bjerre stoppede i KIF, da han
havde fået en henvendelse fra den tidligere storklub Fuglebakken nu IHF.
De to år med Søren Bjerre havde tilført holdet
og de enkelte spillere, meget og KIF syntes nu at
have det bedste og mest homogene hold i mange
år. Det store spørgsmål var, om det vil kunne
klare den større og sværere udfordring i serie 1.
1989 var året hvor KIF blev landskendt igennem Tips Bladet, som skrev en artikel om det nye
tiltag i foreningen; ”Fodboldklub tipper sig til
bedre økonomi”. KIF havde lavet en aftale med
en række sponsorer, der optrådte som ”Ugens
gæstetipper” i Kjellerup Tidende. Rent faktisk
var der flere af gæstetipperne, som var ret så dygtige og heldige bl.a. tippede Inga Thomassen fra
Statoil ca. 1.600 kr.
i KIF´s kasse via en
12, fire 11ére og seks
10ére.
Lars Daugaard
var foreningens
formand fra 1987
til 1991. Han var
i sine velmagtsdage
en målfarlig angriber på Houlbjergs hold. Lars
er den hidtil ældste debutant på 1. holdet i KIF.
Han fik sin første kamp i 1983 i en alder af 39
år. Han har i mange år været tilknyttet 1. holdet
som holdleder og siddet i seniorudvalget .
1989: Kjellerup er i serie 1 igen - efter 13 års pause. Bagerst fra venstre Kenneth Christensen, Frank
Pedersen, Bent Rasmussen, Frank Bach, Svend Holm, Harry Fløjborg, Lars Laigaard, Torben Kallestrup
og træner Søren Bjerre. I forreste række Torben Nielsen, Kristian Tørring, Morten Groth, Lars Sørensen,
Niels Kallestrup og Steen Johansen.
72
Dameholdet klarede sig flot i 1989. Bagerst fra venstre Lily Pedersen, holdleder Kurt Jensen, Tanja Nedergaard, Rikke Kudahl, Susanne Madsen, Dorthe Munk, Heidi Steffensen og træner Poul Erik Johansen.
I forreste række sidder yderst til venstre to piger fra Lemming som vi ikke kender. Dernæst Vinnie Krogh,
Anja Krogh, Anne Marie Jacobsen, Connie Christensen og Anette Schultz.
Både juniorholdet og lilleputterne på billedet blev kredsvindere i 1989. Lilleputdrenge vandt desuden
VOBU´s træningsturnering og blev danske mestre ved et stort weekend-stævne i Lejre ved Roskilde. Dernæst
blev de jyske mestre i lilleput A. Bagerst fra venstre den stolte træner Jens J. Nielsen, Christian Skouborg,
Anders Nielsen, Morten Brun, Jan Roetink, Lars P. Lejsgaard, Thomas Holm og hjælpetræner Jesper
Grønkjær. I forreste række Jens Daugaard, Kristoffer Pedersen, Thomas Gade, Martin Hoberg Munk,
Arne Andreasen, Rune Jacobsen og Uffe Lejsgaard.
73
1990erne
På sportslig
slingrevals
I fodboldoptakten til 1990 i Midtjyllands Avis
kunne man læse, at Kjellerup vil have mere end
sportslig succes - alle skal også tage ansvar udenfor banen, lyder parolen fra klubbens ledelse, nu
skal der ydes før der kan nydes.
På overfladen ligner det en ganske almindelig
sportssucces; et ungt fodboldhold og et par seriøse trænere drøner to rækker op på to sæsoner.
Men herefter adskiller Kjellerup sig fra mange
andre klubber, for også udenfor banen bruger
spillerne knofedtet for klubben, fortæller Kenneth Christensen, der sammen med fire andre
l. holdsspillere, Harry Fløjborg, Erik Thuesen,
Bent Rasmussen, og Morten Groth var med i
KIFs bestyrelse i 1990.
På generalforsamlingen i januar kunne bestyrelsen fremlægge et flot regnskab med et overskud på næsten 50.000 kr. En god del af dette
beløb var overskud fra klubkiosken, som drives
via en stor frivillig arbejdsindsats fra forældre til
nogle af klubbens ungdomsledlemmer.
Set i den store sammenhæng var 1990’erne
ikke klubbens gyldne tidsalder, skønt det blev
til tre sæsoner i serie 1 og et jysk mesterskab i
serie 2.
1990-ernes fritidsliv bar præg af mange tilbud. Fodboldspillet havde - heller ikke i Kjellerup - monopol på unge menneskers interesse.
Normalt havde KIF haft fire seniorhold og plads
til både det store og det mindre ambitionsniveau.
Men i løbet af 90’erne oplevede klubben at være
nede på en fast spillerstamme på ca. 25 mand.
Ofte måtte andenholdstræneren ringe rundt for
at supplere sit hold efter torsdagens træning, da
interessen ganske enkelt ikke var særlig stor. Men
74
trods sportslig slingervals og til tider manglende
opbakning fik klubben i sine allersorteste perioder alligevel lagt kimen til det hold, der den dag
i dag sletter alle tidligere rekorder i KIF.
I 1990 var KIF var tilbage i serie 1 på elevatorbesøg, og der var sat store forventninger til
holdet. Nogle teknisk stærke og til tider løbevillige spillere fra omegnsklubber krydrede et
meget stærkt lokalt fodboldhold med frækhed
og finesse.
Den nye cheftræner Lars Grønfeldt havde til
sæsonstarten i 1990 udtaget følgende 1. holdstrup: Mads Andersen, Peter Petersen, Kent Forsberg, Harry Fløjborg, Brian Hansen, Lars Esbensen, Frank Pedersen, Erik Thuesen, Carsten
Hansen, Mogens Iversen, Lars Laigaard, Bent
Rasmussen, Frank Bach, Kenneth Christensen, Torben Nielsen, Morten Groth, Kristian
Tørring, Michael Schrøder, Allan Iversen, Jens
Jonassen, Michael Sørensen, Torben Kallestrup
og Peter Hørning.
Holdets blev kendte for
nogle usædvanligt skarpe
hjørnespark, som modstanderholdene sjældent
kunne modstå. Alligevel
lykkedes det ikke at fastholde klubbens tilværelse
i serie 1, hvilket var en
meget stor skuffelse.
Til trods for skuffelsen
i 1990 lykkedes det stort
set at holde truppen intakt
gennem de næste par år,
og Lars Grønfeldts tre sæsoner i klubben bragte da
også holdet tilbage, hvor
det rettelig havde hørt til
– i serie 1.
Lars Grønfeldt
1992 blev et stort år for KIF. Jysk Mesterskab i serie 2. Bagerst fra venstre træner Lars Grønfeldt, formand
for seniorudvalget Peter Hørning, Peter Petersen, Henrik Overby, Lars Laigaard, Mads Andersen, Lars
Sørensen, Michael Schrøder, holdleder Gunnar Sørensen og formand Lars Snedker. I forreste række:
Søren Madsen, Rene Thomsen, Lars Espersen, Erik Thuesen, Christian Tørring, Torben Nielsen, Allan
Iversen og hjælpetræner Jan Sørensen.
To af få højdepunkter i 1991 leverede Drenge
A, der sluttede sæsonen på fornemmeste vis, da
holdet i finalen på Virklund Stadion besejrede
Brande 4-1 i kampen om det jyske mesterskab.
Det var første gang i klubbens historie, at KIF
havde et hold med i en A finale.
Lilleput drengene blev landsmestre, da de
repræsenterede Viborg Amt i DGI landsfinalestævnet, som blev afholdt på Møn. Holdet slog
i finalen AC 77 fra Næstved med hele 11-0.
Det var 3. år i træk, at KIFs lilleputter i kamp
med hold fra hele landet, vandt landsmesterskabet.
Formand Lars Daugaard ”takker” i klubbens
årsskrift Kjellerup Kommune for ingenting - et
ordentlig spark til byrådet, som anklages for at
indføre brugerbetaling ad bagdøren i kraft af den
manglende økonomiske støtte til den frivillige
idræt.
I 1992 havde KIF en fantastisk sæson - som
tilfældet også var med landsholdet, der som be-
kendt blev Europamestre. Førsteholdet i serie 2
spillede en hel sæson i overlegen stil.
Holdet gik fra sejr til sejr og da vinteren nærmede sig, stod klubben i semifinalen, hvor holdet
skulle møde Viborg FF.
KIF var på forhånd ikke spået de store chancer, og da kampen endda skulle spilles søndag
formiddag efter afslutningsfesten, havde mange
afskrevet enhver chance for at nå finalen. Men
VFF blev blæst ud af fæstningen på Træengen
efter en af de bedste kampe, der var spillet i
Kjellerup i mange år.
Kampen gav rygstød til finalen på Bjerringbro
Stadion, hvor KIF blev jyske mestre foran 400
tilskuere efter en 2-0 sejr over Christiansbjerg.
Jublen ville ingen ende tage, da Peter Pedersen og
Søren Madsen med hver en scoring havde sikret
klubben et af de største resultater hidtil.
75
Årets mest vanvittige kamp!
En af de mere bemærkelsesværdige fodboldkampe der blev spillet i 1992, var finalen ved
Kommunemesterskabet i Nørskovlund, hvor
KIFs microputter mødte Ans.
Det gav både tyndslidte nerver og ganske nedbidte negle, for trods masser af chancer til begge
hold, sluttede den ordinære kamp 0-0. Kampen
skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence.
Det var besluttet, at alle syv spillere plus de to
udskiftningsspillere skulle skyde en gang hver.
Efter 18 energiske spark var stillingen stadig
lige, men nu 2-2! Man skulle igennem runden
endnu en gang med to gange ni straffespark, så
spændingen var en EM-slutrunde værdig!
Under stor jubel kunne KIF-microerne score
to gange mod kun et Ans-mål, så den samlede
stilling efter 36 straffespark endte med Kjellerup-sejr på 4-3!
Kjellerups nykårede kommunemestre for 6-7-årige,
flankeret af trænerne Anders Hartvig og Johnny
Tanggaard. Bagerst fra venstre Henrik Nguen,
Morten Hartvig, Kasper Sigh og Jeppe Rønsbo.
Forrest: Claus Tanggaard, Mads Valentin, Daniel
Hansen, Jonas Nielsen og Danni Urup.
Lars Snedker var ophavsmanden til Staffetløbet på Bjerget i 1991 med 120 løbere til start. Det blev en
årlig begivenhed frem til 2005. På billedet er Snedker kommet i mål noget hurtigere end forventet, og
Anker Jørgensen, der skulle sendes af sted med et klap i hånden, er derfor ikke klar ved målstregen...
76
Denne årgang havde mange succes-oplevelser. Her ses de som drenge i 1993 med trænere og holdledere
yderst. Bagerste række fra venstre: Ove Sørensen, Jan Larson, Lars Munk, Brian Rosenkvist, Rune
Andresen, Lasse Nikolaisen, Jesper Holme, Christian Holm, Bo Klostergaard, Michael Iversen, Glen
Sørensen, Jan Andersen, Jonas Astrup, Martin Ør, Mads Nielsen, Knud Poulsen, Brian Jørgensen og Villy
Pedersen. Siddende fra venstre Per Sørensen, Jens Pedersen, Lasse Rosenkvist, Martin Nielsen, Holger
Buus, Thomas Jacobsen og Jan Færch.
1993 bød på en ny træner, et nyt besøg i serie 1
og nye problemer med at overleve selv samme besøg. Ole Pretzman – gammel KIF’er og mangeårig anfører på Viborg FFs divisionshold – skulle
som spillende træner forsøge at redde skindet,
selvom flere ældre spillere var på vej ud.
Sæsonen blev ikke nogen dans på roser, og da
klubben i sidste runde skulle møde Ulbjerg, lå
begge hold til nedrykning. Kjellerup var ramt af
flere skader og havde begyndende ondt i moralen,
men alligevel lykkedes det at redde et ufortjent
uafgjort resultat med fra kampen.
Og da arvefjenden, Funder, vandt deres kamp
i kredsen, ja, så havde KIF pludselig sikret sig
endnu et år i serie 1. Set i bagklogskabens klare
lys var netop dette resultat muligvis med til at
cementere klubbens absolut største sportslige
krise, som skulle kradse og gøre rigtig ondt i de
følgende sæsoner.
Måske var det tøjet. 1993 blev ikke nogen stor sæson for KIF! Bagerst fra venstre: Lars Laigaard, Henrik
Overby, Mads Andersen Alan Iversen, Søren Madsen og Frank Bach. I forreste række: Søren Olesen,
Torben Nielsen, Bo Jensen, Jens Jonassen, Erik Thuesen, Lars Espersen, Ole Pretzman og holdleder
Gunnar Sørensen
77
Puslinge 1993, bagerste række: Poul Erik Johansen, Anders Hartvig, Jonas Mikkelsen, Ole Nielsen,
Andreas Johansen, Jonas Nielsen, Mikkel Bøgelund, Morten Hartvig, Viggo Jensen og Torben Graversen.
Mellemste række: Daniel Hansen, Jeppe Rønsbo, Søren Farsø, Christoffer Graversen, Michael Godskesen,
Mads Valentin, Morten Iversen og Claus Tanggaard. I forreste række; Mads Rørvig, Danni Urup Jensen,
Kim Lambæk, Rasmus Østergaard, Kasper Sigh og Henrik Nguen.
Miniputter 1993: Bagerst trænerne Svend Åge Pedersen, Svend Thomsen, Magnus Christensen og Orla
Markussen. 3. række: Morten Salling, Claes Larsen, Jacob Sørensen, Niels Hansen, Henrik Thomsen, Allan
Dam, Jess Nikolajsen og Carsten Christensen. 2. række: Anders Hahr, Ole Markussen, Martin Espersen,
Steffen Knudsen, Jacob Poulsen, Rene Nielsen, Thomas Olsen og Mikael Kylling. Første række: Martin
Laursen, Rune Mortensen, Casper Gammelgaard, Martin Mogensen, Ronnie Leach, Kim Mogensen,
Jakob Jepsen, Michael Christensen og Theis Andersen.
78
KIF får stor ros fra bl.a. JBU´s ledelse efter afvikling af en JM-finale på Bane 1 på Bjerget i
starten af december 1993. Om morgenen før
kampen var banen dækket af et tykt lag sne,
men ved hjælp af frivillig arbejdskraft blev banen
ryddet og finalekampen afviklet. Alene i 1993
var KIF vært ved fem JM-finaler, hvilket gav god
omsætning i klubkiosken.
Formand Lars Snedker afslører i sin beretning
på generalforsamlingen, at klubben meget gerne
vil flytte opvisningsbanen (bane 4) til Bjerget
for dermed at få mere klubliv i og omkring
klubhuset.- men også fordi det gamle stadion
på Træengen er ved at være godt brugt...
Den store nedtur i 1994
I 1994 vælger Lars Snedker at gå af som formand. Han afløses af Jørgen W. Kristensen.
Rent sportslig blev 1994 den dårligste sæson siden klubben blev stiftet i 1907. KIF blev virkelig
tvunget i knæ og alle tre seniorhold rykker en
række ned. Kun ungdomsholdene klarede sig
nogenlunde.
Den nye formand Jørgen Kristensen udtrykker lettelse over, at klubben overhovedet kom
igennem sæsonen, og betegner i samme åndedrag en stor del af klubbens voksne medlemmer,
som decideret useriøse!
Klubben havde mistet 5-6 nøglespillere fra en
i forvejen tynd trup. Turbulensen blev ikke
mindre af, at holdets
træner Jørgen Jensen
fra Viborg, af personlige grunde, pludselig
sagde op kort før sæsonstart, og der var
tydelig krisestemning
i spillertruppen.
Jørgen Vilhelm Würtz Kristensen afløste Lars
Snedker som KIFs formand i 1994. Jørgen ”Nuller” har altid været KIFér, og siden drengeårene i
Phillipshave været aktiv både som spiller, træner
og holdleder.
Carsten Rasmussen blev
overtalt til at tage den
utaknemmelige tjans
som cheftræner - men
kunne ikke stille noget
op. Nye spillere, som
Lars Peter Lejsgaard og
Jens Sørensen, fik en
hård tid som nyoprykkede, og KIF blev pryglet ud af serie 1.
Carsten Rasmussen
I 1995 betegner formand Jørgen Kristensen
ungdommen som klubbens flagskib – for første
gang i en årrække er der tilmeldt et ynglingehold
til JBU´s turnering. Til gengæld skæres antallet
af hold ned i seniorafdelingen i konsekvens af
katastrofesæsonen 1994. Der skal simpelthen
startes på en frisk og den nye sæson skal byde på
en fornuftig kombination af målrettet fodbold
og socialt samvær.
Nedtur igen...
Men det skulle blive værre endnu i 1995. Nedrykningen til serie 2 og ansættelsen af Kurt
Mogensen som træner bragte forhåbninger om,
at man kunne vende den sportslige nedtur ved
at sætte fokus på klubbens sociale liv.
Kurt indførte klubaftener på tværs af holdene
med forskellige spil og anden underholdning.
Men selvom der blev holdt fester i et væk,
kunne det ikke redde
resultaterne på banerne.
Endnu en nedrykning
blev hurtigt en kendsgerning efter en sæson
som de fleste foretrak at
glemme.
Kurt Mogensen
79
Fodboldskole-succes!
DBU´s fodboldskole afholdes
for første gang i 1993 - efter
EM-succesen i 1992 har DBU
afsat et pænt stort beløb til formålet. KIF er ikke sen til at
byde sig til, og bliver en ud af
84 arrangerende klubber.
Allerede det første år bliver
fodboldskolen et tilløbsstykke
med 118 drenge og piger i alderen 8-16 år og hele Bjerget
syder af aktivitet.
Der bliver lagt et kæmpe
arbejde i arrangementet og Jan Sørensen lederen af fodboldskolen Jan
Sørensen, kan sammen med sine mange frivillige hjælpere på banerne og i kiosken sent fredag
eftermiddag konstatere, at arrangementet har
været en kæmpe succes. Alle er enige om at det
ikke bliver sidste gang, man holder fodboldskole
i Kjellerup. Både af hensyn til egne medlemmer,
men også for at profilere KIF udadtil.
80
Claus Therkildsen
KIF har i øvrigt siden haft fodboldskole hvert
eneste år - og hver gang med meget stor succes.
Skolen i Kjellerup har udviklet sig til at være en
af de største og mest succesfulde i Danmark!
Efter Jan Sørensen tog Klaus Therkildsen over
som leder af Fodboldskolen, der blev mere og
mere populær - og større og større....
Mange af Kjellerups IF egne medlemmer brugte gerne en uge af deres sommerferie for at være træner eller
hjælper ved den populære fodboldskole. På billedet er det øverst Jens Jonassen der lærer drengene at jonglere
med bolden. På det nederste billede hedder træneren Tage Elstrup fra Randers. Han er far til den tidligere
landsholdsspiller Lars Elstrup - og kunne virkelig nogle tricks! Billederne er fra 2002.
81
Piger 1993: Bagerst fra venstre træner Tina Søgaard, Line Nielsen, Lise Løkkegaard, Kirsten Lolk Jensen,
Rikke Tanggaard, Marianne Thisted, Shila Mangård og træner Lene Adamsen. I forreste række Dorte
Adamsen, Gitte Møller, Kate Jørgensen, Tanja Kristiansen og Louise Thomsen.
Pigerne i 1996 sammen med holdleder Freddy Christensen. Bagerst fra venstre Christina Andreasen,
Katrine Graversen, Maja Rasmussen, Lena Christensen og Mette Rønsbo. I forreste række Maria Christensen, Camilla Andreasen og Louise Snedker.
82
KIF i krise...
Ja, sådan var ordlyden i Midtjyllands Avis den
2. februar 1996 før generalforsamlingen. Over
halvdelen af bestyrelsen herunder formand Jørgen Kristensen har meddelt, at de af den ene eller
anden årsag ikke ønsker at fortsætte. Et bestyrelsesmedlem er allerede stoppet, så tilbage sidder
kun det nye formandsemne John Fuglsang og
Flemming Abildrup og Holger Knudsen.
83
Nu er KIF i krise – overskrift fra Midtjyllands
Avis den 9. februar 1996 – dagen efter generalforsamlingen.
Klubben er tvunget ud i en ekstraordinær
generalforsamling, da kun tre fra den siddende
bestyrelse har mod på at fortsætte. Kun to ny
kandidater Svend Aage Pedersen og Lars Snedker
ønskede at stille sig til rådighed. Efter beslutning
om at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer
fra ni til syv, mangler der altså stadig to nye
emner til bestyrelsen. Der blev nedsat et hurtigt
arbejdende udvalg, som allerede førstkommende
søndag skal mødes med kun et formål, at få
fundet nye kandidater til bestyrelsen inden den
ekstraordinære generalforsamling.
KIF er blevet styrket med en ny struktur, hvor
der er sket en opdeling i tre meget selvstændige
enheder: Aktitivetsudvalget, sportsudvalget og
forretningsudvalget. Den nye formand John
Fuglsang ser mange positive muligheder i den
måde, som bestyrelsen nu er sammensat på.
Den nye formand for ungdomsudvalget Lars
Snedker laver opråb i Kjellerup Tidende om,
at ungdomsafdelingen er i krise – en krise der
paradoksalt nok skyldes en overvældende tilgang
af nye spillere, der på grund af manglende plads
både ude og inde, er ved at drive bestyrelsen til
vanvid!
Desværre melder trænere og ledere fra i samme
takt, som de nye medlemmer melder sig ind.
Yderste konsekvens kan blive, at der må meldes
hold ud af turneringen, og de unge medlemmer
vil herefter blive henvist til de omkringliggende
naboklubber.
Allerede i december 1996 holdt K.I.F. generalforsamling på ny – klubben har ændret på
regnskabsåret, som nu følger fodboldsæsonen
og ikke længere kalenderåret.
En frostkold januaraften i 1996 trænede en
samlet KIF-trup på Bjerget omkring klubhuset.
Banerne var så tilfrosne, at al aktivitet var indstillet, så de stakkels spillere måtte gennemføre
træning med løbesko og deraf følgende løbetræning. Normalt ville denne slags aktiviteter
have medført en byge af beklagelser og nyligt
opståede skader, men pga. en ny spiller blev
træningen gennemført uden brok.
Denne nye spiller, Hugo Morales, viste sig
nemlig at være en hård hund: Amerikaner af
honduransk afstamning, en fabelagtig fodboldspiller trods en høj alder og deltagende i løbetræningen i fodboldstøvler med skrueknopper.
Ynglingeholdet 1996. Bagerst fra venstre træner Lars Daugaard, Simon Østergaard, Morten Mikkelsen,
Jens Poulsen, Kristian Holm, Anders Pedersen, Glen Madsen og trænerne Morten Corneliussen og Per
Østergaard. I forreste række, Morten Klostergaard, Stig Duelund, Thomas Jeppesen, Per Sørensen, Jan
Færch, Bo Klostergaard og Jonas Astrup.
84
Drengeholdet, 1997: Bagerst lederne Anders Farsø, Kim Jacobsen og Claus Therkildsen. I midten fra
venstre Mikkel Bøgelund, Kenneth Dåsbjerg, Henrik Nquen, Mads Valentin, Ole Nielsen, Jes Nicolaisen,
Morten Jessen og Jeppe Rønsbo. I forreste række Thomas Nielsen, Danni Jensen, Troels Sørensen, Andreas
Johansen, Rasmus Østergaard, Michael Bøgild og Søren Farsø.
Ingen i truppen vovede at beklage sig, for når
Hugo kunne gennemføre strabadserne i fodboldstøvler, ja, så kunne alle andre vel også - i
løbesko.
Da en hård træningsaften var til ende, satte
Hugo sig på cyklen og cyklede hjem til Lemming, og fra den dag blev der gået lidt mere til
den i træningspassene.
KIFs førstehold møder ikke op til en kamp
i Løvel, da de to klubbers kampfordelere har
noteret forskellige datoer i deres kalendere. Den
prekære sag ender med, at K.I.F. erklæres som
tabere af JBU´s disiplinærudvalg, og dermed
mister tre vigtige point, som reelt betyder, at
holdet definitivt er ude af oprykningskampen
i serie 3 kreds 22
KIFs andet hold i serie 5 sikre sig allerede i
slutningen af september oprykning til serie 4 .
Generationsskifte i 1997
Ansættelsen af Søren Olesen som ny træner og
et generationsskifte undervejs gav forhåbninger
om, at vendepunktet måtte komme i 1997.
Holdet strøg til tops i foråret og gik til sommerpause, mens en lettet formand, John Fuglsang, proklamerede, at målsætningen hed ”Jyllandsserien i år 2002”. Alt tegnede til, at KIF
igen ville komme med i det finere selskab.
Men selv en ellers ihærdig træner kunne
ikke hele sårene på de spillere, der havde været igennem så meget modgang. Trods en klar
førsteplads lykkedes det faktisk Kjellerup IFs
førstehold at sætte alt over styr i efteråret, og
efter et rent mareridt af nederlag stod skriften
på væggen i oktober 1997, da nedrykningen til
serie 4 var en realitet.
85
Det dygtige pigehold 1998
Miniput anno 1998: Bagerst fra venstre træner Rudi Olsen, Jacob Farsø, Nicklas Munk, Anders Munk,
Christian Mikkelsen, Søren Mølgaard og træner Viggo Jensen. Siddende fra venstre Emil Simonsen,
Morten Olsen, Martin Nielsen, Mathias Valentin og Martin Jørgensen.
86
Førsteholdet der i 1998 stoppede nedturen, og blev kredsvinder i serie 4. Bagerst fra venstre holdleder Peter
Hørning, Allan Iversen, Jens Daugaard, Lars-Peter Lejsgaard, Lars Munk, Kenneth Rosenkvist og træner
Ole Vestergaard fra Silkeborg. I forreste række: Uffe Lejsgaard, Morten Mikkelsen, Claus Therkildsen,
Carsten Sørensen, Torben Nielsen, Torben Jeppesen og Hugo Morales.
Muligvis var nedrykningen en katastrofe for
klubben. Undskyldninger var der i hvert fald
nok af, og der var al mulig grund til at sætte
sig med hænderne i skødet. Men på forunderlig
vis kom netop denne nedrykning måske som
sendt fra himlen. Endelig kunne man starte opbygningen af et nyt hold, og endelig blev flere
års pres taget af skuldrene på en række hårdt
prøvede spillere.
Kjellerup er i 1997 - 90. års fødselsdag - ikke
længere kommunens fodboldmæssige flagskib.
Efter nedrykningen til serie 4 er Ans i serie 3
pludselig det højest rangerende hold.
Nedturen stopper
I 1998 trådte Ole Vestergård til som træner, og
nedturen stoppede Og så lige det år, hvor KIF
kunne fejre sin 90. års fødselsdag! Det blev en
opløftende sæson, hvor en fin blanding af talentmasse og erfaring havde skabt et førstehold,
der godt nok kun spillede i serie 4, men som
gav positive fremtidsløfter. Holdet rykkede op
i 2. sidste spillerunde og optimismen var vendt
tilbage.
KIF var tilbage i serie 3, og 1999 skulle blot
bringe en kort rast, før turen gik videre op i de
højere rangerende rækker. Nu var hele den unge
generation for alvor trådt i karakter. Mange af
spillerne var i gang med at befæste sig på pladserne på det hold, der senere skulle blive det højst
rangerende i klubbens historie.
Ungdomsafdelingen i K.I.F. har truffet aftale med 38 trænere og
holdleder om at træne
og lede de ca. 260
medlemmer. Dermed
er klubben rigtig godt
rustet til at tage i mod
de mange forventningsfulde piger og
drenge, der bruger en
stor del af deres fritid
på at spille fodbold.
Ole Vestergaard
87
2000’erne
Eventyret
starter
Ved indgangen til det nye årtusinde stod KIF
i seniorafdelingen med forskellige problemstillinger. Klubbens førstehold havde været en tur
nede at vende i serie 4 og var nu tilbage i serie 3.
Holdet havde overvundet en bundrekord, som
nok kunne give alvorlige rystelser i klubber, der
ikke var så solidt funderet i lokalsamfundet, og
som ikke havde en ledelse, der var sikker på, at
det kun var et forbigående fænomen, og at der
var lysere tider forude.
Bestyrelsen med formand John Fuglsang i
spidsen kunne se en ungdomsafdeling, der var
stor og på et spillemæssigt niveau, som knapt
svarede til klubbens størrelse, et meget lille
antal seniorer, et anlæg og et klubhus der var
nogenlunde tidssvarende, en rimelig økonomi,
et korps af frivillige hjælpere der både var loyale
og dygtige, samt et bagland der forventede mere
af en klub og en by af Kjellerups størrelse.
Når klubben stod ved en form for korsvej,
hvor der skulle træffes nogle vigtige valg, skyldtes det blandt andet den gamle rivalisering mellem senior og ungdomsafdeling om fordelingen
af de begrænsede økonomiske midler, klubben
rådede over.
Man havde som skrevet en stor ungdomsafdeling, med en hurtigt voksende pigeafdeling,
der lagde langt den største del af kontingentkronerne i klubkassen. Der var et meget lille
antal seniorspillere, så der kunne knapt stilles to
seniorhold, men til gengæld var de både unge,
ambitiøse og meget talentfulde. Men de bidrog
i sagens natur ikke meget til fællesøkonomien,
hverken med kontingentkroner eller entreindtægter, og derfor var de en uforholdsmæssig stor
post i regnskabet.
2002, Miniputter. Fra venstre, bagerste række: Steffen Bager, Alexander B. Tørring, Søren Rønsbo,
Mads Balling, Christian Munck-Nielsen, Alex Jensen Fra venstre, forreste række: Tobias Forsberg, Emil
L. Jørgensen, Mads Hansen, Simon Iversen og Uffe Christensen. Trænerne er Mico Hansen og Kristian
Tørring.
88
2001. Opturen er startet. Med Søren Bjerre som træner blev holdet kredsvinder i serie 3. Bagerst fra
venstre holdleder Lars Daugaard, Morten Klostergaard, holdleder Agner Sørensen, Allan Iversen, Rene
Hartvig, Jens Sørensen, Michael F. Christensen, Carsten Sørensen, Klaus Therkildsen, Jens Daugaard og
Ole Daugaard. I forreste række Kristoffer Pedersen, Glen Sørensen, Morten Mikkelsen, Henrik Overby,
Uffe Lejsgaard og træner Søren Bjerre.
Det valg, som ledelsen skulle træffe var, hvor
meget der skulle satses af de sparsomme midler
på en lille flok unge dygtige seniorspillere, til
fordel for en stor ungdomsafdeling. Ingen vidste
med sikkerhed, om de magtede at leve op til
forventningerne om en tilbagevenden til serie
1 eller 2. Til gengæld måtte det forventes, at en
del af spillerne indenfor en kort tidshorisont ville
rejse fra byen for at få en uddannelse.
Klubben valgte at satse både spillemæssigt
og økonomisk på de unge spillere ved først at
ansætte Søren Bjerre. Han havde ført klubben op i serie 1 i 80erne. Derefter Hans Erfurt
og senest Jack Madsen. Det skulle vise sig, at
ledelsen havde set rigtig, da den traf sit valg.
Spillerne magtede at indfri forventningerne, og
bekymringen med hensyn til, om de ville blive
i klubben, hvis de rejste fra byen, blev gjort til
skamme. Dermed startede et KIF eventyr med
oprykning fra serie 3 til kvalifikationsrækken
på blot 5 år.
Under Søren Bjerres ledelse i sæsonen 2001
rykkede holdet fra serie 3 til serie 2. Holdet,
der udelukkende bestod af spillere af egen avl,
var efter en famlende start suverænt og vandt
kredsen uden for alvor at blive truet. En del af
de spillere som var med til at rykke op i serie 2,
er stadig at finde på førsteholdet. Det drejer sig
om Kristoffer Pedersen, Lars Peter Lejsgaard,
Jens Sørensen, Lars Munk, og Rene Hartvig.
Søren Bjerres største indsats som træner var, at
han lærte spillerne betydningen af taktisk træning og vigtigheden af at være velforberedt både
fysisk og psykisk til kampene. Det var dog ikke
medgang det hele. Der var stadig alt for få til
træning. Det var ikke ualmindeligt, at det kun
var spillerne fra førsteholdet, der trænede dvs. en
12- 14 stykker. Situationen var uholdbar.
Hvis klubben skulle videre, måtte der et større
og bredere spillermateriale til. Måske var det
grunden til, at Søren Bjerre valgte at sige stop
efter kun en enkelte sæson.
89
2002, Junior. Bagerst fra venstre træner Carsten Rasmussen, Michael Skottenborg, Kasper Lassen,
Frederik Markussen, Rene Thomsen, Stefan Jensen, Morten Hartvig, Anders Hansen og Andreas Bjerregaard. I forreste række Rasmus Festersen, Jonas Nielsen, Søren Petersen, Morten Ruskjær, Hans Nielsen
og Kenneth Rosenkvist.
2002, Lilleput. Bagerst de tre trænere Torben V. Andersen, Jonas Nielsen og Michael Skottenborg. I
midten Mikkel Laigaard, Kasper Jørgensen, Nikolai V. Pedersen, Ole Hartvig, Nikolaj Kaagaard,
Michael Jensen og Michael Larsen. I forreste række Jakob Møberg, Simon Kristensen, Kasper Lindberg,
Søren Hansen, Jonas Riis og Kenneth Christensen.
90
Ved sæsonopstarten i 2002 kunne klubben præsentere Hans Erfurt som træner. Han havde haft
en lang karriere som superligaspiller i Silkeborg
og Viborg bag sig. En enkelt landskamp var det
vist også blevet til. Hans havde, siden han var
stoppet som spiller, trænet SIFs 3. hold.
Det var ikke uden spænding, at spillerne modtog den nye træner. Rygtet om en hård, ambitiøs
og kompromisløs træner var løbet i forvejen. Det
skulle snart vise sig, at ledelsen igen havde haft
en heldig hånd. Nok var Hans hård og professionel i sin tilgang til træning og kampe, men
hans ambitioner og indstilling passede særdeles
godt med både klubbens og spillernes. I de tre år
Hans Erfurt var i klubben, udviklede den sig på
mange niveauer i en mere professionel retning.
Sæsonen 2003 gav en ikke overraskende oprykning til serie 1. Bortset fra naboklubben Funder var der ikke andre hold, som kunne matche
KIFs veltrænede og dygtige spillere, og holdet
tabte kun ganske få kampe, men alligevel nok
til at det ikke blev kredsvinder.
Udover oprykningen til serie 1 vil sæsonen
blive husket for, at det var året hvor 2. holdet
vendte tilbage til serie 4, at antal seniorspillere
Hans Erfurt
steg markant, man fik et 3. hold igen, at antallet
af spillere til træning steg fra 12-14 stykker til
25 – 30. Det var også året, hvor Kjellerup borgerne igen vendte tilbage til Kjellerup Stadion,
og hvor Kjellerup tilskuerne oftest var i overtal,
når holdet spillede på udebane.
2002, oprykning til serie 1. Bagerst fra venstre holdlederne Lars Daugaard og Henrik Overby, Lars Munk,
Lars Peter Lejsgaard, Brian Rosenkvist, Ole Oversen, Ole Daugaard, Jacob Kjærgaard Jepsen, Torben
Østergaard og holdleder Agner Sørensen. I forreste række Kristoffer Pedersen, Morten Mikkelsen, Rene
Due, Jens Sørensen, Klaus Therkildsen, Martin Hoberg Munk, Allan Iversen og træner Hans Erfurt.
91
Juniorpigerne 2003: Bagerst fra venstre holdleder Mette Salling, Dea Jensen, Anne Kathrine Kristensen,
Mette Rønsbo, Camilla Andersen, Nanna Thorhauge, Line Krogh, Gitte Salling og træner Tage Johansen.
I forreste række Pernille Lohse, Lea Godum, Ditte Dahl, Katja Poulsen, Maja Jensen, Pernille Simonsen
og Maja Rasmussen.
Store talenter i pigeafdelingen
Pigeholdet var i 2001 var blevet slået sammen
med Frederiks AIF og havde en fantastisk sæson.
Efter nogle års pause lykkedes det i 2002 igen at
Stine Bastrup i landsholdstrøjen sommeren 2003
92
få et 11-mandshold i dameafdelingen. Det skete
i samarbejde med Sjørslev Demstrup IF.
I 2004 havde KIF store forventninger om at den
stærke pige-årgang 1986, ville skabe et storhold
i Kjellerup, men da nogle af spillerne ville prøve
deres talent af i højere rangerende klubber, og
andre valgte at stoppe med at spille fodbold,
blev der slet ikke spillere nok til et damehold i
2004. Nogle af disse talentfulde piger er blevet
repræsenteret på forskellige landshold.
Stine Bastrup, der i dag spiller for Team Viborg har spillet 23 kampe på U17,U19 og U21
landsholdet.
Line Godrum, spiller i dag for Skovbakken
IK og har spillet 4 U17-landskampe.
Camilla Egelund, der i dag spiller for Team
Viborg har i alt spillet 3 U21-landskampe.
I 2005 lykkedes det igen for KIF at samle
et hold i serie 2-damer, der tilmed sikrede sig
en meget flot oprykning til serie 1. Man havde
i 2006 forhåbninger om, at kunne fastholde
dameholdet i den attraktive serie 1, men efter
forårsturneringen måtte holdet desværre konstatere, at modstanden var for stærk - og at man
var rykket ned i serie 2.
2001: Veteran 1, Bagerst fra venstre Mogens Andersen, Torben Thomsen, Leo Sørensen, Lars Daugaard,
Torben Hviid og Per Rønsbo. Siddende fra venstre Peter Kjærgaard, Jørgen W. Kristensen, Georg Danielsen og Anders Hartvig.
2001: Veteran 2, Bagerst fra venstre Peter Beck Lauritsen, Agner Sørensen, Anton Boel Nielsen, Ruddi
Olsen, Torben Graversen og Mogens Jensen. Siddende fra venstre Ib Jensen, Knud Tybirk, John Fuglsang,
Holger Knudsen og Freddy Christensen.
93
I 2001 undergik klubhuset en stærk tiltrængt
udvidelse med frivillig
arbejdskraft. En af de
mange hjælpere var Jacob
Lyngsøe, der brugte mere
end 1100 timer...
Sjovt nok var Jacob også
med til at bygge klubhuset
på Træengen i 1967.
Fuldt hus til boksning
– og kæmpe overskud til KIF
Fredag den 15. november 2002 er en af de helt
store dage i KIFs historie. Og så har det ikke en
pind at gøre med fodbold!
Det drejer sig om boksning og KIF var med
i arrangementet, som var iscenesat af den tidligere fodboldspiller i KIF, boksepromotor Anders
Vester.
Sammen med den daværende bladschef på
Kjellerup Tidende, Anders Hartvig og KIFs Bent
Rasmussen, tilrettelagde de tre i fællesskab en
af de mest besøgte begivenheder i Kjellerup i
mange, mange år. Ikke mindre end 1300 mennesker var stuvet godt sammen til boksestævne i
Kjellerup Hallen – og
hele byen var bogstaveligt talt på den anden ende.
Boksestævnet blev
vist direkte på TV 2
Zulu og højdepunkterne i nyhedstimen
på TV2 Sporten. KIF
stillede med mere end
50 hjælpere – og tjente
omkring 100.000 kroner på stævnet.
Efter boksestævnet
udtalte Anders Vester
til landets store aviser,
94
at det var ganske imponerende så godt tilrettelagt stævnet i Kjellerup var – takket være Kjellerup IF, Kjellerup Hallen og Kjellerup Tidende.
Vester Takkede også Kjellerup Kommune for
godt samarbejde. Stævnet blev desuden bakket
massivt op af erhvervslivet i hele kommunen, der
gik ind som sponsorer, og dermed var med til at
skabe nogle festlige rammer i Hallen.
Efter stævnet samledes bokserne og de ihærdige hjælpere i Alhuset til en hyggelig komsammen. På billedet ses den tidligere verdensmester i
professionel mellemvægtsboksning Ajub Kalule,
sammen med KIFérne Leo Sørensen, Per Rønsbo, Georg Danielsen og Bent Rasmussen.…
Klubkiosken
I takt med den markante medlemsfremgang
i ungdomsafdelingen den sidste halve snes år
samt seniorafdelingens genfødsel efter krisen i
midt 90érne har klubkiosken udviklet sig næsten
eksplosivt.
Blot indenfor de sidste 3-4 år er aktivitetsniveauet og omsætningen steget voldsomt. Der er
hvert år blevet sat ny omsætningsrekord. I det
seneste regnskabsår (2006) var omsætningen
steget til 675.000 kr. medens overskuddet blev
på 128.000 kr.
Økonomien er naturligvis vigtig, da overskuddet indgår i KIF´s samlede regnskab. Klubkiosken har imidlertid også en anden særdeles stor
betydning. Den er livsnerven i det blomstrende
klubliv og højner i alle henseender det sociale
samvær blandt klubbens medlemmer og tilhængere.
De fysiske rammer er i takt med det højere
aktivitetsniveau blevet forbedret. For et par år
siden blev selve kioskens areal udvidet til ca.
det dobbelte. Der blev etableret helt moderne
køkkenfaciliteter og en ekstra salgsluge.
I 2006 blev kioskbygningen på selve stadion
indviet. Herfra kan nu under kampe sælges øl,
vand og de populære stadionpølser.
Kombineret med den øgede åbningstid i kiosken er disse udvidelser i høj grand med til at
give et forhøjet serviceniveau, som mange andre
klubber sikkert vil misunde.
Alt dette ville i praksis ikke være muligt uden
de mange frivillige hjælpere. I gennem de næste
25 år, hvor KIF selv har drevet kiosken har flere
hundrede hjælpere trukket ”et stort læs”.
I de senere år har Lene Madsen og hendes
familie samt 10-15 andre trofaste kioskmedhjælpere forestået driften af klubkiosken. Uden at
forklejne andre frivillige i KIF kan det godt understreges, at netop kioskfolkenes indsats hører
til de mest unikke – ingen bruger vel flere timer
end netop dem i tro tjeneste for KIF. Et udsagn
som rigtig mange medlemmer sikkert vil være
mere end enig i.
Jens Ejler Mikkelsen, Lene Madsen, Anny Madsen
og Jette Madsen bag lugen i klubkiosken.
95
Det er en fast tradition at spillerne bliver kronraget når man rykker op. Her fra 2002; Torben
Østergaard, Lars Munch, Ole Iversen, Rene Due,
Kristoffer Pedersen og Claus Therkildsen.
Bagefter stod kioskbestyrer Frede Sørensen så for
oprydningen, hvilket var en hår opgave...
Sæson 2003 blev en sæson, som sent vil blive
glemt. Holdet var havnet i vestkredsen, og med
det antal spillere man havde til rådighed, så det
på forhånd lyst ud, og en placering lidt over
midten var holdets ambition.
Efter en noget svingende sæsonstart, hvor
holdet lå og kæmpede omkring nedrykningsstregen, kom der for alvor gang i spillet hen imod
slutningen af foråret, efter at holdet havde slået
Funder på udebane. Det gode spil og sejrene
fortsatte gennem hele efteråret, og da man nåede frem til den sidste kamp lå KIF på førstepladsen. Den afgørende kamp, skulle spilles i
Holstebro mod et hold, som lå placeret midt i
rækken, og derfor ikke havde noget at kæmpe
for. KIF kunne med en sejr eller uafgjort sikre
sig oprykningen til jyllandsserien for første gang
i klubbens historie. Ja, selv med et nederlag var
der stor sandsynlighed for oprykning, bare et
resultat ud af flere ville ”flaske” sig.
96
Scenen var sat til den helt store oprykningsfest,
og champagnen var lagt på køl, da spillerne løb
ind på banen til den afgørende kamp. Omkring
grønsværen stod omkring 400 forventningsfulde
KIF tilhængere, der havde taget turen med bus
eller i privatbil til Holstebro.
Kampen blev en stor skuffelse. Det virkede,
som om holdet var lammet af nerver, og intet
som helst ville lykkes. Og det var derfor ikke
uretfærdigt, at Holstebro kunne trække sig tilbage med en 2-0 sejr. Samtidig indløb resultaterne
fra de andre kampe, og det var ikke mindre nedslående. Ikke et af resultaterne passede KIF.
Så det endte helt sensationelt med, at de to
klubber, som lå nummer 4 og 5 inden dagens
kampe, rykkede op i jyllandsserien.
Ved indgangen til sæsonen 2004 var forventningerne store. Holdet var havnet i en kreds
med masser af Århus hold og med sidste sæson
i tankerne var en oprykning til jyllandsserien
målet.
Det skulle dog komme til at gå anderledes.
Efter en lovende start løb holdet ind i en række
nederlag til stærke hold fra Århus. Dette med-
førte at selvtilliden sivede ud af spillerne, og en
lang overgang var al tale om oprykning afløst af
kamp for at undgå nedrykning. Så galt gik det
ikke, og med 6 sejre i de sidste 6 kampe endte
holdet på en fornem 4. plads.
Udefra betragtet syntes sæsonen at have været
en skuffelse, men spørgsmålet er, om det ikke
var i 2004, at spillerne modnedes og fandt ud af
hvilke krav, der stilles, hvis holdet ville længere
frem i rækkerne.
Skuffelsen i 2003 var ikke til at skjule. Lars Peter
Lejsgaard og Rene Espensen hang noget med hovederne og måtte selv betale for at blive klippet.
Det var nemlig blevet en tradition, at spillerne
kronrager hinanden efter en oprykning...
97
I 2004 tog klubben afsked med Hans Erfurt
som træner og hilste Jack Madsen fra Sunds velkommen. Under Hans Erfurts ledelse var både
holdet og ledelsen blevet mere professionel i sin
tilgang til fodboldspillet og til de krav, der stilles
til en klub, som har ambitioner. Det skulle vise
sig, at den nye træner Jack Madsen var i stand
til at videreføre og udbygge den professionelle
indstilling til spillet og spillerne.
Det var samtidig det år, hvor udbygningen af
stadion for alvor tog fart. Det var ligeledes året,
hvor 2. holdet vendte tilbage til serie 3, og klubben igen havde 4 seniorhold.
Det store jubelår
2005 blev på næsten alle områder et jubelår.
Førsteholdet, der igen var havnet i vestkredsen,
rykkede for første gang i klubbens historie op i
jyllandsserien, og det på en måde som gav genlyd
langt ud over kommunens grænser. Spillerne
havde lang tid før afslutningen på sæsonen sikret
sig oprykning, efter at holdet havde leveret fodboldspil, der var de andre hold langt overlegen, og
som gav spillerne og de mange tilskuere appetit
på mere. F.eks. bør det nævnes, at ikke en eneste
hjemmekamp blev
tabt, at i hovedparten af kampene,
var spændingen
forduftet
efter
1. halvleg, og at
holdet satte nye
klubrekorder og
standarter på næsten alle områder.
Det sidste stik tog
holdet hjem, da
det på en regnvejrsdag i oktober
på Fårvang stadion
slog Vorup i finalen om det jyske
mesterskab i serie
1 med 5-3 i en
glimrende kamp.
Holdets styrke var en særdeles stærk holdånd
og et angrebsspil, som når det var bedst, lå på
et meget højt niveau.
Desværre måtte 2.holdet tilbage til serie 4 efter
kun en enkelt sæson i serie 3.
Jysk Mester i serie 1, 2005: Bagerst fra venstre Lars Peter Lejsgaard, træner Jack Madsen, Martin
Mogensen, Stig Duelund, Anders Munk, Rene Due, Jakob Jepsen, Rene Hartvig, Mads Valentin, Lars
Munk, Ole Nielsen og holdleder Henrik Overby. I forreste række Miroslav Petrovic, Kenneth Rosenkvist,
Rasmus Festersen, Jens Sørensen, Glen Sørensen, Mark Jørgensen og Kristoffer Pedersen.
98
2005 var året, hvor klubben for alvor fik oprettet
et sponsornetværk og
dermed udbygget sit
økonomiske fundament.
Udbygningen af stadion
forsatte, og tilgangen af
spillere, der ønskede at
spille fodbold, øgedes.
Samtidig blev 1. holdet
stadig bedre og bedre
både teknisk og taktisk.
Serie 4 rykkede op i serie 3: Formand John Fuglsang, Ole Nielsen, Jesper
Duelund, Miroslav Petrovic, Torben Østergaard, Andreas Bjerregaard,
Frederik Loff, Søren Vinkler, Dan Schlajkjer og Henrik Skov. Siddende
Rene Espensen, Anders Munk, Claus Therkildsen, Mikael Sørensen, Michael
F. Christensen, Kenneth Munk Jensen og Allan Iversen.
Pigeholdet blev Jyske Mestre i 2005: Bagerst fra venstre Charlotte Hagelskjær, Steffanie Rask, Maiken
Jacobsen, Maja H. Andersen, Simone Snedker, Line Riisberg, Karina Kim Ho og Steffanie Pedersen.
I forreste række Stine Møberg, Camilla Jacobsen, Louise Iversen, Nina Mikkelsen, Michelle Storgaard,
Anette Kim Ho og Marie Damgaard.
99
KIFs førstehold til den historiske dag i 2006 da Kjellerup blev kredsvinder og rykkede op i kvalifikationsrækken. Bagerst fra venstre holdlederne Henrik Overby og Brian Hansen, Christopher Parsov, Morten
Krogh, Rasmus Vestergaard, Martin Mogensen, Stig Duelund, Lars Munk, Glen Sørensen og træner Jack
Madsen. I forreste række Rene Hartvig, Mads Valentin, Rene Due, Jens Sørensen, Michael Toft Hansen
Miroslav Petrovic, Rasmus Festersen og Kristoffer Pedersen.
Endnu et jubelår i 2006..
Var 2005 et jubelår på de fleste områder for klubbens seniorafdeling, blev 2006 et jubelår på alle
områder. 1. holdet rykkede op i kvalifikationsrækken, 2. holdet vendte tilbage til serie 3 efter
at have været borte et enkelt år, og 3. holdet
spillede om det jyske mesterskab. Desuden nåede jyllandsserieholdet blandt de sidste 32 hold
i landspokalen, hvor holdet noget uretfærdigt
tabte 3-2 til Holbæk fra 2. division.
Det var med en vis nervøsitet, at 1. holdet
indledte de første kampe i jyllandsserien. For
det første havde klubben aldrig spillet på så højt
niveau, for det andet blev sæsonstarten udsat i 2
uger på grund af frostvejr. Det skulle snart vise
sig, at der ikke var grund til bekymring.
For efter forårssæsonen lå holdet solidt placeret i den øverste tredjedel af rækken og spillerne
havde vist, at de på alle områder kunne matche
modstanderne. Træner Jack Madsen havde bragt
holdet i en glimrende kondition, men endnu
vigtigere fået indført et spillesystem som var særdeles effektivt, og som samtidigt passede fint til
spillermaterialet.
Det blev et efterår, som sent vil blive glemt. Med
100
et forrygende angrebsspil fejedes al modstand
til side, og på den næstsidste spilledag sikrede
holdet sig oprykning til kvalifikationsrækken,
da det vandt 3-0 på udebane over den nærmeste
konkurrent Lemvig.
Aldrig havde KIF haft et hold, som var så
veltrænet, så teknisk og taktisk stærkt og som
spillede så flot og underholdende fodbold. Men
det vigtigste af det hele: Klubben byggede stadig
på principper om at være en fodboldklub, hvor
alle var velkomne, og hvor det sociale liv havde
høj prioritet.
2006 var året, hvor spillere fra Silkeborg opdagede, at KIF er en spændende og attraktiv klub
at spille for og være en del af. Det var også året,
hvor man indviede den nye tribune og indgangsportal, hvilket medførte, at Kjellerup stadion
havde udviklet sig til et af de bedste stadions i
miles omkreds udenfor superligaen.
Bestyrelsen i jubilæumsåret 2007:
John Fuglsang, Jørn Skouborg, Birgitte Mikkelsen, Janni Hansen, Henrik Skov, Pia Andersen,
Knud Erik Nielsen, Benny Marquart, Jørgen
Pedersen og Knud Mogensen.
Årets spiller
Nils Arne Iversen
Jacob Thisted
Søren Olesen
Svend Åge Pedersen
Ole Pretzmann
Svend Åge Pedersen
Anders Hartvig
Steen Johansen
Mogens Blichsted
Lars Lajgaard
Torben Nielsen
Erik Thuesen
Frank Pedersen
Lars Lajgaard
Torben Nielsen
Mads Andersen
Erik Thuesen
Allan Iversen
Mads Andersen
Carsten Sørensen
Henrik Overby
Claus Therkildsen
Uffe Lejsgaard
Morten Mikkelsen
Uffe Lejsgaard
Christoffer Pedersen
Jens Sørensen
Lars Munch
Rasmus Festersen
Mads Valentin
Rene Hartvig
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
Topscorer
Hans Ivarsen
Ivan Nielsen
Gunnar Gregersen
Hans Jørgen Germandsen
Viggo Jensen
Anders Hartvig
Kresten Hansen
Lars Daugaard
Leo Sørensen
Niels Kallestrup
Michael Schrøder
Kresten Hansen
Kresten Hansen
Niels Kallestrup
Henrik Overby
Lars Espensen
Lars Espensen
Lars Espensen
Frank Bach
Mads Andersen
Ole Iversen
Allan Iversen
Allan Iversen
Morten Mikkelsen
Morten Mikkelsen
Morten Mikkelsen
Kristoffer Pedersen
Kristoffer Pedersen
Kristoffer Pedersen
Rasmus Festersen
Rasmus Festersen
101