JOB/NAVNE/KOMMENTAR 15
SØFART / NR. 15-16 / 11. APRIL 2014
SØFARTBLOG
Kim Ahler
ShipIT
Flåden er på vej online
H
vordan er det med sikkerheden? Kan man få
serviceaftale på sin nye
scrubber? Alle, der kender til
hverdagen omkring support
af it og andet teknisk udstyr
om bord i skibe, kender til de
tilhørende udfordringer.
På trods af faldende kommunikationsudgifter og
always-online løsninger er situationen for de fleste stadig,
at flåden ikke er at betragte
som ”online”.
Tilføj dertil praksis om, at
teknisk udstyr om bord følger
skibet, hvilket gør, at der
ofte ikke er to skibe i flåden,
der er ens – og man har en
situation, hvor Vessel IT support er en særlig disciplin,
der falder uden for, hvad man
kan betragte som normal
it-support. Det er derfor ikke
sjældent at se, at opgaven sorterer direkte under Technical
Management.
Når man taler traditionel support af landbaseret it-udstyr,
er der oftest godt styr på, at
antivirussen er opdateret, at
backuppen er kørt, at der er
installeret den sidste nye version af indkøbssystemet, etc.
Men for udstyr, der befinder
sig om bord i skibe, er situa-
”
IT-teknisk support af skibe behøver det være svært?
KIM AHLER,
DIREKTØR, SHIPIT
tionen ofte anderledes. For
hovedparten af rederierne er
løsningen stadig udsendelse
af cd/dvd’er, hvilket selvsagt
er både langsommeligt og besværligt – for slet ikke at tale
om behovet for on-site besøg
og medsejlinger.
nu engang er et kapitaltungt
asset. Så hvad der kan gøres
for at sikre optilmal udnyttelse og minimere nedbrud,
er det værd. Hvad er det værd
udregnet i nattesøvn at vide,
at backuppen er kørt, som
den skal?
Man kan vel ikke sige sig fri
for, at opdateringer måske
ikke sker helt så tit, som de
burde, hvis det er præmisserne.
Det bliver også stadig mere
almindeligt at etablere løsninger til remote support.
Her anvendes oftest klassike it-værktøjer som VPN
og Teamviewer, værktøjer
som er velkendte blandt itsupportere, men ikke altid
optimale i forbindelse med
vessel support. Især VPN kan
være en udfordring at etablere og drive med en mindre
it-kyndig besætning i den
anden ende af linjen.
Men heldigvis er der andre
måder at gøre det på. Flere
danske rederier har enten
afsluttet, eller er i gang med
en generel opgradering af
udstyr om bord i hele flåden.
Det er gjort ud fra en holdning om, at standardisering
altid bidrager til lettere support – og bliver kombineret
med at etablere muligheden
for at tilgå udstyret om bord
hjemme fra kontoret. Det er
uden tvivl en stor og bekostelig affære, som ikke har
en kortsigtet ROI, men gøres
i erkendelse af, at skibene
Hackerangreb på skibe er
stadig (såvidt jeg ved) ukendt
– men det er værd at notere
sig, at en klassisk VPN-opsætning vil betyde, at skibet
er synligt på det almindelige
internet, omend beskyttet
af firewalls – hvor en mere
sikker løsning ville være, at
skibet kun kan ses it-mæssigt
af de rette. Senest har det
anerkendte sikkerhedsfirma
NCC Group i marts 2014 analyseret ECDIS-systemet og i
en rapport beskrevet, hvad de
betragter som betydelige sikkerhedshuller, der potentielt
kan udnyttes af hackere til at
få adgang til kritiske systemer om bord.
Men udviklingen stopper
ikke her. Kongsberg Maritime
har for nylig udsendt en pressemeddelelse om, at de vil
implementere en ny løsning
fra det danske firma netop
på skibe med Kongsberginstallation. Løsningen er, at
der udsendes en boks, som
kaptajnen tilslutter med 2
stik, hvorefter Kongsberg har
sikker fjernadgang til udstyr
om bord. En løsning, der kunne være starten på Internet of
Things (IoT) i den maritime
verden?
Samtidig er det værd at bemærke, at Microsoft har an-
nonceret, at de vil tilbyde en
gratis ”Windows for Internet
of Things”, og at de dermed
tager kampen op imod Linux
og Android, der ellers har domineret dette marked.
Det kræver ingen krystalkugle at forudsige, at mængden af intelligente devices og
avanceret udstyr vil tage til,
og at det betaler sig at være
på forkant i forbindelse med
nybygninger og dry dockings.
De fremsynede indtænker
den næste generation af løsninger i designet, løsninger
der ikke kun tillader fjernstyring af traditionelt it-udstyr
med skærme, men som også
gør det muligt at overvåge og
supportere andre former for
teknisk udstyr om bord.
Med stadigt mere og mere
avanceret udstyr om bord er
det umuligt for besætningen
at være eksperter i alt, hvilket afstedkommer et øget
behov for specialistviden fra
landbaserede kolleger og/eller leverandører.
Det åbner et helt nyt marked
for visionære leverandører af
devices og udstyr, som ser et
potentiale i at tilbyde services
omkring deres hardware:
man kan forestille sig, at man
har service- og supportaftale
på sin radar eller sit nye state-of-the-art scrubbersystem,
så man fra leverandørens
side sikrer, at systemet kører
optimalt på basis af erfaringer fra en langt større flåde,
end man selv har adgang til
som enkelt rederi.
Kongsberg har tilsyneladende denne vision og satser
på det fremtidige support- og
servicemarked, og mon ikke
andre vil følge i deres fodspor?
Til sidst en lille løftet pegefinger. Husk at vurdere sikkerhed i de valgte løsninger og
ikke mindst, at kaptajnen bevarer kontrollen og kan styre,
hvem der har adgang til hvad
på hans skib og hvornår.
Skipper afløser DP til Arriva Rederi
Arriva Rederi søger en Skipper til Havnebusserne med tiltrædelse juni 2014.
Jobbet
•
Indgå i turnus som Skipper, afløser DP.
•
Bruger af Marad programmeret vedligeholdelsessystem.
•
Vedligeholde, udvikle og implementere ISO/SMS systemer.
•
Vurdere, koordinere og udføre træning om bord på færgerne.
Kvalifikationer
•
Minimum sønæringsbevis som Kystskipper
•
Erfaren burger af Office pakken
•
Kendskab og flair for SMS og PM systemer
•
Struktureret og god til at tilrettelægge egen indsats
•
Erfaring fra færger er meriterende
Vi tilbyder
•
Et selvstændigt job i en virksomhed i hjertet af København, hvor der er stor fokus
på Sikkerhed, Kundepleje og Trivsel.
•
Du vil komme til at arbejde sammen med 20 dygtige og engagerede medarbejdere.
•
Vi har 3 drift både og en nybygning på vej med levering juni 2014.
•
Løn og overenskomst med SL, samlet løn inklusive funktionstillæg er ca. 37.000 kr.
plus pension.
•
Turnus kan tilrettelægges efter ønsker, men overordnet 1:1 plus ferie.
•
Mulighed for orlov i forbindelse med optjening af sejltid.
Ansøgning og spørgsmål vedr. jobbet rettes til Rederichef Jesper Holm Bech
Mobil: 21 61 15 11
Mail: [email protected]
CONGRATULATIONS
Wärtsilä ønsker Henning Kjeldsen tillykke med
nybygningen GITTE HENNING S 349.
Wärtsilä er stolte over, at være valgt som både designer af fiskeskibet, der er
foregået i tæt samarbejde med rederen, samt leverandør af hovedmaskineriet,
fremdrivningspakken samt hjælpemaskineriet.
Skibsdesign
Hovedmotor
Fremdrivningspakken
Hjælpemaskineri
NOR (NOX reducer reactor)
VS 6112PS/TR
Wärtsilä 9L32E på 5220 kW (~7100 bhp)
gear, propeller (7500 kW), propellerdyse
Wärtsilä 8L26 på 2600 kW
NOX katalysator til henholdsvis
hovedmotoren og hjælpemotoren
wartsila.com