Galgebakkeposten August 2013 40 års
GalgebakkeP sten Galgebakkeposten - jubilæumsnummer Dette er et særnummer af Galgebakkeposten i anledning af Galgebakkens 40 års jubilæum. Nummeret indeholder historier om livet på Galgebakken igennem 40 år. Redaktionen vil gerne sige tak til alle bidragydere. God læselyst Redaktionen af dette særnummer: Lars Messell (red. Ansv.), Vester 2-14, 25 62 24 42 Jytte Jørgensen, Torv 7-10, 43 64 49 76 Mikkel Messell, Øster 9-8, 22 29 40 88 Deadline for næste nummer af Galgebakkeposten: Torsdag den 27. august 2013 kl. 19.00 Om Galgebakkeposten: Galgebakkeposten udkommer 10 gange om året - i februar, marts, april, maj, juni, juli, september, oktober, november og december. Kontakt til Galgebakkeposten på: [email protected] Tryk: ABC Tryk, [email protected] 2 Det bedste om Galgebakken I dette særnummer af bladet fortæller vi om Forord 4 Galgebakkens historie Galgebakkens fødsel Den store sten Kakkelovnscirkulæret Erling Olsen og aktivisterne Vi vil ikke betale! Galgebakken 1973-2013-2023 11 Strædeliv Det var ikke tilfældigt Skrænt 1 gennem 40 år Pensionistliv Galgebakken ER et pragtfuldt sted Drøm og virkelighed 27 Det grønne miljø De første 25 år En time i haven med Kim Bynatur Bogloppen De sidste 15 år 40 Mere Galgebakkenyt 60 Ikke noget ta’ selv bord (1996) Historien om Kristianskirken (2002) Altid om søndagen (2001) Historien om høstfest og Galgenfuglen (2009) Galgebakkens grønne landskab (2013) 3 Galgebakken 40 år - set med beboerøjne og gennem beboerbriller En bebyggelse har eksisteret i 40 år. Den er blevet 40 år gammel eller den er 40 år ung. Bygningerne er 40 år gamle, men bebyggelsen er nøjagtig så gammel, som beboerne vil. Og med Galgebakkens beboere, uanset alder, er bebyggelsen ung, stadig i voksealderen og i udvikling. Fremtiden for bygningerne hedder helhedsplan, som vil reparere på de dårligdomme, der har hobet sig op gennem årene. Men fremtiden for beboerne i bebyggelsen er den, som de selv vil være med til at skabe. Fundamentet er det liv og det samvær, der er groet op i små og store sammenhænge, er blevet til de traditioner, som alle sætter pris på, eller til de traditioner, der har skullet aflives, fordi de har udspillet deres rolle. Tidens debat spejles i bebyggelsens tilblivelse og vækst - om arkitektur, pædagogik, samvær, kreativitet, oprør, politik, borgerligt eller ikke, "pænt", "smukt", "grønt", og ikke mindst økonomi og huslejestørrelse ... Ved festlige lejligheder taler man ikke om økonomi, men Galgebakkens historie er tæt vævet sammen med økonomiske muligheder for de mennesker, der bor og har boet i bebyggelsen. Mange beslutninger er taget med økonomien som stærk medspiller. Galgebakkens beboere i dag er både mange af de oprindelige indflyttere, det er mange af de børn, der voksede op i bebyggelsen, flyttede ud af den og kom tilbage med deres børn, fordi de skulle ha' lov til at opleve det trygge barndomsmiljø, de selv havde - og så er det mange nye beboere, der har haft lyst til at bo netop i dette tæt-lave bomiljø. De 40 år fejres i august, hvor bebyggelsen står allerskønnest med den beplantning, der er mindst lisså vigtig som bygningerne. En tidlig morgen på Grønningen med de store gråpopler, græsarealerne til fodbold, fest og kælkning, afgrænset af skråningen mod Vester med fuglekirsebær og tjørn rummer både en naturoplevelse i balance med de omkransende huse, giver mulighed for erindring om mange festlige stunder for hele bebyggelsen og blomstrer af aktivitet med børn og voksne på vej til dagens arbejds- og væresteder. En tur gennem de mange stræder byder på en oplevelse af den nære natur, der er skabt af beboerne, med stor variation og frodighed. Dette særlige nummer af GalgebakkePosten ses med beboerøjne og gennem beboerbriller. Det er ikke den bog om 4 Galgebakkens historie, som bebyggelsen kunne fortjene, men dele af det puslespil, der er lagt af mange, mange mennesker, der har levet deres liv her i alle eller dele af de 40 år, og som har ønsker og ideer for fremtiden. Biba Schwoon 5 Hyldest digt til Galgebakken Galgebakken – mulighedernes by Du var så ny Vort hus lugtede af lak og regn og brædderne sprak altså dem på gulvet. Udenfor var brun jord og gul grus overalt også på det sprukne gulv. Men inden vi fik talt til tre var vi lykkelige Lykkelige for det ”kom hinanden ved” liv, der udspandt sig i strædet hvor børnene forhørte sig om aftensmadmenuen og spiste, hvor det passede dem. Og det passede dem også at deres forældre og andre snart skiftede grus ud med jord og legeredskaber og skibe tog form, og borde og bænke, hurra 6 Og nu står du der Galgebakken og det hele er skiftet ud fordi, forfald også er en del af livet. Jeg er flyttet alene i en etværelses En skønhed af et hus. Udenfor er der stadig en kommen hinanden ved. Jeg er gået på pension det er du ikke Galgebakken du skal genfødes – snart. Snart, til nye generationer med nye håb og drømme som du – Galgebakken skal leve op til husk det nu, livet er en drøm. Du drømmetyder, Galgebakken. Stå altid på hænder, og tæer – pluk stjernerne ned. På min kind, en tåre, en stjerne. Spindelvævstynde tanker. Marianne Brink 7 Galgebakken 73-2013 af Marianne Brink 8 9 Program for jubilæumsdagene • Fotoudstilling om Galgebakkens historie i beboerhuset hele august • Find Galgebakkens Jubilæum 2013 på Facebook, Fredag 23. august 15.00 – 17.00 Bakkens Hjerte klub: musik, dans, pizza, mest for børn • Stort telt på Grønningen: 18.30 –19.30 Officiel åbning af jubilæumsfesten. 19.30 –24.00 Musik Lørdag 24. august 9.00 – 11.00 Fælles gratis morgenmad i teltet på Grønningen 13.00 ‐ ? Petanque på petanquebanen ved den gamle pub 13.00 – 16‐00 Bakkens Hjerte: hoppepude, optræden, pizzaovn, musik 13.00 – 15.00 Hip hop workshop i beboerhuset Stort telt på Grønningen: 13.00 – 16.00 Folkemusik, dans og danseinstruktion, sang 17.00 – 18.30 Festmiddag 18.30 – 24.00 Musik 24.00 ‐ 00.15 Nattesang under åben nattehimmel. • Søndag 25. august • Stort telt på Grønningen: 9.00 – 11.00 Fælles gratis morgenmad i teltet på Grønningen 11.00 – 12.00 Børnebogsforfatterne Line Kyed Knudsen og Camilla Wandahl læser op af deres nyeste romaner. 12.00 – 13.00 Gøgl, musik, sang og dans 13.00 – 14.00 Baunegårdens børn underholder 14.00 – 15.00 Mere for børnene. 10 Boligområdet i mit liv Af Gert Nielsen, Vester 1-8 B Galgebakken udgør en meget stor del af mit liv. Jeg har boet i det samme hus fra start i 1973. Jeg har som politisk aktiv været med til at sikre, at Galgebakken overhovedet så dagens lys. Jeg har som kommunalbestyrelsesmedlem og formand for teknisk udvalg været med til at behandle bebyggelsesplanen og renoveringsplaner, og jeg har som direktør i Boligselskabernes Landsforening været involveret i de rammebetingelser, som har været afgørende for Galgebakken. Sidst men ikke mindst holder jeg uendeligt meget af Galgebakken. Derfor har jeg skrevet nogle artikler om den bebyggelse, som har fyldt så meget i mit liv. Galgebakken blev født da de nye tog magten i kommunalbestyrelsen Et dramatisk budgetforlig mellem S og SF betød, at der skulle opføres lave almennyttige boliger i et område, der ellers var udlagt til parcelhuse og private rækkehuse. Det var de nye tilflyttere, som tog magten, og den gamle borgmester Hans Nielsen gik af. På det areal, hvor Galgebakken ligger i dag, skulle Trippendalsvej være ført igennem helt ud til Herstedvestervej, og på begge sider af vejen skulle opføres privatejede parceleller rækkehuse. Det blev ændret ved et højdramatisk budgetforlig i 1968, hvor de nye i Socialdemokratiet stærkt sekunderet af en helt ny lokal partibestyrelse indgik et forlig med SF. Grundskyldpromillen blev sat op til maksimum, fordi det ville give indtægter fra erhvervslivet, og det blev aftalt, at der skulle udskrives en arkitektkonkurrence for en videreudvikling af de almennyttige boligområder i Albertslund Syd på arealet ved Galgebakken. Dramatikken skyldes, at det var kulminationen på en konflikt mellem de gamle kræfter i det gamle sogneråd og de nye kræfter fra de nye tilflyttere, og den mangeårige borgmester Hans Nielsen tog konsekvensen og gik af. Han blev erstattet af Sv. Aa. Madsen i 1968. Gert Nielsen: Boligområdet i mit liv 11 Jeg var med som en del af den nye socialdemokratiske partibestyrelse, og vi var begejstrede for ideerne om videreudvikling af de flotte arkitektoniske ideer fra Albertslund Syd. En arkitektkonkurrence blev udskrevet i 1969, og lige inden den gamle kommunalbestyrelse gik af ved kommunevalget i 1970 blev resultatet offentliggjort med udpegning af vinderne fra arkitektgruppen bestående af Jens Peter Storgaard, Jørn Ørum-Nielsen, Anne ØrumNielsen og Hanne Marcussen. Ideen om Galgebakken var født. Synd for den gamle hædersmand Det var nok mere beslutningen om forhøjelsen af grundskyldspromillen til maksimum end beslutningen om byggeriet af Galgebakken, som førte til borgmester Hans Nielsens afgang. Det var konflikten mellem de nye tilflyttere og de oprindelige gartnere og fængselsfunktionærer, som havde været grundstammen i den daværende Herstedernes Kommune, som Hans Nielsen ikke længere kunne spænde over. Grundskylden ramte bl.a. gartnerierne, og Hans Nielsen havde lovet de oprindelige beboere, at den store byudvikling, han havde igangsat, ikke skulle koste dem penge. Hans Nielsen selv var nemlig i høj grad manden, der skabte det moderne Albertslund. Han var stifteren af Vridsløselille Andelsboligforening, VA. Det var som formand for VA, at Hans Nielsen fik opført Læhegnet med den berømte arkitekt Viggo Møller Jensen som den kreative kraft i et forstudie til det, der blev Albertslund Syds gårdhuse. Og tilsvarende var det Hans Nielsen, som fik Banehegnet opført med den navnkundige Steen Eiler Rasmussen som arkitekt. Det var også Hans Nielsen, som inviterede Peter Bredsdorff til at tegne udkastet til en ny by ved Albertslund – det nuværende Alberslund Syd. Galgebakken var sådan set bare kronen på Hans Nielsens eget værk, men han kom altså i klemme rent politisk, og det var egentlig synd for den gamle hædersmand. Gert Nielsen: Boligområdet i mit liv 12 Sådan landede den store sten på grønningen Det er ikke den sidste istid, som har placeret Galgebakkens store sten smukt knejsende på grønningen. Alternativet var at sprænge den i småstykker i den udgravning, hvor den blev fundet. Jeg bor med udsigt til Galgebakkens store sten fra mit køkkenvindue, og jeg holder utroligt meget af den udsigt. Her har bebyggelsens børn kravlet op og hygget sig, her har årets studenter fra Galgebakken siddet og sunget så smukt, her har kreative kræfter siddet og spillet guitar, her har enkelte unge også holdt mere fest end godt er for min nattesøvn, og her har enkelte geologistuderende nøje eftersøgt spor fra den sidste istid. Men kun få ved, hvordan denne gigantiske og meget smukke sten er landet præcist der. Her er historien. Stenen blev fundet under jordarbejderne, da Galgebakken skulle opføres i 1972. Den lå placeret helt oppe i det nordøstlige hjørne, hvor en tunnel under Kærmosevej er placeret meget tæt på Gammel Landevej. Her løber også Københavns Kommunes hovedvandledning fra Lejre, og derfor er tunellen f.eks. ikke opført med ramper med ordentlige stigninger, fordi det simpelthen var for dyrt at omlægge vandledningen. Bortsprængning eller bevaring Stenen blev fundet i udgravningen til tunellen, og der var to muligheder. Enten at sprænge den i mindre styk- Gert Nielsen: Boligområdet i mit liv 13 ker, så den kunne køres bort på en lastbil, eller at bevare den og flytte den til en ny placering i bebyggelsen som et smukt vartegn. Men det ville koste flere penge at bevare den og flytte den til en ny placering. Resultatet blev, at der blev udarbejdet en indstilling til kommunalbestyrelsen om at bevilge penge til en bevaring, da byggesagens økonomi ikke kunne bære den slags udgifter. Sagen blev forelagt for teknisk udvalg, hvor jeg var formand på det tidspunkt, og vi bevilgede de 25.000 kr., som man mente var merudgiften ved en bevaring i forhold til en bortsprængning på daværende tidspunkt. Det var bebyggelsens havearkitekt Jørgen Vesterholt, som foreslog placeringen på grønningen, og stenen blev slæbt over byggepladsen på nogle jernplader af en stor gravko. Siden blev jeg nabo til stenen, men det vidste jeg ikke at jeg skulle blive, da jeg var med til at bevilge pengene til bevaringen. Det er en beslutning, som jeg er meget glad for i dag, fordi jeg har noget så smukt at se på fra mit køkkenvindue. Gert Nielsen: Boligområdet i mit liv 14 Da kakkelovnscirkulæret ramte Galgebakken Mange tror, at det var arkitekterne, som opfandt de fleksible muligheder med opdeling af de store boliger i Galgebakken, men det var i virkeligheden en nødløsning på et politisk indgreb fra regering og Folketing. Mange har berømmet de fleksible muligheder for at opdele og udvide boligarealet i Galgebakkens store boliger ved fremleje af dele af boligen eller ved at inddrage hidtidigt fremlejemål. Og det er ganske vist, at det fungerer ganske godt – nok bedst i de store gårdhuse, hvor der er bedre adskillelse mellem hovedlejer og fremlejer end i de store rækkehuse. Men kendsgerningen er, at sådan var det ikke tænkt fra start. De store gård- og rækkehuse på henholdsvis 128 og 129 kvadratmeter var tænkt som en bolig for en familie. Men med rimelig mulighed for adskillelse opstod muligheden for også udlejningsmæssigt at opdele, da der blev gennemført et politisk indgreb i forhold til det almennyttige nybyggeri lige da Galgebakken skulle gå i jorden. Det var det såkaldte kakkelovnscirkulære, som ramte Galgebakken i 1972 kort før byggestart. Navnet på cirkulæret henfører til tidligere tiders skrabede byggerier, og det var et øgenavn, som i arkitekt - og boligkredse blev knyttet til cirkulæret. Frygten for tomme lejligheder Det var frygten for de tomme lejligheder, som førte til kakkelovnscirkulæret. Der var i begyndelsen af 70´erne opstået betydelige udlejningsvanskeligheder i de nye almennyttige boligområder bl.a. i Køge Bugt området, men også i mange andre dele af landet. Samtidig var datidens almennyttige boliger præget af meget store boliger på 4 og 5 rum på 100 – 130 kvadratmeter, og det gav en høj husleje. Derfor blev der grebet ind politisk ved at fastsætte maksimalpriser på byggeriernes opførelsesudgifter og Gert Nielsen: Boligområdet i mit liv 15 på lejlighedernes størrelser, og det skete ved det cirkulære, som blev udsendt lige inden byggestart i Galgebakken. Ved en ordret fortolkning af cirkulæret ville Galgebakken ikke kunne blive opført som planlagt og projekteret, og det ville koste en bondegård at projektere om og udsætte byggestart. Derfor gik VA´s daværende formand Jens Maigård i personlig aktion i forhold til daværende boligminister Helge Nielsen for at få udvirket en dispensation, og prisen blev, at der blev lavet aftale om udlejning med de særlige muligheder for at kunne opdele boligerne ved fremleje. At det var en nødløsning ses af den kendsgerning, at den enlige eltavle sidder i den del af de store gårdhuse, som oftest bliver lejet ud, og at der kun var en oprindelig brevsprække. Men udviklingen har siden vist, at det faktisk kan fungere ganske godt med denne fleksibilitet. Ikke den eneste hindring for byggestart Dispensationen omkring kakkelovnscirkulæret var ikke den eneste hindring for at komme i gang med byggeriet, der skulle overvindes. Jeg var som udvalgsformand involveret i utallige forhandlinger om bebyggel- sesplanen og udformningen, og der var mange forskellige meninger i kommunalbestyrelsen. Jeg indrømmer åbent i dag, at jeg gjorde alt for at bære bebyggelsen igennem, fordi jeg troede så meget på projektet. Jeg havde således adskillige medlemmer af teknisk udvalg til særlige samtaler hos arkitekterne på deres tegnestue i Lille Strandstræde for at sikre tilslutning til planerne. Vi skulle overbevise kommunalbestyrelsens medlemmer om, at det var et godt projekt, og det var bestemt ikke alle, der var enige. Kritikere har siden beskyldt os for, at vi drømte om et socialdemokratisk tusindsårsrige, hvor alle havde det godt med hinanden og kom hinanden ved, men at vi i stedet fik det, som de kaldte en bebyggelse fyldt med kommunister. Her har den politiske nuancering sluppet taget blandt disse kritikere. De var slet ikke klar over, at de organiserede kommunister i Galgebakken udgjorde bebyggelsens højrefløj sammen med socialdemokraterne, mens venstrefløjen blev udgjort af en anden og meget mere broget skare. Sådan er der så meget i Galgebakken, som er anderledes, og som gør det til et utroligt dejlig boligområde at bo i. Her er liv og meninger. Gert Nielsen: Boligområdet i mit liv 16 Da aktivisterne blev omfavnet af Erling Olsens repressive tolerance Dette er også historien om en huslejeboykot, der sluttede, da aktivisterne fik et ”hold kæft bolsje” og om en minister, der for altid satte stop for huslejeboykot som kampmiddel. Boligpolitisk aktivisme var i en del deres aktion mod de utætte tage i år tæt forbundet med Galgebakken. 1978. Det var her, at landets første store såkaldte huslejeboykot så dagens lys, men det var også her, at den sluttede, da boligminister Erling Olsen elegant fjernede enhver mulighed for at benytte det kampmiddel. Her er historien om Galgebakkens boligpolitiske aktivisme oplevet indefra af en af Det var dybest set yderst risikabelt, aktørerne på myndighedssiden. fordi den manglende deponering jo I 1975 blev jeg ansat som politisk betød, at mange familier oparbejdede økonomisk konsulent i Boligselskaen stor gæld til boligforeningen. Hvis bernes Landsforening. Kort efter ikke der var kommet en løsning, startede balladen om huslejestigninhavde de været på herrens mark med gerne i dele af de nyere almennyttige en gæld, de måske aldrig kunne afboliger, og det var min første store vikle, fordi pengene var brugt. Her arbejdsopgave i BL at forsøge at var aktivisterne i Syd mere ansvarliskabe løsninger på det problem. ge med deres deponeringsforening. Her fik jeg mildest talt udfordringerne tæt på kroppen. Galgebakken førte Jeg boykottede ikke an i kampen, og på et tidspunkt blev Jeg var valgt til kommunalbestyrelen huslejeboykot vedtaget og iværk- sen, og jeg var ansat som ledende medarbejder i BL, så jeg kunne nasat. Det var stigningen i huslejen, som blev boykottet, og der skete ikke turligvis ikke deltage i boykotten. Jeg nogen deponering af det boykottede advarede på mange beboermøder beløb, som det siden var tilfældet, da mod denne form for selvtægt, og jeg de tagramte boliger i Syd igangsatte fortalte om BL´s utrættelige arbejde Gert Nielsen: Boligområdet i mit liv 17 for at skabe løsninger, men det var en sagde nej og bestilte i stedet for en tale for døve øren. megafon, så han kunne tale til demonstranterne. Situationen var efterhånden kørt op i en spids, og her gik min forgænger Olsen gik så ned til de ophidsede som direktør i BL og Landsbyggedemonstranter med en megafon med fonden så ind og reelt indgik et forlig hænderne på ryggen, og da de havde med aktivisterne om en særlig drifts- fremsat deres krav hev Olsen megastøtte, der havde karakter af et ”hold fonen frem og fortalte demonstrankæft bolsje”. At hvis de fik en minterne, at han nok skulle få pengene dre indrømmelse med noget driftsfra dem, fordi han nu havde planlagt støtte, så ville de slutte deres husleet lovindgreb, hvor skyldig husleje i jeboykot. almennyttigt byggeri som følge af boykot var at sammenligne med skatJeg kunne så konstatere, at jeg havde tegæld, som kunne inddrives via et betydeligt beløb til gode i for meløntilbageholdelse. Så var det slut get betalt husleje, jeg købte nye møbmed boykotbevægelsen. ler for pengene og jeg viste kvitteringen på min arbejdsplads og sagde tak Kort tid efter blev Erling Olsen invifor møblerne. teret til Galgebakken som taler ved den årlige Sankt Hans fest. Olsen Hele denne situation var imidlertid stod og så på de utålmodige børn uholdbar for det officielle Danmark, med deres fakler, som de meget gerog det blev ikke bedre med deponene ville smide på bålet, og til alminringen i Syd i tagsagen. Der var tale delig utilfredshed fra de sidste rester om en form for civil ulydighed, som af aktivister udtalte Olsen disse beikke kunne tackles. rømte ord: ”Jeg føler mig som præsident Sadat, der kommer til JerusaErling Olsen bad om en megafon lem. Jeg kommer med fred mellem Aktivisterne kørte videre med aktioGalgebakken og Boligministeriet på nerne, og de var bl.a. samlet til en samme måde, som Sadat kommer til stor demonstration i Slotsholmsgade Israel med fred, og det vil vi besegle foran Boligministeriet. Boligminister ved at børnene nu tænder bålet”. Erling Olsens ministersekretær spurgte høfligt, om ministeren ønBålet blev tændt, aktivisterne sukkeskede at være bortrejst, når demonde endnu en gang, men måtte konstastrationen fandt sted, så han kunne tere, at Olsen havde omfavnet dem undgå pinlige episoder, men Olsen med repressiv tolerance. Gert Nielsen: Boligområdet i mit liv 18 Vi vil ikke betale da Galgebakken sagde nej til huslejestigninger i 1970’erne Af Ebbe Rand Jørgensen, fhv. boligaktivist I foråret 1976 nægtede Galgebakkens beboere at betale en 4 procent huslejestigning. Et flertal på et beboermøde sagde nej. Dermed var huslejeboykotten en realitet. De følgende næsten to år bakkede et flertal op om boykotten, der efter en pause blev efterfulgt af en ny boykot. Det fik alt sammen stor betydning ikke kun for husleje og økonomi, men også det sociale liv på Galgebakken. også beboernes levevilkår og muligheder for at betale huslejen. Det var krisetider, Galgebakken var netop indflytningsklar da oliekrisen startede i 1973. Deres konklusion var klar, huslejestigninger var uansvarlige og risikerede at tvinge folk til at flytte væk fra Galgebakken. Et budgetbeboermøde havde nogle måneder før afvist en 3 procent stigning og besluttet at ”fastfryse” husejen. VA's bestyrelse besluttede at gribe ind og pålægge afdelingen en stigning på 4 procent (som de kunne efter vedtægterne). Men sådan kom det ikke til at gå. En gruppe beboere diskuterede huslejeboykot. Det handlede for dem ikke kun om afdelingens økonomi men De fandt også ud af at det – på lidt længere sigt – handlede om langt mere end de 4 procent. Administrationens tal viste at huslejestigningen snarere burde være 15 procent, hvis Galgebakkens økonomi skulle hænge sammen. Et flertal af beboerne sagde nej til huslejestigningen og boykotten var en realitet. De fortsatte med at betale den gamle husleje på et almindeligt girokort i stedet for de girokort med den nye ”officielle” husleje, som VA udsendte. Ebbe Rand Jørgensen: Vi vil ikke betale 19 Køb Klassekampen Hvordan fik de dog idéen, kunne man spørge? Huslejen er steget mange gange siden uden den slags konsekvenser, også i krisetider. Det kan være svært at give et entydigt svar, men jeg vil forsøge alligevel. Der var i 70'erne en tendens til at se det ”politiske” i alting. Der var masser af såkaldte vilde strejker, boligaktioner og husbesættelser mod ejerlejlighedsudstykninger. Den generation af unge der flyttede ind i Galgebakken og andre nye almene bebyggelser, var helt med på at se på muligheder for aktioner. Der var også de mange små eller lidt større venstrefløjspartier, som også havde en vis tiltrækning i Galgebakkemiljøet. Det oplevede man meget konkret når man lørdag formiddag skulle forbi vores beboerejede købmand på torvet efter brød eller mælk. Avisen kunne man nå at købe allerede inden man nåede ind hos købmanden. Foran butikkerne stod sælgerne af Land og Folk, Solidaritet og Klassekampen plus evt. andre skrifter fra den yderste venstrefløj. Galgebakken ikke alene Huslejeboykot i det almene byggeri bredte sig i de år med lynets hast. I Albertslund Syd og Vest var over 2000 boliger ramt af alvorlige byggeskader. Her var beboerne allerede startet på deres deponeringsaktion under parolen. ”Vi vil ikke betale for andres svigt og fejl”. De var vigtige allierede, f.eks. da vi udskiftede flertallet i VA's bestyrelse. Det betød meget at have en ”venligtsindet” bestyrelse, der ikke truede lejerne med udsmidning bare fordi de boykottede. Der var også andre bebyggelser i VA, der havde huslejeaktioner, f.eks. Askerød og Hyldespjældet. Også Hedemarken boykottede. Men det var ikke kun i Albertslund og VA, der var aktioner. Det skete mange steder f.eks. i Farum Midtpunkt, Måløv Park og Vejlby Vest i Århus. Og så var der ikke mindst de mange kollegier med huslejeboykot. Alt sammen på grund af huslejerne, men efterhånden også problemer med byggefejl. I en weekend i oktober 1976 mødtes folk fra nogle af disse bebyggelser i Kongsholmcentrets festsal for at diskutere huslejeaktionerne og koordinere arbejdet. Der var stort behov for at snakke sammen. Der var risiko splittelse, fordi det i praksis endte med at vi kæmpede om at få del i de samme midler, f.eks. driftsstøtte fra Landsbyggefonden. Ebbe Rand Jørgensen: Vi vil ikke betale 20 Det var ellers ikke aktivisternes ønske at lejerne selv skulle betale gennem Landsbyggefonden. Så hellere statsmagten. Nogle af os tænkte, at vi måtte lægge hele finansieringssystemet om med statslån måske kombineret med nationaliseringer af hele kreditsektoren og de store byggemonopoler. Det var der ikke enighed om, men det var en stor diskussion. Strædemøderne Hvordan kunne det i det hele taget lade sig gøre at organisere en huslejeboykot gennem flere år uden at folk stille og roligt faldt fra? Svaret er ”strædemøder”, ”stræderåd” og åbne aktionsgrupper. Og samtidig et tæt samarbejde med det valgte beboernævn (afdelingsbestyrelsen). Der blev gjort et kæmpestort arbejde med at bygge en organisation, der svarede til opgaven. Og en masse mennesker gjorde en utrolig stor indsats. Hvert eneste stræde i Galgebakken holdt jævnligt møder om både boykot og en masse andre spørgsmål af fælles interesse. Der blev valgt stræderepræsentanter, som mødtes en gang om måneden til et ”Stræderådsmøde”. Mellem disse møder arbejdede en masse åbne aktionsgrupper. Der var stadig en officiel struktur med beboernævn, som tog alle de vigtige beslutninger som hører til i en boligafdeling. Men alle de store beslutninger blev taget på beboermøder. De var gerne velbesøgte. Demokratiet fungerede – nok bedre end nogensinde. Da et beboermøde vedtog at sende et spørgsmål om fortsat aktion til urafstemning, udviklede vi et nyt koncept: Afstemningen skete i forbindelse med strædemøder, men den var hemmelig og også ikke tilstedeværende kunne deltage i afstemningen. Og alt var under minutiøs kontrol; der kunne ikke snydes. Kulturen på Galgebakken Der opstod i de år en masse nye aktiviteter, til dels på grund af boykotten, men også mere eller mindre uafhængig af den. Strædespisning er et eksempel; mange stræder havde spiseklubber. Nogle eksisterede i årtier (måske er de her endnu). Helt naturligt fulgte andre fælles aktiviteter i forlængelse af strædemøder og strædespisning. Der er skrevet flere sange om hus-lejeboykotten på Galgebakken. Og mange af de lidt primitive duplikerede tryksager, der blev udgivet, herunder GalgebakkePosten, er illustrerede med festlige humoristiske tegninger. Ebbe Rand Jørgensen: Vi vil ikke betale 21 Den socialdemokratiske regering forsøgte sig med et 3 måneders huslejestop i 1977. Det udskød blot huslejestigningerne i 3 måneder. Det affødte denne kommentar fra Ole Espersen, tegner og beboer på Galgebakken. (sakset fra bladet Lejeraktion, nr.3, januar 1977) I samme periode opstod et nyt musikmiljø på Galgebakken. Hver søndag mødtes en række mennesker til folkedans og musik. Helt i tidens ånd, hvor der også politisk var en søgen mod ”traditionerne” som et alternativ til den herskende kommercielle kultur. Støtte fra Landsbyggefonden. Beboernes og aktivisternes drøm om ”fastfrysning af huslejen”, var ikke så let at realisere. Vi ville gerne skabe en ny boligpolitik, hvor alle kunne få en rimelig bolig de kunne betale. Vi måtte stille os tilfreds med mere beskedne mål. Efter knapt to års boykot fik vi i 1978 tilbud om et lån fra Landsbyggefonden på 4. millioner kr. til nedbringelse af huslejen. Det var ikke det vi drømte om, men på den anden side var der for usikkert at fortsætte boykotten, og noget havde vi dog fået. Et beboermøde besluttede at stoppe boykotten. Ebbe Rand Jørgensen: Vi vil ikke betale 22 Det skulle være midlertidigt, det lå i kortene at vi ville starte igen, hvis der ikke kom noget bedre på bordet. De mange byggefejl, som Galgebakken var befængt med begyndte at blive tydelige, så nu var det ikke kun huslejen, der var problemet. Deponering af huslejen Sommeren 1979 blev der oprettet en deponeringsforening. Denne gang var det en total boykot; et flertal deponerede hele huslejen. Deponeringen sikrede at pengene var der, når aktionen sluttede. Den sidste huslejeaktion sluttede med et nyt lån fra Landsbyggefonden. Det var nok til at beboerne sagde jatak. For mange (herunder undertegnede) var det uden begejstring. Men nu var de politiske muligheder ikke så gunstige. De fleste boykotaktioner var slut, folketinget gennemførte lovgivning der skulle forhindre huslejeboykot, og flere af de som tidligere havde støttet os, vendte os ryggen. Vi lavede en demonstration foran folketinget men fagforeningerne ville ikke være med. Var det umagen værd? Jeg mener at boykotaktionerne – på den lange bane – har haft stor positiv værdi for Galgebakken. Vi havde ikke haft det samme sociale miljø, hvis Galgebakken ikke havde været igennem en meget politisk periode i 70'erne med huslejeaktioner, strædemøder og hvad deraf følger. Lovgivningen med lån fra Landsbyggefonden til opretning af byggeskader er nok det vigtigste resultat af huslejeaktionerne. Det er lejerne selv der skal betale gennem Landsbyggefonden, og det var nok ikke det vi drømte om. Det blev hverken til statsfinansiering, eller nationaliseringer af finanssektoren og byggemonopolerne. Men de krav er stadig aktuelle, mere end nogensinde. Ebbe Rand Jørgensen: Vi vil ikke betale 23 GALGEBAKKEN 1973 – 2013 – 2023 Af Anders Staunsager Larsen, Lis Hjortsø, Susanne Messell og Lars Messell. Galgebakkens 40 års jubilæum vil blive fejret med fester og taler, hvor alle de skønne nostalgiske minder findes frem – også i dette særnummer – og sådan skal det være. Det har været afgørende for de færdige resultater, at der siden 2013 har været en lang række planlægningsmøder med beboerne om den overordnede målsætning for udeområderne, både stormøder og møder i de nyetablerede stræde- og kvarterråd. Desuden har der været foredrag af fagfolk på feltet, bl.a. af Jan Gehl (bog: ”Livet mellem husene” om samspil mellem form og liv) og Niels Bjørn (bog: ”Arkitektur der forandrer”, hvordan ændre gamle blokbebyggelser). Men i dette indlæg vil vi forsøge at se ind i krystalkuglen: hvordan ser fremtiden ud i vores landsby, Galgebakken? Hvordan vil det være at bo her i 2023? Hvordan har udviklingen ændret det grønne og det sociale miljø? Hvordan er disse ændringer sket, så både nødvendige krav om overordnede hensyn til f.eks. klimatilpasning og biodiversitet er blevet tilgodeset samtidig med at beboernes medbestemmelse og ønsker er blevet ligeværdigt inddraget? Sidste, men ikke mindst: Hvordan er alle de mange værdifulde og nye resultater, som blev skabt i bebyggelsens første 40 år – socialt og landskabsmæssigt – blevet videreført? De to centrale spørgsmål ved forslag til ændringer: HVORFOR – HVORDAN er blevet stillet igen og igen ved disse møder. Helhedsplanens hærgen fra 2015 – 2018 var en naturkatastrofe, men den gav mulighed for at skabe et endnu mere unikt boligmiljø på Galgebakken. Nu ser vi så – i år 2023 – de tydelige fysiske forandringer. Kan vi lide dem? 24 Fællesarealerne ligner i dag et engelsk landskab. Det vrimler med frugttræer og – buske af forskellig slags og krydderurter og spiseligt ukrudt. Også de nye skurtage er blevet beplantet med grønne vækster. Fuglene elsker det og menneskene elsker det. Med den tætte beliggenhed op til Vestskoven opleves Galgebakken mere og mere som en del af skoven – af dyrene og af menneskene! Nå ja, alle legepladserne har fået borde-bænke, så de voksne kan være der med kaffe og madpakke og med mulighed for godt netværk mellem børnefamilierne. Vores legepladser er blevet opdaterede, så de er mere spændende. Det har Legepladsudvalget været med til. I 2023 er der endelig kommet en løsning på en del af transportproblemerne på Galgebakken. En servicebus, så også folk med barnevogn og rollator kan komme nemmere til Albertslund Centrums butikker, biograf og bibliotek. Er fællesskab og privatliv to modsætninger? Tendensen i 2013 kunne se ud som om fine privathaver med høje hegn var ved at tage luften ud af fællesskabet. Galgebakken blev i 1973 planlagt og indviet som et boligområde med muligheder for sociale fællesskaber. Men da samtidig mange beboere både i 2013 og i 2023 deltager i vores traditionsrige aktiviteter: fastelavn, majfest, høstfest, spisehus og meget mere, kan vi vel konkludere, at de fleste beboere vil begge dele. Med mindre man altså har løst sit transportproblem digitalt over Galgebakkens Intranet. (”Jeg skal på biblioteket i eftermiddag – er der nogen, der kan tage mig med?”) Den digitale verdens muligheder er blevet udviklet voldsomt siden 2013. Det er blevet til glæde for alle, også de ensomme og de mindre mobile beboere. Lån fra Landsbyggefonden har naturligvis ikke været nok til at klare alt dette. Men heldigvis skete der jo det, at Helle Thorning Schmidt i 2015 med nød og næppe blev genvalgt. Og omsider besluttede hun at gennemtrumfe sit gamle løfte om at gøre noget ved huslejestigningerne i det almene byggeri. I 2023 er der sat bænke op alle steder, hvor der er et godt uderum, f.eks. ved Bogloppen på Genbrugspladsen, hvor man kan sidde og se på livet på pladsen, mens man læser lidt i sin nye bog. Er der andre oplagte steder? 25 Galgebakkesang i anledning af vores 40 års jubilæum! Melodi: ” I skoven skulle være gilde” På bakken, her er gilde vi fejrer fyrre år. med mænd og kvinder, milde, vi har jo trygge kår. Her lever stærke svage trods alt i harmoni, / : Må vi få fremtids dage som rigtigt vi kan li’/ : Og børn og unge lærer hvad mødre fædre vil de løber rundt og leger familier deler bil. Og unge ældre trives i god samhørighed / : Humøret genoplives så meget få blir ked! / : Snart får vi ny facader må det gå rigtig godt, så alle bliver gladere og Galgebakken flot. Så husene bli’r tætte og sparer vort miljø / : Det vil os alle lette når varmespild må dø!/ : Ja, Galgebakken rummer stor næstekærlighed, beboernævnet summer af demokratisk glæd’ og, GB-posten maler med mange hånde ord. / : Vi skriver og vi taler, og på hinanden tror! / : Men det må ej miljøet vi sætter det i top, så kulden bliver optøet det, varmer sind og krop! Og Bakkens Horn os glæder opløfter vort humør. / :Vi synger stadig bedre og lever som vi bør! / : Det tætte og det lave er vores kendetegn, vi dyrker hver sin have som smykker vores egn. Vi danner ni kvarterer i fællesskabets ånd / : og ingen os generer men rækker venligt hånd! / : SkriBent, Neder 7-2A 26 Det var ikke tilfældigt … Interview med Majse og Bjarne (Vester 2) om hvorfor de flyttede til Galgebakken med deres børn, og hvorfor de stadig bor her. København tur-retur og flytte til Albertslund. Det var bare ikke lige min model. Jeg kendte kun Albertslund som en trøstesløs betonforstad. Det var fordi jeg var venstreorienteret og somme tider var til møder i Albertslund Centrum. Majse Jeg var 5 år, da Galgebakken blev bygget. Vi boede i et parcelhus med ligusterhæk i Elmehusene, og min far kaldte Galgebakken for ”de rødes højborg”. Men en af de gode ting ved Galgebakken er faktisk, at det ikke er en ghetto. Folk heroppe er så dejligt forskellige. Majse Jamen Albertslund er meget mere end Albertslund Centrum, forklarede jeg ham. Derfor tog jeg ham med ud til min far og mor i Elmehusene, hvor vi lånte et par cykler og cyklede rundt og så på tingene. Bagefter ville Bjarne gerne flytte til Albertslund, for han havde set Badesøen, Vestskoven, det fantastiske cykelstisysstem, og livet i nogle af boligområderne. Det endte med at vi flyttede til Kronens Kvarter. Da jeg blev voksen og giftefærdig, flyttede jeg til København, og her ville skæbnen at jeg løb ind i Bjarne, og så kom vores første søn, Rasmus. Ham så Bjarne imidlertid ikke meget til, for han havde arbejde på en institution for vanskelige børn på Amager, og der var altid meget overarbejde. Bjarne Ja, og så ringede Majse en dag til mig på arbejde og sagde: ”Ved du hvad, Rasmus er begyndt at gå!” Det fik mig til at tænke, og da jeg kom hjem, sagde Majse, at hun syntes jeg skulle finde mig et mere familievenligt arbejde. Derfor sagde jeg mit arbejde op og fik arbejde i Albertslund. Bjarne Vi var med i Børnefestugen – dug på græsset, regn og solskin, snobrødsdej på fingrene, kisteglade unger. Både Majse og mig var med i beboeraktiviteter i Kronen, både nogle af de aktiviteter der var der i forvejen, men også aktiviteter som vi selv var med til at sætte i gang. Det var nogle spændende år. Majse mente ligefrem, at vi ligeså godt kunne rykke vores teltpæle op 27 Et smut til Fårevejle Vi ringede til Albertslund for at høre om vi eventuelt kunne få vores jobs tilbage, og tænk, det kunne vi godt. Så det var jo en rigtig god ting. Der var bare desværre det mindre gode, at vi hver dag var nødt til at køre 200 km for at nå ind til arbejdet i Albertslund og hjem igen. Majse Der var så bare lige det, at Rasmus skulle til at starte i skole, og distriktsskolen havde jeg ikke den store fidus til. Desværre havde kommunen netop lavet regler, der gjorde det svært at vælge distriktsskolen fra. Derfor blev Bjarne og mig enige om, at nu havde vi haft nogle gode år i Albertslund, og nu var det måske på tide at prøve noget nyt. Ergo fandt vi nye jobs - i Fårevejle, og kom til at bo i en lille landsby der hed Starklinte. Majse Det fik vi dog også en løsning på, for kommunen havde lavet en ny ordning, ”Grøn Boliganvisning”. Ordningen gik ud på, at hvis man var ansat i kommunen og havde langt mellem hjem og arbejde, ville kommunen tilbyde en bolig i Albertslund. Det grønne bestod i, at vi sparede 100 liter benzin om ugen. Fårevejle og Starklinte var noget ganske andet end Albertslund og Kronens Kvarter. Temmelig udkantsagtigt. Det viste sig at alle vidste, hvem der boede hvor, og hvad de havde af arbejde. Men de snakkede aldrig sammen, de snakkede kun om hinanden. Derfor flyttede vi til Galgebakken. Derfor bor vi her endnu Majse Lige fra dag 1 har vi elsket Galgebakken. Jeg havde min far med ude at se på lejligheden, da vi skulle flytte ind, og efter at han mistænksomt havde kigget, spurgte han prøvende om vi ikke skulle have plankeværk op ud til stien, så vi fik lidt privatliv. Man kunne jo også sætte plankeværk op ind til naboerne, mente han. Bjarne Vores jobs var en katastrofe. I Fårevejle havde man den filosofi, at daginstitutioner var et pasningstilbud til børn, som deres mor ikke kunne klare, og derfor var der ingen grund til at lave noget særligt sammen med dem - de skulle bare passes. Da jeg foreslog på min institution, at vi lavede en slags ”børnefestuge”, blev min leder fuldstændigt paf. Aldrig hørt om! Ikke her hos os! Men det fik han ikke lov til at bestemme. Alle de forskellige mennesker så tæt på var godt – både for os voksne og for vores børn. 28 Bjarne Nej, og de grønne omgivelser er også vidunderlige. Løb en tur i Vestskoven, kælk en tur ned ad Kælkebakken, cykel ned og snak med en af dine venner i den anden ende af Galgebakken. Faktisk havde vi et sommerhus i Sverige i nogle år, og når vi så talte med de andre danskere deroppe, så sagde de: ”Nå nu er i da kommet væk fra storbyen!” Men det var vi jo ikke, vi var bare kommet op for at få nogle andre naturoplevelser og så dyrke vores gør-det-selv trang. Det kunne de ikke forstå. Galgebakkens gode rygte. Jeg har også indtryk af at dem der flytter til Galgebakken i dag, er familier med gods i. Nogle af dem er vokset op heroppe i sin tid, og de ved hvad der er at komme efter. Andre flytter hertil på grund af ------------------- Majse Men nu flytter Rasmus altså. Han har fundet sig en kæreste, og han er da også sådan en sød dreng.. Men tænk, han flytter bare ned i den anden ende af Galgebakken. Og så bor vi pludselig et menneske mindre i en stor, dyr lejlighed. Huslejen er altså bare for høj, synes jeg. Vi ved, at når folk flytter fra Galgebakken, så er det på grund af huslejen. Vi selv bliver boende, fordi ikke kan undvære Galgebakken. Majse og Bjarne havde lys i øjnene og glade stemmer, da de fortalte mig deres historie. Lars Messell 29 Strædeliv gennem 40 år - Skrænt 1 Af Marina og Kirsten beboere i Skrænt 1 gennem næsten 40 år Marina: Jeg sidder i min baghave, i skyggen under æbletræet og nyder en af de sjældne sommerdage med klar blå himmel, lidt vind og varmen, som jeg elsker. Her i Skrænt 1 føler jeg mig hjemme. Jeg har boet her med mand og børn i 38 år, fødte min yngste datter her og genfundet det fælleskab, den hjælpsomhed og den solidaritet som jeg kendte fra mit barndoms hjem i Argentina. Kirsten: I haven over for går jeg og vander blomster og følger to af børnebørnene, der leger i strædet, hvor de føler sig godt hjemme. Jeg har boet på Galgebakken fra byggeriets start. Som tilflytter fra Vendsyssel var det meget svært for mig at falde til i hovedstaden, men Galgebakken blev det sted, der gjorde, at jeg alligevel blev boende. Her oplevede jeg det gode naboskab, som jeg kendte hjemmefra, her ku´ jeg li´ at bo. Efter en periode hvor vores egne børn var flyttet hjemmefra myldrer Strædet nu igen med børn. Nye børnefamilier er flyttet ind og 30 børnene leger i strædet med deres begejstring for pladsen foran husene, luft og friheden fra biltrafikken. Sandkassen er der stadigvæk som samlingspunkt ved bænken, og strædemøderne, stræde mad-dag i Beboerhuset og stræde- gløgg til jul er aktiviteter, som har overlevet alle årene. Det samme gælder strædefrokosten, som dog har skiftet karakter og er blevet til en strædearbejdsdag med frokost. Før i tiden havde vi en strædefrokost på en lille fælles plads mellem to huse. Efter frokosten var der rundbold for børn og voksne - og grill og sang ved bål om aftenen. Strædesangbøgerne, som vi havde lavet til vores 1. maj morgensammenkomster, blev delt rundt, og her var et godt udvalg af de ”røde” sange” fra ”Bella Ciao”, ”Når jeg ser et rødt flag smælde” til ”De voksne kan også være bange”. Vores voksne børn husker og mindes specielt disse arrangementer og fællesskabsfølelsen, som de har taget med sig videre i livet. Da vi flyttede ind boede diverse politiske flamboyante venstrefløjs politikere i strædet med et kæmpe rødt flag i haven og der var to venstresocialistiske kollektiver, hvis beboere stemte dørklokker for at mobilisere beboerne til huslejeboykot. Det var også i kvindebevægelsens tid, og i Skrænt 1 tog vi dette meget alvorligt. Vi kvinder skulle ikke kun lave mad og passe børn, men vi ville også deltage i fornyelse af legepladser m.v. F.eks. var det – da man besluttede at aflukke strædet af hensyn til de små børn - kvinderne, der byggede en af strædelågerne, den såkaldte kvindelåge – ganske vist lavet under kyndig vejledning af en mand!! Vi har de første mange år haft en spiseklub, hvor vi spiste sammen en gang om ugen, 3 huse sammen, med en rotations ordning på 3 uger. Her lærte vi at lave variationer over hakket kød!!. Ind imellem blev der dog serveret helt kød, en dag blev der eksempelvis serveret kanin, på fransk manér, og ungerne syntes det smagt dejligt, indtil de spurgte om, hvad det var, de spiste… Da løb de ud for at se, om deres kaniner var i live (der var en del kaninbure i strædet), eller om de var blevet til gryderet. Kaninerne levede, men børnene spiste ikke mere den dag. Børnene var strædets børn, de gik ind og ud af de forskellige huse. De fandt hurtigt ud af, hvad man måtte hvor, og de brugte de voksnes forskelligheder på den bedst tænkelige måde. Da de skulle begynde i den lokale skole, lærte vi dem at cykle sammen og passe på hinanden, og de voksne skiftedes til 31 at køre med dem, indtil de kunne selv. Hjælpsomheden i strædet i forskellige sammenhænge har altid været stor, hvad enten det har drejet sig om børnepasning, hjælp til praktiske ting både i akutte situationer og mere generelt. F.eks en arbejdsweekend hvor man hjalp hinanden med at få malet facaderne. Personligt oplevede jeg selv stor hjælp, hvor mine børn blev bespist og sendt i skole, og der blev lavet mad til mig, den gang jeg lignede et monster fra eventyrene med en gang skoldkopper!!! (Marina) Vi har oplevet og klaret mange både glædelige og sørgelige begivenheder i strædet, runde fødseldage, bryllupper, kobberbryllupper, sølvbryllup, studenter der blev fejret. Fødsler, senest også af tvillinger!! Og desværre også sygdomme og dødsfald, de to sidste for ikke så lang tid siden. Men vi står sammen og kan regne med hinanden. Vi har venskaber, lidt på kryds og tværs og i forskellig grad, men det sikrer en mangfoldighed og en bevægelighed, som kommer alle til gode. Strædemøderne er legendariske, fra de hede diskussioner i huslejeboykottens tid, over problemer med parkeringspladsen til mere stille og rolig planlægning af fælles aktiviteter og indkøb til strædets skur med fælles grej til havearbejdet - referater fra knap 40 år dokumenterer og sætter gang i minderne. . . Vi går en tur i strædet, det ser fint ud, vi passer på det. I dag er det vores børnebørn, der leger med strædets børn. Bl.a. derfor elsker de at komme på besøg - og vi andre nyder, at børnene igen løber ind og ud af husene og skaber liv i det gode gamle stræde. Så tillykke med jubilæet Galgebakken, og tillykke til os i Skrænt 1. 32 Uddrag fra Strædereferat, Skrænt 1 den 11/11 1979 33 Pensionistliv på Galgebakken: Af Inger Wilken, tidligere formand for Galgebakkens pensionistklub blev så godt modtaget af alle i ”firkant-gården”. Min mand og jeg havde i 1964 købt en grund i Albertslund, men da der ville gå ca. 4 år før vi kunne bygge hus pga kloakering m.v. meldte vi os ind i Vridsløse Andelsboligforening (VA), med henblik på at leje et gårdhus, det blev nu ikke til noget. Hver lørdag, hele sommeren, drak vi morgenkaffe sammen i haven. Kort tid efter flyttede min søn ind med deres børn i Sten. Jeg nød at være bedstemor med børnebørn så tæt omkring mig. Min adgangsbillet til Galgebakken Årene gik og vi nåede at bo i vores hus i 4 år, så døde min mand og jeg stod alene med 3 børn. Vores lave medlemsnummer i VA kom mig nu til gode. Jeg søgte et gårdhus, og fik det. Vi fik et beboerhus Noget af det første der skete i tiden efter at vi var flyttet ind, var at vi fik bygget Beboerhuset. Da der var indvielsesfest med vin middag, sad jeg med familien på 1. sal. Dengang var der ikke pleksiglas for rækværket. Mit barnebarn Mimi der var ca. 3 år, synes, at gelænderet kunne bruges som støvleknægt. Pludselig røg den ene sko ned og landede på en ung mands tallerken med bøf og bearnaise, han blev meget vred, og jeg og min søn Niels så på hinanden ”hvem skal”, det blev mig. Jeg gik ned og undskyldte: ”Det skal aldrig ske mere”, men jeg nåede kun halvvejs op, da den anden sko kom samme vej. Heldigvis midt på bordet, hvor der ingenting stod, så jeg måtte ned igen, heldigvis tog den søde familie det denne gang sagen Der stod jeg så med 3 børn. Et gårdhus kostede dengang i 1980 10.000 kr. i indskud, og en månedlig husleje på 2.500. incl. lys og varme. Dengang betalte ”vi” lys og varme kollektivt – meget har ændret sig siden. Strædeliv i Over anno 1980 Jeg flyttede ind på Galgebakken i Over 4-4a med mine 3 børn i 1980. Mens jeg stod udenfor og ventede – i regnvejr – på at der skulle komme én og fremvise boligen, kom 3 svaner flyvende lige hen over hovedet på mig. Her bliver jeg glad for at bo, tænkte jeg. Og det holdt stik. Jeg 34 fra den humoristiske side og det endte med smil og latter. imod. Den livlige debat som foregik udenfor var helt forstummet, så jeg måtte referere hvad der var blevet sagt udenfor. Det endte med, at jeg gik derfra som formand. Børneliv dengang Mine børnebørn voksede op og havde et dejligt børneliv her på Galgebakken. Når de store børn legede forskellige boldlege hvor de løb frem og tilbage, løb de små med og troede at de var med i legen. Ligeledes når pigerne hinkede, stod de små og prøvede at hoppe på eet ben. Da mit barnebarn Anders var 3 år gik han rundt og legede i de nærmeste stræder, det var trygt og godt. Han havde en seddel med navn og adresse fæstet med en sikkerhedsnål på ryggen, så han altid blev hjulpet hjem. Men det er ikke kun børnene der har det godt på Galgebakken. Det har de ældre også. Det var jeg så i 15 år, og det har været nogle herlige år – og er det stadig – med mange gode ture samt herlige frokoster hver torsdag og Sankt Hans, jul og påske. Efter 15 år var det så heldigt at Hanna fra Øster var villig til at tage over – jeg var blevet for gammel. Hun blev vores nye formand. Det gør hun så godt, og ”vi” trives. Dog synes jeg det er ærgerligt, at der ikke er mange flere der tager imod det gode tilbud som pensionistklubben tilbyder. De lavede et spisehus En af de ting jeg nyder meget er spisehusene onsdag og fredag. Det er helt fantastisk at så mange beboere bruger tid og kræfter på at servere dejlig veltillavet mad til os andre. I ”gamle dage” da jeg flyttede ind medbragte ”man” selv tallerkner, kniv, og gafler i små kurve, og ”man” tog også selv opvasken med hjem igen. Da Pensionistklubben ikke blev nedlagt Da jeg gik på efterløn glædede jeg mig til at deltage i de ting pensionistklubben tilbød. Men så læste jeg i GalgebakkePosten, at der skulle være generalforsamling om klubben, med kun eet punkt på dagsordnen ”nedlæggelse af Galgebakkens pensionistklub”. Jeg gik derover og stod i 10 min. og ventede på formanden (vi var ca. 10-12 personer). Da formanden endelig kom og fremlagde planen om nedlæggelsen, var der ingen i ”salen” der stemte Mens livet går videre Jeg nyder at få en sludder med naboerne (det kalder jeg alle der bor her på Galgebakken), jeg nyder også alle de søde børn. Dem med masser af 35 sorte krøller og dem med gult silkehår. Jeg synes bare de vokser så hurtigt. Den ene dag får jeg lov til at holde en lille spæd, og næste uge går de selv rundt, de kan endda kravle op af trapperne, måske triller de ned igen, men slår sig aldrig (ikke særlig meget). børn. Når de er blevet gift og har fået børn søger de tilbage hertil, hvor de har haft det gode børneliv, og som mange af dem selv siger ”verdens bedste institution”. Det var lidt om mine 33 år på Galgebakken. Tillykke med Jubilæet fra ”alle os til alle jer”, som Jesper Fårekylling siger hvert år, Walt Disney sender sine tegneserieshows. Nu er mine børnebørn voksne, og er flyttet fra Galgebakken. Men måske en dag kommer de tilbage hertil. Jeg har set det for mange af naboernes 36 Galgebakken ER et pragtfuldt sted Da jeg flyttede ind på Galgebakken i 1988, havde jeg bestemt ikke planer om at blive her ret længe. Sikke en omgang hippi fis. Alle var meget sociale og gik op i at sortere deres affald, holde høns og spise sammen. Og det var som om alle kendte alle. En ny og anderledes farlig verden for mig. 1) at jeg bor i Galgebakkens bedste stræde 2) har verdens bedste naboer, der er blevet til mine rigtige gode venner. Vi spiser tit sammen , hygger os og spiller brætspil osv. 3) bor 2 minutter fra vestskoven Jeg startede i Neder 10, hvor jeg havde virkelig søde naboer. Men det var en rævegrav/tarm jeg boede i så lysten til mere lys fik mig til at flytte til en træbarak (D). Mine naboer der var unge og festlige (læs larmende). Så drev lysten til et separat soveværelse og roligere omgivelser mig over i en A2ér. 4) bor tæt på købmanden, vaskeri, genbrugen og bussen. Af mange grunde bor jeg her endnu. Men de væsentligste er : Galgebakken ER et pragtfuldt sted at bo og nu er jeg selv blevet en hippi der går op i affaldssortering og socialt samvær, samt alt det andet Galgebakken har at byde på. Tillykke fra Lysette Øster 5) at jeg har ALT hvad jeg har brug for her i mit smørhul 6) at jeg nu selv føler på egen krop hvordan det er at kende "alle" på Galgebakken. http://vimeo.com/6639034 - dette er et link til en hyggelig lille video om Albertslunds tilblivelse. Når man er 11 minutter inde i videoen kommer der ½ minut med Galgebakken. Lysette Hansen, Øster 6-1 A 37 Drøm og virkelighed December 2003 Jeg havde stemt mit sind efter det, at jeg skulle holde jul hos min søster i Watford, en by nordvest for London, England. På det tidspunkt havde jeg boet i min VA-lejlighed i tre år, og faktisk var jeg noget overrasket over, at der var gået mere end det halve år, jeg oprindelig havde tænkt mig at bo der, før jeg med mit relativt lave medlemsnummer ville søge mod Galgebakken. Nu var der imidlertid sket det, at jeg af en medarbejder i VA-huset var blevet opfordret til at revidere mine planer, for ”Galgebakken er umulig at komme ind i med de præferencer du har. Der er ikke mange C3’ere, og dem, der er, flytter der andre beboere fra afdelingen ind i.” Lidt slukøret var jeg gået med til at lade drømmen fare og havde lagt billet ind på en anden løsning. Galgebakken var strøget og ”et mere realistisk” boligønske noteret. Så var det altså, at der i midten af december 2003 dumpede et brev fra VAs administration ind gennem brevsprækken. Det var et tilbud om en C3’er i Galgebakken. ”Nå, tænkte jeg. For det første er du jo strøget som liebhaver til tilbuddet, og, for det andet, er du nummer 6 af dem, tilbuddet er sendt til, så never mind.” Jeg tænkte også, at jeg nok, rent formelt, burde reagere på skrivelsen, for jeg havde heller ikke lyst til at falde ud af listen. Derfor tog jeg røret en time inden deadline og ringede til VA. ”Hej, jeg hedder Holger og har det og det nummer i VA. Jeg har fået tilbud om et rækkehus i Galgebakken. Jeg ved godt, at det er umuligt at komme ind der, så jeg vil bare kvittere for modtagelsen.” ”Ja, lad mig se,” sagde den venlige kvindestemme i den anden ende. ”Vil det sige, at du ikke er interesseret i tilbuddet?” Jeg begyndte at forklare alt muligt om det, læseren allerede er indviet i, og afsluttede med at sige, at jeg da ville vise min aktive interesse. ”Lad mig lige høre,” sagde den venlige kvindestemme, en anelse mere bestemt, ”er du interesseret i tilbuddet eller ikke?” ”Altså, det har længe været min drøm at bo i Galgebakken, men I har selv sagt, at jeg ikke kunne regne med noget der.” ”Kan du give mig et entydigt svar: Er du interesseret i tilbuddet eller er du ikke interesseret i tilbuddet”, lød det insisterende - med en snært af ”dummernik!” (implicit, forstås). 38 ”Øh, jo da, det er jeg vel. Nej, jeg må nok svare klart, at jeg er meget interesseret i tilbuddet.” ”Tak! Så noterer jeg det her, og så må du have en god jul!” ”Selv tak, og, og, i lige måde,” stammede jeg og blev siddende med telefonen i hånden, indtil den ved sin bip-bip-bip-lyd kaldte mig tilbage fra den alternative bevidsthedstilstand, samtalen havde forsat mig i. Dagen efter dumpede endnu et brev fra VA ind gennem brevsprækken. Denne gang var det en lejekontrakt til underskrift! Der var også tegninger over rækkehuset. To dage senere var jeg i Watford. Jeg havde interessant læsestof med, men af en eller anden grund kunne jeg kun koncentrere mig om tegningerne over min C3’er. Julen 2003 i Watford blev en drømmejul. Holger, Torv 1, 10A 39 Galgebakkens grønne miljø – de første 25 år - I 1973 blev Galgebakken bygget som en lille landsby der skulle have lov at være sin egen. Byen blev bygget på den bakke, hvor herredets galge stod i gamle dage og blev brugt til at hænge forbrydere, og det var derfor ganske naturligt at landsbyen fik det makabre navn Galgebakken. Fra Galgebakken kunne man kigge ned på en anden ny landsby. Landsbyen hed Hyldespjældet, og i Galgebakken kaldte man dem der boede dernede for ”underhylerne”, fordi de jo boede neden for bakken. Nede i Hyldespjældet kaldte man dem der boede oppe på Galgebakken for ”galebakkerne”, og det gjorde man fordi beboerne på bakken var halvstuderede røvere som havde været med i ungdomsoprøret i 1968. Gale eller ej, fandt Galgebakkens beboere i løbet af få år ud af at de var ”galgebakkere”, og derfor præsenterede de sig på den måde når de talte med fremmede. stisk fremmedord, og de så ingen grund til at sætte det grønne miljø på dagsordenen, hverken på Galgebakken eller i kommunalbestyrelsen. Galsindet hos galgebakkerne bestod i at de altid brokkede sig, når de syntes at nogen lagde sten i vejen for opfyldelsen af deres drøm. Derfor kunne ingen være sikker på, hvornår de brugte demokratiet til at beslutte underlige ting. Deres demokrati bestod i at de mødtes med jævne mellemrum til beboermøder og tog beslutninger om alt, som man anså for væsentligt. Når man kigger tilbage på de første 20-25 år af Galgebakkens historie, kan man se at beboermøderne tog en række beslutninger som også kom til at betyde noget for det GRØNNE miljø, selvom møderne blot handlede om BOmiljøet og huslejeboycot for at få en husleje der var til at leve med. De gale galgebakkere I 1973 havde galgebakkerne ikke fokus på det grønne miljø – de havde fokus på BOmiljøet. De var flyttet herop for at få opfyldt en drøm om at bo et sted, hvor man kom hinanden ved. For dem var profetier om at kloden ville blive ubeboelig, hvis ingen gjorde noget, ævle-bævle som politikerne skulle tage sig af på Christiansborg. For dem var CO2 et my- Her er den grønne historie om disse første år, og det er ganske vist i følge Benny Klausen, som har fortalt mig historien (1). Lars Messell: GALGEBAKKENS MILJØHISTORIE – DE FØRSTE 20-25 ÅR 40 Mulighedernes paradis Galgebakkens første beboeres flyttede hertil i 1973, fordi nogen havde skrevet ”Hvidbogen om Galgebakken”(2). I denne hvidbog fortalte bygherren og boligselskabet at man på Galgebakken kunne have både privatliv og være med i et fællesskab. Fusentasternes nederlag Men på Galgebakken var der, viste det sig, to grupperinger. Den ene gruppe ville have reglementer og bestemmelser om alting – det var regelrytterne. Den anden gruppe betragtede disse ting som det rene djævelskab – det var fusentasterne. Da de første 20 år var gået, måtte fusentasterne se i øjnene at regelrytterne havde fået gennemført deres politik, for på beboermøderne diskuterede man ikke længere om der skulle være et husordensreglement eller et husdyrsreglement, nej man diskuterede hvor der skulle sættes komma i reglementet. Efter at være flyttet ind, opdagede de at hvidbogen blot havde beskrevet muligheder! De var nødt til selv som nyindflyttere at finde ud af hvad de skulle stille op med disse muligheder. Det stod faktisk på sidste side i Hvidbogen: Arkitekterne har afleveret en boligbebyggelse, som de tror bliver bedre og smukkere af, at den tages i brug, og at der bygges videre på den. Boligforeningen har gjort op med sig selv, at vedligeholdelsesproblemer og lignende ikke skal stå hindrende i vejen for beboernes udfoldelse og præg af egen bolig. Tilbage bliver, om den ene beboer vil lade den anden komme i gang. Om de sammen eller hver for sig kan indrette sig i de frie rammer, der er lagt. Om de kan og vil respektere hinanden og hinandens miljø. Om trangen til ”pænhed” – trods alle planlæggernes bestræbelser – vil virke bremsende på denne udvikling hen imod en ny opfattelse af kvalitet i boligmiljøet. Der var nogen på Galgebakken som ikke brød sig om de mange reglementer, fordi det ødelagde bynaturen, men heldigvis betød de omfattende reglementer at de fleste hundeejere samlede deres hundelort op efter sig. Kampen om reglementer satte sig fx spor i revyer på Galgebakken Det sang de en sang om i Galgebakkens Revy 2009, som du kan læse i en anden artikel i dette blad.. Helt galt gik det dog ikke med bynaturen (3), for på et beboermøde i 1976 stemte galgebakkerne enstemmigt ja til at de grønne områder skulle vedligeholdes økologisk. De stemte ja for at få et BOmiljø der var i Lars Messell: GALGEBAKKENS MILJØHISTORIE – DE FØRSTE 20-25 ÅR 41 pagt med naturen. Og i årene derefter besluttede de på beboermøder, at der ikke skulle bruges pesticider i byen, at fællesarealerne først måtte plæneklippes, når mælkebøtterne var afblomstret, og at driften helt skulle holde fingrene fra de grønne områder i stræderne. galgebakkere som bor ved siden af hinanden forhandler sig frem til en reglementeret løsning af problemer. Og så fik Benny elmåler Det var ikke lige beslutninger som huede boligselskabet og driften, men beboermødet havde jo talt! Hanekylling til middag Regelrytterne havde heller ikke helt fået has på hønsene. Det var kun blevet til en bestemmelse i husdyrsreglementet om at man ikke måtte have haner i sin hønsegård, fordi de galede så umanerligt hver morgen når solen stod op. Men min gode ven, anarkisten Benny, havde på trods af reglementet anskaffet sig en hane til sine fritgående høns. Han halshuggede den først, da han en sen aftentime hjemme i sin stue hørte et brølende hanegal, som ikke kom fra hans eget hønsehus. Han lukkede vinduet op for at høre, hvor galet kom, og lydtrykket fortalte ham tydeligt at det kom fra naboens åbentstående vindue. Naboen havde nemlig nederdrægtigt optaget hanegalet fra Bennys hane på bånd, og nu afspillede han båndet for fuld udblæsning for åbent vindue, så Benny kunne høre, hvor skrækkeligt det lød. Dette er et eksempel på, hvordan Med elektriciteten gik det imidlertid ikke så godt. Ikke i første omgang i hvert fald. Benny havde fx en 300 liter fryser stående i sit haveskur som brugte en frygtelig masse strøm, men det tænkte han ikke på, for fryseren var jo god at have til når han en dag slagtede en af sine geder, og strømmen blev jo betalt på Galgebakkens fællesregning. Først da regeringen i 1995 besluttede sig for at alle familier i landet skulle have en el-måler og betale privat for den strøm de brugte (og Benny fik en elmåler), kørte han sin fryser på Lars Messell: GALGEBAKKENS MILJØHISTORIE – DE FØRSTE 20-25 ÅR 42 Tagrenovering og uldsokker og skimmelsvampe Med varmen var det imidlertid så heldigt at det allerede i løbet af 80’erne viste sig at tagene i Galgebakkens huse var utætte og dårligt isolerede, så det blev udnævnt til at være en byggefejl som byen kunne få et billigt lån til at udbedre, og det betød at varmeregningen blev billigere, selvom mange af husene stadig var fodkolde og der var gode vækstbetingelser for skimmelsvampe i væggene. Genbrugsgården. Den var pludselig blevet for dyr i drift. … og de gamle fik lys Udendørsbelysningen blev en elektricitetssag for sig. Et år på et beboermøde vedtog man nemlig på forslag fra Benny at lysene skulle være slukket 14 dage omkring Sankt Hans aften, så man kunne nyde natten, og den beslutning blev først omgjort på et beboermøde ved årtusindskiftet efter at formanden fra Galgebakkens Pensionistforening havde fremført at det var meget vanskeligt for ældre mennesker med svækket mørkesyn at finde vej, når lyset var slukket. Beboermøderne: Ja til lavthængende frugter Men lad os komme videre til de sidste 15-20 år af Galgebakkens grønne miljøhistorie. De første 20-25 år handlede om det, som Benny kalder at ”plukke de lavthængende frugter” på miljøområdet, dvs. gennemføre miljøting som ikke spillede den store rolle i galgebakkernes hverdag. Genbrug blev gjort politisk korrekt Miljømæssigt kom elmålerne således til at betyde meget, og det gjorde det også at byen havde bygget en Genbrugsgård hvor man kunne aflevere sin udtjente fryser og være sikker på at den freon der var i fryseskabet ikke blev sluppet ud i atmosfæren. Kilder: (1) Interview med Benny Klausen Man oprettede også en tøjcafé. (2) Vridsløselille Andelsboligforening: Galgebakkens Hvidbog (1973) (3) Jørgen Vesterholt: Galgebakken 1973-1983 – en bebyggelse og dens friarealer gennem 10 år, Landskab nr. 7, 1983. Lars Messell: GALGEBAKKENS MILJØHISTORIE – DE FØRSTE 20-25 ÅR 43 En time i haven med Kim Under denne fristende overskrift kunne fire heldige beboere i 2001 vinde et besøg med råd og vejledning i deres lille privathave fra vores gode gartner Kim – som heldigvis stadig er ansat her. hendes, for det var kun kvinder, der meldte sig til ”konkurrencen”, hvor jeg med lukkede øjne udtrak den heldige og bagefter skrev om månedens besøg i Galgebakkeposten. Kim har gennem årene jævnligt skrevet i Galgebakkeposten om sit og de øvrige gartneres arbejde på Galgebakken. Hvad bliver der plantet eller fjernet og hvorfor. Jeg skrev dengang i 2001, at ”Det betyder utrolig meget for Galgebakken, at vi har en gartner, som får ideer, prøver dem af og fortæller om dem. Og hans egen glæde over sit arbejde smitter af: Vi får lyst til at gøre mere ved vores stræder og ved privathaverne”. Med Kim i haven Nogle gennemgående råd fra Kim handlede om beskæring af træer, som var blevet for høje til de små haver og som kom til at skygge hos én selv og hos naboen. Udover højden skulle træerne også tyndes ud over et par år, så de stadig voksede harmonisk og ikke blev voldbeskårede på én gang. F.eks. det store æbletræ: topskud og flere grene skæres tilbage omkring Sankt Hans, så træet bruger al sin saft og kraft på frugtdannelse, altså på at få mange æbler i vækst. Hvis man venter til efteråret, går meget af træets energi med at sætte nye topskud. De her privathaver ser meget forskellige ud. Det er forskelligt, hvad vi har tid, lyst og energi til – og ikke mindst hvad vi ved om indretning af den lille have i forhold til lys, skygge, jordbundsforhold og egnede planter. Kim foreslog terrasse og brede bede til stauder og små buske, fordi han syntes, de mindste haver egentlig var for små til at have græsplæne i. Ideen Jeg fik dengang den idé at kontakte vores driftsleder, som sagde god for, at Kim måtte afsætte en time om måneden i fire måneder til at besøge en udvalgt beboer i hendes have. Ja, En af vinderne sukkede over sin græsplæne, som på 4 år var sunket 20 cm. Kim fortalte, at den høje grundvandstand er årsag til fugtighed og jord der synker flere steder på 44 Galgebakken. Hvis man ønsker at have græsplæne, kan man i april og maj friske den op med ”topdressing”, en blanding af grus og kompost, som rives ud over græsset. Bagefter et lag supermuld (som vi af og til kan hente på kompostpladsen) og så til sidst et nyt lag græsfrø. Hvordan dette håndteres af driften ved jeg ikke, men husk, at der i vildnisset kan gemme sig en smuk klatrerose eller andet spændende, inden det hele smides på kompostpladsen. En naturhave med plads til et pindsvin og med buske, som både sommerfugle og fugle bliver tiltrukket af, er ikke et vildnis, hvis man holder væksterne i ave. Det er i øvrigt en god idé og fuldstændig tilladt at gå en tur rundt i stræderne og blive inspireret. Der gemmer sig mange muligheder for at være kreativ! Da jeg besøgte den allerførste vinder, var der en plakat på strædets opslagstavle som fortalte, at strædet var blevet kåret som Galgebakkens smukkeste. (Over 10!). En af begrundelserne havde været, at strædet havde bevaret mange af de oprindelige klatrehortensiaer. Prøv lige at tælle i dit eget stræde: hvor mange har I tilbage? Nye ideer Jeg ved, at mange dengang var kede af, at de ikke nåede at få besøg af Kim. Måske kan vi få arrangeret en aften i beboerhuset med Kim som fortæller om Galgebakkens haver og sine mange erfaringer og med mulighed for at spørge ham om dit og dat. Når haven er et vildnis To af vinderne var flyttet ind i haver, der var meget forsømte med meget knoldede og tilgroede haver med masser af ukrudt, vildtvoksende buske og træer både for og bag. I Husordensreglementet står der, at: En anden idé kunne være at invitere til ”åbne haver”, som kunne inspirere os andre og gøre os klogere. Dette har været prøvet før. ved fraflytning må udearealerne ikke ryddes for græs, planter og fliser eller have karakter af vildnis. Havens og boligens udeområder skal være umiddelbart anvendelige”…”Vildnis betyder, at haven ikke er blevet passet, men henligger som en tæt bevoksning af planter, der gror vildt. Endelig kunne vi måske gentage konkurrencen ”En time i haven med Kim”. Hvis han må og har lyst! Susanne, Vester 2-14. 45 46 47 POUL EVALD HAR SKREVET EN ARTIKEL OM GALGEBAKKENS BYNATUR. UNDERVEJS KOMMER HAN IND PÅ LIDT AF HVERT. -------------------------------------------------------------------------------------- Bynatur på Galgebakken Der var engang en strædestruktur I 1982 da jeg flyttede herop, var meget anderledes. Strædestrukturen eksisterede. Den bestod i, at folk holdt strædemøder i de ca. 90 stræder og sendt en repræsentant til det såkaldte stræderåd, som formelt var øverste myndighed i det lokale beboerdemokrati. Strukturen var inspireret at rådssocialismen, som den eksisterede i korte glimt i forbindelse med den russiske revolution og i perioder i Tyskland og Italien. Strædestrukturen var ineffektiv, påtaget og ikke særlig hyggelig, men meget politisk korrekt. Ved siden af havde vi en beboermødestruktur, som efterhånden vandt over. Strædestrukturen uddøde lige så stille. De sidste svage efterklange efter den var ting som kvartersmøder, der nu vist ikke afholdes mere. Poul Evald: BYNATUR 48 Selvgjort var velgjort Tiderne var til at man gjorde tingene spontant, gjorde dem selv. Da jeg fældede et træ ved gavlen, der var blevet for voldsomt fik jeg fx skældud af en af bestemmerne, Poul Reynolds. Det var også der midt i 80erne, at det greb om sig med at hjemmekompostering. Min første Kompostbunke lavede jeg på den bare jord, hvilkEt jeg fik skældud for af Benny Klausen. Berettiget nok. Dengang var rotter i Galgebakken ikke opfundet endnu. sådan, at man kunne være social og dyrke fællesskabet, når det var det man ville, og være sig selv, når der var behov for det. Ovre i Skrænt havde min familie en puddelhund, der hed Krølle, og som nogen måske husker. Dengang som nu havde man hunde og katte i Galgebakken. Stemningen omkring husdyr var endnu ikke blevet så hysterisk, som den er nu. Pendulet har svinget fra det lidt for anarkistiske til det overdrevent bureaukratiske, hvor enhver grenafsavning helst skal drøftes i GAB, eller i hvert fald i Grønt Udvalg, inden man foretager sig noget Nu svinger pendulet tilbage igen og så fremdeles. Noget skal tiden jo gå med. Der stod en kamp mellem det kollektive og det individuelle, der af mange helt fejlagtigt blev tolket som en modsætning mellem venstre- og højreorienteret. Behøver jeg at sige, hvad man helst skulle bekende sig til. Men jeg har altid været venstreorienteret – og individualistisk orienteret, når det gjaldt løsning af opgaver. Man får altså mere fra hånden, når man ikke først skal blive enig med hele hønsegården, før man kan foretage sig noget. Min hund hed Krølle Bortset fra det, så var Galgebakken et dejligt sted for børnefamilier. Børnene nød de frie omgivelser og det grønne miljø, mine egne inklusive. Man kan sige, at Galgebakken var – og er – så grim, at kun en arkitekt kan elske den. Men bomiljøet er godt. Det har altid været Poul Evald: BYNATUR 49 Naturen var og er mit hjertebarn Naturen har jeg altid brændt for, og efter at have arbejdet med den i mange år ved jeg ikke så lidt om den. Min kongstanke, som nok skal blive realiseret, er at naturbevarelse og biodiversitet skal være en del af agendaarbejdet. Det agendaarbejde, der også optager mig meget. For mange år siden, da jeg skulle vælge studieretning, stod valget mellem noget samfundsfag og biologi. Jeg valgte det sidste, fordi jeg har brændt for naturen siden jeg var purk. Men det er gået lidt frem og tilbage. Det var spændende at være aktiv på venstrefløjen og i boligkampen den gang i 1970erene og 1980erne og senere. Men det kan ikke slå naturen. Trods den kluntede regering, er der en stigende forståelse for, at tingene skal løses i fællesskab. Ny liberalismens markedsfilosofi har ikke mere substans end luften i mine døtres pruttepuder dengang i 1980erne og 1990erne. Det er komisk, når man skal prissætte et smil eller en god vittighed. Strengt taget kan man ikke prissætte sin egen død, da prissætningen forudsætter muligheden for efterfølgende konsum af et eller andet. Misforstå mig ikke. Jeg har skam læst Karl Marx’ kapitalen, den hele, lige som jeg har læst Biblen. Begge steder står der mange rigtige og fornuftige ting, som skal forstås og tilegnes. Markedet er elendigt til at indregne omkostninger for natur og miljø. Markedsliberalismen har det med at undergrave sit eget grundlag. Hvis naturgrundlaget for produktionen og vores liv ødelægges, så kan det egentlig være ret ligegyldigt med markedsværdien af et eller andet. Poul Evald: BYNATUR 50 Karl Marx og Landsbyggefonden Det var noget senere, i den forrige, borgerlige regerings første år, at nogen prøvede at komme igennem med, at beboerne i Galgebakken skulle kunne købe deres lejligheder som ejerboliger. Det var den sidste store politiske konfrontation på Bakken. De glade nyliberalister tabte – heldigvis. Galgebakkens sjæl er stadig frihed i fællesskab. altså også, fordi de var ansvarlige for Galgebakken i sidste ende. Desuden skulle man vise sig ansvarlige og tænke på, hvad Landsbyggefonden ville mene om vores ansvarlighed, når vi skulle søge om lov til at låne vores egne penge i Landsbyggefonden. Budgetbeskæringerne på især henlæggelser, som Galgebakken havde vedtaget, var på få millioner, og ikke noget, der havde nogen som helst betydning for Galgebakkens økonomi på lidt længere sigt. Det blev en principsag, der splittede Galgebakken, den sidste af slagsen. Jeg lavede nogle fede alliancer hen over midten, da jeg kritiserede denne manglende respekt for vores beboerdemokrati. Den sidste større politiske konfrontation i Galgebakken var dengang VAbestyrelsen underkendte budgettiltag vedtaget af beboermødet og ved urafstemning. Begrundelsen var den henrivende, at vi var uansvarlige, og at det godt nok var beboermødet, der bestemte, men bestyrelsen gjorde det På vej til stort beboermøde om salg af Galgebakken Poul Evald: BYNATUR 51 Tilbage til naturen Men tilbage til naturen. Der er en voksende bevidsthed om, at vi skal redde så meget af klodens biodiversitet og natur som muligt, inden det er for sent. De elektroniske medier har hjulpet os på vej. Mange professionelle og amatører bidrager til at få hold på, hvad vi har. Det er den første forudsætning for at kunne handle konstruktivt. Dronningeriget er håndhævelsen af natur- og miljølovgivningen det rene wild west i flere jyske venstrekommuner. Albertslund er et dydsmønster. Måske har jeg bidraget lidt til det. Jeg kan hoppe rundt på tungen og kende de fleste vilde danske planter og mange fugle og svampe. Med insekterne kniber det lidt. Der har vi 15-20 tusinde arter, som vi først så småt er ved at få styr på nu. Vi regner med ca. 30 000 forskellige arter af dyr, planter og svampe. Af blomsterplanter har vi ca. 1500. – I et større og mere varieret land som Sydafrika har de 25.000 arter af bare blomsterplanter. Hvad der gemmer sig i klodens regnskove, så længe de er der, tør jeg slet ikke tænke på. Jeg kan hoppe rundt på tungen og kende de fleste vilde danske planter og mange fugle og svampe. Med insekterne kniber det lidt. På www.fugleognatur.dk, hvor undertegnede bruger en del, undertiden for meget, af sin fritid, kan du faktisk se en liste på mere end 400 arter dyr og planter, registreret i Galgebakken, og 1300-1400 for hele Albertslund, hvor der også kan genereres artslister for mere end 30 områder i kommunen. Aldrig før har bevidstheden om at sikre naturværdierne været så høj, og aldrig før har det stået så skralt til med dem. I ved, hvad der sker ude i verden. Her i Betalingsringen røg og regeringen, især SF, blev til grin. En skam! Jeg var ved sammen med andre at køre en grundig og seriøs kampagne op omkring den. Spildte kræfter p.g.a. af den latterlige, amatøragtige regering. Har de intet lært af historien: få de væsentlige ting gennemført de første 100 dage, gem det populære til senere, når valget nærmer sig. Poul Evald: BYNATUR 52 Hvordan får vi mere natur i Galgebakken? andre endnu større tåbeligheder, det skal man ikke tage sig så meget af, det er kun et overfladefænomen. Og samlet set er nødvendigheden af at søge fælles demokratiske løsninger på fælles problemer her og ude i verden blevet endnu mere udtalt. Jeg er socialist, som jeg har været det så langt tilbage jeg kan huske. Der er et mundheld, der taler om ulve i fåreklæder. For Liberal Alliances vedkommende må man tale om får i ulveklæder. Joakim B. Olsen er morsommere end Emil Fra Lönneberg, når han hudfletter FattigCarina og Dovne Robert. Men det han siger hænger ikke sammen. Problemet er ikke at producere løs til et overfladisk marked, problemet er at producere fornuftigt og bæredygtigt. Hvor herligt med et lyslevende eksempel på utroværdig tegneserieliberalisme, som man kan forstå og forholde sig til. Der er mange måder, Men dyrene opfatter en betonbebyggelse som et klippe- og bjerglandskab. Bl.a. hører skimmelflagermusen, som er almindelig i Galgebakken, oprindeligt hjemme i bjergegne, men befinder sig fint her. Det er bare et eksempel. Prøv at se Galgebakken fra dyrenes og planternes side, så finder vi konstruktive løsninger. Det ser både mørkt og lyst ud. Mørkt fordi det spidser til omkring natur og miljø og vores livsbetingelser, lyst fordi bevidstheden om nødvendigheden af fælles handling er stigende. At det lige nu er politisk korrekt at sige, at vi skal købe flere dimsedutter for at øge beskæftigelsen, og Jeg er nok lidt yderliggående på nogle områder, især natur og miljø, men når man bor i Albertslund, lægger folk ikke så meget mærke til det. God vind frem til næste jubilæum og derefter. Poul Evald Poul Evald: BYNATUR 53 Bogloppen på Genbrugsgården Jeg startede med at komme på Genbrugsgården kort efter at jeg flyttede til Galgebakken i 2003, nu kunne jeg nærmest heller ikke undgå det, da jeg bare skulle træde 3 skridt ud af døren for at være der (jeg boede i Øster 9). Som at række Fanden en lillefinger Kort efter blev jeg også en del af Genbrugsgruppen fordi jeg kom med forslag. Et af mine konstruktive forslag gik ud på at ”nogen” skulle rydde op i bøgerne, der på det tidspunkt stod tilfældigt på reoler, gulv mv. uden nogen form for orden. Med sådan en rodebutik var det jo klart, at beboerne bare afleverede bøger, og aldrig kunne finde ud af, om der var bøger som var værd at tage med hjemme fra Genbrugsgårdens gratis bogbutik. Og det blev så mig, der blev betroet at bringe orden i bøgerne. Jeg smed bøger ud Jeg satte bøgerne i alfabetisk orden efter forfatter ligesom på biblioteket (de skønlitterære værker) og efter emne (faglitterære bøger). Desuden fik børnebøgerne deres egen reol. der tilfældigvis kom en beboer forbi som havde lyst til at tage hendes roman med hjem. Resten af bøgerne fik husrum Da der på et tidspunkt ikke kunne være flere bogreoler i lokalet, fordi nogen af de andre i Genbrugsgruppen sjovt nok syntes at der skulle være plads til andre ting, begyndte Det gav den umiddelbare fordel, at jeg kunne smide 9 eksemplarer af en bestemt af Marilyn Frenchs romaner ud, fordi 1 eksemplar var nok, hvis 54 jeg at bygge opad, hvilket viste sig at ikke være nogen god idé: folk kunne ikke nå bøgerne, eller jeg fik dem i hovedet når jeg ville sortere dem. De bøger som kun står en kort tid i Bogloppen, fordi folk tager dem med hjem, er: Halvgamle bestseller-forfattere Larsson, Marklund, Guillou, Dan Brown, Nesboe, Arne Dahl, Adler-Olsen, Follett Klassikere - Dickens, Hemingway, Pontoppidan, Dostojevsky Bøger som jeg ikke troede nogen nogensinde ville interessere sig for fx Det Bedstes forkortede romaner, Ron Hubbards Dianetik Heldigvis fik Genbrugsgruppen den glimrende tanke at der skulle ansøges om penge hos GAB til en skurvogn til indretning af en bogloppe, hvor jeg kunne sysle i fred med mine bøger. Vi fik pengene, og så gik vi i Ikea og købte nogle af de gode gamle stigereoler, skurvognen kom, reolerne kom op, og jeg flyttede bøgerne - og perioden falder mærkeligt nok også sammen med, at jeg havde ondt i ryggen. Og så er der jo også: Stalins samlede værker Chaplin: Mit liv Edgar Allan Poe: Samlede fortællinger: ”The Moustache Growers Guide” Efter sigende vil nogen male et gavlmaleri på bogloppe-skurvognen, men det er muligvis en vandrehistorie, nu må vi se. Bogloppens bestsellere Nå, når man igennem ti år har sorteret folks bøger, lægger man mærke til nogle trends i, hvilke bøger der kommer ind og hvad folk går med igen. Der er passeret en ufattelig mængde psykologisk-pædagogiskpolitisk litteratur fra 60-70´erne igennem + massevis af leksika (nogen røg direkte i containeren sammen med Marylin French). Ja jeg kan jo skrive mangt og meget om bogloppen, men der skal også være plads til noget andet i bladet, så jeg slutter med Groucho Marx: Jeg finder TV meget lærerigt. Hver gang nogen tænder for apparatet, går jeg ind i et andet værelse og læser en bog. Kasper Smith bogorm 55 Galgebakkens grønne miljø - de sidste 15 år - I 1990’erne nærmer vi os imidlertid årtusindskiftet, og globalt udvikler man en Agenda 21 strategi som går ud på at også byer og kommuner og landsbyer og familier og det enkelte menneske kan gøre noget for det GRØNNE miljø. På Galgebakken betød det at der blev Agendagruppen på banen Galgebakkens Agendagruppe blev oprettet en lokal Agendagruppe (1). oprettet i 1996. Oplysningerne om de Med det resultat at Galgebakken i første år af Agendagruppens virke er 2013 med sin Agendagruppe som lidet fyldestgørende, men i år 2000 faneholder passer bedre på miljøet fik boligselskabet Agenda Center end førhen. Albertslund til at undersøge, hvor godt det gik med det lokale miljøarStatistisk set bejde i selskabets boligafdelinger. Tallene taler for sig selv (2): Her fik miljøarbejdet på GalgeVandforbrug bakken følgende skudsmål (3): liter pr. person pr. døgn 1995 2012 Miljøarbejdet har med vekslende styrke stået på siden slutningen af 80’erne. De aktive føler, at der er alt for få engagerede … 156 110 El-forbrug kWh pr. person pr.år 1995 2012 Det virker paradoksalt, at de engagerede føler, at der er et lavt engagement i afdelingen, da netop Galgebakken er kendetegnet ved, at relativt mange beboere er engagerede – også i miljø. 1.309 1.033 Varmeforbrug MWh pr. 100 m2 bolig 1995 2012 26,8 17,6 Lars Messell: GALGEBAKKENS MILJØHISTORIE – DE SIDSTE 15 ÅR 56 Hvordan det er gået med miljøet i året der gik Hvilke hovedarbejdsopgaver Agendagruppen vil arbejde med i det kommende år Højt at flyve – dybt at falde I 2001 søgte Agendagruppen bevilling fra Den Grønne Jobpulje i Miljøministeriet til at ansætte en miljømedarbejder. Han skulle hjælpe gruppen med det lokale miljøarbejde. Og vi fik bevillingen. Beboer der ta’r sig en lur Gruppen fik ansat en kvindelig miljøarbejder, som hed Yvonne. Hun blev gruppens sappringspartner: I årene siden da har Agendagruppen fået stor opbakning i sit arbejde, og Agendagruppens indsats har – tror vi selv – været med til at beboere og drift gjorde noget ved det grønne miljø på Galgebakken. Indsamlede ekstern miljøfaglig viden til brug i gruppen Undersøgte, hvad beboerne gjorde ved miljøet i dagligdagen, og hvad de havde lyst til at gøre mere Skrev om miljøspørgsmål i GalgebakkePosten Udarbejdede projektforslag for lokale miljøtiltag Styrkede samarbejdet med Agendagruppens samarbejdspartnere Opbakning på beboermøder Agendagruppens rolle har siden 1999 været at foreslå en årlig lokal agendaplan på beboermødet. Disse lokale agendaplaner er alle år blevet vedtaget mere eller mindre enstemmigt af de fremmødte galgebakkere. Hun kom til at bidrage til det lokale miljøarbejde i en række projekter som har betydning for miljøet på Galgebakken den dag i dag: Planerne har indeholdt oplysninger om Målsætningerne i Agendaarbejdet Hvad Agendagruppen har arbejdet med i året der gik Lars Messell: GALGEBAKKENS MILJØHISTORIE – DE SIDSTE 15 ÅR 57 Anskaffelse af kompostbeholdere og hvordan man kan passe dem Dimensionering af Galgebakkens nye vaskeri med en interviewundersøgelse blandt vaskeribrugere Indsamling af viden om, hvorfor vi bruger så meget elektricitet som vi gør Vandsparekampagne der ikke virkede Vejledning i affaldssortering i Galgebakkens nye affaldsøer og meget meget mere Knud vejede 50-80 kg Agendagruppen havde hvert år gået rundt og talt reklamer nej tak skilte på Galgebakken, og det fortsatte gruppen med, selvom miljøarbejderen havde forladt os. Siden 2007 tydede tælleallene på at Galgebakken kunne vigte sig af at have Albertslund-rekord i nej-takkere, men efter de nye postkasser i 2012 er rekorden forsvundet. Miljøministeriets bevilling udløb med udgangen af 2002, og så måtte Agendagruppen finde anden finansiering af en lønnet arbejdskraft i miljøarbejdet. Derfor forelagde gruppen på budgetbeboermødet i efteråret 2002 et forslag om at miljømedarbejderens løn i 2003 skulle betales med huslejekroner. Og tænk! Beboermødet sagde nej. Der var kun et lille flertal på mødet for et nej, men det kan man jo ikke bruge til noget. Undervejs i de årlige optællinger kunne en beboer som hed Knud, fortælle at han faktisk havde sagt jatak til reklamer siden han flyttede ind i 1973 – simpelthen for at veje dem, og se hvor meget papir der var tale om. Han var nået frem til, at reklamer udgør 50-80 kg papirspild om året pr. husstand. 50 kg når man siger nej-tak til lokalaviser, 80 kg når man siger ja-tak til det hele. I de følgende år – 2003 til 2005-6 stykker, gik arbejdet i Agendagruppen mere eller mindre i stå. Gruppen kunne ikke finde sine egne ben efter at miljøarbejderen var forsvundet, men den blev på en eller anden måde vakt til dåd påny. Der er langt mellem bilerne, svineri i affaldsøerne, og kompostbeholdere er blevet genoplivet Agendagruppen har talt biler mere eller mindre en gang om året, og Lars Messell: GALGEBAKKENS MILJØHISTORIE – DE SIDSTE 15 ÅR 58 Helhedsplanen Ingen kender jo så fortsættelsen af miljøhistorien, men den kommer jo blandt andet til at handle om hvor miljøgod helhedsplanen for Galgebakken bliver. Galgebakken har fået bevilling til planen, og bulldozerne kommer i 2016. Men hvad sker der mon med det GRØNNE miljø? optællingerne viser, at der stadig er plads på Galgebakkens P-pladser, fordi mange beboere klarer sig uden bil eller bruger delebilsordningen i Albertslund Delebil. (1) Du kan finde materiale om en del af de ting, der er beskrevet i denne artikel på hjemmesiden for Galgebakkens Agendagruppe www.galgebakkensagendagruppe.dk Agendagruppen har sat skilte op i affaldsøerne for at få beboerne til at smide deres affald i de rigtige containere – uden særlig stor effekt. Men den har også genoplivet døde kompostbeholdere og på den måde hjulpet en del beboere. (2) Agenda Center Albertslund: Miljø-planer i VA’s boligafdelingerGalge-bakken (2000) Agendagruppen: egne tal (2013) Albertslund Kommune: Grønne regn-skaber – Galgebakken, 2012 (2013) Og endelig har gruppen skrevet snesevis af artikler i GalgebakkePosten om miljø, og forhåbentlig har mange beboere læst nogle af artiklerne. (3) Lars Messell: Festtalen i anledning af Galgebakkens 25 års jubilæum 1998, Kulturøkologisk Årbog 2000. Lars Messell: GALGEBAKKENS MILJØHISTORIE – DE SIDSTE 15 ÅR 59 “Det er ikke noget ta-selv-bord” (GalgebakkePosten 1996) Sådan faldt ordene på et vist tidspunkt, da redaktionen den 6. november havde møde med Nævnet om GalgebakkePostens fremtid. Ordene faldt, fordi Nævnet så sig nødsaget til at sige nej til flere Galgebakkeposter i år på grund af, at 1996bevillingen på 70.000 kr. var opbrugt. Derfor har vi fået finansieret dette nummer af Galgebakkeposten fra anden side, og vi håber, at der i næste måned bliver en ekstrabevilling til udgivelse af et decembernummer. Vi synes, Nævnet har grebet spørgsmålet om bladets økonomi tåbeligt an. For det første har redaktionen aldrig - eller i hvert fald næsten aldrig - set regnskabstal for bladets konto. Heller ikke selvom vi har bedt om dem. Hvordan kan vi så holde øje med, hvor mange penge der er tilbage? For det andet har vi nu fået regnskabet for 1996 at se og konstateret, at der figurerer en ganske stor betaling på regnskabet for blade udgivet i 1995, men Nævnet vil ikke give ekstrabevilling eller foretage ompostering alligevel. Det er for tumpet. For det tredje er Galgebakkeposten efter redaktionens mening en “fast aktivitet”, dvs. man lukker den ikke bare, fordi den er blevet dyrere end forventet, men man forsøger at finde pengene andetsteds i sit budget. Men det vil Nævnet heller ikke. … Med dette nummer af GalgebakkePosten har vi i øvrigt udnævnt en ansvarshavende redaktør. Det blev Birthe fundet ved lodtrækning. Det var nævnets betingelse for at den nuværende redaktion fortsætter. Nævnet stillede betingelsen, fordi de efter granskning af straffelov og andre tekster mente at vide, at når et blad ikke har en ansvarshavende redaktør, vil ansvaret for perfide historier - og det er efter nævnet mening sådanne historier der er ulideligt mange af i Galgebakke-Posten - men altså ansvaret for artikler i bladet vil blive gjort gældende overfor artikelforfatteren og/eller udgiveren, som efter Nævnets mening er Nævnet. Nævnet sagde på mødet, at de havde tænkt sig at gå på beboermødet med forslag om, hvordan bladet skulle køres, og det kan vi kun bifalde. Selvfølgelig er det beboerne, der har det sidste ord at skulle have sagt. Redaktionen 60 KENDER DU HISTORIEN OM KRISTIANSKIRKEN? GalgebakkePosten 2002) Galgebakkens store beboerhus er opkaldt efter Kristian Klitgård. I 70érne da det var sejt at gå med et nøglebundt hængende i cowboybuksernes bæltestropper, havde Kristian den absolutte og overbevisende førsteplads som mister cool. Han havde mindst 50 nøgler hængende og de raslede for hvert skridt han tog. husket. (Han er ikke død og borte, men bare flyttet fra Galgebakken.) Kristian er en éner og mange af hans idéer er stadig en del af vores hverdag her i byen. Udover at få det store beboerhus bygget, sørgede han for at galgebakken blev bilfri, - fik en nævnssekretær, - fik en udlånsHenrik (som hed Frank), - fik lys på parkeringspladsen og en masse store flotte sten på græsplænerne. Vi fik mange klubber med tilhørende lokaler , vi fik et grønt udvalg, og årstidernes skiften blev fejret med fester: fastelavn, Sct.Hans og juleaften i beboerhuset. Det kan slet ikke lade sig gøre at skrive om de mange, mange ting der skete omkring Kristian i dette lille blad. Kristian var Galgebakkens absolut mest aktive beboer i årene 19741984, hvor han stod bag utallige initiativer for ”landsbyens” beboere. Det var egentlig håndværkerne der byggede huset som først fandt på navnet : ”Kristianskirken”. Når man opholdt sig i bygningen før den fik tag på ,virkede det høje bare rum som et kirkerum, og Kristian rendte rundt som ”tilsynsførende” og blandede sig i alt. Hvad var mere oplagt end at kalde huset for Kristianskirken? Men ligesom Christian d. 4. Ikke byggede Rundetårn alene, havde vores Kristian også en hird om kring sig som var med til at virkeliggøre hans drømme og idéer. Han skabte et godt fundament som der stadig bygges på, han var ikke bare cool, han var rigtig fed ! (det betyder sej) Inger Seerup Til indvielsen af bygningen fik Kristian overrakt et stort træskilt med navnet malet på. Grunden til at navneskiltet blev hængende var at folk mente han fortjente at blive 61 Ting man godt ku’ tænke over (GalgebakkePosten 1999) Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev, som indeholder eksempler på, at vi her på Galgebakken måske ikke er så gode som vi tror til at opføre os anstændigt. AT TÆNKE SIG Vi er meget glade for at bo i Galgebakken. Men vi bor i et pudsigt stræde. Vi har efterhånden boet her et par år, men vi føler os ind imellem som fremmede i ”vores eget” stræde. nye generation, der er kedelige og passer sig selv ... At tænke sig … vi tænker over det. OPSTRAMNING I TØJBYTTEBODEN Jeg tillader mig hermed at udtale mig på egne vegne om folks oprydning eller mangel på samme i tøjbytteboden (jeg håber ikke, at nogen tager mig det ilde op – der var ikke så stor tilslutning til tøjbyttemødet inden jul). nogle hilser aldrig. nogle er endda solide ansete aktive galgebakkebeboere med et socialt renommé. Ikke engang hvis man siger et meget højt DAV eller HEJ, bliver der hilst tilbage. Vi er et bundt frivillige der lægger et stykke arbejde i tøjbytteboden. Og så vidt vi ved, har vi endnu ikke trådt nogen over tæerne …. Ikke at man død og pine skal hilse, men når man nu går tæt forbi hinanden …såeh … er det ligesom oplagt og på en måde kutyme i Galgebakken, at man dog i det mindste hilser på dem, der bor i samme stræde (vi har dog før mødtes til strædemøder). Ofte rydder vi op, så det ser indbydende ud på hylderne og bøjlerne. Men i løbet af nul komma to kommer der denne hersens hvirvelvind, så det bliver et værre sisyfosarbejde for os og ikke særlig morsomt. Derfor ville det være rart om folk selv kunne stramme op omkring at lægge tøjet pænt på plads, hvis man har haft med det at gøre og det er blevet ”uglet”. Men det kan jo være, at vi har dårlig ånde eller bor i den forkerte ende af strædet, eller også er vi ikke markante nok i den brogede Galgebakkeforsamling, eller også tilhører vi den Noget andet er, at UdlånsHenrik gerne vil have de nøgler tilbage fra dem, der ikke har mere at gøre med tøjbytteboden. 62 MENINGEN MED GENBRUGSPLADSEN Angående tingene på genbrugspladsen, så har det vist aldrig været meningen, at nogen som helst skulle profitere af dem. Dog var jeg ude for en hændelse, godt nok for et pænt stykke tid siden. mermarked til en salgsværdi af 150 kr. Hvem stod i boden? En galgebakkebeboer! Jeg nåede desværre ikke at tale med beboeren. Men jeg var godt gal i skralden, men håber at det var en engangsforeteelse … for hvor er etikken og meningen ellers henne med Galgebakkens genbrugsplads? Jeg afleverede en ting med et bestemt hjemmelavet kendemærke på, og ugen efter dukkede denne ting op på et nærliggende stationært kræm- Maria Thorn Vester 2-8 Altid om søndagen (GalgebakkePosten 2001) ideologiernes afgrund af parodisk ekstase, i en opløsning af det individuelle i gruppens ens værende og tænkende ego. Solidariteten med Galgebakkens Købmand er stor om søndagen. Thi om søndagen handler Galgebakkebeboerne virkelig i vores butik. Men der er den jo også suverænt bedst og billigst. Det forsvandt med ”Murens fald” – men det gjorde tomheden ikke, ligeså lidt som det individuelle sansende og tænkende vendte tilbage til ”hin enkelte” igen. Kort sagt: For mange pisser før end de skider – for at det ikke skal støve. Og det går hårdt ud over vores lille gale butik. I guder hvor var det dog forfærdeligt: Vi drømmer om et sted Der bliver blankt Når det bliver brugt Og hvor vi kan være sammen indeni I 2000 gav Butikken igen et stort underskud, og med dens ringe egenkapital er det ensbetydende med, at den er lukningstruet. - samleje i et køleskab? Men således blev der altså sunget til højmesse, sammen med tilsvarende underlødigt frelst dansktop. En generation havde, som en bande lemminge lignende idioter, kastet sig i Mange små lokalsamfund har kæmpet hårdt for at bevare deres lille 63 købmand / brugs, og de er gået ned på trods af, at lokalbeboerne har lagt meget store penge i dem for at forsøge at redde dem – ofte tusindvis af kroner månedligt per beboer. En sådan form for heroisme er unødvendig på Galgebakken. Købmanden ville gå fint, hvis blot ”hin enkelte” lagde højst tyve kroner om dagen i Butikken. Når man tilligemed ved, hvor mange der lægger rigtig mange penge i den, af idealisme og holdning; men også af nød: Psykisk / Galgebakkens Købmand kan ikke konkurrere på pris med Netto & co – kan end ikke købe ind til disse priser. Men den kan konkurrere på den service, den nærhed – også miljømæssigt, den er. Og af et lille nærmarked at være er den ikke alene billig, den har også et meget stort varesortiment, hvad der er dyrt at have. Og servicen: Ungen får sedlen med hjemmefra – og får hjælp. fysiske invalider, gamle; for disse er Butikken et must – er det altså lidt påfaldende. Fratrækkes disse langt større indkøb end 5-600 kr månedligt nødvendige i gennemsnitligt per voksen beboer, kan kun én konklusion nås: Vi vil altid kunne have en butik på Galgebakken, og det er nemt at få sådan én til at give et solidt overskud. Man skal bare bruge ”døgnerprincippet”: Væk med halvdelen af varenumrene – mindst. Op med pri- Ja, men stedet: det ligger jo lige midt i Galgebakken. Tag dog og brug det. Tommy Andersen Over 4/4A Jo bedre ved muffen man er – des mindre handler man i Butikken, og kommer der altså kun af nød, har glemt noget. Undtagen om søndagen – selvfølgelig. serne: Folk handler kun i snæver egen interesse og af nød alligevel. Men er det en sådan butik, I ønsker? Næppe vel? Men det får I – og det har I Fandenpuleme også fortjent. Vi drømmer om et sted Der bliver blankt Når det bliver brugt Og hvor vi kan være sammen… 64 Høstfest = høstens helligdag (GalgebakkePosten 2009) På Galgebakken fejrede vi høstfest den 3. oktober. Her er historien om hvad høstfester og Galgenfugle er for noget. Galgenfuglen er faktisk en præmie, som man i gamle dage gav til ”fise-karlen” Der er ikke så mange der fejrer høstens helligdag nu om dage. Men engang var den en af årets mest skelsættende dage. Ikke nok med at det var fridag og helligdag. Det var også skiftedag på gårdene og tid til at fejre høsten, både hjemme og i kirken. Kirken kommer ind i billedet, fordi høstens helligdag også var Mikkelsdag. vægten viser himlens herligheder for den stakkels sjæl, som så bliver sendt derop. Det er mange kalkmalerier som beviser dette. Der er fx malerier i Tuse Kirke ved Holbæk og Sanderum Kirke ved Odense. Kalkmalerier fra middelalderen hvor Sankt Mikael var særlig populær. Men også drager og djævle tager den Mikael sig af. Det er nemlig ifølge Det Nye Testamente ham der bærer æren for, at djævelen og hans tilhængere blev smidt ud af himlen. Mikkelsdag Sankt Mikkel er en fordanskning af Sankt Mikael, en af ærkeenglene. Endda ham, der ifølge legenderne vejer på en vægt om din sjæl er let nok til Himlen - eller om du i stedet skal den anden vej ned til Helvede. Skiftedag Men Mikkelsdag er mere end bibelhistorie. Det var også den dag, hvor høstarbejdet helt indtil for 70-80 år blev anset for officielt slut, og hvor de ansatte på gårdene havde lov til at skifte arbejdsplads, hvilket i praksis Det går heldigvis i reglen godt. Sankt Mikael er nemlig kendt for at lægge en finger på vægtskålen, så 65 betød at flytte fra den ene gård til den anden. de kolde og mørke måneder, der ventede forude. Det var nemlig ikke nogen selvfølge, at høsten gik fint. Arbejdet i mark eller hus ændrede sig som regel ikke. Men der kunne være endog særdeles store forskelle på venligheden og maden hos dem, som man tjente hos. Så Sankt Mikkelsdag var uden tvivl en dag, som nogen så hen til med stor glæde. Så når det skete, skulle det fejres. Og overflod, frugtbarhed og taknemmelighed var de gennemgående temaer. Fuglen og den fattige Den mere folkelige fejring er næsten forsvundet i vor tid. Men vi synger stadig om den i visen fra 1868 Marken er mejet og høet er høstet, hvor det blandt andet lyder: Høstfesten Men mest fejrede man at høsten var forbi og afgrøderne behørigt sikret, så mennesker og dyr kunne overleve Roe lygter og fise-karle Således med den sociale samvittighed i orden gik man i kirke og sang tak til Gud, inden man tog hjem til høstgilde. Og nu går det hjemad … med det allersidste læs Rev vi marken let Det er gammel ret Fuglen og den fattige skal også være mæt. Et gilde af det store format, hvor det gik løs med dans, mad og drikke i ubegrænsede mængder, og hvor børnene også var med. Børn, som i forvejen havde sørget for belysningen: Udskårne roe-lygter, meget à la Fuglen og den fattige nævnes altid ved høsttide. For når man selv skraber til sig, skal der også være noget til de knap så bemidlede, var filosofien, der i praksis betød, at man var mindre nøjeregnende med at få alle korn med hjem, når man efter ugers slid kørte af sted med det sidste læs under stor bevågenhed fra alle på gården. de græskar-hoveder, som er så populære i dag. Men i modsætning til i dag hvor de uhyggelige hoveder pryder trapper og altaner, blev roelygterne båret på lange stænger. En holdning, der også betød, at man gemte nogle af negene, som man så kunne betænke både den fattige og fuglene med tre måneder senere ved juletid. De første til at indtage dansegulvet til høstfesten var i reglen fisemanden og fise-konen, som var den 66 karl og den pige, der var blevet sidst færdige ude på marken. Fise som i betydningen at fise den af, altså dovne. Det var derfor heller ikke, i modsætning til fastelavnstidens kattekonge og -dronning, en titel som nogen var stolte af. Man fik heller ikke nogen gaver eller blev hyldet, men blev snarere drillet for sin langsomhed. For karlens vedkommende kunne han endda få den tvivlsomme ære at få næste års fugleskræmsel i køkkenhaven opkaldt efter sig og her finder vi så de historiske rødder til Galgebakkens Galgenfugl. Det er en fugl, som man dybest set giver til årets fise-karl eller fise-pige. Lars Messell Free-lance på Galgebakkeposten Galgebakkens grønne landskab Galgebakken har dannet ramme om mange år af mit og min families liv. Jeg kunne ikke ha' tænkt mig det anderledes, og de gange, vi har set os om for at være sikre på, vi boede det rigtige sted, er vi vendt tilbage til "vores bebyggelse" med ro i sindet og stor glæde over, at der findes så dejligt et sted, egnet for både voksne og børn. Det er selvfølgelig afgørende, at det hus, vi bor i, har passet så godt til alle faser af vores liv. Men uden Galgebakkens grønne landskab - og Vestskoven, som vi har set vokse op, lige om hjørnet - havde vi ikke fundet os så godt tilpas. 67 Galgebakkens grønne områder betragtes stadig i dag, 40 år efter deres etablering, af bl.a. fagfolk som meget særprægede og smukke. Og heldigvis deles den holdning af de fleste af Galgebakkens beboere, der lever i og med den beplantning, der er så væsentlig en del af bebyggelsen. Fotografierne fra den første tid viser os, hvordan en bebyggelse ser ud, mens træer, buske og slyngplanter er små og spinkle, før de vokser sig "store og stærke". Den kommende helhedsplan for Galgebakkens huse forventes her i planlægningens år at kræve fældning og fjernelse af en stor del af den beplantning, der ligger tæt på husene. En del af 40 års planteliv vil forsvinde og først langsomt retableres, når byggeriet er overstået. En væsentlig del af planlægningen i bebyggelsen er det derfor at kunne bevare så meget som muligt af det grønne på alle arealer. Den første landskabsplan Arkitektkonkurrencen om bebyggelsen Galgebakken blev vundet af et hold unge arkitekter, der ønskede at bygge videre på og forny både den danske tradition for villa- og parcelhusområdet og det almene byggeri. Deres navne er nævnt i Gert Nielsens artikel om Galgebakkens tilblivelseshistorie. Men ikke mindst vigtig for bebyggelsen var den tilhørende planlægning af landskabet på det store område. Arkitekt og landskabsarkitekt Jørgen Vesterholt var en del af konkurrenceholdet og fik meget stor betydning for, hvordan bebyggelsen hurtigt blev rar at bo i. Han fik indflydelse på alle dele af det udendørs areal, lige fra beplantningsplanen i alle detaljer til karakteren af asfalten til stierne, der med sit røde tilslag kom til at finde samklang med den brune beton med granittilslag fra Sverige. Overfladen glitrer i spændet af nuancer fra lyserød til gult og er med til at få betonelementerne til konstant at skifte udseende efter vejrliget. Det arkitektoniske oplæg til helheden Galgebakken består både af bebyggelsesplanen for hele området, af planerne for de enkelte bygningstyper og af beplantningsplanerne for fællesarealerne, stræderne og de private haver. Den nuværende landskabsplan, hvis første udgave blev vedtaget i 2004, bygger stadig på principperne om, at fællesarealerne reguleres af beboermøder, stræderne af strædebeboerne i fællesskab og den enkelte privathave og beplantningen på husenes espalierer af den til enhver tid boende lejer af boligen. Udviklingen af landskabsplanen Det siger sig selv, at de mange beboere ikke altid har samme syn på, 68 hvordan træer og store buske skal ha' plads i forhold til husene, til solen, til bilerne. Når der f.eks. stadig står høje popler på Galgebakkens parkeringspladser, har det baggrund i flere lange debatter og beboermødebeslutninger, hvor emnerne: træernes karakter og højde, skyggen for solen, fugleliv, farlige træer med nedfaldende grene i stormvejr, pollennedfald og -klister på bilerne og økonomien i udskiftning til nye træsorter har været på dagsordenen. resserede fagfolk i samråd med kyndige og interesserede beboere, der kan fremlægge større og principielle beslutninger om ændringer for de beboerdemokratiske organer." Men ikke mindst vigtigt for Galgebakken gennem mange år har det været, at vi i Driften har haft en dedikeret og fagligt meget dygtig gartner, der både har stået for udvikling af den plejeplan, der hører tæt sammen med landskabsplanen - og med 'det grønne team' har stået for den fysiske drift og pleje. Gartneren deltager sammen med beboermedlemmer i Grønt Udvalg, der på alle måder følger og bidrager til den løbende udvikling af det grønne landskab. Udvalget har reference til GAB og i sidste ende til beboermøder. Galgebakkens landskabsplan revideres hvert 3. år på budgetbeboermødet. Her ligger den afgørende indflydelse for alle beboere i bebyggelsen. Den helt store udfordring kommer til at ligge i forbindelse med helhedsplanen og de følgevirkninger, den vil have for vores grønne landskab. Set med det grønneste blik kan vi håbe, at vi vil kunne benytte muligheden for at tage nye beslutninger til at gøre Galgebakken endnu grønnere. Biba Schwoon (medlem af GAB og Grønt Udvalg) I landskabsplanens afsnit om den overordnede udvikling står der, at vi vil "bygge videre på den oprindelige plans principper og arter og samtidig arbejde hen imod det landskabsæstetiske helhedsbillede, som var indbygget i den oprindelige plan. ... Driften og plejen af Galgebakkens træer og buske skal ske under hensyntagen til dette og til udviklingen af naturværdierne på Galgebakken. Specielt for Galgebakkens landskabsplan er vekselvirkningen mellem de store åbne rum, de tilplantede P-pladser, kvarterstræderne med enkeltstående træer og den tættere beplantning på henholdsvis støj- og trafikvoldene og i stræder og privathaver." Og videre: "Vigtigt for enhver landskabsplan er det, at den ikke stagnerer, men udvikles af kyndige og inte- 69 Galgebakke kontakter GAB Galgebakkens Afdelings Bestyrelse Kontaktpersoner til GAB udvalg Formand: Biba Schwoon Sønder 1-1 b 43 64 79 80 23 43 39 09 bibaschwoon@ comxnet.dk Byggeudvalg GAB medlem Biba Schwoon Kasserer: Jytte Jørgensen Torv 7-10 a 43 64 49 76 30 13 49 76 Niels Keller Over 7-8 a 43 62 45 00 keller.niels@ gmail.com Leif Neergaard Over 7-1 b 43 62 23 97 Birthe Y. Nielsen Over 1-3 26 74 83 50 [email protected] Jens Ellesøe Olsen Over 8-2 20 75 70 30 jens.ellesoe@ comxnet.dk Niels Wilken Vester 4 – 1 a 40 41 05 45 niels@ wilkentryk.dk 26 IT Udvalg GAB medlem Steen Søndergaard Legepladsudvalg GAB medlem Biba Schwoon Trafikudvalg GAB medlem Leif Neergaard leif.neergaard@ gmail.com Annette Schrøder Vester 8-7 23 81 83 53 [email protected] Steen Søndergaard Over 10-5 41 89 78 71 [email protected] Suppleanter: Bo Ragnvald Øster 10-11 60 65 18 28 boragnvald@ gmail.com Henrik Nordfalk Torv 7-3 43 64 14 51 henriknordfalk@ yahoo.dk Sidst ajourført August 2013 Økonomiudvalg GAB medlem Jens Ellesøe Olsen Kontaktpersoner til øvrige beboergrupper Agendagruppen Lars Messell Vester 2-14 25 62 24 42 lokomohinken@ hotmail.com Koret Jette Rank Vester 2-13 22 85 74 60 Grønt udvalg Niels Enevold Sønder 1–1 b 43 64 79 80 niels.enevold@ comxnet.dk Brugergrupperepræsentant Birthe Y. Nielsen Over 1-3 26 74 83 50 Beboerhusgruppen Dorte Brink Mark 4–5b 43 64 07 25 Pensionistklubben Hannah Saskow Øster 10-10 a 30 20 28 08 Møde hver torsdag kl. 13-16 i beboerhuset Café-gruppen Maiken Refby 60 76 7554 Filmklubben niels wilken Vester 4-1a 40 41 05 45 GALGEBAKKEPOSTEN Udstillingsgruppen Margit Kristensen Klok Sønder 2-2 21 28 93 03 & Hanne Skov Skrænt 6-11 a 43 64 13 99 Bakkens Horn Preben Iversen Vester 5-4 22 51 06 80 Revygruppen Kasper Smith Vester 2–14 b 26 18 22 50 Petanque-gruppen Steffen Stripp Neder 8-1 a 23 29 69 28 Tøjcafè-gruppen Nina Vestergaard Vester 9-18 a 43 64 54 63 Genbrugsgruppen Annette Schrøder Vester 8-7 43 62 44 15 Galgebakkens ”Læsekræs” Christine Laval Hjæresen 60 10 68 07 [email protected] Råd og hjælp til At komme på GBs it-netværk Kristian Olesen Vester 2-15 28365081 [email protected] Galgebakkesteder Karsten Kvisgaard Øster 9-3 26 33 34 10 [email protected] telefontider åbningstider Ejendomskontoret. Øster 1–6 a Tlf. 88 19 02 15. Fax 43 64 48 70 ejendomskontoret.galgebakken @bo-vest.dk Driftsleder Susanne Palstrøm Driftsassistent Jan Allentoft Kontorassistent Line Frylund Tlf.-tid: mandag–fredag kl. 8.30 – 9.15, tillige onsdag kl. 16-17 Træffetid: mandag–fredag kl. 8– 8.30, tillige onsdag kl. 17-18 Vagtordningen: 70 21 51 34 Kan bruges uden for normal arbejdstid ved alvorlige driftsforstyrrelser BO-VEST. Malervangen 1 Galgebakke Posten Mikkel Messell Øster 9-8 22 29 40 88 galgebakkeposten @hotmail.com TV infokanalen Findes på kanal 2 i din TV-pakke (48,25 MHz) Sidst ajourført Majt 2013 Rettelser, ændringer, ell. tilføjelser til listen ? Konítakt GAB kontor og mødelokale Øster 1–2 a. Tlf. 43 64 15 02 [email protected] GAB sekretær Sten Hansen Fast træffetid: onsdag kl. 17-18 - eller kig forbi. Jeg er som regel på kontoret om eftermiddagen Beboerudlånet. Torv 2-14 d Udlån af beboerhus, værktøj og meget andet Se listen på GB Postens bagside Åbent: tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 16.30-18. Lørdag: kl. 10.30-11.30 Udlåner Henrik Jensen. Tlf. 43 64 70 75 Beboerhuset. Torv 2-12 a Tlf. til køkkenet. 43 62 22 17 2600 Glostrup. Tlf. 88 18 08 80 [email protected] www.bo-vest.dk Åbent: mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14 og torsdag kl. 10-17 Genbrugsgården. Øster 7-11 ComX kundeservice. 70 22 22 29 Tøjcaféen. Sten 2-26 [email protected] hverdage: kl. 9–17 andre dage: kl. 10–14 Galgebakkens hjemmeside: http://www.gbakken.dk. Kontakt til hjemmesiden: [email protected] Agendagruppens hjemmeside: www.galgebakkensagendagruppe.dk Kontakt til hjemmesiden: [email protected] Stort affald, miljøfarligt affald, genbrugsting m.m. Åben: Onsdag kl. 16-18. Søndag kl. 11-14 Åben: onsdag kl. 16-18. Søndag kl. 11-14 Aflevering af genbrugstøj KUN i åbningstiden Affaldsøerne er døgnåbne MEN KUN almindeligt husholdningsaffald, IKKE møbler, tv’er, cykler, gulvtæpper, akvarier, osv. Cykelværkstedet. Sønder 1-5 Tlf. 28 35 03 01 Åbent: mandag til fredag kl. 13-18 Lørdag kl. 12-16 Købmanden. Torv 2-10 a Tlf. 43 64 00 22 Åben: alle ugens dage kl. 8-19 GALGEBAKKEPOSTEN 27 Fra Beboerudlånet Torv 2-14D. Tlf.: 4364 7075 (rev.: 01/09/12) Åbnimgstid: Tirsdag - fredag Kl.: 16.30 - 18.00; Lørdag Kl.L 10.30 - 11.30 Du Kan låne følgende: depositum kr./ Leje Pe. døgn kr. Weekend = 2 x døgntakst Beboerhus: Fredag/lørdag & helligdage Alle andre dags: 1000/1000 1000/ 500 Pub: Fredag/lørdag & helligdage Alle andre dags: 1000/ 500 1000/ 250 betaling er delt i to: Depositum & leje: Depositum betales ved bestilling af Beboerhus/Pub, max 6 mdr. før brugsdato. Leje skal betales sanest 3 uger før brugsdatoen. Ved afmelding inden 3 uger før denne dato refunderes depositum. Ved afmelding hhv: 2 & 1 uge før brugsdato refunderes depositum + hhv. 70% & 28% af lejen. Benyttes lokalerne ikke, og afmelding undlades, refunderes kun depositum. Når Beboerhus/Pub afleveres, refunderes depositum, såfremt lokalerne er i orden. Aftal gennemgang af huset ved betaling af leje. Fadølsanlæg (Beboerhuset): Fustager skal købes i udlånet, og bestilles 8 dage før brug. Værksteder: Autoværksted. Stor lukket autohal. Træværksted. 100/25 100/10 100/10 Værktøj, mm.: Tilbehør såsom slibebånd, slibeskiver & slibepapir samt klinger til stiksav mm. kan købes til dagpris i udlånet. Borde(80x120 cm.) & stole. incl. trækvogn pr. gang: 200/10 & 3 (skal bestilles min. dagen før brug). Boremaskine.(El.,alm.) Bore-/skruemaskine.(Akku.) 100/10 100/10 Båndpudser. 100/10 Cykelanhænger. 100/10 Exentersliber. 100/10 Fadølsanlæg (mobiltanlæg). 100/10 (Fustager skal købes i udlånet, og bestilles 8 dage før brug). fliseskærer. 100/10 Græstrimmer. 100/10 Haveredskaber. 100/10 Hæftepistol.(El) 100/10 Hækkeklipper.(El) 100/10 Høvl.(El) 100/10 Klaverseler. 100/10 Portnøgle(kørselstilladelse fås i udlånet). 300/ 0 Pressenninger(5x4m). pr. gang: 100/50 Rundsav. 100/10 Rystepudser. 100/10 Slagborermaskine(borehammer). 100/10 Stiksav. 100/10 Stige(5 ell. 6,2m). 100/10 Symaskine. 100/10 Sækkevogn. 100/10 Tapetafdamper. 100/10 Tapetbord(incl værktøj). 100/10 Trekantsliber. 100/10 Trækvogn. 100/10 Trillebør/kærre. 100/10 Tæpperenser. 100/10 Varmluftspistol. 100/10 Videoprojekter (+ evt. lærred). 200/50 Vinkelboremaskine. 100/10 Vinkelsliber. 100/10 Værktøj til nedtagning af espalier.100/10 Værktøj til slibning af terrazzogulv i badeværelse (2 maskiner). 200/20 Weekend-børneseng. 100/10 GALGEBAKKEPOSTEN
© Copyright 2024