MODEL TIL BILLEDANALYSE
Beskæring:
Hvad har man valgt at vise? Hvad kan man se indenfor rammen? Fylder motivet hele billedet ud til
rammen? Synes motivet at sprænge ud over rammens grænser? Hvad har fået meget plads og hvad er
blevet beskåret?
P.C. Skovgaard: Udsigt over havet fra Møens Klint, 1850. Olie på lærred, 124 x 185 cm. Skovgaard Museet.
Her synes træerne at sprænge ud gennem maleriets øverste kant og ud til siderne. Til gengæld kan man
ikke se så meget af skovbunden og der vises kun et lille udsnit af havet og Møns Klint. Himmelen er også
delvist skjult bag trækronerne.
Joakim Skovgaard: Ved Lirifloden, 1886. Olie på lærred, 39,5 x 60,6 cm. Skovgaard Museet.
Her vises et udsnit af næsten lige dele strand og flod. Menneskerne har fået en central plads midt i billedet
og der er vist et stykke himmel over træerne. Der vises en lille del af strandbredden; den del som
menneskene har kontakt med og den del af floden, som de bruger til at hente vand i.
Farver:
Hvilke farver har man valgt? Er det i bløde pasteller, gråtoner, sort/hvid eller i stærke pangfarver?
P.C. Skovgaard: Taleren på Møn set fra stranden, 1850. Olie på lærred, 17,6 x 39 cm. Skovgaard Museet.
Her er maleriet holdt i meget lyse farver. Der er brugt meget gul og gulbrun og farverne er meget bløde og
afdæmpede.
Joakim Skovgaard: Ulver og Vænelil, 1898. Olie på lærred, 84,4 x 58 cm. Skovgaard Museet.
Her er der mere knald på farverne med en stærk grøn til græsset og en stærk brun til jorden og hesten. Til
personernes tøj er valgt en dyb rød og en næsten gylden gul.
Lys og mørke:
Hvordan har man brugt lys og mørke i billedet? Hvad falder lyset på? Hvad kan man se solen skinner på?
Hvor er der mørkt i maleriet?
Joakim Skovgaard: Ruiner af Propylæerne ved Athens Akropolis, 1884. Olie på træ, 36 x 47 cm. Skovgaard Museet.
Her er maleriet badet i lys og hvis man ser rigtig godt efter, kan man se solens stråler komme ind fra
venstre side og ramme søjlerne.
P.C. Skovgaard: En skovsø. Badende drenge ved Bondedammen, 1867. Olie på lærred, 97 x 126 cm. Skovgaard Museet.
Dette maleri er et mesterværk i brugen af lys og mørke. Lyset ses i overfladen på søen, som drengene stiger
op af. Lyset ses også på drengens hvide krop, mens han er ved at kravle op på land. Man kan også ane lyset
i baggrunden bag træerne i øverste venstre hjørne af maleriet. Lysningen hvor de to drenge er ved at klæde
sig på er lagt i mørke, forstærket af de mørke træer og buske og den mørke skygge i vandet.
Perspektiv:
Hvilken vinkel er motivet set fra? Er det set fra oven, nedefra og op eller lige på?
Niels Skovgaard: Broen og fjældene, 1913. Olie på træ, 71 x 133 cm. Skovgaard Museet.
Her ses motivet nedefra og op. Man kan næsten forestille sig en frø, der sidder på bredden og kigger op på
broen. Folkene på broen er helt små set nede fra og store dele af broens underside er tydelig herfra.
Morten Christian Skovgaard: Gulspurv, 1930. Olie på lærred, 10 x 13 cm. Skovgaard Museet.
Her ses motivet oppe fra og ned – bogstaveligt talt i fugleperspektiv. Vi ser fuglen som om vi svæver over
den eller står tæt ved og ser ned på den.
Opbygning:
Hvordan er billedet bygget op? Hvad kan man se i forgrunden, midt i billedet og bagerst?
Joakim Skovgaard: Slangen frister Eva, 1902. Olie på lærred, 85 x 111 cm. Skovgaard Museet.
I forgrunden ses Adam og Eva nøgne foran den fristende slange. Der er et par blomster og en busk omkring
dem. I mellemgrunden ses et par dådyr-lignende dyr og et stort træ. Allerbagerst i baggrunden anes et
bjerget landskab og en optrukken himmel.
Niels Skovgaard: Kvindedansen i Megara, 1923. Olie på masonit, 93,5 x 202, 5 cm. Skovgaard Museet.
Her ses menneskene også i forgrunden. To mandlige tilskuere og en række af kvindelige dansere fylder
forgrunden i maleriet, mens en hvidkalket mur optager mellemgrunden sammen med et træ. I baggrunden
anes en gruppe huse på en bakke og en lyseblå himmel.
Stemning:
Hvilken stemning er der i billedet? Virker det uroligt eller idyllisk? Romantisk eller voldsomt? Vredt eller
muntert?
Joakim Skovgaard: Pennina spotter Hanna, 1890-92. Olie på lærred, 112 x 176 cm. Skovgaard Museet.
Her understreger det blodrøde gardin i baggrunden den dramatiske stemning. Kvinden til venstre i billedet
virker meget oprørt med udspillede øjne og munden åben i vrede eller oprør. Hun knuger sine hænder mod
brystet, hvilket viser en vrede eller følelse af uretfærdighed, men manden prøver at lægge en beroligende
hånd på hende. Den anden kvinde ser hånligt eller skadefro til fra den anden side af bordet.
Joakim Skovgaard: Adam keder sig, u.å.. Olie på lærred, 194 x 205 cm. Skovgaard Museet.
Her siger titlen næsten det hele. Adam sidder foroverbøjet med kinden hvilende i sin højre hånd og den
anden hånd over sine korslagte ben. Hans ansigtsudtryk er lettere irriteret og det er tydeligt i hele hans
kropssprog, at han er frustreret over sin kedsomhed. Løverne ser ligegyldigt på ham og understregen
stemningen af kedsomhed.