Athen-Thessaloniki-Istanbul

Athen-Thessaloniki-Istanbul
- med Helene Lykke Evers
8.-17. apr 2013 | kr. 19.900
Oplev den smukke og imponerende byzantinske kunst på
denne kulturrejse fra Athen over Thessaloniki til Istanbul. Fra den græsk-ortodokse hovedkirke i Athen til de
smukke korskuppelkirker og basilikaer i Thessaloniki,
hvor ikonerne og kirkernes hvælvinger søger din opmærksomhed til det byzantinske riges hovedkirke Hagia
Sofia i Istanbul. Rejsen har den byzantinske kunst som
gennemgående tema og på rejsen vil mag.art. Helene
Lykke Evers levende fortælle om den særprægede byzantinske arkitektur, ikonerne og deres betydning, kirkens liturgi og det byzantinske riges historiske udvikling.
Helene Lykke Evers er uddannet mag.art. i kunsthisto-
rie ved Aarhus Universitet med flere års erfaring som
foredragsholder og formidler ved forskellige kunstmuseer.
I kraft af Helenes store interesse for byzantinsk og
islamisk kunst har hun rejst en del i Mellemøsten og
Middelhavsområdet og har i længere­varende perioder
også været bosat og arbejdet i Grækenland og Egypten.
Til rejsen knytter sig kursus på Folkeuniversitetet i
Aarhus og København i efteråret 2012. Tilmelder du dig
denne rejse refunderer vi din kursusafgift. Tilmelding til
kurset skal ske direkte til FU.
Rejseleder: Helene Lykke Evers
Helene Lykke Evers er uddannet mag.art.
i kunsthistorie ved Aarhus Universitet med
flere års erfaring som foredragsholder og
formidler ved forskellige kunstmuseer.
Antal deltagere: Max. 15 (*intet tillæg enkeltværelse for 5 første tilmeldte - derefter kr. 2.400.
Inkluderet i prisen:
- alle udenrigs- og indenrigsflyvninger
- alle overnatninger på gode turistklassehoteller i
delt dobbeltværelse
- morgenmad alle dage
- frokost på følgende dage: 1,2,3,4,5,7,8,9
- aftensmad på følgende dage: 1,2,3,5
- landtransport i air condition bus
- dansk rejseleder og lokale engelsktalende specialguider
Prisen inkluderer ikke:
- rejse- og afbestillingsforsikring
- drikkepenge
Rovsingsgade 88 | 2200 København N | Tlf. 7020 2779 | www.HorisontRejser.dk
Program
Morgenmad, Frokost og Aftensmad
indikerer, hvilke måltider der inkluderet i
programmet.
Dag 1 Ankomst til Athen
Vi rejser fra København med fly direkte
til Athen. Efter ankomsten tager vi til
hotellet, hvor vi indkvarteres. Herefter
tager vi på en byrundtur, hvor vi bliver
introduceret til byen og rejsens tema. I dag
lægger vi blandt andet vejen forbi nogle af
Athens vigtigste attraktioner. Om aftenen
tager vi til Athens gamle kvarter Plaka,
hvor vi nyder aftensmaden. (-,F,A)
Dag 2 Athen
Efter morgenmaden tager vi til Det
Byzantinske Museum, som vil introducere
rejsens tema. Museet har til huse i et
tidligere palæ fra 1840 og er opført i
florentinsk renæssancestil. Vi fortsætter
på den anden side af gaden til Benaki
Museet. Af særlig interesse er den del
af samlingen, der rummer genstande fra
antikken til Konstantinopels fald i 1453.
På øverste etage ligger en dejlig café, hvor
vi spiser frokost. Efter frokost fortsætter
turen gennem Plaka til Athens Domkirke,
den græsk-ortodokse kirkes hovedkirke.
Lige ved siden af domkirken ligger Lille
Metropolis fra 1100-tallet. Kirken måler
kun 12x7 meter og er udvendigt dekoreret
med stenrelieffer fra forskellige perioder,
både oldtid og tidlig middelalder. Efter
dagens program vil der være lidt tid på
egen hånd inden vi igen samles for at spise
aftensmad sammen. (M,F,A)
Dag 3 Ankomst til Thessaloniki
Efter morgenmaden kører vi i lufthavnen,
hvorfra vi flyver til Thessaloniki
i det nordlige Grækenland. Efter
indkvarteringen på hotellet skal vi rundt
og se nogle af byens hovedattraktioner. Vi
kommer på turen blandt andet forbi Det
Hvide Tårn. Efter frokost har vi resten af
dagen fri til på egen hånd at udforske byen,
inden vi igen samles til aftensmad. (M,F,A)
Dag 4 Galerius buen og Agia Sophia
kirken
Vi starter dagen med et besøg på Det
Byzantinske Museum, hvor vi finder
en meget fin samling af ikoner og
kirkeinventar fra Thessaloniki og den
nordlige del af Grækenland. Besøget på
museet er en rigtig god introduktion til de
kommende besøg i Thessalonikis kirker.
Frokosten nyder vi i området ved Galeriusbuen og resterne af det kejserlige romerske
palads. Her finder vi samtidig den store
Rotunda, som formentlig har været tænkt
som mausoleum for kejser Galerius. Under
kejser Theodosius den Store blev rotunden
ombygget til kirke og i den forbindelse
forsynet med kor og apsis. Fra denne tid
stammer nogle usædvanligt smukke rester
af en meget omfattende mosaikudsmykning,
som vi under vores besøg får mulighed for
at nyde ved selvsyn, inden turen går videre
til Agia Sophia kirken. (M,F,A)
Dag 5 Thessalonikis store basilikaer
I dag besøger vi to af Thessalonikis
store basilikaer, Agios Dimitrios kirken
og Acheiropoietos. Vi starter ved Agios
Dimitrios kirken, som formentlig blev
opført ca. 413 til ære for den berømte
soldaterhelgen Dimitrios på det sted,
hvor han blev henrettet omkring år 300.
De bevarede mosaikker stammer fra
perioden 400- til 800-tallet. Under
kirkens østlige dele finder vi krypten, der
blev genopdaget i 1917. Vi fortsætter
turen til Acheiropoietos, der er opkaldt
efter en ”ikke-gjort-af-menneskehåndikon”, og som muligvis blev opført
kort tid efter Efesos-koncilet i 431. I
kirken er der spredte fragmenter af en
mosaikudsmykning fra slutningen af
400-tallet. Efter frokost besøger vi den
lille kirke Osios David fra slutningen
af 400-tallet. Kirken er berømt for
sin apsis-mosaik, der, lige som kirken
stammer fra det sene 400-tal. Under
ikonoklasmen var den dækket af oksehud
men afdækkedes i 800-tallet. I den
tyrkiske tid var den dækket af cement
indtil den atter så dagens lys i 1921. Den
forestiller Kristus som verdens herre
omgivet af de fire livsvæsener og to
profeter. Vi slutter dagen af med et besøg
i Agii Apostoli kirken, der blev opført i
begyndelsen af 1300-tallet. Her skal vi
blandt andet betragte de højtsiddende
smukke mosaikudsmykninger, som er
fragmentarisk bevarede. (M,F,A)
Dag 6 Ankomst til Istanbul
I dag efter morgenmaden skal vi med
tog fra Thessaloniki til den græsktyrkiske grænse. Det kan godt tage
lidt tid at komme over grænsen, men
herefter forsætter vi til Istanbul, hvor
vi ankommer sidst på eftermiddagen.
Undervejs på togrejsen fortæller Helene
Lykke Evers om hovedstadens historie.
Når vi ankommer til banegården i
Istanbul vil vi blive kørt til vores hotel i
det historiske Sultanahmet. (M,-,-)
Dag 7 Hagia Sofia og Mosaikmuseet
Vi skal i dag efter morgenmaden besøge
en af Istanbuls helt store seværdigheder,
pragtkirken Hagia Sofia, som blev opført i
537 e.Kr. af kejser Justinian. Kirken blev
efter Istanbuls fald til osmannerne i 1453
omdannet til moske. I dag har Hagia
Sofia status af museum, og vi skal stifte
bekendtskab med bygningens mange
fascinerende enkeltheder. Efter frokost
besøger vi Mosaikmuseet, hvor vi skal
se imponerende dele af de mosaikker,
som prydede det kejserlige palads i det
romerske Konstantinopel. Aftenen er
fri til, på egen hånd eller i små grupper
at gå ud og spise aftensmad på en af
Sultanahmets mange restauranter og
spisesteder. (M,F,-)
Dag 8 Topkapi paladset og Hipodromen
Dagen i dag starter med et kirkebesøg.
De gamle templer blev under kejser
Theodosius den Store nedrevet og
erstattet af kirker. Vi skal se Hagia
Eirene, som er byens ældste kirke. Den
blev opført af kejser Konstantin den Store
på det sted, hvor det gamle Afroditetempel havde stået. Hvis dørene er åbne,
går vi ind, men ellers ser vi kirken udefra.
Den ligger smukt ved Bosporus og lige
ved indgangen til Topkapi-paladset, som
er dagens næste programpunkt.
Sultanen opførte sit pragtpalads
”Topkapi” med harem,
administrationsbygninger, lysthuse og
lysthaver på den yderste spids af den
gamle bydel. Der venter os et betagende
bygningsværk med smuk udsigt over både
Bosporus og Det Gyldne Horn.
Efter frokostpausen skal vi besøge endnu
en lille kirke, nemlig den såkaldte “Lille
Hagia Sofia” - en arkitektonisk perle
og en slags lillesøster til Hagia Sofia.
Kirken fungerer i dag som moske, men
historien går tilbage til 500-tallet e. Kr..
Kun en kort spadseretur derfra ligger
Hippodromen, som oprindelig var
en hestevæddeløbsbane, der stod i
forbindelse med kejserpaladset i det
romerske Konstantinopel. Hippodromen
er i dag det gamle Istanbuls centrum og
kan føres tilbage til Septimius Severus’
tid.
Dagens sidste punkt er et besøg i
Basilika-cisternen, som blev bygget i
det 6. århundrede og på det tidspunkt
var det vigtigste opbevaringssted for
vand til forsyning af hele byen. Det er
en mageløs konstruktion, som vist ikke
finder sit lige andre steder. (M,F,-)
Dag 9 Chora kirken og Yedikule
fæstningen
Istanbul fik først sin egentlige
opblomstring, da den kristne, romerske
kejser Konstantin den Store i 330
e.Kr. gjorde den til romerrigets nye
hovedstad. Vi skal i dag følge sporene fra
kejser Konstantin og hans efterfølgere,
som udbyggede bymurene, byggede
paladser, rejste æressøjler og regulerede
vandforsyningen i byen. Vi forlader
hotellet i bus for at køre til den berømte
Chora kirke i det gamle Istanbuls
udkant. Den er kendt for sine mange,
særegne og rigt fortællende mosaikker.
Vi får muligvis også lejlighed til at bese
Johannes Studios kirken i nærheden
af Den Gyldne Port. Sidstnævnte var
en del af det byzantinske riges mest
betydningsfulde klostre, Studiosklostret,
der i det 8. årh. var et åndeligt og
intellektuelt centrum. Undervejs i bussen
passerer vi også Valens-akvædukten,
og således får vi endnu et indblik i
de bestræbelser, som man har gjort
sig i antikken for at skaffe byen rent
drikkevand.
På vejen kører vi også langs med et
stykke af Theodosius’ bymur og vi gør
siden holdt ved Yedikule fæstningen, som
er af imponerende dimensioner. Vi får
lejlighed til at bestige bymuren og de
bevarede tårne, og her hører vi historien
om Konstantinopels bestræbelser på at
opretholde sin suverænitet i grænsefeltet
mellem øst og vest frem til byens fald
i 1453. Bussen kører os tilbage til
Istanbuls centrum, hvor vi spiser frokost.
Efter frokost skal vi se andre af
Istanbuls perler på en lille spadseretur
ad hovedgaden. Vi skal blandt andet se
Konstantinsøjlen og kejser Theodosius’
Forum. (M,F,-)
Dag 10 Afrejse fra Istanbul
Vi spiser morgenmad og efterfølgende
er der tid på egen hånd inden vi ved
middagstid tager i lufthavnen for at
nå vores fly til København, hvor vi
ankommer sidst på eftermiddagen.
Vi tager forbehold for ændringer, der kan opstå undervejs.
Vores princip er, at vi på rejsen følger de muligheder, der
kan opstå, dvs. at rejselederen undervejs kan ændre i
programmet til fordel for andre punkter. Vi tilstræber altid,
at de punkter, der måtte blive ændret, på et andet tidspunkt
indgår under rejsen, hvis det lader sig gøre.
ATI13016
Horisont Rejser