MOLS REJSER

MOLS REJSER
VELKOMMEN TIL KVALITETSREJSER
Juni 2014
Kære gæster
Sommeren er snart over os, men forinden vil vi gerne ønske alle en god sommer.
Og samtidig benytte lejligheden til at fortælle lidt om de spændende rejsetilbud, vi tilbyder i
sensommeren, både hos Mols Rejser og især hos Senior College. Rejserne hos Senior College udmærker
sig ved at have helt utroligt meget inkluderet i prisen: som oftest helpension, entréer, udflugter osv. Det
betyder en forholdsvis høj udgangspris – men der er fuld valuta for pengene. Og pungen skal ikke op én
eneste gang undervejs på rejsen.
Danish Senior College blev overtaget af Mols Rejser 1. april 2014, og begge bureauer sidder nu under
samme tag og planlægger kvalitetsrejser.
Med venlig hilsen
Schweiz: Naturparadis i Alperne
Inge og Jørgen Mols
Lise og Christian Mols
Mols Rejser
I Schweiz prikker bjergene til himlen og dalene er dybe med grønne slugter, blå
søer, grønne skove og farverige fjeldsider. Oplev stedet hvor Wilhelm Tell skød
et æble af sin søns hoved, besøg ved Victorinox, der producerer den
verdensberømte schweizerkniv, oplev middelalderborge på UNESCOS
verdensarvsliste, Emmentaler ostemejeri, finansbyen Zürich, hovedstaden Bern
og nyd synes af bjergene fra svævebanen. Landbrugsbesøg indpasses i
programmet. Kun et hotel. En rejse der sjældent udbydes.
6 dage, 1 hotel, 7. – 12. august 2014, opsamlingsbus fra Vejle, fly fra
Hamborg kr. 8.620,Få pladser
Norge: Norske sommerperler
Senior College
Oplev et Oslo med vokseværk. Den nye Opera, hovedgaden Karl Johan,
de klassiske attraktioner: Nationalgalleriet, Nationalteatret og Stortinget.
Det var en bedrift at bygge den 471 km lange jernbaneforbindelse,
Bergenbanen, som senest Jan Guillous roman om Brobyggerne har
levendegjort. Den forbinder de to største norske byer, Oslo og Bergen,
den nye og den gamle hovedstad. De syv komfortable timer, med de 100
km over Hardangervidda som højdepunktet, regnes stadig for en af de
mest fantastiske togrejser i verden. Bergens beliggenhed er legendarisk.
Byen strækker sig bag den fortryllende Skærgård, mellem syv fjelde og de
to store fjorde, Sognefjorden og Hardangerfjorden. Imponerende udsigter
og karakteristiske gavlhuse fra Hansetiden. Oplev også malerne Christian
Krohg og Edvard Munch, samt et besøg i Edvard Griegs Trollhaugen – med
koncert. Alt inkluderet på nær 2 frokoster.
7 dages rundrejse, 16. - 22. august 2014, båd fra København, fly retur fra Bergen, kr. 13.250,-
Skotland: Opera og finkultur i Edinburgh
Senior College
Hvert år afholdes den verdensberømte Edinburgh Festival med et
overflødighedshorn af musikopførelser, dans, drama og kunst. Vi nyder
kulturaktiviteterne i byens historiske rammer, og der er 2 store
forestillinger inkluderet i programmet. En fantastisk farverig og
storladen ”Grand opera” opsætning af "Trojanerne" (Berlioz) i
Edinburgh Festival Theatre og en operakoncert med Rossinis sidste
berømte værk: "Wilhelm Tell". Desuden en formiddagskoncert. Vi bor i
den charmerende by Peebles på et slotslignende 4-stjernet hotel med
fantastisk udsigt over Tweed-dalen. Programmet indeholder også en
række kulturhistoriske besøg: Forfatteren Sir Walter Scotts herresæde Abbotsford. Jagtslottet Traquair House, der fortælles at
være benyttet af ikke mindre end 27 engelske og skotske konger gennem et helt årtusind. New Lanark – optaget på Unescos
liste over verdens kulturarv. Carmichaels Estate med the Clan Room. Det sagnomspundne Rosslyn Chapel (kendt fra Da Vinci
Mysteriet) med enestående udsmykninger samt tid til selvvalgte kulturoplevelser. En aften med Skotlands national poet Robert
Burns poesi, sang og musik med whiskysmagning indgår også i programmet. Endelig byder rejsen på kulinariske oplevelser,
bl.a. en dejlig før-operamiddag på et stemningsfuldt lille slot med gourmetmad og udsøgt betjening, der giver mindelser om
”Downton Abbey”. 6 dage, 1 hotel, 24.-29. august 2014, fly fra Kastrup, kr. 12.425,-
Toscana: Vandreture i Garfagnana
Senior College
Vandreture i Toscanas fantastiske Garfagnanadal ad hyrdestier med
mageløse udsyn. Stille og uspoleret bjergliv, frodig natur så langt øjet
rækker og udsøgte smagsoplevelser til ganen. Vandrekurset her er
arrangeret for aktive livsnydere! Vi bor i bjerglandsbyen Corfino, der ligger i
850 meters højde. Med udgangspunkt i Orecchiella Nationalpark vil
dagsturene være suppleret med besøg på det lokale ostemejeri, i
naturparkens besøgscenter, ved det ugentlige marked i Castelnuovo samt i
valfartskirken og egnsmuseet i San Pellegrino på Appeninerne. Vi vil også
vandre i de Apuanske Alper, hvor vi oplever de forrevne hvide
marmortinder overvåge os, når vi færdes i Puntatodalen, i fårehyrdernes
forladte landsby Campocatino og ved den opdæmmede sø Lago di Vagli. I
Corfino er værtsfamilien i høj grad medvirkende til, at vi føler os godt tilpas.
Stemningen er italiensk, atmosfæren hjemlig og tonen ganske uhøjtidelig.
Alt inkluderet i prisen. 8 dage, 1 hotel, 30. august – 6. september 2014, fly fra Kastrup, kr. 11.500,-
Toscana: Malekursus i Garfagnana. Akvarelkursus
Senior College
Kurset ledes af kunstner og højskolelærer Bente Stamp, der har mangeårig
erfaring som underviser, inspirator og igangsætter.
Kursus: Naturen som udgangspunkt for det eksperimenterende maleri
Vi tager udgangspunkt i værker fra kunsthistorien, der viser forskellige
kunstneres indgang til arbejdet med naturen i maleriet. Forløbet indledes
med et fælles oplæg, der er velegnet til en eksperimenterende
arbejdsproces. Med inspiration fra den toscanske natur arbejder vi med
figurativt fabulerende og abstrakte kompositioner. Kurset indeholder
desuden teori, oplæg og øvelser, der øger opmærksomheden på:
Komposition og landskab, landskabsopbygning og farveperspektiv,
skyggetegning/maleri, blindtegning, mønster, den eksperimenterende
proces. Udover fælles oplæg og opgaver vil der også være individuel
vejledning til den enkelte. Kurset er for alle – både øvede og mindre øvede.
Alt inkluderet i prisen. 8 dage, 1 hotel, 30. august – 6. september 2014, fly
fra Kastrup, kr. 10.875,-
Sicilien: Middelhavets blå juvel
Mols Rejser
Antikke minder, italiensk landsbycharme og store landskabelige oplevelser
venter på disse rejser til Sicilien . Grundet Siciliens placering midt i
Middelhavet har øen altid været et knudepunkt for alverdens folkeslag. På
rundrejsen passerer vi brikker fra 3.000 års historie. Vi bor på 3 forskellige
4**** hoteller lige i havstokken. Årstiden er perfekt for oplevelsesrejser,
behaglige temperaturer både dag og aften. Rejseleder på rejser er Claus
Rosenberg, som har skrevet ”Turen går til Sicilien” fra Politikens Forlag. En
rejse med et stort indhold.
8 dages rundrejse, 14.-21.september 2014, fly fra Kastrup, kr. 8.850,-
Sardinien: En myte i havet
Senior College
Sardinien har en enestående natur, på én gang barsk og frodig.
Bjerglandskaber og lodrette fald ned i det azurblå hav afløses på øens indre
af frodige dale og tætte skove. Øen har været underlagt utallige folkeslag,
men det sardiske folk har bevaret en særegen kultur og tradition. Vi bor de
første 4 dage på østkysten i Cala Gonone ved en af øens smukke bugter. Vi
sejler til grotten Bue Marino, der er en af Europas flotteste drypstenshule og
oplever øens største bjergmassiv, Gennargentu, med forrevne tinder og
umådelige stenegeskove. Desuden oplever vi de særprægede kegleformede
bygningsværker fra den nuragiske civilisation, 1800 – 500 f. Kr. 8000 af disse
tårne er spredt ud over hele øen, og findes kun på Sardinien. Fortælling om
det barske hyrdeliv, Sardiniens ældgamle erhverv, og fremstilling af lokale delikatesser er også blandt oplevelserne. 3 nætter
bor vi højt oppe i bjergene og vandrer bl.a. en tidlig morgentur i bjergene omkring den højeste spids, La Marmora, 1834 m. De
sidste tre dage tilbringer vi på vestkysten i den spanskprægede by Alghero, hvor vi bor i gåafstand fra byens historiske kerne.
Transporten undervejs foregår med bus, og i bjergene bliver vi kørt i jeep til de vanskeligt tilgængelige naturområder. Alt
inkluderet i prisen
11 dages rundrejse, 3.-13. oktober 2014, fly fra Billund, kr. 14. 275,-
Rom, Pompeji og Capri: Amalfikystens glæder Mols Rejser
En sensommerrejse til skønt vejr, god mad, store kulturoplevelser og Italiens
nok smukkeste kyststrækning. Rejsen indledes med 2 dage i Rom, hvor alle
de største seværdigheder i verdensklasse bliver besøgt. Videre sydpå til de
fantastiske udgravninger i Pompeji ved foden af vulkanen Vesuv og til et
dejligt hotel ved Middelhavet. Udflugter hver dag, bl.a. til øen Capri, hvis
skønhed og klare vand både HC Andersen og skagensmaleren PS Krøyer
forelskede sig i. På rejsen er der også
god tid til at nyde de lokale caféer og små butikker, gå ture langs kysten, nyde
livet og stikke tæerne i Middelhavet. Kun 1 hotelskift.
8 dages rundrejse, 12-19. oktober 2014, efterårsferien, fly fra Billund, kr.
8.490,-
Californien: Topseværdigheder i det vestlige USA
Mols Rejser
Californien er blevet symbolet på mulighedernes og frihedens land. Her fandt
man guld i 1849, her voksede filmindustrien i Hollywood, her gjorde man store
oliefund, og her udvikledes verdens første computer. Naturen i området er
overdådig og dragende i de smukke nationalparker Grand Canyon, Zion, Bryce
samt de golde ørkener. Rejsen går også ad route 66. Vi besøger millionbyerne
San Francisco og Los Angeles, Hollywood, danskerbyen Solvang, hovedstaden
Sacramento og spillebyen Las Vegas. Rejsen byder på fantastiske oplevelser og
store kontraster. Vi flyver fra København til San Francisco og retur fra Los
Angeles, hvilket giver et minimum af buskørsel. En rejse fuld af store
oplevelser og indtryk.
16 dages rundrejse, 14.-29. oktober, fly fra Kastrup,
Malaysia og Borneo: Plantager, natur, kultur Mols Rejser
Malaysia er et af Asiens meget velfungerende og topmoderne
lande, som byder på et fantastisk miks af østerlandske kulturstrømninger
og religioner, eksotisk natur med en sand dyrevrimmel, lækre stande,
masser af stærke farver og kæmpestore veldrevne plantage. Så
fremmedartet og samtidig meget tiltalende. Rejsen byder på jungleture
både til vands og på gåben til bl.a. næseaber, vilde elefanter og
orangutanger. Flere meget interessante og helt unikke
produktionsbesøg: pomelo, grønsager og te. Overvældende
hindutempler, kæmpe buddhaer, Kuala Lumpurs topmoderne
skyskrabere og Georgetowns engelske kolonihuse. Perfekt årstid for en
rejse til ækvator.
14 dages rundrejse, 29. okt -11.nov 2014, fly fra Kastrup, kr. 21.390,-
Læs indgående om rejserne på
www.molsrejser.dk
Eller ring efter et program på telefon 75871212
og
www.seniorcollege.dk
MOLS REJSER APS | GRANGAARD ALLÉ 28 | DK, 7300 JELLING | TLF: +45 7587 1212 | FAX: +45 7587 2814
REJSEGARANTIFOND REG. NR 1626 | E-MAIL: [email protected] | WWW . MOLSREJSER.DK | CVR 27513174