1. No category

Klafkis ni teser
Jeg formulerer 9 teser:
1) En skole er (eller ville være) demokratisk, hvis lærerenes og elevernes
bevidsthed om spændingen og diskrepansen mellem forfatningstekst og
forfatningsvirkelighed, mellem samfundets programmatiske selvforståelse og
dets virkelighed, til stadighed fornys og fastholdes, og hvis de modsætter sig
de stadig forsøg på at glemme eller fortie sådanne diskrepanser og
modsætninger
2) En demokratisk skole må have ret til eller tilkæmpe sig retten til at bevidstgøre
eleverne om interesse- og opfattelsesforskelle og konflikter i samfundet og til
at formidle grundlaget for en evne til engang at bestemme deres eget ståsted i
forhold til forskellige og til dels modstridende samfundsmæssige opfattelser
og interesser – økonomiske, politiske, kulturelle og religiøse opfattelser og
interesser. For så vidt er en demokratisk skole en institution, der gør
opmærksom på kontoverser og konflikter og gør dem til genstand for drøftelse.
3) En demokratisk skole er (eller vil være) en skole som af hensyn til børn og
unge og deres fremtid vejleder i at tænke alternativer til det bestående, som
ikke lader sig slå fast af det givne, men som tværtimod stimulerer til at udvikle
en produktiv fantasi med hensyn til, hvordan man kan mindske diskrepansen
mellem samfundets programmatiske selvforståelse og dets virkelighed i
retning af mere retfærdighed , højere grad af tilnærmelse ti princippet om lige
muligheder, mere humanitet, mere mellemmenneskelig solidaritet , større
mulighed for medbestemmelse for alle og mere livskvalitet. Det betyder også,
at en demokratisk skole ikke bygger luftkasteller, skaber illusioner og
foregøgler eleverne, at sådanne illusioner og let lader sig realiserer, eller
forfører dem til forhastet eller arrogant og letfærdig kritik af virkeligheden; det
betyder derimod, at skolen giver vejledning på den ene side i at forstå, at
gennemtænke
og
måske
selv
udkaste
mellem-
og
langsigtede
fremtidsperspektiver, men på den anden side også i at overveje de næste små
skridt til forandring og forbedring, skridt, som med afsæt i den givne
virkelighed allerede lader sig realisere i dag og i morgen.
1
4) En skole er (eller ville være) demokratisk, hvis den har et nært forhold til
virkeligheden uden for skolen, men samtidig lærer eleverne at bevare en kritisk
distance til denne virkelighed. Det betyder på den ene side, at skolen for det
første må lade de erfaringer, børnene gør sig uden for skolen, komme til orde i
skolen, og at den for det andet dels må opsøge livet uden for skolen, dels hente
det ind – i form af eksperter, forældre, dokumenter om erfaringsverdenen uden
for skolen osv. – På den anden side betyder det, at skolen – polært i relation til
det netop fremhævede erfarings- og virkelighedsnære forhold – til stadighed
bør opnå en kritisk distance til erfaringsdannelse uden for skolen, for det første
for at kunne analysere den og stille spørgsmål til dens baggrund og for det
andet for at finde ud af og fantasifuldt tænke videre over, hvordan den kan
gives bedre muligheder. Det er kun en anden side af samme opgave, når jeg
tilføjer: En sådan skole er eller ville være en skole, som på den ene side er
samtidsnær og aktuel, men på den anden side også til stadighed lægger afstand
til nutiden, dels gennem beskæftigelsen med denne nutids historiske baggrund,
dels i kraft af modet til i forestillingen om en mulig bedre fremtid til at gå ud
over nutiden.
5) Men en demokratisk skole må også stræbe efter, at eleverne og lærerne får
mulighed for nye, positive erfaringer i skolen og for at danne hypotetiske
modeller for, hvordan samfundet kan udvikle sig i overensstemmelse med dets
egen programmatik. Man må altså i skolen afprøve modeller for frygtløs
læring, modeller for solidarisk hjælp i læreprocessen, modeller for
konkurrencefrit samarbejde, modeller for rationel konfliktløsning, modeller
for vellykket medbestemmelse.
6) En demokratisk skole ignorerer ikke – ved formel ligebehandling – den
kendsgerning,
at
den
optager
elever
med
vidt
forskellige
socialiseringsbetingelser – dvs.: vidt forskellige udgangsbetingelser for læring
i skolen. Tværtimod arbejder den bevidst og målrettet på at kompensere for
disse forskelle: Det er (eller ville være) en skole, som har mod til og gradvist
udvikler nye muligheder – f.eks. ved brug af intensiv smågruppearbejde,
intern undervisningsdifferentiering, målrettede initiativer til tilskyndelse og
hjælp til selvhjælp osv. – for netop at yde hjælp til de særligt svage,
ufordelagtige og vanskeligt stillede elever, og det på en sådan måde, at skolen
som helhed og ikke mindst eleverne får gunstigere udgangsbetingelser for at
2
gøre en sådan målsætning til deres egen og aktivt medvirke til at realisere den
i en ånd af praktisk solidaritet.
7) En skole er demokratisk, hvis den tager børnene alvorligt som hele mennesker
og forsøger at betragte og støtte dem i alle deres livsformer og muligheder:
deres kognitive, følelsesmæssige, motoriske, sociale og praktiske muligheder.
En demokratisk skole er eller ville være en skole, som får tag i disse
forskellige aspekter gennem et rigt repertoire af læresituationer både i og uden
for klasseværelset i et stadigt polært gennemløb fra praktiske gøremål,
umiddelbar erfaring, fysiske handlinger, eksperimenter og afprøvning på den
ene side og tankemæssig bearbejdning, indtrængning i stoffet, sprogligbegrebslig refleksion og abstraktion på den anden.
8) En demokratisk skole er (eller ville være) en skole, hvis kerne er en
opdagende og forstående, men også eksemplarisk læring; altså en læring, som
i elevernes mere snævre erfaringsverden opsporer de problemer, konflikter og
tilgange, hvorfra man skridtvis kan åbne for et indblik i de store nationale og
internationale brændpunkter i vores aktuelle og formentlig også fremtidige
tilværelse: Fredssikring og krigsfare på grund spændinger mellem stormagter,
Nord-Syd-problematikken og udryddelse af sult og elendighed i de fleste
lande i den såkaldte tredje verden; miljøødelæggelser og miljøbeskyttelse i
kølvandet
på
en
verdensomspændende
teknificerings-og
industrialiseringsproces; energiforsyning overalt i verden og såkaldte
alternative energiformer; tilbundsgående demokratisering i de vestlige og i de
såkaldte socialistiske samfund; kvindefrigørelse; etniske og sociale fordomme
over for mindretal og marginaliserede grupper; de nye udbrud af spændinger
mellem generationerne osv.
9) En skole er (eller ville være) demokratisk, hvis den sammen med eleverne til
stadighed gør sig selv og sin undervisning til et tema, til genstand for analyse,
kritik, planlægning og afprøvning af muligheder for forbedringer. Det ville
være en skole med permanente reformer og samtidig en selvreflekterende
skole.
(Klafki, 2004:67-70)
3