12 ERHVERV Fredag den 9. august 2013 Jysk modekøbmand vil frem i verden MODEUGE: Mens der bliver kindkysset og drukket champagne på den røde løber i dele af tøjbranchen, er andre mere optaget af ordrer og handel. En af dem er en Ikast-direktør, som vil sikre vækst i virksomhedens fem mærker. JESPER OLESEN [email protected] S om direktør sidder han på forreste række ved catwalken. Omgivet af ministre, skuespillere, tv-stjerner, modebranchens topfolk og andre kendisser. Da modellerne har fejet hen over gulvet iført de spritnye kreationer, er det også ham, som først rejser sig. Han afleverer en stor, lyserød blomsterbuket samt et kindkys til designeren bag kollektionen. Mens det store publikum klapper. Netop den rolle i et af de allermest velbesøgte shows i den igangværende, københavnske modeuge ligger ellers noget langt fra hverdagen for Kim Rasmussen. Han er ejer af og chef for modevirksomheden Womens Wear Group A/S i Ikast. Den jyske tøjkøbmand, som han accepterer at blive kaldt, har hidtil levet et mere stille liv uden den helt store opmærksomhed om selskabets aktiviteter. Men den rolle er ændret, efter at Kim Rasmussen er gået sammen med den kendte designer Benedikte Utzon om et nyt modemærke, Est. 1995. Det har bragt Ikast-virksomheden lidt længere frem i modens rampelys. Men mode har faktisk altid været en del af 42-årige Kim Rasmussens liv. Allerede som teenager handlede han i hjembyen, vestjyske Ølgod, med partier af joggingdragter og andet, som han opkøbte. Efter butiksuddannelse etablerede han som helt ung egen virksomhed med produktion i Grækenland og Polen samt salg i hele Skandinavien. »Jeg kendte én i modebranchen, som kørte rundt i en fed Porsche. Sådan en ville jeg da også gerne have, så det måtte være den vej, som jeg skulle. Jeg venter dog fortsat på at få den – men har alligevel holdt fast i tøjbranchen,« fortæller Kim Rasmussen. Efter som ung at have været selvstændig i en længere årrække afhændede han det selskab og var ansat i forskellige store modeselskaber. Trangen til at være selvstændig og sætte fart i ting, ligger dog åbenlyst i ham. Har tre stande I 2005 gik han derfor sammen med Dansk Generationsskifte om at investere i et par danske tøjselskaber. Først Elinette i Herning og siden Lindon i Herning, efter at den virksomhed havde været gennem en turbulent tid. Aktiviteterne blev slået sammen og omdøbt til Womens Wear Group, der siden er samlet i Ikast. Og samarbejdet endte med, at Kim Rasmussen blev eneejer. Designer Benedikte Utzons nye mærke, Est. 1995, på podiet i modeugen. Samarbejdet med Benedikte Utzon, der har høstet international anerkendelse, er en konsekvens af et ønske hos Kim Rasmussens om at udvide selskabet. Foto: Anton Unger Siden er selskabet udvidet med yderligere to mærker inden for tøj til kvinder, Magnus og By Sofie Rasmussen, som direktøren selv har udviklet fra bunden. Og allersenest er Est. 1995 så kommet til. »De forskellige aktiviteter supplerer hinanden godt. Design og købmandskabet kombineres. Det er helt nødvendigt i en branche som denne, hvor der pludseligt kan ske store forandringer,« siger Kim Rasmussen, mens han viser frem på de tre stande, som hans virksomhed har på den igangværende store fagmesse CIFF i Bella Center. For mens modeugens shows og champagnefester rundt om i København løber med opmærksomheden i offentligheden, er det faktisk på de tre fagmesser, at millionerne ruller. Her kommer indkøbere fra ind- og udland for at disponere til de kommende sæsoner i tøjforretningerne. Og netop salget i disse dage er afgørende for mange af de udstillende virksomheders fremtid. »Det er fint med den store hype, der er om dansk mode. Især, når der er modeuge i København. Men på bundlinjen er det afgørende, at vi får tøjet solgt. For mig er det klart lærerigt at se, hvilken opmærksomhed Benedikte Utzon kan skabe om sine kollektioner. Hun er fantastisk til at sikre fokus. Det styrker os. Hidtil har vi i Womens Wear Groups levet et mere stille liv og haft det godt på den måde. Nu vokser vi, og der kommer øget fokus. Men vi er en virksomhed, hvor fødderne stadig skal holdes ved jorden,« understreger Kim Rasmussen. Samarbejdet med Benedikte Utzon, der bl.a. har kreeret tøj til kvinderne i det dan- ske kongehus og høstet international anerkendelse, er en direkte konsekvens af et ønske hos Kim Rasmussen om at udvide selskabet. Han sendte for halvandet år siden følere ud i branchen om interesse for evt. samarbejde om eller opkøb af yderligere aktiviteter. Det gav ikke rigtigt resultat. Skal ud i verden Kort efter at Benedikte Utzon i 2012 gik konkurs med eget modemærke, henvendte Kim Rasmssen sig til hende. Hans idé var, at den kendte designer skulle stå bag en linje af kjoler til hans mærke Elinette. Det takkede designeren dog pænt nej tak til. Men efter en række samtaler førte det i stedet til samarbejdet om det nye mærke, Est. 1995. Benedikte Utzon står for designudviklingen, mens Womens Wear – og dermed Kim Rasmussen – tager sig af produktionen samt det forretningsmæssige. »Vi er på den globale scene en meget lille virksomhed, selv om vores fire andre mærker er godt repræsenteret på syv eksportmarkeder i Nordeuropa. Benedikte Utzon har et stærkt navn og er kendt for dansk design i mange dele af verden. Så der er ingen tvivl om, at ambitionen er at skabe et internationalt brand. Det afgørende er dog, at vi tager Fredag den 9. august 2013 ERHVERV 13 42-årige Kim Rasmussen har siden 2005 stået bag Womens Wear Group, som han gennem de seneste otte år har videreudviklet til et modehus. Virksomheden med hovedsæde i Ikast rummer – ud over det nye Est.1995 – dametøjs-mærkerne Elinette, Lindon, By Sofie Rasmussen, Magnus. Afsætningen sker til kunder i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Irland, Holland og England. Foto: Mik Eskestad Vi er i en branche, hvor det hurtigt kan gå både op og ned. Kim Rasmussen, adm. direktør og virksomhedsejer tingene i rette tempo. Vi er i en branche, hvor det hurtigt kan gå både op og ned. Vi må aldrig satse så meget, at vi sætter hele selskabet på spil. Det er der for mange eksempler på. Jeg vil ikke tage store chancer, hvor alt investeres i én retning,« siger Kim Rasmussen. Netop derfor er det for ham afgørende, at Womens Wear Group består af flere mærker, som præsenteres enkeltvis – men alle henvender sig til kvinder over 30 år og med fokus på pasform. Mærkerne By Sofie Rasmussen, som er opkaldt efter hans egen datter, samt Magnus, der lancerer tøj i lammeskind, har Ikast-direktøren selv udviklet fra bunden. »Hvis vi ikke kørte med flere mærker, ville vi være alt for sårbare. Går det galt for den ene kollektion, så kunderne i én sæson ikke tager godt imod den, har vi de andre. Samtidig giver det styrke over for kunderne i detailhandlen at have flere mærker som supplerer hinanden. Det gør os til en stærkere leverandør,« mener Kim Rasmussen. Womens Wear arbejder sammen med underleverandører i bl.a. Polen, Litauen, Indien, Tyrkiet samt andre lande, som Kim Rasmussen selv rejser rundt og forhandler med. Men selskabet har holdt fast i selv at være med i hele processen fra design og konstruktion til indkøb af metervarer og materialer – frem for at lægge alle produktionsled ud i verden. Går ikke på kompromis »Det er nok den tungeste og sikkert dyreste produktionsproces. Men vores berettigelse på markedet er at kunne levere pasform og kvalitet. Ellers kan vi som lille tøjvirksomhed lige så godt opgive. Under finanskrisen har en stor del af modebranchen skåret ind til benet for at sikre bruttoavancerne. Men vi skal ikke på nogen måde konkurrere med de udbydere, som kan sælge meget billigt tøj. Vi henvender os til kunder i en højere del af prisskalaen. Derfor går vi ikke på kompromis med kvaliteten og holder fast i en noget dyrere produktionsproces,« beretter Kim Rasmussen. BLÅ BOG Kim Rasmussen N 42 år. N Bor i Kolding med sin datter. N Har siden 2005 være chef for og ejer af Womens Wear 1 A/S i Ikast, som i 2012 blev udvidet med selskabet Est. 1995. Erhvervskarriere: N Butiksuddannet hos en tøjforretning i Varde, inden han blev ansat i en forretning i Kolding og senere sælger i et lingerifirma. N 1991-2000: Selvstændig med tøjvirksomheden Melody. N 2000-02: Indkøber hos Kompagniet af 1991. N 2004-05: Sælger hos Marc Lauge A/S. Womens Wear Group er fortsat blandt de mange mindre aktører på den danske modescene. Selskabet har 23 ansatte fordelt i Ikast og på en afdeling i København samt agenter i en række lande. Det offentliggør ikke tal for omsætningen, mens 2012-regnskabet viser et koncerndriftsresultat på 2,7 mio. kr. og et overskud før skat på 1 mio. Egenkapitalen er 7 mio. kr. Kim Rasmussen har dog ambitioner om, at selskabet bliver endnu større – også efter lanceringen af Est.1995. »Vi skal helt sikkert vokse, både i omsætning og på bundlinjen. Det er vi sikkert på vej mod. Der kan komme endnu mere til, hvis de rette muligheder viser sig. Men der er investeret mange ressourcer hos alle medarbejdere i de nye tiltag, som lige i første omgang skal give resultat,« siger Kim Rasmussen – en dansk tøjentreprenør, der i den igangværende modeuge ikke længere sidder på forreste række blandt kendisser. I stedet har han stor travlhed på salgsmessen. Aftaler skal nemlig indgås med indkøbere. Læs reportage fra Benedikte Utzons modeshow under modeugen i København på jp.dk/premium
© Copyright 2024