retningslinjer for undersøgelse af ef-varemærker i - OHIM

Procedurespørgsmål
RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE
AF EF-VAREMÆRKER I KONTORET FOR
HARMONISERING I DET INDRE MARKED
(VAREMÆRKER OG DESIGN)
DEL C
INDSIGELSE
AFSNIT 1
PROCEDURESPØRGSMÅL
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 1
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Indholdsfortegnelse
1
Indledning: Generel oversigt over indsigelsessagen ............................. 6
2
Kontrol af opfyldelse af betingelserne for behandling ........................... 7
2.1
Skriftlig indsigelse...................................................................................... 7
2.1.1
2.1.2
2.2
Tidlige indsigelser mod en international registrering ...................................... 7
Tidlig indsigelse mod en EF-varemærkeansøgning ....................................... 8
Betaling ....................................................................................................... 8
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
Forsinket indsigelsesskrivelse, betaling inden for indsigelsesperioden ......... 8
Forfaldsdag ..................................................................................................... 9
Følgerne af manglende betaling ................................................................... 10
Tilbagebetaling af gebyrer ............................................................................ 10
2.3
Sprog og oversættelse af indsigelsesskrivelsen ................................... 11
2.4
Kontrol af opfyldelse af betingelserne for behandling .......................... 13
2.4.1
Absolutte betingelser for behandling ............................................................ 13
2.4.1.1
2.4.1.2
2.4.1.3
2.4.2
Relative betingelser for antagelse til behandling .......................................... 18
2.4.2.1
2.4.2.2
2.4.2.3
2.4.2.4
2.4.2.5
2.4.2.6
2.4.2.7
2.4.2.8
2.4.3
3
4
Datoer........................................................................................................ 19
Gengivelse af det ældre varemærke/tegn ................................................. 19
Varer og tjenesteydelser............................................................................ 21
Ældre velkendt varemærke: omfanget af velkendthed .............................. 23
Identifikation af indsigeren ......................................................................... 23
Faglig repræsentation ............................................................................... 27
Underskrift ................................................................................................. 28
Relative betingelser for antagelse: sanktioner ........................................... 29
Valgfrie angivelser ........................................................................................ 29
2.4.3.1
2.4.3.2
2.5
Identifikation af den angrebne EF-varemærkeansøgning .......................... 14
Identifikation af ældre varemærker/rettigheder .......................................... 14
Identifikation af grunde .............................................................................. 18
Indsigelsens omfang ................................................................................. 29
Begrundet erklæring .................................................................................. 30
Meddelelse af indsigelsesskrivelsen ...................................................... 30
Fortrydelsesperiode ................................................................................ 31
3.1
Aktivering af fortrydelsesperioden ......................................................... 31
3.2
Forlængelse af fortrydelsesperioden ...................................................... 32
Den kontradiktoriske fase ....................................................................... 33
4.1
Supplering af indsigelsen ........................................................................ 33
4.2
Dokumentation ......................................................................................... 34
4.2.1
4.2.2
EF-varemærker og EF-varemærkeansøgninger .......................................... 34
EF-varemærker/EF-varemærkeansøgninger, der er overgået til nationale
varemærker/varemærkeansøgninger ........................................................... 35
4.2.2.1
4.2.2.2
4.2.3
Angreben EF-varemærkeansøgning, som er konverteret.......................... 35
Indsigelse baseret på EF-varemærker/EF-varemærkeansøgninger, der
er
konverteret
eller
skal
koverteres
til
nationale
varemærker/varemærkeansøgninger ........................................................ 35
Registrerede varemærker eller varemærkeansøgninger, som ikke er EFvaremærker .................................................................................................. 36
4.2.3.1
4.2.3.2
Beviser udstedt af det relevante officielle organ ........................................ 36
Udskrifter fra officielle databaser ............................................................... 36
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 2
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
4.2.3.3
4.2.3.4
4.2.3.5
4.2.3.6
4.2.3.7
4.2.4
Dokumentation af vitterlig kendte varemærker, påberåbelse af
velkendthed, varemærker indgivet af en agent, erhvervsmæssigt brugte
ældre tegn..................................................................................................... 43
4.2.4.1
4.2.4.2
4.2.4.3
4.2.4.4
4.2.5
4.3
Sanktion ........................................................................................................ 45
Oversættelse af beviser for varemærkeregistreringer og oplysninger,
beviser og argumenter, som indsigeren fremfører for at supplere sine
akter .............................................................................................................. 45
4.3.1.1
4.3.2
4.3.3
4.3.4
4.3.5
Sanktion .................................................................................................... 47
Oversættelse af yderligere bemærkninger ................................................... 47
Oversættelse af andre dokumenter end bemærkninger .............................. 48
Bevis for brug................................................................................................ 49
Ændring af sprog under indsigelsessagen ................................................... 50
Ikkelæsbare dokumenter/henvisning til andre akter.............................. 50
4.4.1
4.4.2
4.4.3
4.4.4
5
Ældre vitterlig kendte mærker ................................................................... 43
Velkendte varemærker .............................................................................. 43
Ikkeregistreret
varemærke
eller
andet
tegn,
der
bruges
erhvervsmæssigt ....................................................................................... 44
Varemærke indgivet af en agent eller repræsentant ................................. 44
Oversættelse/ændringer af sprog under indsigelsessagen .................. 45
4.3.1
4.4
Udskrifter af officielle tidender fra de relevante nationale
varemærkemyndigheder og WIPO ............................................................ 38
En varemærkeregistrerings varighed ........................................................ 38
Kontrol af beviser ...................................................................................... 40
Fornyelsesbeviser ..................................................................................... 41
Ret til at gøre indsigelse ............................................................................ 42
Ikkelæsbare dokumenter .............................................................................. 50
Ingen tilbagesendelse af originaldokumenter ............................................... 51
Fortrolige oplysninger ................................................................................... 51
Henvisninger til dokumenter eller bevismidler i andre sager ........................ 52
4.5
Yderligere udvekslinger ........................................................................... 53
4.6
Bemærkninger fra tredjepart ................................................................... 54
Afslutning af sagen ................................................................................. 55
5.1
Forlig ......................................................................................................... 55
5.2
Begrænsning og tilbagetrækning ........................................................... 55
5.2.1
Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger .......... 55
5.2.1.1
5.2.1.2
5.2.1.3
5.2.1.4
5.2.1.5
5.2.2
Tilbagetrækning af indsigelser...................................................................... 59
5.2.2.1
5.2.2.2
5.2.2.3
5.2.2.4
5.2.3
5.3
Tilbagetrækning eller begrænsning før kontrol af opfyldelse af
betingelserne for behandling ..................................................................... 56
Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger før
udløbet af fortrydelsesperioden ................................................................. 57
Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger
efter udløbet af fortrydelsesperioden ......................................................... 57
Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger,
efter at der er truffet en afgørelse .............................................................. 58
Sprog ......................................................................................................... 58
Tilbagetrækning af indsigelsen før udløbet af fortrydelsesperioden .......... 59
Tilbagetrækning af indsigelsen efter udløbet af fortrydelsesperioden ....... 59
Tilbagetrækning af indsigelsen, efter at der er truffet afgørelse ................ 59
Sprog ......................................................................................................... 60
Tilbagetrækninger af tilbagetrækninger/begrænsninger .............................. 60
Afgørelse om realiteten ............................................................................ 60
5.3.1
Den ældre rettighed er ikke bevist ................................................................ 60
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 3
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
5.3.2
5.4
Den ældre rettighed eksisterer ikke længere ............................................... 60
Tilbagebetaling af gebyrer ....................................................................... 61
5.4.1
Indsigelsen anses for ikke at være indgivet ................................................. 61
5.4.1.1.
5.4.1.2
5.4.2
Tilbagebetaling med henblik på tilbagetrækning/begrænsning af EFvaremærkeansøgning ................................................................................... 62
5.4.2.1.
5.4.2.2
5.4.3
5.4.4
5.4.4.2
5.4.4.3
5.4.4.4
5.4.4.5
5.5
Fejlagtig tilbagebetaling af indsigelsesgebyret ............................................. 64
Tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse om omkostninger ......................... 65
Tilfælde, hvor der ikke træffes afgørelse om omkostninger ......................... 65
5.5.2.1
5.5.2.2
5.5.3
5.5.4
Aftale om omkostninger ............................................................................. 65
Information fra den "potentielt vindende part"............................................ 65
Standardtilfælde af afgørelser om omkostninger ......................................... 66
Sager, hvor det er ufornødent at træffe afgørelse ........................................ 67
5.5.4.1
5.5.4.2
5.5.4.3
5.5.4.4
Flere indsigelser ........................................................................................ 67
Afvisning af en ansøgning på grundlag af absolutte hindringer eller
formaliteter ................................................................................................ 68
Forenede sager ......................................................................................... 68
Betydningen af at "bære sine egne omkostninger".................................... 68
Fastsættelse af omkostninger ................................................................. 69
5.6.1
5.6.2
5.6.3
Beløb, der skal tilbagebetales/fastsættes ..................................................... 69
Procedure, hvis fastsættelsen af omkostninger er indeholdt i
hovedafgørelsen ........................................................................................... 70
Procedure, hvis der er behov for en separat fastsættelse af omkostninger . 70
5.6.3.1
5.6.3.2
5.6.4
6
Tilbagetrækning af indsigelsen før udløbet af fortrydelsesperioden og
IKKE på grund af en begrænsning ............................................................ 63
Indsigerens tilbagetrækning finder sted tidligere ....................................... 63
Forlig mellem parterne før påbegyndelse af sagen ................................... 64
Afslutning af sagen af andre grunde.......................................................... 64
Reaktion på fraskrivelse ............................................................................ 64
Afgørelse om fordeling af omkostningerne ............................................ 65
5.5.1
5.5.2
5.6
EF-varemærkeansøgning trukket tilbage/begrænset før udløbet af
fortrydelsesperioden .................................................................................. 62
Tilbagetrækning af indsigelse på grund af begrænsning af EFvaremærkeansøgning inden for fortrydelsesperioden ............................... 62
Flere indsigelser og tilbagebetaling af 50 % af indsigelsesgebyret.............. 63
Tilfælde, hvor indsigelsesgebyret ikke betales tilbage ................................. 63
5.4.4.1
5.4.5
Indsigelse og tilbagetrækning af indsigelsen samme dag ......................... 61
Tilbagebetaling efter genbekendtgørelse .................................................. 61
Antagelighed ............................................................................................. 71
Bevismateriale ........................................................................................... 71
Prøvelse af fastsættelsen af omkostninger .................................................. 71
Procedurespørgsmål ............................................................................... 72
6.1
Berigtigelse af fejl..................................................................................... 72
6.1.1
6.1.2
6.2
Berigtigelse af fejl i indsigelsesskrivelsen .................................................... 72
Berigtigelse af fejl i bekendtgørelser ............................................................ 72
Frister ........................................................................................................ 73
6.2.1
Forlængelse af frister i indsigelsessager ...................................................... 73
6.2.1.1
6.2.1.2
6.2.1.3
6.2.1.4
6.3
Frister, der kan forlænges, og frister, der ikke kan forlænges ................... 73
Begæring fremsat rettidigt ......................................................................... 74
Harmoniseringskontorets forlængelse af en tidsfrist ex officio................... 75
Underskrift ................................................................................................. 75
Suspension ............................................................................................... 75
6.3.1
Suspension på begæring af begge parter .................................................... 76
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 4
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
6.3.2
6.3.3
Suspensioner iværksat af Harmoniseringskontoret ex officio eller på
begæring af en af parterne. .......................................................................... 76
Indsigelsen er baseret på en varemærkeansøgning/en ansøgning om en
geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse ..................................... 77
6.3.3.1
6.3.3.2
6.3.3.3
6.3.3.4
6.3.3.5
6.3.3.6
6.3.4
Flere indsigelser ........................................................................................... 79
6.3.4.1
6.3.4.2
6.3.4.3
6.3.5
6.4
Retssager .................................................................................................. 81
Faktorer, der skal tages i betragtning ........................................................ 81
Bevismateriale ........................................................................................... 82
Overvågning af suspenderede sager ........................................................ 82
Genoptagelse af sagen ............................................................................. 82
Igangværende forhandlinger ........................................................................ 82
Proceduremæssige aspekter........................................................................ 83
Flere indsigelser ....................................................................................... 84
6.4.1
6.4.2
6.4.3
6.5
Gennemgang af grundprincippet, tidspunktet for suspension.................... 80
Efter afvisning af EF-varemærkeansøgningen .......................................... 80
Genoptagelse af sagen ............................................................................. 80
Ældre rettighed i fare .................................................................................... 81
6.3.5.1
6.3.5.2
6.3.5.3
6.3.5.4
6.3.5.5
6.3.6
6.3.7
Gennemgang af grundprincippet, tidspunktet for suspension.................... 77
Undtagelser fra grundprincippet ................................................................ 77
Ældre EF-varemærkeansøgninger ............................................................ 78
Ældre nationale ansøgninger .................................................................... 78
Overvågning af suspenderede sager ........................................................ 79
Genoptagelse af sagen ............................................................................. 79
Flere indsigelser og begrænsninger ............................................................. 84
Flere indsigelser og afgørelser ..................................................................... 85
Forening af sager ......................................................................................... 86
Ændring af parter (overdragelse, ændring af navn, udskiftning af
repræsentant, afbrydelse af sagsbehandlingen).................................... 87
6.5.1
Overdragelse og indsigelsessager ............................................................... 87
6.5.1.1
6.5.1.2
6.5.1.3
6.5.1.4
6.5.1.5
6.5.1.6
6.5.2
6.5.3
6.5.4
6.5.5
Indledning og grundprincip ........................................................................ 87
Overdragelse af et ældre EF-varemærke .................................................. 87
Overdragelse af en ældre national registrering ......................................... 89
Indsigelse baseret på en kombination af EF-varemærkeregistreringer
og nationale registreringer ......................................................................... 90
Overdragelse af den angrebne EF-varemærkeansøgning ........................ 90
Delvis overdragelse af en angreben EF-varemærkeansøgning ................ 91
Parterne er de samme efter overdragelsen .................................................. 91
Ændring af navne ......................................................................................... 92
Udskiftning af repræsentanter ...................................................................... 92
Afbrydelse af sagsbehandlingen på grund af dødsfald, inhabilitet hos
ansøgeren eller dennes repræsentant ......................................................... 92
6.5.5.1
6.5.5.2
6.5.5.3
Ansøgerens død eller inhabilitet ................................................................ 93
Ansøger er forhindret i at videreføre sagen ved Harmoniseringskontoret
af retlige grunde (f.eks. konkurs) ............................................................... 93
Dødsfald eller inhabilitet hos ansøgerens repræsentant ved
Harmoniseringskontoret ............................................................................ 94
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 5
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
1
Indledning: Generel oversigt over indsigelsessagen
En indsigelsessag starter med modtagelse af indsigelsesskrivelsen. Ansøgeren
underrettes straks om indsigelsesskrivelsen og modtager en kopi af sagsakterne.
Når der rejses indsigelse mod en international registrering, hvor EU er designeret, skal
eventuelle henvisninger i disse retningslinjer til EF-varemærkeansøgninger forstås
således, at de omfatter internationale registreringer, hvor EU er designeret. De særlige
Retningslinjerne, del M, Internationale mærker, er udarbejdet med henblik på
internationale varemærker og indeholder omtale af indsigelser.
Når det er kontrolleret, at indsigelsesgebyret er betalt, kontrolleres det, at indsigelsen
opfylder øvrige formelle krav i forordningen.
Generelt skelner man mellem to former for hindringer for antagelse til behandling:
1.
Absolutte hindringer, dvs. hindringer, som ikke kan afhjælpes efter udløbet af
indsigelsesperioden. Hvis indsigeren ikke på eget initiativ afhjælper hindringerne
inden for indsigelsesperioden, kan indsigelsen ikke behandles.
2.
Relative hindringer, dvs. hindringer, som kan afhjælpes efter udløbet af
indsigelsesperioden.
Efter
udløbet
af
indsigelsesperioden
opfordrer
Harmoniseringskontoret indsigeren til at afhjælpe hindringen inden for en fast
tidsfrist på to måneder, idet indsigelsen ellers afvises.
Det er vigtigt at bemærke, at Harmoniseringskontoret – for at opretholde princippet om
upartiskhed – ikke sender en meddelelse om betaling af indsigelsesgebyret eller
hindringer for antagelsen til behandling i indsigelsesperioden.
Efter undersøgelse af, hvorvidt indsigelsen opfylder betingelserne for behandling,
sendes en meddelelse til begge parter om fastsættelse af tidsfrister for sagen.
Sagsbehandlingen starter med en periode, hvor parterne kan forhandle en aftale (med
eller uden økonomiske konsekvenser) – den såkaldte "fortrydelsesperiode".
Fortrydelsesperioden fastsættes, så den udløber to måneder efter meddelelsen om, at
indsigelsen kan antages til behandling. Den kan forlænges én gang med 22 måneder,
så den varer i alt 24 måneder. Når fortrydelsesperioden er udløbet, begynder den
kontradiktoriske del af sagsbehandlingen.
Indsigeren får herefter to måneder mere til at supplere sine akter, dvs. fremlægge alle
beviser og bemærkninger, som vedkommende finder nødvendige til støtte for sin sag.
Når de to måneder er gået, eller de forelagte beviser og bemærkninger er blevet
fremsendt, har ansøgeren to måneder til at svare på indsigelsen.
Harmoniseringskontoret kan anmode parterne om at begrænse deres bemærkninger til
særlige spørgsmål og give mulighed for bemærkninger om andre spørgsmål på et
senere tidspunkt.
Ansøgeren har grundlæggende to muligheder for at forsvare sin ansøgning. Ansøgeren
kan sætte spørgsmålstegn ved, om de(t) ældre varemærke(r) er blevet brugt, ved at
indgive en begæring om bevis for brug og kan fremføre bemærkninger og beviser for at
overbevise Harmoniseringskontoret om, at indsigelsen bør afvises.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 6
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Fremfører ansøgeren kun beviser og bemærkninger, får indsigeren to måneder til at
fremsætte kommentarer til ansøgerens anbringender, og efter disse udvekslinger er
indsigelsen normalt klar til afgørelse.
Indgiver ansøgeren en begæring om bevis for brug af de(t) ældre varemærke(r), kan
det efterfølgende trin i sagsbehandlingen være begrænset til dette spørgsmål alene, og
konfliktspørgsmål kan blive behandlet senere.
De beviser for brug, indsigeren fremlægger, sendes til ansøgeren, som får to måneder
til at fremsætte bemærkninger. Hvis der fremsættes bemærkninger, sendes disse til
indsigeren, som derefter får lejlighed til at indgive sit endelige svar.
I visse andre sager kan det også være nødvendigt eller nyttigt at foretage en ny
udveksling af bemærkninger. Dette kan forekomme, når sagen omhandler komplekse
spørgsmål, eller når indsigeren rejser et nyt punkt, som inddrages i sagen. I så fald kan
ansøgeren få mulighed for at svare. Det er herefter op til undersøgeren at afgøre, om
indsigeren skal gives en ny runde.
Når parterne har fremsat deres bemærkninger, afsluttes sagsbehandlingen, og sagen
er klar til, at der kan træffes afgørelse om realiteten.
2
Kontrol af opfyldelse af betingelserne for behandling
2.1
Skriftlig indsigelse
Artikel 41, stk. 1 og 3, i EF-varemærkeforordningen
Regel 16a
og
regel 17,
stk. 4,
i
gennemførelsesforordningen
varemærkeforordningen
Afgørelse nr. EX-11-3 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret
til
EF-
Indsigelsesskrivelsen skal være modtaget af Harmoniseringskontoret inden for
indsigelsesperioden, dvs. senest tre måneder efter offentliggørelsen af den angrebne
EF-varemærkeansøgning.
En indsigelsesskrivelse, som modtages pr. fax eller mail, tastes ind i
Harmoniseringskontorets it-system, og indsigeren får tilsendt en kvittering. Det er også
muligt at indgive indsigelser elektronisk. Den elektroniske indsigelsesblanket hentes
automatisk og indføres i Harmoniseringskontorets it-system.
Ansøgeren modtager straks en kopi af indsigelsesskrivelsen (og af eventuelle
dokumenter, indsigeren har indsendt) til orientering. Er indsigelsen baseret på et EFvaremærke, underrettes ansøgeren også om, at vedkommende kan få adgang til
information
om
ældre
EF-varemærker
via
onlinesøgeværktøjerne
på
Harmoniseringskontorets websted.
2.1.1
Tidlige indsigelser mod en international registrering
Indsigelse mod en international registrering (IR) kan gøres gældende mellem den sjette
og niende måned efter datoen for den første genbekendtgørelse (artikel 156, stk. 2, i
EF-varemærkeforordningen). Hvis den første genbekendtgørelse f.eks. er den
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 7
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
15. februar 2013, begynder indsigelsesperioden den 16. august 2013 og slutter den
15. november 2013.
Indsigelser, der rejses efter genbekendtgørelsen af den internationale registrering, men
før indsigelsesperioden starter, stilles i bero og anses for at være indgivet på
indsigelsesperiodens første dag. Trækkes indsigelsen tilbage før den dato,
tilbagebetales indsigelsesgebyret.
Modtages indsigelsen før begyndelsen af indsigelsesperioden (regel 114, stk. 3, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen), vil der blive sendt et brev
til indsigeren om, at indsigelsen anses for at være modtaget på indsigelsesperiodens
første dag, og at indsigelsen vil blive stillet i bero indtil da.
2.1.2
Tidlig indsigelse mod en EF-varemærkeansøgning
En indsigelse mod en EF-varemærkeansøgning, der modtages pr. fax og/eller post
før indledningen af indsigelsesperioden i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1-3, i
EF-varemærkeforordningen, stilles i bero og anses for at være indgivet den første dag i
indsigelsesperioden, dvs. den første dag efter bekendtgørelsen af EFvaremærkeansøgningen i del A.1. i EF-Varemærketidende. Hvis indsigelsen trækkes
tilbage før den dato, eller EF-varemærkeansøgningen afslås eller trækkes tilbage før
offentliggørelsen
(artikel 39
i
EF-varemærkeforordningen),
refunderes
indsigelsesgebyret.
Harmoniseringskontoret
underretter
indsigeren
om,
at
da
den
EFvaremærkeansøgning, mod hvilken indsigelsen er rettet, endnu ikke er offentliggjort i
EF-Varemærketidende, vil den blive stillet i bero og først behandlet efter
bekendtgørelse af den angrebne EF-varemærkeansøgning. Indsigeren får meddelelse
om, at indsigelsen anses for at være indgivet den første dag i indsigelsesperioden.
2.2
Betaling
Med hensyn til almindelige regler for betaling henvises til Retningslinjerne, del A,
Generelle regler, afsnit 3, Betaling af gebyrer, omkostninger og andre beløb.
2.2.1
Forsinket indsigelsesskrivelse, betaling inden for indsigelsesperioden
Regel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Hvis Harmoniseringskontoret har modtaget betalingen inden for indsigelsesperioden,
men har modtaget indsigelsesskrivelsen for sent, afvises indsigelsen. I så fald beholder
Harmoniseringskontoret indsigelsesgebyret. Indsigeren skal underrettes herom og har
to måneder til at fremsætte bemærkninger til afvisningen.
Hvis indsigeren fremlægger overbevisende dokumentation såsom faxrapporter,
bekræftelse af modtagelsen fra kurer og/eller leveringslister for anbefalet post, som
godtgør, at indsigelsesskrivelsen ikke kom for sent og blev korrekt modtaget af
Harmoniseringskontoret inden for indsigelsesperioden på tre måneder, skal
Harmoniseringskontoret genoverveje sin konklusion og acceptere, at indsigelsen er
modtaget inden for indsigelsesperioden. I så fald kan undersøgelsen af indsigelsens
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 8
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
antagelighed fortsætte. Såfremt de af indsigeren forelagte beviser ikke godtgør, at
indsigelsesskrivelsen blev modtaget inden for den relevante tidsfrist, eller hvis
indsigeren ikke svarer inden for to måneder, skal der træffes en afgørelse om, at
indsigelsen ikke kan antages til behandling. Når afgørelsen meddeles indsigeren, skal
ansøgeren have tilsendt en kopi.
2.2.2
Forfaldsdag
Artikel 41, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen
Artikel 8 i gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker
Regel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Harmoniseringskontoret
indsigelsesperioden.
skal
modtage
det
fulde
indsigelsesgebyr
inden
for
Hvis indsigelsesgebyret først blev modtaget efter udløbet af indsigelsesperioden, men
betalingsinstrukserne til banken faktisk var givet inden for de sidste 10 dage i
indsigelsesperioden, kan indsigelsen opretholdes, hvis to betingelser er opfyldt:
indsigeren fremlægger bevis for at have givet betalingsinstrukser inden for de sidste
10 dage i indsigelsesperioden OG betaler et ekstragebyr på 10 % af indsigelsesgebyret
(dobbelt betingelse). Dette ekstragebyr skal dog ikke betales, hvis indsigeren
fremlægger bevis for, at betalingsinstrukserne til banken blev givet mere end 10 dage
før udløbet af betalingsfristen. Hvis indsigelsesgebyret ikke blev modtaget inden for
indsigelsesperioden, eller ovennævnte bestemmelse ikke finder anvendelse, anses
indsigelsesskrivelsen for ikke at være blevet indgivet.
Artikel 5, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker
Afgørelse nr. EX-06-1 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret
Har indsigeren eller dennes repræsentant en løbende konto, anses betalingen for at
være sket den dag, indsigelsen modtages.
Da betaling via løbende konto anses for at være sket på dagen for modtagelse af
indsigelsen, sker betalingen for sent, hvis indsigelsesskrivelsen er kommet for sent.
Derfor anses indsigelsen for ikke at være blevet indgivet.
Systemet med løbende konti er et automatisk debiteringssystem. Det betyder, at
sådanne konti kan debiteres af Harmoniseringskontoret for alle former for finansielle
transaktioner uden nogen instrukser.
Manglende angivelse eller ukorrekt angivelse af indsigelsesgebyret påvirker ikke
indsigelsen negativt, fordi det er klart, at indsigeren ønskede at betale
indsigelsesgebyret.
Selv om indsigeren ikke fremsætter en udtrykkelig begæring, vil eksistensen af en
løbende konto i dette tilfælde være tilstrækkeligt til, at kontoen kan debiteres. Dette
gælder, uanset om der benyttes en indsigelsesblanket eller ej.
Den eneste undtagelse fra denne regel er, når indehaveren af en løbende konto ikke
ønsker at bruge sin løbende konto til betaling af et bestemt gebyr eller andet beløb og
underretter Harmoniseringskontoret herom skriftligt (f.eks. ved at angive
bankoverførsel).
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 9
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Gebyrbetaling ved debitering af en tredjeparts løbende konto
Betaling af indsigelsesgebyret ved debitering af en tredjeparts løbende konto kræver
en udtrykkelig tilladelse fra indehaveren af den løbende konto til, at kontoen kan
debiteres for et bestemt gebyr. I sådanne tilfælde skal indsigeren afgive en fuldmagt
inden for indsigelsesperioden.
Betalingen anses for at være udført på den dato, hvor Harmoniseringskontoret
modtager fuldmagten.
2.2.3
Følgerne af manglende betaling
Regel 17, stk. 1 og 4,
varemærkeforordningen
og
regel 54
i
gennemførelsesforordningen
til
EF-
En indsigelse, for hvilken betaling ikke foretages inden for indsigelsesperioden, anses
for ikke at være blevet indgivet, og indsigeren skal underrettes herom.
En kopi af dette brev skal samtidig sendes til ansøgeren til orientering.
Hvis indsigeren inden for fristen på to måneder fremlægger dokumentation for, at
Harmoniseringskontorets konklusion vedrørende fortabelsen af rettigheder var
ukorrekt, og godtgør, at betalingen blev foretaget til tiden, skal der sendes en
meddelelse med kopi til ansøgeren sammen med indsigerens dokumentation.
En indsiger har ret til at anmode om en afgørelse inden for to måneder. Hvis indsigeren
gør det, skal afgørelsen sendes til begge parter.
2.2.4
Tilbagebetaling af gebyrer
Artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, i gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker
Regel 17, stk. 1, og regel 18, stk. 5, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
Hvis en indsigelse anses for ikke at være indgivet, og indsigelsesgebyret ikke er betalt
fuldt ud eller er betalt efter udløbet af indsigelsesperioden, skal det betalte beløb
tilbagebetales til indsigeren.
Tilbagebetalingen
af
indsigelsesgebyret,
jf.
regel 18,
stk. 5,
i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, omfatter et eventuelt
ekstragebyr, der er betalt af indsigeren i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i
gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 10
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
2.3
Sprog og oversættelse af indsigelsesskrivelsen
Artikel 119, stk. 5 og 6, i EF-varemærkeforordningen
Regel 16,
regel 17,
stk. 3,
regel 83,
stk. 3,
og
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
regel 95,
litra b),
i
Ifølge artikel 119, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen skal indsigelsen affattes på et af
Harmoniseringskontorets sprog. Der kan være tale om flere situationer i forbindelse
med valg af behandlingssprog:
1.
Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket er benyttet, og
indsigeren har valgt et af de mulige behandlingssprog.
Indsigelsen opfylder forordningernes sprogkrav.
Eksempler
2.
a)
EF-varemærkeansøgningens sprog er PT og EN. Den portugisiske
sprogversion af blanketten er indsendt, men ingen af de tekstelementer,
som er relevante for, om ansøgningen kan behandles, kan oversættes, og
de relevante felter er afkrydset. Indsigelsen kan antages til behandling. Da
behandlingssproget kun kan være EN, er det ikke nødvendigt at bede
indsigeren om at angive behandlingssprog for indsigelsen. Når indsigelsen
indgives, skal der vedlægges en officiel blanket på EN, og
behandlingssproget skal være anført.
b)
EF-varemærkeansøgningens sprog er DE og EN. Den franske
sprogversion af blanketten er indsendt, men enten er indsigelsen udfyldt på
fransk, eller ingen af tekstelementerne kan oversættes, og de relevante
felter er afkrydset. Indsigelsen kan antages til behandling. Da
behandlingssproget kan være enten DE eller EN, skal indsigeren anmodes
om at angive behandlingssproget for indsigelsen. Når indsigelsen indgives,
skal der vedlægges en officiel blanket på det anførte sprog.
Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket er benyttet, og
teksten på blanketten er et af Harmoniseringskontorets sprog, men ikke et af de
mulige behandlingssprog.
Hvis tekstelementer af betydning for antageligheden ikke kan oversættes (f.eks.
tal), og alle relevante felter er afkrydset, kan indsigelsen antages til behandling,
også selv om den indeholder tekstdele, som er affattet på det forkerte sprog,
såsom en begrundelse. Da en begrundelse ikke er obligatorisk i forbindelse med
antagelsen til behandling, berøres antageligheden ikke af, at den ikke er på det
rigtige sprog. Den "findes" ikke.
Harmoniseringskontoret
undersøger,
behandlingssproget i blanketten.
○
om
indsigeren
anført
Hvis den mangler, eller hvis der er anført et forkert sprog, og både EFvaremærkeansøgningens
første
og
andet
sprog
er
Harmoniseringskontorets sprog, vil indsigeren få tilsendt et brev med
anmodning om at anføre behandlingssproget. Modtages der ikke et svar
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
har
VERSION 1.0
Side 11
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
inden fristen på to måneder, skal indsigelsen afvises. Når indsigelsen
indgives, skal der vedlægges en blanket på behandlingssproget.
○
Hvis den mangler, eller hvis der er anført et forkert sprog, og kun et af EFvaremærkeansøgningens sprog er et af Harmoniseringskontorets sprog, er
det ikke nødvendigt at anmode om behandlingssproget, da dette kun kan
være et af Harmoniseringskontorets sprog. Når indsigelsen indgives, skal
der vedlægges en blanket på behandlingssproget. Behandlingssproget
anføres i brevet.
○
Hvis behandlingssproget er anført korrekt, skal der vedlægges en blanket
på behandlingssproget, når indsigelsen indgives.
Det samme gælder, hvis Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket
er benyttet, og teksten på blanketten IKKE er et af Harmoniseringskontorets
sprog.
3.
Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket er ikke benyttet, men
indsigelsesteksten er skrevet på et muligt behandlingssprog.
Indsigelsen opfylder forordningernes sprogkrav.
4.
Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket er ikke benyttet, og
indsigelsesteksten er skrevet på et af Harmoniseringskontorets sprog, men ikke
et af de mulige behandlingssprog.
I overensstemmelse med artikel 119, stk. 6, i EF-varemærkeforordningen og
regel 16, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen skal
indsigeren af egen drift tilvejebringe en oversættelse til behandlingssproget inden
for en måned. Hvis der ikke modtages en oversættelse, kan indsigelsen ikke
antages til behandling.
5.
Harmoniseringskontorets officielle indsigelsesblanket er ikke benyttet, og
indsigelsesteksten er skrevet på et af de officielle sprog, men ikke et af
Harmoniseringskontorets sprog.
Indsigelsen kan ikke antages til behandling. Artikel 119, stk. 5, i EFvaremærkeforordningen finder anvendelse. En meddelelse sendes på det første
sprog (hvis det er et af Harmoniseringskontorets) eller det andet sprog i den EFvaremærkeansøgning, der gøres indsigelse mod.
Der er en særlig ordning for listen over varer og tjenesteydelser (se punkt 2.4.2.3
nedenfor).
Begrundelse: når et af felterne vedrørende ugyldighedsgrunde er afkrydset, og der
yderligere er anført en forklaring af kendsgerninger eller argumenter, behøver denne
forklaring eller angivelser som "se bilag", "se vedhæftet fil", "følger senere" ikke at blive
oversat i forbindelse med antagelsen til behandling. Disse skal indgives senere efter
udløbet af fortrydelsesperioden og før udløbet af tidsfristen for dokumentation af
indsigelsen.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 12
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
2.4
Kontrol af opfyldelse af betingelserne for behandling
Regel 15 og 17 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Kontrollen af, om indsigelsen kan antages til behandling omfatter både de absolutte og
relative betingelser:
•
oplysninger og elementer, der skal være med i indsigelsesskrivelsen eller
indgives af indsigeren på eget initiativ inden for indsigelsesperioden, er anført i
regel 15, stk. 1 og stk. 2, litra a) til c), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
•
oplysninger og elementer, som – hvis de ikke opgives inden for indsigelsesfristen
– udløser en meddelelse om manglen fra Harmoniseringskontoret, der giver
indsigeren mulighed for at afhjælpe denne inden for en fast tidsfrist på to
måneder, er anført i regel 15, stk. 2, litra d) til h), i gennemførelsesforordningen til
EF-varemærkeforordningen
•
valgfrie oplysninger (som bestemmer indsigelsens omfang, men ikke fører til en
konklusion om, at indsigelsen er uantagelig) er fastsat i regel 15, stk. 3, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen.
2.4.1
Absolutte betingelser for behandling
Kan indsigelsen ikke antages til behandling på grund af absolutte formalitetskrav, skal
indsigeren underrettes herom og opfordres til at fremsætte bemærkninger til
antageligheden. Hvis det bekræftes, at sagen ikke kan antages til behandling, sendes
en afgørelse om afvisning af indsigelsen med kopi til ansøgeren.
Indsigelser mod EF-varemærkeansøgningen
De ældre varemærker/rettigheder undersøges for at se, om et sådant/en sådan klart
kan identificeres. Hvis den eneste ældre rettighed, hvorpå indsigelsen er baseret, ikke
kan identificeres behørigt, kan indsigelsen ikke antages, og indsigeren opfordres til at
fremsætte bemærkninger til afvisningen, før der træffes afgørelse herom.
Er indsigelsen baseret på mere end én ældre ret, og en af dem er blevet korrekt
identificeret, kan undersøgelsen af, om indsigelsen kan antages til behandling (relative
betingelser), fortsætte på grundlag af den pågældende ældre ret. Parterne får besked
om det, når meddelelsen af tidsfrister for indsigelsessagen sendes til dem.
Indsigelser mod internationale registreringer med EU-designering
I forbindelse med indsigelser mod internationale registreringer med EU-designering
foretages en fuldstændig undersøgelse af indsigelsens antagelighed. Denne
undersøgelse skal dække alle ældre rettigheder. Hvis ingen ældre rettigheder kan
behørigt identificeres, kan indsigelsen ikke antages, og indsigeren opfordres til at
fremsætte bemærkninger til afvisningen, før der træffes afgørelse herom.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 13
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
2.4.1.1 Identifikation af den angrebne EF-varemærkeansøgning
Regel 15, stk. 2, litra a),
varemærkeforordningen
og
regel 17
i
gennemførelsesforordningen
til
EF-
De obligatoriske elementer til identificering af den angrebne EF-varemærkeansøgning
er ansøgningsnummeret og ansøgerens navn.
Hvis det anførte ansøgningsnummer f.eks. ikke svarer til navnet på den anførte
ansøger, afgør Harmoniseringskontoret, om det uden tvivl kan fastslås, hvilken EFvaremærkeansøgning der er den angrebne. Er ansøgerens navn ikke anført, kan det
findes i Harmoniseringskontorets it-system.
Bekendtgørelsesdatoen er en valgfri oplysning, som hjælper til at dobbelttjekke
identifikationen af EF-varemærkeansøgningen. Selv om den mangler, kan EFvaremærkeansøgningen i tilstrækkelig grad identificeres gennem de andre oplysninger.
Der kan kun anfægtes én EF-varemærkeansøgning i en indsigelse.
Kan EF-varemærkeansøgningen ikke identificeres, kan denne mangel kun afhjælpes
på indsigerens initiativ i indsigelsesperioden på tre måneder, ellers kan indsigelsen
ikke antages til behandling, og der skal sendes en opfordring til at fremsætte
bemærkninger om afvisningen. Hvis det bekræftes, at sagen ikke kan antages til
behandling, sendes en afgørelse om afvisning af indsigelsen med kopi til ansøgeren.
2.4.1.2 Identifikation af ældre varemærker/rettigheder
Artikel 8, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen
Regel 15, stk. 2, litra b), og regel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
Der skal ses efter identifikationselementer ikke blot i indsigelsesskrivelsen, men også i
bilag eller andre dokumenter, som indgives sammen med indsigelsen eller
dokumenter, der fremføres inden for indsigelsesperioden.
En indsigelse kan baseres på fem typer af ældre rettigheder: 1) ældre registrerede
varemærker eller varemærkeansøgninger, 2) ældre velkendte registrerede varemærker
eller varemærkeansøgninger, 3) ældre vitterlig kendte varemærker, 4) ældre
ikkeregistrerede varemærker og 5) ældre tegn, som bruges erhvervsmæssigt.
Ældre rettigheder, som ikke er ældre
Artikel 8, stk. 2, og artikel 41, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen
Hvis en rettighed skal være ældre, skal ansøgningsdatoen i mangel af prioritet ligge
forud for dagen, hvor den angrebne EF-varemærkeansøgning er indgivet. I tilfælde af
konflikt mellem et nationalt varemærke og en EF-varemærkeansøgning er timen og
minuttet for indgivelse af det nationale varemærke ikke relevante for at fastslå, hvilket
varemærke der er ældst (dom af 22. marts 2012, sag C-190/10, Génesis).
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 14
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Undertiden er en indsigelse baseret på et eller flere varemærker eller andre
rettigheder, som ikke er ældre end EF-varemærkeansøgningen, jf. artikel 8, stk. 2, i
EF-varemærkeforordningen. Det fastlægges i forbindelse med antagelsen til
behandling, om en rettighed er ældre.
Hvis det eneste eller alle ældre varemærker ikke er ældre, underretter
Harmoniseringskontoret indsigeren om afvisningen og opfordrer denne til at fremsætte
bemærkninger herom, før der træffes en afgørelse om afvisning.
Er indsigelsen baseret på mere end én ret, hvoraf én er ældre, og en eller flere ikke er
ældre, meddeler Harmoniseringskontoret, om indsigelsen kan antages til behandling
som sædvanlig, og det nævnes ikke, at en eller flere varemærker/rettigheder ikke er
ældre. Spørgsmålet vil herefter blive behandlet i afgørelsen.
Ældre registrerede varemærker eller varemærkeansøgninger
Artikel 8, stk. 2, litra a) og b), i EF-varemærkeforordningen
Regel 15, stk. 2, litra b), og regel 17, stk. 2, og
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
regel 19,
stk. 3,
i
Disse rettigheder er registrerede EF-varemærker eller -ansøgninger, internationale
registreringer, hvor EU er designeret, nationale eller Benelux-registrerede varemærker
eller ansøgninger (herunder "tidligere EF-varemærker", for hvilke der er indgivet
konverteringsbegæring)
og
internationale
registreringer
i
henhold
til
Madridarrangementet eller -protokollen, der har retsvirkning i en medlemsstat.
Den anciennitet, der påberåbes for et EF-varemærke, jf. artikel 8, stk. 2, litra a), i EFvaremærkeforordningen, kan tages i betragtning, forudsat at indehaveren af EFvaremærket har givet afkald på det ældre varemærke eller ladet det bortfalde, jf.
artikel 34, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen, og dette bevises af indsigeren.
I så fald skal indsigeren basere sin indsigelse på EF-varemærket og eksplicit inden for
indsigelsesperioden på tre måneder gøre gældende, at det nationale varemærke
fortsat eksisterer i kraft af den anciennitet, der påberåbes i EF-varemærket. Der skal
etableres en klar forbindelse mellem det anførte EF-varemærke og det ældre
varemærke, for hvilket der blev gjort anciennitet gældende i EFvaremærkeansøgningen. Inden for den tidsfrist, der er fastsat i regel 19, stk. 1, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen skal indsigeren fremlægge
tilstrækkeligt bevis fra Harmoniseringskontoret for, at påberåbelsen af anciennitet er
blevet accepteret, og fra den administration, ved hvilken det nationale varemærke er
registreret, for, at der er givet afkald på det nationale varemærke, eller at man har ladet
det bortfalde, jf. artikel 34, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen.
De absolutte identifikationselementer
ansøgninger er:
•
for
ældre
registrerede
og
registrerings-/ansøgningsnummer
nationale ansøgninger hidrørende fra et ældre EF-varemærke/en ældre EFvaremærkeansøgnings konvertering til national(t) varemærke/-ansøgning anses
for at opstå, så snart der er indgivet en gyldig begæring om konvertering.
Sådanne rettigheder skal identificeres korrekt af hensyn til antageligheden, hvis
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
varemærker
VERSION 1.0
Side 15
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
indsigeren anfører nummeret på EF-varemærket/-ansøgningen, der er under
konvertering, og de lande, for hvilke der er begæret konvertering.
•
•
oplysning om, hvorvidt det ældre varemærke er registreret eller søges registreret
medlemsstaten, herunder Benelux-landene, hvor det ældre varemærke er
registreret eller søges registreret, eller eventuelt angivelse af, at det er et EFvaremærke.
Hvis medlemsstaten ikke er angivet i indsigelsesskrivelsen, men der vedlægges et
bevis, anses medlemsstaten for at være tilstrækkeligt identificeret, selv om beviset ikke
er affattet på behandlingssproget. Der bør ikke anmodes om en oversættelse af beviset
på dette tidspunkt i sagsforløbet. Hvis der er tale om et internationalt registreringsbevis,
antages det, at indsigelsen er baseret på dette varemærke i alle medlemsstater og/eller
Benelux-lande, som er anført i beviset.
Varemærkeansøgninger indgivet af en agent
Artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen og regel 15, stk. 2, litra b), nr. i), i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
En varemærkeansøgning indgivet af en agent er en angreben EFvaremærkeansøgning, hvorom indsigeren påstår, at ansøgeren, som har eller havde et
forretningsforhold med indsigeren (dennes agent eller repræsentant), ansøgte om dette
varemærke uden vedkommendes samtykke.
De ældre varemærker eller rettigheder, hvorpå indsigelsen er baseret, skal identificeres
efter de samme kriterier som ældre registrerede varemærker eller ansøgninger. Det vil
sige, at lande- og registrerings- eller ansøgningsnummeret skal angives. Gengivelsen
af varemærket (eventuelt i farver) skal kun vedlægges, hvis indehaverens ældre
varemærke er et ikkeregistreret mærke, for i så fald kan der ikke oplyses et
registreringsnummer, der klart kan identificere det ældre varemærke. For
ikkeregistrerede ordmærker, skal det ord, som udgør varemærket, anføres. For
ikkeregistrerede figurmærker eller andre mærker skal gengivelsen af mærket, som det
bruges og påberåbes af indehaveren, vedlægges. Se også Retningslinjerne, del C,
Indsigelse, afsnit 3, Varemærkeindehaverens agents uberettigede indgivelse af EFvaremærkeansøgning (artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen)..
Velkendte ældre registrerede varemærker eller -ansøgninger
Artikel 8, stk. 1 og 5, i EF-varemærkeforordningen
Regel 15, stk. 2, litra c) og g), i gennemførelsesforordningen
varemærkeforordningen
til
EF-
I henhold til artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen kan en indsigelse baseret på
et velkendt varemærke gøres gældende mod varer og tjenesteydelser af en anden art.
Det velkendte varemærke kan være et ældre EF-varemærke, et internationalt
varemærke, et Benelux-registreret eller et nationalt registreret varemærke og en ældre
ansøgning med forbehold for, at den bliver registreret.
Der gælder de samme identifikationskrav som for registrerede varemærker, der gøres
gældende i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i EF-varemærkeforordningen: nummer
og medlemsstat/beskyttelsesområde samt angivelse af, hvor og for hvilke
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 16
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
varer/tjenesteydelser varemærket er velkendt, er en relativ betingelse for antagelse til
behandling.
Ældre vitterlig kendt mærke
Artikel 8, stk. 2, litra c), i EF-varemærkeforordningen
Regel 15, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), og regel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til
EF-varemærkeforordningen
Artikel 8, stk. 2, litra c), i EF-varemærkeforordningen beskytter vitterlig kendte
varemærker, jf. artikel 6a i Pariserkonventionen. Dette kan være et registreret eller et
ikkeregistreret varemærke eller et varemærke, som i det område, hvor det skal
beskyttes, ikke er registreret (uanset at det er registreret i oprindelsesområdet).
De absolutte angivelser er:
•
en angivelse af den medlemsstat, hvor varemærket er vitterlig kendt: hvis denne
angivelse ikke kan udledes af sagsakterne, kan varemærket ikke antages som
grundlag for indsigelsen
•
hvis varemærket er et registreret varemærke, angivelserne i regel 15, stk. 2,
litra b), nr. i), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, dvs.
registreringsnummeret og den medlemsstat, hvor varemærket er registreret
•
hvis varemærket ikke er registreret, en gengivelse af varemærket. For ordmærker
er det angivelsen af det ord, som udgør varemærket. For figurmærker eller andre
mærker skal gengivelsen af mærket (eventuelt i farver), som det bruges og
angiveligt er vitterlig kendt, angives. Her er indsigelsen yderligere baseret på et
registreret varemærke, men er der ikke vedlagt en gengivelse af det velkendte
varemærke, antager Harmoniseringskontoret, at begge varemærker henviser til
det samme tegn, og at indsigeren gør gældende, at det registrerede varemærke
er vitterlig kendt (afgørelse R0160/2007-1 af 17. oktober 2007, QUART/Quarto).
Ældre ikkeregistrerede varemærker og ældre tegn, der bruges erhvervsmæssigt
Artikel 8, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen
Regel 15, stk. 2, litra b), nr. iii), og regel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
Denne kategori består af tegn, som ikke er registreret og bruges som varemærker, eller
af et stort antal forskellige ældre rettigheder, bl.a. rettigheder til et firmanavn,
handelsnavn, forretningsbetegnelse, tegn, titler på beskyttede litterære/kunstneriske
værker og retten til et tegn under utilbørlig udnyttelse (passing-off).
De absolutte angivelser er:
•
en angivelse af rettighedens art eller beskaffenhed. Rettighedens beskaffenhed
bestemmer indsigelsens omfang, og ansøgerens forsvar afhænger af den.
"Handelsnavn", "firmanavn", "forretningsbetegnelse", "passing-off", "titler på
beskyttede litterære/kunstneriske værker" er acceptable angivelser af
rettighedernes beskaffenhed. Derimod accepteres generelle udtryk som
"sædvaneret" og "illoyal konkurrence" uden en angivelse af rettighedens
specifikke beskaffenhed ikke. Denne liste er ikke udtømmende. Baserer
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 17
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
indsigeren sin indsigelse på en rettighed, som ikke kan være en ældre ret, jf.
artikel 8, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen, dvs. en ophavsret eller et design,
kan indsigelsen antages til behandling. Efter påbegyndelse af sagsbehandlingen
vil indsigelsen dog blive afvist for så vidt angår realiteten
•
•
en angivelse af den medlemsstat, hvor retten gøres gældende
en gengivelse af den ældre ret (eventuelt i farver).
Hvis de foregående angivelser mangler, vil den relevante rettighed ikke kunne
anerkendes.
2.4.1.3 Identifikation af grunde
Artikel 41, stk. 3, og artikel 75 i EF-varemærkeforordningen
Regel 15, stk. 2, litra c), og regel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
En indsigelse uden angivelse af grunde i overensstemmelse med regel 15, stk. 2,
litra c), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen kan ikke antages,
hvis denne mangel ikke afhjælpes inden udløbet af indsigelsesperioden.
Den nærmere angivelse af grunde består af en erklæring om, at de respektive krav i
henhold til artikel 8, stk. 1, 3, 4 og 5, i EF-varemærkeforordningen er opfyldt.
Argumenter og beviser er frivillige på dette trin i sagsbehandlingen.
Især skal grundene anses for at være korrekt anført, hvis:
•
•
et af de relevante felter i indsigelsesblanketten er afkrydset
det relevante felt ikke er afkrydset, men det ældre varemærke er identificeret, og
indsigelsen kan anses for at være baseret på artikel 8, stk. 1.
I begge tilfælde er det muligt uden nogen tvivl at identificere grundene fra
indsigelsesskrivelsen, og indsigelsen kan antages til behandling.
Hvis ikke, skal der foretages en omhyggelig vurdering af hele indsigelsesskrivelsen, før
indsigelsen afvises. Det er uden betydning, om grundene er anført i
indsigelsesblanketten, bilagene hertil eller i bevisdokumenterne. Grundene skal være
helt klare.
I alle andre tilfælde vil indsigeren blive opfordret til at fremsætte bemærkninger om den
manglende antagelighed, før den træffer afgørelse om at afvise indsigelsen.
2.4.2
Relative betingelser for antagelse til behandling
Regel 15, stk. 2, litra d)
varemærkeforordningen
til
h),
i
gennemførelsesforordningen
til
EF-
Relative mangler er mangler, der kan afhjælpes efter udløbet af indsigelsesperioden.
Harmoniseringskontoret opfordrer indsigeren til at afhjælpe manglen senest to
måneder efter modtagelse af meddelelsen om manglerne. Afhjælper indsigeren
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 18
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
manglerne, kan indsigelsen antages til behandling; hvis ikke, vil den blive afvist af
formelle grunde.
2.4.2.1 Datoer
Regel 15, stk. 2, litra d), og regel 17, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
Disse omfatter indgivelsesdatoen og,
prioritetsdatoen for det ældre varemærke.
om
muligt,
registreringsdatoen
og
Dette krav gælder for følgende rettigheder:
•
ældre EF- eller national eller international varemærkeansøgning eller registrering, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) eller b), i EFvaremærkeforordningen
•
ældre vitterlig kendt varemærke, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 2,
litra c), i EF-varemærkeforordningen, hvis det er registreret i EU
•
ældre varemærke i henhold til artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen, hvis
det er registreret
•
ældre velkendt varemærke, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 5, i
EF-varemærkeforordningen.
Disse angivelser kan være vigtige for fjernelsen af mulige fejl, når det ældre mærke
identificeres. Det er tilstrækkeligt, at disse elementer kan findes i vedlagte dokumenter
eller ved at søge i en database. Mangler elementerne, skal indsigeren underrettes om
manglen.
2.4.2.2 Gengivelse af det ældre varemærke/tegn
Regel 15, stk. 2, litra e), og regel 17, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
For rettigheder, der ikke er genstand for registrering, er dette en absolut betingelse for
antagelse til behandling, da den ældre rettighed ellers slet ikke kan fastslås (se
ovenfor).
Den relative betingelse om at tilvejebringe en gengivelse af varemærket i henhold til
regel 15, stk. 2, litra e), i EF-varemærkeforordningen gælder for følgende rettigheder:
•
ældre national eller international varemærkeansøgning eller -registrering, der
gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a) eller b), i EFvaremærkeforordningen
•
ældre vitterlig kendt varemærke, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 2,
litra c), i EF-varemærkeforordningen, hvis det er registreret i EU
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 19
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
•
ældre velkendt varemærke, der gøres gældende i henhold til artikel 8, stk. 5, i
EF-varemærkeforordningen
•
varemærke indgivet af en agent (artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen,
hvis det er et registreret varemærke).
Er varemærket et ordmærke, er angivelse af ordet tilstrækkeligt.
Hvis varemærket er et figurmærke, 3-D-mærke, andet mærke osv., skal der indgives
en gengivelse af det registrerede mærke eller det mærke, som søges registreret,
eventuelt i farver.
Hvis den korrekte gengivelse ikke er vedlagt indsigelsesskrivelsen, skal manglen
meddeles, så snart Harmoniseringskontoret bliver opmærksom herpå. Overholder
indsigeren ikke den angivne frist på to måneder, afvises den ældre rettighed.
Er det ældre varemærke et EF-varemærke, er en gengivelse ikke nødvendig, eftersom
den er tilgængelig i Harmoniseringskontorets databaser.
En gengivelse af varemærket i farver er ikke obligatorisk, hvis det nationale varemærke
(af tekniske årsager) ikke blev offentliggjort i farver, således som det f.eks. er praksis i
Cypern, Letland og Ungarn. I disse tilfælde beder Harmoniseringskontoret ikke om en
gengivelse i farver og anmoder heller ikke indsigeren om at indgive en oversættelse af
farveangivelserne.
Følgende lande har enten altid offentliggjort i farver eller har gjort det siden den anførte
dato:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet (1999)
Danmark
Tyskland
Estland (2003)
Irland (2003)
Grækenland (2007)
Spanien (fra den 31. juli 2002)
Frankrig (1992)
Italien
Litauen (fra juli 2009)
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen (2003)
Portugal (2006)
Rumænien
Slovenien (1992)
Slovakiet (2008), Finland (2005)
Sverige
Det Forenede Kongerige (2004)
Kroatien (2009).
Internationale varemærker er blevet offentliggjort i farver siden 1989.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 20
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Regel 80, stk. 2, og regel 17,
varemærkeforordningen
stk. 4,
i
gennemførelsesforordningen
til
EF-
Hvis gengivelsen i sagsakterne ikke er tydelig, kan Harmoniseringskontoret bede om
en, som er mere tydelig. Hvis den gengivelse, Harmoniseringskontoret modtager, er
ufuldstændig eller ulæselig, og anmodningen om en tydelig gengivelse ikke
efterkommes, anses gengivelsen for ikke at være modtaget, og rettigheden afvises.
2.4.2.3 Varer og tjenesteydelser
Regel 15, stk. 2, litra f), og regel 17, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
Meddelelse nr. 5/07 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret
Det fastsættes i regel 15, stk. 2, litra f), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen, at indsigelsesskrivelsen skal indeholde en angivelse af de
varer og tjenesteydelser, som indsigelsen er rettet mod, på behandlingssproget. Dette
gælder alle typer af ældre rettigheder.
Indsigelsen kan baseres på alle de varer og tjenesteydelser, for hvilke det ældre
varemærke er registreret eller søges registreret, eller kun nogle af de pågældende
varer og tjenesteydelser.
Ifølge meddelelse nr. 5/07 fra præsidenten fra Harmoniseringskontoret af
12. september 2007 om praksisændringer i indsigelsessager accepteres en angivelse
af klassenummer/-numre som tilstrækkelig angivelse af de varer og tjenesteydelser
under de ældre rettigheder, hvorpå indsigelsen er baseret. Dette gennemføres som
beskrevet nedenfor.
En del af varerne og tjenesteydelserne
Er indsigelsen baseret på en del af de varer og tjenesteydelser, for hvilke de(t) ældre
varemærke(r) er registreret/søges registreret, skal disse varer og tjenesteydelser
anføres på behandlingssproget.
Harmoniseringskontoret godtager også en angivelse af de(t) relevante klassenummer/numre, forudsat at der er vedhæftet et registreringsbevis eller en registreringsudskrift
fra en officiel kilde (registreringsbeviset eller -udskriften skal enten være affattet på
behandlingssproget eller være oversat til behandlingssproget eller indeholde nationale
koder eller INID-koder, så de(t) relevante klassenummer/-numre klart kan identificeres).
Hvis indsigelsen er baseret på færre varer og tjenesteydelser end dem, for hvilke
varemærket er registreret, er det ikke nødvendigt at anføre de varer og tjenesteydelser,
hvorpå indsigelsen ikke er baseret, da de er irrelevante for sagen.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 21
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Alle varerne og tjenesteydelserne
Er indsigelsen baseret på alle de varer og tjenesteydelser, for hvilke de(t) ældre
varemærke(r)
er
registreret/søges
registreret,
skal
disse
anføres
på
behandlingssproget.
I stedet for at anføre dem kan indsigeren dog henvise til "alle de varer og
tjenesteydelser, for hvilke det ældre varemærke er registreret", forudsat at der er
vedhæftet et registreringsbevis eller en registreringsudskrift fra en officiel kilde
(registreringsbeviset eller -udskriften skal enten være affattet på behandlingssproget
eller være oversat til behandlingssproget eller indeholde nationale koder eller INIDkoder).
Harmoniseringskontoret godtager også en angivelse af de(t) relevante klassenummer/numre, forudsat at der er vedhæftet et registreringsbevis eller en registreringsudskrift
fra en officiel kilde (registreringsbeviset eller -udskriften skal enten være affattet på
behandlingssproget eller være oversat til behandlingssproget eller indeholde nationale
koder eller INID-koder, så de(t) relevante klassenummer/-numre klart kan identificeres).
Anfører indsigeren endvidere i indsigelsesblanketten, at indsigelsen er baseret på "alle
varer og tjenesteydelser, for hvilke den ældre rettighed er registreret", men herefter kun
anfører "en del" af disse varer og tjenesteydelser (ved sammenligning med
registreringsbeviset eller den relevante officielle udskrift, der er vedhæftet
indsigelsesblanketten), antager Harmoniseringskontoret – for at komme uden om de
modstridende oplysninger i indsigelsesskrivelsen – at indsigelsen er baseret på "alle
varer og tjenesteydelser, for hvilke den ældre rettighed er registreret".
Selv om indsigeren ikke har anført eller ikke klart har anført, på hvilke varer og/eller
tjenesteydelser vedkommende baserer sin indsigelse, er det tilstrækkeligt, at der er
vedhæftet et registreringsbevis på behandlingssproget. Det antages herefter, at
indsigelsen er baseret på de varer og tjenesteydelser, der fremgår af beviset.
Såfremt beviset er på et andet sprog end behandlingssproget, eller hvis der ikke er
vedhæftet et bevis, skal manglen dog meddeles.
Er indsigelsen baseret på "alle varer og tjenesteydelser, som er identiske eller af
lignende art", skal der anmodes om en præcisering, eftersom denne ordlyd ikke er
tilstrækkeligt klar til at identificere grundlaget for indsigelsen.
Hvis der er brugt en angivelse som "indsigelsen er baseret på varerne i klasse 9", og
der ikke er vedhæftet et bevis på behandlingssproget, kræver Harmoniseringskontoret
en fortegnelse på behandlingssproget.
En angivelse af denne type kan kun godtages, når indsigeren svarer, at den
pågældende er indehaver af en registrering, hvori det i beskrivelsen er anført, at tegnet
er registreret for "alle varer i klasse 9".
For indsigelser baseret på ældre ikkeregistrerede varemærker eller rettigheder, skal
indsigeren angive, i forbindelse med hvilke erhvervsmæssige aktiviteter de er brugt.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 22
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Særlige aspekter: Indsigelser indgivet mod internationale registreringer, hvor EU er
designeret
For at indsigelser indgivet mod internationale registreringer, hvor EU er designeret,
skal kunne antages til behandling, er det ikke tilstrækkeligt alene at angive
klassenummer/-numre i indsigelsesskrivelsen for at identificere de varer og
tjenesteydelser, hvorpå indsigelsen er baseret. Er indsigelsen baseret på alle eller dele
af de varer og tjenesteydelser, for hvilke de(t) ældre varemærke(r) er registreret/søges
registreret, skal disse varer og tjenesteydelser anføres på indsigelsens
behandlingssprog. Denne liste skal omfatte alle de varer eller tjenesteydelser, det
pågældende varemærke dækker, eller i det mindste de relevante varer eller
tjenesteydelser, hvorpå indsigelsen er baseret.
2.4.2.4 Ældre velkendt varemærke: omfanget af velkendthed
Regel 15, stk. 2, litra g), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Et særligt krav gælder for velkendte varemærker, jf. artikel 8, stk. 5, i EFvaremærkeforordningen, idet den medlemsstat, hvor varemærket er velkendt, og de
varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærket er velkendt, skal angives.
2.4.2.5 Identifikation af indsigeren
Artikel 41, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen
Regel 1, stk. 1, litra b), og regel 15, stk. 2, litra h), nr. i), i gennemførelsesforordningen
til EF-varemærkeforordningen
Indsigeren kan enten være en fysisk eller juridisk person. For at indsigeren kan
identificeres, skal vedkommendes navn og adresse angives.
Der har hidtil ikke været nogen indsigelser, hvor indsigeren ikke var identificeret. Hvis
kun indsigerens navn og f.eks. et faxnummer er anført, skal indsigeren anmodes om at
angive nærmere oplysninger om sin adresse.
Ved undersøgelse af, om indsigeren er klart identificeret, skal man være opmærksom
på indsigerens art, dvs. fysisk eller juridisk person. Er det uklart, om indsigeren er en
fysisk eller juridisk person, eller hvis det ikke er angivet, hvilken type juridisk person der
er tale om (f.eks. GmbH, KG, SA, Ltd), skal der gøres opmærksom på manglen.
Berettigelse
Regel 1, stk. 1, litra b), og regel 15, stk. 2, litra h,
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
nr. i)
og
iii),
i
Det antages, at indsigeren påstår at være indehaver af den ældre rettighed,
medmindre andet er anført. Kun hvis indsigeren handler i egenskab af godkendt
licenstager eller er bemyndiget i henhold til national lovgivning, skal vedkommende
afgive en erklæring herom og præcisere grundlaget for denne ret eller bemyndigelse.
Hvis disse oplysninger ikke gives, skal der gøres opmærksom på denne mangel.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 23
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
I overensstemmelse med regel 15, stk. 2, litra h), nr. i), i gennemførelsesforordningen
til EF-varemærkeforordningen skal en indsiger, der handler som licenstager eller
bemyndiget person, anføre navn og adresse, jf. regel 1, stk. 1, litra b).
•
Er indsigelsen baseret på grundene i artikel 8, stk. 1 eller 5, i EFvaremærkeforordningen og dermed på registrerede varemærker eller ansøgninger, kan indsigelsen rejses af indehaveren og af licenstagere til disse
registrerede varemærker eller varemærkeansøgninger, forudsat at de har
godkendelse hertil af indehaveren.
•
Er indsigelsen baseret på grundene i artikel 8, stk. 3, i EFvaremærkeforordningen (et agentvaremærke), kan den indgives af indehaveren
af det pågældende varemærke.
•
Er indsigelsen baseret på grundene i artikel 8, stk. 4, i EFvaremærkeforordningen (ældre varemærker eller tegn), kan den indgives af
indehaveren af det ældre varemærke eller tegn og af personer, som i henhold til
den relevante nationale lovgivning er godkendt til at udøve rettighederne til det
ældre varemærke eller tegn.
Så længe indsigeren påstår at være indehaver af en rettighed eller registrering i en af
EU-medlemsstaterne, er den pågældende berettiget til at rejse indsigelse, uanset
oprindelsesland.
Ændring af indehaver (overdragelse af ældre varemærke), før indsigelsen rejses
Er det ældre varemærke overdraget, før der rejses indsigelse, skal der skelnes mellem
indsigelser baseret på et ældre EF-varemærke og indsigelser baseret på nationale
registrerede varemærker (eller ansøgninger).
Indsigelse baseret på et ældre EF-varemærke
En indsigelse baseret på EF-registreringer og -ansøgninger må kun indgives af en
senere rettighedserhverver til et EF-varemærke, hvis betingelserne i artikel 17, stk. 6, i
EF-varemærkeforordningen er opfyldt, dvs. kun hvis indsigeren har indgivet en
begæring om registrering af overdragelsen, når indsigelsen indgives. Skal der i forhold
til Harmoniseringskontoret overholdes frister, kan den senere rettighedserhverver ifølge
artikel 17, stk. 7, i EF-varemærkeforordningen afgive de fornødne erklæringer over for
dette, så snart ansøgning om registrering af overdragelsen er indgivet til
Harmoniseringskontoret.
Det påhviler indsigeren at fremlægge disse oplysninger, og de vil ikke blive tjekket af
Harmoniseringskontoret, når det undersøger indsigelsens antagelighed. Hvis
indsigeren i begrundelsen for sin indsigelse anfører, at vedkommende er den nye
indehaver (eller bruger lignende udtryk), skal Harmoniseringskontoret anmode
indsigeren om at oplyse, på hvilken dato begæringen om registrering af overdragelsen
blev sendt til eller modtaget af Harmoniseringskontoret.
Indsigelse baseret på en national registrering eller ansøgning
En indsigelse baseret på en national registrering eller ansøgning kan indgives af den
"gamle" indehaver eller af den senere rettighedserhverver, da der er forskellig praksis i
de forskellige medlemsstater vedrørende behovet for at registrere overdragelsen i det
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 24
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
nationale varemærkeregister for at kunne påberåbe sig rettigheder som følge af
registreringen.
I nogle tilfælde rejses indsigelsen af indsiger A, mens det ældre varemærke, hvorpå
indsigelsen er baseret, efter en overdragelse indehaves af B. Da A måske stadig står
som indehaver i det relevante register, godtager Harmoniseringskontoret indsigelsen
som gyldig med A som indsiger, selv om den pågældende ikke længere er indehaver af
det ældre varemærke.
Indgives indsigelsen med B som indsiger, og en kopi af registreringsbeviset viser A
som indehaver af det ældre varemærke, godtages indsigelsen ud fra den antagelse, at
det ældre varemærke blev overført til B, før indsigelsen blev rejst (eller det angives i
indsigelsesskrivelsen, at den pågældende gør indsigelse i sin egenskab af licenstager).
Flere indsigere
Regel 15, stk. 1, og regel 75, stk. 1, i gennemførelsesforordningen
varemærkeforordningen
Afgørelse R 623/1999-1 af 11. oktober 2000, Emultech.
til
EF-
I nogle tilfælde er der anført mere end én indsiger i indsigelsesskrivelsen. Der er kun to
situationer, hvor Harmoniseringskontoret accepterer to eller flere særskilte personer
(enten fysiske eller juridiske) som flere indsigere, nemlig:
•
•
hvis de sammen er indehavere af det ældre varemærke eller den ældre rettighed
hvis indsigelsen rejses af indehaveren eller en af flere indehavere af et ældre
varemærke eller en ældre rettighed sammen med en eller flere licenstagere til
disse ældre varemærker/rettigheder.
Hvis det ikke er angivet, at flere indsigere opfylder det ene af de to ovennævnte krav,
vil de blive bedt om at oplyse deres forhold (sameje eller indehaver/licenstager) eller
anføre en af flere indsigere som den eneste indsiger.
Hvis der er mere end én indehaver (sameje) af et ældre varemærke og/eller en ældre
rettighed, kan indsigelsen indgives af en af dem eller dem alle.
Hvis indsigerne meddeler Harmoniseringskontoret, at f.eks. selskab A B.V. ejer fem af
de ældre rettigheder, og selskab A PLC ejer fem andre, skal de imidlertid anføre, hvem
indsigelsen fortsætter hos. Som følge heraf vil fem af de ti ældre rettigheder ikke blive
taget i betragtning. Svarer indsigerne ikke fyldestgørende inden for den fastsatte frist
på to måneder, vil indsigelsen blive afvist.
Acceptabel
Ældre varemærker
Indehaver
1
A/B
2
A
3
A
4
A
5
A
Ældre varemærker
Indehaver
1
A/B
2
A/C
3
A
4
A
5
A
Den anden kombination kan kun godtages, hvis A som minimum er en af indsigerne.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 25
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Ikke acceptabel
Ældre varemærker
Indehaver
1
A
2
A
3
B
4
B
5
B
Indsigerne vil blive bedt om at oplyse, om de ønsker at gå videre med sagen med A
eller B som indsiger.
Ældre varemærker
Indehaver
1
A/B
2
A
3
A
4
B
5
B
Indsigerne skal anmodes om at gå videre med indsigelsen enten som flere indsigere
baseret på de første tre ældre varemærker eller som flere indsigere baseret på det
første, fjerde og femte ældre varemærke.
Ældre varemærker
Indehaver
1
A/B/C
2
B/C
3
A
4
A
5
A
Indsigerne skal anmodes om at gå videre med indsigelsen enten som flere indsigere,
A, B og C, baseret på det første og det andet ældre varemærke eller som flere
indsigere, A og B, baseret på det første, tredje, fjerde og femte ældre varemærke.
Angivelse af andre forhold end sameje
Er to indsigere nævnt i indsigelsesskrivelsen, den ene som indehaver af den ældre
rettighed og den anden som licenstager (bemyndiget af indehaveren til at gøre
indsigelse), vil der ikke blive fremført indvendinger, hvis indehaveren af alle ældre
rettigheder, hvorpå indsigelsen er baseret, er den samme juridiske eller fysiske person,
uanset hvor mange licenstagere der tilslutter sig den pågældende i sagen.
I det følgende eksempel kan indsigelsen godtages med A, B og C som flere indsigere:
Ældre varemærker
Indehaver
Licenstagere
1
A
B
2
A
C
3
A
Ingen
I modsætning hertil kan B ikke godtages som en af flere indsigere som indehaver af det
ældre varemærke 3 i det følgende tilfælde, selv om B er accepteret som en af flere
indsigere som licenstager for det ældre varemærke 1. Harmoniseringskontoret vil
anmode indsigerne om at oplyse, om de ønsker at fortsætte indsigelsen med A eller
med B som indsiger. Hvis indsigerne ikke svarer, afvises indsigelsen.
Ældre varemærker
Indehaver
Licenstagere
1
A
B
2
A
C
3
B
A
Bevismateriale
I sager, hvor indsigelsen er baseret på ældre registrerede varemærker, er den mest
almindelige måde, hvorpå bevis for sameje kan fremføres, at fremlægge en kopi af
registreringsbeviset. Er indsigelsen baseret på flere ældre varemærker/rettigheder,
men indsigerne allerede har ført bevis for sameje af et ældre registreret varemærke,
skal indsigerne stadig bekræfte ejerskabet til de øvrige ældre rettigheder. På dette trin i
indsigelsessagen har indsigerne ikke pligt til at føre bevis for deres ældre
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 26
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
varemærker/rettigheder; en erklæring, som bekræfter deres adgang til at indgive en
indsigelse sammen, anses for tilstrækkelig til, at indsigelsen kan antages til behandling.
2.4.2.6 Faglig repræsentation
Repræsentant
Artikel 92 og 93 i EF-varemærkeforordningen
Regel 15,
stk. 2,
litra h,
nr. ii),
i
gennemførelsesforordningen
varemærkeforordningen
til
EF-
Såfremt indsigeren har udpeget en repræsentant, skal vedkommende i henhold til
regel 15,
stk. 2,
litra h),
nr. ii),
i
gennemførelsesforordningen
til
EFvaremærkeforordningen opgive repræsentantens navn og forretningsadresse, jf.
regel 1, stk. 1, litra e), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen.
Hvis indsigeren er fra EU (ikke forpligtet til at lade sig repræsentere i henhold til
artikel 92 i EF-varemærkeforordningen) og undlader at udpege en repræsentant eller
ikke oplyser repræsentantens navn og forretningsadresse, medfører det blot, at
Harmoniseringskontoret kommunikerer direkte med indsigeren.
Hvis indsigeren er forpligtet til at lade sig repræsentere i henhold til artikel 92 i EFvaremærkeforordningen, udgør en undladelse af at udpege en repræsentant eller
oplyse repræsentantens navn og forretningsadresse en relativ hindring for antagelse.
Harmoniseringskontoret opfordrer indsigeren til at udpege en repræsentant og/eller
oplyse repræsentantens navn og adresse, idet indsigelsen ellers vil blive afvist.
Regel 77 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
En meddelelse fra Harmoniseringskontoret til den behørigt udpegede repræsentant har
samme retsvirkning som en meddelelse til fuldmagtsgiveren.
En meddelelse eller et brev fra den behørigt
Harmoniseringskontoret har samme retsvirkning
fuldmagtsgiveren.
udpegede repræsentant til
som en meddelelse fra
Flere repræsentanter, fælles repræsentant
Regel 75 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Det er muligt for hver part at have mere end én repræsentant, som kan fungere
sammen eller hver for sig. Der er ikke fastsat et maksimalt antal repræsentanter.
Harmoniseringskontoret kommunikerer dog kun med den førstnævnte repræsentant.
Hvis en indsigelse indgives af flere personer, og der i denne forbindelse ikke nævnes
en fælles repræsentant, betragtes den i indsigelsen først nævnte repræsentant som
fælles repræsentant.
Hvis en af indsigerne er forpligtet til at udpege en repræsentant (fordi vedkommende er
fra et land uden for EU), betragtes denne som fælles repræsentant, medmindre den i
indsigelsen først nævnte indsiger har udpeget en repræsentant.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 27
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Regel 76, stk. 8, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Er der mere end én indsiger/ansøger, skal repræsentanten for den person, der er
nævnt først, være alle disse personers fælles repræsentant. Hvis den person, der
nævnes først, ikke har udpeget en repræsentant, og en af de andre personer er
forpligtet til at udpege en repræsentant og allerede har udpeget en, betragtes denne
repræsentant som den fælles repræsentant for alle de pågældende personer.
Yderligere oplysninger findes i Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig
repræsentation.
Udskiftning af repræsentant
Regel 76 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Under indsigelsessagen kan indsigerens og ansøgerens repræsentant blive skiftet ud.
Yderligere oplysninger findes i Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig
repræsentation.
Fuldmagt
Artikel 92, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen
Regel 76 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Er der flere parter i sagen, hvor en repræsentant optræder over for
Harmoniseringskontoret, indgiver repræsentanterne en underskrevet fuldmagt til
henlæggelse i akterne, enten som en individuel fuldmagt eller som en generalfuldmagt,
hvis den anden part udtrykkeligt anmoder herom. Skal der indleveres en underskrevet
fuldmagt, fastsætter Harmoniseringskontoret en frist, inden for hvilken fuldmagten skal
indleveres.
Yderligere oplysninger om repræsentation og fuldmagter findes i Retningslinjerne,
del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig repræsentation.
2.4.2.7 Underskrift
Regel 80, stk. 3, og regel 82,
varemærkeforordningen
stk. 3,
i
gennemførelsesforordningen
til
EF-
En indsigelsesskrivelse fremsendt pr. fax eller post skal være underskrevet af
indsigeren, eller – hvis den fremsendes af en repræsentant – af repræsentanten.
En indsigelsesskrivelse fremsendt elektronisk pr. fax eller via elektroniske midler
behøver ikke at være underskrevet, og det er tilstrækkeligt, at afsenderens navn er
angivet.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 28
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
2.4.2.8 Relative betingelser for antagelse: sanktioner
Regel 17, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Hvis relative betingelser for antagelse mangler eller ikke er opfyldt, får indsigeren eller
den pågældendes repræsentant to måneder til at afhjælpe manglen. Denne frist kan
ikke forlænges.
Afhjælpes manglen ikke rettidigt, skal indsigelsen afvises, eller – hvis manglen
vedrører en del af de ældre rettigheder – indsigeren skal underrettes om, at indsigelsen
kan antages til behandling, men at de pågældende ældre rettigheder ikke kan tages i
betragtning.
2.4.3
Valgfrie angivelser
2.4.3.1 Indsigelsens omfang
Regel 15, stk. 3, litra a), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Indsigelsesskrivelsen kan indeholde en angivelse af de varer og tjenesteydelser, som
indsigelsen er rettet mod; i mangel af en sådan angivelse anses indsigelsen for rettet
mod alle de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af det varemærke, indsigelsen
vedrører.
Hvis indsigeren anfører, at indsigelsen kun er rettet mod en del af varerne og
tjenesteydelserne i EF-varemærkeansøgningen, skal disse varer tydeligt angives. Hvis
indsigeren hverken gør dette i indsigelsesskrivelsen eller i begrundelsen, skal den
pågældende underrettes om manglen. Afhjælpes manglen ikke gennem en angivelse
af, hvilke varer og/tjenesteydelser indsigelsen er rettet mod, inden for den fastsatte
tidsfrist, afvises indsigelsen.
Som svar på Harmoniseringskontorets brev, hvori det anmoder indsigeren om at
anføre nøjagtigt, hvilken del af varerne og tjenesteydelserne der gøres indsigelse mod,
er der tilfælde, hvor indsigeren anfører "alle de varer og tjenesteydelser, for hvilke det
angrebne varemærke søges registreret". Harmoniseringskontoret kan ikke godtage
denne angivelse som gyldig, og indsigelsen må afvises. Dette skyldes, at indsigeren
ved at anføre, at indsigelsen kun er rettet mod en del af varerne og tjenesteydelserne
under EF-varemærkeansøgningen, klart har begrænset sin indsigelse i den henseende
og ikke kan udvide omfanget heraf efter indsigelsesperioden på tre måneder.
Omfanget af indsigelsen er korrekt anført, hvis varerne er specifikke varer, der rummes
af et bredere udtryk, som bruges i den anfægtede specifikation (f.eks. indsigelse rettet
mod bukser, og EF-varemærkeansøgningen er indgivet for beklædning – i dette
eksempel anses bukser for at være de eneste angrebne varer). Benytter indsigeren
imidlertid en tvetydig ordlyd som "indsigelsen er rettet mod alle varer, der ligner ...", og
indsigerens varer sættes i stedet for ansøgerens varer, eller en anden angivelse, som
ikke klart identificerer de angrebne varer og tjenesteydelser, skal der anmodes om en
præcisering. Afgiver indsigeren ikke et passende svar på denne anmodning, afvises
indsigelsen.
Såfremt indsigeren i indsigelsesblanketten yderligere anfører, at indsigelsen er rettet
mod "dele af varerne og tjenesteydelserne under det angrebne varemærke", men siden
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 29
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
anfører "alle" disse varer og tjenesteydelser i indsigelsesskrivelsen eller i bilagene
hertil, ser Harmoniseringskontoret bort fra modsigelserne i indsigelsen og antager, at
indsigelsen er rettet mod "alle varerne og tjenesteydelserne".
2.4.3.2 Begrundet erklæring
Regel 15, stk. 3, litra b), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Det følger nu klart af ordlyden i regel 15 i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen, at der skal skelnes mellem:
•
grundlaget for indsigelsen, dvs. den ældre rettighed, som gøres gældende. Den
skal identificeres korrekt og kan ikke ændres efter udløbet af indsigelsesperioden
•
angivelsen af indsigelsesgrundene, dvs. "risiko for forveksling" (regel 15, stk. 2,
litra c), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen ved hjælp af
udtrykket "dvs.")
•
og en begrundet erklæring, dvs. en angivelse af argumenter, kendsgerninger
eller beviser til støtte for indsigelsen.
"Begrundet erklæring" omfatter bevis for, at den ældre rettighed eksisterer, hvilket (i
modsætning til identifikationen af den ældre rettighed) er et spørgsmål om realitet
snarere end formalitet.
Den begrundede erklæring er valgfri på tidspunktet for indgivelse af indsigelsen. Den
har intet at gøre med undersøgelsen af, om indsigelsen kan antages til behandling.
Den kan godtages, hvis den er vedlagt indsigelsen, men ellers kan den fremlægges
efter udløbet af fortrydelsesperioden (regel 19, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til
EF-varemærkeforordningen), og vedrører indsigelsens realitet og ikke dens formalitet.
2.5
Meddelelse af indsigelsesskrivelsen
Regel 16a og 18 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Afgørelse nr. EX-11-3 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret
Enhver indsigelsesskrivelse og ethvert dokument, der indgives af den indsigende part,
samt enhver meddelelse fra Harmoniseringskontoret til en af parterne inden
begyndelsen af fortrydelsesfristen sendes af Harmoniseringskontoret til den anden part
til orientering.
Konstateres det, at indsigelsen kan antages, jf. regel 17 i gennemførelsesforordningen
til EF-varemærkeforordningen, sender Harmoniseringskontoret parterne en meddelelse
om, at indsigelsesproceduren anses for at begynde to måneder efter, at meddelelsen
er modtaget. I meddelelsen fastsættes også en frist for indsigeren til at fremlægge
kendsgerninger, beviser og argumenter til støtte for indsigelsen samt en frist for
ansøgeren til at fremsætte sine svarbemærkninger. Det er vigtigt at bemærke, at
tidsfristerne i denne meddelelse på grund af forskellige kommunikationsmidler (fax, ekommunikation og post) er fastsat efter den "langsomste" kommunikationskanal. Får
en af parterne f.eks. meddelelsen pr. e-kommunikation via Harmoniseringskontorets
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 30
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
officielle websted, anses underretningen for at have fundet sted den femte kalenderdag
efter den dag, hvor dokumentet blev oprettet af Harmoniseringskontorets systemer.
Hvis meddelelsen til den anden part sendes pr. fax, vil den sidstnævnte part derfor
også få fem ekstra dage, således at de i meddelelserne indrømmede frister falder
sammen.
Når indsigelsen er baseret på et ældre varemærke, der er registreret eller søges
registreret i farver, sørger Harmoniseringskontoret for, at ansøgeren modtager
farvegengivelsen. I nogle tilfælde kan dette kræve underretning pr. post.
Underretningen foretages ikke før udløbet af indsigelsesperioden.
3
Fortrydelsesperiode
3.1
Aktivering af fortrydelsesperioden
Regel 17, regel 18, stk. 1, regel 19 og regel 20, stk. 2,
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Meddelelse nr. 1/06 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret
6
og
7,
i
Konstateres det, at indsigelsen kan antages, sender Harmoniseringskontoret parterne
en meddelelse om, at indsigelsen kan antages til behandling, og at
indsigelsesproceduren anses for at begynde to måneder efter, at meddelelsen er
modtaget (der indrømmes en fortrydelsesperiode på to måneder, før sagen starter
officielt med visse retlige konsekvenser, navnlig med hensyn til indsigelsesgebyr).
Ifølge Domstolens dom af 18. oktober 2012 i sag C-402/11 P, REDTUBE, udgør den
meddelelse, der sendes til parterne, og hvori de oplyses om, at indsigelsen kan
antages til behandling, jf. regel 18, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen, en afgørelse, som kan påklages sammen med den endelige
afgørelse, jf. artikel 58, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen. Som følge heraf er
Harmoniseringskontoret bundet af denne afgørelse.
Fortrydelsesperioden fastsættes, så den udløber to måneder efter meddelelsen. Den
præcise udløbsdato angives i Harmoniseringskontorets meddelelse. Denne dato vil
altid ligge to måneder efter meddelelsesdatoen, selv om det er en dag, hvor
Harmoniseringskontoret har lukket, f.eks. en lørdag eller søndag.
Fortrydelsesperioden kan vare op til i alt 24 måneder, hvis begge parter anmoder om
en forlængelse, før perioden udløber. Harmoniseringskontoret indrømmer en
forlængelse på 22 måneder, uanset hvor lang en forlængelse der anmodes om.
Det er ikke muligt at omgå begrænsningen af fortrydelsesperioden til 24 måneder ved
at anmode om en udsættelse. Hvis parterne påberåber sig igangværende
forhandlinger, bliver sagsbehandlingen ikke suspenderet i fortrydelsesperioden, men
en anmodning om en sådan udsættelse kan fremsættes efter udløbet af
fortrydelsesperioden.
Indsigeren får en frist på to måneder efter fortrydelsesperiodens udløb til at fremføre
kendsgerninger, beviser eller argumenter, uanset om vedkommende allerede har
fremført sådanne kendsgerninger, beviser eller argumenter sammen med
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 31
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
indsigelsesskrivelsen. Inden for samme tidsfrist skal indsigeren også dokumentere
sin(e) ældre rettighed(er).
Anmodningen til indsigeren er en generel opfordring til at supplere sagsakterne, jf.
regel 19
i
gennemførelsesforordningen
til
EF-varemærkeforordningen.
Harmoniseringskontoret oplyser ikke, hvilken art og type materiale der er nødvendig for
at supplere sagen (se udtrykkeligt regel 20, stk. 6, andet punktum, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen). Det er i stedet op til
indsigeren at beslutte, hvad vedkommende ønsker at fremlægge. Med henblik på at
lette indsigernes opgave har Harmoniseringskontoret udarbejdet en liste over den type
beviser, der normalt kræves alt efter arten af den enkelte rettighed. Denne liste
fremsendes til indsigerne som bilag til meddelelsen om indsigelsens antagelighed, og
indsigerne kan benytte den som tjekliste ved udarbejdelsen af deres indsigelser.
I praksis fastsættes fristen for indgivelse af supplerende materiale til fire måneder efter
meddelelsesdatoen. Derfor skal indsigerne være opmærksomme på, at fristen for at
indgive supplerende materiale ikke er en frist på to måneder, som begynder efter
fortrydelsesperiodens udløb, men en frist på fire måneder fra meddelelsen.
Ansøgeren får en supplerende frist på to måneder til at besvare indsigelsen. I stedet for
at fastsætte separate frister på to måneder (to måneder til fortrydelsesperioden, to
måneder til supplering af indsigelsen, to måneder til besvarelse) fastsættes fristen for
at svare på indsigelsen til seks måneder fra meddelelsen om, at indsigelsen kan
antages til behandling (dato for påbegyndelse af fortrydelsesperioden).
Supplerer indsigeren sin indsigelse på et hvilket som helst tidspunkt efter meddelelsen,
men før udløbet af sin frist på fire måneder, fremsendes det supplerende materiale til
ansøgeren uden ændring af fristen for at besvare indsigelsen. Hvis
Harmoniseringskontoret modtager det supplerende materiale uden tilstrækkelig tid til at
videresende det til ansøgeren inden for den frist, der er fastsat for indsigeren, vil det
supplerende materiale dog blive sendt til ansøgeren, samtidig med at der fastsættes en
ny frist på to måneder til besvarelse af indsigelsen. Denne særskilt fastsatte frist på to
måneder løber fra datoen for modtagelse af meddelelsen om det supplerende
materiale for at sikre, at ansøgeren altid har en samlet frist på to måneder til at
udarbejde sit svar.
3.2
Forlængelse af fortrydelsesperioden
Artikel 119, stk. 5 og 6, i EF-varemærkeforordningen
Regel 18, stk. 1, og regel 96, stk. 1, i gennemførelsesforordningen
varemærkeforordningen
Meddelelse nr. 1/06 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret
til
EF-
Fortrydelsesperioden kan forlænges op til i alt 24 måneder.
En forlængelse af fortrydelsesperioden kræver følgende:
•
En underskrevet anmodning fra begge parter. Det kan enten være i form af to
separate anmodninger eller en fælles anmodning. Det er ikke nødvendigt at
begrunde forlængelsen
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 32
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
•
Anmodningen skal være affattet på behandlingssproget. Alternativt kan
anmodningen indgives på et af Harmoniseringskontorets sprog. Dog skal en
oversættelse indgives på parternes initiativ senest en måned efter indgivelsen.
Harmoniseringskontoret sender ikke et brev med anmodning om en oversættelse
af anmodningen om forlængelse.
•
Anmodningen skal indgives før udløbet af fortrydelsesperioden. En anmodning,
som indgives efter udløbet af fortrydelsesperioden, skal afvises. Hvis en af
parterne indgiver anmodningen inden udløbet af fortrydelsesperioden, men den
anden først efter, skal forlængelsen også afslås.
Der skal skelnes mellem en forlængelse af fortrydelsesperioden og anmodninger om
forlængelse af en frist eller udsættelse. I tilfælde af at anmodningen om forlængelse
afvises, fordi den er indgivet for sent, eller fordi fortrydelsesperioden allerede er blevet
forlænget, vil den blive behandlet som en anmodning om udsættelse, forudsat at
betingelserne for en sådan anmodning er opfyldt.
Forlængelsen indrømmes for en periode på 24 måneder, som regnes fra datoen for
fortrydelsesperiodens påbegyndelse. Med denne procedure undgås flere forlængelser,
og samtidig får parterne maksimal frihed til at beslutte, hvornår de ønsker at gå videre
med sagens kontradiktoriske fase.
En part kan herefter bringe den forlængede fortrydelsesfrist til ophør (opting out) ved
blot at sende et brev til Harmoniseringskontoret og meddele "Jeg ønsker at afslutte
fortrydelsesperioden", eller "Jeg ønsker, at sagen går ind i den kontradiktoriske fase".
Det er uden betydning, om den anden part er enig heri eller ej.
Når en af parterne vælger at bringe den forlængede fortrydelsesperiode til ophør før
udløbet (opting out), bekræfter Harmoniseringskontoret dette over for begge parter og
fastsætter fortrydelsesperioden til udløb to uger efter meddelelsen. Den
kontradiktoriske fase af sagen starter dagen efter. Samme meddelelse indeholder nye
frister for dokumentation af indsigelsen og ansøgerens svar, som bliver to og fire
måneder fra afslutningen af fortrydelsesperioden.
Opting-out er uigenkaldelig. Opting-out i den sidste måned før sagens begyndelse
godtages ikke.
4
Den kontradiktoriske fase
4.1
Supplering af indsigelsen
Inden for to måneder efter udløbet af fortrydelsesperioden kan indsigeren indgive
supplerende kendsgerninger, beviser og argumenter til støtte for sin indsigelse.
Inden for samme tidsfrist skal indsigeren bevise, at vedkommendes ældre rettigheder
eksisterer og er gyldige.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 33
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
4.2
Dokumentation
Artikel 41 i EF-varemærkeforordningen
Regel 19, regel 20, stk. 1, og regel 79 i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
Dokumentation defineres i regel 19, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen og omhandler bevis for ældre varemærke(r)s eller ældre
rettighed(er)s eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang samt beviser for retten til at
gøre indsigelse.
Efter at parterne er blevet underrettet om indsigelsens antagelighed, har indsigeren to
måneder fra afslutningen af fortrydelsesperioden, hvor vedkommende ikke blot må
supplere sine sagsakter, dvs. fremføre alle de beviser, som vedkommende anser for
nødvendige for at få medhold i sin indsigelse, men hvor den pågældende også skal
bevise eksistensen og gyldigheden af de ældre rettigheder, som gøres gældende, og
beviser for sin ret til at gøre indsigelse. Når det er relevant for indsigelsen, fremfører
indsigeren også bevis for velkendthed, en høj grad af særpræg eller et andet aspekt,
som påvirker omfanget af beskyttelsen af den pågældendes ældre rettighed(er) osv.
Beviserne skal være affattet på behandlingssproget eller vedlagt en oversættelse med
henblik på dokumentation. Oversættelsen skal tilvejebringes inden for fristen for
fremsendelse af originalen. Harmoniseringskontoret tager ikke hensyn til dokumenter
eller dele deraf, som ikke er fremsendt eller oversat til behandlingssproget inden for
den af Harmoniseringskontoret fastsatte frist.
Medmindre den fornødne dokumentation eller andre beviser fremsendes pr. fax eller
elektroniske kommunikationsmidler, skal de fremlægges i to kopier, hvoraf den ene
videresendes til den anden part. Elementer, der fremsendes pr. post eller ved personlig
levering, og som ikke foreligger i to kopier (så den ene kan videresendes til den anden
part), kan ikke tages i betragtning. Ethvert andet dokument eller bevis end løse ark, der
er fremsendt til Harmoniseringskontoret pr. post eller ved personlig levering, skal være
vedlagt en kopi. Hvis der ikke tilvejebringes en kopi, vil disse dokumenter eller beviser
ikke blive taget i betragtning.
Har indsigeren ikke bevist, at der eksisterer mindst én ældre rettighed, afvises
indsigelsen som grundløs.
Såfremt den ældre rettighed, som er antaget til behandling, ikke dokumenteres i
dokumentationsfasen, og der findes en anden/flere andre rettighed(er), som
dokumenteres, skal de absolutte betingelser for antagelse til behandling kontrolleres
med hensyn til denne/disse ældre rettighed(er).
Indsigeren skal påvise sin ret til at gøre indsigelse vedrørende dokumentation (se
punkt 4.2.3.7 nedenfor).
4.2.1
EF-varemærker og EF-varemærkeansøgninger
Hvis det ældre varemærke eller den ældre ansøgning er eller vedrører et EFvaremærke, skal indsigeren ikke fremsende nogen dokumentation for EF-varemærkets
eller -ansøgningens eksistens og gyldighed. Undersøgelsen af dokumentationen vil
finde sted på grundlag af dataene i Harmoniseringskontorets database.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 34
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
4.2.2
EF-varemærker/EF-varemærkeansøgninger, der
nationale varemærker/varemærkeansøgninger
er
overgået
til
Artikel 112, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen
Dette afsnit vil kun omhandle specifikke aspekter af konverteringen i indsigelsessager.
For yderligere oplysninger om konvertering henvises til Retningslinjerne, del E,
Registertransaktioner, afsnit 2, Konvertering.
4.2.2.1 Angreben EF-varemærkeansøgning, som er konverteret
Under indsigelsessagen kan ansøgeren indgive begæring om konvertering, hvis den
angrebne EF-varemærkeansøgning afslås helt eller delvist, og den pågældende
trækker den angrebne EF-varemærkeansøgning tilbage eller begrænser den.
4.2.2.2 Indsigelse baseret på EF-varemærker/EF-varemærkeansøgninger, der er
konverteret
eller
skal
koverteres
til
nationale
varemærker/varemærkeansøgninger
Nationale ansøgninger hidrørende fra et ældre EF-varemærke/en ældre EFvaremærkeansøgnings konvertering til national(t) varemærke/-ansøgning anses for at
foreligge, så snart der er indgivet en gyldig begæring om konvertering. Sådanne
rettigheder skal identificeres korrekt af hensyn til antageligheden i henhold til regel 18,
stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, hvis indsigeren
anfører nummeret på EF-varemærket (eller EF-varemærkeansøgningen), der er under
konvertering, og de lande, for hvilke der er begæret konvertering.
Når EF-varemærkeansøgningen (eller EF-varemærket), hvorpå indsigelsen er baseret,
ophører med at eksistere (eller listen over varer og tjenesteydelser begrænses) under
indsigelsesbehandlingen, men der samtidig indgives en begæring om konvertering, kan
sagsbehandlingen fortsætte. Det skyldes, at registrerede nationale varemærker
hidrørende
fra
en
EF-varemærkeansøgnings
konvertering
til
national
varemærkeansøgning kan danne grundlaget for den indsigelsesprocedure, som
oprindelig blev indledt på grundlag af den pågældende EF-varemærkeansøgning
(afgørelse R1313/2006-G af 15. juli 2008, CARDIVA/CARDIMA).
I så fald skal indsigeren informere Harmoniseringskontoret skriftligt om sin hensigt om
at påberåbe sig en rettighed i henhold til konverteringen. Hvis indsigelsen er rejst på et
tidspunkt før tidsfristen for dokumentation af rettighederne, er fristen for at indgive en
sådan meddelelse den samme som for dokumentationen. I denne situation skal
indsigeren fremføre bevis for de(n) nationale ansøgning(er)s eksistens inden for
dokumentationsfristen. I alle andre tilfælde er fristen for meddelelse af hensigten om at
gøre en rettighed gældende i henhold til konverteringen den dato, hvor den
omstændighed, der udløser muligheden for konvertering, indtræffer (f.eks. datoen for
tilbagetrækning, datoen, hvor en afgørelse bliver endelig, osv.), og under alle
omstændigheder før der træffes afgørelse om indsigelsen. Samtidig skal indsigeren
fremføre beviser for, at de(n) nationale ansøgning(er) eksisterer. Indsigeren skal
underrette Harmoniseringskontoret om resultatet af konverteringsbegæringen/begæringerne.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 35
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Undlader indsigeren at underrette Harmoniseringskontoret om sin hensigt om at gøre
en rettighed gældende i henhold til konverteringen, træffes indsigelsesafgørelsen på
grundlag af selve EF-varemærkets status på tidspunktet, hvor afgørelsen træffes.
4.2.3
Registrerede varemærker eller varemærkeansøgninger, som ikke er
EF-varemærker
Regel 19, stk. 2, litra a),
varemærkeforordningen
nr. i)
og
ii),
i
gennemførelsesforordningen
til
EF-
For at dokumentere et ældre registreret varemærke eller en ældre ansøgning skal
indsigeren fremlægge bevis for ansøgning om eller registrering af varemærket for
Harmoniseringskontoret. Harmoniseringskontoret accepterer følgende dokumenter:
•
•
•
beviser udstedt af det relevante officielle organ
udskrifter fra officielle databaser
udskrifter af officielle tidender fra de relevante nationale varemærkemyndigheder
og WIPO.
4.2.3.1 Beviser udstedt af det relevante officielle organ
Et registreringsbevis eller det seneste fornyelsesbevis udstedt af en national
myndighed eller af WIPO, hvis det drejer sig om en international registrering, og hvoraf
det fremgår, at gyldigheden af det ældre varemærke rækker ud over den frist,
indsigeren fik til at dokumentere sin indsigelse, er gyldigt bevis. Se yderligere krav til
fornyelsesbeviser nedenfor.
Er indsigelsen baseret på en ansøgning, skal indsigeren fremføre bevis for, at
ansøgningen blev indgivet til den nationale myndighed, eller at en international
ansøgning blev indgivet til WIPO. Et ansøgningsbevis er ikke tilstrækkeligt til at
godtgøre, at varemærket er blevet registreret. Med andre ord kan det ikke tjene til at
bevise eksistensen af et registreret varemærke.
For nogle bevisers vedkommende er der kun få forskelle mellem en ansøgningsblanket
og registreringsbeviset, og de skal derfor kontrolleres omhyggeligt.
Tilsvarende dokumenter kan også godtages, hvis de er udstedt af den administration,
ved hvilken varemærket er registreret (såsom et registreringsbevis).
4.2.3.2 Udskrifter fra officielle databaser
Udskrifter fra databaser godtages kun, hvis de kommer fra en officiel database, dvs. en
af de nationale myndigheders eller WIPO's officielle database, og hvis de svarer til et
registreringsbevis eller bevis for seneste fornyelse. Et uændret elektronisk billede af en
udskrift fra en onlinedatabase gengivet på et separat ark kan også godtages, så længe
det indeholder en officiel identifikation af den myndighed eller database, som det
kommer fra. Udskrifter fra kommercielle databaser godtages ikke, selv om de gengiver
nøjagtigt de samme oplysninger som de officielle udskrifter.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 36
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Officielt accepterede databaser omfatter:
•
TMview: for EF-varemærker og varemærker, som er registreret eller søges
registreret hos de deltagende myndigheder (forudsat at de indeholder de
relevante
data).
Se
yderligere
oplysninger
på
http://www.tmview.europa.eu/tmview/welcome.html.
•
BENELUX-MERKEN (for Benelux-varemærker)
•
SITADEX (for spanske varemærker)
•
DPINFO (for tyske varemærker)
•
OPTICS og udskrifter fra UKPO's websted (for varemærker fra Det Forenede
Kongerige)
•
S.A.R.A, UIBM online fra UIBM's websted og Telemaco fra de italienske
handelskamre (for italienske varemærker).
For internationale registreringer godtages følgende databaser 1:
•
ROMARIN (den "korte" version af udskriften er tilstrækkelig, forudsat at den
indeholder alle de nødvendige oplysninger)
•
TMview (forudsat at den indeholder alle de relevante oplysninger).
Udskrifter fra andre nationale myndigheder godtages også, forudsat at de kommer fra
en officiel database.
Udskrifter fra kommercielle databaser godtages ikke, selv om de gengiver alle de
nødvendige oplysninger. Eksempler på udskrifter, der ikke godtages, er DEMAS,
MARQUESA, COMPUSERVE, THOMSON, OLIVIA, PATLINK, SAEGIS og
COMPUMARK.
Hvis udskriften fra en officiel database ikke indeholder alle de nødvendige oplysninger,
skal indsigeren supplere med andre dokumenter fra en officiel kilde, som viser de
manglende oplysninger.
Eksempler
Udskrifter fra SITADEX (officiel database fra den spanske myndighed) indeholder
undertiden ikke listen over varer og/eller tjenesteydelser, og i sådanne tilfælde skal
indsigeren indgive et supplerende dokument (f.eks. en offentliggørelse i den officielle
tidende), som viser listen over varer og tjenesteydelser.
1
Harmoniseringskontorets praksis har været at acceptere udskrifter fra databasen CTM-Online til
internationale registreringer med EU-designering. Denne praksis vil ikke fortsætte, da denne tilgang er i
strid med regel 19, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Der er ikke
nogen undtagelse til denne regel i afsnit XIII i EF-varemærkeforordningen. Den nye praksis trådte i kraft
den 1. juli 2012 og gælder for alle indsigelser, som indgives på eller efter denne dato. Oplysningerne i
standardbrevene til meddelelse om indsigelser, der kan antages til behandling, blev opdateret pr. 1. juli
2012. Den gamle praksis vil fortsat være gældende for alle indsigelser med en indgivelsesdato før den
1. juli 2012.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 37
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
SITADEX-udskrifter viser undertiden ikke billedet på samme side, når varemærket er et
figurmærke. Billedet vises undertiden på en side for sig. Når indsigere indgiver en
udskrift fra SITADEX som bevis i forbindelse med spanske figurmærker, skal de derfor
sørge for, at gengivelsen af mærket står på samme side, og hvis ikke, skal der indgives
et ekstra dokument/en ekstra side, der viser billedet. Det kan være fra SITADEX selv
(der gengav billedet på en separat side, som – når den udskrives eller gemmes som
f.eks. pdf-fil – omfatter en identifikation af kilden) eller fra en anden officiel kilde (såsom
offentliggørelsen af mærket i den officielle tidende). Det er ikke tilstrækkeligt at kopiere
billedet fra SITADEX og indsætte det i indsigelsesskrivelsen elektronisk eller på anden
vis.
Når engelsk er behandlingssprog, skal det for så vidt angår portugisiske varemærker
bemærkes, at INPI også stiller en engelsk version af den portugisiske
varemærkeudskrift til rådighed, således at det i princippet ikke vil være nødvendigt med
en oversættelse. Med hensyn til listen over varer og/eller tjenesteydelser indeholder
selve udskriften dog kun klasseoverskrifter sammen med en advarsel om, at denne
reference til klasseoverskriften ikke nødvendigvis afspejler de varer og/eller
tjenesteydelser, der er beskyttet under varemærket. I den forbindelse skal indsigeren
altid indgive den originale liste på portugisisk (fra en officiel kilde) og en nøjagtig
oversættelse til engelsk, hvis listen ikke indeholder en klasseoverskrift. Det samme
gælder også for officielle udskrifter fra andre nationale myndigheder, som leverer den
engelske version af deres udskrifter, f.eks. Slovenien.
4.2.3.3 Udskrifter
af
officielle
tidender
varemærkemyndigheder og WIPO
fra
de
relevante
nationale
I alle medlemsstater bekendtgøres varemærkeansøgning og/eller -registrering i en
officiel tidende. Kopier af bekendtgørelsen godtages, forudsat at bekendtgørelsens
oprindelse fremgår af dokumentet (eller de vedlagte bemærkninger fra indsigeren).
Mangler denne angivelse, er dokumentationen utilstrækkelig til at bevise varemærkets
gyldighed.
Endvidere er en kopi af bekendtgørelsen ikke tilstrækkelig til at bevise, at varemærket
er blevet registreret. Med andre ord kan det ikke tjene til at bevise eksistensen af et
registreret varemærke.
Harmoniseringskontoret godtager WIPO's første bekendtgørelse af den internationale
registrering som tilstrækkeligt bevis for registrering, skønt varemærket efter
registreringen stadig kan afvises af nationale myndigheder i de følgende 1218 måneder. Kun hvis ansøgeren anfægter det pågældende varemærkes beskyttelse i
et bestemt område eller for visse varer og tjenesteydelser, vil indsigeren skulle
fremføre beviser for, at varemærket ikke blev afvist.
4.2.3.4 En varemærkeregistrerings varighed
Generelt varer registreringen af et varemærke i 10 år Efter denne periode kan
registreringen af varemærket fornys hvert 10. år. I de fleste af landene er
ansøgningsdatoen starttidspunktet for de 10 år, men der er undtagelser.
Lande
Beskyttelsens varighed
Starttidspunkt
Østrig
10 år
Registreringsdato
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 38
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Benelux (Belgien,
Luxembourg,
Nederlandene)
10 år
Ansøgningsdato
Bulgarien
10 år
Ansøgningsdato
Kroatien
10 år
Ansøgningsdato
Cypern
7 år den første periode/14 års fornyelse
Ansøgningsdato =
registreringsdato
Tjekkiet
10 år
Ansøgningsdato
Danmark
10 år
Registreringsdato
Estland
10 år
Registreringsdato
Frankrig
10 år
Ansøgningsdato
Finland
10 år
Registreringsdato
Tyskland
10 år
Ansøgningsdato
Grækenland
10 år
Ansøgningsdato
Ungarn
10 år
Ansøgningsdato
Italien
10 år
Ansøgningsdato
Irland
10 år for registrerede varemærker siden den 1. juli
1996
(7/14 års fornyelse før den dato)
Registreringsdato =
ansøgningsdato
Letland
10 år
Ansøgningsdato
Litauen
10 år
Ansøgningsdato
Malta
10 år
Registreringsdato =
ansøgningsdato
Portugal
10 år
Registreringsdato
Polen
10 år
Ansøgningsdato =
registreringsdato
Rumænien
10 år
Ansøgningsdato
Sverige
10 år
Registreringsdato
Slovakiet
10 år
Ansøgningsdato
Slovenien
10 år
Ansøgningsdato
Spanien
10 år for varemærker, der er søgt registreret siden
den 12. maj 1989
(20 år for varemærker, der blev søgt registreret før
den dato, fra registreringsdatoen og med en
fornyelse fra ansøgningsdatoen)
Ansøgningsdato
Det Forenede
Kongerige
10 år siden den 31. oktober 1994 (varemærker,
som blev søgt registreret før den dato, var ved
opfyldelsen af registreringsformaliteterne gældende Ansøgningsdato =
registreringsdato
i syv år fra ansøgningsdatoen. Varemærker med
fornyelsesdato før den 31. oktober 1994 blev
fornyet for en periode på 14 år)
International
registrering
10 år (selv om der gælder 20 år for registreringer i
henhold til Madridarrangementet, skal gebyrerne
betales i to rater à 10 år svarende til et
fornyelsesgebyr)
International registreringsdato
Hvis varemærket er registreret, skal indsigeren fremføre bevis for registreringen, jf.
regel 19,
stk. 2,
litra a),
nr. ii),
i
gennemførelsesforordningen
til
EFvaremærkeforordningen. Dokumenterer de fremførte beviser ikke, at en ansøgning er
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 39
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
registreret, og en af parterne senere beviser, at indsigeren ved udløbet af fristen i
henhold
til
regel 19,
stk. 1,
i
gennemførelsesforordningen
til
EFvaremærkeforordningen ikke har bevist dette, finder regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii), i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen anvendelse, og det ældre
varemærke vil blive afvist som grundløst.
4.2.3.5 Kontrol af beviser
Tallet i de skarpe parenteser er det internationale kodenummer, som bruges til at
identificere oplysningerne om mange, men ikke alle, registreringsbeviser. Indsigeren
har ikke pligt til at fremsende en forklaring på koderne, hverken til INID eller de
nationale koder.
Følgende skal tjekkes:
•
den udstedende myndighed
•
ansøgnings- [210] og/eller registreringsnumre [111] (i visse lande er eller var
disse forskellige)
•
den geografiske udstrækning for internationale registreringer (dvs. i hvilke lande
varemærket er beskyttet og for hvilke varer og tjenesteydelser)
•
ansøgnings- [220], prioritets- [300] og registreringsdatoer [115] (i visse lande,
f.eks. Frankrig, er ansøgnings- og registreringsdatoerne på beviset de samme)
•
en gengivelse af det ansøgte eller registrerede tegn [531, 541, 546, 554, 556,
557, 571, 591] som påberåbt i indsigelsesskrivelsen. Det skal kontrolleres, at den
påstand, indsigeren fremsætter inden for den tremåneders indsigelsesperiode,
afspejles i de fremlagte beviser. Hvis det ældre varemærke f.eks. er i farver, og
dette er blevet korrekt identificeret i den tremåneders indsigelsesperiode, er der
derfor to acceptable scenarier. Det første er, at der skal fremlægges en officiel
farvegengivelse (registreringsbevis, fornyelsesbevis, officiel udskrift osv.), som
indeholder en gengivelse af varemærket i farver. Det andet er, at der fremlægges
et officielt dokument med gengivelsen af varemærket i sort/hvid sammen med en
påberåbelse af farve og en farvebeskrivelse, som begge er oversat til
behandlingssproget. Dette andet scenario kan dog kun godtages, hvis indsigeren
også har fremsendt en farvegengivelse af varemærket fra en uofficiel kilde
(separat ark papir i bemærkningerne vedhæftet indsigelsesskrivelsen osv.). Hvis
den nationale varemærkemyndighed ikke har en detaljeret farveansøgning, hvor
farverne er identificeret, og der i stedet står, "Farver er søgt registreret" (eller
lignende ordlyd), kan dette godtages, så længe denne indførsel oversættes til
behandlingssproget, og så længe den er vedlagt en farvegengivelse af mærket
(som det ses i scenario 2).
Har indsigeren f.eks. i indsigelsesperioden på tre måneder korrekt gjort
gældende, at vedkommendes figurmærke var i farver, og kun har sendt en
sort/hvid gengivelse til Harmoniseringskontoret uden yderligere bevis for en
påberåbelse af farve, vil den ældre rettighed med andre ord blive afvist som
udokumenteret
i
overensstemmelse
med
regel 20,
stk. 1,
i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 40
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Ovenstående gælder, uanset om indsigelsen er baseret på et eller flere ældre
varemærker.
Såfremt den nationale myndighed heller ikke fremlægger oplysninger om
påberåbelse af farve på sit bevis eller sin officielle udskrift, skal der fremlægges
yderligere dokumentation for denne påberåbelse (f.eks. en kopi af
bekendtgørelsen af varemærket i tidende). I tilfælde af at den nationale
myndighed (f.eks. den portugisiske varemærkemyndighed) offentliggør
varemærkegengivelsen i farver, men påberåbelsen af farve ikke fremgår skriftligt
af oplysningerne på beviset, skal indsigeren endvidere fremsende en
farveversion af beviset eller udskriften inden for fristen, jf. regel 19, stk. 1, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
•
dækkede varer og tjenesteydelser [511]
•
indehaveren [731, 732]
•
registreringens udløbsdato (hvis anført)
•
andre oplysninger, der berører varemærkets retlige eller proceduremæssige
status eller beskyttelsesomfang (f.eks. fraskrivelser [526], begrænsninger,
fornyelser, overdragelser, verserende retssager, det forhold, at varemærket blev
registreret på grund af særpræg erhvervet gennem brug osv.).
4.2.3.6 Fornyelsesbeviser
Regel 19,
stk. 2,
litra a),
varemærkeforordningen
nr. ii),
i
gennemførelsesforordningen
til
EF-
Har indsigeren fremlagt et registreringsbevis, men registreringen vil udløbe før udløbet
af fristen for dokumentation, skal vedkommende indgive et fornyelsesbevis for at
godtgøre, at beskyttelsestiden for varemærket rækker ud over fristen eller en
forlængelse heraf for at dokumentere indsigelsen. Det, der tæller, er registreringens
udløbsdato og ikke muligheden for at forny varemærket inden for fortrydelsesperioden
på seks måneder i henhold til Pariserkonventionen.
Kun hvis fornyelsesbeviset indeholder alle de nødvendige data, som afgør det ældre
varemærkes beskyttelsesomfang, vil det være tilstrækkeligt at fremlægge
fornyelsesbeviset uden en kopi af registreringsbeviset. F.eks. indeholder tyske og
undertiden spanske fornyelser ikke alle de nødvendige data og er derfor ikke i sig selv
tilstrækkelige til at dokumentere det ældre varemærke.
Hvis indsigeren fremlægger et tilsvarende dokument fra den administration, ved hvilken
varemærket er registreret, behøver vedkommende ikke fremskaffe et fornyelsesbevis.
Foreligger der ikke korrekt dokumentation for fornyelse, er den ældre registrering ikke
dokumenteret og vil ikke blive taget i betragtning.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 41
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
4.2.3.7 Ret til at gøre indsigelse
Artikel 41 i EF-varemærkeforordningen
Regel 19, stk. 2, og regel 15, stk. 2, litra h, nr. iii), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
Alt efter den påberåbte grund har følgende ret til at rejse indsigelse:
1.
2.
3.
indehavere og godkendte licenstagere med henblik på artikel 8, stk. 1 og 5,
indehavere (kun) med henblik på varemærker, jf. artikel 8, stk. 3,
indehavere af ældre rettigheder, jf. artikel 8, stk. 4, og personer, der i henhold til
gældende national ret har beføjelse hertil.
Eksempel
Er indsigeren et selskab, skal selskabets navn omhyggeligt sammenlignes med navnet
på det selskab, der ejer det ældre varemærke. I forbindelse med britiske selskaber er
f.eks. John Smith Ltd, John Smith PLC og John Smith (UK) Ltd forskellige retlige
enheder.
Rejses indsigelsen med B som indsiger, og en kopi af registreringsbeviset viser A som
indehaver af det ældre varemærke, afvises indsigelsen som udokumenteret,
medmindre indsigeren har fremlagt bevis for overdragelsen, og hvis den allerede
foreligger, for registrering af overdragelsen i det relevante register, eller indsigeren har
påvist, at A og B er den samme retlige enhed, som blot har ændret betegnelse.
Hvis indsigeren er varemærkeindehaverens licenstager, fremgår det normalt af
registreringsudskriften, hvornår en licenstager er blevet registreret. Nogle
medlemsstater registrerer dog ikke licenser i deres registre. Under alle
omstændigheder påhviler det indsigeren at påvise, at vedkommende er licenstager, og
også at den pågældende er bemyndiget af varemærkeindehaveren til at rejse
indsigelse. Der er ingen begrænsninger for, hvilke beviser der kan fremlægges til støtte
for en sådan bemyndigelse. F.eks. anses en udtrykkelig bemyndigelse fra
varemærkeindehaveren såsom licenskontrakten for tilstrækkelig, så længe den
indeholder oplysninger vedrørende bemyndigelsen eller retten til at rejse indsigelse.
Det samme gælder for personer, der i henhold til gældende national ret er bemyndiget
med henblik på den pågældende grund, jf. artikel 8, stk. 4, i EFvaremærkeforordningen. Det påhviler indsigeren at bevise sin ret til at rejse indsigelse i
henhold til gældende national ret.
Ifølge artikel 22 i EF-varemærkeforordningen og regel 33, 34 og 35 i
gennemførelsesforordningen
til
EF-varemærkeforordningen
er
det
Harmoniseringskontoret, der registrerer og offentliggør licensaftaler for EFvaremærker. Hvis det ældre varemærke, som danner grundlag for indsigelsen og er
genstand for licensaftalen, er et EF-varemærke, behøver indsigeren ikke dokumentere
licensaftalen, så længe licensen er blevet registreret og offentliggjort på
Harmoniseringskontoret ifølge artikel 22 i EF-varemærkeforordningen. Omvendt skal
indsigeren stadig dokumentere, at denne licensaftale giver den pågældende ret til at
forsvare sit varemærke, hvis licensen er registreret og offentliggjort på
Harmoniseringskontoret, såfremt dokumentationen ikke var vedhæftet den oprindelige
begæring indgivet i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, i EFvaremærkeforordningen. Se yderligere oplysninger om licenser i Retningslinjerne,
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 42
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
del E, Registertransaktioner, afsnit 3, kapitel 2, Licenser. Det er ikke tilstrækkeligt at
bevise registreringen af licensaftalen – indsigerens ret til at forsvare EF-varemærket
skal også indgives skriftligt.
4.2.4
Dokumentation af vitterlig kendte varemærker, påberåbelse af
velkendthed, varemærker indgivet af en agent, erhvervsmæssigt brugte
ældre tegn
4.2.4.1 Ældre vitterlig kendte mærker
Artikel 8, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen
Regel 19, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Et ældre vitterlig kendt varemærke er et varemærke, som er vitterlig kendt i en
medlemsstat i den forstand, udtrykket "vitterlig kendt" bruges i artikel 6a i
Pariserkonventionen. Et sådant mærke kan være ikkeregistreret, men det kan også
være registreret.
Såfremt indsigeren gør et registreret varemærke gældende og påberåber sig det
samme varemærke i det samme land som et vitterlig kendt varemærke, vil det normalt
blive opfattet som en påberåbelse af, at den pågældendes registrerede varemærke har
erhvervet en høj grad af særpræg gennem brug.
Det er meget almindeligt, at indsigere sammenblander "vitterlig kendte" varemærker og
"velkendte varemærker", jf. artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen. Afhængigt af
den anførte indsigelsesgrund skal sagen behandles i henhold til artikel 8, stk. 2,
og/eller artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen. Se også Retningslinjerne, del C,
Indsigelse,
afsnit 5,
Velkendte
varemærker
(artikel 8,
stk. 5,
i
EFvaremærkeforordningen).
Indsigeren skal vise, at det er indehaveren af et ældre varemærke, der er blevet
vitterlig kendt i det relevante geografiske område for de varer og tjenesteydelser, som
indsigelsen er rettet mod. Den pågældende skal med henblik på at dokumentere sit
varemærke fremføre beviser for, at varemærket er vitterlig kendt.
4.2.4.2 Velkendte varemærker
Artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen
Regel 19, stk. 2, litra c), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
En indsigelse i henhold til artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen er baseret på et
ældre varemærke, som er velkendt. Se også Retningslinjerne, del C, Indsigelse,
afsnit 5, Velkendte varemærker (artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen).
.
Det ældre varemærke er i disse tilfælde et registreret varemærke. Indsigeren skal
derfor fremlægge registreringsbeviser osv. som fastsat ovenfor.
For at støtte sin sag i henhold til artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen skal
indsigeren fremføre bevis for velkendthed. Endvidere skal indsigeren påstå og påvise,
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 43
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
at brugen af det varemærke, der er genstand for den angrebne EFvaremærkeansøgning, ville medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes
særpræg eller renommé, eller at en sådan brug ville skade dette særpræg eller
renommé, eller anføre, at dette normalt er sandsynligt.
4.2.4.3 Ikkeregistreret varemærke eller andet tegn, der bruges erhvervsmæssigt
Artikel 8, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen
Regel 19, stk. 2, litra d), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
For disse rettigheder anvender Harmoniseringskontoret beskyttelsen i henhold til den
relevante nationale lovgivning.
Ikke alle rettigheder i henhold til artikel 8, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen er
ikkeregistrerede, f.eks. er selskabs- og handelsbetegnelser registreret i nogle lande.
Drejer det sig om en registreret rettighed, kræves der en kopi af registrerings- og
fornyelsesbeviserne osv. som fastsat ovenfor for registrerede varemærker. I tilfælde af
ikkeregistrerede varemærker eller tegn skal indsigeren fremføre beviser for erhvervelse
af den ældre rettighed og vise, at den pågældende kan forbyde brugen af et yngre
varemærke.
Indsigeren skal dokumentere, at vedkommende har brugt sit tegn (ældre ret, hvad
enten den er registreret eller ej), og at det ikke kun har haft lokal betydning. Endvidere
skal den pågældende også anføre bestemmelserne i den nationale lov, hvorpå sagen
er baseret, og støtte sin sag i henhold til denne lov. Se også Retningslinjerne, del C,
Indsigelse, afsnit 4, Rettigheder i henhold til artikel 8, stk. 4, i EFvaremærkeforordningen
4.2.4.4 Varemærke indgivet af en agent eller repræsentant
Artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen
Regel 19, stk. 2, litra e), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Her er tale om det tilfælde, hvor varemærkeindehaverens agent eller repræsentant
ansøger om registrering heraf hos Harmoniseringskontoret. Indehaveren kan gøre
indsigelse mod den illoyale ansøgers ansøgning. Se også Retningslinjerne, del C,
Indsigelse, afsnit 3, Varemærkeindehaverens agents uberettigede indgivelse af EFvaremærkeansøgning (artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen).
Indsigeren skal bevise sit ejerskab til varemærket og tidspunktet for erhvervelse af det
pågældende mærke. Da varemærket kan være enten et registreret varemærke eller et
ikkeregistreret varemærke, skal indsigeren fremføre bevis for registreringen hvor som
helst i verden eller bevis for erhvervelse af rettighederne gennem brug. Indsigeren skal
også fremføre bevis for et agent-repræsentant-forhold.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 44
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
4.2.5
Sanktion
Regel 20, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Såfremt de påberåbte ældre rettigheder ikke er dokumenteret, afvises indsigelsen som
grundløs. Fremgår det af kontrollen af beviser, at ingen af de ældre rettigheder, hvorpå
indsigelsen er baseret, er dokumenteret, dvs. at indsigeren ikke har fremført
tilstrækkelige beviser for, at den pågældende er indehaver af en gyldig ældre rettighed,
skal hele indsigelsen afvises straks efter udløbet af dokumentationsfristen på to
måneder uden at afvente ansøgerens svar.
I intet tilfælde skal Harmoniseringskontoret underrette parterne om, hvilke
kendsgerninger eller beviser der kan fremføres eller ikke er blevet fremført. Dette
beskrives nærmere i den endelige afgørelse, som kan påklages.
4.3
Oversættelse/ændringer af sprog under indsigelsessagen
De fleste dokumenter fra parterne i indsigelsessager skal være affattet på
behandlingssproget for at kunne tages i betragtning. For forskellige dokumenter gælder
forskellige regler.
Den generelle regel er regel 96 i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen. Regel 96, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen gælder for skriftlige erklæringer/dokumenter, der indgives
inden for indsigelsesproceduren. Regel 96, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen gælder for beviser vedhæftet skriftligt materiale, der indgives i
forbindelse med indsigelsesproceduren. Artikel 96 i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen finder dog ikke anvendelse, hvis der gælder en lex specialis,
dvs. en mere omfattende lovregel. Eksempler på en sådan lex specialis er regel 19,
stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen for oplysninger,
beviser og argumenter, der fremføres af indsigeren, og regel 22, stk. 6, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen for beviser for brug
(indgives altid af indsigeren).
4.3.1
Oversættelse af beviser for varemærkeregistreringer og oplysninger,
beviser og argumenter, som indsigeren fremfører for at supplere sine
akter
Regel 19, stk. 3 og 4, og regel 20, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
Harmoniseringskontoret kan kun behandle beviser, som fremføres på indsigelsens
behandlingssprog inden for fristen for indgivelse af originalen til det pågældende
dokument.
Regel 19,
stk. 3,
i
gennemførelsesforordningen
til
EFvaremærkeforordningen er en lex specialis i forhold til enhver anden regel om sprog.
Derfor skal både beviser, der fremføres af indsigeren første gang ved udløbet af fristen
for dokumentation af indsigelsen, samt alle andre tidligere indgivne dokumenter eller
beviser enten være affattet på behandlingssproget eller vedlagt en oversættelse. Kun
det, der indgives og oversættes inden for denne frist, kan tages i betragtning. Er der
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 45
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
ikke indgivet en oversættelse eller ikke en tilstrækkelig oversættelse, afvises
indsigelsen helt eller delvist som grundløs.
Regel 98, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Ifølge regel 98, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
skal oversættelsen gengive strukturen og indholdet af originalen til det pågældende
dokument.
Derfor er princippet, at hele dokumentet skal oversættes og følge strukturen i det
originale dokument.
Harmoniseringskontoret finder ikke, at oplysninger, som allerede er givet på
behandlingssproget i indsigelsesskrivelsen eller i vedhæftede dokumenter hertil, eller
som fremsendes senere (f.eks. redegørelse for grunde, lister over ældre varemærker
osv.), er en gyldig oversættelse af et registreringsdokument som et registreringsbevis,
selv om disse oplysninger er accepteret med henblik på antagelse til behandling.
Oversættelsen skal være en selvstændig tekst og må ikke være sammenstykket af
fragmenter fra andre dokumenter.
Udskrifter fra kommercielle databaser kan ikke betragtes som gyldige oversættelser af
et officielt dokument, medmindre de gengiver strukturen og indholdet af originalen af
det pågældende dokument.
Harmoniseringskontoret
tillader
dog,
at
overskrifter
for
oplysninger
i
udskrifterne/beviserne (såsom "ansøgningsdato", "påberåbelse af farve" osv.), ikke
oversættes, for så vidt som disse kan identificeres gennem nationale standardkoder
eller INID-koder.
Listen over INID-koder og forklaringerne hertil er vedhæftet som bilag 1 til ST.60henstillingen vedrørende bibliografiske data om varemærker, som er tilgængelig på
WIPO's websted.
Irrelevante administrative angivelser eller oplysninger uden betydning for sagen skal
ikke oversættes.
Er indsigelsen kun baseret på en del af de varer og tjenesteydelser, der er dækket af
den ældre rettighed, er det tilstrækkeligt kun at tilvejebringe en oversættelse af de
varer og tjenesteydelser, hvorpå indsigelsen er baseret.
Den eneste undtagelse fra ovenstående princip om, at hele dokumentet skal
oversættes og følge strukturen og indholdet i det originale dokument, kan gøres, når
hele originaldokumentet er på behandlingssproget med undtagelse af listen over varer
og tjenesteydelser. I så fald tillades det, at kun de varer og tjenesteydelser, hvorpå
indsigelsen er baseret, er blevet oversat separat i indsigelsesskrivelsen, i vedhæftede
dokumenter hertil eller fremsendt senere inden fristen for dokumentation af indsigelsen.
Det samme gælder udskrifter/beviser, hvor der anvendes nationale koder eller INIDkoder, hvis de eneste oplysninger, som stadig mangler at blive oversat til
behandlingssproget, er listen over varer og tjenesteydelser.
Når de nationale myndigheder tilvejebringer en engelsk oversættelse, skal alle
elementer oversættes, f.eks. oplysninger om typen af varemærke eller mærkets status
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 46
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
(registreret, under indsigelse osv.), fordi disse er af betydning for sagen (se dom af
29. september 2011, sag T-479/08, adidas mod OHIM – Patrick Holding).
Regel 98, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Harmoniseringskontoret godtager simple oversættelser, som kan foretages af enhver.
Harmoniseringskontoret gør normalt ikke brug af sin mulighed for at kræve, at
oversættelsen skal bekræftes af en autoriseret oversætter. Når repræsentanten tilføjer
en erklæring om, at oversættelsen svarer til originalen, sætter Harmoniseringskontoret
ikke spørgsmålstegn ved det. Harmoniseringskontoret godtager endog håndskrevne
bemærkninger på kopier af originalbeviserne, der forklarer betydningen af de
forskellige oplysninger på behandlingssproget, naturligvis forudsat, at de er
fuldstændige og læsbare.
Harmoniseringskontoret forpligter ikke indsigeren til at tilvejebringe oversættelser af
dokumentationen afhængigt af ansøgerens reaktion, fordi regel 19, stk. 3, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen ikke indeholder nogen
undtagelse fra princippet om, at dokumentationen skal oversættes.
4.3.1.1 Sanktion
Regel 19, stk. 3 og 4, og regel 20, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
Hvis dokumenterne ikke er affattet på behandlingssproget, skal de oversættes inden
for den frist, der er fastsat for fremsendelse af det originale dokument.
Sker dette ikke, er den retlige konsekvens, at dokumenter, som ikke er blevet oversat
inden for fristen, ikke tages i betragtning. Hvis dokumenter, der beviser den ældre
rettigheds eksistens og gyldighed, ikke er blevet oversat, skal indsigelsen dog straks
afvises som grundløs.
4.3.2
Oversættelse af yderligere bemærkninger
Regel 20, stk. 2 og 4, og regel 96, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
Der gælder ingen særlig regel for oversættelse af det første svar fra ansøgeren eller
andre bemærkninger udarbejdet af ansøgeren eller indsigeren på et senere tidspunkt i
sagen. Derfor gælder regel 96, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen for disse dokumenter. Det betyder, at ansøgerens første svar
eller indsigerens svar på ansøgerens bemærkninger kan affattes på et af
Harmoniseringskontorets sprog.
Det skal bemærkes, at hvis ansøgerens første svar eller indsigerens modsvar ikke er
affattet på behandlingssproget, men på et af Harmoniseringskontorets sprog, bliver
dokumentet ikke taget i betragtning, medmindre ansøgeren eller indsigeren fremsender
en oversættelse af disse dokumenter på behandlingssproget inden for tidsfristen på en
måned fra datoen for Harmoniseringskontorets modtagelse af originalen.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 47
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Harmoniseringskontoret anmoder ikke parterne om at sende en oversættelse, da
parterne skal sende oversættelsen på eget initiativ.
Eksempel 1
Indsigelsessproget er engelsk, og ansøgeren har indtil den 26. juni 2002 til at
fremsætte bemærkninger som svar på indsigelsen. Hvis indsigeren den 20. juni 2002
fremsætter sine bemærkninger på tysk som svar på indsigelsen, skal vedkommende
fremsende sin oversættelse senest den 20. juli 2002. Hvis indsigeren fremsender
oversættelsen den 20. juli 2002 eller før, skal både originaldokumentet og
oversættelsen tages i betragtning, uanset at den oprindelige frist for fremsættelse af
bemærkninger udløb den 26. juni 2002.
Eksempel 2
Indsigelsessproget er engelsk, og ansøgeren har indtil den 26. juni 2002 til at
fremsætte bemærkninger som svar på indsigelsen. Hvis ansøgeren den 18. maj 2002
fremsætter sine bemærkninger på tysk som svar på indsigelsen, skal vedkommende
fremsende sin oversættelse senest den 18. juni 2002. Har indsigeren ikke fremsendt
en oversættelse den 18. juni 2002, kan den pågældende dog stadig gyldigt fremsende
dokumenter indtil den 26. juni 2002, da fristen først slutter den 26. juni 2002. Hvis den
pågældende herefter indsender oversættelserne før udløbet af fristen, betragter
Harmoniseringskontoret oversættelsen som gyldige bemærkninger indgivet på
behandlingssproget inden for den fastsatte frist.
Regel 98, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Hvis den pågældende ikke gør dette, anses bemærkningerne for ikke at være
modtaget af Harmoniseringskontoret vil ikke blive taget i betragtning.
4.3.3
Oversættelse af andre dokumenter end bemærkninger
Regel 96, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Alle beviser med undtagelse af de beviser, indsigeren skal fremlægge inden fristen for
at dokumentere sin indsigelse, kan indgives på et hvilket som helst af EU's officielle
sprog, jf. regel 96, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen.
Disse beviser dækker alle andre dokumenter end bemærkninger indgivet af parterne
efter indsigerens frist for supplering af sine sagsakter.
Eksempler på denne type beviser er kataloger, tidsskriftsartikler, afgørelser fra
nationale domstole eller underskrevne aftaler, som ansøgeren indgiver sammen med
sine bemærkninger som svar på indsigelsen.
For disse beviser er en oversættelse kun nødvendig, hvis Harmoniseringskontoret
forlanger det. Derfor er parterne ikke automatisk forpligtet til at skaffe en oversættelse.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 48
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Regel 98, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Harmoniseringskontoret udøver sit skøn som følger (denne praksis svarer i det store
hele til praksis vedrørende bevis for brug).
I princippet forlanger Harmoniseringskontoret ikke en oversættelse ex officio. Dog er
det afgørende, at den part, dokumenterne er stilet til, kan forstå betydningen af deres
materielle indhold. Hvis der er tvivl om det, eller det anfægtes af adressaten, kræver
Harmoniseringskontoret en oversættelse inden for en bestemt tidsfrist.
Regel 98, stk. 2, finder kun anvendelse, hvis Harmoniseringskontoret gør det, med den
virkning at der skal ses bort fra oversættelser, som indgives for sent, samt originalen,
der skal oversættes.
Sammen med opfordringen til at tilvejebringe en oversættelse gør
Harmoniseringskontoret den pågældende part opmærksom på, at det påhviler
vedkommende selv at vurdere, om en fuldstændig oversættelse af alle beviser kan
være nødvendig. De pågældende dokumenter vil dog kun blive taget i betragtning, for
så vidt oversættelsen fremsendes, eller dokumenterne er umiddelbart forståelige
uanset deres ordbestanddele.
Eksempel
I tilfælde af en national retsafgørelse kan det være tilstrækkeligt kun at oversætte de
dele, der er relevante for indsigelsessagen.
4.3.4
Bevis for brug
Regel 22, stk. 6, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
For bevis for brug er regel 22, stk. 6, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen lex specialis med hensyn til oversættelser. Fremføres
beviserne på et andet EU-sprog end behandlingssproget, kan Harmoniseringskontoret
forlange, at indsigeren tilvejebringer en oversættelse af beviserne på
behandlingssproget inden for en bestemt frist.
Derfor er det op til Harmoniseringskontorets skøn, om der skal kræves en oversættelse
eller ej. Når Harmoniseringskontoret træffer den afgørelse, tager det højde for begge
parters interesser.
Det er afgørende, at ansøgerne kan forstå betydningen af de fremførte bevisers
materielle indhold. Hvis der er tvivl om det, eller det anfægtes af ansøgeren, kan
Harmoniseringskontoret kræve en oversættelse inden for en bestemt frist. Det er dog
muligt at afvise en sådan anmodning, når det – i lyset af den indgivne dokumentations
umiddelbart forståelige karakter – lader til, at ansøgerens anmodning er overdreven
eller endda ugrundet.
Se yderligere oplysninger om bevis for brug i Retningslinjerne, del C, Indsigelse,
afsnit 6, Bevis for brug.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 49
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Regel 22, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Ifølge regel 22, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
skal indsigelsen afvises, hvis 1) der ikke fremlægges bevis for brug inden for den
fastsatte frist, eller 2) der blev fremlagt bevis for brug inden for den fastsatte frist, men
Harmoniseringskontoret anmodede om en oversættelse heraf, og en sådan ikke blev
fremlagt inden for den fastsatte frist.
Fremlægger indsigeren dokumentation for brug på et andet sprog end
behandlingssproget inden for den fastsatte frist og derefter på eget initiativ fremlægger
en oversættelse af sin dokumentation på behandlingssproget efter udløbet af fristen,
men før udløbet af den frist, der er fastsat til ansøgerens indgivelse af
svarbemærkninger, vil dokumentationen blive taget i betragtning. Dette gælder, selv
om Harmoniseringskontoret ikke har anmodet indsigeren om at fremlægge en
oversættelse, og selv om ansøgeren endnu ikke har anfægtet dokumentationen.
4.3.5
Ændring af sprog under indsigelsessagen
Artikel 119, stk. 7, i EF-varemærkeforordningen
Regel 16, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Ifølge artikel 119, stk. 7, i EF-varemærkeforordningen kan parterne i indsigelsessagen
aftale at skifte proceduresprog og vælge et andet officielt EU-sprog til det formål.
I regel 16, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen er det
fastsat, på hvilke betingelser et sådant sprogskifte kan ske. Det kræver, at indsigelsen
fra starten indgives på et af Harmoniseringskontorets sprog. Det fastsættes, at parterne
kan træffe aftale om at skifte proceduresprog og skal underrette
Harmoniseringskontoret herom før udløbet af fortrydelsesperioden. En anmodning om
at skifte sprog efter udløbet af fortrydelsesperioden vil ikke blive imødekommet af
Harmoniseringskontoret.
Når indsigeren og ansøgeren aftaler at skifte behandlingssprog før indledningen af
sagens kontradiktoriske fase, skal indsigeren ifølge regel 16, stk. 2, i
gennemførelsesforordningen til
EF-varemærkeforordningen "tilvejebringe
en
oversættelse af indsigelsesskrivelsen til det pågældende sprog". Det skal indsigeren
gøre inden en måned efter udløbet af fortrydelsesperioden.
Tilvejebringes der ikke en oversættelse, eller tilvejebringes den for sent, forbliver
behandlingssproget uændret.
4.4
Ikkelæsbare dokumenter/henvisning til andre akter
4.4.1
Ikkelæsbare dokumenter
Regel 80, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Er en meddelelse modtaget pr. fax i ufuldstændig eller ulæselig stand, eller har
Harmoniseringskontoret rimelig grund til at betvivle, at faxen er korrekt modtaget, giver
Harmoniseringskontoret afsenderen meddelelse herom og opfordrer vedkommende til
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 50
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
inden for en af Harmoniseringskontoret fastsat frist at genfremsende originalen pr. fax
eller
fremsende
originalen
i
overensstemmelse
med
artikel
79a
i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen.
Efterkommes denne opfordring inden for den angivne frist, betragtes den dato, hvor
den genfremsendte meddelelse blev modtaget, som datoen for modtagelse af den
oprindelige meddelelse.
4.4.2
Ingen tilbagesendelse af originaldokumenter
Originale dokumenter indføres i sagsakterne og kan derfor ikke sendes tilbage til den
person, der indsendte dem.
Den pågældende part har dog altid mulighed for at få en bekræftet eller ikkebekræftet
kopi af de originale dokumenter mod betaling af et gebyr. Se yderligere oplysninger på
Harmoniseringskontorets websted under: Inspection of files and copies (aktindsigt).
4.4.3
Fortrolige oplysninger
Regel 88, litra c), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
I nogle tilfælde anmoder en af parterne Harmoniseringskontoret om at holde visse
dokumenter fortrolige, selv over for den anden part i sagen. Selv om
Harmoniseringskontoret kan holde dokumenter fortrolige over for tredjepart (aktindsigt),
kan det under ingen omstændigheder holde dokumenter fortrolige i forhold til den
anden part i inter partes-procedurer.
Hver part i sagen skal altid have ret til at forsvare sig. Det betyder, at den pågældende
skal have fuld adgang til alt materiale, som indgives af den anden part.
Heraf følger, at alt det materiale, som den ene part indgiver, skal udleveres til den
anden part i sagen. Harmoniseringskontoret har pligt til at sende alt det modtagne
materiale til den anden part. Hvis en af parterne anmoder om, at visse dokumenter
holdes fortrolige uden at nævne, om det skal være over for tredjepart, tager
Harmoniseringskontoret det derfor for givet, at dette er tilfældet og fremsender dem til
den anden part mærket fortroligt i den elektroniske fil.
Hvis Harmoniseringskontoret i løbet af indsigelsessagen modtager dokumenter med
anmodning om, at de holdes fortrolige mellem parterne, skal afsenderen informeres
om, at dokumenterne ikke kan holdes fortrolige i forhold til den anden part i sagen.
Med henblik herpå skal der sendes et brev, hvori det tydeligt forklares, at afsenderen
kan vælge mellem udlevering af dokumenterne eller tilbagetrækning af dokumenterne.
Det er op til den pågældende part at beslutte, hvilken af disse muligheder der er egnet i
sagen.
Såfremt den pågældende bekræfter fortroligheden, vil dokumenterne ikke blive sendt til
den anden part og vil ikke blive taget i betragtning. De vil blive mærket "fortroligt" i den
elektroniske fil.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 51
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Hvis den pågældende ønsker, at der tages hensyn til dokumenterne, men ikke, at de er
tilgængelige for tredjepart, kan dokumenterne fremsendes til den anden part, men skal
mærkes "fortroligt" i den elektroniske fil.
Såfremt den pågældende ikke svarer, vil dokumenterne ikke blive sendt til den anden
part og vil ikke blive taget i betragtning. De vil blive mærket "fortroligt" i den
elektroniske fil.
4.4.4
Henvisninger til dokumenter eller bevismidler i andre sager
Regel 19, stk. 4, regel 22, stk. 6, regel 79a, 91 og 96 i gennemførelsesforordningen til
EF-varemærkeforordningen
Afgørelse nr. EX-11-3 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret
Fra tid til anden modtager Harmoniseringskontoret bemærkninger fra indsigeren eller
ansøgeren, hvori de henviser til dokumenter eller beviser fremført i andre
indsigelsessager, f.eks. til bevis for brug, som allerede er forelagt i en anden
indsigelse.
Sådanne anmodninger godtages på et hvilket som helst tidspunkt i sagen, når
indsigeren/ansøgeren klart identificerer de dokumenter, den pågældende henviser til.
Klar identifikation betyder præcis angivelse. Parten skal oplyse følgende: 1) nummer
på den indsigelse, der henvises til, 2) titel på det dokument, der henvises til, 3) antal
sider i det pågældende dokument og 4) datoen, hvor dokumentet blev sendt til
Harmoniseringskontoret, f.eks. "tro og love-erklæringen, der blev sendt til
Harmoniseringskontoret den dd/mm/åå i indsigelsessag B XXX XXX sammen med
bevismateriale 1-8 bestående af XX sider".
Dette omfatter også dokumenter eller beviser forelagt appelkamre, forudsat at sådanne
henvisninger klart identificerer de dokumenter, hvortil der henvises.
Skulle de dokumenter, indsigeren eller ansøgeren henviser til, oprindelig bestå af
andre beviser end løse ark, sender den berørte part i overensstemmelse med
regel 79a i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen en anden kopi
pr. post, der kan videresendes til den anden part inden for den oprindelige tidsfrist.
Hvis der ikke tilvejebringes en kopi, vil disse bevismidler ikke blive taget i betragtning.
Endvidere skal det bemærkes, at de dokumenter eller beviser, der henvises til, måske
skal oversættes til indsigelsens behandlingssprog. Regel 19, stk. 4, regel 22, stk. 6, og
regel 96 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen finder tilsvarende
anvendelse.
En generel henvisning til dokumenter eller beviser, der er fremført i andre indsigelses/klagesager, godtages ikke. I en sådan situation bør den part, som henviser generelt til
andre dokumenter eller beviser, opfordres til at være tilstrækkeligt specifik inden for en
given frist. Den pågældende informeres om, at den frist, Harmoniseringskontoret har
fastsat, kun er beregnet til en klar og præcis angivelse af de dokumenter eller beviser,
der henvises til, og at der under ingen omstændigheder vil blive indrømmet en
forlængelse af den oprindelige tidsfrist. Endvidere informeres den pågældende også
om, at de andre dokumenter ikke vil blive taget i betragtning, hvis det ikke præciseres,
hvilke dokumenter der henvises til inden for den fastsatte frist.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 52
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Parterne skal være opmærksomme på, at materiale indgivet i andre sager kan være
blevet tilintetgjort fem år efter modtagelsen heraf i overensstemmelse med regel 91 i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen og afgørelse nr. EX-11-3
fra præsidenten for Harmoniseringskontoret af 18. april 2011 vedrørende elektronisk
kommunikation med og fra Harmoniseringskontoret. I så fald har henvisningen til
dokumenter eller beviser indgivet i andre indsigelsessager ingen virkning.
4.5
Yderligere udvekslinger
Regel 20, stk. 2, 4 og 6, regel 22, stk. 5, regel 96, stk. 2, og regel 98, stk. 2, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Harmoniseringskontoret opfordrer ansøgeren til at fremsætte bemærkninger inden for
den frist, Harmoniseringskontoret har fastsat i overensstemmelse med regel 20, stk. 2,
i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen.
Harmoniseringskontoret kan i påkommende tilfælde opfordre parterne til at begrænse
deres bemærkninger til bestemte spørgsmål. I så fald får parten lov til at rejse de
øvrige spørgsmål på et senere tidspunkt i proceduren. F.eks. kan ansøgeren
fremsætte en begæring om dokumentation for brug ved eller uden samtidig at
fremkomme med bemærkninger til de grunde, indsigelsen er baseret på. I så fald kan
bemærkningerne indgives sammen med bemærkningerne som svar på
dokumentationen for brug.
Når ansøgeren har fremsat sine bemærkninger som svar på dokumentationen, får
indsigeren en endelig frist for indgivelse af sit modsvar, hvis Harmoniseringskontoret
finder det nødvendigt. Herefter er den kontradiktoriske del af sagen normalt afsluttet,
og indsigelsen er klar til afgørelse.
Harmoniseringskontoret kan dog give mulighed for endnu en udveksling af
bemærkninger. Dette kan være, når sagen omhandler komplekse spørgsmål, eller når
indsigeren rejser et nyt punkt i sagen. I så fald kan ansøgeren få mulighed for at svare.
Det er herefter op til undersøgeren at afgøre, om indsigeren skal have en ny runde
med bemærkninger.
Parterne i sager ved Harmoniseringskontoret får kun lov til at fremføre kendsgerninger
og beviser efter udløbet af den hertil fastsatte frist på betingelse af, at andet ikke er
fastsat. Kun hvis denne betingelse er opfyldt, har Harmoniseringskontoret
skønsbeføjelse til at tage hensyn til eventuelle kendsgerninger eller beviser, der
indgives for sent, sammen med bemærkningerne (se dom af 12. december 2007,
sag T-86/05, CORPO LIVRE).
Derfor kan der kun gives mulighed for yderligere udveksling af bemærkninger, såfremt
indsigerens endelige bemærkninger udelukkende er svar på ansøgerens
bemærkninger og støttes af beviser, som ikke har til formål at afhjælpe fejl vedrørende
dokumentation af eller bevis for brug, f.eks. hvis ansøgeren rejser nye spørgsmål
såsom sameksistensen af varemærker, den ældre rettigheds ugyldighed eller en aftale
mellem parterne. Fremfører indsigeren beviser for at godtgøre det modsatte, kan
ansøgeren få en ny mulighed for at fremsætte yderligere bemærkninger. Det sker dog
ikke automatisk, da det afhænger af sagens omstændigheder.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 53
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
4.6
Bemærkninger fra tredjepart
Artikel 40 i EF-varemærkeforordningen
Meddelelse nr. 2/09 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret
Tredjepart kan fremsætte bemærkninger for at forklare, hvorfor EFvaremærkeansøgningen ikke bør registreres under henvisning til en af de absolutte
hindringer, jf. artikel 7 i EF-varemærkeforordningen. Se yderligere oplysninger i
Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 4, Absolutte hindringer for registrering og
fællesmærker, samt Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 1, Sagsbehandling.
Da enhver kan fremsætte bemærkninger som tredjepart, har også indsigeren ret til at
gøre det. Den pågældende skal dog gøre det på en måde, så der ikke efterlades nogen
tvivl om, at det drejer sig om bemærkninger fra en tredjepart. Ifølge ovennævnte
meddelelse fra præsidenten for Harmoniseringskontoret skal bemærkningerne
indsendes separat. Det fastslås imidlertid i en afgørelse fra appelkammeret (afgørelse
R 735/2000-2 af 30. november 2004, SERIE A), at kravet om "separat indsendelse"
anses for at være opfyldt, når bemærkningerne klart kan adskilles fra grunde og
argumenter til støtte for indsigelsen, selv om de er medtaget i samme dokument. Så
længe indsigeren udtrykkeligt nævner, at vedkommende ønsker at fremsætte
bemærkninger i henhold til artikel 40 i EF-varemærkeforordningen, bliver disse
behandlet, selv om de ikke indsendes separat. Hævder indsigeren i sine
bemærkninger, at EF-varemærkeansøgningen er svag og burde have været afvist i
henhold til artikel 7 i EF-varemærkeforordningen uden at henvise til indholdet af
artikel 40 i EF-varemærkeforordningen, vil dette argument dog kun blive taget i
betragtning som et argument i henhold til artikel 8 i EF-varemærkeforordningen. Det
betragtes ikke som bemærkninger fra tredjepart i henhold til artikel 40 i EFvaremærkeforordningen.
Når
en
indsiger
fremsætter
bemærkninger
som
tredjepart,
overvejer
Harmoniseringskontoret, om bemærkningerne rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt EFvaremærkeansøgningen kan registreres, eller om de kun skal sendes til ansøgeren til
orientering.
Rejser bemærkningerne alvorlig tvivl, skal Harmoniseringskontoret suspendere
indsigelsessagen, indtil der er truffet afgørelse om bemærkningerne. I sager, hvor
bemærkningerne ikke giver anledning til alvorlig tvivl (dvs. når bemærkningerne kun er
sendt til ansøgeren til orientering) eller ikke berører de angrebne varer eller
tjenesteydelser, suspenderes indsigelsessagen ikke. Hvis indsigelsessagen skal
suspenderes, bliver det fra den dato, hvor Harmoniseringskontoret rejser indsigelse i
henhold til artikel 7, og sagen forbliver suspenderet, indtil der er truffet en endelig
afgørelse. For sager, hvor der modtages bemærkninger fra tredjepart inden for
indsigelsesperioden på tre måneder, vurderer Harmoniseringskontoret, om indsigelsen
kan antages til behandling, og når afgørelsen herom er meddelt, suspenderes
indsigelsessagen.
Indsigelsesgebyret tilbagebetales aldrig for indsigelser, der henlægges på grund af
bemærkninger fra tredjepart, da dette ikke er forudset i forordningerne (jf. regel 18,
stk. 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen).
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 54
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
5
Afslutning af sagen
5.1
Forlig
Regel 18, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Parterne kan frit beslutte, hvilken foranstaltning der bringer indsigelsessagen til
afslutning. Selv om de kan beslutte at trække indsigelsen tilbage, kan de også blot
anmode Harmoniseringskontoret om at afslutte sagen uden at give en særlig
begrundelse. Det er tilstrækkeligt at sende parternes underskrevne skriftlige aftale,
som ikke behøver at omfatte en begrundelse. Harmoniseringskontoret tager herefter de
nødvendige skridt til at afslutte sagen på grundlag af denne aftale.
Med hensyn til tilbagebetaling af gebyrer og afgørelse om omkostningerne i tilfælde af
forlig henvises til det relevante afsnit nedenfor.
Artikel 42, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen
Finder Harmoniseringskontoret det hensigtsmæssigt, kan det opfordre parterne til at
indgå forlig. Både Harmoniseringskontoret og parterne kan derfor indlede en
forligsprocedure.
Med henblik herpå kan Kontoret fremsætte forslag til forlig. Da Harmoniseringskontoret
i princippet ikke kan (og heller ikke ønsker at) træde i parternes sted, træffer det kun i
meget sjældne tilfælde foranstaltninger, hvis et forlig mellem parterne forekommer
ønskeligt, og hvis der er gode grunde til at tro, at sagen kan afsluttes med et forlig.
Såfremt parterne udtrykkeligt ønsker det, kan Harmoniseringskontoret også tilbyde
bistand med deres forhandlinger, f.eks. ved at fungere som formidler eller ved at stille
de materielle ressourcer til deres rådighed, som de har brug for. Eventuelle
omkostninger bæres af parterne. Forud for forlig kan der være indgivet begæring om
suspension.
5.2
Begrænsning og tilbagetrækning
Artikel 58, stk. 1, artikel 64, stk. 3, og artikel 85 i EF-varemærkeforordningen
Regel 18, stk. 2, 3 og 4, regel 95, litra a), og regel 96, stk. 1
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
5.2.1
i
Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger
Artikel 43 i EF-varemærkeforordningen
Det er muligt for ansøgeren at begrænse varer og tjenesteydelser i sin ansøgning eller
at trække hele ansøgningen tilbage på et hvilket som helst tidspunkt under
indsigelsessagen.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 55
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Tilbagetrækninger og begrænsninger skal være udtrykkelige og betingelsesløse.
Tavshed fra EF-varemærkeansøgerens side under sagsbehandlingen kan aldrig blive
opfattet som en stiltiende tilbagetrækning.
En betinget eller tvetydig tilbagetrækning eller begrænsning vil ikke blive godtaget og
skal blot sendes til den anden part til orientering, idet parterne underrettes om, at der
ikke vil blive taget hensyn hertil.
Harmoniseringskontoret godtager ikke begrænsninger, som er behæftet med
betingelser. F.eks. hævder ansøgeren i sine bemærkninger som svar på indsigelsen, at
tegnene er forskellige. Ansøgeren tilføjer imidlertid, at hvis undersøgeren synes, de er
ens, begrænser ansøgeren listen over varer og tjenesteydelser i EFvaremærkeansøgningen. I så fald kan begrænsningen ikke godtages, og ansøgeren
skal underrettes om, at begrænsningen skal være udtrykkelig og ubetinget.
Se yderligere oplysninger om begrænsninger af en EF-varemærkeansøgning i
Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 3, Klassifikation og del B, Undersøgelse,
afsnit 1, Sagsbehandling, punkt 5.2.
Kan begrænsningen ikke godtages, skal ansøgeren underrettes herom.
Er en begrænsning delvis acceptabel og delvis uacceptabel (den udgør f.eks. en
forlængelse), godtager Harmoniseringskontoret begrænsningen for så vidt angår den
del, der kan accepteres. Før man går videre med begrænsningen, underrettes
ansøgeren om den del, som ikke kan godtages, og får to måneder til at svare.
Indsigeren skal have tilsendt en kopi af begrænsningen og Harmoniseringskontorets
svar til ansøgeren. Reagerer ansøgeren inden for to måneder med en korrigeret
version, som kan godtages, kan begrænsningen behandles under hensyntagen til
datoen for indgivelse af den første begæring om begrænsning. Hvis ansøgeren
derimod ikke reagerer, kan begrænsningen kun behandles for så vidt den er
acceptabel.
Trækker indsigeren sin indsigelse tilbage, efter at der er indgivet begæring om en
uacceptabel begrænsning, tages tilbagetrækningen ikke i betragtning, hvis den klart
henviser til den uacceptable begrænsning. Når begrænsningen er blevet acceptabel,
underrettes indsigeren om den nye liste over varer og tjenesteydelser, og
vedkommende får en ny frist til at bekræfte tilbagetrækningen af indsigelsen.
Er begrænsningen acceptabel, får ansøgeren tilsendt en bekræftelse.
Begrænsningen eller tilbagetrækningen har forskellige konsekvenser alt efter
tidspunktet i sagen, jf. nedenfor.
5.2.1.1 Tilbagetrækning eller begrænsning før kontrol af opfyldelse af betingelserne
for behandling
Begrænsningen dækker hele indsigelsen/tilbagetrækningen
Når EF-varemærkeansøgningen trækkes tilbage eller begrænses til ikkeangrebne
varer og tjenesteydelser før meddelelse af, om indsigelsen kan antages til behandling,
henlægges indsigelsessagen, og indsigelsesgebyret betales tilbage. Med andre ord har
behandlingen af tilbagetrækning eller begrænsning i disse sager forrang for
antagelighed.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 56
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Der træffes ingen afgørelse om omkostninger.
Begrænsningen dækker ikke (ser ikke ud til at dække) hele indsigelsen
I tilfælde af en begrænsning, som måske stadig omfatter angrebne varer og
tjenesteydelser, foretages en kontrol af, om indsigelsen kan antages til behandling.
Begrænsningen meddeles indsigeren sammen med underretningen om
antageligheden eller med besked til indsigeren om, at der er en absolut eller relativ
hindring for antagelse til behandling.
Trækkes indsigelsen tilbage, refunderes indsigelsesgebyret. Det er også tilfældet, hvis
der foreligger uoprettelige mangler.
Der træffes ingen afgørelse om omkostninger.
5.2.1.2 Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger før
udløbet af fortrydelsesperioden
Begrænsningen dækker hele indsigelsen/tilbagetrækningen
Hvis det er fuldstændig klart, at begrænsningen dækker hele indsigelsen, eller når EFvaremærkeansøgningen trækkes tilbage, underrettes parterne herom, og sagen
henlægges. Indsigeren får refunderet indsigelsesgebyret.
Begrænsningen
dækker
ikke
indsigelsen/tilbagetrækningen
(ser
ikke
ud
til
at
dække)
hele
Hvis det ikke er fuldstændig klart, at begrænsningen dækker hele indsigelsen, eller hvis
begrænsningen ikke dækker hele indsigelsen, opfordres indsigeren til at meddele
Harmoniseringskontoret, om vedkommende ønsker at fastholde indsigelsen eller
trække den tilbage. Parterne underrettes om Harmoniseringskontorets svar. Trækkes
indsigelsen tilbage, får indsigeren refunderet indsigelsesgebyret.
Der træffes ingen afgørelse om omkostninger.
Det relevante tidspunkt til vurdering af, om indsigelsessagen er afsluttet i
fortrydelsesperioden, er den dato, hvor en begæring om begrænsning blev indgivet til
Harmoniseringskontoret.
5.2.1.3 Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger efter
udløbet af fortrydelsesperioden
Begrænsningen dækker hele indsigelsen/tilbagetrækningen
Hvis det er fuldstændig klart, at begrænsningen dækker hele indsigelsen, afslutter
Harmoniseringskontoret sagen, og parterne underrettes. Samtidig sendes
begrænsningen til indsigeren.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 57
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Medmindre parterne forelægger en aftale om omkostningerne, træffer
Harmoniseringskontoret en afgørelse herom. Se oplysninger om fordeling af
omkostningerne i punkt 5.5.3 i disse retningslinjer.
Begrænsningen
dækker
ikke
indsigelsen/tilbagetrækningen
(ser
ikke
ud
til
at
dække)
hele
Hvis det ikke er fuldstændig klart, at begrænsningen dækker hele indsigelsen, eller hvis
begrænsningen ikke dækker hele indsigelsen, opfordres indsigeren til at meddele
Harmoniseringskontoret, om vedkommende ønsker at fastholde indsigelsen eller
trække den tilbage. Parterne underrettes om Harmoniseringskontorets svar. Trækkes
indsigelsen tilbage, henlægges indsigelsessagen.
Medmindre parterne forelægger en aftale om omkostningerne, træffer
Harmoniseringskontoret en afgørelse herom. Se oplysninger om fordeling af
omkostningerne i punkt 5.5.3 i disse retningslinjer.
5.2.1.4 Begrænsninger og tilbagetrækninger af EF-varemærkeansøgninger, efter at
der er truffet en afgørelse
Ifølge en afgørelse truffet af Det Udvidede Appelkammer den 27. september 2006 i sag
R 0331/2006-G, Optima, godtager Harmoniseringskontoret tilbagetrækninger og
begrænsninger modtaget i klageperioden, efter at der er truffet afgørelse om
indsigelsen, selv om der ikke er indgivet en klage. Tilbagetrækningen eller
begrænsningen får dog ikke nogen virkning for afgørelsen, som fortsat er gyldig.
Det betyder, at Harmoniseringskontoret tager tilbagetrækningen til efterretning og
afslutter sagen. Parterne får tilsendt en bekræftelse af tilbagetrækningen (denne
meddelelse omfatter dog ikke en afgørelse om omkostningerne). Den del af den
oprindelige afgørelse, som vedrører omkostninger, er fortsat gyldig og kan håndhæves
af den vindende part. Harmoniseringskontorets database opdateres tilsvarende for at
afspejle tilbagetrækningen af EF-varemærkeansøgningen.
Se yderligere oplysninger i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse,
Sagsbehandling, samt Retningslinjerne, del E, Registertransaktioner,
Konvertering.
afsnit 1,
afsnit 2,
Når en afgørelse om afvisning af hele EF-varemærkeansøgningen er blevet endelig,
dvs. efter klageperioden på to måneder, er det for sent at trække EFvaremærkeansøgningen tilbage, da der ikke er noget at trække tilbage.
Hvis afgørelsen gik ud på at afvise indsigelsen, kan ansøgningen når som helst
trækkes tilbage eller begrænses.
5.2.1.5 Sprog
Under indsigelsessagen kan en begrænsning indgives enten på ansøgningens første
eller andet sprog (regel 95, litra a), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen).
Indgives begrænsningen på EF-varemærkeansøgningens første sprog, som ikke er
behandlingssproget, og begrænsningen ikke dækker hele indsigelsen, fremsendes
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 58
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
begrænsningen til indsigeren med anmodning om at meddele Harmoniseringskontoret,
om den pågældende fastholder sin indsigelse. Indsigeren kan anfægte
begrænsningssproget og anmode om en oversættelse til behandlingssproget.
Harmoniseringskontoret sørger herefter for oversættelsen.
Indgives der en acceptabel begrænsning på det første og det andet sprog, skal
undersøgeren vise denne begrænsning på de to sprog i Harmoniseringskontorets
database og bekræfte den nye liste over varer og tjenesteydelser på de to sprog over
for ansøgeren.
5.2.2
Tilbagetrækning af indsigelser
Indsigeren kan trække sin indsigelse tilbage når som helst under sagsbehandlingen.
En tilbagetrækning af indsigelsen skal være udtrykkelig og ubetinget. En betinget eller
tvetydig tilbagetrækning vil ikke blive godtaget og skal blot sendes til ansøgeren til
orientering, idet parterne underrettes om, at der ikke vil blive taget hensyn hertil.
Trækker indsigeren sin indsigelse tilbage uafhængigt af enhver begrænsning af EFvaremærkeansøgningen, kan der opstå tre situationer alt efter indsigelsens status (når
indsigeren trækker sin indsigelse tilbage på grund af en begrænsning af EFvaremærkeansøgningen, se ovenfor).
5.2.2.1 Tilbagetrækning af indsigelsen før udløbet af fortrydelsesperioden
Trækkes indsigelsen tilbage før udløbet af fortrydelsesperioden, underrettes parterne.
Trækker indsigeren sin indsigelse tilbage i fortrydelsesperioden, uden at der er sket en
begrænsning af EF-varemærkeansøgningen, refunderer Harmoniseringskontoret ikke
indsigelsesgebyret og træffer heller ikke afgørelse om omkostningerne.
5.2.2.2 Tilbagetrækning af indsigelsen efter udløbet af fortrydelsesperioden
Trækkes indsigelsen tilbage efter udløbet af fortrydelsesperioden, underrettes parterne.
Indsigelsesgebyret betales ikke tilbage. Medmindre parterne forelægger en aftale om
omkostningerne, træffer Harmoniseringskontoret en afgørelse herom. Se oplysninger
om fordeling af omkostningerne i punkt 5.5.3 i disse retningslinjer.
5.2.2.3 Tilbagetrækning af indsigelsen, efter at der er truffet afgørelse
Ifølge en afgørelse truffet af Det Udvidede Appelkammer af 27. september 2006 i
sag R 0331/2006-G, Optima, godtager Harmoniseringskontoret tilbagetrækninger af
indsigelsen modtaget i klageperioden, efter at der er truffet afgørelse om indsigelsen,
selv om der ikke er indgivet en klage. Tilbagetrækningen får dog ingen virkning på
afgørelsen, som fortsat er gyldig.
Det betyder, at Harmoniseringskontoret tager tilbagetrækningen til efterretning og
afslutter sagen. Parterne får tilsendt en bekræftelse af tilbagetrækningen (denne
meddelelse omfatter dog ikke en afgørelse om omkostningerne). Den del af den
oprindelige afgørelse, som vedrører omkostninger, er fortsat gyldig og kan håndhæves
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 59
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
af den vindende part. Harmoniseringskontorets database opdateres tilsvarende, så den
afspejler tilbagetrækningen af indsigelsen, og ansøgningen sendes til registrering.
Se yderligere oplysninger i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse,
Sagsbehandling, samt Retningslinjerne, del E, Registertransaktioner,
Konvertering.
afsnit 1,
afsnit 2,
5.2.2.4 Sprog
En tilbagetrækning af indsigelsen skal være affattet på behandlingssproget. Regel 96,
stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen finder anvendelse.
5.2.3
Tilbagetrækninger af tilbagetrækninger/begrænsninger
En part får kun lov til at trække en tidligere indgivet tilbagetrækning/begrænsning
tilbage, hvis Harmoniseringskontoret modtager et brev fra den pågældende om
tilbagetrækning af den tidligere tilbagetrækning/begrænsning den samme dag som den
første indgivelse.
5.3
Afgørelse om realiteten
Afgørelsen om realiteten træffes, når alle nødvendige dokumenter fra parterne er
indgivet. Den skal kun omhandle de spørgsmål eller ældre rettigheder, som er
relevante for udfaldet.
Der er to undtagelser:
•
•
5.3.1
den ældre rettighed er ikke bevist
den ældre rettighed eksisterer ikke længere.
Den ældre rettighed er ikke bevist
Regel 20, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Hvis der ikke for nogen af de anfægtede ældre rettigheder er godtgjort eksistens og
gyldighed, afvises indsigelsen, så snart indsigerens frist for at supplere sine akter er
udløbet.
Hvis kun nogle ældre rettigheder ikke er godtgjort, men én er, fortsætter sagen dog på
normal vis, og de ikkedokumenterede rettigheder tages ikke i betragtning i den
endelige afgørelse om sagens realitet.
5.3.2
Den ældre rettighed eksisterer ikke længere
Ophører den ældre rettighed med at eksistere under sagen (f.eks. fordi den er blevet
kendt ugyldig eller ikke er blevet fornyet), kan den endelige afgørelse ikke baseres på
den. Indsigelsen kan kun opretholdes med hensyn til en ældre rettighed, som er gyldig
på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes. Årsagen til, at den ældre rettighed ophører
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 60
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
med at have virkning, er uden betydning. Eftersom EF-varemærkeansøgningen og den
ældre rettighed, som er ophørt med at have virkning, ikke længere kan eksistere
samtidig, kan indsigelsen ikke opretholdes i det omfang. En sådan afgørelse ville være
ulovlig (se dom af 13. september 2006, sag T-191/04, METRO/METRO, præmis 33 og
36).
Harmoniseringskontoret kan ikke opdage, at en anden ældre rettighed end et EFvaremærke er blevet ugyldig. Hvis en af parterne meddeler Harmoniseringskontoret, at
dette er tilfældet, skal den pågældende dog høres, og indsigelsen vil senere skulle
afvises.
Før afgørelsen er truffet, kontrollerer Harmoniseringskontoret, om det i mellemtiden er
blevet tid til fornyelse af den anfægtede ældre rettighed. I bekræftende fald opfordrer
Harmoniseringskontoret indsigeren til at godtgøre fornyelsen af varemærket.
Fremlægger indsigeren ikke bevis herfor, skal indsigelsen afvises.
5.4
Tilbagebetaling af gebyrer
5.4.1
Indsigelsen anses for ikke at være indgivet
Artikel 41, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen
Artikel 9, stk. 1, i gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker
Regel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Anses en indsigelse for ikke at være indgivet på grund af for sen eller utilstrækkelig
betaling, skal indsigelsesgebyret tilbagebetales til indsigeren. Er der pålagt et
ekstragebyr, skal det også tilbagebetales.
5.4.1.1. Indsigelse og tilbagetrækning af indsigelsen samme dag
I tilfælde, hvor indsigelsen trækkes tilbage den samme dag, den blev indgivet, betaler
Harmoniseringskontoret indsigelsesgebyret tilbage.
5.4.1.2 Tilbagebetaling efter genbekendtgørelse
Hvis en indsiger efter den første bekendtgørelse ("first publication opponent") efter en
genbekendtgørelse af EF-varemærkeansøgningen i del A.2. i EF-Varemærketidende
på grund af en fejl begået af Harmoniseringskontoret ønsker at trække sin indsigelse
tilbage
som
følge
af
genbekendtgørelsen,
henlægges
sagen.
Da
Harmoniseringskontoret begik en fejl med den første bekendtgørelse, tilbagebetales
indsigelsesgebyret.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 61
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
5.4.2
Tilbagebetaling med henblik på tilbagetrækning/begrænsning af EFvaremærkeansøgning
5.4.2.1. EF-varemærkeansøgning
fortrydelsesperioden
trukket
tilbage/begrænset
før
udløbet
af
Regel 18, stk. 2, 4 og 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Trækker ansøgeren sin EF-varemærkeansøgning tilbage eller trækker alle de varer og
tjenesteydelser tilbage, som indsigelsen er rettet mod, før eller i fortrydelsesperioden,
henlægges indsigelsessagen, der træffes ingen afgørelse om omkostninger, og
indsigelsesgebyret skal tilbagebetales.
5.4.2.2 Tilbagetrækning af indsigelse på grund af begrænsning
varemærkeansøgning inden for fortrydelsesperioden
af
EF-
Regel 18, stk. 3, 4 og 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Trækker ansøgeren – i fortrydelsesperioden – nogle af de varer og tjenesteydelser
tilbage, som indsigelsen er rettet mod, opfordrer Harmoniseringskontoret indsigeren til
at meddele, om den pågældende fastholder indsigelsen (og i bekræftende fald mod
hvilke af de resterende varer og tjenesteydelser), eller om vedkommende trækker den
tilbage på baggrund af begrænsningen.
Trækkes indsigelsen herefter tilbage, henlægges indsigelsessagen, der træffes ikke
afgørelse om omkostninger, og indsigelsesgebyret skal tilbagebetales.
Hvis Harmoniseringskontoret modtager tilbagetrækningen af indsigelsen, før der er
sendt en kopi af den officielle meddelelse om begrænsningen til indsigeren, anses
tilbagetrækningen for at være sket som følge af begrænsningen, og indsigelsesgebyret
tilbagebetales også.
Indsigerens brev behøver ikke indeholde en udtrykkelig henvisning til begrænsningen,
så længe det tidsmæssigt ligger senere end ansøgerens begrænsning.
Indsigerens første reaktion på meddelelsen er
tilbagetrækningen meddeles senere.
uden betydning,
så længe
Eksempler
•
Indsigeren svarer ikke inden for den fastsatte frist, men trækker efterfølgende sin
indsigelse tilbage i fortrydelsesperioden (som er blevet forlænget).
•
Indsigeren svarer ved at fastholde sin indsigelse, men trækker alligevel
indsigelsen tilbage, stadig inden for den forlængede fortrydelsesperiode.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 62
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
5.4.3
Flere indsigelser og tilbagebetaling af 50 % af indsigelsesgebyret
Regel 21, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
I visse særlige tilfælde vedrørende flere indsigelser er det muligt at tilbagebetale 50 %
af indsigelsesgebyret til en indsiger. To betingelser skal være opfyldt:
•
en af indsigelsessagerne blev afsluttet med afvisning af den angrebne EFvaremærkeansøgning sideløbende med indsigelsessagen. Hvis der f.eks. er fire
indsigelser A, B, C og D (indsigerne A, B, C og D) mod EF-varemærkeansøgning
X, og EF-varemærkeansøgning X afvises på grund af indsigelse A, og
•
de øvrige indsigelser (B, C og D) var blevet suspenderet på et tidligt tidspunkt i
sagen (dvs. før udløbet af fortrydelsesperioden), fordi en foreløbig undersøgelse
viste, at EF-varemærkeansøgning X formentlig ville blive afvist i sin helhed på
grund af indsigelse A.
I så fald får indsigerne B, C og D tilbagebetalt 50 % af indsigelsesgebyret.
5.4.4
Tilfælde, hvor indsigelsesgebyret ikke betales tilbage
5.4.4.1 Tilbagetrækning af indsigelsen før udløbet af fortrydelsesperioden og IKKE på
grund af en begrænsning
Regel 18, stk. 3, 4 og 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Trækker indsigeren sin indsigelse tilbage før udløbet af fortrydelsesperioden, og der
ikke har været nogen begrænsning af EF-varemærkeansøgningen, tilbagebetaler
Harmoniseringskontoret ikke indsigelsesgebyret og træffer heller ikke afgørelse om
omkostningerne.
5.4.4.2 Indsigerens tilbagetrækning finder sted tidligere
Regel 18, stk. 3 og 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Når indsigelsen trækkes tilbage, før ansøgeren begrænser sin ansøgning, betales
indsigelsesgebyret ikke tilbage. Hvis ansøgeren f.eks. trækker sin ansøgning tilbage
efter (som reaktion på) tilbagetrækningen af indsigelsen, betales gebyret ikke tilbage,
da dette er den modsatte situation.
Det samme gælder, hvis ansøgeren begrænser ansøgningen efter en delvis
tilbagetrækning af indsigelsen.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 63
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
5.4.4.3 Forlig mellem parterne før påbegyndelse af sagen
Regel 18, stk. 2, 4 og 5, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Med hensyn til tilbagebetaling af indsigelsesgebyret omhandler regel 18, stk. 5, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen kun denne mulighed, hvis
der er tale om enten tilbagetrækning eller begrænsning af EF-varemærkeansøgningen.
Hvis sagen derfor ender med en aftale, hvori der nævnes en tilbagetrækning eller
begrænsning af EF-varemærkeansøgningen, tilbagebetales indsigelsesgebyret. I de
andre tilfælde tilbagebetales indsigelsesgebyret ikke.
5.4.4.4 Afslutning af sagen af andre grunde
Artikel 7, artikel 40 og artikel 92, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen
Regel 17, regel 18 og regel 76, stk. 1 og 4, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen
I tilfælde, hvor ansøgningen afvises i overensstemmelse med:
•
•
•
artikel 7 i EF-varemærkeforordningen (afvisning af en ansøgning på grund af
absolutte hindringer på Harmoniseringskontorets initiativ eller på grund af
bemærkninger fra tredjepart)
artikel 92, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen (repræsentation for ansøgere fra
lande uden for EU) og
regel 76, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
(fuldmagter, når en af parterne udtrykkeligt anmoder herom),
tilbagebetales indsigelsesgebyret ikke, da ingen af disse situationer i henhold til
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen betragtes som en grund til
at tilbagebetale indsigelsesgebyret.
5.4.4.5 Reaktion på fraskrivelse
Artikel 37, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen
Hvis ansøgeren erklærer ikke at ville påberåbe sig retten til en bestanddel i den EFvaremærkeansøgning, der er gjort indsigelse mod for manglende fornødent særpræg,
og indsigeren derefter trækker indsigelsen tilbage, tilbagebetales indsigelsesgebyret
ikke, da en sådan erklæring ikke udgør en begrænsning af listen over varer og
tjenesteydelser i EF-varemærkeansøgningen.
5.4.5
Fejlagtig tilbagebetaling af indsigelsesgebyret
Er indsigelsesgebyret fejlagtigt tilbagebetalt på grund af en teknisk fejl hos
Harmoniseringskontoret, og indsigeren har en løbende konto, gendebiterer
Harmoniseringskontoret automatisk denne konto ved modtagelse af oplysningerne om
fejlen.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 64
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
5.5
Afgørelse om fordeling af omkostningerne
5.5.1
Tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse om omkostninger
Artikel 85 i EF-varemærkeforordningen
Regel 18, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Der træffes afgørelse om omkostningerne i indsigelsessager efter fortrydelsesperioden,
dvs. når den kontradiktoriske del af sagen er indledt og afsluttet. Der træffes ingen
afgørelse om omkostninger for indsigelser, der henlægges før eller i
fortrydelsesperioden.
Træffes der afgørelse om sagens realitet, anføres afgørelsen om fordeling af
omkostningerne i slutningen af afgørelsen. I alle andre sager, hvor
indsigelsesafdelingen henlægger sagen, træffes der afgørelse om omkostningerne
sammen med henlæggelsesskrivelserne, medmindre parterne har underrettet
afdelingen om en omkostningsaftale.
5.5.2
Tilfælde, hvor der ikke træffes afgørelse om omkostninger
5.5.2.1 Aftale om omkostninger
Artikel 85, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen
Når parterne har afsluttet indsigelsessagen med en aftale, der omfatter
omkostningerne, træffer Harmoniseringskontoret ikke afgørelse om omkostningerne.
Det samme gælder, hvis Harmoniseringskontoret modtager oplysninger underskrevet
af begge parter om, at parterne er blevet enige om omkostningerne. En sådan
begæring kan også sendes i to særskilte breve til Harmoniseringskontoret. Disse
oplysninger skal være modtaget, før Harmoniseringskontoret har bekræftet
henlæggelsen af sagen.
Indgår parterne forlig om indsigelsen, kan de vælge ikke at medtage
omkostningsspørgsmålet. Hvis det ikke oplyses, om parterne er blevet enige om
omkostningerne, træffer Harmoniseringskontoret straks en afgørelse om omkostninger
sammen med bekræftelsen af tilbagetrækningen/begrænsningen. Hvis parterne
underretter Harmoniseringskontoret om, at de har opnået enighed om omkostningerne
efter tilbagetrækningen/begrænsningen, reviderer Harmoniseringskontoret ikke den
allerede trufne omkostningsafgørelse. Det er parternes ansvar at overholde aftalen og
ikke at "gennemføre" Harmoniseringskontorets afgørelse om fordeling af
omkostningerne.
5.5.2.2 Information fra den "potentielt vindende part"
Såfremt den part, som i sidste ende vinder sagen, meddeler Harmoniseringskontoret,
at den pågældende accepterer, at hver part betaler sine egne omkostninger, er en
afgørelse om omkostninger ikke nødvendig. Harmoniseringskontoret afholder sig fra at
træffe afgørelse om omkostningerne, når den potentielt "vindende part" meddeler
Harmoniseringskontoret, at den pågældende accepterer at dele omkostningerne, selv
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 65
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
om den "tabende part" ikke bekræfter aftalen. De seneste breve fra begge parter skal
derfor tjekkes omhyggeligt, før der træffes en afgørelse.
Sender den tabende part imidlertid en sådan begæring til Harmoniseringskontoret,
bliver den ganske enkelt sendt til den anden part, men afgørelsen om omkostninger vil
blive truffet ex officio i henhold til de generelle regler.
5.5.3
Standardtilfælde af afgørelser om omkostninger
Artikel 85, stk. 1, 2 og 3, i EF-varemærkeforordningen
Regel 94 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Den generelle regel er, at den tabende part eller den part, som bringer en sag til ophør
ved at trække EF-varemærkeansøgningen eller indsigelsen tilbage, betaler de gebyrer,
som er erlagt af den anden part, samt alle de nødvendige omkostninger i forbindelse
med sagen, som den anden part har afholdt.
Hvis begge parter delvist taber, skal der træffes afgørelse om en "anden fordeling".
Som regel er det rimeligt, at hver part betaler sine egne omkostninger.
En part, der bringer sagen til ophør, anses for at have opgivet sagen. Det hypotetiske
udfald af sagen, hvis en afgørelse om sagens realitet var blevet nødvendig, er helt
irrelevant.
I standardtilfælde er resultatet følgende:
•
Ansøgeren trækker sin ansøgning tilbage eller begrænser den til de varer og
tjenesteydelser, som indsigelsen ikke er rettet mod (delvis tilbagetrækning). I
disse tilfælde skal ansøgeren betale omkostningerne.
•
Indsigeren trækker sin indsigelse tilbage uden nogen begrænsning af EFvaremærkeansøgningen med hensyn til de angrebne varer og tjenesteydelser
efter fortrydelsesperioden. Indsigeren skal betale omkostningerne.
•
Begrænsning af ansøgningen efterfulgt af tilbagetrækning af indsigelsen (se dom
af 28. april 2004, sag T-124/02, VITATASTE, præmis 56). I princippet betaler
hver part sine egne omkostninger.
En anden fordeling af omkostningerne kan dog være berettiget
rimelighedshensyn (f.eks. hvis ansøgningen kun var meget lidt begrænset).
ud
fra
Harmoniseringskontoret tager enhver aftale i betragtning, der foreligger i rette tid, før
afgørelsen om omkostningerne træffes, men tager ikke hensyn til parternes
argumenter om, hvem der skal betale, og vurderer navnlig ikke, om parternes adfærd
under sagsbehandlingen er korrekt.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 66
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
5.5.4
Sager, hvor det er ufornødent at træffe afgørelse
5.5.4.1 Flere indsigelser
Fuldstændig afvisning af EF-varemærkeansøgningen
I tilfælde, hvor der er flere indsigelser mod den samme EF-varemærkeansøgning, og
disse ikke er blevet suspenderet af Harmoniseringskontoret i overensstemmelse med
regel 21, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, og en
indsigelse
fører
til
afvisning
af
EF-varemærkeansøgningen,
træffer
Harmoniseringskontoret ingen foranstaltninger vedrørende de øvrige indsigelser, før
klagefristen er udløbet.
Udløber
klagefristen,
uden
at
der
indgives
en
klage,
henlægger
Harmoniseringskontoret de øvrige indsigelsessager, da det er ufornødent at træffe
afgørelse i sagerne.
I dette tilfælde er indsigelsesafdelingen frit stillet i sin afgørelse om
sagsomkostningerne
(artikel 85,
stk. 4,
i
EF-varemærkeforordningen).
Harmoniseringskontoret kan ikke afgøre, hvem der er den "vindende" eller "tabende"
part, og ansøgeren bør ikke afkræves betaling af flere andre indsigeres omkostninger,
hvis den pågældende taber i en afgørelse af realiteten. Derfor skal hver af parterne i
henhold til rimelighedsprincippet betale sine egne omkostninger.
Delvis afvisning af EF-varemærkeansøgningen
I sager med flere indsigelser, som delvist er rettet mod de samme varer og
tjenesteydelser under det angrebne varemærke, kan den afgørelse om indsigelsen,
som træffes først, berøre de øvrige indsigelser.
Eksempel
Indsigelse A er rettet mod klasse 1 og indsigelse B mod klasse 1 og 2 i den angrebne
EF-varemærkeansøgning. Der træffes først en afgørelse vedrørende indsigelse A om
afvisning af den angrebne ansøgning for klasse 1. Når afgørelsen meddeles parterne i
indsigelse A, skal indsigelse B suspenderes, indtil afgørelsen vedrørende indsigelse A
er endelig og bindende. Når afgørelsen er endelig, opfordres indsigeren i forbindelse
med indsigelse B til at meddele Harmoniseringskontoret, om vedkommende ønsker at
fastholde sin indsigelse eller trække den tilbage på baggrund af ændringen af
varelisten. Trækker indsigeren indsigelsen tilbage, henlægges sagen.
I denne situation, og såfremt sagen henlægges efter påbegyndelsen af den
kontradiktoriske del af sagen, træffer Harmoniseringskontoret afgørelse om
omkostningerne
i
overensstemmelse
med
artikel 85,
stk. 2,
i
EFvaremærkeforordningen. Indsigeren trak sin indsigelse tilbage efter den delvise
afvisning af det angrebne varemærke. I den forbindelse fik indsigeren medhold i sagen.
Den delvise afvisning af varemærket var dog mere begrænset end omfanget af
indsigelsen. Derfor fik ansøgeren/indehaveren også medhold i sagen. Som følge heraf
er det rimeligt, at hver part betaler sine egne omkostninger.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 67
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Fastholder indsigeren sin indsigelse efter den delvise afvisning, fortsætter sagen, og i
den endelige afgørelse om sagens realitet træffes afgørelsen om omkostningerne efter
de generelle regler.
5.5.4.2 Afvisning af en ansøgning på grundlag af absolutte hindringer eller formaliteter
En EF-varemærkeansøgning kan afvises under en indsigelsesprocedure på grund af
absolutte hindringer for registrering (enten på grundlag af bemærkninger fra tredjepart,
artikel 40 i EF-varemærkeforordningen, eller ex officio, hvis sagen genåbnes) eller på
grund af formaliteter (f.eks. hvis en ansøger fra et tredjeland ikke længere er
repræsenteret, jf. artikel 92, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen).
Når afvisningen bliver endelig, henlægges indsigelsessagen ved udstedelse af en
meddelelse.
I disse situationer er praksis vedrørende omkostninger som følger. Bliver afvisningen
endelig efter udløbet af fortrydelsesperioden, træffes der afgørelse om omkostningerne
ifølge artikel 85, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen. Ifølge denne artikel kan
Harmoniseringskontoret frit fastsætte omkostningerne i sager, hvor det er ufornødent at
træffe afgørelse. Herefter skal hver part betale sine egne omkostninger.
Hvis den samme situation derimod opstår før påbegyndelse af den kontradiktoriske del,
skal der ikke træffes afgørelse om sagsomkostningerne.
5.5.4.3 Forenede sager
Regel 21 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Se yderligere oplysninger nedenfor under punkt 6.4.3 (Forening af sager).
I sager, hvor der gives medhold til den forenede indsigelse i dens helhed, betaler
ansøgeren de indsigelsesgebyrer, som hver af indsigerne har betalt, men kun
repræsentationsomkostninger én gang. Vinder ansøgeren, vil den pågældendes
repræsentationsomkostninger kun blive tilkendt én gang, men hver af de forenede
indsigere skal betale dem. En anden fordeling af omkostninger kan være rimelig. I
sager, hvor der gives delvist medhold, eller hvis det af andre grunde er rimeligt, betaler
hver part sine egne omkostninger.
5.5.4.4 Betydningen af at "bære sine egne omkostninger"
Begrebet omkostninger omfatter indsigelsesgebyr og nødvendige omkostninger i
forbindelse med sagen, jf. artikel 85, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen og regel 94,
stk. 6 og 7, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. I de fleste
tilfælde dækker omkostningerne honoraret til en agent inden for de rammer, der er
fastsat i forordningen.
"Hver part tilpligtes at bære sine egne omkostninger" betyder, at ingen part har et krav
på den anden.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 68
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
5.6
Fastsættelse af omkostninger
Artikel 85, stk. 6, i EF-varemærkeforordningen
Regel 94 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Er omkostningerne begrænset til repræsentationsomkostninger og indsigelsesgebyr,
inkluderes afgørelsen om fastsættelse af beløbets størrelse i afgørelsen om fordeling
af omkostningerne (dvs. som regel i afgørelsen om sagens realitet).
Det betyder, at en separat fastsættelse af omkostningsbeløbet ikke vil være nødvendig
i 99 % af sagerne.
De eneste undtagelser er:
•
•
•
5.6.1
hvis der fandt en mundtlig høring sted
hvis afgørelsen blev truffet før den 25. juli 2005 (dvs. før ændringen af artikel 85 i
EF-varemærkeforordningen trådte i kraft)
hvis fastsættelsen af omkostningerne ved en fejl blev undladt ("glemt") i
hovedafgørelsen.
Beløb, der skal tilbagebetales/fastsættes
Det beløb, der skal tilbagebetales, fastsættes altid i euro, uanset i hvilken valuta den
pågældende part skulle betale sin repræsentant.
Regel 94, stk. 6, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Med hensyn til gebyrer er beløbet begrænset til indsigelsesgebyret på 350 EUR, hvis
indsigeren får medhold.
Regel 94, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Med hensyn til repræsentationsomkostninger er beløbet begrænset til 300 EUR. Dette
gælder både for indsigeren og ansøgeren på betingelse af, at de lod sig repræsentere
af en faglig repræsentant i indsigelsessagen, jf. artikel 93, stk. 1, i EFvaremærkeforordningen, uanset om disse omkostninger faktisk er afholdt.
Hvis den vindende part lod sig repræsentere af en faglig repræsentant på et tidspunkt
af sagen, men ikke længere er repræsenteret på tidspunktet, hvor afgørelsen om
omkostningerne træffes, har den pågældende også ret til tilkendelse af
sagsomkostninger, uanset hvornår under sagen den faglige repræsentation ophørte.
Repræsentationsomkostninger til ansatte kan ikke godtgøres og vil ikke blive fastsat –
heller ikke til ansatte fra en anden virksomhed med økonomisk tilknytning. De vil ikke
blive behandlet i afgørelsen om omkostninger.
Se yderligere oplysninger om repræsentation i Retningslinjerne, del A, Generelle
regler, afsnit 5, Faglig repræsentation.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 69
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Når appelkamrene hjemviser en sag til indsigelsesafdelingen, betyder det, at den første
afgørelse (som blev påklaget) ikke er blevet endelig (heller ikke med hensyn til
fordeling eller fastsættelse af omkostninger).
Med hensyn til indsigelsessagens omkostninger skal der træffes én afgørelse om
fastsættelse og fordeling af omkostninger for indsigelsessagen som helhed.
Såfremt appelkamrene hjemviser en sag til indsigelsesafdelingen, er
indsigelsesafdelingens afgørelse ikke blevet endelig (heller ikke med hensyn til
fastsættelse eller fordeling af omkostninger), og der er på det tidspunkt af sagen ingen
vindende eller tabende part. Med hensyn til omkostningerne ved klagesagen afgør
kammeret derfor, at det i medfør af artikel 85, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen
anser det for rimeligt, at hver part betaler sine egne omkostninger i klagesagen. Dette
gælder i princippet for omkostninger og gebyrer.
For så vidt angår klagegebyret kan appelkammeret dog beslutte, at dette gebyr kan
tilbagebetales i medfør af regel 51, litra b), i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen, i tilfælde af at hjemvisningen er en følge af, at
indsigelsesafdelingen har begået en væsentlig procedurefejl. Med hensyn til
omkostningerne ved indsigelsessagen afgør appelkammeret, at indsigelsesafdelingen
skal fastsætte disse i sin fremtidige afgørelse.
Efterfølgende skal indsigelsesafdelingen afgøre sagen igen og træffer kun afgørelse i
indsigelsessagen og fastsætter omkostningerne på sædvanlig vis.
Hvis denne afgørelse påklages igen (og ikke hjemvises for anden gang), træffer
appelkammeret afgørelse om omkostningerne og fastsætter dem på sædvanlig vis.
5.6.2
Procedure, hvis
hovedafgørelsen
fastsættelsen
af
omkostninger
er
indeholdt
i
Regel 94, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Er afgørelsen om fastsættelse af omkostningsbeløbet indeholdt i afgørelsen om
fordelingen af omkostninger, er der hverken brug for faktura eller anden form for bevis.
Harmoniseringskontoret ved, at indsigelsesgebyret blev betalt, og hvis der er en
repræsentant, skal der tilkendes 300 EUR uanset dokumentation. Det antages, at
repræsentationsomkostningerne har været mindst 300 EUR.
Derfor er det ikke nødvendigt at korrespondere med parterne om, hvilket beløb der skal
fastsættes. Beløbet fastsættes automatisk.
5.6.3
Procedure, hvis der er behov for en separat fastsættelse af
omkostninger
Følgende procedurekrav finder anvendelse i de sjældne tilfælde, hvor omkostningerne
skal fastsættes separat (herunder, når det ved en fejl var udeladt, for også i det tilfælde
skal den berørte part opfylde de gældende krav):
•
•
antagelighed
dokumentation.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 70
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
5.6.3.1 Antagelighed
Artikel 85, stk. 6, i EF-varemærkeforordningen
Begæringen om fastsættelse af omkostninger kan kun antages til behandling, når den
afgørelse, for hvilken der skal fastsættes omkostninger, er blevet endelig, og indtil to
måneder efter den dato.
5.6.3.2 Bevismateriale
Regel 94, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Tilkendelse af indsigelsesgebyret kræver ikke dokumentation.
For tilkendelse af repræsentationsomkostninger til standardtakst er det tilstrækkeligt, at
repræsentanten forsikrer, at omkostningerne er afholdt. Fremlægges der en faktura, er
det tilstrækkeligt, at den som minimum viser det beløb, der kan godtgøres, og det er
uden betydning, om den er stilet til den pågældende part i sagen, da fremlæggelse af
en faktura svarer til en forsikring.
For alle andre omkostninger (som finder anvendelse i yderst sjældne tilfælde) er en
faktura og dokumentation nødvendig, men det er tilstrækkeligt, at der fastslås en
sandsynlighed (snarere end et fuldstændigt bevis) for, at omkostningerne er afholdt.
5.6.4
Prøvelse af fastsættelsen af omkostninger
Artikel 85, stk. 6, i EF-varemærkeforordningen
Regel 94, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Er en af parterne uenig i fastsættelsen af omkostninger, kan den pågældende anmode
om en prøvelse af afgørelsen. Begæringen skal begrundes og indgives senest en
måned efter datoen for meddelelse af fastsættelsen. Begæringen anses først for at
være indgivet, når gebyret for prøvelse på 100 EUR er betalt.
Ingen
omkostninger
kan
godtgøres
under
prøvelsesproceduren
afgørelse R 0503/2001-4 af 16. december 2004, BIOLACT/BIO).
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
(se
Side 71
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
6
Procedurespørgsmål
6.1
Berigtigelse af fejl
Artikel 43, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen
6.1.1
Berigtigelse af fejl i indsigelsesskrivelsen
Forordningerne indeholder ingen særlige bestemmelser om berigtigelse af fejl i
indsigelsesskrivelsen. Ved tilsvarende anvendelse af artikel 43, stk. 2, i EFvaremærkeforordningen, som omhandler EF-varemærkeansøgningen, kan åbenbare
urigtigheder i indsigelsesskrivelsen ændres.
Hvis det er klart, hvad den rette angivelse skulle have været, kan fejlen anses for
åbenbar og kan berigtiges.
Hvis oplysningerne om indsigeren f.eks. står, hvor oplysningerne om repræsentanten
skulle have stået, kan dette betragtes som en åbenbar fejl. Hvis indsigeren i
indsigelsesskrivelsen er Dundee Ltd, men indsigeren senere i sagsforløbet meddeler
Harmoniseringskontoret, at vedkommende begik en fejl, og at den rigtige indsiger er
Dundee PLC, kan dette derimod ikke betragtes som en åbenbar fejl, da
Harmoniseringskontoret ikke kunne have gættet, at indsigerens selskabsform skulle
have været Dundee PLC, da indsigelsen blev undersøgt. Som følge heraf kan fejlen
ikke rettes ved udløbet af indsigelsesperioden på tre måneder.
6.1.2
Berigtigelse af fejl i bekendtgørelser
Regel 14 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Indeholder
bekendtgørelsen
af
ansøgningen
fejl,
der
kan
tilskrives
Harmoniseringskontoret, berigtiger dette fejlen ex officio eller på anmodning af
ansøgeren.
Berigtigelser foretaget i henhold til denne regel skal bekendtgøres. Vedrører
berigtigelsen fejl, som ikke berører indsigelsen, offentliggøres den, når EF-varemærket
registreres. Vedrører berigtigelsen en udvidelse af listen over varer eller
tjenesteydelser eller gengivelsen af varemærket, indledes en ny indsigelsesperiode.
Hvis indsigelser blev indgivet efter den "første" bekendtgørelse af EFvaremærkeansøgningen, skal indsigerne underrettes om genbekendtgørelsen.
Indsigerne, der gjorde indsigelse mod den "første" bekendtgørelse, behøver ikke rejse
en ny indsigelse. Sagen skal suspenderes, indtil indsigelsesperioden efter den "anden"
bekendtgørelse er udløbet.
Skønt det kun er en fjern mulighed, kunne det være, at en "indsiger efter første
bekendtgørelse" ønsker at trække sin indsigelse tilbage som følge af
genbekendtgørelsen. I så fald henlægges sagen, og indsigelsesgebyret tilbagebetales
(se punkt 5.4.1.2 ovenfor).
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 72
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
6.2
Frister
Regel 71, stk. 1, regel 79, regel 80, stk. 3, regel 82, stk. 3, og regel 96, stk. 1, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Manglende overholdelse af en bestemt tidsfrist fører nødvendigvis til afvisning af
dokumenter, der indsendes efter fristens udløb, hvilket betyder, at dokumentation,
bemærkninger eller bevis for brug, som fremlægges for sent, ikke vil blive taget i
betragtning, med alle de negative følger, dette kan medføre for den berørte part.
Det samme gælder for supplerende materiale, som kun vedhæftes bekræftelsen af et
brev, der selv blev sendt til tiden (normalt pr. fax), hvis denne bekræftelse modtages
efter udløbet af tidsfristen. Dette gælder, uanset om materialet specifikt er nævnt i det
første brev. Der skal nødvendigvis ses bort fra skriftligt materiale eller dokumenter,
som ikke er blevet indsendt inden for de af Harmoniseringskontoret fastsatte frister.
Denne retlige sanktion er klar og overlader intet til Harmoniseringskontorets skøn.
Endvidere er det med sanktionen i regel 22, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til
EF-varemærkeforordningen udtrykkeligt fastsat, at indsigelsen skal afvises af
Harmoniseringskontoret, såfremt bevis for brug ikke er indsendt rettidigt. Igen er der
ingen skønsbeføjelser til at handle anderledes.
Se generel information om tidsfrister og videreførelse af sagen i Retningslinjer, del A,
Generelle regler, afsnit 1, Kommunikationsmidler, frister.
6.2.1
Forlængelse af frister i indsigelsessager
6.2.1.1 Frister, der kan forlænges, og frister, der ikke kan forlænges
Regel 71, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
En frist kan ikke forlænges, hvis længden er fastsat i forordningen. Frister, som ikke
kan forlænges, omfatter:
Artikel 41, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen
•
fristen på tre måneder til at gøre indsigelse
•
fristen på tre måneder til at betale indsigelsesgebyret
•
fristen på en måned til at betale ekstragebyret, hvis betalingen sker for sent, og
der ikke føres bevis for, at den blev iværksat mindst 10 dage før betalingsfristens
udløb
Artikel 41, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen
Artikel 8, stk. 3, litra b), i gebyrforordningen vedrørende EF-varemærker
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 73
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Regel 17, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
•
fristen på to måneder til at afhjælpe mangler ifølge regel 17, stk. 4 i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen.
Regel 71, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Tidsfrister, som kan forlænges, har en varighed, der er fastsat af
Harmoniseringskontoret. F.eks. er fristen for fremsættelse af bemærkninger som svar
på indsigelsen en frist, der kan forlænges.
6.2.1.2 Begæring fremsat rettidigt
Bemærk: Der gælder en særlig ordning for forlængelser af fortrydelsesperioden. Se
yderligere oplysninger ovenfor under punkt 3.2 (Forlængelse af fortrydelsesperioden).
Hvis der skal indrømmes forlængelse, skal begæringen opfylde følgende betingelser:
•
•
•
•
•
fristen skal kunne forlænges
forlængelsen skal begæres af den berørte part eller af begge parter i fællesskab
begæringen skal være underskrevet
den oprindelige tidsfrist må ikke allerede være udløbet
sprogordningen skal respekteres, dvs. hvis begæringen ikke er affattet på
behandlingssproget, skal der indgives en oversættelse senest en måned efter
indgivelsen, idet begæringen ellers ikke vil blive taget i betragtning.
En forlængelse vil kun være mulig, hvis den relevante begæring fremsættes inden
udløbet af den oprindelige frist. Modtager Harmoniseringskontoret begæringen om
forlængelse efter fristens udløb, skal den afvises.
En første begæring om forlængelse, der modtages rettidigt, vil altid blive bevilget for en
periode på to måneder (eller mindre, hvis der anmodes om det), uanset hvilken
forklaring den begærende part giver. En efterfølgende begæring om forlængelse af den
samme frist vil dog blive afslået, medmindre den pågældende part behørigt forklarer og
begrunder de særlige omstændigheder, der forhindrede vedkommende i at overholde
den oprindelige frist og den første forlængelse, og hvorfor en yderligere forlængelse er
nødvendig. Generelle eller vage forklaringer berettiger ikke en anden forlængelse.
Begæringen skal altid vedlægges dokumentation og/eller bilag.
På den anden side er omstændigheder under den berørte parts kontrol ikke "særlige
omstændigheder". F.eks. er drøftelser med den anden part i sidste øjeblik ikke "særlige
omstændigheder". De er underlagt parternes kontrol.
Begæringen skal indgives af den berørte part inden fristens udløb. Hvis ansøgeren skal
fremsætte bemærkninger som svar på indsigelsen, kan det f.eks. kun være ansøgeren,
der anmoder om en forlængelse.
Se yderligere oplysninger om forlængelser af frister i Retningslinjerne, del A, Generelle
regler, afsnit 1, Kommunikationsmidler, frister, punkt 3.1.3, Forlængelse af frister.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 74
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
6.2.1.3 Harmoniseringskontorets forlængelse af en tidsfrist ex officio
Harmoniseringskontoret kan forlænge en frist på eget initiativ, hvis og når særlige
årsager gør det nødvendigt. F.eks. modtager Harmoniseringskontoret en begæring om
at forlænge en frist uden begrundelse 20 dage før udløbet af fristen for fremsættelse af
bemærkninger, men den behandles først efter fristens udløb. Fordi en afvisning af
begæringen efter fristens udløb i uforholdsmæssig grad vil skade interesserne for den
part, som har begæret forlængelsen, forlænger Harmoniseringskontoret fristen med det
antal dage, der var tilbage, da parten indgav sin begæring, i dette tilfælde 20 dage.
Denne praksis er baseret på reglerne for god forvaltning.
Er en begæring om forlængelse af en frist, som kan forlænges, indgivet før udløbet af
denne frist, får den berørte part mindst én dag, selv om begæringen om forlængelse
kom på tidsfristens sidste dag.
6.2.1.4 Underskrift
Er en af begæringerne ikke underskrevet, skal den kontrolleres, hvis der modtages en
anden underskrevet begæring på et senere tidspunkt. Dette skyldes, at parterne
undertiden glemmer at skrive under, men bliver klar over deres fejl efter at have sendt
begæringen, således at de underskriver og sender den igen.
En fælles begæring skal underskrives af begge parter og skal være modtaget inden for
den frist, der er begæret forlænget. En begæring underskrevet af en af
repræsentanterne, som forsikrer Harmoniseringskontoret om, at den anden part er enig
i forlængelsen, godtages ikke.
6.3
Suspension
Regel 20, stk. 7, og regel 21,
varemærkeforordningen
stk. 2,
i
gennemførelsesforordningen
til
EF-
Harmoniseringskontoret kan beslutte at suspendere indsigelsessager ex officio på
begæring af begge parter eller på begæring af en af parterne.
Ifølge
regel 20,
stk. 7,
"kan"
Harmoniseringskontoret
suspendere
en
indsigelsesprocedure. Derfor er spørgsmålet om suspension altid en afgørelse, som
træffes af den undersøger, der har ansvaret for indsigelsen på grundlag af dennes
skønsmæssige beføjelse. Indsigelsessager kan suspenderes på anmodning af en af
parterne før påbegyndelsen af den kontradiktoriske del af sagsbehandlingen og endog
i fortrydelsesperioden af de grunde, der er nævnt i regel 20, stk. 7, litra a) og b), i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. I fortrydelsesperioden kan
de dog ikke suspenderes med den begrundelse, at der finder forhandlinger sted. Det er
netop formålet med fortrydelsesperioden at give tid til forhandlinger, før den
kontradiktoriske del begynder.
Når sagen skal suspenderes på et tidligt tidspunkt, skal det helst ske ved meddelelsen
om, at indsigelsen kan antages til behandling, for at "gemme" fortrydelsesperioden til
tiden efter, at sagen er genoptaget.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 75
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
6.3.1
Suspension på begæring af begge parter
Hvis suspensionen begæres af begge parter efter udløbet af fortrydelsesperioden,
suspenderer Harmoniseringskontoret sagen, selv om der ikke gives nogen
begrundelse. Uanset hvilken periode der begæres af parterne, vil den første
suspension i disse sager blive givet for en periode på et år, idet parterne får mulighed
for at bringe fristen til ophør (opting out). Opting out-processen er den samme som for
forlængelse af fortrydelsesperioden: hvis en af parterne bringer fristen til ophør,
ophører suspensionen 14 dage efter, at parterne har fået meddelelse herom. Sagen
genoptages dagen efter, og den part, der skal fremsætte bemærkninger, får to
måneder til at gøre det.
6.3.2
Suspensioner iværksat af Harmoniseringskontoret ex officio eller på
begæring af en af parterne.
Hvis indsigelsen suspenderes af Harmoniseringskontoret ex officio eller på begæring af
en af parterne, skal suspensionsafgørelsen være baseret på gyldige grunde. I
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen er der fastsat tre specifikke
tilfælde, hvor sagen kan suspenderes:
•
•
•
indsigelsen er baseret på en ansøgning om registrering af et varemærke
indsigelsen er baseret på en ansøgning om registrering af en geografisk
betegnelse eller oprindelsesbetegnelse
der er flere indsigelser.
Bortset fra disse tre specifikke tilfælde fastsættes det i gennemførelsesforordningen til
EF-varemærkeforordningen,
at
indsigelsessager
kan
suspenderes,
hvis
omstændighederne tilsiger det. De mest almindelige uspecificerede tilfælde, hvor
indsigelser principielt kan suspenderes, er følgende:
•
•
varemærkeregistreringen, hvorpå indsigelsen er baseret, er genstand for
administrative sager eller retssager, som kan påvirke registreringen eller
indsigerens ret hertil. Dette skyldes, at en indsigelse måske ikke bliver opretholdt
på grundlag af en ældre rettighed, som på afgørelsesdatoen er ophørt med at
have retsvirkning (se punkt 5.3.2 i disse retningslinjer)
parterne forhandler forlig om indsigelsen.
Der er nogle andre situationer, hvor suspension også kan være tilrådelig eller endog
nødvendig såsom bemærkninger fra tredjepart, fejl i bekendtgørelsen af den angrebne
ansøgning, som kræver genbekendtgørelse, anmeldt overdragelse vedrørende ældre
EF-varemærker/EF-varemærkeansøgninger
eller
angrebne
EFvaremærkeansøgninger, tilbagetrækning af repræsentanten.
Det skal bemærkes, at der i ingen af ovennævnte tilfælde er pligt til at suspendere
sagen. Afgørelsen overlades til Harmoniseringskontorets skøn. Det betyder, at ingen af
ovennævnte situationer i sig selv giver en af parterne ret til at få sagen suspenderet.
Når sagens omstændigheder på den anden side nødvendiggør en pause i sagen,
forventes undersøgeren at suspendere sagen.
Den kendsgerning, at gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
indeholder specifikke regler for sager med flere indsigelser og sager, hvor indsigelsen
er baseret på en registreringsansøgning eller en ansøgning om registrering af en
geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, tyder endvidere på, at sagen bør
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 76
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
suspenderes eller i det mindste, at muligheden for at suspendere sagen bør overvejes
nøje. Beslutningen om at suspendere sagen eller ej afhænger i sidste ende af sagens
omstændigheder. I de følgende afsnit gennemgås de mest almindelige
omstændigheder, der kan føre til suspension af sager.
6.3.3
Indsigelsen er baseret på en varemærkeansøgning/en ansøgning om
en geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse
6.3.3.1 Gennemgang af grundprincippet, tidspunktet for suspension
Regel 20, stk. 7, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
I princippet skal indsigelser baseret på ansøgninger ikke suspenderes, i hvert fald ikke
lige i starten af sagen. Antagelsen er, at ansøgningerne i de fleste tilfælde bliver
registreret i løbet af sagen.
Idet det antages, at indsigeren fremlægger tilstrækkeligt bevis som dokumentation for
en national ansøgning, fortsætter indsigelsen, indtil sagen er klar til afgørelse (det
samme gælder ældre EF-varemærkeansøgninger, som ikke kræver bevis). Før sagen
afsluttes, skal EF-varemærkeansøgningen kontrolleres, eller i tilfælde af en national
ansøgning skal indsigeren anmodes om at oplyse ansøgningens status. Hvis
indsigeren på dette trin fremlægger bevis for, at den nationale ansøgning faktisk
fortsatte til registrering før den frist, der er fastsat i regel 19, stk. 1, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen, vil det ældre varemærke
blive afvist som grundløst, jf. regel 20, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen.
Harmoniseringskontoret kan dog suspendere sagen, hvis den ældre rettighed er en
ansøgning, og hvis suspensionen begæres af en af parterne. I så fald vil det
sandsynlige udfald af indsigelsen blive overvejet for at afgøre spørgsmålet om
suspension. Er den ældre rettighed en national ansøgning, skal parterne føre bevis for,
at der er problemer forbundet med ansøgningen.
6.3.3.2 Undtagelser fra grundprincippet
Undtagelser opstår kun, hvis to kumulative betingelser er opfyldt.
1.
Der
er
problemer forbundet
med den
ældre
ansøgning.
Når
Harmoniseringskontoret ligger inde med oplysninger om, at der er problemer
forbundet med den ældre ansøgning, er den almindelige antagelse om, at
ansøgningen vil blive registreret, ikke længere gyldig. Der antages at være
problemer forbundet med den ældre ansøgning, når varemærkemyndigheden
rejser indsigelser, når der verserer indsigelsesprocedurer mod den, eller når en
afvisning venter på at blive endelig.
2.
Den endelige afgørelse kan ikke træffes uden at tage hensyn til den ældre
ansøgning. Dette er når sagens omstændigheder ikke gør det muligt at sige, at
indsigelsen under alle omstændigheder vil blive afvist (f.eks. fordi der ikke er
risiko for forveksling) eller opretholdt (fordi der er andre ældre rettigheder, som er
tilstrækkelige til at afvise den angrebne EF-varemærkeansøgning).
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 77
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Den anden betingelse fortjener at blive fremhævet, uanset om den pågældende
ansøgning ændrer resultatet af indsigelsen.
Når svaret er klart nej, suspenderes sagen ikke. Dette omfatter sager, hvor indsigelsen
under alle omstændigheder vil blive afvist, og sager, hvor der under alle
omstændigheder gives medhold i indsigelsen (fordi indsigelsen også er baseret på
andre ældre rettigheder, hvoraf en eller flere er klare "vindere").
Når en indsigelse er baseret på en ansøgning om registrering, kan det være
hensigtsmæssigt at suspendere indsigelsessagen i henhold til regel 20, stk. 7, i
gennemførelsesforordningen til
EF-varemærkeforordningen for
at
afvente
registreringen af indsigerens ældre varemærke. Hvis en indsigelse skal afvises enten
af formelle eller materielle grunde, vil en suspension alligevel være meningsløs og blot
forlænge sagen unødigt.
Når der ikke skal tages hensyn til andre ældre rettigheder (fordi der ikke er andre ældre
rettigheder, eller de ikke blev dokumenteret), eller når ansøgningen alligevel skal tages
i betragtning (fordi de andre ældre rettigheder ikke er "vindere"), skal det vurderes, om
der vil blive givet medhold i indsigelsen på grundlag af ansøgningen med henblik på at
afgøre spørgsmålet om suspension. Sagen vil kun blive suspenderet, hvis det
konstateres, at den ældre ansøgning – hvis den er registreret – vil føre til hel eller
delvis afvisning af den angrebne EF-varemærkeansøgning.
Foretages denne vurdering på et tidligt tidspunkt i sagen, skal der tages hensyn til, at
en foreløbig undersøgelse af sagen aldrig er så dybdegående og velovervejet, som når
afgørelsen udarbejdes. Derfor skal der anvendes en vis grad af forsigtighed her. I
grænsetilfælde bør sagen i princippet suspenderes, når resultatet ikke er klart.
6.3.3.3 Ældre EF-varemærkeansøgninger
Ved behandling af den kontradiktoriske del af sagen skal man holde sig for øje, at
spørgsmålet om suspension kun kan opstå efter udløbet af fortrydelsesperioden.
Indsigelsen er f.eks. baseret på en lignende EF-varemærkeansøgning, men sagen
suspenderes ikke, fordi der er en anden ældre rettighed (et registreret varemærke),
hvorfor den angrebne ansøgning må afvises. Hvis indsigeren ikke dokumenterer denne
ældre rettighed, bliver den ældre ansøgning, som før ikke var relevant for resultatet,
vigtig for afgørelsen. Hvis der ifølge fortegnelserne er problemer med den ældre
ansøgning, bør indsigelsen suspenderes.
6.3.3.4 Ældre nationale ansøgninger
Spørgsmålet om suspension skal rejses af parterne (normalt ansøgeren). I så fald skal
den pågældende part bevise, at der er problemer med den ældre ansøgning. Ved en
sådan begæring overvejer Harmoniseringskontoret, om det under sagens
omstændigheder er tilrådeligt at suspendere sagen.
Hvis
ingen
rejser
spørgsmålet,
gælder
det
generelle
princip,
og
Harmoniseringskontoret skal kun træffe afgørelse om suspension, hvis sagen når frem
til afslutningen, og der ikke foreligger oplysninger om, at ansøgningen er blevet
registreret. I så fald skal indsigeren underrette Harmoniseringskontoret om status for
sin ældre ansøgning.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 78
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Under alle omstændigheder kan spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal suspenderes på
grund af ældre ansøgninger, opstå under mange forskellige former, og det er derfor et
spørgsmål, som skal afgøres i hvert enkelt tilfælde. Der er ingen stramme regler her,
og sund fornuft er nøgleordet.
Her er nogle eksempler, hvor situationen ifølge ovennævnte almindelige praksis ikke
kræver, at sagen suspenderes, men suspension kan ikke desto mindre blive besluttet,
hvis undersøgeren finder det hensigtsmæssigt.
•
Indsigelsen er baseret på et fransk varemærke og en EF-varemærkeansøgning,
og der er ikke problemer forbundet med nogen af dem. Begge dækker det
samme tegn og de samme varer, som ligner det angrebne varemærke så meget,
at der er risiko for forveksling. Derfor kan indsigelsen behandles på grundlag af
det franske varemærke alene. Hvis risikoen for forveksling kun kan opstå i andre
medlemsstater end Frankrig, er grundlaget for afgørelsen mere solidt, hvis den er
baseret på EF-varemærkeansøgningen, og det er derfor hensigtsmæssigt at
suspendere sagen og afvente resultatet af EF-varemærkeansøgningen.
•
Den ældre ansøgning ændrer ikke væsentligt på resultatet, men ansøgeren
begærer suspension. Såfremt den ældre rettighed er en EFvaremærkeansøgning, og Harmoniseringskontoret konkluderer, at der er
problemer forbundet med den, eller hvis ansøgeren i tilfælde af en national
ansøgning fremlægger bevis for, at der er problemer med indsigerens ansøgning,
kan sagen suspenderes. Eftersom ansøgeren i princippet er den part, der er mest
interesseret i at få en hurtig afgørelse, bør Harmoniseringskontoret ikke insistere
på at fortsætte sagen, hvis ansøgeren foretrækker at vente.
6.3.3.5 Overvågning af suspenderede sager
I tilfælde, hvor sagsbehandlingen er suspenderet uden en fast tidsgrænse (såkaldt
åben suspension), genererer Harmoniseringskontorets database frister hver sjette
måned for at overvåge indsigelsen.
I tilfælde, hvor den ældre rettighed er en ansøgning om national registrering, afhænger
genoptagelsen af sagen altid af parterne, som forventes at meddele
Harmoniseringskontoret, hvornår ansøgningen registreres eller afvises. Indsigeren kan
også anmodes om at underrette Harmoniseringskontoret.
6.3.3.6 Genoptagelse af sagen
Når tiden er inde til at genoptage sagen, fordi den ældre ansøgning er blevet registreret
eller afvist, skal parterne naturligvis underrettes om fristerne indtil genoptagelse. I
tilfælde af at sagen er blevet suspenderet lige fra starten, skal alle datoer for
fortrydelsesperioden og efterfølgende tidsfrister fastsættes.
6.3.4
Flere indsigelser
Regel 21, stk. 2, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 79
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
6.3.4.1 Gennemgang af grundprincippet, tidspunktet for suspension
Når der verserer mere end én indsigelse mod den samme EF-varemærkeansøgning,
og der er en åbenbar sag, som kan føre til fuldstændig afvisning af EFvaremærkeansøgningen (eller i det mindste af alle angrebne varer og tjenesteydelser,
når alle indsigelser lægges sammen), kan Harmoniseringskontoret suspendere de
øvrige sager, indtil der træffes en endelig afgørelse.
I princippet betragtes en indsigelse som en åbenbar sag, hvis den f.eks. er baseret på
artikel 8, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen (identitet) og på et registreret
varemærke.
Den indsigelse, der berettiger, at alle andre suspenderes, skal ikke blot være åbenbar,
men skal også være rettet mod alle de varer og tjenesteydelser, som anfægtes af alle
indsigelser, der skal suspenderes.
Suspensionen af indsigelser på et tidligt tidspunkt indebærer visse risici. Undersøgeren
skal være omhyggelig ved behandlingen af tilbagetrækninger, dokumentation for ældre
rettigheder og bevis for brug i den aktive sag. Hvis den "aktive" indsigelse afsluttes
eller trækkes tilbage (f.eks. i fortrydelsesperioden), skal suspensionen af de resterende
sager bringes til ophør. Hvis den "aktive" indsigelse ikke dokumenteres på passende
vis, skal suspensionen af de resterende sager genovervejes og muligvis bringes til
ophør. Det samme gælder, når indsigeren undlader at føre bevis for brug eller
fremfører bevis, som er klart utilstrækkeligt til at fastslå reel brug.
6.3.4.2 Efter afvisning af EF-varemærkeansøgningen
Hvis EF-varemærkeansøgningen efterfølgende afvises på grund af en "aktiv"
indsigelse, anses de suspenderede indsigelser for at være færdigbehandlet, når
afgørelsen er blevet endelig. Derfor skal det tre måneder senere kontrolleres, om der
er indgivet en klage mod indsigelsesafgørelsen. Er afgørelsen blevet endelig, skal
parterne i de øvrige sager underrettes, de indsigelser, som blev suspenderet på et
tidligt tidspunkt (før fortrydelsesperioden), afsluttes, og 50 % af indsigelsesgebyret
betales tilbage til hver indsiger i overensstemmelse med regel 21, stk. 4, i
gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen.
Hvis der er indgivet en klage over afgørelsen, forbliver indsigelserne suspenderet.
Omstøder appelkammeret afgørelsen, genoptages de øvrige sager omgående, uden at
det er nødvendigt at afvente en endelig afgørelse.
6.3.4.3 Genoptagelse af sagen
Såfremt de suspenderede sager skal genoptages i tilfælde af, at de blev suspenderet
lige fra starten, skal alle datoer for fortrydelsesperioden og efterfølgende frister
fastsættes, og alle de sædvanlige oplysninger og varsler skal udsendes igen. Hvis
suspensionen fandt sted efter udløbet af fortrydelsesperioden, genoptages sagerne på
det trin, de var nået til, da de blev suspenderet.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 80
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
6.3.5
Ældre rettighed i fare
Indsigelsen suspenderes, hvis den ældre rettighed, hvorpå indsigelsen er baseret, er
under angreb, medmindre den ældre rettighed ikke påvirker resultatet af indsigelsen.
Regel 20, stk. 7, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
6.3.5.1 Retssager
Disse situationer ligner tilfælde, hvor indsigelsen er baseret på en ansøgning. I begge
tilfælde er der en vis usikkerhed om den ældre rettighed, hvorpå indsigelsen er
baseret.
Er indsigelsen baseret på et ældre varemærke, som er genstand for en
annullationssag, kan Harmoniseringskontoret suspendere sagen, hvis en af parterne
anmoder herom. I så fald skal resultatet af annullationssagen mod det ældre
varemærke have en vis virkning på indsigelsen. Derfor overvejes det sandsynlige
resultat af indsigelsen for at afgøre spørgsmålet om suspension. Hvis den ældre
rettighed er et nationalt varemærke, skal parterne føre bevis for, at der er problemer
med varemærket.
Følgende eksempler henhører under denne kategori af ældre nationale varemærker:
•
ansøgeren (eller tredjepart) har anlagt sag eller fremsat modkrav med påstand
om det ældre registrerede varemærkes ugyldighed eller fortabelse
•
ansøgeren (eller tredjepart) har anlagt sag eller fremsat modkrav med påstand
om, at den ældre rettighed overdrages til ham/hende.
En straffesag anlagt mod indsigeren eller søgsmål med påstand om kompensation fra
indsigeren, uanset hvordan de hænger sammen med det ældre varemærke, vil ikke
påvirke resultatet af indsigelsessagen og berettiger derfor ikke til suspension.
6.3.5.2 Faktorer, der skal tages i betragtning
Hvis en af parterne anmoder om suspension, eller hvis Harmoniseringskontoret ved, at
der verserer en annullationssag mod det ældre EF-varemærke, skal det overvejes, om
den pågældende ældre rettighed umiddelbart betyder en forskel for resultatet af
indsigelsen.
Hvis det ser ud til, at der under alle omstændigheder kan gives medhold i indsigelsen,
eller at den afvises, uanset hvad der sker med den ældre rettighed, som er i fare, bør
sagen ikke suspenderes. Skal den ældre rettighed, som er i fare, derimod
nødvendigvis tages i betragtning i afgørelsen om indsigelsen, suspenderes sagen.
Harmoniseringskontoret vurderer ikke, om der vil blive givet medhold i det nationale
søgsmål. Hvis den anden part alligevel påstår dette, opfordrer Harmoniseringskontoret
parterne til at fremkomme med beviser og bemærkninger.
Konkluderes det, at suspensionen kan finde sted, kan den anden part få lejlighed til at
fremsætte bemærkninger til anmodningen, især hvis de fremlagte beviser ikke er helt
klare. Bliver den anden part ikke opfordret til at fremsætte bemærkninger, kan
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 81
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
undersøgeren stadig omstøde sin konklusion, hvis den anden part reagerer på
indrømmelsen af suspensionen.
6.3.5.3 Bevismateriale
Anmodningen om suspension skal støttes af dokumentation, hvad enten den
fremsættes af indsigeren eller ansøgeren. Denne dokumentation skal være officiel,
sagen, som fører frem til suspension, skal klart identificeres, og de fremsatte
anmodninger skal anføres.
Især skal de mulige konsekvenser for den ældre rettighed, hvorpå indsigelsen er
baseret, klart fremgå af dokumentationen. Om nødvendigt kan den pågældende part
anmodes om at fremlægge en oversættelse af dokumentationen.
6.3.5.4 Overvågning af suspenderede sager
I tilfælde, hvor sagen suspenderes uden en fast tidsfrist (såkaldte åbne suspensioner),
genereres frister hver sjette måned for at kontrollere, om parterne har indgivet nye
oplysninger om sagens status. Harmoniseringskontoret kan også opfordre parterne til
at indgive oplysninger om status for sagen.
6.3.5.5 Genoptagelse af sagen
Sagen skal genoptages, så snart der er afsagt endelig afgørelse i den nationale sag.
Hvis afgørelsen i den nationale sag gør rettigheden ugyldig, erklærer den fortabt eller
på anden vis fører til rettighedens bortfald eller overdrager indsigerens ældre rettighed,
anses indsigelsen for grundløs, for så vidt den er baseret på den ældre rettighed.
Ophører alle de ældre rettigheder, hvorpå en indsigelse er baseret, får indsigeren
lejlighed til at trække sin indsigelse tilbage. Hvis den pågældende ikke gør det, træffer
Harmoniseringskontoret afgørelse om afvisning af indsigelsen.
6.3.6
Igangværende forhandlinger
Er anmodningen underskrevet af begge parter, suspenderes sagen.
Er
anmodningen
kun
underskrevet
af
en
af
parterne,
indrømmer
Harmoniseringskontoret i princippet ikke suspension, medmindre anmodningen er
vedlagt en samtykkeerklæring underskrevet af den anden part.
Regel 20, stk. 7, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Når parterne forhandler, anmoder de normalt om, at sagen suspenderes for at undgå
yderligere omkostninger. Hvis begge parter anmoder om suspension, behøver de dog
ikke at give en bestemt begrundelse. Suspensionen indrømmes altid.
Så spørgsmålet om, hvorvidt igangværende forhandlinger berettiger en suspension af
sagen, skal kun overvejes, når en part alene fremsætter anmodningen.
Anmodninger om suspension af sagen, der er fremsat af en af parterne baseret på
igangværende forhandlinger mellem parterne, vil i princippet blive afvist. Forhandlinger
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 82
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
mellem parterne er almindeligt forekommende i indsigelsessager, og det kan ske, at
den anden part måske ønsker at forhandle, forudsat at forhandlingerne ikke forsinker
sagen. Derfor giver forhandlinger ikke nogen af parterne ret til at se bort fra en løbende
frist for at opnå en forlængelse heraf eller få sagen suspenderet.
I disse sager afvises anmodningen derfor, men den pågældende part informeres om, at
Harmoniseringskontoret suspenderer sagen, hvis begge parter fremsætter anmodning
herom.
Med hensyn til den frist, der indrømmes, henvises til punkt 6.3 (Suspension) ovenfor.
6.3.7
Proceduremæssige aspekter
Breve om suspension af sagen skal altid indeholde oplysning om, hvornår
suspensionen træder i kraft, normalt den dato, hvor en gyldig anmodning blev fremsat.
Hvis suspensionen besluttes for en bestemt periode, skal brevene også indeholde
oplysning om, hvornår sagen skal genoptages, og hvad der herefter sker. Bemærk, at
når begge parter anmoder om suspension på grund af igangværende forhandlinger, er
perioden altid på et år, uanset hvilken periode parterne anmoder om.
Hvis der den 30. januar 2015 behandles en anmodning om en suspension på to
måneder, der er underskrevet af begge parter og fremsat den 15. januar 2015 (fem
dage før udløbet af indsigerens frist til at supplere indsigelsen – 20. januar 2015), bliver
resultatet:
•
Harmoniseringskontoret har suspenderet indsigelsessagen på anmodning af
begge parter.
•
Denne suspension træder i kraft fra den 15. januar 2015 (datoen for
Harmoniseringskontorets modtagelse af suspensionsanmodningen) og udløber
den 15. januar 2016.
•
Sagen vil blive genoptaget den 16. januar 2016 (et år uanset hvilken periode
parterne
har
anmodet
om)
uden
yderligere
meddelelse
fra
Harmoniseringskontoret.
•
Fristen for indsigeren er nu den 15. marts 2016 (indsigeren får to hele måneder til
at supplere sin sag).
•
Fristen for ansøgeren er nu den 15. maj 2016 (to hele måneder efter indsigerens
frist).
Suspenderes sagen uden en fast tidsfrist (såkaldt åbne suspensioner), er
suspensionsperioden ubestemt. Sagen vil blive genoptaget efter skriftlig bekræftelse
fra Harmoniseringskontoret, og hvor det er relevant, vil der blive givet en frist på to hele
måneder, alt efter hvor langt sagen er nået.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 83
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
6.4
Flere indsigelser
Regel 21 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Flere indsigelser forekommer, når forskellige indsigelser er indgivet mod den samme
EF-varemærkeansøgning.
I tilfælde af flere indsigelser skal der tages yderligere faktorer i betragtning.
For det første er det almindelig praksis at underrette ansøgeren om, hvorvidt alle
indsigelser kan antages til behandling samtidig, medmindre der er en større forsinkelse
i forbindelse med antagelsen til behandling af en af indsigelserne. For det andet kan
flere indsigelser føre til, at nogle af dem suspenderes af procesøkonomiske hensyn.
For det tredje kan en begrænsning foretaget af ansøgeren under en af sagerne
indvirke på de øvrige indsigelser. Endvidere kan det være praktisk at træffe
afgørelserne i en bestemt rækkefølge.
Endelig kan flere indsigelser under visse omstændigheder forenes og behandles i én
sag.
6.4.1
Flere indsigelser og begrænsninger
Når der er flere indsigelser, og ansøgeren begrænser varerne og tjenesteydelserne i
én af indsigelsessagerne, skal alle de øvrige indsigere underrettes gennem et
passende brev, for så vidt begrænsningen vedrører angrebne varer eller
tjenesteydelser i de øvrige indsigelser.
Er der ingen forbindelse mellem varer eller tjenesteydelser under begrænsningen og
de angrebne varer og tjenesteydelser, underrettes indsigeren dog ikke.
Der er f.eks. fire indsigelser mod den samme EF-varemærkeansøgning vedrørende
varer i klasse 3, 14, 18 og 25. Indsigelserne er rettet mod følgende klasser:
Indsigelse
Omfang
Nr. 1
Klasse 3
Nr. 2
Klasse 25
Nr. 3
Klasse 18 og 25
Nr. 4
Klasse 14 og 25
Ansøgeren sender en begrænsning i indsigelse 2, hvori beklædningsgenstande og
hovedbeklædning slettes. Bortset fra de relevante breve i indsigelse 2 skal de
relevante breve også sendes i indsigelse 3 og 4. Da begrænsningen ikke berører de
angrebne varer i indsigelse 1, er det ikke nødvendigt at træffe foranstaltninger
vedrørende denne indsigelse.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 84
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
6.4.2
Flere indsigelser og afgørelser
Når en indsigelse når afgørelsesstadiet, er det vigtigt at tage i betragtning, at der
muligvis verserer flere indsigelser mod den samme EF-varemærkeansøgning. Før der
kan træffes afgørelse om indsigelsen, skal det analyseres, hvor i sagsbehandlingen de
forskellige indsigelser befinder sig, og afhængigt af situationerne kan der træffes en
afgørelse, eller indsigelsen skal suspenderes. Det gældende generelle princip er, at
angrebne varer og tjenesteydelser ikke skal afvises mere end én gang på forskellige
tidspunkter. De tre situationer, som kan opstå, er beskrevet i det følgende.
1.
Alle indsigelser mod den samme EF-varemærkeansøgning er klar til afgørelse
samtidig.
Den rækkefølge, hvori afgørelserne træffes, overlades til undersøgerens skøn. Dog
skal der tages hensyn til følgende.
Hvis alle indsigelser afvises, kan afgørelserne træffes i en hvilken som helst
rækkefølge, da afvisningen af indsigelsen ikke berører EF-varemærkeansøgningen.
Selv om en af afgørelserne skulle blive påklaget, før de andre træffes, bør der helst
ikke foretages suspension, da proceduren ved appelkammeret kan tage nogen tid.
Hvis der bliver givet medhold i alle indsigelserne, bør der først træffes afgørelse om
den indsigelse, som fjerner flest varer og tjenesteydelser fra EFvaremærkeansøgningen (indsigelsens videste omfang), og når den er blevet endelig,
efterfølges den af afgørelser om indsigelsen, der anfægter andre varer og
tjenesteydelser end dem, som blev anfægtet af den første. I ovennævnte eksempel, jf.
punkt 6.4.1, skal den første afgørelse enten træffes i indsigelse 3 eller indsigelse 4 og
herefter i indsigelse 1.
Lad os antage, at den første afgørelse træffes i indsigelse 4, og EFvaremærkeansøgningen afvises for klasse 14 og 25. I så fald skal indsigelse 2
suspenderes.
Hvis klageperioden er udløbet, og der ikke indgives en klage, er indsigelse 2
færdigbehandlet, da den ikke længere har et formål. Parterne informeres, og
indsigelsen skal henlægges. Sagen anses for at være en sag, hvor det er ufornødent at
træffe afgørelse, jf. artikel 85, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen. Som følge heraf kan
Harmoniseringskontoret frit træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Såfremt parterne
meddeler Harmoniseringskontoret, at de er enige om omkostningerne, træffes der ikke
afgørelse herom. Normalt vil afgørelsen gå ud på, at hver part betaler sine egne
omkostninger.
2.
Kun én indsigelse er klar til afgørelse, og de øvrige indsigelser befinder sig stadig
i den kontradiktoriske fase af sagsbehandlingen.
Hvis indsigelsen skal afvises, kan der træffes en afgørelse uden yderligere virkninger
for
de
verserende
indsigelser,
fordi
afvisningen
ikke
berører
EFvaremærkeansøgningen.
Gives der medhold i indsigelsen, og der træffes afgørelse om afvisning af EFvaremærket i sin helhed, skal de verserende indsigelser suspenderes, indtil afgørelsen
er endelig. Er der efter klageperiodens udløb ikke indgivet en klage, er de forskellige
indsigelser færdigbehandlet, da de ikke længere har et formål. Parterne informeres, og
indsigelsen skal henlægges. Sagen anses for at være en sag, hvor det er ufornødent at
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 85
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
træffe afgørelse, jf. artikel 85, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen. Som følge heraf kan
Harmoniseringskontoret frit træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Såfremt parterne
meddeler Harmoniseringskontoret, at de er enige om omkostningerne, træffes der ikke
afgørelse herom. Normalt vil afgørelsen gå ud på, at hver part betaler sine egne
omkostninger.
Det samme gælder, hvis der ved afgørelsen om indsigelsen afvises en del af varerne
og tjenesteydelserne i den angrebne EF-varemærkeansøgning, men alle de varer og
tjenesteydelser, mod hvilke de mange indsigelser er rettet.
Flere indsigelser skal dog suspenderes, hvis der ved afgørelsen om indsigelsen afvises
en del af varerne og tjenesteydelserne i den angrebne EF-varemærkeansøgning, men
kun en del af de varer og tjenesteydelser, mod hvilke de forskellige indsigelser er
rettet. Suspensionen varer, indtil afgørelsen er blevet endelig. Når det er tilfældet,
opfordres
indsigerne
bag
de
forskellige
indsigelser
til
at
meddele
Harmoniseringskontoret, om de ønsker at fastholde indsigelsen eller trække den
tilbage. Trækkes indsigelsen tilbage, afsluttes sagen, og begge parter underrettes. Hvis
sagen afsluttes efter udløbet af fortrydelsesperioden, træffer Harmoniseringskontoret
afgørelse om sagsomkostningerne, jf. artikel 85, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen,
så hver part betaler sine egne omkostninger. Såfremt parterne før sagens afslutning
meddeler Harmoniseringskontoret, at de er enige om omkostningerne, træffes der ikke
afgørelse herom.
3.
To eller flere indsigelser er klar til afgørelse, mens andre stadig befinder sig i den
kontradiktoriske fase af sagsbehandlingen.
Det kan ske, at nogle af indsigelserne mod EF-varemærkeansøgningen er klar til
afgørelse, mens andre stadig befinder sig på forskellige stadier af den kontradiktoriske
fase. I den situation gælder de principper, der er beskrevet i punkt a og b, i
kombination. Afhængigt af resultatet af afgørelserne og omfanget af de verserende
sager er spørgsmålet, om en afgørelse kan træffes i forbindelse med begge
indsigelser, og om de mange indsigelser skal suspenderes.
6.4.3
Forening af sager
Regel 21, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
I
henhold
til
regel 21,
stk. 1,
i
gennemførelsesforordningen
til
EFvaremærkeforordningen kan Harmoniseringskontoret behandle flere indsigelser under
ét. Hvis det besluttes at forene indsigelserne, skal parterne underrettes herom.
Indsigelserne kan forenes, hvis de er rettet mod den samme EF-varemærkeansøgning.
Det er mere sandsynligt, at Harmoniseringskontoret forener dem, hvis de også blev
indgivet af den samme indsiger, eller hvis der er en økonomisk forbindelse mellem
indsigerne, f.eks. et moder- og datterselskab.
Besluttes det at forene indsigelserne, kontrolleres det, om indsigerne har den samme
repræsentant. Hvis ikke skal de anmodes om at udpege en enkelt repræsentant.
Endvidere skal de ældre rettigheder være identiske eller meget lig hinanden. Hvis
repræsentanterne ikke svarer eller ikke ønsker at udpege en enkelt repræsentant, skal
foreningen af sagerne ophæves, og indsigelserne behandles separat.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 86
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Hvis disse betingelser på et tidspunkt ikke længere er opfyldt, f.eks. hvis den eneste
ældre rettighed under en af de forenede indsigelser overdrages til tredjepart, skal
foreningen af indsigelser ophæves.
Medmindre foreningen af sagerne ophæves, før afgørelsen træffes, træffes der kun én
afgørelse.
6.5
Ændring af parter (overdragelse, ændring af navn,
udskiftning af repræsentant, afbrydelse af sagsbehandlingen)
6.5.1
Overdragelse og indsigelsessager
6.5.1.1 Indledning og grundprincip
Artikel 17 i EF-varemærkeforordningen
En overdragelse af en ældre rettighed er en ændring af ejerskab til den pågældende
rettighed. Se yderligere oplysninger i Retningslinjerne, del E, Registertransaktioner,
afsnit 3, EF-varemærker som genstand for ejendomsret, kapitel 1, Overdragelse.
En overdragelse kan ske på flere måder, bl.a. et enkelt salg af et ældre varemærke fra
A til B, et selskab C, som bliver opkøbt (inklusive varemærker) af selskab D, en fusion
mellem selskaberne E og F til selskab G (generel overtagelse) eller indtrædelse i
rettigheder (efter indehaverens død bliver arvingerne nye indehavere). Dette er ikke en
udtømmende liste.
Når en overdragelse sker under indsigelsessagen, kan der opstå flere forskellige
situationer. For ældre registrerede EF-varemærker eller EF-varemærkeansøgninger,
hvorpå indsigelsen er baseret, kan den nye indehaver kun blive part i sagen (eller
fremsætte bemærkninger), når Harmoniseringskontoret har modtaget begæringen om
registrering af overdragelsen, mens det for ældre nationale registrerede varemærker
eller ansøgninger er tilstrækkeligt, at den nye indehaver dokumenterer overdragelsen.
Grundprincippet er, at den nye indehaver træder i stedet for den tidligere indehaver i
sagen. Harmoniseringskontorets praksis ved behandling af overdragelser er beskrevet
i punkt 6.5.1.2 (det ældre registrerede varemærke er et registreret EF-varemærke),
6.5.1.3 (det ældre registrerede varemærke er et nationalt varemærke), 6.5.1.4 (det
ældre registrerede varemærke er en kombination af registrerede EF-varemærker og
nationale registrerede varemærker) og 6.5.1.5 (overdragelse af en angreben EFvaremærkeansøgning under indsigelsessagen).
6.5.1.2 Overdragelse af et ældre EF-varemærke
Artikel 17, stk. 6 og 7, i EF-varemærkeforordningen
For så vidt angår ældre EF-varemærkeansøgninger kan erhververen ikke gøre de
rettigheder gældende, som følger af EF-varemærkets/-ansøgningens registrering, så
længe en overdragelse ikke er indført i registret, jf. artikel 17, stk. 6, i EFvaremærkeforordningen. I perioden mellem datoen for modtagelse af begæringen om
registrering af overdragelsen og datoen for registrering af overdragelsen kan den nye
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 87
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
indehaver dog allerede afgive erklæringer til Harmoniseringskontoret med henblik på
overholdelse af fristerne.
Indsigelse baseret på kun ét EF-varemærke
Når en indsigelse kun er baseret på ét ældre EF-varemærke, og dette EF-varemærke
overdrages/er blevet overdraget under indsigelsessagen, bliver den nye indehaver ny
indsiger. Den nye indehaver træder i stedet for den gamle.
Med henblik herpå skal enten den gamle eller den nye indehaver meddele
Harmoniseringskontoret, at det EF-varemærke, hvorpå indsigelsen er baseret, er
blevet overdraget, og den pågældende skal indgive begæring om registrering af
overdragelsen. Som nævnt ovenfor kan den nye indehaver allerede afgive erklæringer,
så snart Harmoniseringskontoret har modtaget begæringen. Den pågældende bliver
dog først part i sagen, når overdragelsen er registreret.
Når Harmoniseringskontoret underrettes om, at en begæring om registrering er
modtaget, kan sagen i praksis fortsætte med den nye indehaver. Alligevel skal
overdragelsen registreres, før der træffes afgørelse om indsigelsen. Hvis indsigelsen er
klar til afgørelse, men overdragelsen ikke er registreret, skal indsigelsen suspenderes.
Hvis den nye indehaver meddeler Harmoniseringskontoret, at vedkommende ikke
ønsker at videreføre sagen, anses indsigelsen for at være trukket tilbage.
Delvis overdragelse af det eneste EF-varemærke, hvorpå indsigelsen er baseret
I sager med delvis overdragelse forbliver en del af det ældre EF-varemærke hos den
oprindelige indehaver, og en anden del overdrages til en ny indehaver. De samme
principper gælder for delvise overdragelser som for overdragelse af kun ét af flere
registrerede EF-varemærker, hvorpå indsigelsen er baseret. Disse principper er
beskrevet i punktet lige nedenfor.
Indsigelse baseret på mere end ét ældre EF-varemærke
Er en indsigelse baseret på mere end ét ældre EF-varemærke, og disse varemærker
overdrages/er blevet overdraget til den samme nye indehaver under indsigelsessagen,
gælder ovenstående. Situationen er dog en anden, når kun et af de ældre EFvaremærker overdrages/er blevet overdraget. I så fald kan den nye indehaver også
blive indsiger, således at der er to indsigere. Indsigelsen vil dog blive bevaret som én.
Generelt har begge indsigere den samme repræsentant.
Såfremt en af indsigerne ønsker at trække indsigelsen tilbage, godtages dette, uanset
om den anden ønsker at fortsætte. Skulle sagen fortsætte, vil den kun være baseret på
den indsigers rettigheder, som ikke ønskede at trække indsigelsen tilbage. Der træffes
ingen særskilt afgørelse om omkostninger.
De nye indsigere behandles som "forenede indsigere", hvilket betyder, at
Harmoniseringskontoret fortsat behandler sagen på nøjagtigt samme måde som før,
dvs. som én indsigelse, selv om der er mere end én indsiger. Endvidere betragter
Harmoniseringskontoret den oprindelige repræsentant som "fælles" repræsentant for
alle indsigerne og opfordrer ikke de nye indsigere til at udpege en ny. Imidlertid har de
nye indsigere altid mulighed for at udpege en repræsentant efter eget valg.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 88
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Fælles repræsentation betyder ikke, at indsigere ikke kan handle uafhængigt af
hinanden, i det omfang deres ældre rettigheder fortsat er uafhængige. Hvis en af
indsigerne f.eks. indgår forlig med ansøgeren, behandles indsigelsen som delvist
trukket tilbage med hensyn til de ældre rettigheder, som den pågældende indsiger er
indehaver af.
6.5.1.3 Overdragelse af en ældre national registrering
Indsigelse baseret på kun én national registrering
Når en indsigelse kun er baseret på ét ældre nationalt registreret varemærke, og dette
registrerede varemærke overdrages/er blevet overdraget under indsigelsessagen,
bliver den nye indehaver også ny indsiger. Den nye indehaver træder i stedet for den
gamle.
Med henblik herpå skal enten den gamle eller den nye indehaver meddele
Harmoniseringskontoret, at det ældre nationale registrerede varemærke, hvorpå
indsigelsen er baseret, er blevet overdraget, og den pågældende skal fremlægge
dokumentation herfor, dvs. overdragelsesdokumentet. Da der er forskellig national
praksis, er det ikke obligatorisk at fremlægge en kopi af begæringen om registrering af
overdragelsen for den nationale myndighed.
Harmoniseringskontoret forlanger ikke, at den nye indehaver bekræfter, at
vedkommende ønsker at videreføre sagen. Så længe dokumentationen for
overdragelse er i orden, godtages den nye indehaver som ny indsiger. Hvis den
pågældende underretter Harmoniseringskontoret om overdragelsen, men ikke
forelægger (tilstrækkelig) dokumentation herfor, skal indsigelsessagen suspenderes,
mens den nye indehaver får to måneder til at fremlægge bevis for overdragelsen.
I medlemsstater, hvor dette er et krav for, at en overdragelse kan have retsvirkning i
forhold til tredjepart, skal overdragelsen dog være registreret, før der træffes afgørelse
om indsigelsen. Er indsigelsen klar til afgørelse, mens overdragelsen ikke er
registreret, skal indsigelsen suspenderes, og indsigeren skal fremlægge dokumentation
for registrering af overdragelsen.
Da det ikke er i ansøgerens interesse, at sagen forsinkes, skal den nye indehaver have
fastsat en frist på to måneder til at fremlægge dokumentationen.
Fremlægger den nye indehaver ikke den nødvendige dokumentation, skal sagen
fortsætte med den gamle indehaver. Fastholder den gamle indehaver, at
vedkommende ikke er indehaver længere, er indsigelsen blevet grundløs, da
indsigeren ikke længere er indehaver af den ældre rettighed. Indehaveren skal
underrettes om, at indsigelsen vil blive afvist, medmindre den pågældende trækker
indsigelsen tilbage.
Hvis den nye indehaver fremlægger den nødvendige dokumentation og meddeler
Harmoniseringskontoret, at den pågældende ikke ønsker at videreføre sagen, anses
indsigelsen for at være trukket tilbage.
Enhver dokumentation for parternes aftale om overdragelsen/ændringen af ejerskabet
kan accepteres.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 89
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
Delvis overdragelse af den eneste nationale registrering, hvorpå indsigelsen er baseret
I sager med delvis overdragelse forbliver en del af det ældre registrerede varemærke
hos den oprindelige indehaver, og en anden del hos en ny indehaver. De samme
principper gælder for delvise overdragelser som for overdragelse af kun én af flere
nationale registreringer, hvorpå indsigelsen er baseret. Disse principper er beskrevet i
punktet lige nedenfor.
Indsigelse baseret på mere end én ældre national registrering
Er en indsigelse baseret på mere end én ældre national registrering, og disse
overdrages/er blevet overdraget til den samme nye indehaver under indsigelsessagen,
gælder ovenstående.
Situationen er dog en anden, når kun en af de ældre nationale rettigheder
overdrages/er blevet overdraget. I så fald kan den nye indehaver også blive indsiger,
således at der er to indsigere. Indsigelsen vil dog blive bevaret som én. Generelt har
begge indsigere den samme repræsentant.
Såfremt en af indsigerne ønsker at trække indsigelsen tilbage, godtages dette, uanset
om den anden ønsker at fortsætte. Hvis sagen fortsætter, vil den naturligvis kun være
baseret på den indsigers rettigheder, som ikke ønskede at trække indsigelsen tilbage.
Der træffes ingen særskilt afgørelse om omkostninger.
I praksis vil de nye indsigere blive behandlet som "forenede indsigere", hvilket betyder,
at Harmoniseringskontoret fortsat behandler sagen på nøjagtigt samme måde som før,
dvs. som én indsigelse, skønt der er mere end én indsiger. Endvidere betragter
Harmoniseringskontoret den oprindelige repræsentant som "fælles" repræsentant for
alle indsigerne og opfordrer ikke de nye indsigere til at udpege en ny. Imidlertid har de
nye indsigere altid mulighed for at udpege en repræsentant efter eget valg.
6.5.1.4 Indsigelse baseret på en kombination af EF-varemærkeregistreringer og
nationale registreringer
Er en indsigelse baseret på en eller flere EF-varemærkeregistreringer, og en eller flere
nationale registreringer samtidig, og et af disse varemærker overdrages/er blevet
overdraget til den samme nye indehaver under indsigelsessagen, gælder ovenstående.
I så fald kan den nye indehaver også blive indsiger, således at der er to indsigere.
Indsigelsen vil dog blive bevaret som én. Generelt har begge indsigere den samme
repræsentant.
Når Harmoniseringskontoret bliver opmærksomt på overdragelsen af ejerskab,
opdaterer det i alle disse situationer den officielle database, så den omfatter den nye
indsiger/begge indsigere, og underretter kun parterne til orientering. Alene den
omstændighed, at de ældre registreringer er blevet overdraget, vil dog aldrig kunne
begrunde indrømmelse af en ny frist for fremsættelse af bemærkninger eller indgivelse
af andre dokumenter.
6.5.1.5 Overdragelse af den angrebne EF-varemærkeansøgning
Når den angrebne EF-varemærkeansøgning overdrages/er blevet overdraget under
indsigelsessagen, følger indsigelsen ansøgningen, dvs. indsigeren underrettes om
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 90
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
overdragelsen, og sagen fortsætter
varemærkeansøgningen og indsigeren.
mellem
den
nye
indehaver
af
EF-
6.5.1.6 Delvis overdragelse af en angreben EF-varemærkeansøgning
Regel 32, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Hvis der er sket en delvis overdragelse af en (angreben) EF-varemærkeansøgning,
skal Harmoniseringskontoret oprette en særskilt sagsmappe for den nye registrering
(ansøgning) med et nyt registrerings- (ansøgnings)nummer.
Når overdragelsen er indført i registret, og en ny EF-varemærkeansøgning er oprettet,
skal indsigelsesundersøgeren i så fald også oprette (en) ny(e) indsigelsessag(er) mod
den nye EF-varemærkeansøgning, eftersom det ikke er muligt at behandle én
indsigelse mod to separate EF-varemærkeansøgninger.
Det skal imidlertid bemærkes, at det kun er tilfældet, når nogle af de oprindeligt
angrebne varer og tjenesteydelser opretholdes i den "gamle" EF-varemærkeansøgning
og nogle i den nyoprettede EF-varemærkeansøgning. Eksempel: Indsiger X rejser
indsigelse mod alle varer under EF-varemærkeansøgning Y, som der søges om i
klasse 12 for apparatur til bevægelse på land og i luften og for beklædningsgenstande
og fodtøj i klasse 25. EF-varemærkeansøgning Y overdrages delvist og opdeles i EFvaremærkeansøgning Y' for apparatur til bevægelse på land og beklædningsgenstande
og EF-varemærkeansøgning Y'' for apparatur til bevægelse i luften og fodtøj.
Artikel 17 og 23 i EF-varemærkeforordningen
Da der kun skulle betales ét indsigelsesgebyr, da indsigeren rejste sin indsigelse, skal
vedkommende ikke betale et andet gebyr for den nye indsigelse, som oprettes efter
opdelingen af EF-varemærkeansøgningen.
Overdragelsen har først retsvirkning over for tredjepart efter indførelsen i
Harmoniseringskontorets database, også selv om der blev fremsat begæring herom før
indgivelse af indsigelsen. Derfor var det korrekt kun at betale ét indsigelsesgebyr, fordi
indsigelsen på tidspunktet for indgivelsen kun var rettet mod én EFvaremærkeansøgning (den eneste). Den nye indsigelse vil derfor blive oprettet uden
betaling af et nyt indsigelsesgebyr.
Med hensyn til fordelingen af omkostninger tager indsigelsesundersøgeren hensyn til,
at der kun blev betalt ét indsigelsesgebyr.
Endvidere kan det alt efter sagens omstændigheder være muligt at forene sagerne
(f.eks. hvis repræsentanten for den "gamle" og den "nye" ansøgning er den samme).
6.5.2
Parterne er de samme efter overdragelsen
I tilfælde af at indsiger og ansøger som følge af overdragelsen bliver de samme
personer eller enheder, mister indsigelsen sit formål og afsluttes derfor ex officio af
Harmoniseringskontoret.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 91
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
6.5.3
Ændring af navne
Som nævnt ovenfor indebærer en navneændring ikke ændring af ejerskab.
6.5.4
Udskiftning af repræsentanter
Under sagen kan der ske udskiftning af repræsentanter. Dette kan forekomme i flere
forskellige situationer.
Det kan ske, at enten indsigeren eller ansøgeren meddeler Harmoniseringskontoret, at
vedkommende ønsker at udpege en (ny) repræsentant. Det kan ske, at
repræsentanten selv træder tilbage, eller at repræsentanten slettes eller suspenderes
fra listen over faglige repræsentanter. Der kan også komme en ny indsiger eller
ansøger på grund af en overdragelse, og de ønsker måske at blive repræsenteret af
nye repræsentanter.
Hvis repræsentanten udskiftes under indsigelsessagen, skal den anden part
underrettes og have tilsendt en genpart af brevet og fuldmagten (hvis der er indsendt
en sådan).
Artikel 92 i varemærkeansøgningen
Når en repræsentant træder tilbage, videreføres sagen med indsigeren eller ansøgeren
selv, hvis den pågældende er fra EU. Den anden part underrettes om, at
repræsentanten er trådt tilbage. Hvis den part, hvis repræsentant er trådt tilbage,
kommer fra et land uden for EU, skal der sendes et brev med oplysning om, at der skal
udpeges en ny repræsentant.
For implicit udpegelse eller udskiftning af en repræsentant henvises til Retningslinjerne,
del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig repræsentation.
6.5.5
Afbrydelse af sagsbehandlingen på grund af dødsfald, inhabilitet hos
ansøgeren eller dennes repræsentant
Regel 73 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Regel 73 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen omhandler
afbrydelse af sagsbehandlingen. Stk. 1 skelner mellem tre situationer:
En indsigelsesbehandling ved Harmoniseringskontoret afbrydes, hvis:
1.
EF-varemærkeansøgeren afgår ved døden eller er inhabil (f.eks. fordi den
pågældende er erklæret sindssyg af en domstol)
2.
EF-varemærkeansøgeren er forhindret i at videreføre sagen ved
Harmoniseringskontoret af retlige grunde (f.eks. hvis ansøgeren er omfattet af en
tvangsfuldbyrdelse)
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 92
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
3.
ansøgerens repræsentant er afgået ved døden eller er inhabil på grund af
sagsanlæg mod pågældendes ejendom. Yderligere oplysninger findes i
Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig repræsentation.
I regel 73 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen nævnes kun
ansøgeren og dennes repræsentant og ikke andre parter såsom indsigere. I mangel af
relevante bestemmelser anvender Harmoniseringskontoret kun denne bestemmelse på
sager, hvor ansøgeren (eller dennes repræsentant) ikke er i stand til at fortsætte
sagen. Derfor afbrydes sagsbehandlingen ikke, hvis f.eks. indsigeren erklæres konkurs
(heller ikke i tilfælde, hvor indsigeren er ansøger/indehaver af en ældre EFvaremærkeansøgning/et ældre EF-varemærke). Usikkerheden om en indsigers eller
dennes repræsentants juridiske status skal ikke være til skade for ansøgeren.
Returneres meddelelsen i et sådant tilfælde til Harmoniseringskontoret som
uanbringelig, finder de normale regler for offentlig bekendtgørelse anvendelse.
6.5.5.1 Ansøgerens død eller inhabilitet
I tilfælde af at ansøgeren eller den person, som i henhold til gældende national
lovgivning er berettiget til at optræde på dennes vegne på grund af inhabilitet hos
ansøgeren, afgår ved døden, afbrydes sagsbehandlingen kun, hvis ansøgerens
repræsentant/fuldmægtig anmoder herom, eller hvis repræsentanten træder tilbage.
6.5.5.2 Ansøger er forhindret i at videreføre sagen ved Harmoniseringskontoret af
retlige grunde (f.eks. konkurs)
Regel 73, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor parten i sagen ikke længere har ret til at
disponere i sagen, dvs. disponere over sine aktiver, og indtil det tidspunkt, hvor der
udpeges en likvidator eller kurator, som herefter fortsætter med at repræsentere parten
i henhold til lovgivningen.
Er ansøgeren repræsenteret af en faglig repræsentant, som ikke træder tilbage, er der
ingen grund til at afbryde sagsbehandlingen. Harmoniseringskontoret anser
ansøgerens repræsentant for berettiget til at repræsentere ansøgeren, indtil
Harmoniseringskontoret modtager anden underretning fra repræsentanten selv, af den
udpegede kurator eller af retten, der behandler den pågældende retssag.
Hvis repræsentanten meddeler Harmoniseringskontoret, at vedkommende træder
tilbage, afhænger det af, om repræsentanten yderligere oplyser, hvem der fungerer
som kurator eller likvidator i konkursboet.
•
Gør repræsentanten det, kommunikerer Harmoniseringskontoret fortsat med
kurator eller likvidator. Hvis der var tidsfrister for ansøgeren, som endnu ikke var
udløbet, da konkursen indtraf, genstarter Harmoniseringskontoret disse frister. I
så fald afbrydes sagen og genoptages derfor omgående. Hvis ansøgeren f.eks.
stadig havde 10 dage til at fremsætte bemærkninger, da konkursen indtraf, vil det
nye brev fra Harmoniseringskontoret til kurator indeholde en ny tidsfrist på
to måneder til at fremsætte bemærkningerne.
•
Er der ingen oplysninger om en likvidator eller kurator, har
Harmoniseringskontoret ikke andet valg end at afbryde sagen. En meddelelse
herom vil blive sendt til den konkursramte ansøger direkte og til indsigeren. Selv
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 93
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
om det ikke påhviler Harmoniseringskontoret at undersøge, hvem der er
likvidator, vil kontoret fortsat prøve at kommunikere med den konkursramte
ansøger med det formål at genoptage sagen. Dette skyldes, at den konkursramte
ansøger – selv om vedkommende ikke har lov til at indgå bindende retshandler –
normalt stadig modtager post, og ellers leveres posten automatisk til kurator, så
længe der er en sådan. Harmoniseringskontoret kan også se på oplysninger om
kurators identitet indgivet af indsigeren.
Returneres meddelelsen til Harmoniseringskontoret som uanbringelig, finder de
normale regler for offentlig bekendtgørelse anvendelse.
Hvis der indgives dokumentation om udpegelse af likvidator eller kurator, behøver den
ikke at blive oversat til behandlingssproget.
Når Harmoniseringskontoret har fået oplyst, hvem der er likvidator eller kurator,
genoptages sagen fra en dato, som Harmoniseringskontoret fastsætter. Den anden
part skal underrettes herom.
Regel 73, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen
Afbrydelse af sagsbehandlingen betyder, at tidsfrister, som endnu ikke var udløbet, da
behandlingen blev afbrudt, begynder at løbe igen, når behandlingen genoptages. Blev
sagsbehandlingen f.eks. afbrudt 10 dage, før ansøgeren skulle fremsætte
bemærkninger, begynder en ny frist på to måneder igen, ikke de 10 dage, som den
pågældende havde tilbage på afbrydelsestidspunktet. For at skabe klarhed fastsættes
der en ny frist i det brev, som Harmoniseringskontoret sender parterne med
oplysninger om genoptagelsen.
6.5.5.3 Dødsfald
eller
inhabilitet
Harmoniseringskontoret
hos
ansøgerens
repræsentant
ved
I det tilfælde, der er omhandlet i regel 73, stk. 1, litra c), i gennemførelsesforordningen
til EF-varemærkeforordningen, skal sagsbehandlingen afbrydes og vil blive genoptaget,
når Harmoniseringskontoret underrettes om, at der er udpeget en ny repræsentant for
EF-varemærkeansøgeren.
Denne afbrydelse varer højst tre måneder, og hvis der ikke udpeges en repræsentant
før udløbet af denne periode, genoptager Harmoniseringskontoret sagsbehandlingen.
Ved genoptagelse af behandlingen handler Harmoniseringskontoret som følger:
1.
Er det obligatorisk i henhold til artikel 92, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen at
udpege en repræsentant, fordi ansøgeren hverken har bopæl eller hovedsæde i
EU, retter Harmoniseringskontoret henvendelse til ansøgeren og meddeler, at
EF-varemærkeansøgningen vil blive anset for at være trukket tilbage, hvis den
pågældende ikke udpeger en repræsentant inden en frist på to måneder. Hvis
ansøgeren ikke udpeger en repræsentant inden fristens udløb, anses EFvaremærkeansøgningen herefter for at være trukket tilbage.
2.
Er det ikke obligatorisk i henhold til artikel 92, stk. 2, i EFvaremærkeforordningen
at
udpege
en
repræsentant,
genoptager
Harmoniseringskontoret sagsbehandlingen og sender alle meddelelser direkte til
ansøgeren.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 94
DATE 02/01/2014
Procedurespørgsmål
I begge tilfælde betyder en genoptagelse af sagsbehandlingen, at tidsfrister for
ansøgeren, som eventuelt løb, da sagsbehandlingen blev afbrudt, begynder at løbe
igen, når behandlingen genoptages.
Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse
FINAL
VERSION 1.0
Side 95
DATE 02/01/2014