Vores syn
og optiske illusioner
- en historie om en af vores
vigtigste sanser og måden vi
bruger den på.
Indhold
 Øjet
 Synet
og hjernen
 Optiske
illusioner
Øjet
Sclera –
det hvide i øjet
Iris –
øjets farve
Hornhinden
Et menneskeøje vejer 7½ g
og måler 2½ cm i diameter.
Det er et fantastisk stykke
finmekanik med en meget
avanceret opbygning.
Princippet minder om et
kamera – men øjet er meget
bedre. Det skyldes især det
fine samspil med en meget
avanceret computer, som er
særligt god til grafik – vi
kalder den hjernen.
Menneskets øje er kompliceret – det består af mange
fine lag og områder med særlige funktioner. Figuren
viser blot nogle af de vigtigste.
Linsen
Fovea –
den gule plet
Linsen kan ændre form og
bruges til at fokusere på det vi
ser.
Bagerst i øjet findes nethinden
– det er her billedet dannes. En
del af nethinden - Fovea – er
særligt god til at lave skarpe
billeder af det vi ser.
Billederne sendes til hjernen
via synsnerven – der har vi en
blind plet.
Den blinde plet
– synsnerven
Nethindens opbygning
Fovea – den gule plet
I nethinden finder man øjets
sanseceller – tappe og stave.
Mennesket har 3 slags tappe,
som ser røde, grønne eller blå
farver. De 3 farver blander vi til
alle de farver vi kan se.
Hvis der er fejl i tappene er
man farveblind – det er arveligt
og rammer især mænd.
Tappe
rød, grøn og blå
dagssyn
Stave
nattesyn
Stave ”ser” ikke så skarpt. De
er meget lysfølsomme – mere
end 10.000 gange tappene.
Stavene bruges til
nattesynet.
Synet og hjernen
Fra øjet sendes synsindtrykket via
synsnerven til hjernen.
Undervejs krydses synsnerverne
fra venstre og højre øje, således
at synsindtrykket fra hvert øje kan
blandes sammen til et billede.
Synssansen er meget avanceret
– man kan se farve, lysstyrke,
kontrast, detaljer og bevægelser.
Faktisk er det hjernen, som
vender billedet rigtigt og gør det
helt skarpt.
Optiske illusioner
Hjernen skaber billeder af vores
synsindtryk. Hjernens regnekraft er
10.000.000.000 gange en PC !
Men netop fordi hjernen skaber
billederne, kan vi også narres til at
se noget som forkert.
Det skyldes, at hjernen har lært at
skabe sammenhæng mellem de
synsindtryk vi får og virkeligheden.
Optiske illusioner udnytter hjernens
erfaring til at skabe et falsk billede
af virkeligheden ved hjælp af farve
og skygger.
Hvor mange ben har elefanten ?
Kan du lave disse figurer i
virkeligheden ?
Farver og skygger kan snyde hjernen !
Hestene har samme farve –
det er baggrunden, som er forskellig.
A og B har samme farve –
det er skyggen, som snyder dig.
Hjernen forsøger at lave billeder.
Hvor mange stænger er der på
dette billede ?
Hvor mange trekanter er der på
dette billede ?
Der er 2 – resten er illusioner.
Der er ingen trekanter på billedet –
der er lagkager og vinkler.
Farve og skygge kan skabe en illusion af bevægelse.
Det er øjnenes små bevægelser, som får billedet til at bevæge sig.
Du kan fryse en del af billedet ved af fokusere på et lille område.
Prøv at fokusere på en af figurerne – så fryser bevægelsen.