6 Børsen VIRKSOMHEDER Onsdag den 3. november 2010 INDLAND Giga-insulinordre til Novo Nordisk Novo Nordisk har vundet verdens største insulinordre, men der er mere omsætning i den end indtjening. Ordren er på 15,5 mio. hætteglas med humaninsulin (ældre generation af insulin) til Brasilien. Det skriver Jyllands-Posten. Det svarer til stort set hele det indiske marked eller et par procent af Novo Nordisks samlede produktion. Og der er stort set tale om levering af al den insulin, som det offentlige sundhedssystem skal bruge det næste år i Brasilien. RB-Børsen Ikke skyggen af mistanke i KPMG ... Tre af KPMG’s revisorer, der skulle godkende regnskaberne i IT-selskabet, sad i vidneskranken i går i ankesagen mod Mikael Ljungman. Og der var intet, der fik de tre til at fatte mistanke. »På mig virkede Stein Bagger som en person med rigtig dybt kendskab til virksomheden, med rigtig dybt kendskab til produktet – og på mig virkede det som om, han havde et endog meget stort kendskab til detaljen,« siger Erik Dybdahl, statsautoriseret revisor i KPMG. Revisionsselskabet reviderede i 2005, 2006 og 2007 IT Factorys regnskaber. Og trods indgående gennemgang af bøgerne fandt revisorerne ikke noget mistænkeligt. Det er Mikael Ljungmans forsvarer Ebbe Mogensen, der havde sat de tre revisorer stævne i Østre Landsret. Hans mission er at sandsynliggøre, at Ljungman handlede i god tro. Han fik i byretten seks års fængsel for sin medvirken i Stein Baggers svindelcirkus. Sagen kører i Østre Landsret. Ritzau ... Baggers leasingpartner konkurs Tirsdag afsagde Retten i Lyngby personligt konkursdekret over Hans Bjerg-Pedersen, der var manden, som formidlede leasingaftaler for Stein Bagger for ca. 300 mio. kr. I sidste måned gik hans selskab Lion Leasing konkurs, fordi det ikke kunne betale Axel Frederiksen fra Dansk Oliekompagni en gæld på 28 mio. kr. I går oplyste Hans Bjerg-Pedersen i retten, at han hæfter personligt for yderligere gæld på 50100 mio. kr. Lion Leasing mistede ifølge Hans Bjerg-Pedersen selv et stort tocifret millionbeløb på samarbejdet med Stein Bagger. Lion har anmeldt krav for 7,5 mio. kr. i konkursboet efter IT Factory. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Hans Bjerg-Pedersen. JOCH AVK køber konkurrent i Schweiz Den familieejede AVK Holding-koncern fortsætter sine globale opkøb inden for komponenter og anlæg til vand- og gasforsyning. For et uoplyst beløb har AVK med hovedsæde i Galten ved Århus købt alle aktier i sin schweiziske konkurrent Inter App Armaturen Holding AG, der omsatte for 283 mio. kr. i 2009 og beskæftiger 163 ansatte. Inter App har produktion i Schweiz og Spanien samt datterselskaber i Østrig, Italien, Spanien, Frankrig, Tyskland og Singapore. »Opkøbet forventes at skabe synergier for begge parter og sikre markedspositionen samt skabe driftmæssige forbedringer og yderligere vækstmuligheder,« siger finansdirektør Lars Kudsk, AVK Holding-koncernen. oskar Finn Helmer fyret som chef i Comx Efter måneders ballade i det danske fiberselskab Comx fyrer bestyrelsen nu direktøren – selskabets medejer, IT-rigmanden Finn Helmer, skriver Computerworld. Finn Helmer, som fortsat ejer 50 pct. af selskabet, afløses af Ole Lysgård Madsen. jemu Vinmand overtager firma i rødt Modetøjsvirksomheden Noir, som kom ud af 2009 med et minus på over 14 mio. kr. før skat og samlet i sit fem år lange liv har tabt over 60 mio. kr. før skat, er overtaget af Philipson Holding, ejet af vinimportør Christian Philipson. Holdingselskabet kom ind som hovedaktionær i sommer, da bl.a. Vækstfonden trak sig ud af ejerkredsen i selskabet. BB Bacher Work Wear er navn på det nye selskab, som producerer arbejdstøj og er resultat af en stor fusion. Den nye koncern står til at omsætte for ca. 100 mio. kr. i år. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Polfoto Producenter af arbejdstøj går sammen To af landets største firmaer inden for arbejdstøj fusionerer. Tidligere skibsreder i A.P. Møller-Mærsk Bjarne Hansen og forhenværende FCK-chef Flemming Østergaard kommer i bestyrelsen ■ Tøjfusion AF LASSE FRIIS To af landets største virksomheder inden for arbejdstøj går sammen og køber to andre selskaber i branchen. Det nye selskab, der får navnet Bacher Work Wear, reg- ner med flere opkøb og får både den tidligere skibsreder i A.P. Møller-Mærsk, Bjarne Hansen, og den tidligere formand for Parken Sport & Enstertainment, Flemming Østergaard, som bestyrelsesmedlemmer. »Vi ønsker at samle alle beklædningsgenstande og reklameartikler til erhvervslivet i en stor koncern. Det ser vi pænt store vækstmuligheder i. Vi forventer, at væksten i år vil være 5-10 pct., og vi tror, at den vil være højere for vores virksomhed i de kommende år,« siger Peter Vallentin Jensen, der er adm. direktør for det nye selskab Han ejer sammen med sin bror og far Henning Valentin Jensen det over 100 år gamle tøjfirma Bacher og Schilder. Det bliver nu lagt sammen med Business Work Wear, hvor Bjarne Hansen har en større aktiepost. Storsælger af Kansas Bacher og Schilder er blandt andet Europas største forhandler af Kansasarbejdstøj, mens Business Work Wear producerer uni- former til en lang række brancher, herunder blandt andet til buschauffører, flyselskaber og til forsvaret. Det nye navn bliver Bacher Work Wear – et selskab, der står til at omsætte for ca. 100 mio. kr. i år. Aktionærerne i Bacher og Schilder kommer til at sidde på 78 pct., mens Business Work Wears ejere får en andel på 22 pct. »Markedet for erhvervsbeklædning ændrer sig markant i disse år, og produktionsvirksomhederne får færre ansatte. I dag er der flere hundrede forhandlere, men vi ser, at virksomhederne ønsker at samle deres indkøb af beklædning i højere grad end tidligere. Det har været vores opgave at sikre, at vi kan følge markedet,« siger Peter Valentin Jensen. Køber to firmaer Det nye selskab køber desuden to andre virksomheder. Det er Kompagniet med hovedsæde i Kastrup ved København. Selskabet er ekspert i gaveartiker og markedsføringsprodukter. Bacher Work Wear overtager desuden Profil Dress i Oden- se, der har været konkurrent til Bacher og Schilder, men giver den nye virksomhed bredere geografisk dækning. De seneste opkøb betyder, at Bacher Work Wear er landsdækkende med salgssteder og lagre på Sjælland, Fyn og i Jylland. Alligevel vil Peter Valentin Jensen ikke udelukke flere opkøb: »Vi ser lidt os selv som en driver for, hvad der skal ske i branchen. Generelt er det hårde tider, og vi tror, at flere vil byde sig til. Vi siger ikke nej til at forsætte med opkøb, hvis den rigtige mulighed er der,« siger Peter Valentin Jensen. Bestyrelsen for det nye selskab kommer til at få Henning Vallentin Jensen som formand. Derudover sidder Flemming Østergaard, Bjarne Hansen, Ole Bang Nielsen og Carsten Ehlers også i bestyrelsen. I det seneste regnskab for 2008/09 havde Bacher, der er driftsselskabet under Bacher og Schilder Holding, en omsætning på 71,3 mio. kr. og et underskud på 1,1 mio. kr. [email protected]
© Copyright 2024