Sygeplejersker vendte hinanden i sengen
Vis nyhedsbrev - News Side 1 af 17 Nyhedsbrev for ansatte på Århus Sygehus Sygeplejersker vendte hinanden i sengen Glennie Vigh er her i gang med at flytte én af sine kolleger længere op i sengen ved hjælp af et såkaldt glidestykke. Sygeplejersker fra Neurointensivt Afsnit, NIA måtte lægge sig i hospitalssengen, da de var på kursus i at forflytte patienter På NIA ved sygeplejerskerne godt, at de har et fysisk hårdt job, hvor de skal passe på ryggen. De har fået tudet ørene fulde af, hvor vigtigt det er at stå, sidde, løfte og flytte rigtigt, når de er på arbejde. Deres patienter er meget lidt selvhjulpne, hvilket giver ekstra mange løft, skub og træk. I dag er sygeplejerskerne på kursus i at forflytte patienter, og det handler ikke om arbejdsstillinger, men om at være kreativ med de redskaber, som allerede er der. Et lagen kan for eksempel bruges til at flytte en patient længere op i sengen, hvis han er gledet ned i fodenden. Med et par plastikposer under numse, skuldre og hoved glider man let tilbage på plads – uden at skabe uorden i lagenet. Målet er færre dage på sygesengen - Jeg tror, det betyder rigtig meget for sygeplejerskerne, at nogen bekymrer sig om, at de har det godt, siger fysioterapeut og cand.scient.san. Bettina W. Risør, der er ansvarlig for Projekt Fokus, et arbejdsmiljøprojekt, som støttes af regeringens forebyggelsesfond. Formålet med projektet er at undgå, at sygeplejersker slider sig selv ned og har mange sygedage. En sygeplejerske, der kommer til skade, mens hun er ved at forflytte en patient, har i gennemsnit 25 fraværsdage, hvilket svarer til fem hele uger. Kreativitet i centrum http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 2 af 17 Deltagerne i projektet er sygeplejersker fra seks afdelinger fra Århus Sygehus og Regionshospitalet Horsens og Brædstrup, og de deltager indtil december i kurser i at bruge hjælpemidler på nye måder. Det kan være alt fra billige plasticposer til avancerede lift-systemer, som kan løfte patienter op fra sengen. Pilotafdelingerne skal være med til at teste, om det hjælper på fraværsstatistikkerne at pirke til sygeplejerskernes kreativitet, når det gælder hjælpemidler. - Jeg håber, at vi kan knække koden til det høje fravær, siger Bettina W. Risør, der skal være med til at evaluere projektet til næste år. Legeplads for sygeplejersker En vigtig del af kurserne er, at sygeplejerskerne selv får lov til lege med alt udstyret og prøve det af på hinanden i et afslappet miljø. Det hele foregår hos et konsulentfirma i Skejby, der har alle remedierne på plads. - Det giver en dejlig vished om, hvordan det er at være patient, og hvad der er rart, og hvad der er ubehageligt, siger sygeplejerske på NIA, Glennie Vigh, der er med på kursus i dag. Hun blev en af de udvalgte, da NIA-holdet skulle prøve at give ”patienten” et lille nøk opad i stolen, når hun var gledet for langt ned. Under hvin og fnisen blev alle enten løftet, vendt, skubbet eller trukket med de forskellige redskaber. Redskaberne samler støv Glennie Vigh er klar over, at hun ikke altid er god til at få brugt hjælpemidlerne, men hun har tidligere haft problemer med sin lænd, og derfor plejer hun at være meget opmærksom på sine arbejdsstillinger. For eksempel har hun aldrig brugt en af lifterne, der findes på stuerne, til patienter, og det er generelt for dagens hold, at de fleste ikke er vant til at udnytte hjælpemidlerne til fulde. - Før havde jeg det lidt på den måde, at kurset var noget, der skulle overstås, men jeg synes virkelig engagementet er i top, siger Glennie Vigh. Èn af de idéer, som gik rent ind hos sygeplejerskerne, var den såkaldte ”One man sling”, en slags strop, som kan bruges af én person alene, til at flytte patienten længere op i sengen. Mere end en teaser - Vi giver dem ikke bare en slikkepind og siger, ’nu kan I gå hjem’. Afdelingerne får faktisk penge til at købe flere gode hjælpemidler, siger Bettina W. Risør. Hver afdeling, der er med i projektet får 100.000 kroner af støtten fra forebyggelsesfonden, som skal gå til hjælpemidler. 08/11/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Søren Braad Kolleger så Kirurgisk Afdeling E efter i sømmene http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 3 af 17 Afdelingssygeplejerske Anette Frandsen og oversygeplejesrke Jens Budtz har kun haft gode oplevelser, da de gik på rundtur hos ortopæderne. Intern survey, DDKM og akkreditering. Hvis man synes, at ordene smager lidt af eksamen og censors nådesløse blik, ved man, at man er på vildspor, når man ser oversygeplejerske Jens Budtz' glimt i øjet og afdelingssygeplejerske Anette Frandsens smil. Survey er blot et besøg af kolleger, der er lige så interesserede i, at Århus Sygehus har styr på kvalitet og patientsikkerhed, som man selv er. Med mappen i hånden, survey-skiltet på uniformen og ni standarder under armen har makkerparret fra Anæstesiologisk Afdeling været på rundgang på Ortopædkirurgisk Afdeling E for at se, hvor langt arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel er nået. De to afdelinger har gået på survey hos hinanden, og det er der kommet meget godt ud af, mener Jens Budtz. - Det er blevet gjort klart, at DDKM er helt jordnært, og at det drejer sig om at få struktur på kvalitetsarbejde og få en model for, hvordan man holder kvaliteten op mod standarderne. Det er i bund og grund en mulighed for et kvalitetsløft, siger Jens Budtz, der er meget glad for den uddannelse, surveyorne fik i Kvalitetsafdelingen, før de gik i gang. En god oplevelse På sin rundtur i afdelingen fik oversygeplejersken lejlighed til at tale med læger, sygeplejersker og serviceassistenter. Selv om medarbejderne var en anelse spændte ved mødet med surveyoren, faldt skuldrene hurtigt ned, da de opdagede, at de alt efter arbejdsområde blot skulle svare på spørgsmål om, hvad de gjorde, hvis en patient skulle have et glas saftevand, hvordan de var blevet introduceret til arbejdet, eller hvordan de brugte principperne om sikker kirurgi. Især de unge medarbejdere tog surveyen roligt. - De er vant til arbejde med it. De siger: Det ved jeg ikke, men jeg kan lige gå ind her i E-Dok. De lidt ældre vil hellere kunne det hele udenad, siger Jens Budtz. - Men alle, vi mødte sagde, at det havde en været en god oplevelse. Bagefter!, supplerer Anette Frandsen. Både han og Anette Frandsen har opdaget, at den interne survey har givet dem indsigt i deres egen afdeling, og at de ser på den med andre øjne, efter at de har været på besøg hos kollegerne. - Jeg fandt ud af, at der i nogle afdelinger, var der lidt usikkerhed om, hvilket nummer, man ringede til ved brand. Jeg susede straks hjem og sikrede, at det var i orden i min egen afdeling, fortæller Anette Frandsen. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 4 af 17 Hun pointerer, at hun og de øvrige surveyore ikke er detektiver på jagt efter mindste fejl. De har blot øjnene med sig og lægger for eksempel mærke til, om patienterne har armbånd på, om personalet går med ure eller smykker eller om retningslinjerne ligger, hvor de skal. Gerne flere detaljer I tilbagemeldingen til afdelingen, hvor man evaluerer forløbet, går man dog ikke i detaljer. Det kunne de to surveyore dog ønske, at man skulle. -Det havde været rart, hvis tilbagemeldingerne havde været afsnitsspecifikke af hensyn til udarbejdelse af de efterfølgende handleplaner, mener Anette Frandsen og Jens Budtz. Anæstesiologisk Afdeling har efter de gode oplevelser med interne surveys besluttet at gennemføre nogle ”spot-surveys” i deres egen afdeling. - Det er for at afmystificere det hele. Vi har også nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med medicinering, hvor vi har en udfordring. Men vi har arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i mange år, så arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel er en fortsættelse af det arbejde, siger Jens Budtz. 08/11/10 Alice Krøger Foto/grafik: Michael Harder Læger og sygeplejersker skærer i kritisk sygdom http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 5 af 17 Den lille rullevogn med de vigtigste midler til behandling af blodforgiftning bliver snart overflødig. Med et observationsskema for ”Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom” er læger og sygeplejersker på Århus Sygehus blevet meget bedre til at opdage alvorlige sygdomme hos patienterne i tide På intensiv bliver den akutte sepsisvogn snart kørt i garagen. Den lille rullevogn, som indeholder det vigtigste til behandling af blodforgiftning, står og samler støv. - Det er faktisk en stor cadeau til personalet på sengeafdelingerne det her, siger overlæge Kim M. Larsen, der er leder af Intensiv Terapi Afsnit, ITA, Århus Sygehus. Her kommer de patienter, som er for syge til at ligge på de andre sengeafdelinger. Lægerne fra de andre afdelinger sender altså de patienter videre, som har brug for intensiv behandling for at overleve. Kim M. Larsen og de andre læger og sygeplejersker på intensiv har i løbet af det seneste år oplevet et tydeligt løft i tilstanden af de patienter, de modtager fra andre afdelinger. - Patienterne er bare ikke så syge, når de kommer her, så vi kan bedre nå at behandle dem, inden de får alvorlige organskader, siger Kim M. Larsen. Patienterne bliver skarpt overvåget Sidste efterår indførte Århus Sygehus et observationsskema som en del af det såkaldte ”Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom”, der lægger vægt på, at læger og sygeplejersker på sengeafdelingerne skal gøre en ekstra indsats for at opdage de farlige sygdomme i tide. Skemaet indebærer blandt andet, at patienter får tjekket puls, blodtryk, iltmætning i blodet og vejrtrækningsfrekvens minimum tre gange i døgnet på sengeafdelingerne. Derved opdager personalet hurtigere de kritiske sygdomme som for eksempel blodforgiftning og lungebetændelse og kan sætte behandling i gang i en fart. Et spørgsmål om timer Får en patient blodforgiftning, er det et spørgsmål om timer, før organerne kan begynde at sætte ud, derfor er det altafgørende, at han får antibiotika og væske med det samme. - Det går den rigtige vej. Jo tidligere man starter antibiotikabehandling ved blodforgiftning, desto bedre går det patienterne, og jo lavere dødelighed har de, siger Kim M. Larsen, der selv var med til at udvikle skemaet. Han var dog en smule bekymret for konsekvenserne, inden skemaet blev sat i sving i 2009. - Jeg var bange for, at vi ville få mange flere indlæggelser, men det gjorde vi faktisk ikke, fordi man tager sygdommene i opløbet ude på sengeafdelingerne, siger han. Måske kortere indlæggelser Sengeafdelingerne kan redde en stor del af patienterne fra at ende på intensiv, når de overvåger dem konstant ved at følge observationsskemaet. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 6 af 17 På intensiv modtager personalet stort set ingen patienter længere med blodforgiftning, som ikke har fået den første livsvigtige behandling i forvejen. Derfor har skemaet sandsynligvis betydet både kortere indlæggelser på intensiv og på sengeafdelingerne. 08/11/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Søren Braad Træning tager toppen af kemoterapien Kræftpatienternes hus Hejmdal ved Århus Sygehus åbnede dørene på Kulturnatten 15. oktober. Mere energi i dagligdagen, bedre trivsel og velbefindende. Det er gevinsten for kræftpatienter, der træner, mens de er i kemoterapi. Derfor er træning nu blevet et fast element for mange kræftpatienter på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. På Kulturnatten 15. oktober fik århusianerne lejlighed til at komme inden for i Kræftens Bekæmpelses hus Hejmdal, hvor man kunne opleve, hvor langt man på trods af en kræftsygdom kan nå med træning. - Vi åbner et vindue til en lukket verden for at vise, at fysisk træning er noget af det allerbedste, man kan gøre for sig selv efter en kræftsygdom. Forskningen viser, at den overvældende træthed bliver mindre, muskelstyrken og konditionen øges, hvis man træner, siger rehabiliteringskoordinator på kræftafdelingen på Århus Sygehus Christel Højberg. Hvert år gennemfører Onkologisk Afdeling på Århus Sygehus 22.000 kemobehandlinger og 58.000 strålebehandlinger. Mange mennesker lagde vejen forbi kræftpatienternes hus Hejmdal på Kulturnatten 15. oktober. Overlæge Inger Højris satte pris på det store fremmøde. - Når man får en kræftsygdom, og mærker de ændringer sygdommen og behandlingen gør ved kroppen, kan man godt blive i tvivl om, hvor meget kroppen kan tåle. Hvor ondt må det gøre at bruge armen? Er det i orden at blive forpustet? I genoptræningsprogrammet Krop & Kræft leder en fysioterapeut og en sygeplejerske, med stor erfaring inden for kræftbehandling, træningen. Deltagerne kan her i trygge rammer få evnen og glæden ved at bruge kroppen tilbage, siger Inger Højris. I træningen bruger kræftpatienterne et pulsur og lærer at bruge deres http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 7 af 17 puls og en ”snakketest”, så de ved, hvor deres grænse går. - Efterfølgende fortsætter mange træningen på egen hånd. Det er rigtig godt, for flere forskningsresultater, viser at fysisk træning for nogle kræftsygdomme kan mindske risikoen for at få tilbagefald, siger Inger Højris. 08/11/10 Alice Krøger Foto/grafik: Alice Krøger Forskere står på spring inden for døren Det lyder dramatisk, at patienter, der er kommet til skade eller som pludselig er blevet syge, bliver til forskningsobjekter i samme øjeblik, de kommer inden for døren på sygehusets matrikel. Men selv om der kan være drama omkring en ulykke, et hjertestop eller et feberramt barn, er forskernes interesse til stor gavn for patienterne. Når for eksempel skadestue, lægevagt, hjerteafdeling får en fælles akutmodtagelse giver det forskerne langt større muligheder for at indsamle data. Det var et af områder, forskningsleder Troels Krarup Hansen, fortalte om i sit oplæg om ”Center for Akutforskning – et nyt forskningsinitiativ fra Århus Sygehus”. Han sammenlignede de nye muligheder med forskellen på en gammeldags pladespiller og nutidens iTunes. - Tidligere skulle man stå og synge en melodistump for ekspedienten i pladeforretningen og håbe, at han kunne genkende den, så man kunne købe pladen. I dag har man iTunes, der i løbet af få sekunder kan genkende en melodistump og downloade, så man kan høre nummeret. Sådan er det også med den nye fælles akutmodtagelse, som gør det modtagelsen af patienterne hurtigere, billigere, bedre og sikrere, sagde Troels Krarup Hansen. Center for Akutforskning, der skal bidrage til at behandle akut syge og tilskadekomne, styrker forskningsindsatsen inden for det akutte felt. Rækken af foredragsholdere på Forskningens Dag kunne blandt andet fortælle om nye muligheder for tidlig diagnostik i ambulancer og den traumatologiske forskningsenhed. I forbindelse med Forskningens Dag udstillede en række unge forskere postere, mens folk med en forskerspire i maven, kunne få gode råd til, hvordan man får karrieren til at blomstre. En af dem, der havde en poster med inspirationsstanden var ph.d.-studerende, fysioterapeut, cand.scient.san. Thomas Maribo. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 8 af 17 - Forskningens Dag giver os en god mulighed for at vise, at også mindre afdelinger er forskningsaktive. Hans afdeling, Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, havde to posters med. Den ene fortalte om ny forskning, der viser, at ødemer efter håndleds- eller underarmsbrud vil kunne behandles med ødem-massage, mens den anden handlede om vurdering af balance hos rygpatienter. Thomas Maribo var glad for at få inspiration til at præsentere sit forskningsarbejde, før han i næste uge tager på konference i Los Angeles. - Jo bedre man præsenterer sit arbejde, desto flere kontakter får man. Derfor er det interessant at gå rundt og se, hvordan de andre har sat deres postere op, siger Thomas Maribo. Pengeregn over unge forskere på Forskningens Dag De otte medlemmer af bedømmelsesudvalget på Forskningens Dag var sat på en vanskelig opgave, da de skulle vælge, hvilke postere, der skulle belønnes med 5000 kroner hver. Flere end 50 postere prydede væggene ud for Palle Juul-Jensen auditoriet, hvor en række spændende forskningsprojekter blev præsenteret. Følgende forskere blev præmieret: Sidsel Bekke-Hansen fra Psykoonkologisk Forskningsenhed for en poster om patienters brug af alternativ medicin tre-måneder efter operation for brystkræft Lene Sundahl Mortensen fra Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling MEA for en poster om effekten af protein på fedtindholdet i blodet efter et fedtrigt måltid i forbindelse med type 2 diabetes. Sammenligning af protein fra valle, kasein, gluten, og torsk. Tina Carstensen fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser for en poster om kønsforskelle i håndtering af nakkesmerter efter akut piskesmæld. Marianne Lisby fra Center for Akutforskning for en poster om udbyttet af systematisk medicingennemgang hos ældre patienter, der indlægges akut på en ortopædisk afdeling For bedste foredrag blev følgende belønnet 1. præmie 10.000 kroner Linn Berger Håkonsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik for et foredrag om vægttab og overvægtige mænds sædkvalitet 2. præmie 7500 kroner Karina Bech Cullberg, Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling, MEA for et foredrag om resveratrol hæmmer inflammation frembragt af iltmangel i fedtvæv 3. præmie 5000 kroner Mai Arlien-Søborg, Radiologisk Afdeling for et foredrag om ”Determination of an optimal scan delay in CT angiography lodine map as a relative predictor of pulmonary perfusion” 08/11/10 Alice Krøger Foto/grafik: Alice Krøger http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 9 af 17 Vi skifter telefonnumre 29. november Alle på Århus Sygehus får nye telefonnumre den 29. november. 89 49 bliver til 78 46 De fire første cifre i de nuværende telefonnumre 89 49 bliver ændret til 78 46. Eksempel på nyt telefonnummer: 89 49 23 25 bliver til 78 46 23 25 Vi får femcifrede lokalnumre Vi beholder vores nuværende lokalnumre. Men vi skal vænne os at sætte et 6-tal foran, fordi vi fremover vil have femcifrede lokalnumre: Eksempel på nyt lokalnummer: 23 25 bliver til 623 25 Nyt hovednummer Århus Sygehus vil efter overgangen til nye telefonnumre kun have ét hovednummer: 78 46 00 00. Det nye nummer til telefonomstillingen bliver 60000 Vi skifter over to datoer Vi kommer til at skifte til de nye numre over to datoer. Ansatte på Nørrebrogade, P.P. Ørumsgade og Samsø skifter mandag 29. november. Ansatte på Tage-Hansens Gade skifter mandag 13. december. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 10 af 17 Årsagen er, at det firma, der skal sikre teknikken, vurderer, at det vil give færrest gener for alle, at opgaven løses af to omgange. Det betyder, at ansatte på Tage-Hansens Gade indtil 13. december skal bruge det gamle nummer, når de ringer internt på matriklen. Nye numre ved hjertestop Nye numre for kald ved hjertestop efter overgang til nye telefonnumre på Århus Sygehus: Hjertestop Nørrebrogade: 61000 Hjertestop Tage-Hansens Gade: 67000 P.P. Ørumsgade: 0-112 Hjertestop Samsø: 30 92 24 90 (vagthavende læge) 30 38 71 74 (vagthavende sygeplejerske) Nødprocedure for kald ved hjertestop, mens telefon-teknikerne arbejder 29. november (NBG, PPØ og Samsø) og 13. december (THG) bliver meldt ud i god tid inden. Nye numre ved brand Nye numre for kald ved brand efter overgang til nye telefonnumre på Århus Sygehus: Brand Nørrebrogade: 62299 Brand Tage-Hansens Gade: 0-112 Brand P.P. Ørumsgade: 0-112 Brand Samsø: 0-112 Nødprocedure for kald ved brand, mens telefon-teknikerne arbejder 29. november (NBG, PPØ og Samsø) og 13. december (THG) bliver meldt ud i god tid inden. Har du spørgsmål til de nye telefonnumre? Kontaktpersoner i alle afdelinger har lige nu travlt med med praktiske opgaver forud for skift til nye telefonnumre. Men har du et spørgsmål i forbindelse med skiftet, har de sikkert også et svar - eller kan skaffe det til dig. Se hvem der er kontaktperson i din afdeling på portalen Nye numre på Århus Sygehus Derfor skal vi have nye numre Det er direktionen i Region Midtjylland, der har besluttet at oprette en fælles platform for telefoni for alle regionale arbejdspladser, fordi: · stordriftsfordele giver besparelser · vi kan ringe lokalt til kolleger i hele regionen, når alle hospitaler er flyttet over · vi får løst et presserende problem med, at vi mangler ledige numre på Århus Sygehus Vidste du at… http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 11 af 17 4,4 millioner gange om året løfter et menneske røret for at ringe til eller fra Århus Sygehus. 2,8 millioner af gangene er det folk udefra, der ringer til os. 1,6 millioner af gangene er det os, der ringer ud af huset. Tallene dækker de fire telefonsystemer på Nørrebrogade, Tage-Hansens Gade, P.P. Ørumsgade og Samsø - og er inkl. opkaldene til lægevagt og skadestue. 08/11/10 Lotte Bilberg Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Århus Sygehus sætter kvalitet på plakaten Med den nye plakat, kan du klistre de nyeste retningslinjer fast og samle tips for din afdeling til Den Danske Kvalitetsmodel. 08/11/10 Alice Krøger Hus til kemobehandling skal samles som legoklodser I midten af december kommer de store bidder til pavillonen, der skal http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 12 af 17 bruges til kemoterapi. Foran vagtlægen på Nørrebrogade er Onkologisk Afdeling D i færd med at få bygget en stor pavillon, som fra slutningen af marts næste år udelukkende skal bruges til kemobehandling. Pavillonen bliver samlet af store dele, som alle har loft, gulv og vægge. Det betyder, at byggeriet både er billigere, hurtigere at sætte op og meget nemmere at pille ned igen. Hele byggeriet bliver meget aflangt, da der i forvejen ikke er meget plads til parkering foran bygning 2. Helt præcist bliver bygningen 60 meter lang og 16 meter bred. 08/11/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Lise Bank Hornung Den intensive kamp mod CD027 fortsætter i november Strategien for at inddæmme tarmbakterien CD027 ser ud til at have forhindret yderligere smittespredning, men der blev fundet tre nye smittede kort tid efter, at den intensive indsats startede. Derfor forlænges inddæminingstrategien til at gælde frem til 1. december 2010 Efter første udbrud med fire tilfælde af Clostridium difficile CD027 på Århus Universitetshospital blev der besluttet en inddæmningsstrategi gældende for alle hospitaler i Region Midtjylland frem til 1. november 2010. Håbet var at få bugt med bakterien gennem en intensiv og fokuseret indsats, inden den for alvor etablerede sig i regionen. De seneste uger er ingen patienter i Region Midtjylland blev testet positive for CD027, men tre patienter blev konstateret smittet i dagene efter, at inddæmningsstrategien var meldt ud. Derfor har hospitalsledelserne i Århus Universitetshospital efter råd fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling besluttet at forlænge inddæmningsstrategien frem til 1. december 2010. Inddæmningstrategien betyder, at risikopatienter med nytilkommen diaré, der er eller har været indlagt på ét af århushospitalerne, skal isoleres på enestuer med eget bad og toilet, indtil der er svar på fæcesprøve. Desuden skal lokaler, hvor smittede patienter holdes isoleret, rengøres med klor. Læs inddæmningsstrategien for CD027 i e-dok. 08/11/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Ken Kragsfeldt http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 13 af 17 Hold øje med avisen FF-Akut Avisen fra DNU om Faglig Fællesskab Akut er nu delt ud på alle afdelingen på Århus Sygehus. I "Akut-avisen", som først og fremmest henvender sig til de fusionerende hospitalers ansatte, kan du læse meget mere om, hvordan etableringen af den fælles akut-modtagelse på DNU skrider frem. 08/11/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Søren Braad Ingen levende lys på Århus Sygehus Vi går nu den mørke tid imøde, men på baggrund af det seneste brandtilsyn, vil vi gøre opmærksom på, at der nu er indført forbud mod levende lys på hele sygehuset. Brand-dokumenterne vil blive revideret og vil snart kunne findes i sygehusets e-dok samling. 08/11/10 Anne Henriksen Foto/grafik: Søren Braad Regnskabsenheden og HR Løn udvider træffetiden http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 14 af 17 Som et forsøg holder Regnskabsenheden og HR Løn og Personale længere åbent, end de plejer i november og december: Den nye træffetid er: Mandag til torsdag: kl. 8.00 – 16.00 Fredag: kl. 8.00 – 15.00. Afdelingerne vil også holde åbent de fire hverdage mellem jul og nytår. Der vil ikke være fuld bemanding i den udvidede træffetid, men du vil kunne få hjælpe til at komme videre med dine spørgsmål. 08/11/10 Anne Henriksen Foto/grafik: Søren Braad Kvalitet, saft og kraft i kantinen Sprøde salater, friskbagt brød og velhængt oksekød i kantinen. Fra tirsdag 16. november vil sygehusets ansatte møde en buffet, der bugner af gode råvarer og højt fagligt niveau. Medarbejderne i kantinen vil gøre alt for at leve op til den nye måde at tænke mad på. Der bliver fokus på friske kvalitetsråvarer, økologi, hjemmelavet pålæg og god smag. Med faste priser på 15, 25 og 35 kroner for en buffettallerken bliver det billigere og nemmere at vælge smagfuldt og sundt. Læs mere her 08/11/10 Alice Krøger Foto/grafik: Michael Harder http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 15 af 17 Hvad er mest læst i Ordet er frit? Hvor er personale-p-pladserne? Læst antal gange: 1559. Kantinepriser. Læst antal gange: 2264. Har nogen "lånt" vores kaffemaskine? Læst antal gange: 1065. Vi har som noget nyt fået en statistik i debatten Ordet er frit, der viser, hvor mange gange en ansat har klikket for at læse en tråd Tråd: Indlægget "Har nogen"lånt" vores kaffemaskine? (4)" + de fire bidrag til den debat er en tråd. Webredaktionen vil nu arbejde for, at vi får en mere detaljeret statistik, der viser interessen for det enkelte indlæg i en tråd. - altså en statistik, der viser hvor mange klik, der har været på de enkelte bidrag i debatten "Har nogen"lånt" vores kaffemaskine?" 08/11/10 Lotte Bilberg Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Nyt fra Hospitalsledelsen Hospitalsledelsens Nyhesbrev nr. 13, 2010 er udkommet. Læs om: Ny sparerunde i Region Midtjylland kan blive en realitet Nød-kommunikation ved strømsvigt og telefonnedbrud Læs mere om regionens økonomiske situation i Regions Midtjyllands pressemeddelelse. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 16 af 17 08/11/10 Lise Bank Hornung Stribe Carsten havde desperat brug for at finde beredskabsplanen, efter at en kraftig magnetisk solstorm havde sat al elektronik ud af spillet 08/11/10 Ken Kragsfeldt Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Nyt om navne 25 års-jubilarer Sygeplejerske Brita Jørgensen, jubilæum den 1. november 2010. Kræftcentret, Onkologisk Afdeling D. Bioanalytiker Elin Soulam, jubilæum den 9. november 2010. Kræftcentret Klinisk Biokemisk Afdeling. Sygeplejerske Harriet Sierich Kjer Brøgger, jubilæum den 1. november 2010. Kirurgisk Center, Ortopædkirurgisk Afdeling E. Farmakonom Annette Ankerlund, jubilæum den 1. november 2010. Kræftcentret, Apoteket. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 17 af 17 Serviceassistent Mariam Marianne Lyng Mortensen, jubilæum den 30. oktober 2010. Neurocentret, Øre-, næse-og halsafdeling Afdeling H. Serviceassistent Jonna Marie Haurballe Larsen, jubilæum den 27. november 2010. Neurocentret, Neurofysiologisk Afdeling. Sygeplejerske Annette Olsen Dørup, jubilæum den 21. november 2010. Neurocentret, Neurokirurgisk Afdeling NK. 40 års-jubilarer Social og sundhedsassistent, Ellen Margrethe Olesen, jubilæum den 15. november 2010. Kræftcentret, Onkologisk Afdeling D. Bioanalytiker Dorte Wester, jubilæum den 11. november 2010. Kræftcentret, Klinisk Biokemisk Afdeling. Social og sundhedsassistent Grete Susanne Kausmally, havde jubilæum den 1. oktober 2010. Kirurgisk Center, Ortopædkirurgisk Afdeling E. Bioanalytiker Annette Thyboe Jensen, jubilæum d. 11. november 2010. Kræftcentret, Klinisk Biokemisk Afdeling. 08/11/10 Anita Kragsnæs Summasummarum udgives af Hospitalsledelsen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Ansvarsh. redaktør: Kommunikationschef Henrik Fink Isaksen. Redaktionssekretær: Journalist Alice Krøger. Idéer og kommentarer til nyhedsbrevet sendes til journalistpraktikant Lise Hornung på [email protected]. Hospitalsledelsen får artikler til gennemsyn, hvis den ansvarshavende redaktør vurderer, det er nødvendigt i forhold til den redaktionelle linje. Siden er sidst opdateret 18. maj 2009 Sidens placering: http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010-11-10 http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-11-2010
© Copyright 2024