Referat fra generalforsamlingen d. 2. juni 2013 Af Gitte Egholm Velkommen Michael Egholm bød velkommen og takkede for fremmødet. Michael Egholm orienterede om Egon Pedersens dødsfald i februar i år. Egon Pedersens store arbejde for fonden igennem årene blev omtalt. Egon vil blive savnet i arbejdet fremover. Til det sidste var det Egon meget magtpåliggende, at arbejdet i Indien fortsatte, og han var aktiv i fonden helt til de sidste kræfter slap op. Michael Egholm Egon havde ønsket, at man indbetalte et beløb til Medical Fund i stedet for køb af blomster til hans begravelse. Der kom ca. 14.000 kr. ind til Medical Fund i den anledning. Også en anden markant person i fonden, Gunnar Larsen, er død siden sidste generalforsamling. Gunnar vil blive husket for sit aldrig svigtende engagement og sin evne til at finde nye sponsorer. Både Egons og Gunnars virke vil være til stor inspiration for fonden i fremtiden. Michael Egholm orienterede om forholdene i Indien og det store behov for hjælp. Der er lige nu et meget stort antal børn, der søger om hjælp gennem vores organisation, og alle blev derfor opfordret til at hjælpe med at finde sponsorerne til alle disse børn, der har så stort behov for vores hjælp. Fonden er stærk og velorganiseret og der er plads til mange flere sponsorer, så vi kan hjælpe endnu flere børn. 1. Valg af dirigent Ingen andre ønskede at være dirigent, hvorfor Michael Egholm påtog sig opgaven. Generalforsamlingen var lovligt varslet med lovlig dagsorden. 2. Beretning om foreningens virke Michael Egholm orienterede om fonden, herunder vores kontrol af, at alle eleverne møder på skolen og modtager den undervisning, som sponsorerne betaler for. Pia Elkjær og Gitte Egholm blev præsenteret som daglig ledelse. Pia Elkjær Gitte Egholm Hans-Jørn Thomsen blev præsenteret som vores ”telefonpasser”. Hans-Jørn Thomsen Problemer med myndigheder i Indien Der blev orienteret om de problemer med pengeoverførsler, der er opstået i fonden. Fonden skal have en tilladelse, kaldet FCRA, fra de indiske myndigheder. Hvis skolerne ikke selv har en tilladelse til at modtage penge fra udlandet, kan der i øjeblikket ikke overføres penge til skolerne. Vi kan betale til skolen i Nuzvid, Metas sygeplejeskolerne og skolen i Pune. Det er således den største del af eleverne, der uden problemer kan overføres penge til. Eftersom den nye ledelse i Indien ikke var klar over, at den tidligere ledelse ikke havde en FCRA tilladelse, blev der i starten overført penge uden Den Danske Hjælpefond c/o Advokatfirmaet Egholm, Ryesgade 9, 8000 Århus C. Tlf. 26481646 Email: [email protected] tilladelse. Der er derfor kommet krav om betaling af en bøde på 187.000 rupees, som fonden har måttet betale. Der påløber desuden forskellige udgifter, bl.a. til en af staten ansat revisor, som skal gennemgå regnskaberne før tilladelsen kan gives. Der vil blive fundet en løsning på det opståede problem. Hvis tilladelsen ikke gives, vil pengene blive overført til skolerne via andre organisationer, så arbejdet fortsætter som hidtil. Nye projekter I fremtiden vil fonden byde på flere forskellige projekter. I det forløbne år har der været arbejdet meget på at styrke Medical Fund, og midler fra denne fond er anvendt til mange forskellige formål, bl.a. en mor til to drenge, som var blevet udsat for et syreangreb og til en dreng, der var døende på grund af cancer. Som enkeltprojekt kan desuden nævnes reparation af en vandskadet mur ind til pigernes sovesal på skolen i Machilipatnam, så pigerne ikke længere levede i utryghed og angst for overgreb. Enkeltsponsoraterne, som er fondens hjertebarn, fortsætter naturligvis. Hjemmesiden er blevet opfrisket og fonden er kommet på Facebook. Nye priser Der blev orienteret om prisstigninger i Indien og ønsket om flere penge fra alle skolers side. Vi bliver måske næste år nødt til at gå på kompromis med skoleuniformer og sko, så de ikke længere afholdes af det beløb, en sponsor betaler. Måske skal forældrene betale lidt selv i det omfang de har mulighed for det. Alternativet hertil er at hæve betalingen fra sponsorerne. Ændret strategi for sponsorater Det er besluttet, at fonden fremover orienterer de unge mennesker om, at sponsoratet afsluttes efter 12. klasse, således at eleverne fremover selv skal søge om støtte til videreuddannelse for at sponsoratet fortsætter. Det gør ikke den store forskel for den enkelte sponsor, men vi har oplevet, at vores ansatte i Indien har brugt uforholdsmæssig lang tid på at forsøge at få kontakt til elever, som har afsluttet deres skolegang, og som ikke har været interesseret i en videregående uddannelse eller ikke har haft behov for yderligere hjælp. Fremover kræves det, at eleverne selv henvender sig og indgiver en ny ansøgning om hjælp til en videregående uddannelse. Tiggerbreve Der er stadig et problem, at eleverne ofte sender tiggerbreve direkte til deres sponsor. I flere tilfælde har eleverne fortalt, at deres skolepenge ikke var blevet betalt, selvom det ikke var korrekt. Sponsorerne opfordres til at sende sådanne tiggerbreve til daglig ledelse, og det frarådes at man på egen hånd sender penge til Indien, da de ofte havner i de forkerte hænder. Status på sponsorer Der blev orienteret om tilgang og frafald af sponsorer i 2012. 53 sponsorer er frafaldet og 29 nye sponsorer er kommet til. Det samlede frafald er derfor langt mindre, end det frafald andre organisationer oplever i disse år. Under Pia Elkjærs og Agnar Jacobsens rejse til Indien i januar i år havde skolerne igen fra-bedt sig at der bliver sendt pengegaver til de enkelte børn. Gaverne skaber misundelse og splittelse blandt børnene. Pia Elkjær opfordrede til at man betaler ind til en pulje, i stedet for at betale til det enkelte barn. Man kan holde en samlet fødselsdagsfest for alle børn for pengene eller pengene kan bruges til køb af skoleuniformer. Man kunne lade den årlige julegave være en skoleuniform. Der blev rejst forslag om, at der oprettes en uniforms fond, som der kan indbetales beløb til Den Danske Hjælpefond c/o Advokatfirmaet Egholm, Ryesgade 9, 8000 Århus C. Tlf. 26481646 Email: [email protected] med henblik på at sikre, at alle elever har en uniform. Efter Egons død er suppleant Bente Bak bestyrelsesmedlem. Som ny suppleant valgtes Trine Rasmussen. 3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab. Agnar Jacobsen fremlagde regnskabet i hovedtal. Nedgang i indtægten skyldes dels frafald af sponsorer, men også at der skal betales mindre til college eleverne, på grund af scholarship mulighederne. Agnar Jacobsen Regnskabet blev godkendt. Der var forslag om, at Medical Fund bliver mere synlig. Næste år laves der en specifik konto så man kan se, hvor mange penge, der går ind til Medical Fund og hvad pengene bruges til. Palle Prasad Der var spørgsmål om pengene til Palle Prasads rejse, som nogle sponsorer indbetalte til på privat initiativ fra Gunnar Larsen. Pengene er tidligere sendt til Palle, men der er ikke udsigt til, at Palle ønsker at besøge Danmark og der er ikke udsigt til, at pengene vil blive tilbagebetalt. De sponsorer, der har betalt beløb til rejsen, vil blive kontaktet med tilbud om, at fonden tilbagebetaler beløbene. 4. Kontingent. Kontingentet fortsætter uændret med kr. 75 for enkeltmedlemsskaber og kr. 150 for familiemedlemsskab. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Jens Thillerup Michael Egholm og Peter Møller var på valg. Michael Egholm genopstiller og blev valgt. Peter Møller genopstiller ikke, og i stedet blev Jens Thillerup valgt ind i bestyrelsen. Michael Egholm takkede Peter Møller for det store arbejde han har udført som bestyrelsesmedlem og foreningens Bente Bak webmaster igennem mange år. Trine Rasmussen 6. Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag til behandling. 7. Eventuelt Jens Thillerup orienterede om hjemmesiden, og takkede til Peter Møller for samarbejdet med at få givet hjemmesiden et facelift. Jens Thillerup opfordrede alle til at kigge under nyheder indimellem, hvor der jævnligt vil være nyt fra Indien eller Danmark. Jens Thillerup opfordrede til at sponsorerne sender sjove historier, billeder osv til hjemmesiden, så den bliver mere levende. Der blev orienteret om, at en sponsor, Laila Boilesen, har oprettet en facebook side, som Jens Thillerup opfordrede alle til at ”like”. Jens Thillerup opfordrede endvidere alle til at tage flyers med hjem og dele dem ud til interesserede, så vi kan få en større sponsortilgang. Pia Elkjær viste engle, lavet af vat, som hendes sekretær har doneret, og som sælges for kr. 20 pr.styk. Alle beløb, der indkommer, vil gå ubeskåret til fondens arbejde. Englene vil blive omtalt i det næste nyhedsbrev. Generalforsamlingen afsluttedes med, at Pia Elkjær viste fotos og fortalte om sin og Agnar Jacobsens rejse i Indien i januar 2013 Aarhus 9 juni 2013 Den Danske Hjælpefond c/o Advokatfirmaet Egholm, Ryesgade 9, 8000 Århus C. Tlf. 26481646 Email: [email protected]
© Copyright 2024