Gudenåens kulturhistorie

Gudenåens kulturhistorie
Erik Hofmeister
Højaktuelt storværk om Gudenåens kulturhistorie
I april 2012 udkommer et populært anlagt storværk om Gudenåens
rige kulturhistorie på 300 sider, i stort format og fyldt med spændende historier og fotos
G u d e n å e n s
k u l t u r h i s t o r i e
20
Gudenå
Stadier i åens
forløb
Fotos : Erik
Hofmeister
266
”Du vor prægtige Gudenåd
al”
”Du vor prægtige Gudenåd
al”
Jørgen Nash: Gudenåens
poesi, 1989. Litografi, 54
x 120 cm.
Gudenåen og skønlitteraturen
Kendte og mindre kendte forfattere og
Marie Drewes: Åbrinken, Gudenåen
III.
Acryl og olie, 2010
Erik Rådal: Landskab ved landevej Resenbro,
1937. Olie på lærred. 60 x 80 cm.
Privateje
Kunst, litteratur og musik
lokale skri-
det, så forfølgerne ikke kunne komme
267
ens fysi
ske
forhold
Den øvre å.
Fra udspringet
området ved
Vestbirk løber til
denåen genne
Gum et blidt bakke
landskab og
t
åen har et
relativt
ringe fald.
Billedet viser
åen ved Åle
dag ligger åen
som en smal
rende nede
egne aflejringer
rst i sine
, mens de
gamle flodd
kerer den nuvæ
albunde flanrende ådal
som hylder
ser. Terrassern
eller terras
e – der kan
være mege
præger hele
t store og
landskabet
–
ligger
ofte op til 15
højere end
meter
selve ådale
n.
Når Gudenåen
på denne måde
dybere ned
har skåret
sig
end den oprin
delige smelt
skyldes det,
evandsflod
at landet har
,
hævet sig,
havniveauet
således at
er blevet laver
e, og at åen
kortere løb.
har fået et
videre.
Svend Trøst blev efter denne bedrift
kaldt for ”Ridbenter har gennem tiden fundet inspiration
ved Guderen af Randers bro”.
denåen og ådalens smukke natur. Set
i helikopterDa kong Christian V besøgte Randers
i 1680
perspektiv har forfatterne brugt Gudenåen
vidt forhyldede den lokale præst og digter Johannes
Olaskelligt i deres værk. Lovsang af områdets
naturvius (1624 – 1698) kongen i bedste underdanige
skønhed er meget naturligt et fremherskende
barokstil og det både ved ankomsten
Kilden. Guden
og afrejsen.
element hos mange forfattere og skribenter.
åens spæd
begyndelse
e
Andre
Også Gudenåen får et ord med på vejen:
ved Tinnet
Krat
har brugt åen som blot og bar kulisse
for en handJeg aldrig Gudden saae sine Bølger kruse
I det Midtjy
ske Søhøjl
ling. Det gælder Leif Jensens ”Mord ved
and løber
Gudenåen
Gudeoch krølle all sin Aae och præctig flyde
gennem et
hid
dramatisk og storslå
nåen” (1976), en krimihistorie om en
kanotur fra
stejle, skovk et landskab med
i all sin Brude-dragt ret Himmel-blaa och
lædte bakke
hvid
Tørring til Silkeborg, der udvikler sig til
r, dale,
slugter og
en dramastore søer.
af all sin Herrefær hun gandske nu kand
Gudenåen nedstr
bruse.
tisk tur for de otte deltagere med mord,
øms Vorvad
mordforsøg,
sbro
Hun har vist spurt af dem, som rygter
Laxeruse,
intriger og jagt på en mio. narkokroner
alt mens poHans Store Majestæt, som er saa mild
och blid
litiet forsøger at opklare mordet. I andre
tilfælde bliSom Konge været har i Riget nogen tid,
ver åen brugt som et sindbillede eller
symbol på
At hand vil gieste ind nu snart i vore Huse…..
211
menneskers tanker, handlinger og livsvilkår.
d e i f re m t i d e n ”
Det ser
”Til gavn i fortiden - til glæ
vi bl.a. i Albert Dams roman ”Så kom
det nye brødLige inden 1600-tallet randt ud blev Randers
d e i f re m t i d e n ”
by
korn” (1934), hvor dæmningen over den
”Til gavn i fortiden - til glæ
store å
genstand for en varm kærlighedserklæ
210
Talrige opstemninger og
ring i Lauritz
bryder sammen som symbol på hovedpersonerne
spærringer er blevet fjernet
s
Nielsøn Randrops ”Randers March” fra
1698. Vi
sammenbrud.
i Gudenåsystemet.
et stort
ikke,naturhvornår Randrop blev født, men han
Den 20. oktober 2008 blev
bedre oplevelser for befolkningen erved
den gamle opstemning
et
for Tørring
boede
livet igennem
i eller i nærheden af Randers,
genopretningsprojekt i Uldum Kær øst
ved Vilholt Mølle nedbrudt.
De første
Bækken. Den
her var
derbl.a.
blevhan
Foto: Lars Nygaard
lille bæk ved
præst ved Randers Hospital. I
godt eksempel på. Fra 2007 til 2010hvor
springet
Møllerup Vej
Gudenåen begynder at optræde i skønlitterære
få kilometer
på
nye slyngMarch
fra udlovsynger han i sin egen svulstige
skabt to nye permanente søer, fire Randers
Den nedre
værker i slutningen af 1600-tallet, men
å, ”floden”
langsog
allerede i
ved Rande
områderbyen
nem de brede
barokstil
dens øvrigheder og beskriver
rs.
Gudenåen og fire nye fladvandede
På de neder
ådale
folkevisen fra 1580 om helten Niels
ste stækninger
i alt
på på
Ebbesen
flyder Guden
dens historie
godt og ondt. Allerede i første vers
åen. Endelig kunne det store projektområde
åen langso
mt genhører vi om et sted, der forbundet med
og
åen, nemvinteren
om
møder
vi Gudenåen
:
135 hektar holdes oversvømmet
lig Randers Bro. Da Niels Ebbesen efter
De natu
drabet på
O Randers, Smyk paa Guden – Aa!
rgivne f
tørt om sommeren.
orhold
den holstenske undertrykker Grev Gert
at livsvili 1340
Din Dyd
har ikke blot medført,
skal ej skiules under Skieppe i en Vraa,
Uldum-projektet
flygtede ud af byen med holstenerne
i hælene,
menforbedret.
paa Lofs Lyse-Krone staa,
kårene for en række dyrearter er blevet
havde en af hans tro svende, Svend
Inge Nørgaard: Spejlbillede, fra serien
Trøst, løsnet
effekt på
Spejlbilleder. OlieDe nye vådområder har også en positiv
pasteller og billedtæppe fra Mossø.
2007. Oliepastel.
broplankerne, og da først Niels Ebbesen
var kom-fordi de tilbageholder
Men byen er14ifølge Randrop ikke, hvad
Gudenåens vandkvalitet,
den har
spærrede for dyrelimet sikkert over åen, smed de broplankerne
Den gamle opstemning ved Vilholt Mølle
ikke nok
i vanåret. Og
fosfor om været,
hvilket
bl.a. skyldes bybrande og den mudtons nitrat og 200 kilo
vets frie passage i åen.
er bleFoto: Jan Nielsen
med det. Det 1200 hektar store kærområde
omfang, det
vet tilgængeligt for offentligheden i et
Kommune og
K u naf et stort
styrelsen i samarbejde med Horsens
ikke har været tidligere. Det er sket i kraft s t , l i t t e r a t u r o g m u s i k
til gydepladkomme
at
værkets bratte vandfald for
Nye stisystemer fører de
der
og
de lokale lodsejere i 2008 møllens opstemning,
nyt stisystem, nye broer, fugle- og udsigtstårne
besøgende rundt i det
fat
serne længere oppe i åen.
I 1995 tog Skov- og Naturstyrelsen således
i Gudenåen.
store Uldum Kær, hvor der
skiltesystem
siden 1866 havde virket som en prop
p-pladser med videre. Et omfattende
spærrinnatur ved
er skabt nye vådområder til
Derfor har man haft fokus på at fjerne
på at genskabe noget af tidligere tiders
un(Se side xx ).
gavn for naturen.
viser folk på vej og fortæller om oplevelserne
udspring til
og små vandløb. Mange
dens
store
fra
å-systemets
strækning,
i
ger
øverste
Hofmeister
Gudenåens
Foto: Erik
dervejs.
blev her kaved industrianlæg og dambrug er fjerspærringer
næsten tre kilometer nedstrøms. Åen
samspil
Uldum-projektet blev gennemført i tæt
der gør det
nu blev den
net, og i stedet har man anlagt stryg,
naliseret og uddybet i 1940’erne. Men
Kommellem Skov- og Naturstyrelsen, Hedensted
I Silkeborg
som inspimuligt for dyrelivet at passere stedet.
genslynget, med et matrikelkort fra 1818
der
mune og en stribe lokale aktører og lodsejere,
da Århus
gen forlænget
kom Gudenåen til at ligne en norsk elv,
ration. Herved blev vandløbsstræknin
bakkede op om det nye initiativ.
den nedblev hævet
Amt i 2003 fjernede opstemningen ved
fra 2,5 til 3,2 kilometer, og vandspejlet
et stort
de våde
lagte papirfabrik. I stedet blev der etableret
med op til en meter. På den måde blev
fjernes
SilkeSpærringerne
mellem
frit
Projekstryg, så fiskene kunne svømme
Dyrene kvitterer for de
enge genskabt, til glæde for dyr og planter.
tiden
Gudenåens øvre løb har der gennem
Langs
kun komikke
er
bedre forhold : Elfiskeri
det
Men
sammenhænet
Brassø.
og
skabe
borg Langsø
tet var et led i en plan om at
og industrielle
ved Vilholt Mølle i 2009
været etableret en række vandmøller
er en stor oplevelse i
friluftsliv
for
Stryget
rammer
gode.
til
gode
viste, at ørredbestanden
med
fiskene
met
gende naturområde
blev
var steget med en faktor
anlæg, der udnyttede vandkraften. Vandet
kilbydel, som skød op på den gamle papirfanye
den
i arealerne omkring Skjernåens og Gudenåens
100 på den strækning,
og stastemmet op for at skabe den rette faldhøjde
hvor Gudenåen fik sit frie
grund (se side xx).
briks
der.
at disse
åløb tilbage.
bilitet i vandføringen. Problemet var bare,
ved Vilholt
Et andet eksempel er opstemningen
Foto: Finn Sivebæk
passage.
opstemninger hindrede dyrelivets frie
og NaturMølle syd for Mossø. Her fjernede SkovNyt liv i Uldum Kær
stemmead
op
forgæves
Mange laksefisk sprang
med
At naturgenopretning kan gå hånd i hånd
I stenaldere
n havde have
t i de nordlige
Danmark et
dele af
noget højer
e niveau, end
Havet træng
det har i dag.
te langt ind
i flere østjys
skabte en flad
ke dale og
dalbund. I Midtjy
lland nåede
ind til Vibor
det helt
g via Nørre
å-dalen og
til Langå via
denådalen
. Ved den landh
Guævning, som
skar åen en
fulgte, udterrasse lavt
i dalbunden
.
Gudenå
ens fysi
ske
Gudenåens
landskab
kulturhistoris
Ådalene er
k set
den landskabst
ype, som rumm
ste kulturhistor
er de fleiske spor. Det
skyldes på
side, at beva
den ene
ringsforholdene
har været bedre
end på moræ
Gudenåens
her
nefladen, dalsid
fald
erne er sjæld
dyrket, dalbu
ent opAf speciel kultur
nden er først
blevet det sent,
historisk intere
mange stede
sse er Gude
og
fald, der påvir
r har fugtig
nåens
heden beva
ker strømhastig
som er gået
ret materiale,
heden, og
betinget mulig
til andre stede
dette har
hederne for
r. Men det
at der gans
at udnytte åen
skyldes også
lige formål.
ke enkelt her
,
til forskelhar været flere
som har sat
aktivi
teter,
sig spor end
Åens udsp
ring i Tinne
andre stede
på en lang
t Krat ligger
r. Ådalene
havet og den
række felter
70 meter over
har
været resso
falder såled
som har tiltruk
urceområd
es 70 mete
vej til udløb
er,
r på sin lange
ket befolkning
et 0 meter
en.
over havet
Gudenåsys
i Randers Fjord
Dette fald sker
temet har haft
.
dog ingenlunde
en placering,
og mangfoldig
jævnt. I de
størrelse
enge ved Uldum
hed, som menn
flade
Kær vest for
esket genn
har kunnet
Horsens flyder
em tiden
for eksempel
bruge til talrig
åen
roligere end
e formål. De
hold har være
den gjorde
fysiske forgen ved Vestb
t bestemme
på strækninirk nordøst
nde for, hvord
ressourcer
for Horsens,
an åens
et naturligt
gennem tiden
hvor der var
fald på 10 mete
er blevet brugt
der
r over en kort
f.eks. åens
. Det gælOgså på åens
bredde, dybd
strækning.
e, vandvolum
nederste stræk
strømhastig
en og
er der tale
hed, ligeso
om et
m ådalens
geologiske
har haft stor
profil
indflydelse
.
De natu
rgiv
ne forho
ld
atur og miljø
Bruddet – fokus på åens n
atur og miljø
Bruddet – fokus på åens n
”Gudenåens kulturhistorie” er fortællingen om menneskets historie ved Danmarks længste vandløb. Hvordan har befolkningen brugt vandløbet og hvordan har
Gudenåen påvirket menneskets eksistens gennem årtusinder?
Bogen fortæller historien om de første jægere og fiskere og følger udviklingen op til i dag, fra udspringet i
Tinnet Krat til udløbet i Randers Fjord.
Forfatter er cand.mag. Erik Hofmeister, afdelingschef
på Ferskvandscentret og AQUA.
20 letlæste kapitler fortæller den
spændende historie
De naturgivne forhold • Åens navn • Stenalderens
jægere og fiskere • Det skønne fiskeri • Landbruget
og åen fra oldtid til nutid • Åens kraft • Nyttige råstoffer fra ådalen • Middelalderens vandeksperter • Voldsteder, borge og herregårde • Kroer og kroliv •
Byerne langs Gudenåen • Oldtidens sejlads •
Godsfragt på åen • Ældre småbåde • Med båd over
åen • Fokus på åens natur og miljø • Gudenåen som
grænse • Den hellige å • Turisme og rekreation •
Gudenåen i maleri, skønlitteratur og musik
Særtilbud:
325,-
Vejledende pris i boghandelen kr. 395,- (incl. moms)
ved bestilling inden 15. marts 2012
Pris excl. forsendelse
Bogen udkommer 27. april 2012
G u d e n å e n s
Sådan gør du :
1) Bestil bogen på AQUA’s website klik her eller
2) Indsend nedenstående kuponen til AQUA
Ja tak - Jeg bestiller herved:
___stk. Gudenåens kulturhistorie
(Faktura fremsendes)
Ì Jeg henter bogen i AQUA’s reception
(kan afhentes fra 28. april 2012)
Ì Jeg vil gerne have bogen signeret
(ved bestilling senest den 15. marts)
Ì Jeg vil gerne have bogen tilsendt
(porto tillægges prisen)
Bogen skal sendes til:
Navn: _________________________________
Leveringsadresse: _______________________
______________________________________
E-mail: ________________________________
Send din bestilling til:
AQUA, Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg
senest den 15. marts 2012
k u l t u r h i s t o r i e
forhold
ujævnt fald.
Silkeborg ligger
19 meter over
overflade, og
havets
sætter vi afsta
nden fra Silke
Randers til
borg til
70 kilometer,
falder åen
27 centimeter
gennemsn
itligt
pr. kilometer
på denne lange
ning. Men
strækfaldet er ikke
jævnt. På stræk
Kongensbro
ningen fra
Kro til Tang
e er faldet
meter, eller
stort, nemlig10
i gennemsn
it 77 centim
ter, hvilket
eter. pr. kilom
er næsten
etre gange mere
snittet for hele
end gennemden nedre
Gudenå. På
lange stræk
den 30 km
ning fra Bjerri
ngbro til Rand
åen kun 3,50
ers falder
meter, hvilke
t pr. kilometer
mindre end
svarer til
12 centimeter.
21