Mette Sanderhage: „Vi har et netværk, som er uvurderligt.“ Mads Raulund: „Vi bakkede pædagogerne op, fordi deres initiativer var så gode.“ Raulund, og som blev bestyret af pædagog Pernille Erle, Børnehuset Baunegård. Mads Raulund siger: „I administrationen havde vi i begyndelsen ikke politisk dækning for det, vi gjorde. Vi bakkede pædagogerne op, fordi deres initiativer var så gode, men kunne jo ikke egentlig love dem noget. Det kunne godt udlægges, som om vi stod i ledtog med pædagogerne uden om politikerne. Sådan noget ville jo aldrig gå i dag.“ Sammenhold Efter et idémøde på det daværende Albertslund Børnehaveseminarium før den tredje Børnefestuge i 1986 hed det blandt andet i et oplæg fra koordinationsgruppen: „Blandt de ting, der blev fastslået (på idémødet) var, at Børnefestugen er vores egen, ikke kommunens... Det blev også slået fast, at alle er klar over, at ikke alle institutioner kan gå ind i planlægningsarbejdet fra start. Vi mener ligesom tidligere, at dem, der kan, støtter dem, der ikke kan. Enhver institution, der bakker op om idéen med en Børnefestuge på ovenstående præmisser, er med i Børnefestugen.“ Og videre: „En tredje ting, som diskuteredes, og som skal nævnes her, er, at vi også må inddrage kampen for at bevare institutionerne i festugen. Det er ikke kun en festuge, især ikke for de institutioner, der er truet med nedlæggelse eller allerede er blevet det i år. Dette aspekt må på én eller anden måde komme ind i akiviteterne. Hvordan – det er op til os selv. Men det er afgjort vigtigt, at vi støtter hinanden i lokalområderne. Tag kontakt og se, hvad I kan hjælpe hinanden med. Børnefestugen skal bygge på et stærkt sammenhold!“ Man må turde drømme Børnefestugen kom på det kommunale budget fire år efter starten som punkt „Øvrige pædagogiske initiativer“. Børnefestugen har siden fået et årligt kommunalt tilskud til begivenheden. Men pædagogerne har i alle årene set stort på arbejdstidsregler, og bevillingen indeholder ikke lønkroner. Om Børnefestugen dengang og nu siger Preben Iversen: „Det startede som en drøm for institutionerne og for byen. Børnefestugen er gjort af det stof, drømme er gjort af, og skal engagementet bevares, må man turde drømme.“ Fundamentet er lagt Børnefestugen udvikler sig hele tiden og har gjort det gennem alle årene. Men den bærende idé er den samme. Om fremtiden for Børnefestugen siger Mette Sanderhage, leder af Børnehuset Stensmosen og medlem af koordinationsgruppen: „Børnefestugen er her, fordi vi kan, og vi vil. Institutionerne gør noget sammen, pædagogerne gør noget sammen. Vi har et netværk, som er uvurderligt, og vi vil vise børnene, at de er en del af noget større – at en institutionshverdag kan vendes på hovedet og pludselig være noget helt andet. Samtidig hører Børnefestugen og Albertslund sammen. De gør noget ved hinanden. Børnefestugen har et stærkt fundament, der er opbygget gennem mange års erfaring – men vi bygger stadig. Og den vil leve, så længe vi, der arbejder med børn, tager ejerskab til den. For Børnefestugen er præcis det, og kun det, som vi gør den til: som by, som ansatte, som forældre og vigtigst af alt: som børn.“ Institutioner gør noget sammen Historien om Børnefestugen i Albertslund Institutioner gør noget sammen Børnefestugen i Albertslund er et enestående pædagogisk initiativ, som blev taget for 26 år siden – Tusindvis af børn har lige siden haft et frirum med leg og læring i et pædagogisk og socialt miljø, der ikke ﬁndes mage til andre steder. Hvad foregår der egentlig i en daginstitution? Det satte pædagoger fra Albertslunds dengang 81 daginstitutioner sig for at synliggøre i 1984 med en Børnefestuge som kulmination på en pædagogisk offensiv. Børnefestugen har stort set været holdt hvert år lige siden. Inden den første Børnefestuge løb af stabelen under overskriften INSTITUTIONER GØR NOGET SAMMEN havde pædagogerne arrangeret et stort fremstød for at åbne omverdenens øjne for det, daginstitutionerne stod for i en tid, hvor pædagoger efter manges mening alle sammen var nogen, der „havde lilla ble på hovedet og rendte rundt med røde faner“. ner og klubber i Albertslund“, som Albertslund Kommune dengang udsendte til alle med børn i daginstitutionerne. Det hed også i bladet: „Små og store børn, pædagogisk personale, forældre og politikere har set på og lyttet til mangeartede udfoldelser af pædagogisk og social karakter. Initiativet fik stor opbakning og mange lovord, mens halløjet med den alvorlige baggrund – at vende stemningen over for institutionerne i en positiv retning – stod på.“ En god by at være barn i skød jo institutioner op i hobetal dengang. Og måden vi kunne vise, at Albertslund skulle være en god by at være barn i, var ved at indtage det offentlige rum.“ Preben Iversen: „Børnefestugen skulle være, som når der kommer tivoli eller cirkus til en by. Det giver forventning om, at der kan ske noget spændende, og det gør det lokale område vedkommende. Børnefestugen har gennem alle årene vist, at det, man kan sammen i en by, rækker ud over det, man kan alene.“ Idéen til Børnefestugen opstod ud fra ønsket om at skabe en faglig, pædagogisk offensiv – hvor børnenes oplevelse og udbytte havde førsteprioritet. Lejrliv Preben Iversen, idéens ophavsmand og leder af Børnehuset Baunegård 1975-2005: „Drivkraften var at være med til at skabe byen og gøre opmærksom på, at daginstitutionerne var en del af byen. Forældrene havde ingen institutionserfaring, men der Det, man – pædagogerne i Albertslund – har kunnet sammen fra den første Børnefestuge, er at skabe rammerne for børns udfoldelser på andre måder end i dagligdagen. I en teltlejr, hvor „fritidshjemsbørn og enkelte børnehavebørn overnattede sammen med pædagogerne. Om formiddagen var Desuden inviterede en stor del af de 81 daginstitutioner til åbent hus-arrangementer, hvor alle var velkomne til at se Albertslund-børnenes fantasifulde udfoldelser. Og mange benyttede sig af muligheden. Koordinationsgruppen med Preben Iversen og Nina Eilers (midt i billedet) lægger planer ved Børnefestugen i 2006. Udgivet 2010 af Børnefestugens koordinationsgruppe Redaktion: Gitte Hemstra og Børnefestugens koordinationsgruppe Oplag: 300 Foto: Mette Sanderhage, Flemming Agerholm Poulsen m. ﬂ. Layout: Gross Design & Kommunikation Tryk: Albertslund Kommunes trykkeri Preben Iversen Det offentlige rum, der blev indtaget til den første Børnefestuge, var Birkelundparken. Faget blev set ned på, og for at ændre på opfattelsen af, at „alle kan jo passe børn“ arrangerede pædagogerne i hele maj 1984 „institutionsdage“ med værksteder, boder, gøgl og udstillinger i forretninger og banker, på biblioteket og i det store rum, agoraen i Albertslundhuset, som MusikTeatret hed dengang. „Børnefestugen en bragende succes – den vil blive husket længe“. Sådan lød bedømmelsen i bladet „DA – Nyt om daginstitutio- „Børnefestugen er gjort af det stof, drømme er gjort af, og skal engagementet bevares, må man turde drømme.“ der aktiviteter af og for vuggestue- og børnehavebørn, og om eftermiddagen og aftenen udfoldede fritidshjemsbørnene sig. Den smukke Birkelundpark viste sig at være særdeles velegnet til det store arrangement. Børnene færdedes frit på hele området og deltog, så på eller legede. Overalt herskede en vidunderlig stemning af samhørighed, råhygge og begejstring.“ (‘DA’, juni 1984). af Børnefestugen i mange år, siger om Børnefestugen dengang og nu: „Det skulle være og er stadig et frirum – et frirum, hvor børn lærer af børn, hvor voksne lærer af voksne, og hvor børn lærer af voksne. Det skulle ikke være og er stadig ikke en festival, hvor børnene står i kø til teater og pølser. Det hele bygger på tillid, at tage ansvar og at samarbejde. Det er en læreproces, man som barn har med sig videre.“ Daværende borgmester Finn Aaberg indviede en kondibane anlagt til lejligheden og løb den igennem med en hale af børn efter sig. Han sagde ved den lejlighed: De første år blev Børnefestugen holdt i Birkelundparken, men da ﬂere og ﬂere institutioner ønskede at deltage, blev Birkelundparken for lille, og Børnefestugen ﬂyttede til Kongsholmparken. I 1996 og i 2006 blev Børnefestugen holdt i og omkring Vikingelandsbyen i Risby. „Vi har i ﬂere år holdt festuge i Albertslund, men det har mest været for de voksne. Nu har vi fået en Børnefestuge, og den er næsten vigtigere.“ Samhørighed, råhygge og begejstring har kendetegnet alle Børnefestuger. Børnefestugerne har med tiden fået et fælles, overordnet tema, og hvert års tema forberedes med børnene i den enkelte daginstitution i et halvt år inden den forestående Børnefestuge. Nina Eilers, leder af Børnehuset Lærken 1981-2009 og medarrangør og koordinator Temaet har ﬂere gange været Lejrliv, Gøgl, Cirkus, Leg og bevægelse. Årene 1996, 1997 Et frirum for alle og 1998 havde tre sammenhængende historiske temaer, nemlig Vikingetid, Middelalder og Bondesamfund, og i 2006 og 2007 blev temaet Vikingetid gentaget. I 2009 var temaet Olympiske lege, og i anledning af, at det var Børnefestugens 25 års jubilæum, fik alle deltagende børn og voksne guldmedaljer. Nina Eilers: „Børnene forbereder sig i månedsvis, så det er en konkret læreproces, der giver dem viden. De vokser af det, det giver dem selvværdsfølelse, og de opdager om hinanden, at alle kan noget.“ Børnefestugen og kommunen Børnefestuge-initiativet blev taget af pædagoger i Albertslund og blev betragtet som en græsrodsaktivitet. Finansieringen af Børnefestugen de første år foregik ved, at de deltagende institutioner indbetalte et beløb pr. barn, der deltog i Børnefestugen. Overskuddet fra årets Børnefestuge blev sat ind på en bankbog, som lå i en skrivebordsskuffe hos lederen af Institutionsafdelingen 1972-97, Mads