din egen loges historie søsterloge nr. 17 sinceritas

DIN EGEN LOGES HISTORIE
SØSTERLOGE NR. 17 SINCERITAS
Da antallet af søstre og rebekkaindviede brødre i Svendborg var vokset til 12, fandt man i
året 1915 tiden inde til at søge oprettet en Rebekkaforening i byen.
Foreningens oprettelse blev vedtaget, og dens navn blev YDUN med henblik på, at der var
plantet et foryngelsens skud indenfor Ordenen.
I modsætning til de fleste andre Rebekkaforeninger, fik Rebekkaforeningen YDUN lang
levetid. Der skulle gå 10 år, inden det store mål om logedannelse var i sigte, og den 19.
april 1925 fandt den store højtidelighed sted.
Den nye loges navn blev SINCERITAS, og den kunne begynde sin virksomhed med ikke
mindre end 32 medlemmer. Navnet betyder oprigtighed, renhed og blidhed.
I gamle Odd-Fellow blade kan man læse, at Rebekkaforeningen YDUN søndag den 19.
april 1925
kl. 16.00 blev institueret som loge af broder Storsire og storlogens øvrige embedsmænd.
Kl. 17.15 indvielse af kandidater.
Kl. 19.00 soupér i Borgerforeningens lokaler á 6,00 kr. pr. kuvert.
Alle søstre og brødre med ægtefæller var velkomne.
Ved denne højtidelighed var der samlet 100 søstre og brødre i Borgerforeningens guldsal,
taler og sange vekslede på fornøjelig og festlig måde, og aftenen sluttede med en
svingom.
Tilbage i de gamle protokoller kan læses, at man brugte søster eller bror og så
efternavnet. Dengang, i 1928, var der allerede indsamling til De blindes julelys.
I anledning af Loge nr. 29 Sct. Nicolai’s 40 års jubilæum gav søstrene en dirigentklokke, et
flag samt et ur til selskabslokalerne.
Ved en indsamling i 1940 blev der afsendt 90 stykker børnetøj til Finland igennem Røde
Kors.
Den 1. marts 1940 holdt man møde på Wandall’s hotel på grund af brændselssituationen.
Allerede i 1941 var der damer i Rudkøbing, der viste interesse for at blive optaget i Loge
nr. 17 SINCERITAS. September 1945 blev de nuværende mødetidspunkter fastsat til den 2.
og 4. onsdag i måneden.
April 2010
1
April 1948 blev følgende vers sunget første gang i logen, skrevet af søster overmester
Karen Overgaard.
- Hvide lilje – blomst du skære
glad jeg dig på mit bryst vil bæreranke blomst med himmelstræben
hør den bøn jeg har på læben:
Når jeg endt har mine dage
og du lægges her tilbage
lad din dragt uplettet være
lad mig bære dig med ære.
April 1963 blev det besluttet at strikke og sy til grønlandske børn og hvert år i december
måned, blev der sendt børnetøj til grønlandske børnehjem. Den sidste gang var i 1975.
Derefter blev de 3 gamle symaskiner solgt på en auktion for 205,00 kr., og pengene blev
indsat på jubilæumskontoen, en konto som hver søster betalte 2,00 kr. til hver måned.
Dette beløb steg dog senere.
Protokollen var håndskrevet indtil 1974.
I anledning af logens 50 års jubilæum i 1975 blev der fremstillet en lille jubilæumsplatte,
som lå som gave ved hver kuvert ved festmiddagen. Festen blev, som også 25 års
jubilæet, holdt i Borgerforeningens lokaler. I talen for logen denne aften blev udtalt, at
Rebekkaloge SINCERITAS har placeret sig i vort samfund, i sin by og er blevet respekteret i
byen.
Den 17 februar 1977, meddelte de søstre, som kom fra Fåborg, at man var rede til at
danne en Rebekkaforening, idet der nu var 15 søstre fra Fåborg.
I 1979 og 1980 holdt logen julebazar med overskud på 15.000,00 kr. og 8.000,00 kr., som
henholdsvis blev doneret til handicaplejren ”Lyngsbo” og indkøb af en tandemcykel til
svagtseende.
Logemødet den 9. april 1980 blev derefter en mærkedag i vor loges historie, da dette
møde var sidste gang at søstrene fra Fåborg var medlemmer af loge nr. 17 SINCERITAS.
Lørdag den 19. april 1980 nåede de deres længe tilstræbte mål – at blive institueret som
søsterloge nr. 73 Karen Brahe i Fåborg. Søsterloge nr. 17 SINCERITAS er hermed for første
gang blevet moderloge. I alt 30 søstre blev overflyttet ved denne lejlighed.
Den 14. april 1993 blev 5 damer fra Rudkøbing indviet i søsterloge nr. 17 SINCERITAS, og
dermed blev det første kim lagt til en ny søsterloge i Rudkøbing.
April 2010
2
1. januar 1998 er der indgået en samarbejdsaftale om bygningens vedligeholdelse logerne
imellem.
For at opfylde punktet ”til bedste for Ordenen” besluttede man i 1998 at indføre en stafet
på den måde, at ”Liljen” skal vandre mellem de søstre, der frivilligt vil fremkomme med
et indlæg i logesalen.
I 2000 modtog logen en ny gæstebog syet med logens logo på omslaget. Søster
overmester Anne-Lise Flintegaard havde udført arbejdet og doneret gæstebogen.
I anledning af Logens 75 års stiftelsesdag, blev der den 29. april 2000 afholdt festloge. Der
blev i den anledning udarbejdet et flot festskrift af 5 søstre.
Fotogalleriet med billeder af logens søstre blev i 2001 udvidet, og billederne kom i nye
rammer. I 2002 besluttede man at fremstille en billedmappe i lommebogsformat med alle
søstre og deres data. Mappen føres løbende ajour.
I 2002 blev der nedsat et kulturudvalg, som stadig fungerer med løbende tiltag til glæde
for søstrene.
Søsterloge nr. 17 SINCERITAS kom i 2003 på internettet, og hermed holdt den moderne
teknologi sit indtog.
Den 30. juni 2003 var det 125 år siden Odd Fellow Ordenen blev stiftet i Danmark, og den
10. september 2003 afholdt søsterloge nr. 17 SINCERITAS festloge i samarbejde med loge
nr. 29 Sct. Nicolai. I logesalen var stolene fordelt med begge loger repræsenteret.
Jubilæumstalen blev holdt af broder Heine Jensen. Ved samme lejlighed fik SINCERITAS
overrakt et smukt relief med Rebecca af broder Robert Hesselberg til minde om vores
afdøde søster Ingeborg Hesselberg. Sinceritas var herefter vært ved et traktement i det
selskabelige.
I perioden 2005 – 2007 blev der optaget mange nye søstre idet der blev arbejdet
målrettet mod at oprette en ny loge i Rudkøbing. Den 18. april var det sidste møde med
søstrene fra Langeland. Den 1. maj 2007 blev søsterloge nr. 91 Constance institueret med
30 søstre, og endnu en mærkedag kunne noteres i historien. SINCERITAS blev endnu
engang moderloge, og allerede den 21. november blev Odd Fellow foreningen Eleonora
institueret. Hermed var endnu et frø lagt til dannelse af en ny loge.
I foråret 2008 donerede Logen 10.000,00 kr. til Odd Fellow Projekt 2007 – 2009. Pengene
var indsamlet ved gåture samt fra restaurationens kasse.
Gennem alle årene har der været et godt samarbejde med brødrene i loge nr. 29 Sct.
Nicolai med mange besøg i hinandens loger.
April 2010
3