Havmøller skal være mere konkurrencedygtige

Maskinmestrenes Forening marts 2014 nr. 3
Maskinmesteren
management and technology
Havmøller skal være mere
konkurrencedygtige
I en branche, hvor der konstant j­agtes
omkostningsreduktioner har m
­ askinmester
Jesper Pedersen s­ pecialiseret sig i
­vedligeholdsstrategier for havmøller.
Danish Yachts satser
på ­kulfiber
Som et af de eneste værfter i verden bygger Danish Yachts kun skibe af kulfiberkomposit – for at
opnå mindre vægt, høj styrke, længere rækkevidde, lang levetid og lavere brændstofforbrug.
Af Joel Goodstein – Foto Lars Horn
F
ørst var der skibe af træ. Så kom stålskibene – og siden
skibe af aluminium og glasfiber … Nu satser Danish
Yachts i Skagen på, at der er et marked for et nicheværft,
som udelukkende bygger skibe i kulfiberkomposit. Værftet har
foreløbig leveret fire SWATH-fartøjer, som er specialskibe byg-
22
Maskinmesteren marts 2014
get af kulfiber, og beregnet til mandskabstransport til og fra
havmøller.
»Forenklet sagt kan der være to grunde til at vælge kulfiber til
et skib: at sejle hurtigt eller at spare brændstof«, siger Kristoffer
Jensen, salgschef hos Danish Yachts, med en baggrund som
skibsbygger og arkitekt.
»I en kapsejlads kan en båd udnytte den lave vægt med kulfiber til at sejle hurtigt, mens det for kommercielle fartøjer handler
Maritim teknologi
SWATH-fartøjerne er bygget som katamaraner med
to pontoner. I normal sejlads er skibet hævet op
for at udnytte katamarandesignet til høj ­hastighed.
Når skibet lægger til ved en havmølle, fyldes
­ballasttankene med vand, og skibet sænker sig for
at for at få et sikkert anløb og ombordstigning.
Lavere vægt, længere rækkevidde
Kulfiber er et materiale, fremstillet af grafitfibre. Det kræver et
bindemiddel – for eksempel epoxyplast – for at kunne tage form
af et skib i en kompositproces. Andelen af fiber har betydning for
forholdet mellem vægt og styrke. Jo højere fiberprocent, desto
lavere vægt.
I Danish Yachts’ design vejer en 24 passagers SWATH af kulfiber
i runde tal omkring 100 ton. Et tilsvarende skib i aluminium og stål
ville ifølge Kristoffer Jensen veje henholdsvis 110 og 120 ton. Rækkevidden for et fuldt tanket SWATH-fartøj er 1.000 sømil.
»Vægten betyder meget for skibets rækkevidde, og hvor ofte
det skal bunkre. Jo længere havmøllerne flytter fra land, desto
større behov er der for skibe, som kan sejle langt og blive ude
ved møllerne i flere dage uden at skulle bunkre. Det marked skal
vores SWATH-fartøjer imødekomme,« siger Kristoffer Jensen.
SWATH-fartøjerne er bygget som katamaraner med to pontoner. I normal sejlads er skibet hævet op for at udnytte katamarandesignet til høj hastighed. Når skibet lægger til ved en havmølle, fyldes ballasttankene med vand, og skibet sænker sig for
at for at få et sikkert anløb og ombordstigning.
»I kraft af deres design og de materialer, som er anvendt, kan
SWATH-fartøjerne operere i en signifikant bølgehøjde på op til
2,5 meter, mens andre fartøjer til mandskabstransport højst kan
manøvrere sikkert i 1,7 meters bølgehøjde. Den forskel betyder,
at SWATH-fartøjerne har 90-95 procents driftstid sammenlignet
med kun 70 procent i andre fartøjer. Med et SWATH-fartøj bliver
nedetiden reduceret markant, så man både undgår bøder og måske kan få en bedre dagsrate, fordi skibet er tilgængeligt i længere tid,« siger Kristoffer Jensen.
Epoxy som bindemiddel
om driftsøkonomi og miljø. Man sparer brændstof, får længere
rækkevidde, har mindre vedligehold, længere levetid og i det
hele taget et lavere ”cost of ownership” – trods en måske lidt
højere anskaffelsespris,« siger Kristoffer Jensen.
Der er forskellige teknikker til anvendelse af kulfiberkomposit,
men de askiller sig alle markant fra traditionelt skibsbyggeri med
stål eller aluminium. Råmaterialet er kulfiber, som i baner eller
måtter spændes ud og lukkes til, og under vakuum limes konstruktionen sammen med epoxy i en såkaldt infusionsproces.
Med denne metode ”bages” hele konstruktionen yderligere ved
50 °C i 17-18 timer. En anden metode anvender såkaldt prepreg
»
Mød din drift- og
vedligeholdspartner
(og dine kolleger
i branchen)
Temadag om drift og vedligehold på energianlæg: www.ramboll.dk/temadag
Maskinmesteren marts 2014
23
Maritim teknologi
kulfibermateriale, hvor epoxyen allerede er imprægneret i kulfibermåtterne. Denne metode anvendes, når man ønsker høje fiberprocenter.
»Der er flere fordele ved epoxy sammenlignet med nogle af de
andre bindemidler som for eksempel polyester og vinylester. Epoxy indeholder ikke opløsningsmidler, hvilket er en stor fordel i
forhold til arbejdsmiljøet og krav til udsugning på grund af dampe. Det slipper man for med epoxy, som samtidig giver det stærkeste og mest vedligeholdsfri laminat med en helt lukket overflade,« forklarer Kristoffer Jensen.
Kompositprocesserne er meget temperaturfølsomme, og i de
store haller, hvor produktionen foregår, og de forskellige moduler til skibene samles, skal der være 18-22 °C.
Den største enkeltkomponent i et SWATH-fartøj er dækket,
som måler 25 x 10,5 meter.
»At bygge skibe med kulfiber kræver en god forståelse af både
materialer og værktøjer. Derfor bruger vi mange ressourcer på at
uddanne vores medarbejdere, så de får et godt kendskab både til
at læse tegninger, til kulfibrene, til epoxy og de processer, som
indgår i både infusions- og prepreg-processerne,« siger Steve
Smith, Operational Manager med dagligt ansvar for selve kompositkonstruktionen af skrog, pontoner, dæk og aptering, hvor
der arbejder omkring 60 medarbejdere.
Alle medarbejdere i kompositskole
Der er lavet en kompositskole, hvor alle produktionsmedarbejderne skal gennemgå et pensum og flere eksamener for at sikre, at
de opnår et godt kendskab til metoder, materialer og værktøjer.
Danish Yachts anvender også lean-værktøjer med daglige tavlemøder.
»Vi prøver at få medarbejdere til at bidrage med ideer til de
løbende forbedringer. Alle medarbejdere er forskellige, og derfor
handler det meget om at omsætte ideerne til nogle værktøjer og
metoder, alle kan bruge, så vi hele tiden optimerer processerne,
øger produktiviteten og nedbringer fejlene ved at indsætte nogle
kvalitetstjek undervejs,« siger Steve Smith.
Overordnet er udfordringen at få industrialiseret og standardiseret skibsbygning med kompositmaterialer.
»Målet er hele tiden at lave bedre produkter, formindske spildet og nedbringe arbejdstimerne. I dag skal produkter have en
vis værdi, før det kan betale sig at producere med kulfiberkomposit, men hvis det lykkes at nedbringe omkostningerne, vil kulfiber formodentlig brede sig endnu mere til mange flere områder.
Fordelen er jo, at man nedbringer vægten, uden det går ud over
levetid og styrke, tværtimod, og det kan man udnytte mange
steder, både i fly- og bilindustrien, foruden vindmøller og det
maritime marked,« siger Kristoffer Jensen.
»Forenklet sagt kan der være to grunde til at vælge kulfiber til et skib: at sejle hurtigt eller at spare brændstof,« siger Kristoffer Jensen, salgschef hos
Danish Yachts, med en baggrund som skibsbygger og arkitekt.
24
Maskinmesteren marts 2014
Maritim teknologi
Tre maskinmestre hos Danish Yachts er med til at udvikle og bygge værftets specialfartøjer af kulfiberkomposit, fra venstre: Henrik Jensen, Jørgen Bach
Christensen og Søren Mylund, der også er uddannet maskiningeniør.
Maskinmestre bygger s­pecialfartøjer
Danish Yachts leverer en serie SWATH-fartøjer af kulfiber til transport af mandskab til havvindmøller
og andre offshore-installationer. Flere maskinmestre er med i design- og konstruktionsprocesserne.
Af Joel Goodstein – Foto Lars Horn
Verderflex DURA Serien:
Det sikre valg af
slangepumper
U
forkortet er navnet Small Waterplane Area Twin Hull –
forkortet SWATH. Og siden sommeren 2013 har Danish
Yachts i Skagen leveret fire af disse specialfartøjer bygget
af kulfiberkomposit. Et femte fartøj skal leveres i juni 2014, og
flere er på vej … Fartøjerne bruges til at sejle mandskab frem og
tilbage til havmøllerne i Nordsøen. Der er plads til 24 personer
foruden besætningen.
Den specielle katamaran-ponton-design betyder, at skibet har
et relativt lille opdriftsareal, og det medvirker til, at SWATH-fartøjet kan operere i højere bølgegang end andre mandskabsfartøjer.
»SWATH-fartøjerne skal kunne gå ud i hård sø, og de er designet med to store pontoner, som løfter skibet op i katamaranmode, og fungerer lidt som en ubåd, der tager vand ind, når den
skal sætte mandskab af på møllerne. Men selv om fartøjet er
sænket ned, er opdriftsarealet meget lille, og det betyder, at bevægelserne i søen kun giver en lille bevægelse i skibet, som dermed kan gå ind til havmøller eller andre installationer og sætte
folk af, selv om der er høj sø,« siger Søren Mylund, som er maskiningeniør på designkontoret hos Danish Yachts og uddannet
maskinmester.
40% forbedret levetid
Reduceret nede tid ved service
Verder A/S
Tel.: +45 3636 4600
Udfordring at smide vægt
SWATH-fartøjerne er bestilt af norske Odfjell, men chartres ud til
»
[email protected]
Adv_VF-Dura_89x120_DK.indd 1
www.verder.dk
19-12-13 16:25
Maskinmesteren marts 2014
25
Maritim teknologi
Maskinmester Jørgen Bach Christensen kan knap nok stå oprejst i det ene af de to meget kompakte maskinrum på SWATH-fartøjerne. De to MTUmotorer er placeret i skibets pontoner, som også rummer ballasttankene.
» blandt andet A2SEA til brug i Nordsøen i forbindelse med havmølleprojekter. Som normalt når der skal bygges et nyt skib, er
processen styret af både rederønsker, klasseregler, økonomi, og
hvad der kan lade sig gøre i praksis.
En særlig og gennemgående udfordring er vægtreduktion af
SWATH-fartøjerne. Den opnås ikke kun ved at anvende kulfiber,
men ved systematisk at gennemgå alle de tekniske installationer
for mulige vægtreduktioner. Bestræbelser har foreløbig betydet,
at de 24 meter lange SWATH-fartøjer har smidt omkring otte ton
fra det første skib, som blev søsat, til det fjerde og senest søsatte
skib.
»Den første SWATH vejede 108 ton, og den næste, som søsættes, lander på omkring 95 ton, altså en vægtreduktion på 1015 procent«, siger Henrik Jensen, maskinmester med speciale i
3D-systemtegninger i designafdelingen.
Limpind og fugepistol
Leverandørerne bliver udfordret på at kunne levere det lettest
mulige udstyr. For eksempel er vægten alene på vakuumpumper
til toiletterne reduceret fra 250 til 140 kilo. For at smide vægt
bliver der også købt motorer med aluminiumshuse.
»Vi har fået reduceret 1.500 kilo vægt fra det første til det se-
26
Maskinmesteren marts 2014
neste fartøj bare ved at vælge andre rørløsninger. For eksempel
vejer glasfiber en fjerdel og koster mindre end stålrør. Den slags
løsninger kigger vi hele tiden efter,« siger Jørgen Bach Christensen, maskinmester og værkfører på værftets rørafdeling.
Ud over vægtreduktionen gælder det om at få plads til alt det
nødvendige udstyr. Designkontoret leverer 3D-tegninger til rørafdelingen, som står for selve installationen af alle rørsystemer
samt en række af de andre tekniske anlæg, herunder motorer og
gen-sets. Der foregår en løbende dialog med kollegaerne på designkontoret omkring tilpasninger og nødvendige ændringer i
forhold til tegningerne. På SWATH-fartøjerne er der omkring 100
rørgennemføringer, som altid skal følge sikkerhedskravene, hvilket betyder, at de lettere glasfiberrør ikke må bruges i maskinrummet.
»På et traditionelt værft er skærebrændere og svejseapparater
noget af det vigtigste værktøj. Hos os er det limpind og fugepistol og en skruemaskine. Med kulfiber skal alt limes fast. Når vi
skal lave hul til rør, sker det med en stiksav og ikke en skærebrænder,« fortæller Jørgen Bach Christensen.
Motorer og ballastvand i pontoner
SWATH-fartøjerne er bygget efter katamaranprincippet med to
Maritim teknologi
pontoner. Men pontonerne er ikke bare pontoner: De rummer
også de to MTU 10V 2000 M72-motorer – foruden fire rum til
ballastvand. En særlig udfordring har været pontonernes ind- og
udsugning af ballastvand, når SWATH-fartøjet hæver og sænker
sig.
»SWATH-skibene sejler hævet op i katamaranmode. Når de
nærmer sig en vindmølle for at sætte mandskab af, sænker skibet sig ned ved at suge vand ind i pontonerne i løbet af omkring
30 sekunder. Her har vi udviklet en meget effektiv kompressorteknologi, som gør det muligt meget hurtigt både at suge vand
ind og pumpe det ud igen, så fartøjet hurtigt kan hæve og sænke sig. Den løsning er vist ikke set før,« siger Henrik Jensen.
Optimale manøvremuligheder
Et andet krav til SWATH-fartøjerne har været en fender af rågummi, som er tilpasset møllefundamenterne.
»Fenderen er designet efter mål, der passer fuldstændig til
møllefundamentet, så mandskabet på den måde kan komme sikkert fra borde. Fartøjerne er også udstyret med rigelig motorkraft
fra to 900 kW MTU-motorer og fire thrustere, så den har optimale manøvreegenskaber uanset vejrforhold,« siger Jørgen Bach
Christensen.
»Det tiltaler mig, at vi ikke bare laver standardløsninger, men
at der hele tiden skal tænkes nyt og i specielle løsninger, fordi vi
har et mål om hele tiden at reducere skibenes vægt. Vi kigger
»Den første SWATH vejede 108 ton, og den næste, som søsættes,
lander på omkring 95 ton, altså en vægtreduktion på 10-15 procent,«
siger Henrik Jensen, maskinmester med speciale i 3D-systemtegninger i
­designafdelingen.
hele tiden efter nye teknologier, som kan hjælpe med at opfylde
de mål, og vi presser også leverandørerne. Som udgangspunkt
kan vi ikke få fartøjerne lette nok. Måske ender det med, at vi
skal have flyvetilladelse til vores skibe,« siger Henrik Jensen.
FLEKSIBLE KOBLINGER TIL VINDENERGI
Fleksible koblinger og aksler for vedligeholdelsesfri drift.
Reducerer strukturbåren støj og er elektrisk isolerende.
Ubegrænset drejningsmoment og lave reaktionskræfter.
C E N TA F L E X-A
Højfleksibel kobling
Nominelt moment
0.1 – 12.5 kNm
®
CENTA, the CENTA logo, CENTA CARBON, CENTA CLUTCH PACK, CENTAFLEX, CENTALINK, CENTAMAX and CENTAX
are registered trademarks of CENTA Antriebe Kirschey GmbH in Germany and other countries. Photos by CENTA and photocase.com.
C E N TA L IN K
Støjsvag drivaksel
Nominelt moment
2.5 – 540 kNm
C E N TA DI S C - C
Kulfiber- og glasfiberforstærket aksel
Nominelt moment 3 - 20 kNm
C E N TA L IN K A K S E L
MED BREMSESKIVE
Nominelt moment
2.5 - 75 kNm
CENTA Transmissioner A/S
Tlf. 86 80 40 33 · mail: [email protected] · web: www.centa.dk
Maskinmesteren marts 2014
27
Maritim teknologi
Opbygning af en ponton i kulfiberkomposit til SWATH-fartøjerne. Der er forskellige teknikker til anvendelse af kulfiberkomposit, men de adskiller sig alle
markant fra traditionelt skibsbyggeri med stål eller aluminium. Råmaterialet er kulfiber, som i baner eller måtter spændes ud og lukkes til – med epoxy
som bindemiddel.
Et nicheværft skal levere
ekstra værdi
Efter træ, stål, glasfiber og aluminium er tiden nu ved at være moden til et nyt kapitel i skibsbygnin­
gens historie, efterhånden som kulfiber finder stadig større anvendelse, siger Danish Yachts’ direktør.
Af Joel Goodstein – Foto Lars Horn
K
ulfiber har i en årrække været det foretrukne materiale,
når en designer ønsker at kombinere lav vægt og høj styrke. Lige fra tennisketsjere og cykler til Formel 1-racere og
flyvemaskiner. Maritimt er kulfiberkomposit startet i sejlbåde beregnet til kapsejlads, for eksempel i Americas Cup, hvor hastighed betyder alt, og penge ikke er problem. I dag er kulfiber også
blevet byggemateriale i skibe, som er indsat i kommerciel drift.
Hos Danish Yachts i Skagen står den fremtidige strategi fuldstændig i kulfiberkomposittens tegn. Her er specialfartøjer,
yachts og sejlbåde i kulfiber den niche, som skal gøre værftet til
et af verdens førende, når det gælder fremtidens maritime byggemateriale …
»For et år siden var SWATH-fartøjerne blot nogle tegninger,
28
Maskinmesteren marts 2014
men i dag er fire af dem i drift, og nu får vi erfaringerne, som
kan være med til yderligere at udvikle fartøjerne og dermed øge
FAKTA
Anvendelsesmuligheder
Kulfiber
anvendes i fly- og bilindustrien. Kulfiber anvendes
også i sejlbåde, cykler og motorcykler, hvor kulfiberens
unikke styrke-vægtforhold og stivhed er vigtige.
Efterhånden som omkostningerne ved produktion med
kulfiberkompositter reduceres, vil materialet blive mere
almindeligt i for eksempel bærbare computere, stativer,
instrumenter og sportsudstyr.
Maritim teknologi
vores marked for specialfartøjer til mandskabstransport og andre
formål. På sigt kan man forestille sig for eksempel forskningsfartøjer og meteorologiske fartøjer,« siger Patrik von Sydow, direktør for Danish Yachts. Han er oprindeligt uddannet maskiningeniør og har siden haft lederstillinger i bilindustrien, elektronikvirksomheder og på skibsværfter – i både Sverige, England, Tyrkiet
og nu også Danmark.
I dag lægger han kursen for Danish Yachts som et førende nicheværft med speciale i kulfiberkomposit. Værftet har bygget
motoriserede superyachts og lynhurtige sejlbåde af kulfiber, men
aktuelt er det SWATH-fartøjerne, som optager produktionsfaciliteterne på værftet i Skagen.
FAKTA
Hvad er kulfiber?
Kulfiber er fremstillet af grafitfibre og kan med et bindemiddel – f.eks. epoxyplast – danne et kompositmateriale,
som anvendes i en række forskellige produkter
Kulfibermateriale kommer i en række former, herunder
ensrettede (uni-directional), plain og twill-vævninger,
bånd, tape og flere andre typer
Egenskaber er stivhed, høj styrke, lav temperaturudvidelse
og svingningsdæmpning
Stadig større skibe i kulfiber
»På sigt tror jeg, der kan komme endnu større skibe af kompositmaterialer, men det kræver, at man ser på de samlede udgifter
over hele levetiden, ikke bare anskaffelsesprisen,« siger Patrik
von Sydow.
De fysiske rammer hos Danish Yachts muliggør byggeri af kulfiberskibe i op til 45-50 meters længde, men på sigt kan større
last- og containerskibe også blive bygget af letvægtskompositmaterialer, vurderer Patrik von Sydow.
Han peger videre på, at levetiden for skibe, bygget af kulfiberkomposit, vil være meget længere end de 20 eller 30 år, man
normalt regner med. Der er hverken korrosion eller tæring i kulfiberen.
»Vi ved, at glasfiberskibe kan blive meget gamle, og der er ingen grund til at tro, at kulfiberskibe vil have en kortere levetid,
da kulfiber ikke sprækker som glasfiber og ikke ruster som stålskibe. Vi kender ikke den reelle levetid for kulfiberskibene endnu,
men den er formodentlig længere end for de andre materialer,
der anvendes i skibe,« siger Patrik von Sydow.
»
Sammen kan vi levere
under enhver form for pres —
herunder 1550 kg per cm2, 3500
meter under havets overflade.
Det er tid til at vise verden, at vores globale energiforsyning er dybere end man skulle tro. Parker er med til at
bringe det op til overfladen - sikkert og hurtigt. Vi tilbyder et komplet sortiment af mellem- og højtryksløsninger
indenfor olie - og gastransport samt instrumentering - designet med den bedste og mest sikre teknologi.
Fra 35+ km lang strøm og produktionsumbilicals til verdens mest avancerede pakningsteknologi bygget til at
modstå applikationer, som kræver høj temperatur og højt tryk - kan Parker hjælpe dig med at øge effektiviteten
og mindske risici. Kontakt Parker Hannifin og hør, hvorfor ingen slår Parker på bredde- og dybde!
www.parker.dk
Maskinmesteren marts 2014
29
Maritim teknologi
»
Endnu er Danish Yachts et af ganske få værfter, som satser
udelukkende på skibe af kulfiber.
»I øjeblikket bygger konkurrenterne i andre materialer, men
hvis vi får succes med kulfiberskibene, vil vi få flere konkurrenter
på kompositmarkedet. Vi skal hele tiden være innovative, drive
produktionsmetoderne fremad, optimere vores arbejdsgange
endnu mere. Vi skal tilbyde noget andet og mere end andre
værfter. Vores skibe skal levere added-value til kunderne. Vi skal
skille os ud,« siger Patrik von Sydow.
Omkostninger skal ned
Ekstraværdien i skibe af kulfiber er lavere vægt, bedre styrkevægt-forhold, mindre vedligehold, længere levetid – som kan
omsættes i længere rækkevidde, lavere driftsomkostninger, mindre brændstofforbrug og reduceret miljøpåvirkning. En afledt
fordel ved den lettere kulfiber kan for eksempel være, at man
kan nøjes med en mindre motor.
Men trods alle fordelene er det stadig relativt kostbart at bygge skibe i kulfiberkomposit, og derfor har Danish Yachts en stor
opgave med at optimere arbejdsgange, effektivisere og i det hele
taget reducere produktionsomkostningerne.
»Vi bruger mange ressourcer på at oplære medarbejderne i
produktionen, fordi materialer og lønninger er de to største udgiftsposter. Derfor skal vi arbejde så effektivt som muligt. Vi bruger lean-værktøjer og har vores komposit-skole, hvor medarbejderne undervises i materialer og teknikker. Hvis alle gør tingene
på deres egen måde, høster man ikke de nødvendige gevinster,
så vi har stor fokus på, at vi finder en fælles måde at løse opgaverne på. I venskaber kan man sige til hinanden, hvis noget ikke
er, som det skal være, og det bør man også på en virksomhed,
når det handler om at skabe en kultur og en praksis, hvor et
godt stykke arbejde skal gøres endnu bedre,« siger Patrik von
Sydow.
FAKTA
Fordele ved kulfiberkomposit i skibsdesign
Op til 50 procent lettere end aluminium og glasfiber – og
10 gange stærkere
Reduceret brændstofforbrug og længere rækkevidde
Minimalt vedligehold
Nemt at formgive – også i komplekse design
Favorabelt styrke/vægt-forhold
Energiabsorption ved ydre fysisk påvirkning
Ingen udvidelse af materiale ved termisk påvirkning
Under vakuum limes kulfiberkonstruktionen sammen med epoxy i en
såkaldt infusionsproces. Med denne metode ”bages” hele konstruktionen yderligere ved 50 °C i 17-18 timer. En anden metode anvender
såkaldt prepreg kulfibermateriale, hvor epoxyen allerede er imprægneret
i ­kulfibermåtterne. Denne metode anvendes, når man ønsker høje fiberprocenter.
30
Maskinmesteren marts 2014
Minimal nedslidning
Nemt at reparere
Lang levetid
VLCC
Fuel savings
~15 t/day
Ultra-large container vessel
Fuel savings ~22 t/day
Suezmax tanker
Fuel savings ~4.5 t/day
Capesize bulker
Fuel savings ~5 t/day
THE NEW
GENERATION X ENGINES
At Wärtsilä, we are passionate about optimising lifecycle value by delivering whatever
you need from the most complete marine offering. Wärtsilä’s new Generation X Engine
family includes Wärtsilä X35, Wärtsilä X40, Wärtsilä X62, Wärtsilä X72, Wärtsilä X82
and Wärtsilä X92 low-speed engines. These engines are tailor made for small tankers
and bulkers, Suezmax tankers, Panamax/Capesize bulkers, VLCC/VLOC, ultra-large
container vessels, Panamax container vessels and feeder container vessels. High
propulsion efficiency, low fuel consumption and full compliance with emission legislation
are key features of Wärtsilä’s new Generation X Engines. In some cases, the fuel savings
can be over ten tonnes per day compared to previous solutions.
LET’S FIND YOUR SHORTER ROUTE TO BIGGER PROFITS. www.wartsila.com
Sorteret magasinpost
ID nr.: 42435
Al henvendelse:
Maskinmestrenes Forening
Sankt Annæ Plads 16
1250 København K