Ny leder af 4H & LandboUngdoms Fælleskontor

4H & LandboUngdom
Agro Food Park 15
Skejby
8200 Århus N
Tel 8740 5000
?
Pressemeddelelse
4. februar 2013
Ny leder af 4H & LandboUngdoms Fælleskontor
Hanne Molbo Damm, 45, er ansat som leder af det
nyoprettede Fælleskontor for 4H og LandboUngdom.
Hun tiltræder 1. marts 2013.
Hanne Molbo Damm er uddannet cand. jur. og kommer fra en stilling som chefkonsulent i Region Syddanmark. Hun har tidligere blandt andet arbejdet 10 år
i Fødevareministeriet.
Den nye leder for Fælleskontoret får ansvaret for at
indføre en ny struktur i administrationen af de to foreninger. Ændringen medfører, at de lokale regionskontorer nedlægges, og at medarbejderne i fremtiden
refererer til lederen af Fælleskontoret i Agro Food Park i Skejby. Alle medarbejdere får dog samme fysiske arbejdssted som hidtil.
Hanne Molbo Damm ser frem til opgaven.
- Det bliver en stor og meget spændende udfordring. Jeg har stor forkærlighed
og respekt for det frivillige foreningsarbejde, og glæder mig til, sammen med
de dygtige og engagerede medarbejdere, at fylde rammerne ud i den nye
struktur, siger Hanne Molbo Damm, der i sin fritid selv er formand for en spejdergruppe.
- Jeg håber, at kunne kombinere min erfaring fra det offentlige med min private
interesse for foreningslivet, og dermed blandt andet sikre et stærkt fokus på at
betjene foreningerne og på fundraising til gavn for foreningernes aktiviteter, siger Hanne Molbo Damm.
Formændene for LandboUngdom og 4H glæder sig til samarbejdet og at få
udbytte af den nye struktur.
Johanne Marie Laursen, formand for LandboUngdom siger:
- Jeg forventer, at vi med den nye struktur får fremtidssikret vores forening. Vi
får udnyttet kræfterne og ressourcerne bedre, så vi kan give medlemmerne fle-
re tilbud, og dermed gøre vores forening endnu mere attraktiv at være medlem
af.
Samme forventning har Rikke Boss, formand for 4H.
Pressemeddelelse
- Vi får en mere effektiv organisation, hvor vi får mere for pengene, og dermed
kan opretholde et højt aktivitetsniveau, selv om vores muligheder for at få støtte til aktiviteter for medlemmerne er blevet dårligere, siger Rikke Boss.
Vil du vide mere? Kontakt da venligst
Johanne Marie Laursen
Formand LandboUngdom
M +45 20 91 67 40
E [email protected]
og
Rikke Boss
Formand 4H
M +45 24 63 53 98
E [email protected]
2/2