Arbejdsgruppen om Børn – Amnesty International Informationsbrev 2010 FN’s Børnerettighedsdag: Når børn sættes i fængsel Af Nora Rahbek Kanafani, kommunikationsmedarbejder, Amnesty International 35 mennesker trodsede novemberkulden og deltog i årets markering af FN’s Børnerettighedsdag, som i år blev afholdt i Den Sorte Diamant i København. Temaet for aftenen var den kriminelle lavalder i anledning af, at det i sommer blev vedtaget at sænke denne fra 15 til 14 år. Emnets relevans blev understreget ved, at aviserne samme dag beskrev, hvordan den politiske beslutning allerede nu har medført mere arbejde til landets politikredse. Siden i sommer er det blevet til ikke færre end 568 sigtelser mod 14-årige. Et par af de 14-årige tegner sig dog for en stor andel af de rejste sigtelser. I panelet sad Eva Smith, formand for Det Kriminalpræventive Råd, René Christensen, medlem af Retsudvalget for Dansk Folkeparti, John Hatting, Landsformand for Kriminalforsorgsforeningen og Claus Juul, juridisk konsulent i Amnestys danske afdeling. Fængsel skader børn og unge Amnesty International var en af de mange organisationer, der indsendte høringssvar forud for lovens vedtagelse. I høringssvaret frarådede Amnesty, at man sænkede den kriminelle lavalder, men Claus Juul, jurist i Amnestys danske afdeling, fortæller, at det rent faktisk er vanskeligt at mene noget om emnet med udgangspunkt i menneskerettighederne. ”Amnesty mener som organisation ikke noget om lange eller korte straffe, det er simpelthen ikke menneskerettighedsstof,” fortæller han, og fortsætter: ”Men så faldt vores øjne på artikel 3 i Børnekonventionen, den om børns ve og vel. I vores optik må det betyde, at hvis man sænker den kriminelle lavalder til 14 år, så skal det være i barnets interesse, altså for at holde dem på dydens smalle vej.” Claus Juul måtte konkludere, at nedsættelsen af den kriminelle lavalder ikke var i barnets interesse, idet al erfaring viser, at fængselsstraffe skader børn og unge og risikerer at skubbe dem i retning af en - endnu mere - kriminel løbebane. Samme konklusion blev nået af Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet, Det Kriminalpræventive Råd, diverse organisationer og eksperter på børneområdet, fængselspersonalets organisationer, dommerforeningen, advokatrådet m.fl., der alle frarådede en nedsættelse af den kriminelle lavalder. Børn og voksne i samme fængsel Den nye lov vil, ifølge Claus Juul, blot forstærke de problemer der allerede er, når det kommer til børn og unge, der afsoner domme. Manglen på institutionspladser til unge er stor og betyder, at flere unge under 18 år afsoner deres straf i fængsler sammen med voksne kriminelle – og det er forbudt ifølge Børnekonventionen. Eva Smith er næste oplægsholder i rækken, og hun fremhæver problemerne ved, at 14-årige nu bliver taget ud af armene på de sociale myndigheder og placeret i retssystemet. På den måde bliver den unge nemlig endnu tidligere end før stemplet som kriminel, og forældre og pårørende inddrages ikke i ligeså høj grad. Derudover kan barnet i retssystemet blive opfordret af sin advokat til at tie stille med detaljer om forbrydelsen, da det blot vil styrke anklagerens bevismateriale. Man lærer altså ikke barnet ærlighed. Og så er det jo også den plettede straffeattest, som nu børn helt ned til 14 år risikerer at tage med sig og som betyder, at barnet ikke engang vil kunne få et job som flaskedreng i Netto. ”Man skal fortsat være 15 år, før man kan spørges til råds i vigtige anliggender, eller før man kan råde over de penge, man selv tjener, så det er svært at forstå, hvorfor man nu som 14-årig skulle have den fornødne modenhed til at blive straffet,” siger Eva Smith og tilføjer, at loven giver 14-årige en ringere retsstilling, end de har haft i Danmark de sidste 150 år. 1/5 Forebyggelse har ikke nogen effekt Herefter går ordet videre til René Christensen fra Dansk Folkeparti. Han var med til at stemme for lovforslaget i sommer, og han mener, at der er blevet brugt alt for mange penge på forebyggelse, uden at det har haft en effekt på kriminalitetsstatistikkerne. ”Vi så gerne, at det her kunne løses med sociale tiltag, men selv om vi bruger milliarder af kroner, så lykkes det ikke. Vi behøver fasthed og konsekvens,” siger René Christensen, der understreger, at han ikke ønsker at sætte børn bag tremmer, men alligevel mener, at nogle af dem kan have behov for at være frihedsberøvet. ”Det skal kunne betale sig at være på den rigtige side af loven,” siger han. John Hatting fra Kriminalforsorgsforeningen får ordet. ”Problemet er, at det ikke virker at sætte den kriminelle lavalder ned. Der er intet sagligt argument for det her, det viser al sagkundskab. Selv justitsminister Lars Barfoed er begyndt at slå nye toner ad og tale om resocialisering, for man kan se, at det er dét, der virker.” Fængsler er universiteter i kriminalitet John Hatting mener, at de negative konsekvenser både er menneskelige og økonomiske. Unge i fængsler udvikler nemlig negativ adfærd og et negativt syn på samfundet. De mister deres sociale kompetencer og bliver i stedet opdateret på den nyeste kriminalitet. Han citerer den norske kriminolog Nils Christie: ”Fængsler er universiteter i kriminalitet”. Han slutter af: ”Sandheden er nok, at der er tale om signalpolitik. Regeringen vil signalere, at de har styr på ungdomskriminaliteten. Men det har ingen præventiv effekt.” De følgende spørgsmål fra salen er især rettet mod politiker René Christensen: Hvordan kan han forsvare, at unge allerede i 14-års alderen får plettede straffeattester og får smækket døren i til arbejdsmarkedet? Hvorfor vedtager man noget, der går imod fagkundskaben? René Christensen erkender, at der er nogle problemer med den nye lov, særligt manglen på pladser i lukkede institutioner, hvilket betyder, at børn kommer til at sidde i arresthuse sammen med voksne indsatte. ”Men vi har stemt for det her med oprejst pande, og vi ved godt, at der er nogle problemer forbundet med det. Men hvad gør vi, hvis vi ikke får børnene stoppet i deres kriminelle løbebane?” spørger han retorisk. En enkelt voksen kan gøre en forskel Noget, alle paneldeltagere kan blive enige om, er, at straf ikke er løsningen i sig selv. Noget, der for alvor kan hanke op i de unge og få dem væk fra kriminaliteten, er mødet med en voksen, der tror på dem, f.eks. en pædagog på en institution. Claus Juul slutter debatten af: ”Børnekonventionen understreger, at man, når det kommer til børn, bliver nødt til at tage udgangspunkt i deres modenhed eller mangel på samme. Man ved, at det ikke virker at smide 14-årige i fængsel, men man gør det alligevel. Det er simpelthen ikke i overensstemmelse med Børnekonventionens ånd.” Gadeaktion Som så mange gange tidligere havde vi en underskriftindsamling, hvor temaet denne gang var en opfordring til justitsministeren om at sikre det nødvendige antal pladser til de nu 14-17-årige børn, der skal afsone en straf. Det er væsentligt at undgå, at de kommer i fængsel sammen med voksne, hvad der desværre har været mange eksempler på i de senere år som følge af pladsmangel i de særlige ungdomsinstitutioner. Der blev samlet underskrifter ind på Strøget ved Gammeltorv, og Amnesty grupper i hele landet samt individuelle støttevenner har også fået tilsendt lister, så de kan deltage i denne aktion. 2/5 Aldersvurdering af asylansøgere Af Marie Louise Allerslev, Arbejdsgruppen om Børn Unge asylansøgere over 18 år har ingen rettigheder og kan derfor udvises. Over for asylansøgere under 18 år har Danmark og andre lande derimod en forpligtelse til at undersøge, hvordan og hvor børnene kan blive beskyttet, før udvisning kan finde sted. Desværre har det i den forbindelse vist sig, at de danske myndigheder har udvist unge asylansøgere på et tvivlsomt grundlag. Det handler om unge, hvor Udlændingeservice ikke har troet på de unges egne oplysninger om, at de er under 18 år. Man har i de tilfælde inddraget Retsmedicinsk Institut, der via en alderstest har vurderet de unges alder. Vurderingen består af tre dele: en almindelig lægeundersøgelse, et røntgenbillede af tænderne og et røntgenbillede af håndrodsknoglen. MEN – der findes ikke i hele verden en test, der kan aldersbestemme mennesker. Det drejer sig derfor alene om en vurdering på grundlag af de nævnte undersøgelser, som selv retsmedicinerne erkender, er meget usikre og understreger, at der er tale om et aldersspænd på helt op til 4 år. Denne usikkerhed bliver ikke mindre af, at der er tale om en metode, udviklet i USA i 1950'erne på grundlag af undersøgelser på hvide amerikanske middelklassedrenges knogler. Den er således ikke tidssvarende, og spørgsmålet er desuden, om den kan anses for at være brugbar på unge med anden baggrund eller af anden etnisk oprindelse. I 2009 testede de danske myndigheder 120 unge, hvor 71 efter testen blev flyttet over i kategorien for ansøgere over 18 år. Retsmedicinsk Institut siger, at det ikke er deres problem. De foretager en vurdering så godt, som det er muligt. Udlændingeservice udtaler, at de stoler på Retsmedicinsk Institut og lægger den for ansøgeren mest gunstige yngste alder til grund. Men er det godt nok? Er det rimeligt at foretage vurderinger ud fra metoder, der er de samme som for 50 år siden? Det er en af de problematikker, som Arbejdsgruppen om Børn p.t. arbejder med. 100 børn* har boet mere end 1 år i danske asylcentre, nogle af dem hele deres liv. Det langvarige ophold ødelægger deres barndom og giver dem ar på sjælen, der vil følge dem resten af livet. Af Eva Smith, professor dr.jur., Københavns Universitet * Tal fra august 2010 Vi har tre krav, som vi beder dig skrive under på: 1. Asylbørnene skal ud af centrene. 2. Børnene skal leve et normalt liv med deres forældre. 3. Børnene og deres forældre skal havde den behandling, de har brug for, så de kan komme sig over deres traumer. www.asylbørneneudnu.dk Giv din underskrift til asylbørnene! Ny tillægsprotokol fra FN under forberedelse Af Jan Christensen, Arbejdsgruppen om Børn Som bekendt er der to valgfrie tillægsprotokoller til FN’s Konvention om Barnets Rettigheder: 1. Valgfri protokol om børn i væbnede konflikter 2. Valgfri protokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi I FN’s Menneskerettighedsråd blev der i juni 2009 vedtaget en resolution om at nedsætte en arbejdsgruppe, der havde til formål at overveje mulighederne for at udarbejde en frivillig protokol til Konventionen med henblik på bl.a. at etablere en individuel klagemekanisme. Der er nu kommet et udkast, som skal forhandles i Genève i december 2010. Det paradoksale i denne sag er, at Danmark var co-sponsor på resolutionen, mens regeringen hårdnakket gennem flere år har modsat sig etablering af en ombudsmandsinstitution i Danmark med individuel klageadgang. 3/5 BØRNESAGENS FÆLLESRÅD Emdrupvej 115A, 5. etage, 2400 København NV - tlf.: 33 22 17 33, fax: 70 23 54 00 - e-mail: [email protected] - www.boernesagen.dk Portræt af en organisation i Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen v/ Inge Marie Nielsen Børnesagens Fællesråd • • • • • • arbejder for at synliggøre truede og socialt dårligt stillede børn og unges behov deltager i den børnepolitiske debat udtaler sig om ny lovgivning for udsatte børn og unge søger at forbedre udsatte og anbragte børn og unges rettigheder og vilkår er en paraplyorganisation for 17 landsdækkende foreninger varetager frivilligt socialt arbejde i Danmark Børnesagens Fællesråd har for årene 2009 - 2011 valgt at koncentrere sig om 4 mærkesager, der har betydning for de sårbare, de udsatte og de anbragte børn i Danmark. Mærkesagerne er besluttet i Børnesagen Fællesråds øverste organ Fællesrådet, der består af 2 repræsentanter for hver af de 17 medlemsorganisationer. De prioriterede mærkesager er: • Implementering af FN’s Børnekonvention i dansk lovgivning • Udsatte børn og unge på den politiske dagsorden • Forebyggelse af udstødelse af børn og unge • Styrkelse af frivillige sociale organisationer, der arbejder for udsatte børn og unge Børnesagens Fællesråd søger maksimal indflydelse på forholdene for Danmarks mest udsatte børn og unge ved politisk lobbyarbejde, ved at sætte fokus på udvalgte temaer som ungdomskriminalitet, anbragte børns undervisning, børns retsstilling og klageadgang gennem høringer og debatoplæg. Når Børnesagens Fællesråd udtaler sig sker det på vegne af de 17 landsorganisationer og i tæt samspil med disse, da organisationerne hver for sig udøver fortalervirksomhed og har egne mærkesager. I 2010 har Børnesagens Fællesråd været optaget af Barnets Reform, som er en ændring af Lov om Social Service, der træder i kraft 1. januar. Vi havde ønsket, at Barnets Reform mere grundlæggende havde lagt op til nytænkning på børneområdet såvel for børn, der er omfattet af de almindelige skole – og fritidstilbud, som de børn og unge, der har behov for en særlig social og undervisningsmæssig indsats eller for en anbringelse uden for hjemmet. Det kunne have betydet et større fokus på børns inddragelse og medansvar i alle forhold, der vedrører deres liv. Sådan gik det desværre ikke, da Barnets Reform er en udbygning af procedurer og indsatser for børn med særlige behov og en styrkelse af indsatsen over for børn, der er anbragt uden for hjemmet. I Børnesagens Fællesråd er vi rigtig glade for, at anbragte børn og unge nu ned til 12 års alderen kan klage over de forhold og beslutninger, der vedrører deres liv. Ligeledes sikres børn retsstilling i samvær med forældre, således barnets bedste og barnets ret til samvær eller til ikke at have samvær går forud for forældres ret og ønsker. Søskende, der skal anbringes uden for hjemmet skal i udgangspunktet anbringes på samme institution eller i samme plejefamilie, og børn og unge får ret til samvær med deres netværk. Børnesagens Fællesråd har sammen med 15 andre børnefaglige organisationer inkl. Amnesty International i 2010 rettet henvendelse til Socialministeren om at oprette et børneombud i Danmark, så børn får reel klageadgang i Danmark. Det vil være i overensstemmelse med FN’s Børnerettighedskomite, der har henstillet til den danske regering, at en sådan oprettes. Børnesagens Fællesråd opretholder presset for denne styrkelse af børns rettigheder og vil arbejde for, at et børneombud bliver en del af et nyt regeringsgrundlag. Vi er også stærkt optaget af bekæmpelse af ungdomskriminalitet og har kæmpet imod sænkelse af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. For Børnesagens Fællesråd er det meget magtpåliggende, at 4/5 børn og unge med særlige behov beskyttes og nyder omsorg i henhold til den sociale lovgivning. Ligeledes er det vores holdning at børn og unge, der har begået noget ulovligt skal resocialiseres - ikke inden for straffelovgivningen, men ved socialpædagogisk indsats, undervisning og omsorg. Gennem et særligt stipendieprogram støttes eneforsørgere på et lavt rådighedsbeløb, så deres børn får mulighed for årstidssvarende tøj og fodtøj, ferie, fritidsaktiviteter, adgang til internet og andre fornødenheder, som børn i andre familier som en selvfølge har adgang til. Også eneforsørgere under uddannelse på SU har hos Børnesagens Fællesråd mulighed for at søge uddannelses – og fritidsstipendier, der understøtter deres uddannelsesforløb og giver deres børn nogle konkrete fritidsmuligheder. Ideen er at støtte disse eneforsørgere i deres bestræbelser fra at være på en eller anden form for forsørgelse til at blive selvforsørgende efter endt uddannelse. MEDLEMMER AF BØRNESAGENS FÆLLESRÅD: KFBU - Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge FBU - ForældreLANDSforeningen DaginstiForeningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge tutionernes Lands-Organisation Børneforeningen Foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem Ungdommens Vel Ungdomsringen LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark Børn og Familier Børns Vilkår Mødrehjælpen Barnets Hus Red Barnet Ungdommens Røde Kors Foreningen Grønlandske Børn Medlemsorganisationerne arbejder tilsammen med mere end 500.000 børn og unge Børnesagens Fællesråd er dannet i 1903. Orienteringsmøde om en sikret institution for børn I april måned inviterede Arbejdsgruppen om Børn to ledende medarbejdere fra den sikrede institution Sønderbro på Sundholm i København til et møde. Formålet var at give os et indblik i strukturen og hverdagen i en institution for unge lovovertrædere. Sønderbro er en socialpædagogisk døgninstitution for varetægtsfængslede unge. Der er 16 pladser, men man er i gang med en udvidelse med yderligere 10-12 pladser i løbet af de næste 2 år. På landsplan er der i alt 131 pladser i 7 institutioner, hvor Sønderbro er den eneste bynære. Der er 5 unge pr. afdeling. De har eget værelse med toilet og bad. Til hver afdeling er der tilknyttet en socialpædagog, i dagtimerne er der i alt 5 socialpædagoger på institutionen, som sørger for et samarbejde med forældre og skole. Der er 3 lærere ansat, men de har svært ved at opfylde minimumskravet om 10 lektioners undervisning pr. uge. De unge indsatte befinder sig i en krisesituation, da de har begået alvorlig kriminalitet. Samtidigt belastes de af en usikkerhed om, hvilken dom de vil få, og hvor længe de skal sidde inde. Der er vigtigt at de får søvn, mad, hygiejne og motion, men mange har vanskeligt for at sove. De har besøgs- og brevforbud, ikke internet, ingen aviser. De kan dog se TV under opsyn og har TV på værelset, hvor de må se udvalgte film. Tidligere blev mange uledsagede flygtningebørn midlertidigt placeret på Sønderbro, hvis deres papirer ikke var i orden ved ankomsten, men denne praksis er ophørt. Arbejdsgruppen om Børn har en hjemmeside, som løbende opdateres med brevaktioner og andre informationer: www.amnesty-international.dk/boern 5/5