Gudenåens kulturhistorie Erik Hofmeister Højaktuelt storværk om Gudenåens kulturhistorie I april 2012 udkommer et populært anlagt storværk om Gudenåens rige kulturhistorie på 300 sider, i stort format og fyldt med spændende historier og fotos G u d e n å e n s k u l t u r h i s t o r i e 20 Gudenå Stadier i åens forløb Fotos : Erik Hofmeister 266 ”Du vor prægtige Gudenåd al” ”Du vor prægtige Gudenåd al” Jørgen Nash: Gudenåens poesi, 1989. Litografi, 54 x 120 cm. Gudenåen og skønlitteraturen Kendte og mindre kendte forfattere og Marie Drewes: Åbrinken, Gudenåen III. Acryl og olie, 2010 Erik Rådal: Landskab ved landevej Resenbro, 1937. Olie på lærred. 60 x 80 cm. Privateje Kunst, litteratur og musik lokale skri- det, så forfølgerne ikke kunne komme 267 ens fysi ske forhold Den øvre å. Fra udspringet området ved Vestbirk løber til denåen genne Gum et blidt bakke landskab og t åen har et relativt ringe fald. Billedet viser åen ved Åle dag ligger åen som en smal rende nede egne aflejringer rst i sine , mens de gamle flodd kerer den nuvæ albunde flanrende ådal som hylder ser. Terrassern eller terras e – der kan være mege præger hele t store og landskabet – ligger ofte op til 15 højere end meter selve ådale n. Når Gudenåen på denne måde dybere ned har skåret sig end den oprin delige smelt skyldes det, evandsflod at landet har , hævet sig, havniveauet således at er blevet laver e, og at åen kortere løb. har fået et videre. Svend Trøst blev efter denne bedrift kaldt for ”Ridbenter har gennem tiden fundet inspiration ved Guderen af Randers bro”. denåen og ådalens smukke natur. Set i helikopterDa kong Christian V besøgte Randers i 1680 perspektiv har forfatterne brugt Gudenåen vidt forhyldede den lokale præst og digter Johannes Olaskelligt i deres værk. Lovsang af områdets naturvius (1624 – 1698) kongen i bedste underdanige skønhed er meget naturligt et fremherskende barokstil og det både ved ankomsten Kilden. Guden og afrejsen. element hos mange forfattere og skribenter. åens spæd begyndelse e Andre Også Gudenåen får et ord med på vejen: ved Tinnet Krat har brugt åen som blot og bar kulisse for en handJeg aldrig Gudden saae sine Bølger kruse I det Midtjy ske Søhøjl ling. Det gælder Leif Jensens ”Mord ved and løber Gudenåen Gudeoch krølle all sin Aae och præctig flyde gennem et hid dramatisk og storslå nåen” (1976), en krimihistorie om en kanotur fra stejle, skovk et landskab med i all sin Brude-dragt ret Himmel-blaa och lædte bakke hvid Tørring til Silkeborg, der udvikler sig til r, dale, slugter og en dramastore søer. af all sin Herrefær hun gandske nu kand Gudenåen nedstr bruse. tisk tur for de otte deltagere med mord, øms Vorvad mordforsøg, sbro Hun har vist spurt af dem, som rygter Laxeruse, intriger og jagt på en mio. narkokroner alt mens poHans Store Majestæt, som er saa mild och blid litiet forsøger at opklare mordet. I andre tilfælde bliSom Konge været har i Riget nogen tid, ver åen brugt som et sindbillede eller symbol på At hand vil gieste ind nu snart i vore Huse….. 211 menneskers tanker, handlinger og livsvilkår. d e i f re m t i d e n ” Det ser ”Til gavn i fortiden - til glæ vi bl.a. i Albert Dams roman ”Så kom det nye brødLige inden 1600-tallet randt ud blev Randers d e i f re m t i d e n ” by korn” (1934), hvor dæmningen over den ”Til gavn i fortiden - til glæ store å genstand for en varm kærlighedserklæ 210 Talrige opstemninger og ring i Lauritz bryder sammen som symbol på hovedpersonerne spærringer er blevet fjernet s Nielsøn Randrops ”Randers March” fra 1698. Vi sammenbrud. i Gudenåsystemet. et stort ikke,naturhvornår Randrop blev født, men han Den 20. oktober 2008 blev bedre oplevelser for befolkningen erved den gamle opstemning et for Tørring boede livet igennem i eller i nærheden af Randers, genopretningsprojekt i Uldum Kær øst ved Vilholt Mølle nedbrudt. De første Bækken. Den her var derbl.a. blevhan Foto: Lars Nygaard lille bæk ved præst ved Randers Hospital. I godt eksempel på. Fra 2007 til 2010hvor springet Møllerup Vej Gudenåen begynder at optræde i skønlitterære få kilometer på nye slyngMarch fra udlovsynger han i sin egen svulstige skabt to nye permanente søer, fire Randers Den nedre værker i slutningen af 1600-tallet, men å, ”floden” langsog allerede i ved Rande områderbyen nem de brede barokstil dens øvrigheder og beskriver rs. Gudenåen og fire nye fladvandede På de neder ådale folkevisen fra 1580 om helten Niels ste stækninger i alt på på Ebbesen flyder Guden dens historie godt og ondt. Allerede i første vers åen. Endelig kunne det store projektområde åen langso mt genhører vi om et sted, der forbundet med og åen, nemvinteren om møder vi Gudenåen : 135 hektar holdes oversvømmet lig Randers Bro. Da Niels Ebbesen efter De natu drabet på O Randers, Smyk paa Guden – Aa! rgivne f tørt om sommeren. orhold den holstenske undertrykker Grev Gert at livsvili 1340 Din Dyd har ikke blot medført, skal ej skiules under Skieppe i en Vraa, Uldum-projektet flygtede ud af byen med holstenerne i hælene, menforbedret. paa Lofs Lyse-Krone staa, kårene for en række dyrearter er blevet havde en af hans tro svende, Svend Inge Nørgaard: Spejlbillede, fra serien Trøst, løsnet effekt på Spejlbilleder. OlieDe nye vådområder har også en positiv pasteller og billedtæppe fra Mossø. 2007. Oliepastel. broplankerne, og da først Niels Ebbesen var kom-fordi de tilbageholder Men byen er14ifølge Randrop ikke, hvad Gudenåens vandkvalitet, den har spærrede for dyrelimet sikkert over åen, smed de broplankerne Den gamle opstemning ved Vilholt Mølle ikke nok i vanåret. Og fosfor om været, hvilket bl.a. skyldes bybrande og den mudtons nitrat og 200 kilo vets frie passage i åen. er bleFoto: Jan Nielsen med det. Det 1200 hektar store kærområde omfang, det vet tilgængeligt for offentligheden i et Kommune og K u naf et stort styrelsen i samarbejde med Horsens ikke har været tidligere. Det er sket i kraft s t , l i t t e r a t u r o g m u s i k til gydepladkomme at værkets bratte vandfald for Nye stisystemer fører de der og de lokale lodsejere i 2008 møllens opstemning, nyt stisystem, nye broer, fugle- og udsigtstårne besøgende rundt i det fat serne længere oppe i åen. I 1995 tog Skov- og Naturstyrelsen således i Gudenåen. store Uldum Kær, hvor der skiltesystem siden 1866 havde virket som en prop p-pladser med videre. Et omfattende spærrinnatur ved er skabt nye vådområder til Derfor har man haft fokus på at fjerne på at genskabe noget af tidligere tiders un(Se side xx ). gavn for naturen. viser folk på vej og fortæller om oplevelserne udspring til og små vandløb. Mange dens store fra å-systemets strækning, i ger øverste Hofmeister Gudenåens Foto: Erik dervejs. blev her kaved industrianlæg og dambrug er fjerspærringer næsten tre kilometer nedstrøms. Åen samspil Uldum-projektet blev gennemført i tæt der gør det nu blev den net, og i stedet har man anlagt stryg, naliseret og uddybet i 1940’erne. Men Kommellem Skov- og Naturstyrelsen, Hedensted I Silkeborg som inspimuligt for dyrelivet at passere stedet. genslynget, med et matrikelkort fra 1818 der mune og en stribe lokale aktører og lodsejere, da Århus gen forlænget kom Gudenåen til at ligne en norsk elv, ration. Herved blev vandløbsstræknin bakkede op om det nye initiativ. den nedblev hævet Amt i 2003 fjernede opstemningen ved fra 2,5 til 3,2 kilometer, og vandspejlet et stort de våde lagte papirfabrik. I stedet blev der etableret med op til en meter. På den måde blev fjernes SilkeSpærringerne mellem frit Projekstryg, så fiskene kunne svømme Dyrene kvitterer for de enge genskabt, til glæde for dyr og planter. tiden Gudenåens øvre løb har der gennem Langs kun komikke er bedre forhold : Elfiskeri det Men sammenhænet Brassø. og skabe borg Langsø tet var et led i en plan om at og industrielle ved Vilholt Mølle i 2009 været etableret en række vandmøller er en stor oplevelse i friluftsliv for Stryget rammer gode. til gode viste, at ørredbestanden med fiskene met gende naturområde blev var steget med en faktor anlæg, der udnyttede vandkraften. Vandet kilbydel, som skød op på den gamle papirfanye den i arealerne omkring Skjernåens og Gudenåens 100 på den strækning, og stastemmet op for at skabe den rette faldhøjde hvor Gudenåen fik sit frie grund (se side xx). briks der. at disse åløb tilbage. bilitet i vandføringen. Problemet var bare, ved Vilholt Et andet eksempel er opstemningen Foto: Finn Sivebæk passage. opstemninger hindrede dyrelivets frie og NaturMølle syd for Mossø. Her fjernede SkovNyt liv i Uldum Kær stemmead op forgæves Mange laksefisk sprang med At naturgenopretning kan gå hånd i hånd I stenaldere n havde have t i de nordlige Danmark et dele af noget højer e niveau, end Havet træng det har i dag. te langt ind i flere østjys skabte en flad ke dale og dalbund. I Midtjy lland nåede ind til Vibor det helt g via Nørre å-dalen og til Langå via denådalen . Ved den landh Guævning, som skar åen en fulgte, udterrasse lavt i dalbunden . Gudenå ens fysi ske Gudenåens landskab kulturhistoris Ådalene er k set den landskabst ype, som rumm ste kulturhistor er de fleiske spor. Det skyldes på side, at beva den ene ringsforholdene har været bedre end på moræ Gudenåens her nefladen, dalsid fald erne er sjæld dyrket, dalbu ent opAf speciel kultur nden er først blevet det sent, historisk intere mange stede sse er Gude og fald, der påvir r har fugtig nåens heden beva ker strømhastig som er gået ret materiale, heden, og betinget mulig til andre stede dette har hederne for r. Men det at der gans at udnytte åen skyldes også lige formål. ke enkelt her , til forskelhar været flere som har sat aktivi teter, sig spor end Åens udsp ring i Tinne andre stede på en lang t Krat ligger r. Ådalene havet og den række felter 70 meter over har været resso falder såled som har tiltruk urceområd es 70 mete vej til udløb er, r på sin lange ket befolkning et 0 meter en. over havet Gudenåsys i Randers Fjord Dette fald sker temet har haft . dog ingenlunde en placering, og mangfoldig jævnt. I de størrelse enge ved Uldum hed, som menn flade Kær vest for esket genn har kunnet Horsens flyder em tiden for eksempel bruge til talrig åen roligere end e formål. De hold har være den gjorde fysiske forgen ved Vestb t bestemme på strækninirk nordøst nde for, hvord ressourcer for Horsens, an åens et naturligt gennem tiden hvor der var fald på 10 mete er blevet brugt der r over en kort f.eks. åens . Det gælOgså på åens bredde, dybd strækning. e, vandvolum nederste stræk strømhastig en og er der tale hed, ligeso om et m ådalens geologiske har haft stor profil indflydelse . De natu rgiv ne forho ld atur og miljø Bruddet – fokus på åens n atur og miljø Bruddet – fokus på åens n ”Gudenåens kulturhistorie” er fortællingen om menneskets historie ved Danmarks længste vandløb. Hvordan har befolkningen brugt vandløbet og hvordan har Gudenåen påvirket menneskets eksistens gennem årtusinder? Bogen fortæller historien om de første jægere og fiskere og følger udviklingen op til i dag, fra udspringet i Tinnet Krat til udløbet i Randers Fjord. Forfatter er cand.mag. Erik Hofmeister, afdelingschef på Ferskvandscentret og AQUA. 20 letlæste kapitler fortæller den spændende historie De naturgivne forhold • Åens navn • Stenalderens jægere og fiskere • Det skønne fiskeri • Landbruget og åen fra oldtid til nutid • Åens kraft • Nyttige råstoffer fra ådalen • Middelalderens vandeksperter • Voldsteder, borge og herregårde • Kroer og kroliv • Byerne langs Gudenåen • Oldtidens sejlads • Godsfragt på åen • Ældre småbåde • Med båd over åen • Fokus på åens natur og miljø • Gudenåen som grænse • Den hellige å • Turisme og rekreation • Gudenåen i maleri, skønlitteratur og musik Særtilbud: 325,- Vejledende pris i boghandelen kr. 395,- (incl. moms) ved bestilling inden 15. marts 2012 Pris excl. forsendelse Bogen udkommer 27. april 2012 G u d e n å e n s Sådan gør du : 1) Bestil bogen på AQUA’s website klik her eller 2) Indsend nedenstående kuponen til AQUA Ja tak - Jeg bestiller herved: ___stk. Gudenåens kulturhistorie (Faktura fremsendes) Ì Jeg henter bogen i AQUA’s reception (kan afhentes fra 28. april 2012) Ì Jeg vil gerne have bogen signeret (ved bestilling senest den 15. marts) Ì Jeg vil gerne have bogen tilsendt (porto tillægges prisen) Bogen skal sendes til: Navn: _________________________________ Leveringsadresse: _______________________ ______________________________________ E-mail: ________________________________ Send din bestilling til: AQUA, Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg senest den 15. marts 2012 k u l t u r h i s t o r i e forhold ujævnt fald. Silkeborg ligger 19 meter over overflade, og havets sætter vi afsta nden fra Silke Randers til borg til 70 kilometer, falder åen 27 centimeter gennemsn itligt pr. kilometer på denne lange ning. Men strækfaldet er ikke jævnt. På stræk Kongensbro ningen fra Kro til Tang e er faldet meter, eller stort, nemlig10 i gennemsn it 77 centim ter, hvilket eter. pr. kilom er næsten etre gange mere snittet for hele end gennemden nedre Gudenå. På lange stræk den 30 km ning fra Bjerri ngbro til Rand åen kun 3,50 ers falder meter, hvilke t pr. kilometer mindre end svarer til 12 centimeter. 21