1. No category

Barnet i Centrum
Voksen-barn samspillet i pædagogiske aktiviteter
Workshop 11. september 2012
Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet
Hvad skal der ske i denne workshop?
• Kort introduktion af Lones ph.d.-forskningsprojekt
• 15-20 minutters oplæg: Hvorfor er samspillet
mellem voksne og børn så vigtigt og hvorfor er det
så svært at praktisere?
• Tre refleksionsrunder
Mit forskningsmæssige fokus
• Børns læring og deltagelse i pædagogisk tilrettelagte
aktiviteter
• Jeg er optaget af læringens relationelle og situerede
aspekter hvor samspillet mellem voksne og børn
antages at sige noget om børnenes proces med at være
og i proces med at lære (Bang, 2008)
• Jeg er ikke optaget af, hvad børn målbart har lært, men
hvilke læringsmuligheder de voksne skaber for
børnene
• Jeg undersøger bl.a. (1) Børns medbestemmelse (2)
Børns fællesskabende læring (3) Pædagogens dobbelte
opmærksomhed i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
(Svinth, 2012a, 2012b, in prep.)
Hvad er pædagogisk samspil?
• ’Samspil’ dækker over det utal af kropslige, mimiske, gestiske og
verbale udvekslinger mellem pædagog og barn hvormed de
gensidigt virker ind på hinanden og, i bedste fald, skaber en
indbyrdes levet historie
• I samspillet formes og udvikles deltagernes intentioner, følelser,
tanker og handlinger
• Praktiske aktiviteter, relationer til andre mennesker, sprog, krop
og materialitet får betydning for samspillet, som både omfatter
et handlingsaspekt, et relationelt aspekt og et verbalt aspekt
(Dysthe, 2003)
• Ved at lytte, samtale, efterligne og interagere med andre, får
barnet både får del i kundskaber og færdigheder og lærer hvad
der er interessant og værdifuldt i kulturen (Dysthe, 2003, p. 54).
• Det ’pædagogiske’ samspil mellem pædagog og barn rummer
situationer, hvor pædagogiske intentioner bringes i spil i kraft af,
at pædagogen ’vil noget’ med barnet
Hvad ved vi om samspil og læring?
1) Samspillet udgør både en forudsætning for og en
integreret del af børns læring
2) Samspillet mellem voksne og børn fremhæves ofte
som vigtigste enkeltfaktor for børns læring og trivsel
(Kärrby & Giota, 1994; Sheridan et al., 2009)
3) Ikke alle former for samspil rummer det samme
potentiale for børns læring og udvikling (Bae, 2004;
Sheridan et al., 2009)
4) Stort fokus på læringens individualistiske aspekter i
disse år frem for på det pædagogiske (sociokulturelle)
bidrag
5) Vi kan blive bedre til at iagttage personen-i-verden og
inddrage begreber og forståelser, der udspringer af
dette møde (fx erfaringer, rettethed,
intersubjektivitet)
Hvorfor er samspillet så vigtigt?
• Mennesket er eksistentielt afhængigt af social og
kulturel integration. Menneskeliggørelsen er ikke noget
medfødt, noget givet, men derimod noget, der sker
gennem integration i allerede sociokulturelle og
menneskelige betydninger og praksisser (Søndergaard,
2006).
• Læring er ikke blot ophobning af færdigheder og
information, men en tilblivelsesproces. Læring sker
som en aktiv handleerfaring i hverdagens rutiner, hvor
relationer, sprog, krop og materialitet får betydning
• Da læring forandrer hvem vi er og hvad vi kan gøre, er
det en oplevelse af identitet (Wenger, 1998)
Læringsmiljø og samspil
• Læring kan ikke designes – men der kan stræbes efter at
inddrage børn i meningsfulde praksisser
• Det første krav til et læringsmiljø er, at det giver mulighed for
engagement (Wenger, 1998) og aktiv involvering (Hedegaard,
2008)
• Barnets engagerede deltagelse og læring fordrer, at der foregår
noget, det er meningsfuldt for barnet at deltage i
• Der kan gøres plads for barnets oplevelse af mening ved at
inddrage dets perspektiv, rettethed og interesser
• Derfor må de pædagogiske mål, strukturen og processerne
balanceres, så der gøres plads til et dobbelt perspektiv og at
børn bliver medskabere af praksis ved at deres bidrag og
engagement tillægges betydning
• Dette fordrer pædagogisk nærvær, åbenhed og fleksibilitet
Det pædagogiske møde mellem voksen-barn
– dilemmaer og udfordringer
• Udbredt fokus på planlægning og evaluering af
pædagogiske aktiviteter – men hvad med det levede
samspil mellem voksne og børn?
• Det pædagogiske møde mellem pædagog og barn
fordrer åbenhed over for barnets perspektiv, men
hvor meget empati og nærvær er det overhovedet
muligt at mønstre, når man sidder alene med en
gruppe børn?
• Det er følsomt og vanskeligt at begrebsliggøre og
diskutere pædagogisk samspil
Dilemmaer
• Selv om personalets sensibilitet og lydhørhed over
for børn har stor indflydelse på højkvalitets
dagpasning, ved vi meget lidt om disse processer
(Nielsen & Christoffersen, 2009)
• Tilbøjelighed til at pædagoger undervurderer deres
egen betydning for børns læring og udvikling
• Kun 49 % af de adspurgte pædagoger angav i en
undersøgelse ’deltagelse i aktivitet med voksne’ som
en af de mest centrale situationer for børns læring i
børnehaven (Johansson et al., 2012)
• Hvordan kan vi reflektere og diskutere noget som er
så vanskeligt at sætte ord og begreber på?
Udfordring: Det belastende krav om empati
Ifølge seminarielektor Ole Schouenborg (2008) hersker
der en urealistisk forestilling om, hvor nærværende og
omsorgsfulde mennesker kan være. Han sondrer mellem
tre bevidsthedstilstande:
1. En nærværstilstand, hvor man er i et aktivt, engageret,
nærværende samspil med et eller flere børn
2. En standbytilstand hvor man er fysisk stede men passiv.
Signalerer at man er på ’tilkald’ for børnene
3. En fraværstilstand, hvor pædagogen er helt inde i sig selv,
med en glasklokke omkring sig.
Tør vi italesætte hvor svært det er, at være nærværende og
hvor belastende kravet om empati i omsorgsstillinger er?
Første refleksionsrunde – frugtbart samspil
Første fem minutter:
• Beskriv på papiret, så detaljeret som muligt, hvad du
mener bedst kendetegner et frugtbart pædagogisk
samspil mellem voksen og barn
Dernæst i yderligere fem minutter:
• Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
Anden refleksionsrunde – til forvaltninger
Første fem minutter:
• Beskriv, på papiret, så detaljeret som muligt
hvordan forvaltningen i din kommune understøtter
udviklingen af det levede pædagogiske samspil
mellem voksen og barn i vuggestue og dagpleje
Dernæst i yderligere fem minutter:
• Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
Anden refleksionsrunde – til praktikere
Første fem minutter:
• Beskriv, på papir så deltaljeret som muligt, hvordan
din vuggestue/dagpleje arbejder med udvikling af
det levede pædagogiske samspil?
Dernæst i yderligere fem minutter:
• Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
Tredje refleksionsrunde
Første fem minutter:
• Beskriv på papir, hvad du anser for at være de
største udfordringer for et frugtbart pædagogiske
samspil i vuggestue eller dagpleje? Begrund
Dernæst i yderligere fem minutter:
• Diskuter ligheder og forskelle med sidemanden
Referencer
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Bae, B. (2004) Dialoger mellom førskolelærer og barn – en beskrivende og fortolkende studie. HIO-rapport nr. 25. Oslo.
Universitet i Oslo
Bang, J. (2008) Conceptualising the environment of the child in a cultural-historical approach. Hedegaard, M. & Fleer, M.
(red.) Studying children – a cultural-historical approach. Maidenhead: Open University Press
BUPL (2009) Det pædagogiske Danmarkskort: Relationerne dominerer og læring vokser. Børn & Unge, nr. 24.
Downloaded fra internettet 24.07.2012
Dysthe, O. (2003) Dialog, samspil og læring. Århus: Klim.
Hedegaard, M. (2008) Developing a dialectic approach to researching children’s development. I Hedegaard, M. & Fleer,
M. (red.) Studying children – a cultural-historical approach. Maidenhead: Open University Press
Johansson, I.; Sandberg, A.; Broström, S. & Frøkjær, T. (2012). Preschool teacher’s view on learning in preschool in
Sweden and Denmark. European Early Childhood Education Research Journal. Submitted
Kärrby, G. & Giota, J.(1994) Dimensions of quality in Swedish day care centers – An analysis of the ECERS. Early Child
Development and care, Vol. 104, pp. 1-22
Johansson, E. & Samuelsson, I.P. (2007) Att lära är nästan som att leka – lek och lärande I förskola och skola. Stockholm:
Liber
Nielsen, A.A. & Christoffersen, M.N. (2009) Børnehavens betydning for børns udvikling - En forskningsoversigt, SFI.
Schouenborg, o. (2008) Skumgumminærvær. Debatindlæg i Weekendavisen 7. november
Sheridan, S.; Samuelsson, I.P. & Johansson, E. (Red.) (2009) Barns tidiga lärande – en tvärsnittsstudie om förskolan som
miljö för barns lärende. Göteborg. Göteborgs universitet
Svinth, L. (2012a) Børnehavebørns medbestemmelse i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter – analyseret i et
sociokulturelt læringsperspektiv. I Svinth, L. & Ringsmose, C. (red.) Læring og udvikling i daginstitutioner. København:
Psykologisk Forlag
Svinth, L. (2012b) Children’s collaborative encounters in preschool. Early child development and care. Manuskript
accepteret 5. August 2012
Svinth, L. (in prep.) Pædagogens dobbelte opmærksomhed i samspillet med barnet
Søndergaard, D. M. (2006) Tegnet på kroppen. Køn: Koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia. København:
Museum Tusculanums Forlag
Wenger, E. (1998) Communities of practice – Learning, meaning and identity. New York. Cambridge University Press