Så er det tid - Efter flere års overvejelse er vi klar med en tur til Grønland. Vi har planlagt at turen skal gå til Kangerlussuaq, Søndre strømfjord og Ilulissat, Jakobshavn. Pris for turen er ca. 14.500 kr. Depositum: 3.000 kr Prisen dækker fly, kost, logi, sejltur på Isfjorden og tur til Indlandsisen. For at holde prisen så lav som mulig er der indkvartering på vandrehjem i 2 eller 4 personers rum. I prisen indgår at vi så vidt muligt køber aftensmad et sted i byen, men morgenmad og frokost skal vi selv stå for. Det betyder, at når man melder sig, skal man være indforstået med at vi deles om at købe ind, sørge for morgenmad og smøre madpakker. Tilmelding senest: 15-1-2015. Restbetaling senest: 1-4-2015 Tilmeldingen er bindende når evt. depositum er indbetalt på konto nr: 1551-0010252733. Depositum/rejsens pris refunderes ikke ved sygdom eller anden form for afbestilling. Vi bruger først til mølle princippet. Kangerlussuaq, Søndre strømfjord Er en bygd i Vestgrønland beliggende ved enden af fjorden af samme navn, nær Sisimiut i Qeqqata Kommune. Kangerlussuaq ligger på højde med Polarcirklen, ca. 170 km fra den grønlandske vestkyst og med 30 km fra Indlandsisen. Kangerlussuaq har havn med sommersejlads til de vestgrønlandske byer, hotel, supermarked, svømmehal, børnehave og skole. Der er et rigt dyreliv omkring Kangerlussuaq med moskusokser, rensdyr, polarræve, falk, ørne og ravne. Der ses ofte et meget tydeligt nordlys i vinterhalvåret. De mange veje fra militærtiden gør, at man til fods, hest, cykel eller bil kan færdes i et stort område omkring lufthavnen og ud til et udsigtspunkt ved Russel Gletscheren nær indlandsisen. I dag bor der omkring 500 indbyggere i Kangerlussuaq, hvilket gør Kangerlussuaq til Grønlands største bygd. Kangerlussuaq Lufthavn er den vigtigste lufthavn i Grønland, hvor det er muligt at lande store fly. Der er flyforbindelser til de større grønlandske byer. Air Greenland har stort set daglig helårsforbindelse til København og sommerflyvninger til Aalborg. Den minimale nedbørsmængde og den vindbeskyttede beliggenhed ved enden af fjorden giver gode flyvebetingelser i det ellers hårde arktiske klima med temperaturer under – 40º C, men kun lidt sne. Ilulissat, Jakobshavn Ilulissat (Isfjeldene), er Grønlands tredjestørste by. Ilulissat ligger i Vestgrønland på østkysten af Diskobugten, ca. 2 km nord for mundingen af Ilulissat Isfjord. Byen er hovedby i Ilulissat Præstegæld og ligger i Qaasuitsup Kommune. Ilulissat var hovedby i den tidligere Ilulissat Kommune. De fleste af indbyggerne i byen er beskæftiget i fiskeindustrien og med fiskeri. Om sommeren fiskes der fra småbåde og joller ved Isfjeldsbanken. Om vinteren foregår fiskeriet længere inde i fjorden, hvor der fiskes fra isen. Al transport frem og tilbage om vinteren foregår på hundeslæde eller snescooter. Der fanges og produceres hovedsageligt rejer og hellefisk Turisme er også en stor indtægtskilde for byen.. Byen har en stor havn, lufthavn og helikopterlandingsplads (heliport). Til præstegældet hører følgende bygder: Ilimanaq (Claushavn), Oqaatsut (Rodebay), Qeqertaq og Saqqaq. Særlig Mathias Storch, Jørgen Brønlund og polarforskeren Knud Rasmussen har haft stor betydning for byens udvikling. De to sidstnævnte er født og opvokset i Ilulissat, og der er rejst mindesmærker for begge. Dag 1: Afrejse fra København til Kangerlussuaq, Søndre Strømfjord. Indkvartering, indkøb af forplejning. Evt. lille gåtur. Dag 2 – 5: Vandreture omkring Kangerlussuaq. Tur til Indlandsisen. Dag 6: Afrejse til Ilulissat. Indkvartering, indkøb af forplejning. Evt. lille gå-tur. Dag 7 – 8: Vandring langs Isfjorden. Aften sejltur på fjorden. Dag 9: Retur til kangerlussuaq, Søndre Strømfjord. Lille vandretur. Dag 10: Hjemrejse til København Sygesikring og afbestillingsforsikring: Man skal huske at medbringe Det Gule Sygesikringskort og evt. EU-sygesikrings kort (Det blå). Da der ofte er andre udgifter forbundet med sygdom, anbefaler vi, at du tegner en rejseforsikring i dit eget forsikringsselskab. Se evt. www.europaeiske.dk. OBS! Tilmelding kun på følgende måder: Mail:[email protected] Eller til: Birgit Hartung Thomsen Rødkælkevej 6 4340 Tølløse Telefon: 59 19 40 96 (Efter kl. 18) Det er ikke muligt at tilmelde sig på andre måder. Det er vigtigt at du/I tilmelder jer pr. mail, telefon eller brev før I indbetaler, så vi ved, om der er plads. Oplysninger: Navn (Som i pas) Pas.nr. Cpr.nr. Forening (din vandreforening) Deltagerantal til Grønland: 20 personer. (Ca. 6 pr. forening + turledere)
© Copyright 2024