Sygeplejersker vendte hinanden i sengen

Vis nyhedsbrev - News
Side 1 af 17
Nyhedsbrev for ansatte på Århus Sygehus
Sygeplejersker vendte hinanden
i sengen
Glennie Vigh er her i gang med at flytte én af sine kolleger længere op i
sengen ved hjælp af et såkaldt glidestykke.
Sygeplejersker fra Neurointensivt Afsnit, NIA måtte lægge
sig i hospitalssengen, da de var på kursus i at forflytte
patienter
På NIA ved sygeplejerskerne godt, at de har et fysisk hårdt job, hvor de
skal passe på ryggen. De har fået tudet ørene fulde af, hvor vigtigt det
er at stå, sidde, løfte og flytte rigtigt, når de er på arbejde. Deres
patienter er meget lidt selvhjulpne, hvilket giver ekstra mange løft, skub
og træk.
I dag er sygeplejerskerne på kursus i at forflytte patienter, og det
handler ikke om arbejdsstillinger, men om at være kreativ med de
redskaber, som allerede er der.
Et lagen kan for eksempel bruges til at flytte en patient længere op i
sengen, hvis han er gledet ned i fodenden. Med et par plastikposer
under numse, skuldre og hoved glider man let tilbage på plads – uden at
skabe uorden i lagenet.
Målet er færre dage på sygesengen
- Jeg tror, det betyder rigtig meget for sygeplejerskerne, at nogen
bekymrer sig om, at de har det godt, siger fysioterapeut og
cand.scient.san. Bettina W. Risør, der er ansvarlig for Projekt Fokus, et
arbejdsmiljøprojekt, som støttes af regeringens forebyggelsesfond.
Formålet med projektet er at undgå, at sygeplejersker slider sig selv ned
og har mange sygedage. En sygeplejerske, der kommer til skade, mens
hun er ved at forflytte en patient, har i gennemsnit 25 fraværsdage,
hvilket svarer til fem hele uger.
Kreativitet i centrum
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 2 af 17
Deltagerne i projektet er sygeplejersker fra seks afdelinger fra Århus
Sygehus og Regionshospitalet Horsens og Brædstrup, og de deltager
indtil december i kurser i at bruge hjælpemidler på nye måder. Det kan
være alt fra billige plasticposer til avancerede lift-systemer, som kan
løfte patienter op fra sengen.
Pilotafdelingerne skal være med til at teste, om det hjælper på
fraværsstatistikkerne at pirke til sygeplejerskernes kreativitet, når det
gælder hjælpemidler.
- Jeg håber, at vi kan knække koden til det høje fravær, siger Bettina W.
Risør, der skal være med til at evaluere projektet til næste år.
Legeplads for sygeplejersker
En vigtig del af kurserne er, at sygeplejerskerne selv får lov til lege med
alt udstyret og prøve det af på hinanden i et afslappet miljø. Det hele
foregår hos et konsulentfirma i Skejby, der har alle remedierne på plads.
- Det giver en dejlig vished om, hvordan det er at være patient, og hvad
der er rart, og hvad der er ubehageligt, siger sygeplejerske på NIA,
Glennie Vigh, der er med på kursus i dag.
Hun blev en af de udvalgte, da NIA-holdet skulle prøve at give
”patienten” et lille nøk opad i stolen, når hun var gledet for langt ned.
Under hvin og fnisen blev alle enten løftet, vendt, skubbet eller trukket
med de forskellige redskaber.
Redskaberne samler støv
Glennie Vigh er klar over, at hun ikke altid er god til at få brugt
hjælpemidlerne, men hun har tidligere haft problemer med sin lænd, og
derfor plejer hun at være meget opmærksom på sine arbejdsstillinger.
For eksempel har hun aldrig brugt en af lifterne, der findes på stuerne,
til patienter, og det er generelt for dagens hold, at de fleste ikke er vant
til at udnytte hjælpemidlerne til fulde.
- Før havde jeg det lidt på den måde, at kurset var noget, der skulle
overstås, men jeg synes virkelig engagementet er i top, siger Glennie
Vigh.
Èn af de idéer, som gik rent ind hos sygeplejerskerne, var den såkaldte
”One man sling”, en slags strop, som kan bruges af én person alene, til
at flytte patienten længere op i sengen.
Mere end en teaser
- Vi giver dem ikke bare en slikkepind og siger, ’nu kan I gå hjem’.
Afdelingerne får faktisk penge til at købe flere gode hjælpemidler, siger
Bettina W. Risør.
Hver afdeling, der er med i projektet får 100.000 kroner af støtten fra
forebyggelsesfonden, som skal gå til hjælpemidler.
08/11/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Søren Braad
Kolleger så Kirurgisk Afdeling E
efter i sømmene
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 3 af 17
Afdelingssygeplejerske Anette Frandsen og oversygeplejesrke Jens Budtz
har kun haft gode oplevelser, da de gik på rundtur hos ortopæderne.
Intern survey, DDKM og akkreditering. Hvis man synes, at ordene
smager lidt af eksamen og censors nådesløse blik, ved man, at man er
på vildspor, når man ser oversygeplejerske Jens Budtz' glimt i øjet og
afdelingssygeplejerske Anette Frandsens smil.
Survey er blot et besøg af kolleger, der er lige så interesserede i, at
Århus Sygehus har styr på kvalitet og patientsikkerhed, som man selv
er.
Med mappen i hånden, survey-skiltet på uniformen og ni standarder
under armen har makkerparret fra Anæstesiologisk Afdeling været på
rundgang på Ortopædkirurgisk Afdeling E for at se, hvor langt arbejdet
med Den Danske Kvalitetsmodel er nået. De to afdelinger har gået på
survey hos hinanden, og det er der kommet meget godt ud af, mener
Jens Budtz.
- Det er blevet gjort klart, at DDKM er helt jordnært, og at det drejer sig
om at få struktur på kvalitetsarbejde og få en model for, hvordan man
holder kvaliteten op mod standarderne. Det er i bund og grund en
mulighed for et kvalitetsløft, siger Jens Budtz, der er meget glad for den
uddannelse, surveyorne fik i Kvalitetsafdelingen, før de gik i gang.
En god oplevelse
På sin rundtur i afdelingen fik oversygeplejersken lejlighed til at tale med
læger, sygeplejersker og serviceassistenter. Selv om medarbejderne var
en anelse spændte ved mødet med surveyoren, faldt skuldrene hurtigt
ned, da de opdagede, at de alt efter arbejdsområde blot skulle svare på
spørgsmål om, hvad de gjorde, hvis en patient skulle have et glas
saftevand, hvordan de var blevet introduceret til arbejdet, eller hvordan
de brugte principperne om sikker kirurgi.
Især de unge medarbejdere tog surveyen roligt.
- De er vant til arbejde med it. De siger: Det ved jeg ikke, men jeg kan
lige gå ind her i E-Dok. De lidt ældre vil hellere kunne det hele udenad,
siger Jens Budtz.
- Men alle, vi mødte sagde, at det havde en været en god oplevelse.
Bagefter!, supplerer Anette Frandsen.
Både han og Anette Frandsen har opdaget, at den interne survey har
givet dem indsigt i deres egen afdeling, og at de ser på den med andre
øjne, efter at de har været på besøg hos kollegerne.
- Jeg fandt ud af, at der i nogle afdelinger, var der lidt usikkerhed om,
hvilket nummer, man ringede til ved brand. Jeg susede straks hjem og
sikrede, at det var i orden i min egen afdeling, fortæller Anette
Frandsen.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 4 af 17
Hun pointerer, at hun og de øvrige surveyore ikke er detektiver på jagt
efter mindste fejl. De har blot øjnene med sig og lægger for eksempel
mærke til, om patienterne har armbånd på, om personalet går med ure
eller smykker eller om retningslinjerne ligger, hvor de skal.
Gerne flere detaljer
I tilbagemeldingen til afdelingen, hvor man evaluerer forløbet, går man
dog ikke i detaljer. Det kunne de to surveyore dog ønske, at man skulle.
-Det havde været rart, hvis tilbagemeldingerne havde været
afsnitsspecifikke af hensyn til udarbejdelse af de efterfølgende
handleplaner, mener Anette Frandsen og Jens Budtz.
Anæstesiologisk Afdeling har efter de gode oplevelser med interne
surveys besluttet at gennemføre nogle ”spot-surveys” i deres egen
afdeling.
- Det er for at afmystificere det hele. Vi har også nedsat en
arbejdsgruppe, der skal arbejde med medicinering, hvor vi har en
udfordring. Men vi har arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i
mange år, så arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel er en
fortsættelse af det arbejde, siger Jens Budtz.
08/11/10 Alice Krøger
Foto/grafik: Michael Harder
Læger og sygeplejersker skærer
i kritisk sygdom
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 5 af 17
Den lille rullevogn med de vigtigste midler til behandling af
blodforgiftning bliver snart overflødig.
Med et observationsskema for ”Tidlig Opsporing af Kritisk
Sygdom” er læger og sygeplejersker på Århus Sygehus
blevet meget bedre til at opdage alvorlige sygdomme hos
patienterne i tide
På intensiv bliver den akutte sepsisvogn snart kørt i garagen. Den lille
rullevogn, som indeholder det vigtigste til behandling af blodforgiftning,
står og samler støv.
- Det er faktisk en stor cadeau til personalet på sengeafdelingerne det
her, siger overlæge Kim M. Larsen, der er leder af Intensiv Terapi Afsnit,
ITA, Århus Sygehus.
Her kommer de patienter, som er for syge til at ligge på de andre
sengeafdelinger. Lægerne fra de andre afdelinger sender altså de
patienter videre, som har brug for intensiv behandling for at overleve.
Kim M. Larsen og de andre læger og sygeplejersker på intensiv har i
løbet af det seneste år oplevet et tydeligt løft i tilstanden af de patienter,
de modtager fra andre afdelinger.
- Patienterne er bare ikke så syge, når de kommer her, så vi kan bedre
nå at behandle dem, inden de får alvorlige organskader, siger Kim M.
Larsen.
Patienterne bliver skarpt overvåget
Sidste efterår indførte Århus Sygehus et observationsskema som en del
af det såkaldte ”Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom”, der lægger vægt
på, at læger og sygeplejersker på sengeafdelingerne skal gøre en ekstra
indsats for at opdage de farlige sygdomme i tide.
Skemaet indebærer blandt andet, at patienter får tjekket puls, blodtryk,
iltmætning i blodet og vejrtrækningsfrekvens minimum tre gange i
døgnet på sengeafdelingerne.
Derved opdager personalet hurtigere de kritiske sygdomme som for
eksempel blodforgiftning og lungebetændelse og kan sætte behandling i
gang i en fart.
Et spørgsmål om timer
Får en patient blodforgiftning, er det et spørgsmål om timer, før
organerne kan begynde at sætte ud, derfor er det altafgørende, at han
får antibiotika og væske med det samme.
- Det går den rigtige vej. Jo tidligere man starter antibiotikabehandling
ved blodforgiftning, desto bedre går det patienterne, og jo lavere
dødelighed har de, siger Kim M. Larsen, der selv var med til at udvikle
skemaet.
Han var dog en smule bekymret for konsekvenserne, inden skemaet blev
sat i sving i 2009.
- Jeg var bange for, at vi ville få mange flere indlæggelser, men det
gjorde vi faktisk ikke, fordi man tager sygdommene i opløbet ude på
sengeafdelingerne, siger han.
Måske kortere indlæggelser
Sengeafdelingerne kan redde en stor del af patienterne fra at ende på
intensiv, når de overvåger dem konstant ved at følge
observationsskemaet.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 6 af 17
På intensiv modtager personalet stort set ingen patienter længere med
blodforgiftning, som ikke har fået den første livsvigtige behandling i
forvejen.
Derfor har skemaet sandsynligvis betydet både kortere indlæggelser på
intensiv og på sengeafdelingerne.
08/11/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Søren Braad
Træning tager toppen af
kemoterapien
Kræftpatienternes hus Hejmdal ved Århus Sygehus åbnede dørene på
Kulturnatten 15. oktober.
Mere energi i dagligdagen, bedre trivsel og velbefindende. Det er
gevinsten for kræftpatienter, der træner, mens de er i kemoterapi.
Derfor er træning nu blevet et fast element for mange kræftpatienter på
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
På Kulturnatten 15. oktober fik århusianerne lejlighed til at komme inden
for i Kræftens Bekæmpelses hus Hejmdal, hvor man kunne opleve, hvor
langt man på trods af en kræftsygdom kan nå med træning.
- Vi åbner et vindue til en lukket verden for at vise, at fysisk træning er
noget af det allerbedste, man kan gøre for sig selv efter en
kræftsygdom. Forskningen viser, at den overvældende træthed bliver
mindre, muskelstyrken og konditionen øges, hvis man træner, siger
rehabiliteringskoordinator på kræftafdelingen på Århus Sygehus Christel
Højberg.
Hvert år gennemfører Onkologisk Afdeling på Århus Sygehus 22.000
kemobehandlinger og 58.000 strålebehandlinger.
Mange mennesker lagde vejen forbi kræftpatienternes hus Hejmdal på
Kulturnatten 15. oktober.
Overlæge Inger Højris satte pris på det store fremmøde.
- Når man får en kræftsygdom, og mærker de ændringer sygdommen og
behandlingen gør ved kroppen, kan man godt blive i tvivl om, hvor
meget kroppen kan tåle. Hvor ondt må det gøre at bruge armen? Er det i
orden at blive forpustet? I genoptræningsprogrammet Krop & Kræft
leder en fysioterapeut og en sygeplejerske, med stor erfaring inden for
kræftbehandling, træningen. Deltagerne kan her i trygge rammer få
evnen og glæden ved at bruge kroppen tilbage, siger Inger Højris.
I træningen bruger kræftpatienterne et pulsur og lærer at bruge deres
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 7 af 17
puls og en ”snakketest”, så de ved, hvor deres grænse går.
- Efterfølgende fortsætter mange træningen på egen hånd. Det er rigtig
godt, for flere forskningsresultater, viser at fysisk træning for nogle
kræftsygdomme kan mindske risikoen for at få tilbagefald, siger Inger
Højris.
08/11/10 Alice Krøger
Foto/grafik: Alice Krøger
Forskere står på spring inden for
døren
Det lyder dramatisk, at patienter, der er kommet til skade eller som
pludselig er blevet syge, bliver til forskningsobjekter i samme øjeblik, de
kommer inden for døren på sygehusets matrikel. Men selv om der kan
være drama omkring en ulykke, et hjertestop eller et feberramt barn, er
forskernes interesse til stor gavn for patienterne.
Når for eksempel skadestue, lægevagt, hjerteafdeling får en fælles
akutmodtagelse giver det forskerne langt større muligheder for at
indsamle data.
Det var et af områder, forskningsleder Troels Krarup Hansen, fortalte om
i sit oplæg om ”Center for Akutforskning – et nyt forskningsinitiativ fra
Århus Sygehus”.
Han sammenlignede de nye muligheder med forskellen på en
gammeldags pladespiller og nutidens iTunes.
- Tidligere skulle man stå og synge en melodistump for ekspedienten i
pladeforretningen og håbe, at han kunne genkende den, så man kunne
købe pladen. I dag har man iTunes, der i løbet af få sekunder kan
genkende en melodistump og downloade, så man kan høre nummeret.
Sådan er det også med den nye fælles akutmodtagelse, som gør det
modtagelsen af patienterne hurtigere, billigere, bedre og sikrere, sagde
Troels Krarup Hansen.
Center for Akutforskning, der skal bidrage til at behandle akut syge og
tilskadekomne, styrker forskningsindsatsen inden for det akutte felt.
Rækken af foredragsholdere på Forskningens Dag kunne blandt andet
fortælle om nye muligheder for tidlig diagnostik i ambulancer og den
traumatologiske forskningsenhed.
I forbindelse med Forskningens Dag udstillede en række unge forskere
postere, mens folk med en forskerspire i maven, kunne få gode råd til,
hvordan man får karrieren til at blomstre. En af dem, der havde en
poster med inspirationsstanden var ph.d.-studerende, fysioterapeut,
cand.scient.san. Thomas Maribo.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 8 af 17
- Forskningens Dag giver os en god mulighed for at vise, at også mindre
afdelinger er forskningsaktive.
Hans afdeling, Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, havde to posters
med. Den ene fortalte om ny forskning, der viser, at ødemer efter
håndleds- eller underarmsbrud vil kunne behandles med ødem-massage,
mens den anden handlede om vurdering af balance hos rygpatienter.
Thomas Maribo var glad for at få inspiration til at præsentere sit
forskningsarbejde, før han i næste uge tager på konference i Los
Angeles.
- Jo bedre man præsenterer sit arbejde, desto flere kontakter får man.
Derfor er det interessant at gå rundt og se, hvordan de andre har sat
deres postere op, siger Thomas Maribo.
Pengeregn over unge forskere på Forskningens Dag
De otte medlemmer af bedømmelsesudvalget på Forskningens Dag var
sat på en vanskelig opgave, da de skulle vælge, hvilke postere, der
skulle belønnes med 5000 kroner hver.
Flere end 50 postere prydede væggene ud for Palle Juul-Jensen
auditoriet, hvor en række spændende forskningsprojekter blev
præsenteret.
Følgende forskere blev præmieret:
Sidsel Bekke-Hansen fra Psykoonkologisk Forskningsenhed for en
poster om patienters brug af alternativ medicin tre-måneder efter
operation for brystkræft
Lene Sundahl Mortensen fra Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling
MEA for en poster om effekten af protein på fedtindholdet i blodet efter
et fedtrigt måltid i forbindelse med type 2 diabetes. Sammenligning af
protein fra valle, kasein, gluten, og torsk.
Tina Carstensen fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser
for en poster om kønsforskelle i håndtering af nakkesmerter efter akut
piskesmæld.
Marianne Lisby fra Center for Akutforskning for en poster om
udbyttet af systematisk medicingennemgang hos ældre patienter, der
indlægges akut på en ortopædisk afdeling
For bedste foredrag blev følgende belønnet
1. præmie 10.000 kroner
Linn Berger Håkonsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik for et foredrag
om vægttab og overvægtige mænds sædkvalitet
2. præmie 7500 kroner
Karina Bech Cullberg, Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling, MEA
for et foredrag om resveratrol hæmmer inflammation frembragt af
iltmangel i fedtvæv
3. præmie 5000 kroner
Mai Arlien-Søborg, Radiologisk Afdeling for et foredrag om
”Determination of an optimal scan delay in CT angiography lodine map
as a relative predictor of pulmonary perfusion”
08/11/10 Alice Krøger
Foto/grafik: Alice Krøger
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 9 af 17
Vi skifter telefonnumre 29.
november
Alle på Århus Sygehus får nye telefonnumre den 29. november.
89 49 bliver til 78 46
De fire første cifre i de nuværende telefonnumre 89 49 bliver ændret
til 78 46.
Eksempel på nyt telefonnummer:
89 49 23 25 bliver til 78 46 23 25
Vi får femcifrede lokalnumre
Vi beholder vores nuværende lokalnumre. Men vi skal vænne os at sætte
et 6-tal foran, fordi vi fremover vil have femcifrede lokalnumre:
Eksempel på nyt lokalnummer:
23 25 bliver til 623 25
Nyt hovednummer
Århus Sygehus vil efter overgangen til nye telefonnumre kun have ét
hovednummer:
78 46 00 00.
Det nye nummer til telefonomstillingen bliver 60000
Vi skifter over to datoer
Vi kommer til at skifte til de nye numre over to datoer.
Ansatte på Nørrebrogade, P.P. Ørumsgade og Samsø skifter mandag 29.
november.
Ansatte på Tage-Hansens Gade skifter mandag 13. december.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 10 af 17
Årsagen er, at det firma, der skal sikre teknikken, vurderer, at det vil
give færrest gener for alle, at opgaven løses af to omgange.
Det betyder, at ansatte på Tage-Hansens Gade indtil 13. december skal
bruge det gamle nummer, når de ringer internt på matriklen.
Nye numre ved hjertestop
Nye numre for kald ved hjertestop efter overgang til nye telefonnumre
på Århus Sygehus:
Hjertestop Nørrebrogade:
61000
Hjertestop Tage-Hansens Gade:
67000
P.P. Ørumsgade:
0-112
Hjertestop Samsø:
30 92 24 90 (vagthavende læge)
30 38 71 74 (vagthavende sygeplejerske)
Nødprocedure for kald ved hjertestop, mens
telefon-teknikerne arbejder 29. november (NBG, PPØ og Samsø) og 13.
december (THG) bliver meldt ud i god tid inden.
Nye numre ved brand
Nye numre for kald ved brand efter overgang til nye telefonnumre på
Århus Sygehus:
Brand Nørrebrogade:
62299
Brand Tage-Hansens Gade:
0-112
Brand P.P. Ørumsgade:
0-112
Brand Samsø:
0-112
Nødprocedure for kald ved brand, mens
telefon-teknikerne arbejder 29. november (NBG, PPØ og Samsø) og 13.
december (THG) bliver meldt ud i god tid inden.
Har du spørgsmål til de nye telefonnumre?
Kontaktpersoner i alle afdelinger har lige nu travlt med med praktiske
opgaver forud for skift til nye telefonnumre.
Men har du et spørgsmål i forbindelse med skiftet, har de sikkert også et
svar - eller kan skaffe det til dig.
Se hvem der er kontaktperson i din afdeling på portalen Nye numre på
Århus Sygehus
Derfor skal vi have nye numre
Det er direktionen i Region Midtjylland, der har besluttet at oprette en
fælles platform for telefoni for alle regionale arbejdspladser, fordi:
· stordriftsfordele giver besparelser
· vi kan ringe lokalt til kolleger i hele regionen, når alle hospitaler er
flyttet over
· vi får løst et presserende problem med, at vi mangler ledige numre på
Århus Sygehus
Vidste du at…
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 11 af 17
4,4 millioner gange om året løfter et menneske røret for at ringe til eller
fra Århus Sygehus.
2,8 millioner af gangene er det folk udefra, der ringer til os.
1,6 millioner af gangene er det os, der ringer ud af huset.
Tallene dækker de fire telefonsystemer på Nørrebrogade, Tage-Hansens
Gade, P.P. Ørumsgade og Samsø - og er inkl. opkaldene til lægevagt og
skadestue.
08/11/10 Lotte Bilberg
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Århus Sygehus sætter kvalitet
på plakaten
Med den nye plakat, kan du klistre de nyeste retningslinjer fast og samle
tips for din afdeling til Den Danske Kvalitetsmodel.
08/11/10 Alice Krøger
Hus til kemobehandling skal
samles som legoklodser
I midten af december kommer de store bidder til pavillonen, der skal
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 12 af 17
bruges til kemoterapi.
Foran vagtlægen på Nørrebrogade er Onkologisk Afdeling D i færd med
at få bygget en stor pavillon, som fra slutningen af marts næste år
udelukkende skal bruges til kemobehandling.
Pavillonen bliver samlet af store dele, som alle har loft, gulv og vægge.
Det betyder, at byggeriet både er billigere, hurtigere at sætte op og
meget nemmere at pille ned igen.
Hele byggeriet bliver meget aflangt, da der i forvejen ikke er meget
plads til parkering foran bygning 2. Helt præcist bliver bygningen 60
meter lang og 16 meter bred.
08/11/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Lise Bank Hornung
Den intensive kamp mod CD027
fortsætter i november
Strategien for at inddæmme tarmbakterien CD027 ser ud til at have
forhindret yderligere smittespredning, men der blev fundet tre nye
smittede kort tid efter, at den intensive indsats startede. Derfor
forlænges inddæminingstrategien til at gælde frem til 1. december 2010
Efter første udbrud med fire tilfælde af Clostridium difficile CD027 på
Århus Universitetshospital blev der besluttet en inddæmningsstrategi
gældende for alle hospitaler i Region Midtjylland frem til 1. november
2010. Håbet var at få bugt med bakterien gennem en intensiv og
fokuseret indsats, inden den for alvor etablerede sig i regionen.
De seneste uger er ingen patienter i Region Midtjylland blev testet
positive for CD027, men tre patienter blev konstateret smittet i dagene
efter, at inddæmningsstrategien var meldt ud. Derfor har
hospitalsledelserne i Århus Universitetshospital efter råd fra Klinisk
Mikrobiologisk Afdeling besluttet at forlænge inddæmningsstrategien
frem til 1. december 2010.
Inddæmningstrategien betyder, at risikopatienter med nytilkommen
diaré, der er eller har været indlagt på ét af århushospitalerne, skal
isoleres på enestuer med eget bad og toilet, indtil der er svar på
fæcesprøve. Desuden skal lokaler, hvor smittede patienter holdes
isoleret, rengøres med klor.
Læs inddæmningsstrategien for CD027 i e-dok.
08/11/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 13 af 17
Hold øje med avisen FF-Akut
Avisen fra DNU om Faglig Fællesskab Akut er nu delt ud på alle
afdelingen på Århus Sygehus.
I "Akut-avisen", som først og fremmest henvender sig til de
fusionerende hospitalers ansatte, kan du læse meget mere om,
hvordan etableringen af den fælles akut-modtagelse på DNU skrider
frem.
08/11/10 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Søren Braad
Ingen levende lys på Århus
Sygehus
Vi går nu den mørke tid imøde, men på baggrund af det seneste
brandtilsyn, vil vi gøre opmærksom på, at der nu er indført forbud mod
levende lys på hele sygehuset.
Brand-dokumenterne vil blive revideret og vil snart kunne findes i
sygehusets e-dok samling.
08/11/10 Anne Henriksen
Foto/grafik: Søren Braad
Regnskabsenheden og HR Løn
udvider træffetiden
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 14 af 17
Som et forsøg holder Regnskabsenheden og HR Løn og Personale
længere åbent, end de plejer i november og december:
Den nye træffetid er:
Mandag til torsdag: kl. 8.00 – 16.00
Fredag: kl. 8.00 – 15.00.
Afdelingerne vil også holde åbent de fire hverdage mellem jul og nytår.
Der vil ikke være fuld bemanding i den udvidede træffetid, men du vil
kunne få hjælpe til at komme videre med dine spørgsmål.
08/11/10 Anne Henriksen
Foto/grafik: Søren Braad
Kvalitet, saft og kraft i kantinen
Sprøde salater, friskbagt brød og velhængt oksekød i kantinen. Fra
tirsdag 16. november vil sygehusets ansatte møde en buffet, der bugner
af gode råvarer og højt fagligt niveau.
Medarbejderne i kantinen vil gøre alt for at leve op til den nye måde at
tænke mad på. Der bliver fokus på friske kvalitetsråvarer, økologi,
hjemmelavet pålæg og god smag.
Med faste priser på 15, 25 og 35 kroner for en buffettallerken bliver det
billigere og nemmere at vælge smagfuldt og sundt.
Læs mere her
08/11/10 Alice Krøger
Foto/grafik: Michael Harder
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 15 af 17
Hvad er mest læst i Ordet er
frit?
Hvor er personale-p-pladserne? Læst antal gange: 1559.
Kantinepriser.
Læst antal gange: 2264.
Har nogen "lånt" vores kaffemaskine?
Læst antal gange: 1065.
Vi har som noget nyt fået en statistik i debatten Ordet er frit, der viser,
hvor mange gange en ansat har klikket for at læse en tråd
Tråd: Indlægget "Har nogen"lånt" vores kaffemaskine? (4)" + de fire
bidrag til den debat er en tråd.
Webredaktionen vil nu arbejde for, at vi får en mere detaljeret statistik,
der viser interessen for det enkelte indlæg i en tråd.
- altså en statistik, der viser hvor mange klik, der har været på de
enkelte bidrag i debatten "Har nogen"lånt" vores kaffemaskine?"
08/11/10 Lotte Bilberg
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Nyt fra Hospitalsledelsen
Hospitalsledelsens Nyhesbrev nr. 13, 2010 er udkommet.
Læs om:
Ny sparerunde i Region Midtjylland kan blive en realitet
Nød-kommunikation ved strømsvigt og telefonnedbrud
Læs mere om regionens økonomiske situation i Regions Midtjyllands
pressemeddelelse.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 16 af 17
08/11/10 Lise Bank Hornung
Stribe
Carsten havde desperat brug for at finde beredskabsplanen, efter at en
kraftig magnetisk solstorm havde sat al elektronik ud af spillet
08/11/10 Ken Kragsfeldt
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Nyt om navne
25 års-jubilarer
Sygeplejerske Brita Jørgensen, jubilæum den 1. november 2010.
Kræftcentret, Onkologisk Afdeling D.
Bioanalytiker Elin Soulam, jubilæum den 9. november 2010.
Kræftcentret Klinisk Biokemisk Afdeling.
Sygeplejerske Harriet Sierich Kjer Brøgger, jubilæum den 1. november
2010. Kirurgisk Center, Ortopædkirurgisk Afdeling E.
Farmakonom Annette Ankerlund, jubilæum den 1. november 2010.
Kræftcentret, Apoteket.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
Vis nyhedsbrev - News
Side 17 af 17
Serviceassistent Mariam Marianne Lyng Mortensen, jubilæum den 30.
oktober 2010. Neurocentret, Øre-, næse-og halsafdeling Afdeling H.
Serviceassistent Jonna Marie Haurballe Larsen, jubilæum den 27.
november 2010. Neurocentret, Neurofysiologisk Afdeling.
Sygeplejerske Annette Olsen Dørup, jubilæum den 21. november 2010.
Neurocentret, Neurokirurgisk Afdeling NK.
40 års-jubilarer
Social og sundhedsassistent, Ellen Margrethe Olesen, jubilæum den 15.
november 2010. Kræftcentret, Onkologisk Afdeling D.
Bioanalytiker Dorte Wester, jubilæum den 11. november 2010.
Kræftcentret, Klinisk Biokemisk Afdeling.
Social og sundhedsassistent Grete Susanne Kausmally, havde jubilæum
den 1. oktober 2010. Kirurgisk Center, Ortopædkirurgisk Afdeling E.
Bioanalytiker Annette Thyboe Jensen, jubilæum d. 11. november 2010.
Kræftcentret, Klinisk Biokemisk Afdeling.
08/11/10 Anita Kragsnæs
Summasummarum udgives af Hospitalsledelsen på Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus.
Ansvarsh. redaktør: Kommunikationschef Henrik Fink Isaksen.
Redaktionssekretær: Journalist Alice Krøger. Idéer og kommentarer til
nyhedsbrevet sendes til journalistpraktikant Lise Hornung på
[email protected].
Hospitalsledelsen får artikler til gennemsyn, hvis den ansvarshavende
redaktør vurderer, det er nødvendigt i forhold til den redaktionelle
linje.
Siden er sidst opdateret 18. maj 2009
Sidens placering: http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010-11-10
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010