Inspiration til ophold ved Gudenåen

Inspiration til ophold
ved Gudenåen
Udgivet i 2015 af VisitGudenaa
Layout og tryk: Rosendahls a/s
Tekst: Jørgen Hansen
Vækstprojekt Gudenåen — en strøm af oplevelser er støt­
tet af Region Midtjylland, Hedensted, Horsens, Silkeborg,
Skanderborg, Favrskov, Viborg og Randers Kommuner, LAG
i Hedensted, Horsens, Silkeborg, Favrskov, Randers, Viborg
samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og EU. For­
eningen VisitGudenå er dannet af VisitViborg, VisitRanders,
VisitSilkeborg, VisitSkanderborg, VisitJuelsminde, VisitHor­
sens og Favrskov Kommune.
Ferie ved
Gudenåen
At holde ferie ved Gudenåen er et valg mellem
mange muligheder — men fælles for dem alle er
den pragtfulde natur. Lige fra udspringet i Tin­
net Krat til udløbet i Randers Fjord byder Gu­
denåLandet på store og meget forskellige natur­
oplevelser.
Disse naturoplevelser kan man kombinere med
en aktiv ferie, hvor man fisker, cykler eller sejler
i kano. Man kan også køre en tur i bil langs Gu­
denåen, eller man kan lade GudenåLandet være
en inspiration til at se på kultur, kunst og kunst­
håndværk. Man kan også forkæle sig selv med en
god middag og lade Gudenåen være den maleri­
ske kulisse for et romantisk ophold for to. Uanset
om det drejer sig om en uges ferie eller blot en
weekend eller et par dage, har GudenåLandet
rigtig meget at byde på.
I dette katalog findes 15 eksempler på ferietil­
bud i GudenåLandet. Det er ikke på nogen måde
en udtømmende oversigt over de mange forskel­
lige feriemuligheder, som GudenåLandet indby­
der til. Flere forslag og ideer kan findes på
www.visitgudenaa.com
2
3
Fakta
Gudenåen er Danmarks længste vandløb, og
Gudenåen er det eneste vandløb i Danmark,
som har karakter af en rigtig flod. Den ud­
springer i Tinnet Krat nord for Vejle og har et
forløb på 158 km, inden den munder ud i Ran­
ders Fjord. Undervejs afvander den et areal på
ikke mindre end 2.600 km², og den passerer en
række naturlige søer samt flere kunstige søer,
der er opstået ved opstemning. Gudenåen
løber gennem byerne Tørring, Ry, Silkeborg,
Bjerringbro, Ulstrup, Langå og Randers.
Praktisk information
Historien om
Gudenåen
Historien om Danmarks længste vandløb, Gudenåen, går helt
tilbage til oldtiden. Dengang var der ingen veje, og store dele
af Jylland var dækket af ufremkommelig skov, der hjemsøgtes
af alskens røverpak. Når mennesker og varer skulle transpor­
teres over længere afstande, foretrak man derfor at benytte
vandvejene. Navnet Gudenå betyder da også ”Den til guderne
indviede”, hvad der bedre end mange ord forklarer, hvordan
vore forfædre opfattede åen. At der tidligt boede folk ved Gu­
denåen, vidner de mange bopladser om. Allerede i stenalde­
ren slog de første jægere og fiskere sig ned her – og de store
mængder af flintaffald fortæller, hvilket materiale de anvend­
te, når de skulle lave deres våben og jagt- og fiskeredskaber.
De første efterretninger om pramfart på Gudenåen stammer
fra 1400-tallet. Kong Christoffer 3. lod således bekendtgøre,
at „trækkarle havde lov til at slæbe pramme op langs åen med
4
Al ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen
og alle søerne i Gudenåsystemet er reguleret
ved lov. Det er således kun tilladt at sejle med
kano på Gudenåen fra Tørring og nordpå, og
kun i sommerperioden. Se detaljeret informa­
tion på www.visitgudenaa.com.
Pakkerne i dette katalog kan købes hos tu­
ristbureauerne. Der er udgivet en bog om Gu­
denåen samt et landkort over Gudenåen med
tilhørende bykort over de større byer omkring
Gudenåen. Bogen og kortet kan fås på turist­
bureauerne (se adresser på bagsiden).
tov“. En egentlig træksti til heste og pramdragere blev etab­
leret i årene 1854-58, og samtidig blev de væsentligste hin­
dringer for pramdriften fjernet. I de følgende årtier blev Gu­
denåen faktisk en hovedfærdselsåre i Jylland, samtidig med at
der blev placeret en række fabriksanlæg ved åen. Ikke mindst
papirfabrikken i Silkeborg blev en anselig virksomhed, som ef­
ter sin grundlæggelse i 1844 flittigt benyttede vandvejen. Et
levn fra den tid er verdens ældste hjuldamper ”Hjejlen” fra
1861, der stadig sejler hver sommer mellem Silkeborg og Him­
melbjerget.
I tidens løb har man udnyttet vandkraften flere steder langs
Gudenåen til at producere elektricitet. Danmarks største vand­
kraftværk, Gudenåcentralen, blev således anlagt i 1921 ved en
opstemning af åen. Herved opstod Danmarks største kunstige
sø, Tange Sø.
5
På to
eller
fire hjul
Nye oplevelser venter hele tiden rundt om næste vejs­
ving, når man tager på en cykelferie i GudenåLandet.
Hvis man foretrækker at udforske GudenåLandet i bil, er
der også nok at se på for hele familien. Kortmateriale og
turbeskrivelse medfølger selvfølgelig, når man booker
en cykelferie eller en bilferie langs Gudenåen.
1
Fire dages road trip langs
Danmarks eneste flod
Turen starter ved Gudenåens udspring i Tinnet
Krat. Den første dag besøges museumsmøllen
Uldum Mølle, der producerer økologisk mel. Der
er også tid til at besøge en eller flere af gård­
butikkerne i Søhøjlandet, Klostermølle og Øm
Kloster. Dagen slutter på Sophiendal Slotsho­
tel med middag og overnatning. Anden dag går
turen til Silkeborg, hvor man kan fordybe sig i
kunsten på KunstCentret Silkeborg Bad, Museum
Jorn eller Galerie Moderne. Frokosten indtages
på Hotel Julsø, og på visse dage kan man tage
turen fra Silkeborg og retur med den hæderkro­
nede hjuldamper ”Hjejlen”. Dagen slutter med
middag og overnatning på SAS Radisson Blu Hotel
Papirfabrikken i Silkeborg. Tredje dag går turen
forbi Energimuseet ved Tange Sø med frokost på
Fladbro Kro, inden man når til Randers, hvor der
er mulighed for at besøge Graceland Randers med
verdens eneste Elvis-museum uden for USA eller
Randers Kunstmuseum. Dagen slutter i Randers
med middag og overnatning på Hotel Randers,
der er et af Danmarks ældste hoteller. Fjerde
dag kan man køre en smuk tur rundt om Randers
Fjord, inden man vender næsen hjem igen.
PAKKEN INKLUDERER: 3 overnatninger med mor­
genmad. Første nat på Sophiendal Slotshotel,
anden nat på Radisson Blu Hotel Papirfabrikken
Silkeborg og tredje nat på Hotel Randers.
6
2
Stjernerute Viborg på cykel
På denne cykelferie får man naturen på Viborg-eg­
nen helt ind under huden. Stjernerute Viborg om­
fatter syv cykelture på mellem 12 og 62 km. Nogle
af turene går gennem GudenåLandet, mens man på
andre ture f.eks. kan køre ad en strækning på Hær­
vejen. Hver enkelt tur byder på specielle oplevelser,
men fællesnævneren er Viborg-egnens smukke og
varierede natur. Alle ture starter og slutter i Viborg.
Det betyder, at man bor samme sted under hele feri­
en og slipper for at pakke bagage hver dag.
PAKKEN INKLUDERER: Overnatning i én uge, enten
i hytte på campingplads, på vandrerhjem inkl. sen­
gelinned og morgenmad eller på hotel inkl. morgen­
mad. Desuden medfølger billet til en sejltur på Vi­
borg-søerne med „Margrethe I“ (17.5-31.8) og til en
guidet byvandring i Viborg.
3
Kombineret kanoog cykelferie
Her er muligheden for at opleve Gudenåen og
GudenåLandet på to måder på den samme ferie.
Først lejer man en kano hos Tørring Kanoudlej­
ning & Kanofart i Tørring og sejler en kanotur på
Gudenåen i 2-3 dage. Kanoturen kan slutte i Vo­
ervadsbro, Klostermølle eller Ry. Turen fortsæt­
ter på en lejet cykel fra Jysk Cykeludlejning, og
man kan selv tilrettelægge cykelturen, som man
har lyst. Cyklerne afhentes på det aftalte slut­
sted efter en dejlig ferie i den skønneste natur.
PAKKEN INKLUDERER: Leje af kano i det aftalte
antal dage samt leje af cykel (der er mange
forskellige typer at vælge imellem) i det aftalte
antal dage.
7
4
Kanotur med overnatning
på B&B
Denne dejlige kanotur, der varer 2 dage, starter i
Tørring og slutter i Voervadsbro. Uanset om man
tager af sted sammen med børnene, vennerne
eller kæresten, får man en absolut unik naturo­
plevelse. I en travl hverdag er en kanotur den
helt rigtige ”medicin”: Man slapper helt af og får
ladet sine batterier op. Undervejs overnattes på
en hyggelig bed & breakfast: Når man har sej­
let omkring 15 km på den første dag, afhentes
man ved Åstedbro teltplads og bliver næste dag
transporet tilbage til kanoen, hvor man sejler ca.
20 km. Kun i perioden 16.6.-19.10.
PAKKEN INKLUDERER: Leje af kano i 2 dage, 1
overnatning på B&B inkl. sengelinned, håndklæ­
der og viskestykke. Morgenmad, madpakker og
kød til grillen kan tilkøbes. Kan også arrangeres
med hotelophold.
5
Luksus lystfiskerferie
På denne luksusferie på Hotel og Restaurant Fru
Larsen bor man i et af Danmarks bedste fiskeom­
råder, kun nogle få hundrede meter fra Lilleåen
og et par kilometer fra Gudenåen. Det er bl.a.
muligt at fange laks, ørred, gedder og aborrer.
Man kan opbevare fisken i hotellets fryser eller få
den tilberedt samme aften med årstidens tilbe­
hør. Det er stjernekokken Tommy Friis (Årets kok
2010), der sammensætter den enkle og elegante
menu med respekt for råvarernes smagsnuancer
og med inspiration fra det nordiske køkken. Et
ophold på Fru Larsen er kort sagt nærvær, hygge,
forkælelse og mad i verdensklasse.
Aktiv ferie i
pragtfuld natur
I GudenåLandet og langs Gudenåen er der mas­
ser af muligheder for en aktiv ferie, hvor man
samtidig kan nyde den pragtfulde natur i fulde
drag. Man kan tage cyklen, snøre vandreskoene,
padle sig frem i en kano eller blot slentre hen til
den nærmeste bænk, hvor man nyder udsigten
og lader roen falde på sig, mens naturen udfolder
sig for ens blik.
8
6
Lystfiskerferie med robåd
på Skanderborg Sø
På denne ferie har man optimale muligheder for
at fiske efter sandart eller gedde på Skanderborg
Sø. Fra Skanderborg Sø Camping har man nem
adgang til fiskevandet: Fiskebroerne ved søens
bred kan frit benyttes, og man kan også fiske fra
robåd direkte fra pladsens egen bro. Man over­
natter i en hyggelig hytte, der ligger et stenkast
fra søbredden. Mulighed for nedfrysning af fisk.
PAKKEN INKLUDERER: 2 overnatninger i dobbelt­
værelse, 2x morgenmad, 2x3 retters gourmetme­
nu, 2x kaffe med sødt, madpakke til fisketuren
inkl. kaffe, 1 øl eller sodavand samt fiskekort
med vejledning. Man kan tilkøbe en personlig
guide til de gode fiskesteder.
PAKKEN INKLUDERER: Leje af hytte, inkl. sen­
gelinned og slutgulvvask, samt leje af robåd i 2
dage. Prisen inkluderer ikke strøm, der afregnes
efter måler ved afrejse, samt evt. campingpas.
9
Kultur og
underholdning
7
I byerne langs Gudenåen og I GudenåLan­
det er der et stort udvalg af berigende kul­
turelle oplevelser året rundt. Der er noget
for alle aldre og for et bredt publikum.
Man kan tage på besøg på et af områdets
mange spændende museer, man kan lade
sig fascinere af områdets kunst og kunst­
håndværk, man kan gå til koncert, eller
man kan tage med på en byvandring og få
historien fortalt af en dygtig guide.
Kulturel miniferie i Viborg
4 dages miniferie på 1. klasses hotel med sauna,
swimmingpool, solarium og boblebad. Hotellet
ligger lige ned til søerne og tæt ved en 27-hullers
golfbane. Under ferien er der rig lejlighed til at
gå på opdagelse i Viborgs hyggelige gader med
masser af kulturelle oplevelser og gode restau­
ranter. Man må unde sig et besøg i den berømte
Domkirke og på et eller flere af byens museer,
og der er også mulighed for at tage på udflugt
til f.eks. kalkgruberne i Daugbjerg og Mønsted og
Energimuseet i Tange.
PAKKEN INKLUDERER: 3 overnatninger med mor­
genbuffet samt 3x2-retters diner på Best Western
Golf Hotel Viborg.
8
Tilbage til 1970’erne
Der var engang, hvor der var brune kakler på
stuebordet og orange Ryatæpper på gulvene.
Oplev det igen under et ophold på RetroWorld
Bed&Breakfast, der ligger i naturskønne omgi­
velser mellem Randers og Aarhus. Her kommer
man på en ægte tidsrejse 40-50 år tilbage i tiden:
Alle værelserne er indrettet som i 1960’erne og
1970’erne med John Lennon på plakaten, orange
lampetter og ”Se og Hør” i opholdsstuen, hvor
man kan læse det sidste nye om Ghita Nørby og
hendes forhold til Dario Campeotto. Man får også
en billet til Den Gamle By i Aarhus, hvor man i
disse år opbygger og indretter en hel bydel, der
viser livet i en dansk by anno 1974. Man kan besø­
ge konditoriet, minimarkedet, Pouls Radio og alle
de andre butikker.
PAKKEN INKLUDERER: 1 overnatning excl. mor­
genmad i RetroWorld Bed&Breakfast og adgangs­
billet til Den Gamle By.
9
Graceland Randers
Her er chancen for at få et unikt billede af, hvor­
dan The King himself levede. Graceland Randers
er en kopi af Elvis Presleys hus i Memphis, Ten­
nessee. I huset findes verdens eneste museum
uden for USA om Elvis, hans liv og musik. Man går
rundt til lyden af hans legendariske musik i det
imponerende tre etagers hus, og man kan endda
se nogle af Elvis’ private ejendele, som gennem
årene er blevet indsamlet fra nær og fjern. Mu­
seet indeholder simpelthen en af verdens største
privatsamlinger af Elvis-effekter, bl.a. et af Elvis’
scenekostumer. Der er også en diner efter ame­
rikansk forbillede, ”Highway 51”, med alle Elvis’
livretter, en lille biograf og en shop med mere
end 4.000 forskellige Elvis-effekter.
PAKKEN INDEHOLDER: 1 overnatning inkl. mor­
genmad på Hotel Randers og adgangsbillet til
Graceland Randers.
10
11
10
Gourmetophold på den
historiske Fladbro Kro
Ophold på den charmerende Fladbro Kro, der kan
skrive sin historie tilbage til 1739. I århundreder
har kroen været kendt for sin gode mad. Eksem­
pelvis gjorde H. C. Andersen holdt ved kroen I
1859, hvor han blev beværtet med den lidt usæd­
vanlige kombination smørrebrød og portvin. I dag
serverer kroen gourmetmad, der er tilberedt af
førsteklasses råvarer. Kroen bager selv sit brød
og røger også selv fisk og ost. Kroen ligger meget
naturskønt ved Nørreåen tæt på dens udløb i Gu­
denåen og er omgivet af gamle træer og en park­
lignende have. Nørreåen er kendt for sine gode
lystfiskermuligheder, og der er direkte adgang til
åen fra kroens have. I disse smukke omgivelser
finder man også Randers golfbane.
PAKKEN INKLUDERER: 1 overnatning med mor­
genmad på Fladbro Kro, 4-retters gourmet menu
og 2 dages fiskekort til Nørreåen.
God mad
og forkælelse
Når man er på ferie, må man godt
forkæle sig selv lidt. Det er der også
tænkt på i GudenåLandet. En meget
vigtig ingrediens er den gode mad,
tilberedt af dygtige kokke, der tager
udgangspunkt i områdets lokale råva­
rer. Man fornemmer straks, at der bli­
ver kælet for detaljerne, både når det
gælder de gastronomiske udfoldelser
og de smagfulde og hyggelige omgivel­
ser, hvor maden serveres.
11
Gudenåophold på
Svostrup Kro
Svostrup Kro er fra den tid, hvor pramdragere og
handelsrejsende færdedes på Gudenåen og be­
nyttede kroen som spise- og hvilested. På den
stråtækte Svostrup Kro føler man sig virkelig
hensat til en svunden tid. Kromanden er en stærk
tilhænger af ”gamle dages dyder” og værdien af
gode hverdagsoplevelser, og det er den filosofi,
som han driver kroen efter. Sjæl og ånd er nøg­
lebegreber på dette traditionsmættede sted – og
det gælder også i køkkenet. På Svostrup Kro laver
kokkene mad efter gamle, stolte traditioner og
med masser af kærlighed til de gode råvarer, uan­
set om det drejer sig om den solide husmandskost
eller de elegante og kreative retter.
PAKKEN INDEHOLDER: Eftermiddagskaffe med
hjemmebag, aperitif i vinkælderen, 5-retters
gourmetmenu samt overnatning i de romantiske
værelser og morgenbuffet.
12
Gudenåophold på
Lyng Dal Hotel
Lyng Dal er en lille familievirksomhed i Gl. Rye,
der også er familiens hjem. Familien består af
Kristin og Nicolaj samt de 3 sønner Victor, Noah
og Oskar, Kristins søster Anita og hendes kæreste
Ditte. Sammen har de en fælles passion og in­
teresse for godt værtskab samt veltillavet mad
og vin i harmoni. Kristin er uddannet tjener og
sommelier, Nicolaj er uddannet kok, Anita er kok,
sommelier og tjener, og Ditte er tjener og som­
melier. Tilsammen udgør de et ambitiøst team,
hvor alle sigter efter det samme mål: at gøre det
bedste, de formår, for at gæsterne får en første­
klasses helhedsoplevelse.
PAKKEN INKLUDERER: 3 retter Lyng Dal menu ef­
ter køkkenets valg, overnatning og morgenmad.
12
13
Miniferie
og weekendophold
Er der noget bedre end at rive et par dage ud af kalen­
deren og bevilge sig selv en miniferie eller et weekend­
ophold? Der er så mange dejlige pletter langs Gudenå­
en, at der er nok til flere års forbrug af miniferier og
weekendophold. Nøgleordene er afslapning, god mad og
masser af naturoplevelser – måske kombineret med en
kunstudstilling på et galleri, en shoppingtur i en af byer­
ne i GudenåLandet eller noget helt tredje.
15
13
”Parterapi” med
overnatning
Romantisk weekend for to
Silkeborg er den ideelle ramme om en roman­
tisk weekend for to. Ved den idylliske flodhavn
ligger verdens ældste hjuldamper ”Hjejlen” og
venter på at sejle gæsterne en tur på søerne til
Himmelbjerget. Her ved havnen ligger også det
firestjernede Radisson Blu Hotel Papirfabrikken,
der byder på både gastronomi og velvære. Når
det drejer sig om kunst, favner Silkeborg og om­
egn hele spektret: lige fra de mange lokale kunst­
håndværkere til de store gallerier, kunsthaller og
internationalt kendte attraktioner som Museum
Jorn og KunstCentret Silkeborg Bad.
PAKKEN INKLUDERER: 1 flaske mousserende vin
på værelset, romantisk 3-retters middag sam­
mensat efter årstidens råvarer i Restaurant Mi­
chael D. samt overnatning og morgenbuffet.
14
Med hele familien på
historisk hotel
Weekendophold på det firestjernede Jørgensens
Hotel midt på gågaden i Horsens. Hotellet er ind­
rettet i Det Lichtenbergske Palæ, hvis historie
går helt tilbage til 1744, hvor renæssancehuset
blev opført af byens matador Gerhard de Lich­
tenberg. Horsens byder på mange oplevelser for
både store og små, og om aftenen serveres en
børnevenlig menu i det historiske palæ. Hvis man
har børn med, vil de elske det topmoderne Aqua
Forum, der tilbyder en bred vifte af aktiviteter
inden for leg, motion, afslapning og velvære,
bl.a. et opvarmet svømmebassin (30° — uanset
årstid), og Horsens Legeland, hvor de kan tilbrin­
ge mange timer med sjove lege.
Den gamle pramdragerkro Kongensbro Kro er det
perfekte sted for en afslappet ”parterapi”, der
inkluderer stilfærdig sejlads i kano på Gudenåen.
Den kongeligt privilegerede kro fra 1663, der i dag
drives af tredje generation, ligger lige ved åen,
og kanoen trækkes fra Gudenåen direkte op i kro­
haven — 20 meter fra værelset, hvor man har en
pragtfuld udsigt over det smukke landskab. Turen
starter i Silkeborg, hvorfra man sejler gennem
slusen og ned ad åen, derefter gennem Silkeborg
Langsø og Sminge Sø. Her rammer man igen åen,
og nu skal man ikke padle, men bare styre kanoen
— resten klarer strømmen. Man kan med andre
ord roligt læne sig tilbage og nyde naturen.
PAKKEN INKLUDERER: Leje af kano inkl. red­
ningsveste, eftermiddagskaffe og kage ved an­
komst, 3-retters luksus menu i kroens restaurant,
1 overnatning med udsigt til Gudenåen og mor­
genmad.
PAKKEN INKLUDERER: AAftenmenu, 1 overnat­
ning i familieværelse med plads til 2 voksne og 2
børn, morgenbuffet og adgangsbilletter til Aqua
Forum eller Horsens Legeland.
14
15
Turistbureauer
VisitJuelsminde,
Odelsgade 1,
DK-7130 Juelsminde.
Tel. +45 75 69 33 13.
www.visitjuelsminde.dk
VisitSilkeborg,
Torvet 2A,
DK-8600 Silkeborg.
Tel. +45 86 82 19 11.
www.silkeborg.com
VisitHorsens,
Fussingsvej 8,
DK-8700 Horsens.
Tel. +45 85 60 21 20.
www.visithorsens.dk
VisitSkanderborg,
Klostervej 3,
DK-8680 Ry.
Tel. +45 86 69 66 00.
www.visitskanderborg.dk
VisitViborg,
Tingvej 2A,
DK-8800 Viborg. T
el. +45 87 87 88 88.
www.visitviborg.dk
VisitRanders,
Rådhustorvet 4,
DK-8900 Randers.
Tel. +45 86 42 44 77.
www.visitranders.com
Få mere information og bliv
yderligere inspireret på
www.visitgudenaa.com