Procedurespørgsmål RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE AF EF-VAREMÆRKER I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) DEL C INDSIGELSE AFSNIT 1 PROCEDURESPØRGSMÅL Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 1 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Indholdsfortegnelse 1 Indledning: Generel oversigt over indsigelsessagen ............................. 6 2 Kontrol af opfyldelse af betingelserne for behandling ........................... 7 2.1 Skriftlig indsigelse...................................................................................... 7 2.1.1 2.1.2 2.2 Tidlige indsigelser mod en international registrering ...................................... 7 Tidlig indsigelse mod en EF-varemærkeansøgning ....................................... 8 Betaling ....................................................................................................... 8 2.2.1 2.2.2 2.2.3 2.2.4 Forsinket indsigelsesskrivelse, betaling inden for indsigelsesperioden ......... 8 Forfaldsdag ..................................................................................................... 9 Følgerne af manglende betaling ................................................................... 10 Tilbagebetaling af gebyrer ............................................................................ 10 2.3 Sprog og oversættelse af indsigelsesskrivelsen ................................... 11 2.4 Kontrol af opfyldelse af betingelserne for behandling .......................... 13 2.4.1 Absolutte betingelser for behandling ............................................................ 13 2.4.1.1 2.4.1.2 2.4.1.3 2.4.2 Relative betingelser for antagelse til behandling .......................................... 18 2.4.2.1 2.4.2.2 2.4.2.3 2.4.2.4 2.4.2.5 2.4.2.6 2.4.2.7 2.4.2.8 2.4.3 3 4 Datoer........................................................................................................ 19 Gengivelse af det ældre varemærke/tegn ................................................. 19 Varer og tjenesteydelser............................................................................ 21 Ældre velkendt varemærke: omfanget af velkendthed .............................. 23 Identifikation af indsigeren ......................................................................... 23 Faglig repræsentation ............................................................................... 27 Underskrift ................................................................................................. 28 Relative betingelser for antagelse: sanktioner ........................................... 29 Valgfrie angivelser ........................................................................................ 29 2.4.3.1 2.4.3.2 2.5 Identifikation af den angrebne EF-varemærkeansøgning .......................... 14 Identifikation af ældre varemærker/rettigheder .......................................... 14 Identifikation af grunde .............................................................................. 18 Indsigelsens omfang ................................................................................. 29 Begrundet erklæring .................................................................................. 30 Meddelelse af indsigelsesskrivelsen ...................................................... 30 Fortrydelsesperiode ................................................................................ 31 3.1 Aktivering af fortrydelsesperioden ......................................................... 31 3.2 Forlængelse af fortrydelsesperioden ...................................................... 32 Den kontradiktoriske fase ....................................................................... 33 4.1 Supplering af indsigelsen ........................................................................ 33 4.2 Dokumentation ......................................................................................... 34 4.2.1 4.2.2 EF-varemærker og EF-varemærkeansøgninger .......................................... 34 EF-varemærker/EF-varemærkeansøgninger, der er overgået til nationale varemærker/varemærkeansøgninger ........................................................... 35 4.2.2.1 4.2.2.2 4.2.3 Angreben EF-varemærkeansøgning, som er konverteret.......................... 35 Indsigelse baseret på EF-varemærker/EF-varemærkeansøgninger, der er konverteret eller skal koverteres til nationale varemærker/varemærkeansøgninger ........................................................ 35 Registrerede varemærker eller varemærkeansøgninger, som ikke er EFvaremærker .................................................................................................. 36 4.2.3.1 4.2.3.2 Beviser udstedt af det relevante officielle organ ........................................ 36 Udskrifter fra officielle databaser ............................................................... 36 Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 2 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 4.2.3.3 4.2.3.4 4.2.3.5 4.2.3.6 4.2.3.7 4.2.4 Dokumentation af vitterlig kendte varemærker, påberåbelse af velkendthed, varemærker indgivet af en agent, erhvervsmæssigt brugte ældre tegn..................................................................................................... 43 4.2.4.1 4.2.4.2 4.2.4.3 4.2.4.4 4.2.5 4.3 Sanktion ........................................................................................................ 45 Oversættelse af beviser for varemærkeregistreringer og oplysninger, beviser og argumenter, som indsigeren fremfører for at supplere sine akter .............................................................................................................. 45 4.3.1.1 4.3.2 4.3.3 4.3.4 4.3.5 Sanktion .................................................................................................... 47 Oversættelse af yderligere bemærkninger ................................................... 47 Oversættelse af andre dokumenter end bemærkninger .............................. 48 Bevis for brug................................................................................................ 49 Ændring af sprog under indsigelsessagen ................................................... 50 Ikkelæsbare dokumenter/henvisning til andre akter.............................. 50 4.4.1 4.4.2 4.4.3 4.4.4 5 Ældre vitterlig kendte mærker ................................................................... 43 Velkendte varemærker .............................................................................. 43 Ikkeregistreret varemærke eller andet tegn, der bruges erhvervsmæssigt ....................................................................................... 44 Varemærke indgivet af en agent eller repræsentant ................................. 44 Oversættelse/ændringer af sprog under indsigelsessagen .................. 45 4.3.1 4.4 Udskrifter af officielle tidender fra de relevante nationale varemærkemyndigheder og WIPO ............................................................ 38 En varemærkeregistrerings varighed ........................................................ 38 Kontrol af beviser ...................................................................................... 40 Fornyelsesbeviser ..................................................................................... 41 Ret til at gøre indsigelse ............................................................................ 42 Ikkelæsbare dokumenter .............................................................................. 50 Ingen tilbagesendelse af originaldokumenter ............................................... 51 Fortrolige oplysninger ................................................................................... 51 Henvisninger til dokumenter eller bevismidler i andre sager ........................ 52 4.5 Yderligere udvekslinger ........................................................................... 53 4.6 Bemærkninger fra tredjepart ................................................................... 54 Afslutning af sagen ................................................................................. 55 5.1 Forlig ......................................................................................................... 55 5.2 Begrænsning og tilbagetrækning ........................................................... 55 5.2.1 Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger .......... 55 5.2.1.1 5.2.1.2 5.2.1.3 5.2.1.4 5.2.1.5 5.2.2 Tilbagetrækning af indsigelser...................................................................... 59 5.2.2.1 5.2.2.2 5.2.2.3 5.2.2.4 5.2.3 5.3 Tilbagetrækning eller begrænsning før kontrol af opfyldelse af betingelserne for behandling ..................................................................... 56 Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger før udløbet af fortrydelsesperioden ................................................................. 57 Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger efter udløbet af fortrydelsesperioden ......................................................... 57 Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger, efter at der er truffet en afgørelse .............................................................. 58 Sprog ......................................................................................................... 58 Tilbagetrækning af indsigelsen før udløbet af fortrydelsesperioden .......... 59 Tilbagetrækning af indsigelsen efter udløbet af fortrydelsesperioden ....... 59 Tilbagetrækning af indsigelsen, efter at der er truffet afgørelse ................ 59 Sprog ......................................................................................................... 60 Tilbagetrækninger af tilbagetrækninger/begrænsninger .............................. 60 Afgørelse om realiteten ............................................................................ 60 5.3.1 Den ældre rettighed er ikke bevist ................................................................ 60 Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 3 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 5.3.2 5.4 Den ældre rettighed eksisterer ikke længere ............................................... 60 Tilbagebetaling af gebyrer ....................................................................... 61 5.4.1 Indsigelsen anses for ikke at være indgivet ................................................. 61 5.4.1.1. 5.4.1.2 5.4.2 Tilbagebetaling med henblik på tilbagetrækning/begrænsning af EFvaremærkeansøgning ................................................................................... 62 5.4.2.1. 5.4.2.2 5.4.3 5.4.4 5.4.4.2 5.4.4.3 5.4.4.4 5.4.4.5 5.5 Fejlagtig tilbagebetaling af indsigelsesgebyret ............................................. 64 Tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse om omkostninger ......................... 65 Tilfælde, hvor der ikke træffes afgørelse om omkostninger ......................... 65 5.5.2.1 5.5.2.2 5.5.3 5.5.4 Aftale om omkostninger ............................................................................. 65 Information fra den "potentielt vindende part"............................................ 65 Standardtilfælde af afgørelser om omkostninger ......................................... 66 Sager, hvor det er ufornødent at træffe afgørelse ........................................ 67 5.5.4.1 5.5.4.2 5.5.4.3 5.5.4.4 Flere indsigelser ........................................................................................ 67 Afvisning af en ansøgning på grundlag af absolutte hindringer eller formaliteter ................................................................................................ 68 Forenede sager ......................................................................................... 68 Betydningen af at "bære sine egne omkostninger".................................... 68 Fastsættelse af omkostninger ................................................................. 69 5.6.1 5.6.2 5.6.3 Beløb, der skal tilbagebetales/fastsættes ..................................................... 69 Procedure, hvis fastsættelsen af omkostninger er indeholdt i hovedafgørelsen ........................................................................................... 70 Procedure, hvis der er behov for en separat fastsættelse af omkostninger . 70 5.6.3.1 5.6.3.2 5.6.4 6 Tilbagetrækning af indsigelsen før udløbet af fortrydelsesperioden og IKKE på grund af en begrænsning ............................................................ 63 Indsigerens tilbagetrækning finder sted tidligere ....................................... 63 Forlig mellem parterne før påbegyndelse af sagen ................................... 64 Afslutning af sagen af andre grunde.......................................................... 64 Reaktion på fraskrivelse ............................................................................ 64 Afgørelse om fordeling af omkostningerne ............................................ 65 5.5.1 5.5.2 5.6 EF-varemærkeansøgning trukket tilbage/begrænset før udløbet af fortrydelsesperioden .................................................................................. 62 Tilbagetrækning af indsigelse på grund af begrænsning af EFvaremærkeansøgning inden for fortrydelsesperioden ............................... 62 Flere indsigelser og tilbagebetaling af 50 % af indsigelsesgebyret.............. 63 Tilfælde, hvor indsigelsesgebyret ikke betales tilbage ................................. 63 5.4.4.1 5.4.5 Indsigelse og tilbagetrækning af indsigelsen samme dag ......................... 61 Tilbagebetaling efter genbekendtgørelse .................................................. 61 Antagelighed ............................................................................................. 71 Bevismateriale ........................................................................................... 71 Prøvelse af fastsættelsen af omkostninger .................................................. 71 Procedurespørgsmål ............................................................................... 72 6.1 Berigtigelse af fejl..................................................................................... 72 6.1.1 6.1.2 6.2 Berigtigelse af fejl i indsigelsesskrivelsen .................................................... 72 Berigtigelse af fejl i bekendtgørelser ............................................................ 72 Frister ........................................................................................................ 73 6.2.1 Forlængelse af frister i indsigelsessager ...................................................... 73 6.2.1.1 6.2.1.2 6.2.1.3 6.2.1.4 6.3 Frister, der kan forlænges, og frister, der ikke kan forlænges ................... 73 Begæring fremsat rettidigt ......................................................................... 74 Harmoniseringskontorets forlængelse af en tidsfrist ex officio................... 75 Underskrift ................................................................................................. 75 Suspension ............................................................................................... 75 6.3.1 Suspension på begæring af begge parter .................................................... 76 Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 4 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 6.3.2 6.3.3 Suspensioner iværksat af Harmoniseringskontoret ex officio eller på begæring af en af parterne. .......................................................................... 76 Indsigelsen er baseret på en varemærkeansøgning/en ansøgning om en geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse ..................................... 77 6.3.3.1 6.3.3.2 6.3.3.3 6.3.3.4 6.3.3.5 6.3.3.6 6.3.4 Flere indsigelser ........................................................................................... 79 6.3.4.1 6.3.4.2 6.3.4.3 6.3.5 6.4 Retssager .................................................................................................. 81 Faktorer, der skal tages i betragtning ........................................................ 81 Bevismateriale ........................................................................................... 82 Overvågning af suspenderede sager ........................................................ 82 Genoptagelse af sagen ............................................................................. 82 Igangværende forhandlinger ........................................................................ 82 Proceduremæssige aspekter........................................................................ 83 Flere indsigelser ....................................................................................... 84 6.4.1 6.4.2 6.4.3 6.5 Gennemgang af grundprincippet, tidspunktet for suspension.................... 80 Efter afvisning af EF-varemærkeansøgningen .......................................... 80 Genoptagelse af sagen ............................................................................. 80 Ældre rettighed i fare .................................................................................... 81 6.3.5.1 6.3.5.2 6.3.5.3 6.3.5.4 6.3.5.5 6.3.6 6.3.7 Gennemgang af grundprincippet, tidspunktet for suspension.................... 77 Undtagelser fra grundprincippet ................................................................ 77 Ældre EF-varemærkeansøgninger ............................................................ 78 Ældre nationale ansøgninger .................................................................... 78 Overvågning af suspenderede sager ........................................................ 79 Genoptagelse af sagen ............................................................................. 79 Flere indsigelser og begrænsninger ............................................................. 84 Flere indsigelser og afgørelser ..................................................................... 85 Forening af sager ......................................................................................... 86 Ændring af parter (overdragelse, ændring af navn, udskiftning af repræsentant, afbrydelse af sagsbehandlingen).................................... 87 6.5.1 Overdragelse og indsigelsessager ............................................................... 87 6.5.1.1 6.5.1.2 6.5.1.3 6.5.1.4 6.5.1.5 6.5.1.6 6.5.2 6.5.3 6.5.4 6.5.5 Indledning og grundprincip ........................................................................ 87 Overdragelse af et ældre EF-varemærke .................................................. 87 Overdragelse af en ældre national registrering ......................................... 89 Indsigelse baseret på en kombination af EF-varemærkeregistreringer og nationale registreringer ......................................................................... 90 Overdragelse af den angrebne EF-varemærkeansøgning ........................ 90 Delvis overdragelse af en angreben EF-varemærkeansøgning ................ 91 Parterne er de samme efter overdragelsen .................................................. 91 Ændring af navne ......................................................................................... 92 Udskiftning af repræsentanter ...................................................................... 92 Afbrydelse af sagsbehandlingen på grund af dødsfald, inhabilitet hos ansøgeren eller dennes repræsentant ......................................................... 92 6.5.5.1 6.5.5.2 6.5.5.3 Ansøgerens død eller inhabilitet ................................................................ 93 Ansøger er forhindret i at videreføre sagen ved Harmoniseringskontoret af retlige grunde (f.eks. konkurs) ............................................................... 93 Dødsfald eller inhabilitet hos ansøgerens repræsentant ved Harmoniseringskontoret ............................................................................ 94 Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 5 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 1 Indledning: Generel oversigt over indsigelsessagen En indsigelsessag starter med modtagelse af indsigelsesskrivelsen. Ansøgeren underrettes straks om indsigelsesskrivelsen og modtager en kopi af sagsakterne. Når der rejses indsigelse mod en international registrering, hvor EU er designeret, skal eventuelle henvisninger i disse retningslinjer til EF-varemærkeansøgninger forstås således, at de omfatter internationale registreringer, hvor EU er designeret. De særlige Retningslinjerne, del M, Internationale mærker, er udarbejdet med henblik på internationale varemærker og indeholder omtale af indsigelser. Når det er kontrolleret, at indsigelsesgebyret er betalt, kontrolleres det, at indsigelsen opfylder øvrige formelle krav i forordningen. Generelt skelner man mellem to former for hindringer for antagelse til behandling: 1. Absolutte hindringer, dvs. hindringer, som ikke kan afhjælpes efter udløbet af indsigelsesperioden. Hvis indsigeren ikke på eget initiativ afhjælper hindringerne inden for indsigelsesperioden, kan indsigelsen ikke behandles. 2. Relative hindringer, dvs. hindringer, som kan afhjælpes efter udløbet af indsigelsesperioden. Efter udløbet af indsigelsesperioden opfordrer Harmoniseringskontoret indsigeren til at afhjælpe hindringen inden for en fast tidsfrist på to måneder, idet indsigelsen ellers afvises. Det er vigtigt at bemærke, at Harmoniseringskontoret – for at opretholde princippet om upartiskhed – ikke sender en meddelelse om betaling af indsigelsesgebyret eller hindringer for antagelsen til behandling i indsigelsesperioden. Efter undersøgelse af, hvorvidt indsigelsen opfylder betingelserne for behandling, sendes en meddelelse til begge parter om fastsættelse af tidsfrister for sagen. Sagsbehandlingen starter med en periode, hvor parterne kan forhandle en aftale (med eller uden økonomiske konsekvenser) – den såkaldte "fortrydelsesperiode". Fortrydelsesperioden fastsættes, så den udløber to måneder efter meddelelsen om, at indsigelsen kan antages til behandling. Den kan forlænges én gang med 22 måneder, så den varer i alt 24 måneder. Når fortrydelsesperioden er udløbet, begynder den kontradiktoriske del af sagsbehandlingen. Indsigeren får herefter to måneder mere til at supplere sine akter, dvs. fremlægge alle beviser og bemærkninger, som vedkommende finder nødvendige til støtte for sin sag. Når de to måneder er gået, eller de forelagte beviser og bemærkninger er blevet fremsendt, har ansøgeren to måneder til at svare på indsigelsen. Harmoniseringskontoret kan anmode parterne om at begrænse deres bemærkninger til særlige spørgsmål og give mulighed for bemærkninger om andre spørgsmål på et senere tidspunkt. Ansøgeren har grundlæggende to muligheder for at forsvare sin ansøgning. Ansøgeren kan sætte spørgsmålstegn ved, om de(t) ældre varemærke(r) er blevet brugt, ved at indgive en begæring om bevis for brug og kan fremføre bemærkninger og beviser for at overbevise Harmoniseringskontoret om, at indsigelsen bør afvises. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 6 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Fremfører ansøgeren kun beviser og bemærkninger, får indsigeren to måneder til at fremsætte kommentarer til ansøgerens anbringender, og efter disse udvekslinger er indsigelsen normalt klar til afgørelse. Indgiver ansøgeren en begæring om bevis for brug af de(t) ældre varemærke(r), kan det efterfølgende trin i sagsbehandlingen være begrænset til dette spørgsmål alene, og konfliktspørgsmål kan blive behandlet senere. De beviser for brug, indsigeren fremlægger, sendes til ansøgeren, som får to måneder til at fremsætte bemærkninger. Hvis der fremsættes bemærkninger, sendes disse til indsigeren, som derefter får lejlighed til at indgive sit endelige svar. I visse andre sager kan det også være nødvendigt eller nyttigt at foretage en ny udveksling af bemærkninger. Dette kan forekomme, når sagen omhandler komplekse spørgsmål, eller når indsigeren rejser et nyt punkt, som inddrages i sagen. I så fald kan ansøgeren få mulighed for at svare. Det er herefter op til undersøgeren at afgøre, om indsigeren skal gives en ny runde. Når parterne har fremsat deres bemærkninger, afsluttes sagsbehandlingen, og sagen er klar til, at der kan træffes afgørelse om realiteten. 2 Kontrol af opfyldelse af betingelserne for behandling 2.1 Skriftlig indsigelse Artikel 41, stk. 1 og 3, i EF-varemærkeforordningen Regel 16a og regel 17, stk. 4, i gennemførelsesforordningen varemærkeforordningen Afgørelse nr. EX-11-3 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret til EF- Indsigelsesskrivelsen skal være modtaget af Harmoniseringskontoret inden for indsigelsesperioden, dvs. senest tre måneder efter offentliggørelsen af den angrebne EF-varemærkeansøgning. En indsigelsesskrivelse, som modtages pr. fax eller mail, tastes ind i Harmoniseringskontorets it-system, og indsigeren får tilsendt en kvittering. Det er også muligt at indgive indsigelser elektronisk. Den elektroniske indsigelsesblanket hentes automatisk og indføres i Harmoniseringskontorets it-system. Ansøgeren modtager straks en kopi af indsigelsesskrivelsen (og af eventuelle dokumenter, indsigeren har indsendt) til orientering. Er indsigelsen baseret på et EFvaremærke, underrettes ansøgeren også om, at vedkommende kan få adgang til information om ældre EF-varemærker via onlinesøgeværktøjerne på Harmoniseringskontorets websted. 2.1.1 Tidlige indsigelser mod en international registrering Indsigelse mod en international registrering (IR) kan gøres gældende mellem den sjette og niende måned efter datoen for den første genbekendtgørelse (artikel 156, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen). Hvis den første genbekendtgørelse f.eks. er den Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 7 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 15. februar 2013, begynder indsigelsesperioden den 16. august 2013 og slutter den 15. november 2013. Indsigelser, der rejses efter genbekendtgørelsen af den internationale registrering, men før indsigelsesperioden starter, stilles i bero og anses for at være indgivet på indsigelsesperiodens første dag. Trækkes indsigelsen tilbage før den dato, tilbagebetales indsigelsesgebyret. Modtages indsigelsen før begyndelsen af indsigelsesperioden (regel 114, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen), vil der blive sendt et brev til indsigeren om, at indsigelsen anses for at være modtaget på indsigelsesperiodens første dag, og at indsigelsen vil blive stillet i bero indtil da. 2.1.2 Tidlig indsigelse mod en EF-varemærkeansøgning En indsigelse mod en EF-varemærkeansøgning, der modtages pr. fax og/eller post før indledningen af indsigelsesperioden i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1-3, i EF-varemærkeforordningen, stilles i bero og anses for at være indgivet den første dag i indsigelsesperioden, dvs. den første dag efter bekendtgørelsen af EFvaremærkeansøgningen i del A.1. i EF-Varemærketidende. Hvis indsigelsen trækkes tilbage før den dato, eller EF-varemærkeansøgningen afslås eller trækkes tilbage før offentliggørelsen (artikel 39 i EF-varemærkeforordningen), refunderes indsigelsesgebyret. Harmoniseringskontoret underretter indsigeren om, at da den EFvaremærkeansøgning, mod hvilken indsigelsen er rettet, endnu ikke er offentliggjort i EF-Varemærketidende, vil den blive stillet i bero og først behandlet efter bekendtgørelse af den angrebne EF-varemærkeansøgning. Indsigeren får meddelelse om, at indsigelsen anses for at være indgivet den første dag i indsigelsesperioden. 2.2 Betaling Med hensyn til almindelige regler for betaling henvises til Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 3, Betaling af gebyrer, omkostninger og andre beløb. 2.2.1 Forsinket indsigelsesskrivelse, betaling inden for indsigelsesperioden Regel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Hvis Harmoniseringskontoret har modtaget betalingen inden for indsigelsesperioden, men har modtaget indsigelsesskrivelsen for sent, afvises indsigelsen. I så fald beholder Harmoniseringskontoret indsigelsesgebyret. Indsigeren skal underrettes herom og har to måneder til at fremsætte bemærkninger til afvisningen. Hvis indsigeren fremlægger overbevisende dokumentation såsom faxrapporter, bekræftelse af modtagelsen fra kurer og/eller leveringslister for anbefalet post, som godtgør, at indsigelsesskrivelsen ikke kom for sent og blev korrekt modtaget af Harmoniseringskontoret inden for indsigelsesperioden på tre måneder, skal Harmoniseringskontoret genoverveje sin konklusion og acceptere, at indsigelsen er modtaget inden for indsigelsesperioden. I så fald kan undersøgelsen af indsigelsens Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 8 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål antagelighed fortsætte. Såfremt de af indsigeren forelagte beviser ikke godtgør, at indsigelsesskrivelsen blev modtaget inden for den relevante tidsfrist, eller hvis indsigeren ikke svarer inden for to måneder, skal der træffes en afgørelse om, at indsigelsen ikke kan antages til behandling. Når afgørelsen meddeles indsigeren, skal ansøgeren have tilsendt en kopi. 2.2.2 Forfaldsdag Artikel 41, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen Artikel 8 i gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker Regel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Harmoniseringskontoret indsigelsesperioden. skal modtage det fulde indsigelsesgebyr inden for Hvis indsigelsesgebyret først blev modtaget efter udløbet af indsigelsesperioden, men betalingsinstrukserne til banken faktisk var givet inden for de sidste 10 dage i indsigelsesperioden, kan indsigelsen opretholdes, hvis to betingelser er opfyldt: indsigeren fremlægger bevis for at have givet betalingsinstrukser inden for de sidste 10 dage i indsigelsesperioden OG betaler et ekstragebyr på 10 % af indsigelsesgebyret (dobbelt betingelse). Dette ekstragebyr skal dog ikke betales, hvis indsigeren fremlægger bevis for, at betalingsinstrukserne til banken blev givet mere end 10 dage før udløbet af betalingsfristen. Hvis indsigelsesgebyret ikke blev modtaget inden for indsigelsesperioden, eller ovennævnte bestemmelse ikke finder anvendelse, anses indsigelsesskrivelsen for ikke at være blevet indgivet. Artikel 5, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker Afgørelse nr. EX-06-1 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret Har indsigeren eller dennes repræsentant en løbende konto, anses betalingen for at være sket den dag, indsigelsen modtages. Da betaling via løbende konto anses for at være sket på dagen for modtagelse af indsigelsen, sker betalingen for sent, hvis indsigelsesskrivelsen er kommet for sent. Derfor anses indsigelsen for ikke at være blevet indgivet. Systemet med løbende konti er et automatisk debiteringssystem. Det betyder, at sådanne konti kan debiteres af Harmoniseringskontoret for alle former for finansielle transaktioner uden nogen instrukser. Manglende angivelse eller ukorrekt angivelse af indsigelsesgebyret påvirker ikke indsigelsen negativt, fordi det er klart, at indsigeren ønskede at betale indsigelsesgebyret. Selv om indsigeren ikke fremsætter en udtrykkelig begæring, vil eksistensen af en løbende konto i dette tilfælde være tilstrækkeligt til, at kontoen kan debiteres. Dette gælder, uanset om der benyttes en indsigelsesblanket eller ej. Den eneste undtagelse fra denne regel er, når indehaveren af en løbende konto ikke ønsker at bruge sin løbende konto til betaling af et bestemt gebyr eller andet beløb og underretter Harmoniseringskontoret herom skriftligt (f.eks. ved at angive bankoverførsel). Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 9 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Gebyrbetaling ved debitering af en tredjeparts løbende konto Betaling af indsigelsesgebyret ved debitering af en tredjeparts løbende konto kræver en udtrykkelig tilladelse fra indehaveren af den løbende konto til, at kontoen kan debiteres for et bestemt gebyr. I sådanne tilfælde skal indsigeren afgive en fuldmagt inden for indsigelsesperioden. Betalingen anses for at være udført på den dato, hvor Harmoniseringskontoret modtager fuldmagten. 2.2.3 Følgerne af manglende betaling Regel 17, stk. 1 og 4, varemærkeforordningen og regel 54 i gennemførelsesforordningen til EF- En indsigelse, for hvilken betaling ikke foretages inden for indsigelsesperioden, anses for ikke at være blevet indgivet, og indsigeren skal underrettes herom. En kopi af dette brev skal samtidig sendes til ansøgeren til orientering. Hvis indsigeren inden for fristen på to måneder fremlægger dokumentation for, at Harmoniseringskontorets konklusion vedrørende fortabelsen af rettigheder var ukorrekt, og godtgør, at betalingen blev foretaget til tiden, skal der sendes en meddelelse med kopi til ansøgeren sammen med indsigerens dokumentation. En indsiger har ret til at anmode om en afgørelse inden for to måneder. Hvis indsigeren gør det, skal afgørelsen sendes til begge parter. 2.2.4 Tilbagebetaling af gebyrer Artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, i gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker Regel 17, stk. 1, og regel 18, stk. 5, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen Hvis en indsigelse anses for ikke at være indgivet, og indsigelsesgebyret ikke er betalt fuldt ud eller er betalt efter udløbet af indsigelsesperioden, skal det betalte beløb tilbagebetales til indsigeren. Tilbagebetalingen af indsigelsesgebyret, jf. regel 18, stk. 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, omfatter et eventuelt ekstragebyr, der er betalt af indsigeren i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 10 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 2.3 Sprog og oversættelse af indsigelsesskrivelsen Artikel 119, stk. 5 og 6, i EF-varemærkeforordningen Regel 16, regel 17, stk. 3, regel 83, stk. 3, og gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen regel 95, litra b), i Ifølge artikel 119, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen skal indsigelsen affattes på et af Harmoniseringskontorets sprog. Der kan være tale om flere situationer i forbindelse med valg af behandlingssprog: 1. Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket er benyttet, og indsigeren har valgt et af de mulige behandlingssprog. Indsigelsen opfylder forordningernes sprogkrav. Eksempler 2. a) EF-varemærkeansøgningens sprog er PT og EN. Den portugisiske sprogversion af blanketten er indsendt, men ingen af de tekstelementer, som er relevante for, om ansøgningen kan behandles, kan oversættes, og de relevante felter er afkrydset. Indsigelsen kan antages til behandling. Da behandlingssproget kun kan være EN, er det ikke nødvendigt at bede indsigeren om at angive behandlingssprog for indsigelsen. Når indsigelsen indgives, skal der vedlægges en officiel blanket på EN, og behandlingssproget skal være anført. b) EF-varemærkeansøgningens sprog er DE og EN. Den franske sprogversion af blanketten er indsendt, men enten er indsigelsen udfyldt på fransk, eller ingen af tekstelementerne kan oversættes, og de relevante felter er afkrydset. Indsigelsen kan antages til behandling. Da behandlingssproget kan være enten DE eller EN, skal indsigeren anmodes om at angive behandlingssproget for indsigelsen. Når indsigelsen indgives, skal der vedlægges en officiel blanket på det anførte sprog. Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket er benyttet, og teksten på blanketten er et af Harmoniseringskontorets sprog, men ikke et af de mulige behandlingssprog. Hvis tekstelementer af betydning for antageligheden ikke kan oversættes (f.eks. tal), og alle relevante felter er afkrydset, kan indsigelsen antages til behandling, også selv om den indeholder tekstdele, som er affattet på det forkerte sprog, såsom en begrundelse. Da en begrundelse ikke er obligatorisk i forbindelse med antagelsen til behandling, berøres antageligheden ikke af, at den ikke er på det rigtige sprog. Den "findes" ikke. Harmoniseringskontoret undersøger, behandlingssproget i blanketten. ○ om indsigeren anført Hvis den mangler, eller hvis der er anført et forkert sprog, og både EFvaremærkeansøgningens første og andet sprog er Harmoniseringskontorets sprog, vil indsigeren få tilsendt et brev med anmodning om at anføre behandlingssproget. Modtages der ikke et svar Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL har VERSION 1.0 Side 11 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål inden fristen på to måneder, skal indsigelsen afvises. Når indsigelsen indgives, skal der vedlægges en blanket på behandlingssproget. ○ Hvis den mangler, eller hvis der er anført et forkert sprog, og kun et af EFvaremærkeansøgningens sprog er et af Harmoniseringskontorets sprog, er det ikke nødvendigt at anmode om behandlingssproget, da dette kun kan være et af Harmoniseringskontorets sprog. Når indsigelsen indgives, skal der vedlægges en blanket på behandlingssproget. Behandlingssproget anføres i brevet. ○ Hvis behandlingssproget er anført korrekt, skal der vedlægges en blanket på behandlingssproget, når indsigelsen indgives. Det samme gælder, hvis Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket er benyttet, og teksten på blanketten IKKE er et af Harmoniseringskontorets sprog. 3. Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket er ikke benyttet, men indsigelsesteksten er skrevet på et muligt behandlingssprog. Indsigelsen opfylder forordningernes sprogkrav. 4. Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket er ikke benyttet, og indsigelsesteksten er skrevet på et af Harmoniseringskontorets sprog, men ikke et af de mulige behandlingssprog. I overensstemmelse med artikel 119, stk. 6, i EF-varemærkeforordningen og regel 16, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen skal indsigeren af egen drift tilvejebringe en oversættelse til behandlingssproget inden for en måned. Hvis der ikke modtages en oversættelse, kan indsigelsen ikke antages til behandling. 5. Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket er ikke benyttet, og indsigelsesteksten er skrevet på et af de officielle sprog, men ikke et af Harmoniseringskontorets sprog. Indsigelsen kan ikke antages til behandling. Artikel 119, stk. 5, i EFvaremærkeforordningen finder anvendelse. En meddelelse sendes på det første sprog (hvis det er et af Harmoniseringskontorets) eller det andet sprog i den EFvaremærkeansøgning, der gøres indsigelse mod. Der er en særlig ordning for listen over varer og tjenesteydelser (se punkt 2.4.2.3 nedenfor). Begrundelse: når et af felterne vedrørende ugyldighedsgrunde er afkrydset, og der yderligere er anført en forklaring af kendsgerninger eller argumenter, behøver denne forklaring eller angivelser som "se bilag", "se vedhæftet fil", "følger senere" ikke at blive oversat i forbindelse med antagelsen til behandling. Disse skal indgives senere efter udløbet af fortrydelsesperioden og før udløbet af tidsfristen for dokumentation af indsigelsen. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 12 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 2.4 Kontrol af opfyldelse af betingelserne for behandling Regel 15 og 17 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Kontrollen af, om indsigelsen kan antages til behandling omfatter både de absolutte og relative betingelser: • oplysninger og elementer, der skal være med i indsigelsesskrivelsen eller indgives af indsigeren på eget initiativ inden for indsigelsesperioden, er anført i regel 15, stk. 1 og stk. 2, litra a) til c), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen • oplysninger og elementer, som – hvis de ikke opgives inden for indsigelsesfristen – udløser en meddelelse om manglen fra Harmoniseringskontoret, der giver indsigeren mulighed for at afhjælpe denne inden for en fast tidsfrist på to måneder, er anført i regel 15, stk. 2, litra d) til h), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen • valgfrie oplysninger (som bestemmer indsigelsens omfang, men ikke fører til en konklusion om, at indsigelsen er uantagelig) er fastsat i regel 15, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. 2.4.1 Absolutte betingelser for behandling Kan indsigelsen ikke antages til behandling på grund af absolutte formalitetskrav, skal indsigeren underrettes herom og opfordres til at fremsætte bemærkninger til antageligheden. Hvis det bekræftes, at sagen ikke kan antages til behandling, sendes en afgørelse om afvisning af indsigelsen med kopi til ansøgeren. Indsigelser mod EF-varemærkeansøgningen De ældre varemærker/rettigheder undersøges for at se, om et sådant/en sådan klart kan identificeres. Hvis den eneste ældre rettighed, hvorpå indsigelsen er baseret, ikke kan identificeres behørigt, kan indsigelsen ikke antages, og indsigeren opfordres til at fremsætte bemærkninger til afvisningen, før der træffes afgørelse herom. Er indsigelsen baseret på mere end én ældre ret, og en af dem er blevet korrekt identificeret, kan undersøgelsen af, om indsigelsen kan antages til behandling (relative betingelser), fortsætte på grundlag af den pågældende ældre ret. Parterne får besked om det, når meddelelsen af tidsfrister for indsigelsessagen sendes til dem. Indsigelser mod internationale registreringer med EU-designering I forbindelse med indsigelser mod internationale registreringer med EU-designering foretages en fuldstændig undersøgelse af indsigelsens antagelighed. Denne undersøgelse skal dække alle ældre rettigheder. Hvis ingen ældre rettigheder kan behørigt identificeres, kan indsigelsen ikke antages, og indsigeren opfordres til at fremsætte bemærkninger til afvisningen, før der træffes afgørelse herom. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 13 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 2.4.1.1 Identifikation af den angrebne EF-varemærkeansøgning Regel 15, stk. 2, litra a), varemærkeforordningen og regel 17 i gennemførelsesforordningen til EF- De obligatoriske elementer til identificering af den angrebne EF-varemærkeansøgning er ansøgningsnummeret og ansøgerens navn. Hvis det anførte ansøgningsnummer f.eks. ikke svarer til navnet på den anførte ansøger, afgør Harmoniseringskontoret, om det uden tvivl kan fastslås, hvilken EFvaremærkeansøgning der er den angrebne. Er ansøgerens navn ikke anført, kan det findes i Harmoniseringskontorets it-system. Bekendtgørelsesdatoen er en valgfri oplysning, som hjælper til at dobbelttjekke identifikationen af EF-varemærkeansøgningen. Selv om den mangler, kan EFvaremærkeansøgningen i tilstrækkelig grad identificeres gennem de andre oplysninger. Der kan kun anfægtes én EF-varemærkeansøgning i en indsigelse. Kan EF-varemærkeansøgningen ikke identificeres, kan denne mangel kun afhjælpes på indsigerens initiativ i indsigelsesperioden på tre måneder, ellers kan indsigelsen ikke antages til behandling, og der skal sendes en opfordring til at fremsætte bemærkninger om afvisningen. Hvis det bekræftes, at sagen ikke kan antages til behandling, sendes en afgørelse om afvisning af indsigelsen med kopi til ansøgeren. 2.4.1.2 Identifikation af ældre varemærker/rettigheder Artikel 8, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen Regel 15, stk. 2, litra b), og regel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen Der skal ses efter identifikationselementer ikke blot i indsigelsesskrivelsen, men også i bilag eller andre dokumenter, som indgives sammen med indsigelsen eller dokumenter, der fremføres inden for indsigelsesperioden. En indsigelse kan baseres på fem typer af ældre rettigheder: 1) ældre registrerede varemærker eller varemærkeansøgninger, 2) ældre velkendte registrerede varemærker eller varemærkeansøgninger, 3) ældre vitterlig kendte varemærker, 4) ældre ikkeregistrerede varemærker og 5) ældre tegn, som bruges erhvervsmæssigt. Ældre rettigheder, som ikke er ældre Artikel 8, stk. 2, og artikel 41, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen Hvis en rettighed skal være ældre, skal ansøgningsdatoen i mangel af prioritet ligge forud for dagen, hvor den angrebne EF-varemærkeansøgning er indgivet. I tilfælde af konflikt mellem et nationalt varemærke og en EF-varemærkeansøgning er timen og minuttet for indgivelse af det nationale varemærke ikke relevante for at fastslå, hvilket varemærke der er ældst (dom af 22. marts 2012, sag C-190/10, Génesis). Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 14 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Undertiden er en indsigelse baseret på et eller flere varemærker eller andre rettigheder, som ikke er ældre end EF-varemærkeansøgningen, jf. artikel 8, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen. Det fastlægges i forbindelse med antagelsen til behandling, om en rettighed er ældre. Hvis det eneste eller alle ældre varemærker ikke er ældre, underretter Harmoniseringskontoret indsigeren om afvisningen og opfordrer denne til at fremsætte bemærkninger herom, før der træffes en afgørelse om afvisning. Er indsigelsen baseret på mere end én ret, hvoraf én er ældre, og en eller flere ikke er ældre, meddeler Harmoniseringskontoret, om indsigelsen kan antages til behandling som sædvanlig, og det nævnes ikke, at en eller flere varemærker/rettigheder ikke er ældre. Spørgsmålet vil herefter blive behandlet i afgørelsen. Ældre registrerede varemærker eller varemærkeansøgninger Artikel 8, stk. 2, litra a) og b), i EF-varemærkeforordningen Regel 15, stk. 2, litra b), og regel 17, stk. 2, og gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen regel 19, stk. 3, i Disse rettigheder er registrerede EF-varemærker eller -ansøgninger, internationale registreringer, hvor EU er designeret, nationale eller Benelux-registrerede varemærker eller ansøgninger (herunder "tidligere EF-varemærker", for hvilke der er indgivet konverteringsbegæring) og internationale registreringer i henhold til Madridarrangementet eller -protokollen, der har retsvirkning i en medlemsstat. Den anciennitet, der påberåbes for et EF-varemærke, jf. artikel 8, stk. 2, litra a), i EFvaremærkeforordningen, kan tages i betragtning, forudsat at indehaveren af EFvaremærket har givet afkald på det ældre varemærke eller ladet det bortfalde, jf. artikel 34, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen, og dette bevises af indsigeren. I så fald skal indsigeren basere sin indsigelse på EF-varemærket og eksplicit inden for indsigelsesperioden på tre måneder gøre gældende, at det nationale varemærke fortsat eksisterer i kraft af den anciennitet, der påberåbes i EF-varemærket. Der skal etableres en klar forbindelse mellem det anførte EF-varemærke og det ældre varemærke, for hvilket der blev gjort anciennitet gældende i EFvaremærkeansøgningen. Inden for den tidsfrist, der er fastsat i regel 19, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen skal indsigeren fremlægge tilstrækkeligt bevis fra Harmoniseringskontoret for, at påberåbelsen af anciennitet er blevet accepteret, og fra den administration, ved hvilken det nationale varemærke er registreret, for, at der er givet afkald på det nationale varemærke, eller at man har ladet det bortfalde, jf. artikel 34, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen. De absolutte identifikationselementer ansøgninger er: • for ældre registrerede og registrerings-/ansøgningsnummer nationale ansøgninger hidrørende fra et ældre EF-varemærke/en ældre EFvaremærkeansøgnings konvertering til national(t) varemærke/-ansøgning anses for at opstå, så snart der er indgivet en gyldig begæring om konvertering. Sådanne rettigheder skal identificeres korrekt af hensyn til antageligheden, hvis Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL varemærker VERSION 1.0 Side 15 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål indsigeren anfører nummeret på EF-varemærket/-ansøgningen, der er under konvertering, og de lande, for hvilke der er begæret konvertering. • • oplysning om, hvorvidt det ældre varemærke er registreret eller søges registreret medlemsstaten, herunder Benelux-landene, hvor det ældre varemærke er registreret eller søges registreret, eller eventuelt angivelse af, at det er et EFvaremærke. Hvis medlemsstaten ikke er angivet i indsigelsesskrivelsen, men der vedlægges et bevis, anses medlemsstaten for at være tilstrækkeligt identificeret, selv om beviset ikke er affattet på behandlingssproget. Der bør ikke anmodes om en oversættelse af beviset på dette tidspunkt i sagsforløbet. Hvis der er tale om et internationalt registreringsbevis, antages det, at indsigelsen er baseret på dette varemærke i alle medlemsstater og/eller Benelux-lande, som er anført i beviset. Varemærkeansøgninger indgivet af en agent Artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen og regel 15, stk. 2, litra b), nr. i), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen En varemærkeansøgning indgivet af en agent er en angreben EFvaremærkeansøgning, hvorom indsigeren påstår, at ansøgeren, som har eller havde et forretningsforhold med indsigeren (dennes agent eller repræsentant), ansøgte om dette varemærke uden vedkommendes samtykke. De ældre varemærker eller rettigheder, hvorpå indsigelsen er baseret, skal identificeres efter de samme kriterier som ældre registrerede varemærker eller ansøgninger. Det vil sige, at lande- og registrerings- eller ansøgningsnummeret skal angives. Gengivelsen af varemærket (eventuelt i farver) skal kun vedlægges, hvis indehaverens ældre varemærke er et ikkeregistreret mærke, for i så fald kan der ikke oplyses et registreringsnummer, der klart kan identificere det ældre varemærke. For ikkeregistrerede ordmærker, skal det ord, som udgør varemærket, anføres. For ikkeregistrerede figurmærker eller andre mærker skal gengivelsen af mærket, som det bruges og påberåbes af indehaveren, vedlægges. Se også Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 3, Varemærkeindehaverens agents uberettigede indgivelse af EFvaremærkeansøgning (artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen).. Velkendte ældre registrerede varemærker eller -ansøgninger Artikel 8, stk. 1 og 5, i EF-varemærkeforordningen Regel 15, stk. 2, litra c) og g), i gennemførelsesforordningen varemærkeforordningen til EF- I henhold til artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen kan en indsigelse baseret på et velkendt varemærke gøres gældende mod varer og tjenesteydelser af en anden art. Det velkendte varemærke kan være et ældre EF-varemærke, et internationalt varemærke, et Benelux-registreret eller et nationalt registreret varemærke og en ældre ansøgning med forbehold for, at den bliver registreret. Der gælder de samme identifikationskrav som for registrerede varemærker, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordningen: nummer og medlemsstat/beskyttelsesområde samt angivelse af, hvor og for hvilke Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 16 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål varer/tjenesteydelser varemærket er velkendt, er en relativ betingelse for antagelse til behandling. Ældre vitterlig kendt mærke Artikel 8, stk. 2, litra c), i EF-varemærkeforordningen Regel 15, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), og regel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Artikel 8, stk. 2, litra c), i EF-varemærkeforordningen beskytter vitterlig kendte varemærker, jf. artikel 6a i Pariserkonventionen. Dette kan være et registreret eller et ikkeregistreret varemærke eller et varemærke, som i det område, hvor det skal beskyttes, ikke er registreret (uanset at det er registreret i oprindelsesområdet). De absolutte angivelser er: • en angivelse af den medlemsstat, hvor varemærket er vitterlig kendt: hvis denne angivelse ikke kan udledes af sagsakterne, kan varemærket ikke antages som grundlag for indsigelsen • hvis varemærket er et registreret varemærke, angivelserne i regel 15, stk. 2, litra b), nr. i), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, dvs. registreringsnummeret og den medlemsstat, hvor varemærket er registreret • hvis varemærket ikke er registreret, en gengivelse af varemærket. For ordmærker er det angivelsen af det ord, som udgør varemærket. For figurmærker eller andre mærker skal gengivelsen af mærket (eventuelt i farver), som det bruges og angiveligt er vitterlig kendt, angives. Her er indsigelsen yderligere baseret på et registreret varemærke, men er der ikke vedlagt en gengivelse af det velkendte varemærke, antager Harmoniseringskontoret, at begge varemærker henviser til det samme tegn, og at indsigeren gør gældende, at det registrerede varemærke er vitterlig kendt (afgørelse R0160/2007-1 af 17. oktober 2007, QUART/Quarto). Ældre ikkeregistrerede varemærker og ældre tegn, der bruges erhvervsmæssigt Artikel 8, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen Regel 15, stk. 2, litra b), nr. iii), og regel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen Denne kategori består af tegn, som ikke er registreret og bruges som varemærker, eller af et stort antal forskellige ældre rettigheder, bl.a. rettigheder til et firmanavn, handelsnavn, forretningsbetegnelse, tegn, titler på beskyttede litterære/kunstneriske værker og retten til et tegn under utilbørlig udnyttelse (passing-off). De absolutte angivelser er: • en angivelse af rettighedens art eller beskaffenhed. Rettighedens beskaffenhed bestemmer indsigelsens omfang, og ansøgerens forsvar afhænger af den. "Handelsnavn", "firmanavn", "forretningsbetegnelse", "passing-off", "titler på beskyttede litterære/kunstneriske værker" er acceptable angivelser af rettighedernes beskaffenhed. Derimod accepteres generelle udtryk som "sædvaneret" og "illoyal konkurrence" uden en angivelse af rettighedens specifikke beskaffenhed ikke. Denne liste er ikke udtømmende. Baserer Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 17 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål indsigeren sin indsigelse på en rettighed, som ikke kan være en ældre ret, jf. artikel 8, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen, dvs. en ophavsret eller et design, kan indsigelsen antages til behandling. Efter påbegyndelse af sagsbehandlingen vil indsigelsen dog blive afvist for så vidt angår realiteten • • en angivelse af den medlemsstat, hvor retten gøres gældende en gengivelse af den ældre ret (eventuelt i farver). Hvis de foregående angivelser mangler, vil den relevante rettighed ikke kunne anerkendes. 2.4.1.3 Identifikation af grunde Artikel 41, stk. 3, og artikel 75 i EF-varemærkeforordningen Regel 15, stk. 2, litra c), og regel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen En indsigelse uden angivelse af grunde i overensstemmelse med regel 15, stk. 2, litra c), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen kan ikke antages, hvis denne mangel ikke afhjælpes inden udløbet af indsigelsesperioden. Den nærmere angivelse af grunde består af en erklæring om, at de respektive krav i henhold til artikel 8, stk. 1, 3, 4 og 5, i EF-varemærkeforordningen er opfyldt. Argumenter og beviser er frivillige på dette trin i sagsbehandlingen. Især skal grundene anses for at være korrekt anført, hvis: • • et af de relevante felter i indsigelsesblanketten er afkrydset det relevante felt ikke er afkrydset, men det ældre varemærke er identificeret, og indsigelsen kan anses for at være baseret på artikel 8, stk. 1. I begge tilfælde er det muligt uden nogen tvivl at identificere grundene fra indsigelsesskrivelsen, og indsigelsen kan antages til behandling. Hvis ikke, skal der foretages en omhyggelig vurdering af hele indsigelsesskrivelsen, før indsigelsen afvises. Det er uden betydning, om grundene er anført i indsigelsesblanketten, bilagene hertil eller i bevisdokumenterne. Grundene skal være helt klare. I alle andre tilfælde vil indsigeren blive opfordret til at fremsætte bemærkninger om den manglende antagelighed, før den træffer afgørelse om at afvise indsigelsen. 2.4.2 Relative betingelser for antagelse til behandling Regel 15, stk. 2, litra d) varemærkeforordningen til h), i gennemførelsesforordningen til EF- Relative mangler er mangler, der kan afhjælpes efter udløbet af indsigelsesperioden. Harmoniseringskontoret opfordrer indsigeren til at afhjælpe manglen senest to måneder efter modtagelse af meddelelsen om manglerne. Afhjælper indsigeren Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 18 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål manglerne, kan indsigelsen antages til behandling; hvis ikke, vil den blive afvist af formelle grunde. 2.4.2.1 Datoer Regel 15, stk. 2, litra d), og regel 17, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen Disse omfatter indgivelsesdatoen og, prioritetsdatoen for det ældre varemærke. om muligt, registreringsdatoen og Dette krav gælder for følgende rettigheder: • ældre EF- eller national eller international varemærkeansøgning eller registrering, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) eller b), i EFvaremærkeforordningen • ældre vitterlig kendt varemærke, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i EF-varemærkeforordningen, hvis det er registreret i EU • ældre varemærke i henhold til artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen, hvis det er registreret • ældre velkendt varemærke, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen. Disse angivelser kan være vigtige for fjernelsen af mulige fejl, når det ældre mærke identificeres. Det er tilstrækkeligt, at disse elementer kan findes i vedlagte dokumenter eller ved at søge i en database. Mangler elementerne, skal indsigeren underrettes om manglen. 2.4.2.2 Gengivelse af det ældre varemærke/tegn Regel 15, stk. 2, litra e), og regel 17, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen For rettigheder, der ikke er genstand for registrering, er dette en absolut betingelse for antagelse til behandling, da den ældre rettighed ellers slet ikke kan fastslås (se ovenfor). Den relative betingelse om at tilvejebringe en gengivelse af varemærket i henhold til regel 15, stk. 2, litra e), i EF-varemærkeforordningen gælder for følgende rettigheder: • ældre national eller international varemærkeansøgning eller -registrering, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) eller b), i EFvaremærkeforordningen • ældre vitterlig kendt varemærke, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i EF-varemærkeforordningen, hvis det er registreret i EU Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 19 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål • ældre velkendt varemærke, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen • varemærke indgivet af en agent (artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen, hvis det er et registreret varemærke). Er varemærket et ordmærke, er angivelse af ordet tilstrækkeligt. Hvis varemærket er et figurmærke, 3-D-mærke, andet mærke osv., skal der indgives en gengivelse af det registrerede mærke eller det mærke, som søges registreret, eventuelt i farver. Hvis den korrekte gengivelse ikke er vedlagt indsigelsesskrivelsen, skal manglen meddeles, så snart Harmoniseringskontoret bliver opmærksom herpå. Overholder indsigeren ikke den angivne frist på to måneder, afvises den ældre rettighed. Er det ældre varemærke et EF-varemærke, er en gengivelse ikke nødvendig, eftersom den er tilgængelig i Harmoniseringskontorets databaser. En gengivelse af varemærket i farver er ikke obligatorisk, hvis det nationale varemærke (af tekniske årsager) ikke blev offentliggjort i farver, således som det f.eks. er praksis i Cypern, Letland og Ungarn. I disse tilfælde beder Harmoniseringskontoret ikke om en gengivelse i farver og anmoder heller ikke indsigeren om at indgive en oversættelse af farveangivelserne. Følgende lande har enten altid offentliggjort i farver eller har gjort det siden den anførte dato: • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • Belgien Bulgarien Tjekkiet (1999) Danmark Tyskland Estland (2003) Irland (2003) Grækenland (2007) Spanien (fra den 31. juli 2002) Frankrig (1992) Italien Litauen (fra juli 2009) Luxembourg Malta Nederlandene Østrig Polen (2003) Portugal (2006) Rumænien Slovenien (1992) Slovakiet (2008), Finland (2005) Sverige Det Forenede Kongerige (2004) Kroatien (2009). Internationale varemærker er blevet offentliggjort i farver siden 1989. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 20 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Regel 80, stk. 2, og regel 17, varemærkeforordningen stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF- Hvis gengivelsen i sagsakterne ikke er tydelig, kan Harmoniseringskontoret bede om en, som er mere tydelig. Hvis den gengivelse, Harmoniseringskontoret modtager, er ufuldstændig eller ulæselig, og anmodningen om en tydelig gengivelse ikke efterkommes, anses gengivelsen for ikke at være modtaget, og rettigheden afvises. 2.4.2.3 Varer og tjenesteydelser Regel 15, stk. 2, litra f), og regel 17, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen Meddelelse nr. 5/07 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret Det fastsættes i regel 15, stk. 2, litra f), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen, at indsigelsesskrivelsen skal indeholde en angivelse af de varer og tjenesteydelser, som indsigelsen er rettet mod, på behandlingssproget. Dette gælder alle typer af ældre rettigheder. Indsigelsen kan baseres på alle de varer og tjenesteydelser, for hvilke det ældre varemærke er registreret eller søges registreret, eller kun nogle af de pågældende varer og tjenesteydelser. Ifølge meddelelse nr. 5/07 fra præsidenten fra Harmoniseringskontoret af 12. september 2007 om praksisændringer i indsigelsessager accepteres en angivelse af klassenummer/-numre som tilstrækkelig angivelse af de varer og tjenesteydelser under de ældre rettigheder, hvorpå indsigelsen er baseret. Dette gennemføres som beskrevet nedenfor. En del af varerne og tjenesteydelserne Er indsigelsen baseret på en del af de varer og tjenesteydelser, for hvilke de(t) ældre varemærke(r) er registreret/søges registreret, skal disse varer og tjenesteydelser anføres på behandlingssproget. Harmoniseringskontoret godtager også en angivelse af de(t) relevante klassenummer/numre, forudsat at der er vedhæftet et registreringsbevis eller en registreringsudskrift fra en officiel kilde (registreringsbeviset eller -udskriften skal enten være affattet på behandlingssproget eller være oversat til behandlingssproget eller indeholde nationale koder eller INID-koder, så de(t) relevante klassenummer/-numre klart kan identificeres). Hvis indsigelsen er baseret på færre varer og tjenesteydelser end dem, for hvilke varemærket er registreret, er det ikke nødvendigt at anføre de varer og tjenesteydelser, hvorpå indsigelsen ikke er baseret, da de er irrelevante for sagen. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 21 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Alle varerne og tjenesteydelserne Er indsigelsen baseret på alle de varer og tjenesteydelser, for hvilke de(t) ældre varemærke(r) er registreret/søges registreret, skal disse anføres på behandlingssproget. I stedet for at anføre dem kan indsigeren dog henvise til "alle de varer og tjenesteydelser, for hvilke det ældre varemærke er registreret", forudsat at der er vedhæftet et registreringsbevis eller en registreringsudskrift fra en officiel kilde (registreringsbeviset eller -udskriften skal enten være affattet på behandlingssproget eller være oversat til behandlingssproget eller indeholde nationale koder eller INIDkoder). Harmoniseringskontoret godtager også en angivelse af de(t) relevante klassenummer/numre, forudsat at der er vedhæftet et registreringsbevis eller en registreringsudskrift fra en officiel kilde (registreringsbeviset eller -udskriften skal enten være affattet på behandlingssproget eller være oversat til behandlingssproget eller indeholde nationale koder eller INID-koder, så de(t) relevante klassenummer/-numre klart kan identificeres). Anfører indsigeren endvidere i indsigelsesblanketten, at indsigelsen er baseret på "alle varer og tjenesteydelser, for hvilke den ældre rettighed er registreret", men herefter kun anfører "en del" af disse varer og tjenesteydelser (ved sammenligning med registreringsbeviset eller den relevante officielle udskrift, der er vedhæftet indsigelsesblanketten), antager Harmoniseringskontoret – for at komme uden om de modstridende oplysninger i indsigelsesskrivelsen – at indsigelsen er baseret på "alle varer og tjenesteydelser, for hvilke den ældre rettighed er registreret". Selv om indsigeren ikke har anført eller ikke klart har anført, på hvilke varer og/eller tjenesteydelser vedkommende baserer sin indsigelse, er det tilstrækkeligt, at der er vedhæftet et registreringsbevis på behandlingssproget. Det antages herefter, at indsigelsen er baseret på de varer og tjenesteydelser, der fremgår af beviset. Såfremt beviset er på et andet sprog end behandlingssproget, eller hvis der ikke er vedhæftet et bevis, skal manglen dog meddeles. Er indsigelsen baseret på "alle varer og tjenesteydelser, som er identiske eller af lignende art", skal der anmodes om en præcisering, eftersom denne ordlyd ikke er tilstrækkeligt klar til at identificere grundlaget for indsigelsen. Hvis der er brugt en angivelse som "indsigelsen er baseret på varerne i klasse 9", og der ikke er vedhæftet et bevis på behandlingssproget, kræver Harmoniseringskontoret en fortegnelse på behandlingssproget. En angivelse af denne type kan kun godtages, når indsigeren svarer, at den pågældende er indehaver af en registrering, hvori det i beskrivelsen er anført, at tegnet er registreret for "alle varer i klasse 9". For indsigelser baseret på ældre ikkeregistrerede varemærker eller rettigheder, skal indsigeren angive, i forbindelse med hvilke erhvervsmæssige aktiviteter de er brugt. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 22 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Særlige aspekter: Indsigelser indgivet mod internationale registreringer, hvor EU er designeret For at indsigelser indgivet mod internationale registreringer, hvor EU er designeret, skal kunne antages til behandling, er det ikke tilstrækkeligt alene at angive klassenummer/-numre i indsigelsesskrivelsen for at identificere de varer og tjenesteydelser, hvorpå indsigelsen er baseret. Er indsigelsen baseret på alle eller dele af de varer og tjenesteydelser, for hvilke de(t) ældre varemærke(r) er registreret/søges registreret, skal disse varer og tjenesteydelser anføres på indsigelsens behandlingssprog. Denne liste skal omfatte alle de varer eller tjenesteydelser, det pågældende varemærke dækker, eller i det mindste de relevante varer eller tjenesteydelser, hvorpå indsigelsen er baseret. 2.4.2.4 Ældre velkendt varemærke: omfanget af velkendthed Regel 15, stk. 2, litra g), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Et særligt krav gælder for velkendte varemærker, jf. artikel 8, stk. 5, i EFvaremærkeforordningen, idet den medlemsstat, hvor varemærket er velkendt, og de varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærket er velkendt, skal angives. 2.4.2.5 Identifikation af indsigeren Artikel 41, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen Regel 1, stk. 1, litra b), og regel 15, stk. 2, litra h), nr. i), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Indsigeren kan enten være en fysisk eller juridisk person. For at indsigeren kan identificeres, skal vedkommendes navn og adresse angives. Der har hidtil ikke været nogen indsigelser, hvor indsigeren ikke var identificeret. Hvis kun indsigerens navn og f.eks. et faxnummer er anført, skal indsigeren anmodes om at angive nærmere oplysninger om sin adresse. Ved undersøgelse af, om indsigeren er klart identificeret, skal man være opmærksom på indsigerens art, dvs. fysisk eller juridisk person. Er det uklart, om indsigeren er en fysisk eller juridisk person, eller hvis det ikke er angivet, hvilken type juridisk person der er tale om (f.eks. GmbH, KG, SA, Ltd), skal der gøres opmærksom på manglen. Berettigelse Regel 1, stk. 1, litra b), og regel 15, stk. 2, litra h, gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen nr. i) og iii), i Det antages, at indsigeren påstår at være indehaver af den ældre rettighed, medmindre andet er anført. Kun hvis indsigeren handler i egenskab af godkendt licenstager eller er bemyndiget i henhold til national lovgivning, skal vedkommende afgive en erklæring herom og præcisere grundlaget for denne ret eller bemyndigelse. Hvis disse oplysninger ikke gives, skal der gøres opmærksom på denne mangel. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 23 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål I overensstemmelse med regel 15, stk. 2, litra h), nr. i), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen skal en indsiger, der handler som licenstager eller bemyndiget person, anføre navn og adresse, jf. regel 1, stk. 1, litra b). • Er indsigelsen baseret på grundene i artikel 8, stk. 1 eller 5, i EFvaremærkeforordningen og dermed på registrerede varemærker eller ansøgninger, kan indsigelsen rejses af indehaveren og af licenstagere til disse registrerede varemærker eller varemærkeansøgninger, forudsat at de har godkendelse hertil af indehaveren. • Er indsigelsen baseret på grundene i artikel 8, stk. 3, i EFvaremærkeforordningen (et agentvaremærke), kan den indgives af indehaveren af det pågældende varemærke. • Er indsigelsen baseret på grundene i artikel 8, stk. 4, i EFvaremærkeforordningen (ældre varemærker eller tegn), kan den indgives af indehaveren af det ældre varemærke eller tegn og af personer, som i henhold til den relevante nationale lovgivning er godkendt til at udøve rettighederne til det ældre varemærke eller tegn. Så længe indsigeren påstår at være indehaver af en rettighed eller registrering i en af EU-medlemsstaterne, er den pågældende berettiget til at rejse indsigelse, uanset oprindelsesland. Ændring af indehaver (overdragelse af ældre varemærke), før indsigelsen rejses Er det ældre varemærke overdraget, før der rejses indsigelse, skal der skelnes mellem indsigelser baseret på et ældre EF-varemærke og indsigelser baseret på nationale registrerede varemærker (eller ansøgninger). Indsigelse baseret på et ældre EF-varemærke En indsigelse baseret på EF-registreringer og -ansøgninger må kun indgives af en senere rettighedserhverver til et EF-varemærke, hvis betingelserne i artikel 17, stk. 6, i EF-varemærkeforordningen er opfyldt, dvs. kun hvis indsigeren har indgivet en begæring om registrering af overdragelsen, når indsigelsen indgives. Skal der i forhold til Harmoniseringskontoret overholdes frister, kan den senere rettighedserhverver ifølge artikel 17, stk. 7, i EF-varemærkeforordningen afgive de fornødne erklæringer over for dette, så snart ansøgning om registrering af overdragelsen er indgivet til Harmoniseringskontoret. Det påhviler indsigeren at fremlægge disse oplysninger, og de vil ikke blive tjekket af Harmoniseringskontoret, når det undersøger indsigelsens antagelighed. Hvis indsigeren i begrundelsen for sin indsigelse anfører, at vedkommende er den nye indehaver (eller bruger lignende udtryk), skal Harmoniseringskontoret anmode indsigeren om at oplyse, på hvilken dato begæringen om registrering af overdragelsen blev sendt til eller modtaget af Harmoniseringskontoret. Indsigelse baseret på en national registrering eller ansøgning En indsigelse baseret på en national registrering eller ansøgning kan indgives af den "gamle" indehaver eller af den senere rettighedserhverver, da der er forskellig praksis i de forskellige medlemsstater vedrørende behovet for at registrere overdragelsen i det Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 24 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål nationale varemærkeregister for at kunne påberåbe sig rettigheder som følge af registreringen. I nogle tilfælde rejses indsigelsen af indsiger A, mens det ældre varemærke, hvorpå indsigelsen er baseret, efter en overdragelse indehaves af B. Da A måske stadig står som indehaver i det relevante register, godtager Harmoniseringskontoret indsigelsen som gyldig med A som indsiger, selv om den pågældende ikke længere er indehaver af det ældre varemærke. Indgives indsigelsen med B som indsiger, og en kopi af registreringsbeviset viser A som indehaver af det ældre varemærke, godtages indsigelsen ud fra den antagelse, at det ældre varemærke blev overført til B, før indsigelsen blev rejst (eller det angives i indsigelsesskrivelsen, at den pågældende gør indsigelse i sin egenskab af licenstager). Flere indsigere Regel 15, stk. 1, og regel 75, stk. 1, i gennemførelsesforordningen varemærkeforordningen Afgørelse R 623/1999-1 af 11. oktober 2000, Emultech. til EF- I nogle tilfælde er der anført mere end én indsiger i indsigelsesskrivelsen. Der er kun to situationer, hvor Harmoniseringskontoret accepterer to eller flere særskilte personer (enten fysiske eller juridiske) som flere indsigere, nemlig: • • hvis de sammen er indehavere af det ældre varemærke eller den ældre rettighed hvis indsigelsen rejses af indehaveren eller en af flere indehavere af et ældre varemærke eller en ældre rettighed sammen med en eller flere licenstagere til disse ældre varemærker/rettigheder. Hvis det ikke er angivet, at flere indsigere opfylder det ene af de to ovennævnte krav, vil de blive bedt om at oplyse deres forhold (sameje eller indehaver/licenstager) eller anføre en af flere indsigere som den eneste indsiger. Hvis der er mere end én indehaver (sameje) af et ældre varemærke og/eller en ældre rettighed, kan indsigelsen indgives af en af dem eller dem alle. Hvis indsigerne meddeler Harmoniseringskontoret, at f.eks. selskab A B.V. ejer fem af de ældre rettigheder, og selskab A PLC ejer fem andre, skal de imidlertid anføre, hvem indsigelsen fortsætter hos. Som følge heraf vil fem af de ti ældre rettigheder ikke blive taget i betragtning. Svarer indsigerne ikke fyldestgørende inden for den fastsatte frist på to måneder, vil indsigelsen blive afvist. Acceptabel Ældre varemærker Indehaver 1 A/B 2 A 3 A 4 A 5 A Ældre varemærker Indehaver 1 A/B 2 A/C 3 A 4 A 5 A Den anden kombination kan kun godtages, hvis A som minimum er en af indsigerne. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 25 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Ikke acceptabel Ældre varemærker Indehaver 1 A 2 A 3 B 4 B 5 B Indsigerne vil blive bedt om at oplyse, om de ønsker at gå videre med sagen med A eller B som indsiger. Ældre varemærker Indehaver 1 A/B 2 A 3 A 4 B 5 B Indsigerne skal anmodes om at gå videre med indsigelsen enten som flere indsigere baseret på de første tre ældre varemærker eller som flere indsigere baseret på det første, fjerde og femte ældre varemærke. Ældre varemærker Indehaver 1 A/B/C 2 B/C 3 A 4 A 5 A Indsigerne skal anmodes om at gå videre med indsigelsen enten som flere indsigere, A, B og C, baseret på det første og det andet ældre varemærke eller som flere indsigere, A og B, baseret på det første, tredje, fjerde og femte ældre varemærke. Angivelse af andre forhold end sameje Er to indsigere nævnt i indsigelsesskrivelsen, den ene som indehaver af den ældre rettighed og den anden som licenstager (bemyndiget af indehaveren til at gøre indsigelse), vil der ikke blive fremført indvendinger, hvis indehaveren af alle ældre rettigheder, hvorpå indsigelsen er baseret, er den samme juridiske eller fysiske person, uanset hvor mange licenstagere der tilslutter sig den pågældende i sagen. I det følgende eksempel kan indsigelsen godtages med A, B og C som flere indsigere: Ældre varemærker Indehaver Licenstagere 1 A B 2 A C 3 A Ingen I modsætning hertil kan B ikke godtages som en af flere indsigere som indehaver af det ældre varemærke 3 i det følgende tilfælde, selv om B er accepteret som en af flere indsigere som licenstager for det ældre varemærke 1. Harmoniseringskontoret vil anmode indsigerne om at oplyse, om de ønsker at fortsætte indsigelsen med A eller med B som indsiger. Hvis indsigerne ikke svarer, afvises indsigelsen. Ældre varemærker Indehaver Licenstagere 1 A B 2 A C 3 B A Bevismateriale I sager, hvor indsigelsen er baseret på ældre registrerede varemærker, er den mest almindelige måde, hvorpå bevis for sameje kan fremføres, at fremlægge en kopi af registreringsbeviset. Er indsigelsen baseret på flere ældre varemærker/rettigheder, men indsigerne allerede har ført bevis for sameje af et ældre registreret varemærke, skal indsigerne stadig bekræfte ejerskabet til de øvrige ældre rettigheder. På dette trin i indsigelsessagen har indsigerne ikke pligt til at føre bevis for deres ældre Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 26 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål varemærker/rettigheder; en erklæring, som bekræfter deres adgang til at indgive en indsigelse sammen, anses for tilstrækkelig til, at indsigelsen kan antages til behandling. 2.4.2.6 Faglig repræsentation Repræsentant Artikel 92 og 93 i EF-varemærkeforordningen Regel 15, stk. 2, litra h, nr. ii), i gennemførelsesforordningen varemærkeforordningen til EF- Såfremt indsigeren har udpeget en repræsentant, skal vedkommende i henhold til regel 15, stk. 2, litra h), nr. ii), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen opgive repræsentantens navn og forretningsadresse, jf. regel 1, stk. 1, litra e), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Hvis indsigeren er fra EU (ikke forpligtet til at lade sig repræsentere i henhold til artikel 92 i EF-varemærkeforordningen) og undlader at udpege en repræsentant eller ikke oplyser repræsentantens navn og forretningsadresse, medfører det blot, at Harmoniseringskontoret kommunikerer direkte med indsigeren. Hvis indsigeren er forpligtet til at lade sig repræsentere i henhold til artikel 92 i EFvaremærkeforordningen, udgør en undladelse af at udpege en repræsentant eller oplyse repræsentantens navn og forretningsadresse en relativ hindring for antagelse. Harmoniseringskontoret opfordrer indsigeren til at udpege en repræsentant og/eller oplyse repræsentantens navn og adresse, idet indsigelsen ellers vil blive afvist. Regel 77 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen En meddelelse fra Harmoniseringskontoret til den behørigt udpegede repræsentant har samme retsvirkning som en meddelelse til fuldmagtsgiveren. En meddelelse eller et brev fra den behørigt Harmoniseringskontoret har samme retsvirkning fuldmagtsgiveren. udpegede repræsentant til som en meddelelse fra Flere repræsentanter, fælles repræsentant Regel 75 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Det er muligt for hver part at have mere end én repræsentant, som kan fungere sammen eller hver for sig. Der er ikke fastsat et maksimalt antal repræsentanter. Harmoniseringskontoret kommunikerer dog kun med den førstnævnte repræsentant. Hvis en indsigelse indgives af flere personer, og der i denne forbindelse ikke nævnes en fælles repræsentant, betragtes den i indsigelsen først nævnte repræsentant som fælles repræsentant. Hvis en af indsigerne er forpligtet til at udpege en repræsentant (fordi vedkommende er fra et land uden for EU), betragtes denne som fælles repræsentant, medmindre den i indsigelsen først nævnte indsiger har udpeget en repræsentant. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 27 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Regel 76, stk. 8, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Er der mere end én indsiger/ansøger, skal repræsentanten for den person, der er nævnt først, være alle disse personers fælles repræsentant. Hvis den person, der nævnes først, ikke har udpeget en repræsentant, og en af de andre personer er forpligtet til at udpege en repræsentant og allerede har udpeget en, betragtes denne repræsentant som den fælles repræsentant for alle de pågældende personer. Yderligere oplysninger findes i Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig repræsentation. Udskiftning af repræsentant Regel 76 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Under indsigelsessagen kan indsigerens og ansøgerens repræsentant blive skiftet ud. Yderligere oplysninger findes i Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig repræsentation. Fuldmagt Artikel 92, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen Regel 76 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Er der flere parter i sagen, hvor en repræsentant optræder over for Harmoniseringskontoret, indgiver repræsentanterne en underskrevet fuldmagt til henlæggelse i akterne, enten som en individuel fuldmagt eller som en generalfuldmagt, hvis den anden part udtrykkeligt anmoder herom. Skal der indleveres en underskrevet fuldmagt, fastsætter Harmoniseringskontoret en frist, inden for hvilken fuldmagten skal indleveres. Yderligere oplysninger om repræsentation og fuldmagter findes i Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig repræsentation. 2.4.2.7 Underskrift Regel 80, stk. 3, og regel 82, varemærkeforordningen stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF- En indsigelsesskrivelse fremsendt pr. fax eller post skal være underskrevet af indsigeren, eller – hvis den fremsendes af en repræsentant – af repræsentanten. En indsigelsesskrivelse fremsendt elektronisk pr. fax eller via elektroniske midler behøver ikke at være underskrevet, og det er tilstrækkeligt, at afsenderens navn er angivet. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 28 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 2.4.2.8 Relative betingelser for antagelse: sanktioner Regel 17, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Hvis relative betingelser for antagelse mangler eller ikke er opfyldt, får indsigeren eller den pågældendes repræsentant to måneder til at afhjælpe manglen. Denne frist kan ikke forlænges. Afhjælpes manglen ikke rettidigt, skal indsigelsen afvises, eller – hvis manglen vedrører en del af de ældre rettigheder – indsigeren skal underrettes om, at indsigelsen kan antages til behandling, men at de pågældende ældre rettigheder ikke kan tages i betragtning. 2.4.3 Valgfrie angivelser 2.4.3.1 Indsigelsens omfang Regel 15, stk. 3, litra a), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Indsigelsesskrivelsen kan indeholde en angivelse af de varer og tjenesteydelser, som indsigelsen er rettet mod; i mangel af en sådan angivelse anses indsigelsen for rettet mod alle de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af det varemærke, indsigelsen vedrører. Hvis indsigeren anfører, at indsigelsen kun er rettet mod en del af varerne og tjenesteydelserne i EF-varemærkeansøgningen, skal disse varer tydeligt angives. Hvis indsigeren hverken gør dette i indsigelsesskrivelsen eller i begrundelsen, skal den pågældende underrettes om manglen. Afhjælpes manglen ikke gennem en angivelse af, hvilke varer og/tjenesteydelser indsigelsen er rettet mod, inden for den fastsatte tidsfrist, afvises indsigelsen. Som svar på Harmoniseringskontorets brev, hvori det anmoder indsigeren om at anføre nøjagtigt, hvilken del af varerne og tjenesteydelserne der gøres indsigelse mod, er der tilfælde, hvor indsigeren anfører "alle de varer og tjenesteydelser, for hvilke det angrebne varemærke søges registreret". Harmoniseringskontoret kan ikke godtage denne angivelse som gyldig, og indsigelsen må afvises. Dette skyldes, at indsigeren ved at anføre, at indsigelsen kun er rettet mod en del af varerne og tjenesteydelserne under EF-varemærkeansøgningen, klart har begrænset sin indsigelse i den henseende og ikke kan udvide omfanget heraf efter indsigelsesperioden på tre måneder. Omfanget af indsigelsen er korrekt anført, hvis varerne er specifikke varer, der rummes af et bredere udtryk, som bruges i den anfægtede specifikation (f.eks. indsigelse rettet mod bukser, og EF-varemærkeansøgningen er indgivet for beklædning – i dette eksempel anses bukser for at være de eneste angrebne varer). Benytter indsigeren imidlertid en tvetydig ordlyd som "indsigelsen er rettet mod alle varer, der ligner ...", og indsigerens varer sættes i stedet for ansøgerens varer, eller en anden angivelse, som ikke klart identificerer de angrebne varer og tjenesteydelser, skal der anmodes om en præcisering. Afgiver indsigeren ikke et passende svar på denne anmodning, afvises indsigelsen. Såfremt indsigeren i indsigelsesblanketten yderligere anfører, at indsigelsen er rettet mod "dele af varerne og tjenesteydelserne under det angrebne varemærke", men siden Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 29 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål anfører "alle" disse varer og tjenesteydelser i indsigelsesskrivelsen eller i bilagene hertil, ser Harmoniseringskontoret bort fra modsigelserne i indsigelsen og antager, at indsigelsen er rettet mod "alle varerne og tjenesteydelserne". 2.4.3.2 Begrundet erklæring Regel 15, stk. 3, litra b), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Det følger nu klart af ordlyden i regel 15 i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen, at der skal skelnes mellem: • grundlaget for indsigelsen, dvs. den ældre rettighed, som gøres gældende. Den skal identificeres korrekt og kan ikke ændres efter udløbet af indsigelsesperioden • angivelsen af indsigelsesgrundene, dvs. "risiko for forveksling" (regel 15, stk. 2, litra c), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen ved hjælp af udtrykket "dvs.") • og en begrundet erklæring, dvs. en angivelse af argumenter, kendsgerninger eller beviser til støtte for indsigelsen. "Begrundet erklæring" omfatter bevis for, at den ældre rettighed eksisterer, hvilket (i modsætning til identifikationen af den ældre rettighed) er et spørgsmål om realitet snarere end formalitet. Den begrundede erklæring er valgfri på tidspunktet for indgivelse af indsigelsen. Den har intet at gøre med undersøgelsen af, om indsigelsen kan antages til behandling. Den kan godtages, hvis den er vedlagt indsigelsen, men ellers kan den fremlægges efter udløbet af fortrydelsesperioden (regel 19, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen), og vedrører indsigelsens realitet og ikke dens formalitet. 2.5 Meddelelse af indsigelsesskrivelsen Regel 16a og 18 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Afgørelse nr. EX-11-3 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret Enhver indsigelsesskrivelse og ethvert dokument, der indgives af den indsigende part, samt enhver meddelelse fra Harmoniseringskontoret til en af parterne inden begyndelsen af fortrydelsesfristen sendes af Harmoniseringskontoret til den anden part til orientering. Konstateres det, at indsigelsen kan antages, jf. regel 17 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, sender Harmoniseringskontoret parterne en meddelelse om, at indsigelsesproceduren anses for at begynde to måneder efter, at meddelelsen er modtaget. I meddelelsen fastsættes også en frist for indsigeren til at fremlægge kendsgerninger, beviser og argumenter til støtte for indsigelsen samt en frist for ansøgeren til at fremsætte sine svarbemærkninger. Det er vigtigt at bemærke, at tidsfristerne i denne meddelelse på grund af forskellige kommunikationsmidler (fax, ekommunikation og post) er fastsat efter den "langsomste" kommunikationskanal. Får en af parterne f.eks. meddelelsen pr. e-kommunikation via Harmoniseringskontorets Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 30 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål officielle websted, anses underretningen for at have fundet sted den femte kalenderdag efter den dag, hvor dokumentet blev oprettet af Harmoniseringskontorets systemer. Hvis meddelelsen til den anden part sendes pr. fax, vil den sidstnævnte part derfor også få fem ekstra dage, således at de i meddelelserne indrømmede frister falder sammen. Når indsigelsen er baseret på et ældre varemærke, der er registreret eller søges registreret i farver, sørger Harmoniseringskontoret for, at ansøgeren modtager farvegengivelsen. I nogle tilfælde kan dette kræve underretning pr. post. Underretningen foretages ikke før udløbet af indsigelsesperioden. 3 Fortrydelsesperiode 3.1 Aktivering af fortrydelsesperioden Regel 17, regel 18, stk. 1, regel 19 og regel 20, stk. 2, gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Meddelelse nr. 1/06 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret 6 og 7, i Konstateres det, at indsigelsen kan antages, sender Harmoniseringskontoret parterne en meddelelse om, at indsigelsen kan antages til behandling, og at indsigelsesproceduren anses for at begynde to måneder efter, at meddelelsen er modtaget (der indrømmes en fortrydelsesperiode på to måneder, før sagen starter officielt med visse retlige konsekvenser, navnlig med hensyn til indsigelsesgebyr). Ifølge Domstolens dom af 18. oktober 2012 i sag C-402/11 P, REDTUBE, udgør den meddelelse, der sendes til parterne, og hvori de oplyses om, at indsigelsen kan antages til behandling, jf. regel 18, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen, en afgørelse, som kan påklages sammen med den endelige afgørelse, jf. artikel 58, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen. Som følge heraf er Harmoniseringskontoret bundet af denne afgørelse. Fortrydelsesperioden fastsættes, så den udløber to måneder efter meddelelsen. Den præcise udløbsdato angives i Harmoniseringskontorets meddelelse. Denne dato vil altid ligge to måneder efter meddelelsesdatoen, selv om det er en dag, hvor Harmoniseringskontoret har lukket, f.eks. en lørdag eller søndag. Fortrydelsesperioden kan vare op til i alt 24 måneder, hvis begge parter anmoder om en forlængelse, før perioden udløber. Harmoniseringskontoret indrømmer en forlængelse på 22 måneder, uanset hvor lang en forlængelse der anmodes om. Det er ikke muligt at omgå begrænsningen af fortrydelsesperioden til 24 måneder ved at anmode om en udsættelse. Hvis parterne påberåber sig igangværende forhandlinger, bliver sagsbehandlingen ikke suspenderet i fortrydelsesperioden, men en anmodning om en sådan udsættelse kan fremsættes efter udløbet af fortrydelsesperioden. Indsigeren får en frist på to måneder efter fortrydelsesperiodens udløb til at fremføre kendsgerninger, beviser eller argumenter, uanset om vedkommende allerede har fremført sådanne kendsgerninger, beviser eller argumenter sammen med Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 31 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål indsigelsesskrivelsen. Inden for samme tidsfrist skal indsigeren også dokumentere sin(e) ældre rettighed(er). Anmodningen til indsigeren er en generel opfordring til at supplere sagsakterne, jf. regel 19 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Harmoniseringskontoret oplyser ikke, hvilken art og type materiale der er nødvendig for at supplere sagen (se udtrykkeligt regel 20, stk. 6, andet punktum, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen). Det er i stedet op til indsigeren at beslutte, hvad vedkommende ønsker at fremlægge. Med henblik på at lette indsigernes opgave har Harmoniseringskontoret udarbejdet en liste over den type beviser, der normalt kræves alt efter arten af den enkelte rettighed. Denne liste fremsendes til indsigerne som bilag til meddelelsen om indsigelsens antagelighed, og indsigerne kan benytte den som tjekliste ved udarbejdelsen af deres indsigelser. I praksis fastsættes fristen for indgivelse af supplerende materiale til fire måneder efter meddelelsesdatoen. Derfor skal indsigerne være opmærksomme på, at fristen for at indgive supplerende materiale ikke er en frist på to måneder, som begynder efter fortrydelsesperiodens udløb, men en frist på fire måneder fra meddelelsen. Ansøgeren får en supplerende frist på to måneder til at besvare indsigelsen. I stedet for at fastsætte separate frister på to måneder (to måneder til fortrydelsesperioden, to måneder til supplering af indsigelsen, to måneder til besvarelse) fastsættes fristen for at svare på indsigelsen til seks måneder fra meddelelsen om, at indsigelsen kan antages til behandling (dato for påbegyndelse af fortrydelsesperioden). Supplerer indsigeren sin indsigelse på et hvilket som helst tidspunkt efter meddelelsen, men før udløbet af sin frist på fire måneder, fremsendes det supplerende materiale til ansøgeren uden ændring af fristen for at besvare indsigelsen. Hvis Harmoniseringskontoret modtager det supplerende materiale uden tilstrækkelig tid til at videresende det til ansøgeren inden for den frist, der er fastsat for indsigeren, vil det supplerende materiale dog blive sendt til ansøgeren, samtidig med at der fastsættes en ny frist på to måneder til besvarelse af indsigelsen. Denne særskilt fastsatte frist på to måneder løber fra datoen for modtagelse af meddelelsen om det supplerende materiale for at sikre, at ansøgeren altid har en samlet frist på to måneder til at udarbejde sit svar. 3.2 Forlængelse af fortrydelsesperioden Artikel 119, stk. 5 og 6, i EF-varemærkeforordningen Regel 18, stk. 1, og regel 96, stk. 1, i gennemførelsesforordningen varemærkeforordningen Meddelelse nr. 1/06 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret til EF- Fortrydelsesperioden kan forlænges op til i alt 24 måneder. En forlængelse af fortrydelsesperioden kræver følgende: • En underskrevet anmodning fra begge parter. Det kan enten være i form af to separate anmodninger eller en fælles anmodning. Det er ikke nødvendigt at begrunde forlængelsen Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 32 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål • Anmodningen skal være affattet på behandlingssproget. Alternativt kan anmodningen indgives på et af Harmoniseringskontorets sprog. Dog skal en oversættelse indgives på parternes initiativ senest en måned efter indgivelsen. Harmoniseringskontoret sender ikke et brev med anmodning om en oversættelse af anmodningen om forlængelse. • Anmodningen skal indgives før udløbet af fortrydelsesperioden. En anmodning, som indgives efter udløbet af fortrydelsesperioden, skal afvises. Hvis en af parterne indgiver anmodningen inden udløbet af fortrydelsesperioden, men den anden først efter, skal forlængelsen også afslås. Der skal skelnes mellem en forlængelse af fortrydelsesperioden og anmodninger om forlængelse af en frist eller udsættelse. I tilfælde af at anmodningen om forlængelse afvises, fordi den er indgivet for sent, eller fordi fortrydelsesperioden allerede er blevet forlænget, vil den blive behandlet som en anmodning om udsættelse, forudsat at betingelserne for en sådan anmodning er opfyldt. Forlængelsen indrømmes for en periode på 24 måneder, som regnes fra datoen for fortrydelsesperiodens påbegyndelse. Med denne procedure undgås flere forlængelser, og samtidig får parterne maksimal frihed til at beslutte, hvornår de ønsker at gå videre med sagens kontradiktoriske fase. En part kan herefter bringe den forlængede fortrydelsesfrist til ophør (opting out) ved blot at sende et brev til Harmoniseringskontoret og meddele "Jeg ønsker at afslutte fortrydelsesperioden", eller "Jeg ønsker, at sagen går ind i den kontradiktoriske fase". Det er uden betydning, om den anden part er enig heri eller ej. Når en af parterne vælger at bringe den forlængede fortrydelsesperiode til ophør før udløbet (opting out), bekræfter Harmoniseringskontoret dette over for begge parter og fastsætter fortrydelsesperioden til udløb to uger efter meddelelsen. Den kontradiktoriske fase af sagen starter dagen efter. Samme meddelelse indeholder nye frister for dokumentation af indsigelsen og ansøgerens svar, som bliver to og fire måneder fra afslutningen af fortrydelsesperioden. Opting-out er uigenkaldelig. Opting-out i den sidste måned før sagens begyndelse godtages ikke. 4 Den kontradiktoriske fase 4.1 Supplering af indsigelsen Inden for to måneder efter udløbet af fortrydelsesperioden kan indsigeren indgive supplerende kendsgerninger, beviser og argumenter til støtte for sin indsigelse. Inden for samme tidsfrist skal indsigeren bevise, at vedkommendes ældre rettigheder eksisterer og er gyldige. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 33 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 4.2 Dokumentation Artikel 41 i EF-varemærkeforordningen Regel 19, regel 20, stk. 1, og regel 79 i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen Dokumentation defineres i regel 19, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen og omhandler bevis for ældre varemærke(r)s eller ældre rettighed(er)s eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang samt beviser for retten til at gøre indsigelse. Efter at parterne er blevet underrettet om indsigelsens antagelighed, har indsigeren to måneder fra afslutningen af fortrydelsesperioden, hvor vedkommende ikke blot må supplere sine sagsakter, dvs. fremføre alle de beviser, som vedkommende anser for nødvendige for at få medhold i sin indsigelse, men hvor den pågældende også skal bevise eksistensen og gyldigheden af de ældre rettigheder, som gøres gældende, og beviser for sin ret til at gøre indsigelse. Når det er relevant for indsigelsen, fremfører indsigeren også bevis for velkendthed, en høj grad af særpræg eller et andet aspekt, som påvirker omfanget af beskyttelsen af den pågældendes ældre rettighed(er) osv. Beviserne skal være affattet på behandlingssproget eller vedlagt en oversættelse med henblik på dokumentation. Oversættelsen skal tilvejebringes inden for fristen for fremsendelse af originalen. Harmoniseringskontoret tager ikke hensyn til dokumenter eller dele deraf, som ikke er fremsendt eller oversat til behandlingssproget inden for den af Harmoniseringskontoret fastsatte frist. Medmindre den fornødne dokumentation eller andre beviser fremsendes pr. fax eller elektroniske kommunikationsmidler, skal de fremlægges i to kopier, hvoraf den ene videresendes til den anden part. Elementer, der fremsendes pr. post eller ved personlig levering, og som ikke foreligger i to kopier (så den ene kan videresendes til den anden part), kan ikke tages i betragtning. Ethvert andet dokument eller bevis end løse ark, der er fremsendt til Harmoniseringskontoret pr. post eller ved personlig levering, skal være vedlagt en kopi. Hvis der ikke tilvejebringes en kopi, vil disse dokumenter eller beviser ikke blive taget i betragtning. Har indsigeren ikke bevist, at der eksisterer mindst én ældre rettighed, afvises indsigelsen som grundløs. Såfremt den ældre rettighed, som er antaget til behandling, ikke dokumenteres i dokumentationsfasen, og der findes en anden/flere andre rettighed(er), som dokumenteres, skal de absolutte betingelser for antagelse til behandling kontrolleres med hensyn til denne/disse ældre rettighed(er). Indsigeren skal påvise sin ret til at gøre indsigelse vedrørende dokumentation (se punkt 4.2.3.7 nedenfor). 4.2.1 EF-varemærker og EF-varemærkeansøgninger Hvis det ældre varemærke eller den ældre ansøgning er eller vedrører et EFvaremærke, skal indsigeren ikke fremsende nogen dokumentation for EF-varemærkets eller -ansøgningens eksistens og gyldighed. Undersøgelsen af dokumentationen vil finde sted på grundlag af dataene i Harmoniseringskontorets database. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 34 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 4.2.2 EF-varemærker/EF-varemærkeansøgninger, der nationale varemærker/varemærkeansøgninger er overgået til Artikel 112, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen Dette afsnit vil kun omhandle specifikke aspekter af konverteringen i indsigelsessager. For yderligere oplysninger om konvertering henvises til Retningslinjerne, del E, Registertransaktioner, afsnit 2, Konvertering. 4.2.2.1 Angreben EF-varemærkeansøgning, som er konverteret Under indsigelsessagen kan ansøgeren indgive begæring om konvertering, hvis den angrebne EF-varemærkeansøgning afslås helt eller delvist, og den pågældende trækker den angrebne EF-varemærkeansøgning tilbage eller begrænser den. 4.2.2.2 Indsigelse baseret på EF-varemærker/EF-varemærkeansøgninger, der er konverteret eller skal koverteres til nationale varemærker/varemærkeansøgninger Nationale ansøgninger hidrørende fra et ældre EF-varemærke/en ældre EFvaremærkeansøgnings konvertering til national(t) varemærke/-ansøgning anses for at foreligge, så snart der er indgivet en gyldig begæring om konvertering. Sådanne rettigheder skal identificeres korrekt af hensyn til antageligheden i henhold til regel 18, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, hvis indsigeren anfører nummeret på EF-varemærket (eller EF-varemærkeansøgningen), der er under konvertering, og de lande, for hvilke der er begæret konvertering. Når EF-varemærkeansøgningen (eller EF-varemærket), hvorpå indsigelsen er baseret, ophører med at eksistere (eller listen over varer og tjenesteydelser begrænses) under indsigelsesbehandlingen, men der samtidig indgives en begæring om konvertering, kan sagsbehandlingen fortsætte. Det skyldes, at registrerede nationale varemærker hidrørende fra en EF-varemærkeansøgnings konvertering til national varemærkeansøgning kan danne grundlaget for den indsigelsesprocedure, som oprindelig blev indledt på grundlag af den pågældende EF-varemærkeansøgning (afgørelse R1313/2006-G af 15. juli 2008, CARDIVA/CARDIMA). I så fald skal indsigeren informere Harmoniseringskontoret skriftligt om sin hensigt om at påberåbe sig en rettighed i henhold til konverteringen. Hvis indsigelsen er rejst på et tidspunkt før tidsfristen for dokumentation af rettighederne, er fristen for at indgive en sådan meddelelse den samme som for dokumentationen. I denne situation skal indsigeren fremføre bevis for de(n) nationale ansøgning(er)s eksistens inden for dokumentationsfristen. I alle andre tilfælde er fristen for meddelelse af hensigten om at gøre en rettighed gældende i henhold til konverteringen den dato, hvor den omstændighed, der udløser muligheden for konvertering, indtræffer (f.eks. datoen for tilbagetrækning, datoen, hvor en afgørelse bliver endelig, osv.), og under alle omstændigheder før der træffes afgørelse om indsigelsen. Samtidig skal indsigeren fremføre beviser for, at de(n) nationale ansøgning(er) eksisterer. Indsigeren skal underrette Harmoniseringskontoret om resultatet af konverteringsbegæringen/begæringerne. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 35 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Undlader indsigeren at underrette Harmoniseringskontoret om sin hensigt om at gøre en rettighed gældende i henhold til konverteringen, træffes indsigelsesafgørelsen på grundlag af selve EF-varemærkets status på tidspunktet, hvor afgørelsen træffes. 4.2.3 Registrerede varemærker eller varemærkeansøgninger, som ikke er EF-varemærker Regel 19, stk. 2, litra a), varemærkeforordningen nr. i) og ii), i gennemførelsesforordningen til EF- For at dokumentere et ældre registreret varemærke eller en ældre ansøgning skal indsigeren fremlægge bevis for ansøgning om eller registrering af varemærket for Harmoniseringskontoret. Harmoniseringskontoret accepterer følgende dokumenter: • • • beviser udstedt af det relevante officielle organ udskrifter fra officielle databaser udskrifter af officielle tidender fra de relevante nationale varemærkemyndigheder og WIPO. 4.2.3.1 Beviser udstedt af det relevante officielle organ Et registreringsbevis eller det seneste fornyelsesbevis udstedt af en national myndighed eller af WIPO, hvis det drejer sig om en international registrering, og hvoraf det fremgår, at gyldigheden af det ældre varemærke rækker ud over den frist, indsigeren fik til at dokumentere sin indsigelse, er gyldigt bevis. Se yderligere krav til fornyelsesbeviser nedenfor. Er indsigelsen baseret på en ansøgning, skal indsigeren fremføre bevis for, at ansøgningen blev indgivet til den nationale myndighed, eller at en international ansøgning blev indgivet til WIPO. Et ansøgningsbevis er ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at varemærket er blevet registreret. Med andre ord kan det ikke tjene til at bevise eksistensen af et registreret varemærke. For nogle bevisers vedkommende er der kun få forskelle mellem en ansøgningsblanket og registreringsbeviset, og de skal derfor kontrolleres omhyggeligt. Tilsvarende dokumenter kan også godtages, hvis de er udstedt af den administration, ved hvilken varemærket er registreret (såsom et registreringsbevis). 4.2.3.2 Udskrifter fra officielle databaser Udskrifter fra databaser godtages kun, hvis de kommer fra en officiel database, dvs. en af de nationale myndigheders eller WIPO's officielle database, og hvis de svarer til et registreringsbevis eller bevis for seneste fornyelse. Et uændret elektronisk billede af en udskrift fra en onlinedatabase gengivet på et separat ark kan også godtages, så længe det indeholder en officiel identifikation af den myndighed eller database, som det kommer fra. Udskrifter fra kommercielle databaser godtages ikke, selv om de gengiver nøjagtigt de samme oplysninger som de officielle udskrifter. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 36 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Officielt accepterede databaser omfatter: • TMview: for EF-varemærker og varemærker, som er registreret eller søges registreret hos de deltagende myndigheder (forudsat at de indeholder de relevante data). Se yderligere oplysninger på http://www.tmview.europa.eu/tmview/welcome.html. • BENELUX-MERKEN (for Benelux-varemærker) • SITADEX (for spanske varemærker) • DPINFO (for tyske varemærker) • OPTICS og udskrifter fra UKPO's websted (for varemærker fra Det Forenede Kongerige) • S.A.R.A, UIBM online fra UIBM's websted og Telemaco fra de italienske handelskamre (for italienske varemærker). For internationale registreringer godtages følgende databaser 1: • ROMARIN (den "korte" version af udskriften er tilstrækkelig, forudsat at den indeholder alle de nødvendige oplysninger) • TMview (forudsat at den indeholder alle de relevante oplysninger). Udskrifter fra andre nationale myndigheder godtages også, forudsat at de kommer fra en officiel database. Udskrifter fra kommercielle databaser godtages ikke, selv om de gengiver alle de nødvendige oplysninger. Eksempler på udskrifter, der ikke godtages, er DEMAS, MARQUESA, COMPUSERVE, THOMSON, OLIVIA, PATLINK, SAEGIS og COMPUMARK. Hvis udskriften fra en officiel database ikke indeholder alle de nødvendige oplysninger, skal indsigeren supplere med andre dokumenter fra en officiel kilde, som viser de manglende oplysninger. Eksempler Udskrifter fra SITADEX (officiel database fra den spanske myndighed) indeholder undertiden ikke listen over varer og/eller tjenesteydelser, og i sådanne tilfælde skal indsigeren indgive et supplerende dokument (f.eks. en offentliggørelse i den officielle tidende), som viser listen over varer og tjenesteydelser. 1 Harmoniseringskontorets praksis har været at acceptere udskrifter fra databasen CTM-Online til internationale registreringer med EU-designering. Denne praksis vil ikke fortsætte, da denne tilgang er i strid med regel 19, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Der er ikke nogen undtagelse til denne regel i afsnit XIII i EF-varemærkeforordningen. Den nye praksis trådte i kraft den 1. juli 2012 og gælder for alle indsigelser, som indgives på eller efter denne dato. Oplysningerne i standardbrevene til meddelelse om indsigelser, der kan antages til behandling, blev opdateret pr. 1. juli 2012. Den gamle praksis vil fortsat være gældende for alle indsigelser med en indgivelsesdato før den 1. juli 2012. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 37 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål SITADEX-udskrifter viser undertiden ikke billedet på samme side, når varemærket er et figurmærke. Billedet vises undertiden på en side for sig. Når indsigere indgiver en udskrift fra SITADEX som bevis i forbindelse med spanske figurmærker, skal de derfor sørge for, at gengivelsen af mærket står på samme side, og hvis ikke, skal der indgives et ekstra dokument/en ekstra side, der viser billedet. Det kan være fra SITADEX selv (der gengav billedet på en separat side, som – når den udskrives eller gemmes som f.eks. pdf-fil – omfatter en identifikation af kilden) eller fra en anden officiel kilde (såsom offentliggørelsen af mærket i den officielle tidende). Det er ikke tilstrækkeligt at kopiere billedet fra SITADEX og indsætte det i indsigelsesskrivelsen elektronisk eller på anden vis. Når engelsk er behandlingssprog, skal det for så vidt angår portugisiske varemærker bemærkes, at INPI også stiller en engelsk version af den portugisiske varemærkeudskrift til rådighed, således at det i princippet ikke vil være nødvendigt med en oversættelse. Med hensyn til listen over varer og/eller tjenesteydelser indeholder selve udskriften dog kun klasseoverskrifter sammen med en advarsel om, at denne reference til klasseoverskriften ikke nødvendigvis afspejler de varer og/eller tjenesteydelser, der er beskyttet under varemærket. I den forbindelse skal indsigeren altid indgive den originale liste på portugisisk (fra en officiel kilde) og en nøjagtig oversættelse til engelsk, hvis listen ikke indeholder en klasseoverskrift. Det samme gælder også for officielle udskrifter fra andre nationale myndigheder, som leverer den engelske version af deres udskrifter, f.eks. Slovenien. 4.2.3.3 Udskrifter af officielle tidender varemærkemyndigheder og WIPO fra de relevante nationale I alle medlemsstater bekendtgøres varemærkeansøgning og/eller -registrering i en officiel tidende. Kopier af bekendtgørelsen godtages, forudsat at bekendtgørelsens oprindelse fremgår af dokumentet (eller de vedlagte bemærkninger fra indsigeren). Mangler denne angivelse, er dokumentationen utilstrækkelig til at bevise varemærkets gyldighed. Endvidere er en kopi af bekendtgørelsen ikke tilstrækkelig til at bevise, at varemærket er blevet registreret. Med andre ord kan det ikke tjene til at bevise eksistensen af et registreret varemærke. Harmoniseringskontoret godtager WIPO's første bekendtgørelse af den internationale registrering som tilstrækkeligt bevis for registrering, skønt varemærket efter registreringen stadig kan afvises af nationale myndigheder i de følgende 1218 måneder. Kun hvis ansøgeren anfægter det pågældende varemærkes beskyttelse i et bestemt område eller for visse varer og tjenesteydelser, vil indsigeren skulle fremføre beviser for, at varemærket ikke blev afvist. 4.2.3.4 En varemærkeregistrerings varighed Generelt varer registreringen af et varemærke i 10 år Efter denne periode kan registreringen af varemærket fornys hvert 10. år. I de fleste af landene er ansøgningsdatoen starttidspunktet for de 10 år, men der er undtagelser. Lande Beskyttelsens varighed Starttidspunkt Østrig 10 år Registreringsdato Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 38 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Benelux (Belgien, Luxembourg, Nederlandene) 10 år Ansøgningsdato Bulgarien 10 år Ansøgningsdato Kroatien 10 år Ansøgningsdato Cypern 7 år den første periode/14 års fornyelse Ansøgningsdato = registreringsdato Tjekkiet 10 år Ansøgningsdato Danmark 10 år Registreringsdato Estland 10 år Registreringsdato Frankrig 10 år Ansøgningsdato Finland 10 år Registreringsdato Tyskland 10 år Ansøgningsdato Grækenland 10 år Ansøgningsdato Ungarn 10 år Ansøgningsdato Italien 10 år Ansøgningsdato Irland 10 år for registrerede varemærker siden den 1. juli 1996 (7/14 års fornyelse før den dato) Registreringsdato = ansøgningsdato Letland 10 år Ansøgningsdato Litauen 10 år Ansøgningsdato Malta 10 år Registreringsdato = ansøgningsdato Portugal 10 år Registreringsdato Polen 10 år Ansøgningsdato = registreringsdato Rumænien 10 år Ansøgningsdato Sverige 10 år Registreringsdato Slovakiet 10 år Ansøgningsdato Slovenien 10 år Ansøgningsdato Spanien 10 år for varemærker, der er søgt registreret siden den 12. maj 1989 (20 år for varemærker, der blev søgt registreret før den dato, fra registreringsdatoen og med en fornyelse fra ansøgningsdatoen) Ansøgningsdato Det Forenede Kongerige 10 år siden den 31. oktober 1994 (varemærker, som blev søgt registreret før den dato, var ved opfyldelsen af registreringsformaliteterne gældende Ansøgningsdato = registreringsdato i syv år fra ansøgningsdatoen. Varemærker med fornyelsesdato før den 31. oktober 1994 blev fornyet for en periode på 14 år) International registrering 10 år (selv om der gælder 20 år for registreringer i henhold til Madridarrangementet, skal gebyrerne betales i to rater à 10 år svarende til et fornyelsesgebyr) International registreringsdato Hvis varemærket er registreret, skal indsigeren fremføre bevis for registreringen, jf. regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen. Dokumenterer de fremførte beviser ikke, at en ansøgning er Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 39 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål registreret, og en af parterne senere beviser, at indsigeren ved udløbet af fristen i henhold til regel 19, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen ikke har bevist dette, finder regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen anvendelse, og det ældre varemærke vil blive afvist som grundløst. 4.2.3.5 Kontrol af beviser Tallet i de skarpe parenteser er det internationale kodenummer, som bruges til at identificere oplysningerne om mange, men ikke alle, registreringsbeviser. Indsigeren har ikke pligt til at fremsende en forklaring på koderne, hverken til INID eller de nationale koder. Følgende skal tjekkes: • den udstedende myndighed • ansøgnings- [210] og/eller registreringsnumre [111] (i visse lande er eller var disse forskellige) • den geografiske udstrækning for internationale registreringer (dvs. i hvilke lande varemærket er beskyttet og for hvilke varer og tjenesteydelser) • ansøgnings- [220], prioritets- [300] og registreringsdatoer [115] (i visse lande, f.eks. Frankrig, er ansøgnings- og registreringsdatoerne på beviset de samme) • en gengivelse af det ansøgte eller registrerede tegn [531, 541, 546, 554, 556, 557, 571, 591] som påberåbt i indsigelsesskrivelsen. Det skal kontrolleres, at den påstand, indsigeren fremsætter inden for den tremåneders indsigelsesperiode, afspejles i de fremlagte beviser. Hvis det ældre varemærke f.eks. er i farver, og dette er blevet korrekt identificeret i den tremåneders indsigelsesperiode, er der derfor to acceptable scenarier. Det første er, at der skal fremlægges en officiel farvegengivelse (registreringsbevis, fornyelsesbevis, officiel udskrift osv.), som indeholder en gengivelse af varemærket i farver. Det andet er, at der fremlægges et officielt dokument med gengivelsen af varemærket i sort/hvid sammen med en påberåbelse af farve og en farvebeskrivelse, som begge er oversat til behandlingssproget. Dette andet scenario kan dog kun godtages, hvis indsigeren også har fremsendt en farvegengivelse af varemærket fra en uofficiel kilde (separat ark papir i bemærkningerne vedhæftet indsigelsesskrivelsen osv.). Hvis den nationale varemærkemyndighed ikke har en detaljeret farveansøgning, hvor farverne er identificeret, og der i stedet står, "Farver er søgt registreret" (eller lignende ordlyd), kan dette godtages, så længe denne indførsel oversættes til behandlingssproget, og så længe den er vedlagt en farvegengivelse af mærket (som det ses i scenario 2). Har indsigeren f.eks. i indsigelsesperioden på tre måneder korrekt gjort gældende, at vedkommendes figurmærke var i farver, og kun har sendt en sort/hvid gengivelse til Harmoniseringskontoret uden yderligere bevis for en påberåbelse af farve, vil den ældre rettighed med andre ord blive afvist som udokumenteret i overensstemmelse med regel 20, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 40 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Ovenstående gælder, uanset om indsigelsen er baseret på et eller flere ældre varemærker. Såfremt den nationale myndighed heller ikke fremlægger oplysninger om påberåbelse af farve på sit bevis eller sin officielle udskrift, skal der fremlægges yderligere dokumentation for denne påberåbelse (f.eks. en kopi af bekendtgørelsen af varemærket i tidende). I tilfælde af at den nationale myndighed (f.eks. den portugisiske varemærkemyndighed) offentliggør varemærkegengivelsen i farver, men påberåbelsen af farve ikke fremgår skriftligt af oplysningerne på beviset, skal indsigeren endvidere fremsende en farveversion af beviset eller udskriften inden for fristen, jf. regel 19, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen • dækkede varer og tjenesteydelser [511] • indehaveren [731, 732] • registreringens udløbsdato (hvis anført) • andre oplysninger, der berører varemærkets retlige eller proceduremæssige status eller beskyttelsesomfang (f.eks. fraskrivelser [526], begrænsninger, fornyelser, overdragelser, verserende retssager, det forhold, at varemærket blev registreret på grund af særpræg erhvervet gennem brug osv.). 4.2.3.6 Fornyelsesbeviser Regel 19, stk. 2, litra a), varemærkeforordningen nr. ii), i gennemførelsesforordningen til EF- Har indsigeren fremlagt et registreringsbevis, men registreringen vil udløbe før udløbet af fristen for dokumentation, skal vedkommende indgive et fornyelsesbevis for at godtgøre, at beskyttelsestiden for varemærket rækker ud over fristen eller en forlængelse heraf for at dokumentere indsigelsen. Det, der tæller, er registreringens udløbsdato og ikke muligheden for at forny varemærket inden for fortrydelsesperioden på seks måneder i henhold til Pariserkonventionen. Kun hvis fornyelsesbeviset indeholder alle de nødvendige data, som afgør det ældre varemærkes beskyttelsesomfang, vil det være tilstrækkeligt at fremlægge fornyelsesbeviset uden en kopi af registreringsbeviset. F.eks. indeholder tyske og undertiden spanske fornyelser ikke alle de nødvendige data og er derfor ikke i sig selv tilstrækkelige til at dokumentere det ældre varemærke. Hvis indsigeren fremlægger et tilsvarende dokument fra den administration, ved hvilken varemærket er registreret, behøver vedkommende ikke fremskaffe et fornyelsesbevis. Foreligger der ikke korrekt dokumentation for fornyelse, er den ældre registrering ikke dokumenteret og vil ikke blive taget i betragtning. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 41 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 4.2.3.7 Ret til at gøre indsigelse Artikel 41 i EF-varemærkeforordningen Regel 19, stk. 2, og regel 15, stk. 2, litra h, nr. iii), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen Alt efter den påberåbte grund har følgende ret til at rejse indsigelse: 1. 2. 3. indehavere og godkendte licenstagere med henblik på artikel 8, stk. 1 og 5, indehavere (kun) med henblik på varemærker, jf. artikel 8, stk. 3, indehavere af ældre rettigheder, jf. artikel 8, stk. 4, og personer, der i henhold til gældende national ret har beføjelse hertil. Eksempel Er indsigeren et selskab, skal selskabets navn omhyggeligt sammenlignes med navnet på det selskab, der ejer det ældre varemærke. I forbindelse med britiske selskaber er f.eks. John Smith Ltd, John Smith PLC og John Smith (UK) Ltd forskellige retlige enheder. Rejses indsigelsen med B som indsiger, og en kopi af registreringsbeviset viser A som indehaver af det ældre varemærke, afvises indsigelsen som udokumenteret, medmindre indsigeren har fremlagt bevis for overdragelsen, og hvis den allerede foreligger, for registrering af overdragelsen i det relevante register, eller indsigeren har påvist, at A og B er den samme retlige enhed, som blot har ændret betegnelse. Hvis indsigeren er varemærkeindehaverens licenstager, fremgår det normalt af registreringsudskriften, hvornår en licenstager er blevet registreret. Nogle medlemsstater registrerer dog ikke licenser i deres registre. Under alle omstændigheder påhviler det indsigeren at påvise, at vedkommende er licenstager, og også at den pågældende er bemyndiget af varemærkeindehaveren til at rejse indsigelse. Der er ingen begrænsninger for, hvilke beviser der kan fremlægges til støtte for en sådan bemyndigelse. F.eks. anses en udtrykkelig bemyndigelse fra varemærkeindehaveren såsom licenskontrakten for tilstrækkelig, så længe den indeholder oplysninger vedrørende bemyndigelsen eller retten til at rejse indsigelse. Det samme gælder for personer, der i henhold til gældende national ret er bemyndiget med henblik på den pågældende grund, jf. artikel 8, stk. 4, i EFvaremærkeforordningen. Det påhviler indsigeren at bevise sin ret til at rejse indsigelse i henhold til gældende national ret. Ifølge artikel 22 i EF-varemærkeforordningen og regel 33, 34 og 35 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen er det Harmoniseringskontoret, der registrerer og offentliggør licensaftaler for EFvaremærker. Hvis det ældre varemærke, som danner grundlag for indsigelsen og er genstand for licensaftalen, er et EF-varemærke, behøver indsigeren ikke dokumentere licensaftalen, så længe licensen er blevet registreret og offentliggjort på Harmoniseringskontoret ifølge artikel 22 i EF-varemærkeforordningen. Omvendt skal indsigeren stadig dokumentere, at denne licensaftale giver den pågældende ret til at forsvare sit varemærke, hvis licensen er registreret og offentliggjort på Harmoniseringskontoret, såfremt dokumentationen ikke var vedhæftet den oprindelige begæring indgivet i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, i EFvaremærkeforordningen. Se yderligere oplysninger om licenser i Retningslinjerne, Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 42 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål del E, Registertransaktioner, afsnit 3, kapitel 2, Licenser. Det er ikke tilstrækkeligt at bevise registreringen af licensaftalen – indsigerens ret til at forsvare EF-varemærket skal også indgives skriftligt. 4.2.4 Dokumentation af vitterlig kendte varemærker, påberåbelse af velkendthed, varemærker indgivet af en agent, erhvervsmæssigt brugte ældre tegn 4.2.4.1 Ældre vitterlig kendte mærker Artikel 8, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen Regel 19, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Et ældre vitterlig kendt varemærke er et varemærke, som er vitterlig kendt i en medlemsstat i den forstand, udtrykket "vitterlig kendt" bruges i artikel 6a i Pariserkonventionen. Et sådant mærke kan være ikkeregistreret, men det kan også være registreret. Såfremt indsigeren gør et registreret varemærke gældende og påberåber sig det samme varemærke i det samme land som et vitterlig kendt varemærke, vil det normalt blive opfattet som en påberåbelse af, at den pågældendes registrerede varemærke har erhvervet en høj grad af særpræg gennem brug. Det er meget almindeligt, at indsigere sammenblander "vitterlig kendte" varemærker og "velkendte varemærker", jf. artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen. Afhængigt af den anførte indsigelsesgrund skal sagen behandles i henhold til artikel 8, stk. 2, og/eller artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen. Se også Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 5, Velkendte varemærker (artikel 8, stk. 5, i EFvaremærkeforordningen). Indsigeren skal vise, at det er indehaveren af et ældre varemærke, der er blevet vitterlig kendt i det relevante geografiske område for de varer og tjenesteydelser, som indsigelsen er rettet mod. Den pågældende skal med henblik på at dokumentere sit varemærke fremføre beviser for, at varemærket er vitterlig kendt. 4.2.4.2 Velkendte varemærker Artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen Regel 19, stk. 2, litra c), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen En indsigelse i henhold til artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen er baseret på et ældre varemærke, som er velkendt. Se også Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 5, Velkendte varemærker (artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen). . Det ældre varemærke er i disse tilfælde et registreret varemærke. Indsigeren skal derfor fremlægge registreringsbeviser osv. som fastsat ovenfor. For at støtte sin sag i henhold til artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen skal indsigeren fremføre bevis for velkendthed. Endvidere skal indsigeren påstå og påvise, Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 43 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål at brugen af det varemærke, der er genstand for den angrebne EFvaremærkeansøgning, ville medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé, eller at en sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé, eller anføre, at dette normalt er sandsynligt. 4.2.4.3 Ikkeregistreret varemærke eller andet tegn, der bruges erhvervsmæssigt Artikel 8, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen Regel 19, stk. 2, litra d), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen For disse rettigheder anvender Harmoniseringskontoret beskyttelsen i henhold til den relevante nationale lovgivning. Ikke alle rettigheder i henhold til artikel 8, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen er ikkeregistrerede, f.eks. er selskabs- og handelsbetegnelser registreret i nogle lande. Drejer det sig om en registreret rettighed, kræves der en kopi af registrerings- og fornyelsesbeviserne osv. som fastsat ovenfor for registrerede varemærker. I tilfælde af ikkeregistrerede varemærker eller tegn skal indsigeren fremføre beviser for erhvervelse af den ældre rettighed og vise, at den pågældende kan forbyde brugen af et yngre varemærke. Indsigeren skal dokumentere, at vedkommende har brugt sit tegn (ældre ret, hvad enten den er registreret eller ej), og at det ikke kun har haft lokal betydning. Endvidere skal den pågældende også anføre bestemmelserne i den nationale lov, hvorpå sagen er baseret, og støtte sin sag i henhold til denne lov. Se også Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 4, Rettigheder i henhold til artikel 8, stk. 4, i EFvaremærkeforordningen 4.2.4.4 Varemærke indgivet af en agent eller repræsentant Artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen Regel 19, stk. 2, litra e), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Her er tale om det tilfælde, hvor varemærkeindehaverens agent eller repræsentant ansøger om registrering heraf hos Harmoniseringskontoret. Indehaveren kan gøre indsigelse mod den illoyale ansøgers ansøgning. Se også Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 3, Varemærkeindehaverens agents uberettigede indgivelse af EFvaremærkeansøgning (artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen). Indsigeren skal bevise sit ejerskab til varemærket og tidspunktet for erhvervelse af det pågældende mærke. Da varemærket kan være enten et registreret varemærke eller et ikkeregistreret varemærke, skal indsigeren fremføre bevis for registreringen hvor som helst i verden eller bevis for erhvervelse af rettighederne gennem brug. Indsigeren skal også fremføre bevis for et agent-repræsentant-forhold. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 44 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 4.2.5 Sanktion Regel 20, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Såfremt de påberåbte ældre rettigheder ikke er dokumenteret, afvises indsigelsen som grundløs. Fremgår det af kontrollen af beviser, at ingen af de ældre rettigheder, hvorpå indsigelsen er baseret, er dokumenteret, dvs. at indsigeren ikke har fremført tilstrækkelige beviser for, at den pågældende er indehaver af en gyldig ældre rettighed, skal hele indsigelsen afvises straks efter udløbet af dokumentationsfristen på to måneder uden at afvente ansøgerens svar. I intet tilfælde skal Harmoniseringskontoret underrette parterne om, hvilke kendsgerninger eller beviser der kan fremføres eller ikke er blevet fremført. Dette beskrives nærmere i den endelige afgørelse, som kan påklages. 4.3 Oversættelse/ændringer af sprog under indsigelsessagen De fleste dokumenter fra parterne i indsigelsessager skal være affattet på behandlingssproget for at kunne tages i betragtning. For forskellige dokumenter gælder forskellige regler. Den generelle regel er regel 96 i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen. Regel 96, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen gælder for skriftlige erklæringer/dokumenter, der indgives inden for indsigelsesproceduren. Regel 96, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen gælder for beviser vedhæftet skriftligt materiale, der indgives i forbindelse med indsigelsesproceduren. Artikel 96 i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen finder dog ikke anvendelse, hvis der gælder en lex specialis, dvs. en mere omfattende lovregel. Eksempler på en sådan lex specialis er regel 19, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen for oplysninger, beviser og argumenter, der fremføres af indsigeren, og regel 22, stk. 6, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen for beviser for brug (indgives altid af indsigeren). 4.3.1 Oversættelse af beviser for varemærkeregistreringer og oplysninger, beviser og argumenter, som indsigeren fremfører for at supplere sine akter Regel 19, stk. 3 og 4, og regel 20, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen Harmoniseringskontoret kan kun behandle beviser, som fremføres på indsigelsens behandlingssprog inden for fristen for indgivelse af originalen til det pågældende dokument. Regel 19, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen er en lex specialis i forhold til enhver anden regel om sprog. Derfor skal både beviser, der fremføres af indsigeren første gang ved udløbet af fristen for dokumentation af indsigelsen, samt alle andre tidligere indgivne dokumenter eller beviser enten være affattet på behandlingssproget eller vedlagt en oversættelse. Kun det, der indgives og oversættes inden for denne frist, kan tages i betragtning. Er der Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 45 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål ikke indgivet en oversættelse eller ikke en tilstrækkelig oversættelse, afvises indsigelsen helt eller delvist som grundløs. Regel 98, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Ifølge regel 98, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen skal oversættelsen gengive strukturen og indholdet af originalen til det pågældende dokument. Derfor er princippet, at hele dokumentet skal oversættes og følge strukturen i det originale dokument. Harmoniseringskontoret finder ikke, at oplysninger, som allerede er givet på behandlingssproget i indsigelsesskrivelsen eller i vedhæftede dokumenter hertil, eller som fremsendes senere (f.eks. redegørelse for grunde, lister over ældre varemærker osv.), er en gyldig oversættelse af et registreringsdokument som et registreringsbevis, selv om disse oplysninger er accepteret med henblik på antagelse til behandling. Oversættelsen skal være en selvstændig tekst og må ikke være sammenstykket af fragmenter fra andre dokumenter. Udskrifter fra kommercielle databaser kan ikke betragtes som gyldige oversættelser af et officielt dokument, medmindre de gengiver strukturen og indholdet af originalen af det pågældende dokument. Harmoniseringskontoret tillader dog, at overskrifter for oplysninger i udskrifterne/beviserne (såsom "ansøgningsdato", "påberåbelse af farve" osv.), ikke oversættes, for så vidt som disse kan identificeres gennem nationale standardkoder eller INID-koder. Listen over INID-koder og forklaringerne hertil er vedhæftet som bilag 1 til ST.60henstillingen vedrørende bibliografiske data om varemærker, som er tilgængelig på WIPO's websted. Irrelevante administrative angivelser eller oplysninger uden betydning for sagen skal ikke oversættes. Er indsigelsen kun baseret på en del af de varer og tjenesteydelser, der er dækket af den ældre rettighed, er det tilstrækkeligt kun at tilvejebringe en oversættelse af de varer og tjenesteydelser, hvorpå indsigelsen er baseret. Den eneste undtagelse fra ovenstående princip om, at hele dokumentet skal oversættes og følge strukturen og indholdet i det originale dokument, kan gøres, når hele originaldokumentet er på behandlingssproget med undtagelse af listen over varer og tjenesteydelser. I så fald tillades det, at kun de varer og tjenesteydelser, hvorpå indsigelsen er baseret, er blevet oversat separat i indsigelsesskrivelsen, i vedhæftede dokumenter hertil eller fremsendt senere inden fristen for dokumentation af indsigelsen. Det samme gælder udskrifter/beviser, hvor der anvendes nationale koder eller INIDkoder, hvis de eneste oplysninger, som stadig mangler at blive oversat til behandlingssproget, er listen over varer og tjenesteydelser. Når de nationale myndigheder tilvejebringer en engelsk oversættelse, skal alle elementer oversættes, f.eks. oplysninger om typen af varemærke eller mærkets status Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 46 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål (registreret, under indsigelse osv.), fordi disse er af betydning for sagen (se dom af 29. september 2011, sag T-479/08, adidas mod OHIM – Patrick Holding). Regel 98, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Harmoniseringskontoret godtager simple oversættelser, som kan foretages af enhver. Harmoniseringskontoret gør normalt ikke brug af sin mulighed for at kræve, at oversættelsen skal bekræftes af en autoriseret oversætter. Når repræsentanten tilføjer en erklæring om, at oversættelsen svarer til originalen, sætter Harmoniseringskontoret ikke spørgsmålstegn ved det. Harmoniseringskontoret godtager endog håndskrevne bemærkninger på kopier af originalbeviserne, der forklarer betydningen af de forskellige oplysninger på behandlingssproget, naturligvis forudsat, at de er fuldstændige og læsbare. Harmoniseringskontoret forpligter ikke indsigeren til at tilvejebringe oversættelser af dokumentationen afhængigt af ansøgerens reaktion, fordi regel 19, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen ikke indeholder nogen undtagelse fra princippet om, at dokumentationen skal oversættes. 4.3.1.1 Sanktion Regel 19, stk. 3 og 4, og regel 20, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen Hvis dokumenterne ikke er affattet på behandlingssproget, skal de oversættes inden for den frist, der er fastsat for fremsendelse af det originale dokument. Sker dette ikke, er den retlige konsekvens, at dokumenter, som ikke er blevet oversat inden for fristen, ikke tages i betragtning. Hvis dokumenter, der beviser den ældre rettigheds eksistens og gyldighed, ikke er blevet oversat, skal indsigelsen dog straks afvises som grundløs. 4.3.2 Oversættelse af yderligere bemærkninger Regel 20, stk. 2 og 4, og regel 96, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen Der gælder ingen særlig regel for oversættelse af det første svar fra ansøgeren eller andre bemærkninger udarbejdet af ansøgeren eller indsigeren på et senere tidspunkt i sagen. Derfor gælder regel 96, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen for disse dokumenter. Det betyder, at ansøgerens første svar eller indsigerens svar på ansøgerens bemærkninger kan affattes på et af Harmoniseringskontorets sprog. Det skal bemærkes, at hvis ansøgerens første svar eller indsigerens modsvar ikke er affattet på behandlingssproget, men på et af Harmoniseringskontorets sprog, bliver dokumentet ikke taget i betragtning, medmindre ansøgeren eller indsigeren fremsender en oversættelse af disse dokumenter på behandlingssproget inden for tidsfristen på en måned fra datoen for Harmoniseringskontorets modtagelse af originalen. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 47 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Harmoniseringskontoret anmoder ikke parterne om at sende en oversættelse, da parterne skal sende oversættelsen på eget initiativ. Eksempel 1 Indsigelsessproget er engelsk, og ansøgeren har indtil den 26. juni 2002 til at fremsætte bemærkninger som svar på indsigelsen. Hvis indsigeren den 20. juni 2002 fremsætter sine bemærkninger på tysk som svar på indsigelsen, skal vedkommende fremsende sin oversættelse senest den 20. juli 2002. Hvis indsigeren fremsender oversættelsen den 20. juli 2002 eller før, skal både originaldokumentet og oversættelsen tages i betragtning, uanset at den oprindelige frist for fremsættelse af bemærkninger udløb den 26. juni 2002. Eksempel 2 Indsigelsessproget er engelsk, og ansøgeren har indtil den 26. juni 2002 til at fremsætte bemærkninger som svar på indsigelsen. Hvis ansøgeren den 18. maj 2002 fremsætter sine bemærkninger på tysk som svar på indsigelsen, skal vedkommende fremsende sin oversættelse senest den 18. juni 2002. Har indsigeren ikke fremsendt en oversættelse den 18. juni 2002, kan den pågældende dog stadig gyldigt fremsende dokumenter indtil den 26. juni 2002, da fristen først slutter den 26. juni 2002. Hvis den pågældende herefter indsender oversættelserne før udløbet af fristen, betragter Harmoniseringskontoret oversættelsen som gyldige bemærkninger indgivet på behandlingssproget inden for den fastsatte frist. Regel 98, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Hvis den pågældende ikke gør dette, anses bemærkningerne for ikke at være modtaget af Harmoniseringskontoret vil ikke blive taget i betragtning. 4.3.3 Oversættelse af andre dokumenter end bemærkninger Regel 96, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Alle beviser med undtagelse af de beviser, indsigeren skal fremlægge inden fristen for at dokumentere sin indsigelse, kan indgives på et hvilket som helst af EU's officielle sprog, jf. regel 96, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Disse beviser dækker alle andre dokumenter end bemærkninger indgivet af parterne efter indsigerens frist for supplering af sine sagsakter. Eksempler på denne type beviser er kataloger, tidsskriftsartikler, afgørelser fra nationale domstole eller underskrevne aftaler, som ansøgeren indgiver sammen med sine bemærkninger som svar på indsigelsen. For disse beviser er en oversættelse kun nødvendig, hvis Harmoniseringskontoret forlanger det. Derfor er parterne ikke automatisk forpligtet til at skaffe en oversættelse. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 48 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Regel 98, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Harmoniseringskontoret udøver sit skøn som følger (denne praksis svarer i det store hele til praksis vedrørende bevis for brug). I princippet forlanger Harmoniseringskontoret ikke en oversættelse ex officio. Dog er det afgørende, at den part, dokumenterne er stilet til, kan forstå betydningen af deres materielle indhold. Hvis der er tvivl om det, eller det anfægtes af adressaten, kræver Harmoniseringskontoret en oversættelse inden for en bestemt tidsfrist. Regel 98, stk. 2, finder kun anvendelse, hvis Harmoniseringskontoret gør det, med den virkning at der skal ses bort fra oversættelser, som indgives for sent, samt originalen, der skal oversættes. Sammen med opfordringen til at tilvejebringe en oversættelse gør Harmoniseringskontoret den pågældende part opmærksom på, at det påhviler vedkommende selv at vurdere, om en fuldstændig oversættelse af alle beviser kan være nødvendig. De pågældende dokumenter vil dog kun blive taget i betragtning, for så vidt oversættelsen fremsendes, eller dokumenterne er umiddelbart forståelige uanset deres ordbestanddele. Eksempel I tilfælde af en national retsafgørelse kan det være tilstrækkeligt kun at oversætte de dele, der er relevante for indsigelsessagen. 4.3.4 Bevis for brug Regel 22, stk. 6, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen For bevis for brug er regel 22, stk. 6, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen lex specialis med hensyn til oversættelser. Fremføres beviserne på et andet EU-sprog end behandlingssproget, kan Harmoniseringskontoret forlange, at indsigeren tilvejebringer en oversættelse af beviserne på behandlingssproget inden for en bestemt frist. Derfor er det op til Harmoniseringskontorets skøn, om der skal kræves en oversættelse eller ej. Når Harmoniseringskontoret træffer den afgørelse, tager det højde for begge parters interesser. Det er afgørende, at ansøgerne kan forstå betydningen af de fremførte bevisers materielle indhold. Hvis der er tvivl om det, eller det anfægtes af ansøgeren, kan Harmoniseringskontoret kræve en oversættelse inden for en bestemt frist. Det er dog muligt at afvise en sådan anmodning, når det – i lyset af den indgivne dokumentations umiddelbart forståelige karakter – lader til, at ansøgerens anmodning er overdreven eller endda ugrundet. Se yderligere oplysninger om bevis for brug i Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 6, Bevis for brug. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 49 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Regel 22, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Ifølge regel 22, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen skal indsigelsen afvises, hvis 1) der ikke fremlægges bevis for brug inden for den fastsatte frist, eller 2) der blev fremlagt bevis for brug inden for den fastsatte frist, men Harmoniseringskontoret anmodede om en oversættelse heraf, og en sådan ikke blev fremlagt inden for den fastsatte frist. Fremlægger indsigeren dokumentation for brug på et andet sprog end behandlingssproget inden for den fastsatte frist og derefter på eget initiativ fremlægger en oversættelse af sin dokumentation på behandlingssproget efter udløbet af fristen, men før udløbet af den frist, der er fastsat til ansøgerens indgivelse af svarbemærkninger, vil dokumentationen blive taget i betragtning. Dette gælder, selv om Harmoniseringskontoret ikke har anmodet indsigeren om at fremlægge en oversættelse, og selv om ansøgeren endnu ikke har anfægtet dokumentationen. 4.3.5 Ændring af sprog under indsigelsessagen Artikel 119, stk. 7, i EF-varemærkeforordningen Regel 16, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Ifølge artikel 119, stk. 7, i EF-varemærkeforordningen kan parterne i indsigelsessagen aftale at skifte proceduresprog og vælge et andet officielt EU-sprog til det formål. I regel 16, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen er det fastsat, på hvilke betingelser et sådant sprogskifte kan ske. Det kræver, at indsigelsen fra starten indgives på et af Harmoniseringskontorets sprog. Det fastsættes, at parterne kan træffe aftale om at skifte proceduresprog og skal underrette Harmoniseringskontoret herom før udløbet af fortrydelsesperioden. En anmodning om at skifte sprog efter udløbet af fortrydelsesperioden vil ikke blive imødekommet af Harmoniseringskontoret. Når indsigeren og ansøgeren aftaler at skifte behandlingssprog før indledningen af sagens kontradiktoriske fase, skal indsigeren ifølge regel 16, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen "tilvejebringe en oversættelse af indsigelsesskrivelsen til det pågældende sprog". Det skal indsigeren gøre inden en måned efter udløbet af fortrydelsesperioden. Tilvejebringes der ikke en oversættelse, eller tilvejebringes den for sent, forbliver behandlingssproget uændret. 4.4 Ikkelæsbare dokumenter/henvisning til andre akter 4.4.1 Ikkelæsbare dokumenter Regel 80, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Er en meddelelse modtaget pr. fax i ufuldstændig eller ulæselig stand, eller har Harmoniseringskontoret rimelig grund til at betvivle, at faxen er korrekt modtaget, giver Harmoniseringskontoret afsenderen meddelelse herom og opfordrer vedkommende til Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 50 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål inden for en af Harmoniseringskontoret fastsat frist at genfremsende originalen pr. fax eller fremsende originalen i overensstemmelse med artikel 79a i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Efterkommes denne opfordring inden for den angivne frist, betragtes den dato, hvor den genfremsendte meddelelse blev modtaget, som datoen for modtagelse af den oprindelige meddelelse. 4.4.2 Ingen tilbagesendelse af originaldokumenter Originale dokumenter indføres i sagsakterne og kan derfor ikke sendes tilbage til den person, der indsendte dem. Den pågældende part har dog altid mulighed for at få en bekræftet eller ikkebekræftet kopi af de originale dokumenter mod betaling af et gebyr. Se yderligere oplysninger på Harmoniseringskontorets websted under: Inspection of files and copies (aktindsigt). 4.4.3 Fortrolige oplysninger Regel 88, litra c), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen I nogle tilfælde anmoder en af parterne Harmoniseringskontoret om at holde visse dokumenter fortrolige, selv over for den anden part i sagen. Selv om Harmoniseringskontoret kan holde dokumenter fortrolige over for tredjepart (aktindsigt), kan det under ingen omstændigheder holde dokumenter fortrolige i forhold til den anden part i inter partes-procedurer. Hver part i sagen skal altid have ret til at forsvare sig. Det betyder, at den pågældende skal have fuld adgang til alt materiale, som indgives af den anden part. Heraf følger, at alt det materiale, som den ene part indgiver, skal udleveres til den anden part i sagen. Harmoniseringskontoret har pligt til at sende alt det modtagne materiale til den anden part. Hvis en af parterne anmoder om, at visse dokumenter holdes fortrolige uden at nævne, om det skal være over for tredjepart, tager Harmoniseringskontoret det derfor for givet, at dette er tilfældet og fremsender dem til den anden part mærket fortroligt i den elektroniske fil. Hvis Harmoniseringskontoret i løbet af indsigelsessagen modtager dokumenter med anmodning om, at de holdes fortrolige mellem parterne, skal afsenderen informeres om, at dokumenterne ikke kan holdes fortrolige i forhold til den anden part i sagen. Med henblik herpå skal der sendes et brev, hvori det tydeligt forklares, at afsenderen kan vælge mellem udlevering af dokumenterne eller tilbagetrækning af dokumenterne. Det er op til den pågældende part at beslutte, hvilken af disse muligheder der er egnet i sagen. Såfremt den pågældende bekræfter fortroligheden, vil dokumenterne ikke blive sendt til den anden part og vil ikke blive taget i betragtning. De vil blive mærket "fortroligt" i den elektroniske fil. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 51 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Hvis den pågældende ønsker, at der tages hensyn til dokumenterne, men ikke, at de er tilgængelige for tredjepart, kan dokumenterne fremsendes til den anden part, men skal mærkes "fortroligt" i den elektroniske fil. Såfremt den pågældende ikke svarer, vil dokumenterne ikke blive sendt til den anden part og vil ikke blive taget i betragtning. De vil blive mærket "fortroligt" i den elektroniske fil. 4.4.4 Henvisninger til dokumenter eller bevismidler i andre sager Regel 19, stk. 4, regel 22, stk. 6, regel 79a, 91 og 96 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Afgørelse nr. EX-11-3 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret Fra tid til anden modtager Harmoniseringskontoret bemærkninger fra indsigeren eller ansøgeren, hvori de henviser til dokumenter eller beviser fremført i andre indsigelsessager, f.eks. til bevis for brug, som allerede er forelagt i en anden indsigelse. Sådanne anmodninger godtages på et hvilket som helst tidspunkt i sagen, når indsigeren/ansøgeren klart identificerer de dokumenter, den pågældende henviser til. Klar identifikation betyder præcis angivelse. Parten skal oplyse følgende: 1) nummer på den indsigelse, der henvises til, 2) titel på det dokument, der henvises til, 3) antal sider i det pågældende dokument og 4) datoen, hvor dokumentet blev sendt til Harmoniseringskontoret, f.eks. "tro og love-erklæringen, der blev sendt til Harmoniseringskontoret den dd/mm/åå i indsigelsessag B XXX XXX sammen med bevismateriale 1-8 bestående af XX sider". Dette omfatter også dokumenter eller beviser forelagt appelkamre, forudsat at sådanne henvisninger klart identificerer de dokumenter, hvortil der henvises. Skulle de dokumenter, indsigeren eller ansøgeren henviser til, oprindelig bestå af andre beviser end løse ark, sender den berørte part i overensstemmelse med regel 79a i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen en anden kopi pr. post, der kan videresendes til den anden part inden for den oprindelige tidsfrist. Hvis der ikke tilvejebringes en kopi, vil disse bevismidler ikke blive taget i betragtning. Endvidere skal det bemærkes, at de dokumenter eller beviser, der henvises til, måske skal oversættes til indsigelsens behandlingssprog. Regel 19, stk. 4, regel 22, stk. 6, og regel 96 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen finder tilsvarende anvendelse. En generel henvisning til dokumenter eller beviser, der er fremført i andre indsigelses/klagesager, godtages ikke. I en sådan situation bør den part, som henviser generelt til andre dokumenter eller beviser, opfordres til at være tilstrækkeligt specifik inden for en given frist. Den pågældende informeres om, at den frist, Harmoniseringskontoret har fastsat, kun er beregnet til en klar og præcis angivelse af de dokumenter eller beviser, der henvises til, og at der under ingen omstændigheder vil blive indrømmet en forlængelse af den oprindelige tidsfrist. Endvidere informeres den pågældende også om, at de andre dokumenter ikke vil blive taget i betragtning, hvis det ikke præciseres, hvilke dokumenter der henvises til inden for den fastsatte frist. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 52 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Parterne skal være opmærksomme på, at materiale indgivet i andre sager kan være blevet tilintetgjort fem år efter modtagelsen heraf i overensstemmelse med regel 91 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen og afgørelse nr. EX-11-3 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret af 18. april 2011 vedrørende elektronisk kommunikation med og fra Harmoniseringskontoret. I så fald har henvisningen til dokumenter eller beviser indgivet i andre indsigelsessager ingen virkning. 4.5 Yderligere udvekslinger Regel 20, stk. 2, 4 og 6, regel 22, stk. 5, regel 96, stk. 2, og regel 98, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Harmoniseringskontoret opfordrer ansøgeren til at fremsætte bemærkninger inden for den frist, Harmoniseringskontoret har fastsat i overensstemmelse med regel 20, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Harmoniseringskontoret kan i påkommende tilfælde opfordre parterne til at begrænse deres bemærkninger til bestemte spørgsmål. I så fald får parten lov til at rejse de øvrige spørgsmål på et senere tidspunkt i proceduren. F.eks. kan ansøgeren fremsætte en begæring om dokumentation for brug ved eller uden samtidig at fremkomme med bemærkninger til de grunde, indsigelsen er baseret på. I så fald kan bemærkningerne indgives sammen med bemærkningerne som svar på dokumentationen for brug. Når ansøgeren har fremsat sine bemærkninger som svar på dokumentationen, får indsigeren en endelig frist for indgivelse af sit modsvar, hvis Harmoniseringskontoret finder det nødvendigt. Herefter er den kontradiktoriske del af sagen normalt afsluttet, og indsigelsen er klar til afgørelse. Harmoniseringskontoret kan dog give mulighed for endnu en udveksling af bemærkninger. Dette kan være, når sagen omhandler komplekse spørgsmål, eller når indsigeren rejser et nyt punkt i sagen. I så fald kan ansøgeren få mulighed for at svare. Det er herefter op til undersøgeren at afgøre, om indsigeren skal have en ny runde med bemærkninger. Parterne i sager ved Harmoniseringskontoret får kun lov til at fremføre kendsgerninger og beviser efter udløbet af den hertil fastsatte frist på betingelse af, at andet ikke er fastsat. Kun hvis denne betingelse er opfyldt, har Harmoniseringskontoret skønsbeføjelse til at tage hensyn til eventuelle kendsgerninger eller beviser, der indgives for sent, sammen med bemærkningerne (se dom af 12. december 2007, sag T-86/05, CORPO LIVRE). Derfor kan der kun gives mulighed for yderligere udveksling af bemærkninger, såfremt indsigerens endelige bemærkninger udelukkende er svar på ansøgerens bemærkninger og støttes af beviser, som ikke har til formål at afhjælpe fejl vedrørende dokumentation af eller bevis for brug, f.eks. hvis ansøgeren rejser nye spørgsmål såsom sameksistensen af varemærker, den ældre rettigheds ugyldighed eller en aftale mellem parterne. Fremfører indsigeren beviser for at godtgøre det modsatte, kan ansøgeren få en ny mulighed for at fremsætte yderligere bemærkninger. Det sker dog ikke automatisk, da det afhænger af sagens omstændigheder. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 53 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 4.6 Bemærkninger fra tredjepart Artikel 40 i EF-varemærkeforordningen Meddelelse nr. 2/09 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret Tredjepart kan fremsætte bemærkninger for at forklare, hvorfor EFvaremærkeansøgningen ikke bør registreres under henvisning til en af de absolutte hindringer, jf. artikel 7 i EF-varemærkeforordningen. Se yderligere oplysninger i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 4, Absolutte hindringer for registrering og fællesmærker, samt Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 1, Sagsbehandling. Da enhver kan fremsætte bemærkninger som tredjepart, har også indsigeren ret til at gøre det. Den pågældende skal dog gøre det på en måde, så der ikke efterlades nogen tvivl om, at det drejer sig om bemærkninger fra en tredjepart. Ifølge ovennævnte meddelelse fra præsidenten for Harmoniseringskontoret skal bemærkningerne indsendes separat. Det fastslås imidlertid i en afgørelse fra appelkammeret (afgørelse R 735/2000-2 af 30. november 2004, SERIE A), at kravet om "separat indsendelse" anses for at være opfyldt, når bemærkningerne klart kan adskilles fra grunde og argumenter til støtte for indsigelsen, selv om de er medtaget i samme dokument. Så længe indsigeren udtrykkeligt nævner, at vedkommende ønsker at fremsætte bemærkninger i henhold til artikel 40 i EF-varemærkeforordningen, bliver disse behandlet, selv om de ikke indsendes separat. Hævder indsigeren i sine bemærkninger, at EF-varemærkeansøgningen er svag og burde have været afvist i henhold til artikel 7 i EF-varemærkeforordningen uden at henvise til indholdet af artikel 40 i EF-varemærkeforordningen, vil dette argument dog kun blive taget i betragtning som et argument i henhold til artikel 8 i EF-varemærkeforordningen. Det betragtes ikke som bemærkninger fra tredjepart i henhold til artikel 40 i EFvaremærkeforordningen. Når en indsiger fremsætter bemærkninger som tredjepart, overvejer Harmoniseringskontoret, om bemærkningerne rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt EFvaremærkeansøgningen kan registreres, eller om de kun skal sendes til ansøgeren til orientering. Rejser bemærkningerne alvorlig tvivl, skal Harmoniseringskontoret suspendere indsigelsessagen, indtil der er truffet afgørelse om bemærkningerne. I sager, hvor bemærkningerne ikke giver anledning til alvorlig tvivl (dvs. når bemærkningerne kun er sendt til ansøgeren til orientering) eller ikke berører de angrebne varer eller tjenesteydelser, suspenderes indsigelsessagen ikke. Hvis indsigelsessagen skal suspenderes, bliver det fra den dato, hvor Harmoniseringskontoret rejser indsigelse i henhold til artikel 7, og sagen forbliver suspenderet, indtil der er truffet en endelig afgørelse. For sager, hvor der modtages bemærkninger fra tredjepart inden for indsigelsesperioden på tre måneder, vurderer Harmoniseringskontoret, om indsigelsen kan antages til behandling, og når afgørelsen herom er meddelt, suspenderes indsigelsessagen. Indsigelsesgebyret tilbagebetales aldrig for indsigelser, der henlægges på grund af bemærkninger fra tredjepart, da dette ikke er forudset i forordningerne (jf. regel 18, stk. 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen). Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 54 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 5 Afslutning af sagen 5.1 Forlig Regel 18, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Parterne kan frit beslutte, hvilken foranstaltning der bringer indsigelsessagen til afslutning. Selv om de kan beslutte at trække indsigelsen tilbage, kan de også blot anmode Harmoniseringskontoret om at afslutte sagen uden at give en særlig begrundelse. Det er tilstrækkeligt at sende parternes underskrevne skriftlige aftale, som ikke behøver at omfatte en begrundelse. Harmoniseringskontoret tager herefter de nødvendige skridt til at afslutte sagen på grundlag af denne aftale. Med hensyn til tilbagebetaling af gebyrer og afgørelse om omkostningerne i tilfælde af forlig henvises til det relevante afsnit nedenfor. Artikel 42, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen Finder Harmoniseringskontoret det hensigtsmæssigt, kan det opfordre parterne til at indgå forlig. Både Harmoniseringskontoret og parterne kan derfor indlede en forligsprocedure. Med henblik herpå kan Kontoret fremsætte forslag til forlig. Da Harmoniseringskontoret i princippet ikke kan (og heller ikke ønsker at) træde i parternes sted, træffer det kun i meget sjældne tilfælde foranstaltninger, hvis et forlig mellem parterne forekommer ønskeligt, og hvis der er gode grunde til at tro, at sagen kan afsluttes med et forlig. Såfremt parterne udtrykkeligt ønsker det, kan Harmoniseringskontoret også tilbyde bistand med deres forhandlinger, f.eks. ved at fungere som formidler eller ved at stille de materielle ressourcer til deres rådighed, som de har brug for. Eventuelle omkostninger bæres af parterne. Forud for forlig kan der være indgivet begæring om suspension. 5.2 Begrænsning og tilbagetrækning Artikel 58, stk. 1, artikel 64, stk. 3, og artikel 85 i EF-varemærkeforordningen Regel 18, stk. 2, 3 og 4, regel 95, litra a), og regel 96, stk. 1 gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen 5.2.1 i Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger Artikel 43 i EF-varemærkeforordningen Det er muligt for ansøgeren at begrænse varer og tjenesteydelser i sin ansøgning eller at trække hele ansøgningen tilbage på et hvilket som helst tidspunkt under indsigelsessagen. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 55 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Tilbagetrækninger og begrænsninger skal være udtrykkelige og betingelsesløse. Tavshed fra EF-varemærkeansøgerens side under sagsbehandlingen kan aldrig blive opfattet som en stiltiende tilbagetrækning. En betinget eller tvetydig tilbagetrækning eller begrænsning vil ikke blive godtaget og skal blot sendes til den anden part til orientering, idet parterne underrettes om, at der ikke vil blive taget hensyn hertil. Harmoniseringskontoret godtager ikke begrænsninger, som er behæftet med betingelser. F.eks. hævder ansøgeren i sine bemærkninger som svar på indsigelsen, at tegnene er forskellige. Ansøgeren tilføjer imidlertid, at hvis undersøgeren synes, de er ens, begrænser ansøgeren listen over varer og tjenesteydelser i EFvaremærkeansøgningen. I så fald kan begrænsningen ikke godtages, og ansøgeren skal underrettes om, at begrænsningen skal være udtrykkelig og ubetinget. Se yderligere oplysninger om begrænsninger af en EF-varemærkeansøgning i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 3, Klassifikation og del B, Undersøgelse, afsnit 1, Sagsbehandling, punkt 5.2. Kan begrænsningen ikke godtages, skal ansøgeren underrettes herom. Er en begrænsning delvis acceptabel og delvis uacceptabel (den udgør f.eks. en forlængelse), godtager Harmoniseringskontoret begrænsningen for så vidt angår den del, der kan accepteres. Før man går videre med begrænsningen, underrettes ansøgeren om den del, som ikke kan godtages, og får to måneder til at svare. Indsigeren skal have tilsendt en kopi af begrænsningen og Harmoniseringskontorets svar til ansøgeren. Reagerer ansøgeren inden for to måneder med en korrigeret version, som kan godtages, kan begrænsningen behandles under hensyntagen til datoen for indgivelse af den første begæring om begrænsning. Hvis ansøgeren derimod ikke reagerer, kan begrænsningen kun behandles for så vidt den er acceptabel. Trækker indsigeren sin indsigelse tilbage, efter at der er indgivet begæring om en uacceptabel begrænsning, tages tilbagetrækningen ikke i betragtning, hvis den klart henviser til den uacceptable begrænsning. Når begrænsningen er blevet acceptabel, underrettes indsigeren om den nye liste over varer og tjenesteydelser, og vedkommende får en ny frist til at bekræfte tilbagetrækningen af indsigelsen. Er begrænsningen acceptabel, får ansøgeren tilsendt en bekræftelse. Begrænsningen eller tilbagetrækningen har forskellige konsekvenser alt efter tidspunktet i sagen, jf. nedenfor. 5.2.1.1 Tilbagetrækning eller begrænsning før kontrol af opfyldelse af betingelserne for behandling Begrænsningen dækker hele indsigelsen/tilbagetrækningen Når EF-varemærkeansøgningen trækkes tilbage eller begrænses til ikkeangrebne varer og tjenesteydelser før meddelelse af, om indsigelsen kan antages til behandling, henlægges indsigelsessagen, og indsigelsesgebyret betales tilbage. Med andre ord har behandlingen af tilbagetrækning eller begrænsning i disse sager forrang for antagelighed. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 56 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Der træffes ingen afgørelse om omkostninger. Begrænsningen dækker ikke (ser ikke ud til at dække) hele indsigelsen I tilfælde af en begrænsning, som måske stadig omfatter angrebne varer og tjenesteydelser, foretages en kontrol af, om indsigelsen kan antages til behandling. Begrænsningen meddeles indsigeren sammen med underretningen om antageligheden eller med besked til indsigeren om, at der er en absolut eller relativ hindring for antagelse til behandling. Trækkes indsigelsen tilbage, refunderes indsigelsesgebyret. Det er også tilfældet, hvis der foreligger uoprettelige mangler. Der træffes ingen afgørelse om omkostninger. 5.2.1.2 Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger før udløbet af fortrydelsesperioden Begrænsningen dækker hele indsigelsen/tilbagetrækningen Hvis det er fuldstændig klart, at begrænsningen dækker hele indsigelsen, eller når EFvaremærkeansøgningen trækkes tilbage, underrettes parterne herom, og sagen henlægges. Indsigeren får refunderet indsigelsesgebyret. Begrænsningen dækker ikke indsigelsen/tilbagetrækningen (ser ikke ud til at dække) hele Hvis det ikke er fuldstændig klart, at begrænsningen dækker hele indsigelsen, eller hvis begrænsningen ikke dækker hele indsigelsen, opfordres indsigeren til at meddele Harmoniseringskontoret, om vedkommende ønsker at fastholde indsigelsen eller trække den tilbage. Parterne underrettes om Harmoniseringskontorets svar. Trækkes indsigelsen tilbage, får indsigeren refunderet indsigelsesgebyret. Der træffes ingen afgørelse om omkostninger. Det relevante tidspunkt til vurdering af, om indsigelsessagen er afsluttet i fortrydelsesperioden, er den dato, hvor en begæring om begrænsning blev indgivet til Harmoniseringskontoret. 5.2.1.3 Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger efter udløbet af fortrydelsesperioden Begrænsningen dækker hele indsigelsen/tilbagetrækningen Hvis det er fuldstændig klart, at begrænsningen dækker hele indsigelsen, afslutter Harmoniseringskontoret sagen, og parterne underrettes. Samtidig sendes begrænsningen til indsigeren. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 57 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Medmindre parterne forelægger en aftale om omkostningerne, træffer Harmoniseringskontoret en afgørelse herom. Se oplysninger om fordeling af omkostningerne i punkt 5.5.3 i disse retningslinjer. Begrænsningen dækker ikke indsigelsen/tilbagetrækningen (ser ikke ud til at dække) hele Hvis det ikke er fuldstændig klart, at begrænsningen dækker hele indsigelsen, eller hvis begrænsningen ikke dækker hele indsigelsen, opfordres indsigeren til at meddele Harmoniseringskontoret, om vedkommende ønsker at fastholde indsigelsen eller trække den tilbage. Parterne underrettes om Harmoniseringskontorets svar. Trækkes indsigelsen tilbage, henlægges indsigelsessagen. Medmindre parterne forelægger en aftale om omkostningerne, træffer Harmoniseringskontoret en afgørelse herom. Se oplysninger om fordeling af omkostningerne i punkt 5.5.3 i disse retningslinjer. 5.2.1.4 Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger, efter at der er truffet en afgørelse Ifølge en afgørelse truffet af Det Udvidede Appelkammer den 27. september 2006 i sag R 0331/2006-G, Optima, godtager Harmoniseringskontoret tilbagetrækninger og begrænsninger modtaget i klageperioden, efter at der er truffet afgørelse om indsigelsen, selv om der ikke er indgivet en klage. Tilbagetrækningen eller begrænsningen får dog ikke nogen virkning for afgørelsen, som fortsat er gyldig. Det betyder, at Harmoniseringskontoret tager tilbagetrækningen til efterretning og afslutter sagen. Parterne får tilsendt en bekræftelse af tilbagetrækningen (denne meddelelse omfatter dog ikke en afgørelse om omkostningerne). Den del af den oprindelige afgørelse, som vedrører omkostninger, er fortsat gyldig og kan håndhæves af den vindende part. Harmoniseringskontorets database opdateres tilsvarende for at afspejle tilbagetrækningen af EF-varemærkeansøgningen. Se yderligere oplysninger i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, Sagsbehandling, samt Retningslinjerne, del E, Registertransaktioner, Konvertering. afsnit 1, afsnit 2, Når en afgørelse om afvisning af hele EF-varemærkeansøgningen er blevet endelig, dvs. efter klageperioden på to måneder, er det for sent at trække EFvaremærkeansøgningen tilbage, da der ikke er noget at trække tilbage. Hvis afgørelsen gik ud på at afvise indsigelsen, kan ansøgningen når som helst trækkes tilbage eller begrænses. 5.2.1.5 Sprog Under indsigelsessagen kan en begrænsning indgives enten på ansøgningens første eller andet sprog (regel 95, litra a), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen). Indgives begrænsningen på EF-varemærkeansøgningens første sprog, som ikke er behandlingssproget, og begrænsningen ikke dækker hele indsigelsen, fremsendes Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 58 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål begrænsningen til indsigeren med anmodning om at meddele Harmoniseringskontoret, om den pågældende fastholder sin indsigelse. Indsigeren kan anfægte begrænsningssproget og anmode om en oversættelse til behandlingssproget. Harmoniseringskontoret sørger herefter for oversættelsen. Indgives der en acceptabel begrænsning på det første og det andet sprog, skal undersøgeren vise denne begrænsning på de to sprog i Harmoniseringskontorets database og bekræfte den nye liste over varer og tjenesteydelser på de to sprog over for ansøgeren. 5.2.2 Tilbagetrækning af indsigelser Indsigeren kan trække sin indsigelse tilbage når som helst under sagsbehandlingen. En tilbagetrækning af indsigelsen skal være udtrykkelig og ubetinget. En betinget eller tvetydig tilbagetrækning vil ikke blive godtaget og skal blot sendes til ansøgeren til orientering, idet parterne underrettes om, at der ikke vil blive taget hensyn hertil. Trækker indsigeren sin indsigelse tilbage uafhængigt af enhver begrænsning af EFvaremærkeansøgningen, kan der opstå tre situationer alt efter indsigelsens status (når indsigeren trækker sin indsigelse tilbage på grund af en begrænsning af EFvaremærkeansøgningen, se ovenfor). 5.2.2.1 Tilbagetrækning af indsigelsen før udløbet af fortrydelsesperioden Trækkes indsigelsen tilbage før udløbet af fortrydelsesperioden, underrettes parterne. Trækker indsigeren sin indsigelse tilbage i fortrydelsesperioden, uden at der er sket en begrænsning af EF-varemærkeansøgningen, refunderer Harmoniseringskontoret ikke indsigelsesgebyret og træffer heller ikke afgørelse om omkostningerne. 5.2.2.2 Tilbagetrækning af indsigelsen efter udløbet af fortrydelsesperioden Trækkes indsigelsen tilbage efter udløbet af fortrydelsesperioden, underrettes parterne. Indsigelsesgebyret betales ikke tilbage. Medmindre parterne forelægger en aftale om omkostningerne, træffer Harmoniseringskontoret en afgørelse herom. Se oplysninger om fordeling af omkostningerne i punkt 5.5.3 i disse retningslinjer. 5.2.2.3 Tilbagetrækning af indsigelsen, efter at der er truffet afgørelse Ifølge en afgørelse truffet af Det Udvidede Appelkammer af 27. september 2006 i sag R 0331/2006-G, Optima, godtager Harmoniseringskontoret tilbagetrækninger af indsigelsen modtaget i klageperioden, efter at der er truffet afgørelse om indsigelsen, selv om der ikke er indgivet en klage. Tilbagetrækningen får dog ingen virkning på afgørelsen, som fortsat er gyldig. Det betyder, at Harmoniseringskontoret tager tilbagetrækningen til efterretning og afslutter sagen. Parterne får tilsendt en bekræftelse af tilbagetrækningen (denne meddelelse omfatter dog ikke en afgørelse om omkostningerne). Den del af den oprindelige afgørelse, som vedrører omkostninger, er fortsat gyldig og kan håndhæves Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 59 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål af den vindende part. Harmoniseringskontorets database opdateres tilsvarende, så den afspejler tilbagetrækningen af indsigelsen, og ansøgningen sendes til registrering. Se yderligere oplysninger i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, Sagsbehandling, samt Retningslinjerne, del E, Registertransaktioner, Konvertering. afsnit 1, afsnit 2, 5.2.2.4 Sprog En tilbagetrækning af indsigelsen skal være affattet på behandlingssproget. Regel 96, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen finder anvendelse. 5.2.3 Tilbagetrækninger af tilbagetrækninger/begrænsninger En part får kun lov til at trække en tidligere indgivet tilbagetrækning/begrænsning tilbage, hvis Harmoniseringskontoret modtager et brev fra den pågældende om tilbagetrækning af den tidligere tilbagetrækning/begrænsning den samme dag som den første indgivelse. 5.3 Afgørelse om realiteten Afgørelsen om realiteten træffes, når alle nødvendige dokumenter fra parterne er indgivet. Den skal kun omhandle de spørgsmål eller ældre rettigheder, som er relevante for udfaldet. Der er to undtagelser: • • 5.3.1 den ældre rettighed er ikke bevist den ældre rettighed eksisterer ikke længere. Den ældre rettighed er ikke bevist Regel 20, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Hvis der ikke for nogen af de anfægtede ældre rettigheder er godtgjort eksistens og gyldighed, afvises indsigelsen, så snart indsigerens frist for at supplere sine akter er udløbet. Hvis kun nogle ældre rettigheder ikke er godtgjort, men én er, fortsætter sagen dog på normal vis, og de ikkedokumenterede rettigheder tages ikke i betragtning i den endelige afgørelse om sagens realitet. 5.3.2 Den ældre rettighed eksisterer ikke længere Ophører den ældre rettighed med at eksistere under sagen (f.eks. fordi den er blevet kendt ugyldig eller ikke er blevet fornyet), kan den endelige afgørelse ikke baseres på den. Indsigelsen kan kun opretholdes med hensyn til en ældre rettighed, som er gyldig på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes. Årsagen til, at den ældre rettighed ophører Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 60 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål med at have virkning, er uden betydning. Eftersom EF-varemærkeansøgningen og den ældre rettighed, som er ophørt med at have virkning, ikke længere kan eksistere samtidig, kan indsigelsen ikke opretholdes i det omfang. En sådan afgørelse ville være ulovlig (se dom af 13. september 2006, sag T-191/04, METRO/METRO, præmis 33 og 36). Harmoniseringskontoret kan ikke opdage, at en anden ældre rettighed end et EFvaremærke er blevet ugyldig. Hvis en af parterne meddeler Harmoniseringskontoret, at dette er tilfældet, skal den pågældende dog høres, og indsigelsen vil senere skulle afvises. Før afgørelsen er truffet, kontrollerer Harmoniseringskontoret, om det i mellemtiden er blevet tid til fornyelse af den anfægtede ældre rettighed. I bekræftende fald opfordrer Harmoniseringskontoret indsigeren til at godtgøre fornyelsen af varemærket. Fremlægger indsigeren ikke bevis herfor, skal indsigelsen afvises. 5.4 Tilbagebetaling af gebyrer 5.4.1 Indsigelsen anses for ikke at være indgivet Artikel 41, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen Artikel 9, stk. 1, i gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker Regel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Anses en indsigelse for ikke at være indgivet på grund af for sen eller utilstrækkelig betaling, skal indsigelsesgebyret tilbagebetales til indsigeren. Er der pålagt et ekstragebyr, skal det også tilbagebetales. 5.4.1.1. Indsigelse og tilbagetrækning af indsigelsen samme dag I tilfælde, hvor indsigelsen trækkes tilbage den samme dag, den blev indgivet, betaler Harmoniseringskontoret indsigelsesgebyret tilbage. 5.4.1.2 Tilbagebetaling efter genbekendtgørelse Hvis en indsiger efter den første bekendtgørelse ("first publication opponent") efter en genbekendtgørelse af EF-varemærkeansøgningen i del A.2. i EF-Varemærketidende på grund af en fejl begået af Harmoniseringskontoret ønsker at trække sin indsigelse tilbage som følge af genbekendtgørelsen, henlægges sagen. Da Harmoniseringskontoret begik en fejl med den første bekendtgørelse, tilbagebetales indsigelsesgebyret. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 61 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 5.4.2 Tilbagebetaling med henblik på tilbagetrækning/begrænsning af EFvaremærkeansøgning 5.4.2.1. EF-varemærkeansøgning fortrydelsesperioden trukket tilbage/begrænset før udløbet af Regel 18, stk. 2, 4 og 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Trækker ansøgeren sin EF-varemærkeansøgning tilbage eller trækker alle de varer og tjenesteydelser tilbage, som indsigelsen er rettet mod, før eller i fortrydelsesperioden, henlægges indsigelsessagen, der træffes ingen afgørelse om omkostninger, og indsigelsesgebyret skal tilbagebetales. 5.4.2.2 Tilbagetrækning af indsigelse på grund af begrænsning varemærkeansøgning inden for fortrydelsesperioden af EF- Regel 18, stk. 3, 4 og 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Trækker ansøgeren – i fortrydelsesperioden – nogle af de varer og tjenesteydelser tilbage, som indsigelsen er rettet mod, opfordrer Harmoniseringskontoret indsigeren til at meddele, om den pågældende fastholder indsigelsen (og i bekræftende fald mod hvilke af de resterende varer og tjenesteydelser), eller om vedkommende trækker den tilbage på baggrund af begrænsningen. Trækkes indsigelsen herefter tilbage, henlægges indsigelsessagen, der træffes ikke afgørelse om omkostninger, og indsigelsesgebyret skal tilbagebetales. Hvis Harmoniseringskontoret modtager tilbagetrækningen af indsigelsen, før der er sendt en kopi af den officielle meddelelse om begrænsningen til indsigeren, anses tilbagetrækningen for at være sket som følge af begrænsningen, og indsigelsesgebyret tilbagebetales også. Indsigerens brev behøver ikke indeholde en udtrykkelig henvisning til begrænsningen, så længe det tidsmæssigt ligger senere end ansøgerens begrænsning. Indsigerens første reaktion på meddelelsen er tilbagetrækningen meddeles senere. uden betydning, så længe Eksempler • Indsigeren svarer ikke inden for den fastsatte frist, men trækker efterfølgende sin indsigelse tilbage i fortrydelsesperioden (som er blevet forlænget). • Indsigeren svarer ved at fastholde sin indsigelse, men trækker alligevel indsigelsen tilbage, stadig inden for den forlængede fortrydelsesperiode. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 62 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 5.4.3 Flere indsigelser og tilbagebetaling af 50 % af indsigelsesgebyret Regel 21, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen I visse særlige tilfælde vedrørende flere indsigelser er det muligt at tilbagebetale 50 % af indsigelsesgebyret til en indsiger. To betingelser skal være opfyldt: • en af indsigelsessagerne blev afsluttet med afvisning af den angrebne EFvaremærkeansøgning sideløbende med indsigelsessagen. Hvis der f.eks. er fire indsigelser A, B, C og D (indsigerne A, B, C og D) mod EF-varemærkeansøgning X, og EF-varemærkeansøgning X afvises på grund af indsigelse A, og • de øvrige indsigelser (B, C og D) var blevet suspenderet på et tidligt tidspunkt i sagen (dvs. før udløbet af fortrydelsesperioden), fordi en foreløbig undersøgelse viste, at EF-varemærkeansøgning X formentlig ville blive afvist i sin helhed på grund af indsigelse A. I så fald får indsigerne B, C og D tilbagebetalt 50 % af indsigelsesgebyret. 5.4.4 Tilfælde, hvor indsigelsesgebyret ikke betales tilbage 5.4.4.1 Tilbagetrækning af indsigelsen før udløbet af fortrydelsesperioden og IKKE på grund af en begrænsning Regel 18, stk. 3, 4 og 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Trækker indsigeren sin indsigelse tilbage før udløbet af fortrydelsesperioden, og der ikke har været nogen begrænsning af EF-varemærkeansøgningen, tilbagebetaler Harmoniseringskontoret ikke indsigelsesgebyret og træffer heller ikke afgørelse om omkostningerne. 5.4.4.2 Indsigerens tilbagetrækning finder sted tidligere Regel 18, stk. 3 og 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Når indsigelsen trækkes tilbage, før ansøgeren begrænser sin ansøgning, betales indsigelsesgebyret ikke tilbage. Hvis ansøgeren f.eks. trækker sin ansøgning tilbage efter (som reaktion på) tilbagetrækningen af indsigelsen, betales gebyret ikke tilbage, da dette er den modsatte situation. Det samme gælder, hvis ansøgeren begrænser ansøgningen efter en delvis tilbagetrækning af indsigelsen. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 63 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 5.4.4.3 Forlig mellem parterne før påbegyndelse af sagen Regel 18, stk. 2, 4 og 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Med hensyn til tilbagebetaling af indsigelsesgebyret omhandler regel 18, stk. 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen kun denne mulighed, hvis der er tale om enten tilbagetrækning eller begrænsning af EF-varemærkeansøgningen. Hvis sagen derfor ender med en aftale, hvori der nævnes en tilbagetrækning eller begrænsning af EF-varemærkeansøgningen, tilbagebetales indsigelsesgebyret. I de andre tilfælde tilbagebetales indsigelsesgebyret ikke. 5.4.4.4 Afslutning af sagen af andre grunde Artikel 7, artikel 40 og artikel 92, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen Regel 17, regel 18 og regel 76, stk. 1 og 4, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen I tilfælde, hvor ansøgningen afvises i overensstemmelse med: • • • artikel 7 i EF-varemærkeforordningen (afvisning af en ansøgning på grund af absolutte hindringer på Harmoniseringskontorets initiativ eller på grund af bemærkninger fra tredjepart) artikel 92, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen (repræsentation for ansøgere fra lande uden for EU) og regel 76, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen (fuldmagter, når en af parterne udtrykkeligt anmoder herom), tilbagebetales indsigelsesgebyret ikke, da ingen af disse situationer i henhold til gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen betragtes som en grund til at tilbagebetale indsigelsesgebyret. 5.4.4.5 Reaktion på fraskrivelse Artikel 37, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen Hvis ansøgeren erklærer ikke at ville påberåbe sig retten til en bestanddel i den EFvaremærkeansøgning, der er gjort indsigelse mod for manglende fornødent særpræg, og indsigeren derefter trækker indsigelsen tilbage, tilbagebetales indsigelsesgebyret ikke, da en sådan erklæring ikke udgør en begrænsning af listen over varer og tjenesteydelser i EF-varemærkeansøgningen. 5.4.5 Fejlagtig tilbagebetaling af indsigelsesgebyret Er indsigelsesgebyret fejlagtigt tilbagebetalt på grund af en teknisk fejl hos Harmoniseringskontoret, og indsigeren har en løbende konto, gendebiterer Harmoniseringskontoret automatisk denne konto ved modtagelse af oplysningerne om fejlen. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 64 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 5.5 Afgørelse om fordeling af omkostningerne 5.5.1 Tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse om omkostninger Artikel 85 i EF-varemærkeforordningen Regel 18, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Der træffes afgørelse om omkostningerne i indsigelsessager efter fortrydelsesperioden, dvs. når den kontradiktoriske del af sagen er indledt og afsluttet. Der træffes ingen afgørelse om omkostninger for indsigelser, der henlægges før eller i fortrydelsesperioden. Træffes der afgørelse om sagens realitet, anføres afgørelsen om fordeling af omkostningerne i slutningen af afgørelsen. I alle andre sager, hvor indsigelsesafdelingen henlægger sagen, træffes der afgørelse om omkostningerne sammen med henlæggelsesskrivelserne, medmindre parterne har underrettet afdelingen om en omkostningsaftale. 5.5.2 Tilfælde, hvor der ikke træffes afgørelse om omkostninger 5.5.2.1 Aftale om omkostninger Artikel 85, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen Når parterne har afsluttet indsigelsessagen med en aftale, der omfatter omkostningerne, træffer Harmoniseringskontoret ikke afgørelse om omkostningerne. Det samme gælder, hvis Harmoniseringskontoret modtager oplysninger underskrevet af begge parter om, at parterne er blevet enige om omkostningerne. En sådan begæring kan også sendes i to særskilte breve til Harmoniseringskontoret. Disse oplysninger skal være modtaget, før Harmoniseringskontoret har bekræftet henlæggelsen af sagen. Indgår parterne forlig om indsigelsen, kan de vælge ikke at medtage omkostningsspørgsmålet. Hvis det ikke oplyses, om parterne er blevet enige om omkostningerne, træffer Harmoniseringskontoret straks en afgørelse om omkostninger sammen med bekræftelsen af tilbagetrækningen/begrænsningen. Hvis parterne underretter Harmoniseringskontoret om, at de har opnået enighed om omkostningerne efter tilbagetrækningen/begrænsningen, reviderer Harmoniseringskontoret ikke den allerede trufne omkostningsafgørelse. Det er parternes ansvar at overholde aftalen og ikke at "gennemføre" Harmoniseringskontorets afgørelse om fordeling af omkostningerne. 5.5.2.2 Information fra den "potentielt vindende part" Såfremt den part, som i sidste ende vinder sagen, meddeler Harmoniseringskontoret, at den pågældende accepterer, at hver part betaler sine egne omkostninger, er en afgørelse om omkostninger ikke nødvendig. Harmoniseringskontoret afholder sig fra at træffe afgørelse om omkostningerne, når den potentielt "vindende part" meddeler Harmoniseringskontoret, at den pågældende accepterer at dele omkostningerne, selv Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 65 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål om den "tabende part" ikke bekræfter aftalen. De seneste breve fra begge parter skal derfor tjekkes omhyggeligt, før der træffes en afgørelse. Sender den tabende part imidlertid en sådan begæring til Harmoniseringskontoret, bliver den ganske enkelt sendt til den anden part, men afgørelsen om omkostninger vil blive truffet ex officio i henhold til de generelle regler. 5.5.3 Standardtilfælde af afgørelser om omkostninger Artikel 85, stk. 1, 2 og 3, i EF-varemærkeforordningen Regel 94 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Den generelle regel er, at den tabende part eller den part, som bringer en sag til ophør ved at trække EF-varemærkeansøgningen eller indsigelsen tilbage, betaler de gebyrer, som er erlagt af den anden part, samt alle de nødvendige omkostninger i forbindelse med sagen, som den anden part har afholdt. Hvis begge parter delvist taber, skal der træffes afgørelse om en "anden fordeling". Som regel er det rimeligt, at hver part betaler sine egne omkostninger. En part, der bringer sagen til ophør, anses for at have opgivet sagen. Det hypotetiske udfald af sagen, hvis en afgørelse om sagens realitet var blevet nødvendig, er helt irrelevant. I standardtilfælde er resultatet følgende: • Ansøgeren trækker sin ansøgning tilbage eller begrænser den til de varer og tjenesteydelser, som indsigelsen ikke er rettet mod (delvis tilbagetrækning). I disse tilfælde skal ansøgeren betale omkostningerne. • Indsigeren trækker sin indsigelse tilbage uden nogen begrænsning af EFvaremærkeansøgningen med hensyn til de angrebne varer og tjenesteydelser efter fortrydelsesperioden. Indsigeren skal betale omkostningerne. • Begrænsning af ansøgningen efterfulgt af tilbagetrækning af indsigelsen (se dom af 28. april 2004, sag T-124/02, VITATASTE, præmis 56). I princippet betaler hver part sine egne omkostninger. En anden fordeling af omkostningerne kan dog være berettiget rimelighedshensyn (f.eks. hvis ansøgningen kun var meget lidt begrænset). ud fra Harmoniseringskontoret tager enhver aftale i betragtning, der foreligger i rette tid, før afgørelsen om omkostningerne træffes, men tager ikke hensyn til parternes argumenter om, hvem der skal betale, og vurderer navnlig ikke, om parternes adfærd under sagsbehandlingen er korrekt. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 66 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 5.5.4 Sager, hvor det er ufornødent at træffe afgørelse 5.5.4.1 Flere indsigelser Fuldstændig afvisning af EF-varemærkeansøgningen I tilfælde, hvor der er flere indsigelser mod den samme EF-varemærkeansøgning, og disse ikke er blevet suspenderet af Harmoniseringskontoret i overensstemmelse med regel 21, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, og en indsigelse fører til afvisning af EF-varemærkeansøgningen, træffer Harmoniseringskontoret ingen foranstaltninger vedrørende de øvrige indsigelser, før klagefristen er udløbet. Udløber klagefristen, uden at der indgives en klage, henlægger Harmoniseringskontoret de øvrige indsigelsessager, da det er ufornødent at træffe afgørelse i sagerne. I dette tilfælde er indsigelsesafdelingen frit stillet i sin afgørelse om sagsomkostningerne (artikel 85, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen). Harmoniseringskontoret kan ikke afgøre, hvem der er den "vindende" eller "tabende" part, og ansøgeren bør ikke afkræves betaling af flere andre indsigeres omkostninger, hvis den pågældende taber i en afgørelse af realiteten. Derfor skal hver af parterne i henhold til rimelighedsprincippet betale sine egne omkostninger. Delvis afvisning af EF-varemærkeansøgningen I sager med flere indsigelser, som delvist er rettet mod de samme varer og tjenesteydelser under det angrebne varemærke, kan den afgørelse om indsigelsen, som træffes først, berøre de øvrige indsigelser. Eksempel Indsigelse A er rettet mod klasse 1 og indsigelse B mod klasse 1 og 2 i den angrebne EF-varemærkeansøgning. Der træffes først en afgørelse vedrørende indsigelse A om afvisning af den angrebne ansøgning for klasse 1. Når afgørelsen meddeles parterne i indsigelse A, skal indsigelse B suspenderes, indtil afgørelsen vedrørende indsigelse A er endelig og bindende. Når afgørelsen er endelig, opfordres indsigeren i forbindelse med indsigelse B til at meddele Harmoniseringskontoret, om vedkommende ønsker at fastholde sin indsigelse eller trække den tilbage på baggrund af ændringen af varelisten. Trækker indsigeren indsigelsen tilbage, henlægges sagen. I denne situation, og såfremt sagen henlægges efter påbegyndelsen af den kontradiktoriske del af sagen, træffer Harmoniseringskontoret afgørelse om omkostningerne i overensstemmelse med artikel 85, stk. 2, i EFvaremærkeforordningen. Indsigeren trak sin indsigelse tilbage efter den delvise afvisning af det angrebne varemærke. I den forbindelse fik indsigeren medhold i sagen. Den delvise afvisning af varemærket var dog mere begrænset end omfanget af indsigelsen. Derfor fik ansøgeren/indehaveren også medhold i sagen. Som følge heraf er det rimeligt, at hver part betaler sine egne omkostninger. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 67 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Fastholder indsigeren sin indsigelse efter den delvise afvisning, fortsætter sagen, og i den endelige afgørelse om sagens realitet træffes afgørelsen om omkostningerne efter de generelle regler. 5.5.4.2 Afvisning af en ansøgning på grundlag af absolutte hindringer eller formaliteter En EF-varemærkeansøgning kan afvises under en indsigelsesprocedure på grund af absolutte hindringer for registrering (enten på grundlag af bemærkninger fra tredjepart, artikel 40 i EF-varemærkeforordningen, eller ex officio, hvis sagen genåbnes) eller på grund af formaliteter (f.eks. hvis en ansøger fra et tredjeland ikke længere er repræsenteret, jf. artikel 92, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen). Når afvisningen bliver endelig, henlægges indsigelsessagen ved udstedelse af en meddelelse. I disse situationer er praksis vedrørende omkostninger som følger. Bliver afvisningen endelig efter udløbet af fortrydelsesperioden, træffes der afgørelse om omkostningerne ifølge artikel 85, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen. Ifølge denne artikel kan Harmoniseringskontoret frit fastsætte omkostningerne i sager, hvor det er ufornødent at træffe afgørelse. Herefter skal hver part betale sine egne omkostninger. Hvis den samme situation derimod opstår før påbegyndelse af den kontradiktoriske del, skal der ikke træffes afgørelse om sagsomkostningerne. 5.5.4.3 Forenede sager Regel 21 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Se yderligere oplysninger nedenfor under punkt 6.4.3 (Forening af sager). I sager, hvor der gives medhold til den forenede indsigelse i dens helhed, betaler ansøgeren de indsigelsesgebyrer, som hver af indsigerne har betalt, men kun repræsentationsomkostninger én gang. Vinder ansøgeren, vil den pågældendes repræsentationsomkostninger kun blive tilkendt én gang, men hver af de forenede indsigere skal betale dem. En anden fordeling af omkostninger kan være rimelig. I sager, hvor der gives delvist medhold, eller hvis det af andre grunde er rimeligt, betaler hver part sine egne omkostninger. 5.5.4.4 Betydningen af at "bære sine egne omkostninger" Begrebet omkostninger omfatter indsigelsesgebyr og nødvendige omkostninger i forbindelse med sagen, jf. artikel 85, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen og regel 94, stk. 6 og 7, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. I de fleste tilfælde dækker omkostningerne honoraret til en agent inden for de rammer, der er fastsat i forordningen. "Hver part tilpligtes at bære sine egne omkostninger" betyder, at ingen part har et krav på den anden. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 68 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 5.6 Fastsættelse af omkostninger Artikel 85, stk. 6, i EF-varemærkeforordningen Regel 94 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Er omkostningerne begrænset til repræsentationsomkostninger og indsigelsesgebyr, inkluderes afgørelsen om fastsættelse af beløbets størrelse i afgørelsen om fordeling af omkostningerne (dvs. som regel i afgørelsen om sagens realitet). Det betyder, at en separat fastsættelse af omkostningsbeløbet ikke vil være nødvendig i 99 % af sagerne. De eneste undtagelser er: • • • 5.6.1 hvis der fandt en mundtlig høring sted hvis afgørelsen blev truffet før den 25. juli 2005 (dvs. før ændringen af artikel 85 i EF-varemærkeforordningen trådte i kraft) hvis fastsættelsen af omkostningerne ved en fejl blev undladt ("glemt") i hovedafgørelsen. Beløb, der skal tilbagebetales/fastsættes Det beløb, der skal tilbagebetales, fastsættes altid i euro, uanset i hvilken valuta den pågældende part skulle betale sin repræsentant. Regel 94, stk. 6, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Med hensyn til gebyrer er beløbet begrænset til indsigelsesgebyret på 350 EUR, hvis indsigeren får medhold. Regel 94, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Med hensyn til repræsentationsomkostninger er beløbet begrænset til 300 EUR. Dette gælder både for indsigeren og ansøgeren på betingelse af, at de lod sig repræsentere af en faglig repræsentant i indsigelsessagen, jf. artikel 93, stk. 1, i EFvaremærkeforordningen, uanset om disse omkostninger faktisk er afholdt. Hvis den vindende part lod sig repræsentere af en faglig repræsentant på et tidspunkt af sagen, men ikke længere er repræsenteret på tidspunktet, hvor afgørelsen om omkostningerne træffes, har den pågældende også ret til tilkendelse af sagsomkostninger, uanset hvornår under sagen den faglige repræsentation ophørte. Repræsentationsomkostninger til ansatte kan ikke godtgøres og vil ikke blive fastsat – heller ikke til ansatte fra en anden virksomhed med økonomisk tilknytning. De vil ikke blive behandlet i afgørelsen om omkostninger. Se yderligere oplysninger om repræsentation i Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig repræsentation. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 69 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Når appelkamrene hjemviser en sag til indsigelsesafdelingen, betyder det, at den første afgørelse (som blev påklaget) ikke er blevet endelig (heller ikke med hensyn til fordeling eller fastsættelse af omkostninger). Med hensyn til indsigelsessagens omkostninger skal der træffes én afgørelse om fastsættelse og fordeling af omkostninger for indsigelsessagen som helhed. Såfremt appelkamrene hjemviser en sag til indsigelsesafdelingen, er indsigelsesafdelingens afgørelse ikke blevet endelig (heller ikke med hensyn til fastsættelse eller fordeling af omkostninger), og der er på det tidspunkt af sagen ingen vindende eller tabende part. Med hensyn til omkostningerne ved klagesagen afgør kammeret derfor, at det i medfør af artikel 85, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen anser det for rimeligt, at hver part betaler sine egne omkostninger i klagesagen. Dette gælder i princippet for omkostninger og gebyrer. For så vidt angår klagegebyret kan appelkammeret dog beslutte, at dette gebyr kan tilbagebetales i medfør af regel 51, litra b), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen, i tilfælde af at hjemvisningen er en følge af, at indsigelsesafdelingen har begået en væsentlig procedurefejl. Med hensyn til omkostningerne ved indsigelsessagen afgør appelkammeret, at indsigelsesafdelingen skal fastsætte disse i sin fremtidige afgørelse. Efterfølgende skal indsigelsesafdelingen afgøre sagen igen og træffer kun afgørelse i indsigelsessagen og fastsætter omkostningerne på sædvanlig vis. Hvis denne afgørelse påklages igen (og ikke hjemvises for anden gang), træffer appelkammeret afgørelse om omkostningerne og fastsætter dem på sædvanlig vis. 5.6.2 Procedure, hvis hovedafgørelsen fastsættelsen af omkostninger er indeholdt i Regel 94, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Er afgørelsen om fastsættelse af omkostningsbeløbet indeholdt i afgørelsen om fordelingen af omkostninger, er der hverken brug for faktura eller anden form for bevis. Harmoniseringskontoret ved, at indsigelsesgebyret blev betalt, og hvis der er en repræsentant, skal der tilkendes 300 EUR uanset dokumentation. Det antages, at repræsentationsomkostningerne har været mindst 300 EUR. Derfor er det ikke nødvendigt at korrespondere med parterne om, hvilket beløb der skal fastsættes. Beløbet fastsættes automatisk. 5.6.3 Procedure, hvis der er behov for en separat fastsættelse af omkostninger Følgende procedurekrav finder anvendelse i de sjældne tilfælde, hvor omkostningerne skal fastsættes separat (herunder, når det ved en fejl var udeladt, for også i det tilfælde skal den berørte part opfylde de gældende krav): • • antagelighed dokumentation. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 70 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 5.6.3.1 Antagelighed Artikel 85, stk. 6, i EF-varemærkeforordningen Begæringen om fastsættelse af omkostninger kan kun antages til behandling, når den afgørelse, for hvilken der skal fastsættes omkostninger, er blevet endelig, og indtil to måneder efter den dato. 5.6.3.2 Bevismateriale Regel 94, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Tilkendelse af indsigelsesgebyret kræver ikke dokumentation. For tilkendelse af repræsentationsomkostninger til standardtakst er det tilstrækkeligt, at repræsentanten forsikrer, at omkostningerne er afholdt. Fremlægges der en faktura, er det tilstrækkeligt, at den som minimum viser det beløb, der kan godtgøres, og det er uden betydning, om den er stilet til den pågældende part i sagen, da fremlæggelse af en faktura svarer til en forsikring. For alle andre omkostninger (som finder anvendelse i yderst sjældne tilfælde) er en faktura og dokumentation nødvendig, men det er tilstrækkeligt, at der fastslås en sandsynlighed (snarere end et fuldstændigt bevis) for, at omkostningerne er afholdt. 5.6.4 Prøvelse af fastsættelsen af omkostninger Artikel 85, stk. 6, i EF-varemærkeforordningen Regel 94, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Er en af parterne uenig i fastsættelsen af omkostninger, kan den pågældende anmode om en prøvelse af afgørelsen. Begæringen skal begrundes og indgives senest en måned efter datoen for meddelelse af fastsættelsen. Begæringen anses først for at være indgivet, når gebyret for prøvelse på 100 EUR er betalt. Ingen omkostninger kan godtgøres under prøvelsesproceduren afgørelse R 0503/2001-4 af 16. december 2004, BIOLACT/BIO). Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 (se Side 71 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 6 Procedurespørgsmål 6.1 Berigtigelse af fejl Artikel 43, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen 6.1.1 Berigtigelse af fejl i indsigelsesskrivelsen Forordningerne indeholder ingen særlige bestemmelser om berigtigelse af fejl i indsigelsesskrivelsen. Ved tilsvarende anvendelse af artikel 43, stk. 2, i EFvaremærkeforordningen, som omhandler EF-varemærkeansøgningen, kan åbenbare urigtigheder i indsigelsesskrivelsen ændres. Hvis det er klart, hvad den rette angivelse skulle have været, kan fejlen anses for åbenbar og kan berigtiges. Hvis oplysningerne om indsigeren f.eks. står, hvor oplysningerne om repræsentanten skulle have stået, kan dette betragtes som en åbenbar fejl. Hvis indsigeren i indsigelsesskrivelsen er Dundee Ltd, men indsigeren senere i sagsforløbet meddeler Harmoniseringskontoret, at vedkommende begik en fejl, og at den rigtige indsiger er Dundee PLC, kan dette derimod ikke betragtes som en åbenbar fejl, da Harmoniseringskontoret ikke kunne have gættet, at indsigerens selskabsform skulle have været Dundee PLC, da indsigelsen blev undersøgt. Som følge heraf kan fejlen ikke rettes ved udløbet af indsigelsesperioden på tre måneder. 6.1.2 Berigtigelse af fejl i bekendtgørelser Regel 14 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Indeholder bekendtgørelsen af ansøgningen fejl, der kan tilskrives Harmoniseringskontoret, berigtiger dette fejlen ex officio eller på anmodning af ansøgeren. Berigtigelser foretaget i henhold til denne regel skal bekendtgøres. Vedrører berigtigelsen fejl, som ikke berører indsigelsen, offentliggøres den, når EF-varemærket registreres. Vedrører berigtigelsen en udvidelse af listen over varer eller tjenesteydelser eller gengivelsen af varemærket, indledes en ny indsigelsesperiode. Hvis indsigelser blev indgivet efter den "første" bekendtgørelse af EFvaremærkeansøgningen, skal indsigerne underrettes om genbekendtgørelsen. Indsigerne, der gjorde indsigelse mod den "første" bekendtgørelse, behøver ikke rejse en ny indsigelse. Sagen skal suspenderes, indtil indsigelsesperioden efter den "anden" bekendtgørelse er udløbet. Skønt det kun er en fjern mulighed, kunne det være, at en "indsiger efter første bekendtgørelse" ønsker at trække sin indsigelse tilbage som følge af genbekendtgørelsen. I så fald henlægges sagen, og indsigelsesgebyret tilbagebetales (se punkt 5.4.1.2 ovenfor). Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 72 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 6.2 Frister Regel 71, stk. 1, regel 79, regel 80, stk. 3, regel 82, stk. 3, og regel 96, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Manglende overholdelse af en bestemt tidsfrist fører nødvendigvis til afvisning af dokumenter, der indsendes efter fristens udløb, hvilket betyder, at dokumentation, bemærkninger eller bevis for brug, som fremlægges for sent, ikke vil blive taget i betragtning, med alle de negative følger, dette kan medføre for den berørte part. Det samme gælder for supplerende materiale, som kun vedhæftes bekræftelsen af et brev, der selv blev sendt til tiden (normalt pr. fax), hvis denne bekræftelse modtages efter udløbet af tidsfristen. Dette gælder, uanset om materialet specifikt er nævnt i det første brev. Der skal nødvendigvis ses bort fra skriftligt materiale eller dokumenter, som ikke er blevet indsendt inden for de af Harmoniseringskontoret fastsatte frister. Denne retlige sanktion er klar og overlader intet til Harmoniseringskontorets skøn. Endvidere er det med sanktionen i regel 22, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen udtrykkeligt fastsat, at indsigelsen skal afvises af Harmoniseringskontoret, såfremt bevis for brug ikke er indsendt rettidigt. Igen er der ingen skønsbeføjelser til at handle anderledes. Se generel information om tidsfrister og videreførelse af sagen i Retningslinjer, del A, Generelle regler, afsnit 1, Kommunikationsmidler, frister. 6.2.1 Forlængelse af frister i indsigelsessager 6.2.1.1 Frister, der kan forlænges, og frister, der ikke kan forlænges Regel 71, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen En frist kan ikke forlænges, hvis længden er fastsat i forordningen. Frister, som ikke kan forlænges, omfatter: Artikel 41, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen • fristen på tre måneder til at gøre indsigelse • fristen på tre måneder til at betale indsigelsesgebyret • fristen på en måned til at betale ekstragebyret, hvis betalingen sker for sent, og der ikke føres bevis for, at den blev iværksat mindst 10 dage før betalingsfristens udløb Artikel 41, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen Artikel 8, stk. 3, litra b), i gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 73 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Regel 17, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen • fristen på to måneder til at afhjælpe mangler ifølge regel 17, stk. 4 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Regel 71, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Tidsfrister, som kan forlænges, har en varighed, der er fastsat af Harmoniseringskontoret. F.eks. er fristen for fremsættelse af bemærkninger som svar på indsigelsen en frist, der kan forlænges. 6.2.1.2 Begæring fremsat rettidigt Bemærk: Der gælder en særlig ordning for forlængelser af fortrydelsesperioden. Se yderligere oplysninger ovenfor under punkt 3.2 (Forlængelse af fortrydelsesperioden). Hvis der skal indrømmes forlængelse, skal begæringen opfylde følgende betingelser: • • • • • fristen skal kunne forlænges forlængelsen skal begæres af den berørte part eller af begge parter i fællesskab begæringen skal være underskrevet den oprindelige tidsfrist må ikke allerede være udløbet sprogordningen skal respekteres, dvs. hvis begæringen ikke er affattet på behandlingssproget, skal der indgives en oversættelse senest en måned efter indgivelsen, idet begæringen ellers ikke vil blive taget i betragtning. En forlængelse vil kun være mulig, hvis den relevante begæring fremsættes inden udløbet af den oprindelige frist. Modtager Harmoniseringskontoret begæringen om forlængelse efter fristens udløb, skal den afvises. En første begæring om forlængelse, der modtages rettidigt, vil altid blive bevilget for en periode på to måneder (eller mindre, hvis der anmodes om det), uanset hvilken forklaring den begærende part giver. En efterfølgende begæring om forlængelse af den samme frist vil dog blive afslået, medmindre den pågældende part behørigt forklarer og begrunder de særlige omstændigheder, der forhindrede vedkommende i at overholde den oprindelige frist og den første forlængelse, og hvorfor en yderligere forlængelse er nødvendig. Generelle eller vage forklaringer berettiger ikke en anden forlængelse. Begæringen skal altid vedlægges dokumentation og/eller bilag. På den anden side er omstændigheder under den berørte parts kontrol ikke "særlige omstændigheder". F.eks. er drøftelser med den anden part i sidste øjeblik ikke "særlige omstændigheder". De er underlagt parternes kontrol. Begæringen skal indgives af den berørte part inden fristens udløb. Hvis ansøgeren skal fremsætte bemærkninger som svar på indsigelsen, kan det f.eks. kun være ansøgeren, der anmoder om en forlængelse. Se yderligere oplysninger om forlængelser af frister i Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 1, Kommunikationsmidler, frister, punkt 3.1.3, Forlængelse af frister. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 74 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 6.2.1.3 Harmoniseringskontorets forlængelse af en tidsfrist ex officio Harmoniseringskontoret kan forlænge en frist på eget initiativ, hvis og når særlige årsager gør det nødvendigt. F.eks. modtager Harmoniseringskontoret en begæring om at forlænge en frist uden begrundelse 20 dage før udløbet af fristen for fremsættelse af bemærkninger, men den behandles først efter fristens udløb. Fordi en afvisning af begæringen efter fristens udløb i uforholdsmæssig grad vil skade interesserne for den part, som har begæret forlængelsen, forlænger Harmoniseringskontoret fristen med det antal dage, der var tilbage, da parten indgav sin begæring, i dette tilfælde 20 dage. Denne praksis er baseret på reglerne for god forvaltning. Er en begæring om forlængelse af en frist, som kan forlænges, indgivet før udløbet af denne frist, får den berørte part mindst én dag, selv om begæringen om forlængelse kom på tidsfristens sidste dag. 6.2.1.4 Underskrift Er en af begæringerne ikke underskrevet, skal den kontrolleres, hvis der modtages en anden underskrevet begæring på et senere tidspunkt. Dette skyldes, at parterne undertiden glemmer at skrive under, men bliver klar over deres fejl efter at have sendt begæringen, således at de underskriver og sender den igen. En fælles begæring skal underskrives af begge parter og skal være modtaget inden for den frist, der er begæret forlænget. En begæring underskrevet af en af repræsentanterne, som forsikrer Harmoniseringskontoret om, at den anden part er enig i forlængelsen, godtages ikke. 6.3 Suspension Regel 20, stk. 7, og regel 21, varemærkeforordningen stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF- Harmoniseringskontoret kan beslutte at suspendere indsigelsessager ex officio på begæring af begge parter eller på begæring af en af parterne. Ifølge regel 20, stk. 7, "kan" Harmoniseringskontoret suspendere en indsigelsesprocedure. Derfor er spørgsmålet om suspension altid en afgørelse, som træffes af den undersøger, der har ansvaret for indsigelsen på grundlag af dennes skønsmæssige beføjelse. Indsigelsessager kan suspenderes på anmodning af en af parterne før påbegyndelsen af den kontradiktoriske del af sagsbehandlingen og endog i fortrydelsesperioden af de grunde, der er nævnt i regel 20, stk. 7, litra a) og b), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. I fortrydelsesperioden kan de dog ikke suspenderes med den begrundelse, at der finder forhandlinger sted. Det er netop formålet med fortrydelsesperioden at give tid til forhandlinger, før den kontradiktoriske del begynder. Når sagen skal suspenderes på et tidligt tidspunkt, skal det helst ske ved meddelelsen om, at indsigelsen kan antages til behandling, for at "gemme" fortrydelsesperioden til tiden efter, at sagen er genoptaget. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 75 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 6.3.1 Suspension på begæring af begge parter Hvis suspensionen begæres af begge parter efter udløbet af fortrydelsesperioden, suspenderer Harmoniseringskontoret sagen, selv om der ikke gives nogen begrundelse. Uanset hvilken periode der begæres af parterne, vil den første suspension i disse sager blive givet for en periode på et år, idet parterne får mulighed for at bringe fristen til ophør (opting out). Opting out-processen er den samme som for forlængelse af fortrydelsesperioden: hvis en af parterne bringer fristen til ophør, ophører suspensionen 14 dage efter, at parterne har fået meddelelse herom. Sagen genoptages dagen efter, og den part, der skal fremsætte bemærkninger, får to måneder til at gøre det. 6.3.2 Suspensioner iværksat af Harmoniseringskontoret ex officio eller på begæring af en af parterne. Hvis indsigelsen suspenderes af Harmoniseringskontoret ex officio eller på begæring af en af parterne, skal suspensionsafgørelsen være baseret på gyldige grunde. I gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen er der fastsat tre specifikke tilfælde, hvor sagen kan suspenderes: • • • indsigelsen er baseret på en ansøgning om registrering af et varemærke indsigelsen er baseret på en ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse der er flere indsigelser. Bortset fra disse tre specifikke tilfælde fastsættes det i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, at indsigelsessager kan suspenderes, hvis omstændighederne tilsiger det. De mest almindelige uspecificerede tilfælde, hvor indsigelser principielt kan suspenderes, er følgende: • • varemærkeregistreringen, hvorpå indsigelsen er baseret, er genstand for administrative sager eller retssager, som kan påvirke registreringen eller indsigerens ret hertil. Dette skyldes, at en indsigelse måske ikke bliver opretholdt på grundlag af en ældre rettighed, som på afgørelsesdatoen er ophørt med at have retsvirkning (se punkt 5.3.2 i disse retningslinjer) parterne forhandler forlig om indsigelsen. Der er nogle andre situationer, hvor suspension også kan være tilrådelig eller endog nødvendig såsom bemærkninger fra tredjepart, fejl i bekendtgørelsen af den angrebne ansøgning, som kræver genbekendtgørelse, anmeldt overdragelse vedrørende ældre EF-varemærker/EF-varemærkeansøgninger eller angrebne EFvaremærkeansøgninger, tilbagetrækning af repræsentanten. Det skal bemærkes, at der i ingen af ovennævnte tilfælde er pligt til at suspendere sagen. Afgørelsen overlades til Harmoniseringskontorets skøn. Det betyder, at ingen af ovennævnte situationer i sig selv giver en af parterne ret til at få sagen suspenderet. Når sagens omstændigheder på den anden side nødvendiggør en pause i sagen, forventes undersøgeren at suspendere sagen. Den kendsgerning, at gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen indeholder specifikke regler for sager med flere indsigelser og sager, hvor indsigelsen er baseret på en registreringsansøgning eller en ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, tyder endvidere på, at sagen bør Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 76 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål suspenderes eller i det mindste, at muligheden for at suspendere sagen bør overvejes nøje. Beslutningen om at suspendere sagen eller ej afhænger i sidste ende af sagens omstændigheder. I de følgende afsnit gennemgås de mest almindelige omstændigheder, der kan føre til suspension af sager. 6.3.3 Indsigelsen er baseret på en varemærkeansøgning/en ansøgning om en geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse 6.3.3.1 Gennemgang af grundprincippet, tidspunktet for suspension Regel 20, stk. 7, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen I princippet skal indsigelser baseret på ansøgninger ikke suspenderes, i hvert fald ikke lige i starten af sagen. Antagelsen er, at ansøgningerne i de fleste tilfælde bliver registreret i løbet af sagen. Idet det antages, at indsigeren fremlægger tilstrækkeligt bevis som dokumentation for en national ansøgning, fortsætter indsigelsen, indtil sagen er klar til afgørelse (det samme gælder ældre EF-varemærkeansøgninger, som ikke kræver bevis). Før sagen afsluttes, skal EF-varemærkeansøgningen kontrolleres, eller i tilfælde af en national ansøgning skal indsigeren anmodes om at oplyse ansøgningens status. Hvis indsigeren på dette trin fremlægger bevis for, at den nationale ansøgning faktisk fortsatte til registrering før den frist, der er fastsat i regel 19, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, vil det ældre varemærke blive afvist som grundløst, jf. regel 20, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen. Harmoniseringskontoret kan dog suspendere sagen, hvis den ældre rettighed er en ansøgning, og hvis suspensionen begæres af en af parterne. I så fald vil det sandsynlige udfald af indsigelsen blive overvejet for at afgøre spørgsmålet om suspension. Er den ældre rettighed en national ansøgning, skal parterne føre bevis for, at der er problemer forbundet med ansøgningen. 6.3.3.2 Undtagelser fra grundprincippet Undtagelser opstår kun, hvis to kumulative betingelser er opfyldt. 1. Der er problemer forbundet med den ældre ansøgning. Når Harmoniseringskontoret ligger inde med oplysninger om, at der er problemer forbundet med den ældre ansøgning, er den almindelige antagelse om, at ansøgningen vil blive registreret, ikke længere gyldig. Der antages at være problemer forbundet med den ældre ansøgning, når varemærkemyndigheden rejser indsigelser, når der verserer indsigelsesprocedurer mod den, eller når en afvisning venter på at blive endelig. 2. Den endelige afgørelse kan ikke træffes uden at tage hensyn til den ældre ansøgning. Dette er når sagens omstændigheder ikke gør det muligt at sige, at indsigelsen under alle omstændigheder vil blive afvist (f.eks. fordi der ikke er risiko for forveksling) eller opretholdt (fordi der er andre ældre rettigheder, som er tilstrækkelige til at afvise den angrebne EF-varemærkeansøgning). Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 77 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Den anden betingelse fortjener at blive fremhævet, uanset om den pågældende ansøgning ændrer resultatet af indsigelsen. Når svaret er klart nej, suspenderes sagen ikke. Dette omfatter sager, hvor indsigelsen under alle omstændigheder vil blive afvist, og sager, hvor der under alle omstændigheder gives medhold i indsigelsen (fordi indsigelsen også er baseret på andre ældre rettigheder, hvoraf en eller flere er klare "vindere"). Når en indsigelse er baseret på en ansøgning om registrering, kan det være hensigtsmæssigt at suspendere indsigelsessagen i henhold til regel 20, stk. 7, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen for at afvente registreringen af indsigerens ældre varemærke. Hvis en indsigelse skal afvises enten af formelle eller materielle grunde, vil en suspension alligevel være meningsløs og blot forlænge sagen unødigt. Når der ikke skal tages hensyn til andre ældre rettigheder (fordi der ikke er andre ældre rettigheder, eller de ikke blev dokumenteret), eller når ansøgningen alligevel skal tages i betragtning (fordi de andre ældre rettigheder ikke er "vindere"), skal det vurderes, om der vil blive givet medhold i indsigelsen på grundlag af ansøgningen med henblik på at afgøre spørgsmålet om suspension. Sagen vil kun blive suspenderet, hvis det konstateres, at den ældre ansøgning – hvis den er registreret – vil føre til hel eller delvis afvisning af den angrebne EF-varemærkeansøgning. Foretages denne vurdering på et tidligt tidspunkt i sagen, skal der tages hensyn til, at en foreløbig undersøgelse af sagen aldrig er så dybdegående og velovervejet, som når afgørelsen udarbejdes. Derfor skal der anvendes en vis grad af forsigtighed her. I grænsetilfælde bør sagen i princippet suspenderes, når resultatet ikke er klart. 6.3.3.3 Ældre EF-varemærkeansøgninger Ved behandling af den kontradiktoriske del af sagen skal man holde sig for øje, at spørgsmålet om suspension kun kan opstå efter udløbet af fortrydelsesperioden. Indsigelsen er f.eks. baseret på en lignende EF-varemærkeansøgning, men sagen suspenderes ikke, fordi der er en anden ældre rettighed (et registreret varemærke), hvorfor den angrebne ansøgning må afvises. Hvis indsigeren ikke dokumenterer denne ældre rettighed, bliver den ældre ansøgning, som før ikke var relevant for resultatet, vigtig for afgørelsen. Hvis der ifølge fortegnelserne er problemer med den ældre ansøgning, bør indsigelsen suspenderes. 6.3.3.4 Ældre nationale ansøgninger Spørgsmålet om suspension skal rejses af parterne (normalt ansøgeren). I så fald skal den pågældende part bevise, at der er problemer med den ældre ansøgning. Ved en sådan begæring overvejer Harmoniseringskontoret, om det under sagens omstændigheder er tilrådeligt at suspendere sagen. Hvis ingen rejser spørgsmålet, gælder det generelle princip, og Harmoniseringskontoret skal kun træffe afgørelse om suspension, hvis sagen når frem til afslutningen, og der ikke foreligger oplysninger om, at ansøgningen er blevet registreret. I så fald skal indsigeren underrette Harmoniseringskontoret om status for sin ældre ansøgning. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 78 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Under alle omstændigheder kan spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal suspenderes på grund af ældre ansøgninger, opstå under mange forskellige former, og det er derfor et spørgsmål, som skal afgøres i hvert enkelt tilfælde. Der er ingen stramme regler her, og sund fornuft er nøgleordet. Her er nogle eksempler, hvor situationen ifølge ovennævnte almindelige praksis ikke kræver, at sagen suspenderes, men suspension kan ikke desto mindre blive besluttet, hvis undersøgeren finder det hensigtsmæssigt. • Indsigelsen er baseret på et fransk varemærke og en EF-varemærkeansøgning, og der er ikke problemer forbundet med nogen af dem. Begge dækker det samme tegn og de samme varer, som ligner det angrebne varemærke så meget, at der er risiko for forveksling. Derfor kan indsigelsen behandles på grundlag af det franske varemærke alene. Hvis risikoen for forveksling kun kan opstå i andre medlemsstater end Frankrig, er grundlaget for afgørelsen mere solidt, hvis den er baseret på EF-varemærkeansøgningen, og det er derfor hensigtsmæssigt at suspendere sagen og afvente resultatet af EF-varemærkeansøgningen. • Den ældre ansøgning ændrer ikke væsentligt på resultatet, men ansøgeren begærer suspension. Såfremt den ældre rettighed er en EFvaremærkeansøgning, og Harmoniseringskontoret konkluderer, at der er problemer forbundet med den, eller hvis ansøgeren i tilfælde af en national ansøgning fremlægger bevis for, at der er problemer med indsigerens ansøgning, kan sagen suspenderes. Eftersom ansøgeren i princippet er den part, der er mest interesseret i at få en hurtig afgørelse, bør Harmoniseringskontoret ikke insistere på at fortsætte sagen, hvis ansøgeren foretrækker at vente. 6.3.3.5 Overvågning af suspenderede sager I tilfælde, hvor sagsbehandlingen er suspenderet uden en fast tidsgrænse (såkaldt åben suspension), genererer Harmoniseringskontorets database frister hver sjette måned for at overvåge indsigelsen. I tilfælde, hvor den ældre rettighed er en ansøgning om national registrering, afhænger genoptagelsen af sagen altid af parterne, som forventes at meddele Harmoniseringskontoret, hvornår ansøgningen registreres eller afvises. Indsigeren kan også anmodes om at underrette Harmoniseringskontoret. 6.3.3.6 Genoptagelse af sagen Når tiden er inde til at genoptage sagen, fordi den ældre ansøgning er blevet registreret eller afvist, skal parterne naturligvis underrettes om fristerne indtil genoptagelse. I tilfælde af at sagen er blevet suspenderet lige fra starten, skal alle datoer for fortrydelsesperioden og efterfølgende tidsfrister fastsættes. 6.3.4 Flere indsigelser Regel 21, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 79 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 6.3.4.1 Gennemgang af grundprincippet, tidspunktet for suspension Når der verserer mere end én indsigelse mod den samme EF-varemærkeansøgning, og der er en åbenbar sag, som kan føre til fuldstændig afvisning af EFvaremærkeansøgningen (eller i det mindste af alle angrebne varer og tjenesteydelser, når alle indsigelser lægges sammen), kan Harmoniseringskontoret suspendere de øvrige sager, indtil der træffes en endelig afgørelse. I princippet betragtes en indsigelse som en åbenbar sag, hvis den f.eks. er baseret på artikel 8, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen (identitet) og på et registreret varemærke. Den indsigelse, der berettiger, at alle andre suspenderes, skal ikke blot være åbenbar, men skal også være rettet mod alle de varer og tjenesteydelser, som anfægtes af alle indsigelser, der skal suspenderes. Suspensionen af indsigelser på et tidligt tidspunkt indebærer visse risici. Undersøgeren skal være omhyggelig ved behandlingen af tilbagetrækninger, dokumentation for ældre rettigheder og bevis for brug i den aktive sag. Hvis den "aktive" indsigelse afsluttes eller trækkes tilbage (f.eks. i fortrydelsesperioden), skal suspensionen af de resterende sager bringes til ophør. Hvis den "aktive" indsigelse ikke dokumenteres på passende vis, skal suspensionen af de resterende sager genovervejes og muligvis bringes til ophør. Det samme gælder, når indsigeren undlader at føre bevis for brug eller fremfører bevis, som er klart utilstrækkeligt til at fastslå reel brug. 6.3.4.2 Efter afvisning af EF-varemærkeansøgningen Hvis EF-varemærkeansøgningen efterfølgende afvises på grund af en "aktiv" indsigelse, anses de suspenderede indsigelser for at være færdigbehandlet, når afgørelsen er blevet endelig. Derfor skal det tre måneder senere kontrolleres, om der er indgivet en klage mod indsigelsesafgørelsen. Er afgørelsen blevet endelig, skal parterne i de øvrige sager underrettes, de indsigelser, som blev suspenderet på et tidligt tidspunkt (før fortrydelsesperioden), afsluttes, og 50 % af indsigelsesgebyret betales tilbage til hver indsiger i overensstemmelse med regel 21, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Hvis der er indgivet en klage over afgørelsen, forbliver indsigelserne suspenderet. Omstøder appelkammeret afgørelsen, genoptages de øvrige sager omgående, uden at det er nødvendigt at afvente en endelig afgørelse. 6.3.4.3 Genoptagelse af sagen Såfremt de suspenderede sager skal genoptages i tilfælde af, at de blev suspenderet lige fra starten, skal alle datoer for fortrydelsesperioden og efterfølgende frister fastsættes, og alle de sædvanlige oplysninger og varsler skal udsendes igen. Hvis suspensionen fandt sted efter udløbet af fortrydelsesperioden, genoptages sagerne på det trin, de var nået til, da de blev suspenderet. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 80 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 6.3.5 Ældre rettighed i fare Indsigelsen suspenderes, hvis den ældre rettighed, hvorpå indsigelsen er baseret, er under angreb, medmindre den ældre rettighed ikke påvirker resultatet af indsigelsen. Regel 20, stk. 7, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen 6.3.5.1 Retssager Disse situationer ligner tilfælde, hvor indsigelsen er baseret på en ansøgning. I begge tilfælde er der en vis usikkerhed om den ældre rettighed, hvorpå indsigelsen er baseret. Er indsigelsen baseret på et ældre varemærke, som er genstand for en annullationssag, kan Harmoniseringskontoret suspendere sagen, hvis en af parterne anmoder herom. I så fald skal resultatet af annullationssagen mod det ældre varemærke have en vis virkning på indsigelsen. Derfor overvejes det sandsynlige resultat af indsigelsen for at afgøre spørgsmålet om suspension. Hvis den ældre rettighed er et nationalt varemærke, skal parterne føre bevis for, at der er problemer med varemærket. Følgende eksempler henhører under denne kategori af ældre nationale varemærker: • ansøgeren (eller tredjepart) har anlagt sag eller fremsat modkrav med påstand om det ældre registrerede varemærkes ugyldighed eller fortabelse • ansøgeren (eller tredjepart) har anlagt sag eller fremsat modkrav med påstand om, at den ældre rettighed overdrages til ham/hende. En straffesag anlagt mod indsigeren eller søgsmål med påstand om kompensation fra indsigeren, uanset hvordan de hænger sammen med det ældre varemærke, vil ikke påvirke resultatet af indsigelsessagen og berettiger derfor ikke til suspension. 6.3.5.2 Faktorer, der skal tages i betragtning Hvis en af parterne anmoder om suspension, eller hvis Harmoniseringskontoret ved, at der verserer en annullationssag mod det ældre EF-varemærke, skal det overvejes, om den pågældende ældre rettighed umiddelbart betyder en forskel for resultatet af indsigelsen. Hvis det ser ud til, at der under alle omstændigheder kan gives medhold i indsigelsen, eller at den afvises, uanset hvad der sker med den ældre rettighed, som er i fare, bør sagen ikke suspenderes. Skal den ældre rettighed, som er i fare, derimod nødvendigvis tages i betragtning i afgørelsen om indsigelsen, suspenderes sagen. Harmoniseringskontoret vurderer ikke, om der vil blive givet medhold i det nationale søgsmål. Hvis den anden part alligevel påstår dette, opfordrer Harmoniseringskontoret parterne til at fremkomme med beviser og bemærkninger. Konkluderes det, at suspensionen kan finde sted, kan den anden part få lejlighed til at fremsætte bemærkninger til anmodningen, især hvis de fremlagte beviser ikke er helt klare. Bliver den anden part ikke opfordret til at fremsætte bemærkninger, kan Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 81 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål undersøgeren stadig omstøde sin konklusion, hvis den anden part reagerer på indrømmelsen af suspensionen. 6.3.5.3 Bevismateriale Anmodningen om suspension skal støttes af dokumentation, hvad enten den fremsættes af indsigeren eller ansøgeren. Denne dokumentation skal være officiel, sagen, som fører frem til suspension, skal klart identificeres, og de fremsatte anmodninger skal anføres. Især skal de mulige konsekvenser for den ældre rettighed, hvorpå indsigelsen er baseret, klart fremgå af dokumentationen. Om nødvendigt kan den pågældende part anmodes om at fremlægge en oversættelse af dokumentationen. 6.3.5.4 Overvågning af suspenderede sager I tilfælde, hvor sagen suspenderes uden en fast tidsfrist (såkaldte åbne suspensioner), genereres frister hver sjette måned for at kontrollere, om parterne har indgivet nye oplysninger om sagens status. Harmoniseringskontoret kan også opfordre parterne til at indgive oplysninger om status for sagen. 6.3.5.5 Genoptagelse af sagen Sagen skal genoptages, så snart der er afsagt endelig afgørelse i den nationale sag. Hvis afgørelsen i den nationale sag gør rettigheden ugyldig, erklærer den fortabt eller på anden vis fører til rettighedens bortfald eller overdrager indsigerens ældre rettighed, anses indsigelsen for grundløs, for så vidt den er baseret på den ældre rettighed. Ophører alle de ældre rettigheder, hvorpå en indsigelse er baseret, får indsigeren lejlighed til at trække sin indsigelse tilbage. Hvis den pågældende ikke gør det, træffer Harmoniseringskontoret afgørelse om afvisning af indsigelsen. 6.3.6 Igangværende forhandlinger Er anmodningen underskrevet af begge parter, suspenderes sagen. Er anmodningen kun underskrevet af en af parterne, indrømmer Harmoniseringskontoret i princippet ikke suspension, medmindre anmodningen er vedlagt en samtykkeerklæring underskrevet af den anden part. Regel 20, stk. 7, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Når parterne forhandler, anmoder de normalt om, at sagen suspenderes for at undgå yderligere omkostninger. Hvis begge parter anmoder om suspension, behøver de dog ikke at give en bestemt begrundelse. Suspensionen indrømmes altid. Så spørgsmålet om, hvorvidt igangværende forhandlinger berettiger en suspension af sagen, skal kun overvejes, når en part alene fremsætter anmodningen. Anmodninger om suspension af sagen, der er fremsat af en af parterne baseret på igangværende forhandlinger mellem parterne, vil i princippet blive afvist. Forhandlinger Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 82 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål mellem parterne er almindeligt forekommende i indsigelsessager, og det kan ske, at den anden part måske ønsker at forhandle, forudsat at forhandlingerne ikke forsinker sagen. Derfor giver forhandlinger ikke nogen af parterne ret til at se bort fra en løbende frist for at opnå en forlængelse heraf eller få sagen suspenderet. I disse sager afvises anmodningen derfor, men den pågældende part informeres om, at Harmoniseringskontoret suspenderer sagen, hvis begge parter fremsætter anmodning herom. Med hensyn til den frist, der indrømmes, henvises til punkt 6.3 (Suspension) ovenfor. 6.3.7 Proceduremæssige aspekter Breve om suspension af sagen skal altid indeholde oplysning om, hvornår suspensionen træder i kraft, normalt den dato, hvor en gyldig anmodning blev fremsat. Hvis suspensionen besluttes for en bestemt periode, skal brevene også indeholde oplysning om, hvornår sagen skal genoptages, og hvad der herefter sker. Bemærk, at når begge parter anmoder om suspension på grund af igangværende forhandlinger, er perioden altid på et år, uanset hvilken periode parterne anmoder om. Hvis der den 30. januar 2015 behandles en anmodning om en suspension på to måneder, der er underskrevet af begge parter og fremsat den 15. januar 2015 (fem dage før udløbet af indsigerens frist til at supplere indsigelsen – 20. januar 2015), bliver resultatet: • Harmoniseringskontoret har suspenderet indsigelsessagen på anmodning af begge parter. • Denne suspension træder i kraft fra den 15. januar 2015 (datoen for Harmoniseringskontorets modtagelse af suspensionsanmodningen) og udløber den 15. januar 2016. • Sagen vil blive genoptaget den 16. januar 2016 (et år uanset hvilken periode parterne har anmodet om) uden yderligere meddelelse fra Harmoniseringskontoret. • Fristen for indsigeren er nu den 15. marts 2016 (indsigeren får to hele måneder til at supplere sin sag). • Fristen for ansøgeren er nu den 15. maj 2016 (to hele måneder efter indsigerens frist). Suspenderes sagen uden en fast tidsfrist (såkaldt åbne suspensioner), er suspensionsperioden ubestemt. Sagen vil blive genoptaget efter skriftlig bekræftelse fra Harmoniseringskontoret, og hvor det er relevant, vil der blive givet en frist på to hele måneder, alt efter hvor langt sagen er nået. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 83 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 6.4 Flere indsigelser Regel 21 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Flere indsigelser forekommer, når forskellige indsigelser er indgivet mod den samme EF-varemærkeansøgning. I tilfælde af flere indsigelser skal der tages yderligere faktorer i betragtning. For det første er det almindelig praksis at underrette ansøgeren om, hvorvidt alle indsigelser kan antages til behandling samtidig, medmindre der er en større forsinkelse i forbindelse med antagelsen til behandling af en af indsigelserne. For det andet kan flere indsigelser føre til, at nogle af dem suspenderes af procesøkonomiske hensyn. For det tredje kan en begrænsning foretaget af ansøgeren under en af sagerne indvirke på de øvrige indsigelser. Endvidere kan det være praktisk at træffe afgørelserne i en bestemt rækkefølge. Endelig kan flere indsigelser under visse omstændigheder forenes og behandles i én sag. 6.4.1 Flere indsigelser og begrænsninger Når der er flere indsigelser, og ansøgeren begrænser varerne og tjenesteydelserne i én af indsigelsessagerne, skal alle de øvrige indsigere underrettes gennem et passende brev, for så vidt begrænsningen vedrører angrebne varer eller tjenesteydelser i de øvrige indsigelser. Er der ingen forbindelse mellem varer eller tjenesteydelser under begrænsningen og de angrebne varer og tjenesteydelser, underrettes indsigeren dog ikke. Der er f.eks. fire indsigelser mod den samme EF-varemærkeansøgning vedrørende varer i klasse 3, 14, 18 og 25. Indsigelserne er rettet mod følgende klasser: Indsigelse Omfang Nr. 1 Klasse 3 Nr. 2 Klasse 25 Nr. 3 Klasse 18 og 25 Nr. 4 Klasse 14 og 25 Ansøgeren sender en begrænsning i indsigelse 2, hvori beklædningsgenstande og hovedbeklædning slettes. Bortset fra de relevante breve i indsigelse 2 skal de relevante breve også sendes i indsigelse 3 og 4. Da begrænsningen ikke berører de angrebne varer i indsigelse 1, er det ikke nødvendigt at træffe foranstaltninger vedrørende denne indsigelse. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 84 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 6.4.2 Flere indsigelser og afgørelser Når en indsigelse når afgørelsesstadiet, er det vigtigt at tage i betragtning, at der muligvis verserer flere indsigelser mod den samme EF-varemærkeansøgning. Før der kan træffes afgørelse om indsigelsen, skal det analyseres, hvor i sagsbehandlingen de forskellige indsigelser befinder sig, og afhængigt af situationerne kan der træffes en afgørelse, eller indsigelsen skal suspenderes. Det gældende generelle princip er, at angrebne varer og tjenesteydelser ikke skal afvises mere end én gang på forskellige tidspunkter. De tre situationer, som kan opstå, er beskrevet i det følgende. 1. Alle indsigelser mod den samme EF-varemærkeansøgning er klar til afgørelse samtidig. Den rækkefølge, hvori afgørelserne træffes, overlades til undersøgerens skøn. Dog skal der tages hensyn til følgende. Hvis alle indsigelser afvises, kan afgørelserne træffes i en hvilken som helst rækkefølge, da afvisningen af indsigelsen ikke berører EF-varemærkeansøgningen. Selv om en af afgørelserne skulle blive påklaget, før de andre træffes, bør der helst ikke foretages suspension, da proceduren ved appelkammeret kan tage nogen tid. Hvis der bliver givet medhold i alle indsigelserne, bør der først træffes afgørelse om den indsigelse, som fjerner flest varer og tjenesteydelser fra EFvaremærkeansøgningen (indsigelsens videste omfang), og når den er blevet endelig, efterfølges den af afgørelser om indsigelsen, der anfægter andre varer og tjenesteydelser end dem, som blev anfægtet af den første. I ovennævnte eksempel, jf. punkt 6.4.1, skal den første afgørelse enten træffes i indsigelse 3 eller indsigelse 4 og herefter i indsigelse 1. Lad os antage, at den første afgørelse træffes i indsigelse 4, og EFvaremærkeansøgningen afvises for klasse 14 og 25. I så fald skal indsigelse 2 suspenderes. Hvis klageperioden er udløbet, og der ikke indgives en klage, er indsigelse 2 færdigbehandlet, da den ikke længere har et formål. Parterne informeres, og indsigelsen skal henlægges. Sagen anses for at være en sag, hvor det er ufornødent at træffe afgørelse, jf. artikel 85, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen. Som følge heraf kan Harmoniseringskontoret frit træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Såfremt parterne meddeler Harmoniseringskontoret, at de er enige om omkostningerne, træffes der ikke afgørelse herom. Normalt vil afgørelsen gå ud på, at hver part betaler sine egne omkostninger. 2. Kun én indsigelse er klar til afgørelse, og de øvrige indsigelser befinder sig stadig i den kontradiktoriske fase af sagsbehandlingen. Hvis indsigelsen skal afvises, kan der træffes en afgørelse uden yderligere virkninger for de verserende indsigelser, fordi afvisningen ikke berører EFvaremærkeansøgningen. Gives der medhold i indsigelsen, og der træffes afgørelse om afvisning af EFvaremærket i sin helhed, skal de verserende indsigelser suspenderes, indtil afgørelsen er endelig. Er der efter klageperiodens udløb ikke indgivet en klage, er de forskellige indsigelser færdigbehandlet, da de ikke længere har et formål. Parterne informeres, og indsigelsen skal henlægges. Sagen anses for at være en sag, hvor det er ufornødent at Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 85 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål træffe afgørelse, jf. artikel 85, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen. Som følge heraf kan Harmoniseringskontoret frit træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Såfremt parterne meddeler Harmoniseringskontoret, at de er enige om omkostningerne, træffes der ikke afgørelse herom. Normalt vil afgørelsen gå ud på, at hver part betaler sine egne omkostninger. Det samme gælder, hvis der ved afgørelsen om indsigelsen afvises en del af varerne og tjenesteydelserne i den angrebne EF-varemærkeansøgning, men alle de varer og tjenesteydelser, mod hvilke de mange indsigelser er rettet. Flere indsigelser skal dog suspenderes, hvis der ved afgørelsen om indsigelsen afvises en del af varerne og tjenesteydelserne i den angrebne EF-varemærkeansøgning, men kun en del af de varer og tjenesteydelser, mod hvilke de forskellige indsigelser er rettet. Suspensionen varer, indtil afgørelsen er blevet endelig. Når det er tilfældet, opfordres indsigerne bag de forskellige indsigelser til at meddele Harmoniseringskontoret, om de ønsker at fastholde indsigelsen eller trække den tilbage. Trækkes indsigelsen tilbage, afsluttes sagen, og begge parter underrettes. Hvis sagen afsluttes efter udløbet af fortrydelsesperioden, træffer Harmoniseringskontoret afgørelse om sagsomkostningerne, jf. artikel 85, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen, så hver part betaler sine egne omkostninger. Såfremt parterne før sagens afslutning meddeler Harmoniseringskontoret, at de er enige om omkostningerne, træffes der ikke afgørelse herom. 3. To eller flere indsigelser er klar til afgørelse, mens andre stadig befinder sig i den kontradiktoriske fase af sagsbehandlingen. Det kan ske, at nogle af indsigelserne mod EF-varemærkeansøgningen er klar til afgørelse, mens andre stadig befinder sig på forskellige stadier af den kontradiktoriske fase. I den situation gælder de principper, der er beskrevet i punkt a og b, i kombination. Afhængigt af resultatet af afgørelserne og omfanget af de verserende sager er spørgsmålet, om en afgørelse kan træffes i forbindelse med begge indsigelser, og om de mange indsigelser skal suspenderes. 6.4.3 Forening af sager Regel 21, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen I henhold til regel 21, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen kan Harmoniseringskontoret behandle flere indsigelser under ét. Hvis det besluttes at forene indsigelserne, skal parterne underrettes herom. Indsigelserne kan forenes, hvis de er rettet mod den samme EF-varemærkeansøgning. Det er mere sandsynligt, at Harmoniseringskontoret forener dem, hvis de også blev indgivet af den samme indsiger, eller hvis der er en økonomisk forbindelse mellem indsigerne, f.eks. et moder- og datterselskab. Besluttes det at forene indsigelserne, kontrolleres det, om indsigerne har den samme repræsentant. Hvis ikke skal de anmodes om at udpege en enkelt repræsentant. Endvidere skal de ældre rettigheder være identiske eller meget lig hinanden. Hvis repræsentanterne ikke svarer eller ikke ønsker at udpege en enkelt repræsentant, skal foreningen af sagerne ophæves, og indsigelserne behandles separat. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 86 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Hvis disse betingelser på et tidspunkt ikke længere er opfyldt, f.eks. hvis den eneste ældre rettighed under en af de forenede indsigelser overdrages til tredjepart, skal foreningen af indsigelser ophæves. Medmindre foreningen af sagerne ophæves, før afgørelsen træffes, træffes der kun én afgørelse. 6.5 Ændring af parter (overdragelse, ændring af navn, udskiftning af repræsentant, afbrydelse af sagsbehandlingen) 6.5.1 Overdragelse og indsigelsessager 6.5.1.1 Indledning og grundprincip Artikel 17 i EF-varemærkeforordningen En overdragelse af en ældre rettighed er en ændring af ejerskab til den pågældende rettighed. Se yderligere oplysninger i Retningslinjerne, del E, Registertransaktioner, afsnit 3, EF-varemærker som genstand for ejendomsret, kapitel 1, Overdragelse. En overdragelse kan ske på flere måder, bl.a. et enkelt salg af et ældre varemærke fra A til B, et selskab C, som bliver opkøbt (inklusive varemærker) af selskab D, en fusion mellem selskaberne E og F til selskab G (generel overtagelse) eller indtrædelse i rettigheder (efter indehaverens død bliver arvingerne nye indehavere). Dette er ikke en udtømmende liste. Når en overdragelse sker under indsigelsessagen, kan der opstå flere forskellige situationer. For ældre registrerede EF-varemærker eller EF-varemærkeansøgninger, hvorpå indsigelsen er baseret, kan den nye indehaver kun blive part i sagen (eller fremsætte bemærkninger), når Harmoniseringskontoret har modtaget begæringen om registrering af overdragelsen, mens det for ældre nationale registrerede varemærker eller ansøgninger er tilstrækkeligt, at den nye indehaver dokumenterer overdragelsen. Grundprincippet er, at den nye indehaver træder i stedet for den tidligere indehaver i sagen. Harmoniseringskontorets praksis ved behandling af overdragelser er beskrevet i punkt 6.5.1.2 (det ældre registrerede varemærke er et registreret EF-varemærke), 6.5.1.3 (det ældre registrerede varemærke er et nationalt varemærke), 6.5.1.4 (det ældre registrerede varemærke er en kombination af registrerede EF-varemærker og nationale registrerede varemærker) og 6.5.1.5 (overdragelse af en angreben EFvaremærkeansøgning under indsigelsessagen). 6.5.1.2 Overdragelse af et ældre EF-varemærke Artikel 17, stk. 6 og 7, i EF-varemærkeforordningen For så vidt angår ældre EF-varemærkeansøgninger kan erhververen ikke gøre de rettigheder gældende, som følger af EF-varemærkets/-ansøgningens registrering, så længe en overdragelse ikke er indført i registret, jf. artikel 17, stk. 6, i EFvaremærkeforordningen. I perioden mellem datoen for modtagelse af begæringen om registrering af overdragelsen og datoen for registrering af overdragelsen kan den nye Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 87 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål indehaver dog allerede afgive erklæringer til Harmoniseringskontoret med henblik på overholdelse af fristerne. Indsigelse baseret på kun ét EF-varemærke Når en indsigelse kun er baseret på ét ældre EF-varemærke, og dette EF-varemærke overdrages/er blevet overdraget under indsigelsessagen, bliver den nye indehaver ny indsiger. Den nye indehaver træder i stedet for den gamle. Med henblik herpå skal enten den gamle eller den nye indehaver meddele Harmoniseringskontoret, at det EF-varemærke, hvorpå indsigelsen er baseret, er blevet overdraget, og den pågældende skal indgive begæring om registrering af overdragelsen. Som nævnt ovenfor kan den nye indehaver allerede afgive erklæringer, så snart Harmoniseringskontoret har modtaget begæringen. Den pågældende bliver dog først part i sagen, når overdragelsen er registreret. Når Harmoniseringskontoret underrettes om, at en begæring om registrering er modtaget, kan sagen i praksis fortsætte med den nye indehaver. Alligevel skal overdragelsen registreres, før der træffes afgørelse om indsigelsen. Hvis indsigelsen er klar til afgørelse, men overdragelsen ikke er registreret, skal indsigelsen suspenderes. Hvis den nye indehaver meddeler Harmoniseringskontoret, at vedkommende ikke ønsker at videreføre sagen, anses indsigelsen for at være trukket tilbage. Delvis overdragelse af det eneste EF-varemærke, hvorpå indsigelsen er baseret I sager med delvis overdragelse forbliver en del af det ældre EF-varemærke hos den oprindelige indehaver, og en anden del overdrages til en ny indehaver. De samme principper gælder for delvise overdragelser som for overdragelse af kun ét af flere registrerede EF-varemærker, hvorpå indsigelsen er baseret. Disse principper er beskrevet i punktet lige nedenfor. Indsigelse baseret på mere end ét ældre EF-varemærke Er en indsigelse baseret på mere end ét ældre EF-varemærke, og disse varemærker overdrages/er blevet overdraget til den samme nye indehaver under indsigelsessagen, gælder ovenstående. Situationen er dog en anden, når kun et af de ældre EFvaremærker overdrages/er blevet overdraget. I så fald kan den nye indehaver også blive indsiger, således at der er to indsigere. Indsigelsen vil dog blive bevaret som én. Generelt har begge indsigere den samme repræsentant. Såfremt en af indsigerne ønsker at trække indsigelsen tilbage, godtages dette, uanset om den anden ønsker at fortsætte. Skulle sagen fortsætte, vil den kun være baseret på den indsigers rettigheder, som ikke ønskede at trække indsigelsen tilbage. Der træffes ingen særskilt afgørelse om omkostninger. De nye indsigere behandles som "forenede indsigere", hvilket betyder, at Harmoniseringskontoret fortsat behandler sagen på nøjagtigt samme måde som før, dvs. som én indsigelse, selv om der er mere end én indsiger. Endvidere betragter Harmoniseringskontoret den oprindelige repræsentant som "fælles" repræsentant for alle indsigerne og opfordrer ikke de nye indsigere til at udpege en ny. Imidlertid har de nye indsigere altid mulighed for at udpege en repræsentant efter eget valg. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 88 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Fælles repræsentation betyder ikke, at indsigere ikke kan handle uafhængigt af hinanden, i det omfang deres ældre rettigheder fortsat er uafhængige. Hvis en af indsigerne f.eks. indgår forlig med ansøgeren, behandles indsigelsen som delvist trukket tilbage med hensyn til de ældre rettigheder, som den pågældende indsiger er indehaver af. 6.5.1.3 Overdragelse af en ældre national registrering Indsigelse baseret på kun én national registrering Når en indsigelse kun er baseret på ét ældre nationalt registreret varemærke, og dette registrerede varemærke overdrages/er blevet overdraget under indsigelsessagen, bliver den nye indehaver også ny indsiger. Den nye indehaver træder i stedet for den gamle. Med henblik herpå skal enten den gamle eller den nye indehaver meddele Harmoniseringskontoret, at det ældre nationale registrerede varemærke, hvorpå indsigelsen er baseret, er blevet overdraget, og den pågældende skal fremlægge dokumentation herfor, dvs. overdragelsesdokumentet. Da der er forskellig national praksis, er det ikke obligatorisk at fremlægge en kopi af begæringen om registrering af overdragelsen for den nationale myndighed. Harmoniseringskontoret forlanger ikke, at den nye indehaver bekræfter, at vedkommende ønsker at videreføre sagen. Så længe dokumentationen for overdragelse er i orden, godtages den nye indehaver som ny indsiger. Hvis den pågældende underretter Harmoniseringskontoret om overdragelsen, men ikke forelægger (tilstrækkelig) dokumentation herfor, skal indsigelsessagen suspenderes, mens den nye indehaver får to måneder til at fremlægge bevis for overdragelsen. I medlemsstater, hvor dette er et krav for, at en overdragelse kan have retsvirkning i forhold til tredjepart, skal overdragelsen dog være registreret, før der træffes afgørelse om indsigelsen. Er indsigelsen klar til afgørelse, mens overdragelsen ikke er registreret, skal indsigelsen suspenderes, og indsigeren skal fremlægge dokumentation for registrering af overdragelsen. Da det ikke er i ansøgerens interesse, at sagen forsinkes, skal den nye indehaver have fastsat en frist på to måneder til at fremlægge dokumentationen. Fremlægger den nye indehaver ikke den nødvendige dokumentation, skal sagen fortsætte med den gamle indehaver. Fastholder den gamle indehaver, at vedkommende ikke er indehaver længere, er indsigelsen blevet grundløs, da indsigeren ikke længere er indehaver af den ældre rettighed. Indehaveren skal underrettes om, at indsigelsen vil blive afvist, medmindre den pågældende trækker indsigelsen tilbage. Hvis den nye indehaver fremlægger den nødvendige dokumentation og meddeler Harmoniseringskontoret, at den pågældende ikke ønsker at videreføre sagen, anses indsigelsen for at være trukket tilbage. Enhver dokumentation for parternes aftale om overdragelsen/ændringen af ejerskabet kan accepteres. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 89 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål Delvis overdragelse af den eneste nationale registrering, hvorpå indsigelsen er baseret I sager med delvis overdragelse forbliver en del af det ældre registrerede varemærke hos den oprindelige indehaver, og en anden del hos en ny indehaver. De samme principper gælder for delvise overdragelser som for overdragelse af kun én af flere nationale registreringer, hvorpå indsigelsen er baseret. Disse principper er beskrevet i punktet lige nedenfor. Indsigelse baseret på mere end én ældre national registrering Er en indsigelse baseret på mere end én ældre national registrering, og disse overdrages/er blevet overdraget til den samme nye indehaver under indsigelsessagen, gælder ovenstående. Situationen er dog en anden, når kun en af de ældre nationale rettigheder overdrages/er blevet overdraget. I så fald kan den nye indehaver også blive indsiger, således at der er to indsigere. Indsigelsen vil dog blive bevaret som én. Generelt har begge indsigere den samme repræsentant. Såfremt en af indsigerne ønsker at trække indsigelsen tilbage, godtages dette, uanset om den anden ønsker at fortsætte. Hvis sagen fortsætter, vil den naturligvis kun være baseret på den indsigers rettigheder, som ikke ønskede at trække indsigelsen tilbage. Der træffes ingen særskilt afgørelse om omkostninger. I praksis vil de nye indsigere blive behandlet som "forenede indsigere", hvilket betyder, at Harmoniseringskontoret fortsat behandler sagen på nøjagtigt samme måde som før, dvs. som én indsigelse, skønt der er mere end én indsiger. Endvidere betragter Harmoniseringskontoret den oprindelige repræsentant som "fælles" repræsentant for alle indsigerne og opfordrer ikke de nye indsigere til at udpege en ny. Imidlertid har de nye indsigere altid mulighed for at udpege en repræsentant efter eget valg. 6.5.1.4 Indsigelse baseret på en kombination af EF-varemærkeregistreringer og nationale registreringer Er en indsigelse baseret på en eller flere EF-varemærkeregistreringer, og en eller flere nationale registreringer samtidig, og et af disse varemærker overdrages/er blevet overdraget til den samme nye indehaver under indsigelsessagen, gælder ovenstående. I så fald kan den nye indehaver også blive indsiger, således at der er to indsigere. Indsigelsen vil dog blive bevaret som én. Generelt har begge indsigere den samme repræsentant. Når Harmoniseringskontoret bliver opmærksomt på overdragelsen af ejerskab, opdaterer det i alle disse situationer den officielle database, så den omfatter den nye indsiger/begge indsigere, og underretter kun parterne til orientering. Alene den omstændighed, at de ældre registreringer er blevet overdraget, vil dog aldrig kunne begrunde indrømmelse af en ny frist for fremsættelse af bemærkninger eller indgivelse af andre dokumenter. 6.5.1.5 Overdragelse af den angrebne EF-varemærkeansøgning Når den angrebne EF-varemærkeansøgning overdrages/er blevet overdraget under indsigelsessagen, følger indsigelsen ansøgningen, dvs. indsigeren underrettes om Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 90 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål overdragelsen, og sagen fortsætter varemærkeansøgningen og indsigeren. mellem den nye indehaver af EF- 6.5.1.6 Delvis overdragelse af en angreben EF-varemærkeansøgning Regel 32, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Hvis der er sket en delvis overdragelse af en (angreben) EF-varemærkeansøgning, skal Harmoniseringskontoret oprette en særskilt sagsmappe for den nye registrering (ansøgning) med et nyt registrerings- (ansøgnings)nummer. Når overdragelsen er indført i registret, og en ny EF-varemærkeansøgning er oprettet, skal indsigelsesundersøgeren i så fald også oprette (en) ny(e) indsigelsessag(er) mod den nye EF-varemærkeansøgning, eftersom det ikke er muligt at behandle én indsigelse mod to separate EF-varemærkeansøgninger. Det skal imidlertid bemærkes, at det kun er tilfældet, når nogle af de oprindeligt angrebne varer og tjenesteydelser opretholdes i den "gamle" EF-varemærkeansøgning og nogle i den nyoprettede EF-varemærkeansøgning. Eksempel: Indsiger X rejser indsigelse mod alle varer under EF-varemærkeansøgning Y, som der søges om i klasse 12 for apparatur til bevægelse på land og i luften og for beklædningsgenstande og fodtøj i klasse 25. EF-varemærkeansøgning Y overdrages delvist og opdeles i EFvaremærkeansøgning Y' for apparatur til bevægelse på land og beklædningsgenstande og EF-varemærkeansøgning Y'' for apparatur til bevægelse i luften og fodtøj. Artikel 17 og 23 i EF-varemærkeforordningen Da der kun skulle betales ét indsigelsesgebyr, da indsigeren rejste sin indsigelse, skal vedkommende ikke betale et andet gebyr for den nye indsigelse, som oprettes efter opdelingen af EF-varemærkeansøgningen. Overdragelsen har først retsvirkning over for tredjepart efter indførelsen i Harmoniseringskontorets database, også selv om der blev fremsat begæring herom før indgivelse af indsigelsen. Derfor var det korrekt kun at betale ét indsigelsesgebyr, fordi indsigelsen på tidspunktet for indgivelsen kun var rettet mod én EFvaremærkeansøgning (den eneste). Den nye indsigelse vil derfor blive oprettet uden betaling af et nyt indsigelsesgebyr. Med hensyn til fordelingen af omkostninger tager indsigelsesundersøgeren hensyn til, at der kun blev betalt ét indsigelsesgebyr. Endvidere kan det alt efter sagens omstændigheder være muligt at forene sagerne (f.eks. hvis repræsentanten for den "gamle" og den "nye" ansøgning er den samme). 6.5.2 Parterne er de samme efter overdragelsen I tilfælde af at indsiger og ansøger som følge af overdragelsen bliver de samme personer eller enheder, mister indsigelsen sit formål og afsluttes derfor ex officio af Harmoniseringskontoret. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 91 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 6.5.3 Ændring af navne Som nævnt ovenfor indebærer en navneændring ikke ændring af ejerskab. 6.5.4 Udskiftning af repræsentanter Under sagen kan der ske udskiftning af repræsentanter. Dette kan forekomme i flere forskellige situationer. Det kan ske, at enten indsigeren eller ansøgeren meddeler Harmoniseringskontoret, at vedkommende ønsker at udpege en (ny) repræsentant. Det kan ske, at repræsentanten selv træder tilbage, eller at repræsentanten slettes eller suspenderes fra listen over faglige repræsentanter. Der kan også komme en ny indsiger eller ansøger på grund af en overdragelse, og de ønsker måske at blive repræsenteret af nye repræsentanter. Hvis repræsentanten udskiftes under indsigelsessagen, skal den anden part underrettes og have tilsendt en genpart af brevet og fuldmagten (hvis der er indsendt en sådan). Artikel 92 i varemærkeansøgningen Når en repræsentant træder tilbage, videreføres sagen med indsigeren eller ansøgeren selv, hvis den pågældende er fra EU. Den anden part underrettes om, at repræsentanten er trådt tilbage. Hvis den part, hvis repræsentant er trådt tilbage, kommer fra et land uden for EU, skal der sendes et brev med oplysning om, at der skal udpeges en ny repræsentant. For implicit udpegelse eller udskiftning af en repræsentant henvises til Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig repræsentation. 6.5.5 Afbrydelse af sagsbehandlingen på grund af dødsfald, inhabilitet hos ansøgeren eller dennes repræsentant Regel 73 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Regel 73 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen omhandler afbrydelse af sagsbehandlingen. Stk. 1 skelner mellem tre situationer: En indsigelsesbehandling ved Harmoniseringskontoret afbrydes, hvis: 1. EF-varemærkeansøgeren afgår ved døden eller er inhabil (f.eks. fordi den pågældende er erklæret sindssyg af en domstol) 2. EF-varemærkeansøgeren er forhindret i at videreføre sagen ved Harmoniseringskontoret af retlige grunde (f.eks. hvis ansøgeren er omfattet af en tvangsfuldbyrdelse) Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 92 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål 3. ansøgerens repræsentant er afgået ved døden eller er inhabil på grund af sagsanlæg mod pågældendes ejendom. Yderligere oplysninger findes i Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig repræsentation. I regel 73 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen nævnes kun ansøgeren og dennes repræsentant og ikke andre parter såsom indsigere. I mangel af relevante bestemmelser anvender Harmoniseringskontoret kun denne bestemmelse på sager, hvor ansøgeren (eller dennes repræsentant) ikke er i stand til at fortsætte sagen. Derfor afbrydes sagsbehandlingen ikke, hvis f.eks. indsigeren erklæres konkurs (heller ikke i tilfælde, hvor indsigeren er ansøger/indehaver af en ældre EFvaremærkeansøgning/et ældre EF-varemærke). Usikkerheden om en indsigers eller dennes repræsentants juridiske status skal ikke være til skade for ansøgeren. Returneres meddelelsen i et sådant tilfælde til Harmoniseringskontoret som uanbringelig, finder de normale regler for offentlig bekendtgørelse anvendelse. 6.5.5.1 Ansøgerens død eller inhabilitet I tilfælde af at ansøgeren eller den person, som i henhold til gældende national lovgivning er berettiget til at optræde på dennes vegne på grund af inhabilitet hos ansøgeren, afgår ved døden, afbrydes sagsbehandlingen kun, hvis ansøgerens repræsentant/fuldmægtig anmoder herom, eller hvis repræsentanten træder tilbage. 6.5.5.2 Ansøger er forhindret i at videreføre sagen ved Harmoniseringskontoret af retlige grunde (f.eks. konkurs) Regel 73, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor parten i sagen ikke længere har ret til at disponere i sagen, dvs. disponere over sine aktiver, og indtil det tidspunkt, hvor der udpeges en likvidator eller kurator, som herefter fortsætter med at repræsentere parten i henhold til lovgivningen. Er ansøgeren repræsenteret af en faglig repræsentant, som ikke træder tilbage, er der ingen grund til at afbryde sagsbehandlingen. Harmoniseringskontoret anser ansøgerens repræsentant for berettiget til at repræsentere ansøgeren, indtil Harmoniseringskontoret modtager anden underretning fra repræsentanten selv, af den udpegede kurator eller af retten, der behandler den pågældende retssag. Hvis repræsentanten meddeler Harmoniseringskontoret, at vedkommende træder tilbage, afhænger det af, om repræsentanten yderligere oplyser, hvem der fungerer som kurator eller likvidator i konkursboet. • Gør repræsentanten det, kommunikerer Harmoniseringskontoret fortsat med kurator eller likvidator. Hvis der var tidsfrister for ansøgeren, som endnu ikke var udløbet, da konkursen indtraf, genstarter Harmoniseringskontoret disse frister. I så fald afbrydes sagen og genoptages derfor omgående. Hvis ansøgeren f.eks. stadig havde 10 dage til at fremsætte bemærkninger, da konkursen indtraf, vil det nye brev fra Harmoniseringskontoret til kurator indeholde en ny tidsfrist på to måneder til at fremsætte bemærkningerne. • Er der ingen oplysninger om en likvidator eller kurator, har Harmoniseringskontoret ikke andet valg end at afbryde sagen. En meddelelse herom vil blive sendt til den konkursramte ansøger direkte og til indsigeren. Selv Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 93 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål om det ikke påhviler Harmoniseringskontoret at undersøge, hvem der er likvidator, vil kontoret fortsat prøve at kommunikere med den konkursramte ansøger med det formål at genoptage sagen. Dette skyldes, at den konkursramte ansøger – selv om vedkommende ikke har lov til at indgå bindende retshandler – normalt stadig modtager post, og ellers leveres posten automatisk til kurator, så længe der er en sådan. Harmoniseringskontoret kan også se på oplysninger om kurators identitet indgivet af indsigeren. Returneres meddelelsen til Harmoniseringskontoret som uanbringelig, finder de normale regler for offentlig bekendtgørelse anvendelse. Hvis der indgives dokumentation om udpegelse af likvidator eller kurator, behøver den ikke at blive oversat til behandlingssproget. Når Harmoniseringskontoret har fået oplyst, hvem der er likvidator eller kurator, genoptages sagen fra en dato, som Harmoniseringskontoret fastsætter. Den anden part skal underrettes herom. Regel 73, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Afbrydelse af sagsbehandlingen betyder, at tidsfrister, som endnu ikke var udløbet, da behandlingen blev afbrudt, begynder at løbe igen, når behandlingen genoptages. Blev sagsbehandlingen f.eks. afbrudt 10 dage, før ansøgeren skulle fremsætte bemærkninger, begynder en ny frist på to måneder igen, ikke de 10 dage, som den pågældende havde tilbage på afbrydelsestidspunktet. For at skabe klarhed fastsættes der en ny frist i det brev, som Harmoniseringskontoret sender parterne med oplysninger om genoptagelsen. 6.5.5.3 Dødsfald eller inhabilitet Harmoniseringskontoret hos ansøgerens repræsentant ved I det tilfælde, der er omhandlet i regel 73, stk. 1, litra c), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, skal sagsbehandlingen afbrydes og vil blive genoptaget, når Harmoniseringskontoret underrettes om, at der er udpeget en ny repræsentant for EF-varemærkeansøgeren. Denne afbrydelse varer højst tre måneder, og hvis der ikke udpeges en repræsentant før udløbet af denne periode, genoptager Harmoniseringskontoret sagsbehandlingen. Ved genoptagelse af behandlingen handler Harmoniseringskontoret som følger: 1. Er det obligatorisk i henhold til artikel 92, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen at udpege en repræsentant, fordi ansøgeren hverken har bopæl eller hovedsæde i EU, retter Harmoniseringskontoret henvendelse til ansøgeren og meddeler, at EF-varemærkeansøgningen vil blive anset for at være trukket tilbage, hvis den pågældende ikke udpeger en repræsentant inden en frist på to måneder. Hvis ansøgeren ikke udpeger en repræsentant inden fristens udløb, anses EFvaremærkeansøgningen herefter for at være trukket tilbage. 2. Er det ikke obligatorisk i henhold til artikel 92, stk. 2, i EFvaremærkeforordningen at udpege en repræsentant, genoptager Harmoniseringskontoret sagsbehandlingen og sender alle meddelelser direkte til ansøgeren. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 94 DATE 02/01/2014 Procedurespørgsmål I begge tilfælde betyder en genoptagelse af sagsbehandlingen, at tidsfrister for ansøgeren, som eventuelt løb, da sagsbehandlingen blev afbrudt, begynder at løbe igen, når behandlingen genoptages. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse FINAL VERSION 1.0 Side 95 DATE 02/01/2014
© Copyright 2024