JOB/NAVNE/KOMMENTAR 15 SØFART / NR. 15-16 / 11. APRIL 2014 SØFARTBLOG Kim Ahler ShipIT Flåden er på vej online H vordan er det med sikkerheden? Kan man få serviceaftale på sin nye scrubber? Alle, der kender til hverdagen omkring support af it og andet teknisk udstyr om bord i skibe, kender til de tilhørende udfordringer. På trods af faldende kommunikationsudgifter og always-online løsninger er situationen for de fleste stadig, at flåden ikke er at betragte som ”online”. Tilføj dertil praksis om, at teknisk udstyr om bord følger skibet, hvilket gør, at der ofte ikke er to skibe i flåden, der er ens – og man har en situation, hvor Vessel IT support er en særlig disciplin, der falder uden for, hvad man kan betragte som normal it-support. Det er derfor ikke sjældent at se, at opgaven sorterer direkte under Technical Management. Når man taler traditionel support af landbaseret it-udstyr, er der oftest godt styr på, at antivirussen er opdateret, at backuppen er kørt, at der er installeret den sidste nye version af indkøbssystemet, etc. Men for udstyr, der befinder sig om bord i skibe, er situa- ” IT-teknisk support af skibe behøver det være svært? KIM AHLER, DIREKTØR, SHIPIT tionen ofte anderledes. For hovedparten af rederierne er løsningen stadig udsendelse af cd/dvd’er, hvilket selvsagt er både langsommeligt og besværligt – for slet ikke at tale om behovet for on-site besøg og medsejlinger. nu engang er et kapitaltungt asset. Så hvad der kan gøres for at sikre optilmal udnyttelse og minimere nedbrud, er det værd. Hvad er det værd udregnet i nattesøvn at vide, at backuppen er kørt, som den skal? Man kan vel ikke sige sig fri for, at opdateringer måske ikke sker helt så tit, som de burde, hvis det er præmisserne. Det bliver også stadig mere almindeligt at etablere løsninger til remote support. Her anvendes oftest klassike it-værktøjer som VPN og Teamviewer, værktøjer som er velkendte blandt itsupportere, men ikke altid optimale i forbindelse med vessel support. Især VPN kan være en udfordring at etablere og drive med en mindre it-kyndig besætning i den anden ende af linjen. Men heldigvis er der andre måder at gøre det på. Flere danske rederier har enten afsluttet, eller er i gang med en generel opgradering af udstyr om bord i hele flåden. Det er gjort ud fra en holdning om, at standardisering altid bidrager til lettere support – og bliver kombineret med at etablere muligheden for at tilgå udstyret om bord hjemme fra kontoret. Det er uden tvivl en stor og bekostelig affære, som ikke har en kortsigtet ROI, men gøres i erkendelse af, at skibene Hackerangreb på skibe er stadig (såvidt jeg ved) ukendt – men det er værd at notere sig, at en klassisk VPN-opsætning vil betyde, at skibet er synligt på det almindelige internet, omend beskyttet af firewalls – hvor en mere sikker løsning ville være, at skibet kun kan ses it-mæssigt af de rette. Senest har det anerkendte sikkerhedsfirma NCC Group i marts 2014 analyseret ECDIS-systemet og i en rapport beskrevet, hvad de betragter som betydelige sikkerhedshuller, der potentielt kan udnyttes af hackere til at få adgang til kritiske systemer om bord. Men udviklingen stopper ikke her. Kongsberg Maritime har for nylig udsendt en pressemeddelelse om, at de vil implementere en ny løsning fra det danske firma netop på skibe med Kongsberginstallation. Løsningen er, at der udsendes en boks, som kaptajnen tilslutter med 2 stik, hvorefter Kongsberg har sikker fjernadgang til udstyr om bord. En løsning, der kunne være starten på Internet of Things (IoT) i den maritime verden? Samtidig er det værd at bemærke, at Microsoft har an- nonceret, at de vil tilbyde en gratis ”Windows for Internet of Things”, og at de dermed tager kampen op imod Linux og Android, der ellers har domineret dette marked. Det kræver ingen krystalkugle at forudsige, at mængden af intelligente devices og avanceret udstyr vil tage til, og at det betaler sig at være på forkant i forbindelse med nybygninger og dry dockings. De fremsynede indtænker den næste generation af løsninger i designet, løsninger der ikke kun tillader fjernstyring af traditionelt it-udstyr med skærme, men som også gør det muligt at overvåge og supportere andre former for teknisk udstyr om bord. Med stadigt mere og mere avanceret udstyr om bord er det umuligt for besætningen at være eksperter i alt, hvilket afstedkommer et øget behov for specialistviden fra landbaserede kolleger og/eller leverandører. Det åbner et helt nyt marked for visionære leverandører af devices og udstyr, som ser et potentiale i at tilbyde services omkring deres hardware: man kan forestille sig, at man har service- og supportaftale på sin radar eller sit nye state-of-the-art scrubbersystem, så man fra leverandørens side sikrer, at systemet kører optimalt på basis af erfaringer fra en langt større flåde, end man selv har adgang til som enkelt rederi. Kongsberg har tilsyneladende denne vision og satser på det fremtidige support- og servicemarked, og mon ikke andre vil følge i deres fodspor? Til sidst en lille løftet pegefinger. Husk at vurdere sikkerhed i de valgte løsninger og ikke mindst, at kaptajnen bevarer kontrollen og kan styre, hvem der har adgang til hvad på hans skib og hvornår. Skipper afløser DP til Arriva Rederi Arriva Rederi søger en Skipper til Havnebusserne med tiltrædelse juni 2014. Jobbet • Indgå i turnus som Skipper, afløser DP. • Bruger af Marad programmeret vedligeholdelsessystem. • Vedligeholde, udvikle og implementere ISO/SMS systemer. • Vurdere, koordinere og udføre træning om bord på færgerne. Kvalifikationer • Minimum sønæringsbevis som Kystskipper • Erfaren burger af Office pakken • Kendskab og flair for SMS og PM systemer • Struktureret og god til at tilrettelægge egen indsats • Erfaring fra færger er meriterende Vi tilbyder • Et selvstændigt job i en virksomhed i hjertet af København, hvor der er stor fokus på Sikkerhed, Kundepleje og Trivsel. • Du vil komme til at arbejde sammen med 20 dygtige og engagerede medarbejdere. • Vi har 3 drift både og en nybygning på vej med levering juni 2014. • Løn og overenskomst med SL, samlet løn inklusive funktionstillæg er ca. 37.000 kr. plus pension. • Turnus kan tilrettelægges efter ønsker, men overordnet 1:1 plus ferie. • Mulighed for orlov i forbindelse med optjening af sejltid. Ansøgning og spørgsmål vedr. jobbet rettes til Rederichef Jesper Holm Bech Mobil: 21 61 15 11 Mail: [email protected] CONGRATULATIONS Wärtsilä ønsker Henning Kjeldsen tillykke med nybygningen GITTE HENNING S 349. Wärtsilä er stolte over, at være valgt som både designer af fiskeskibet, der er foregået i tæt samarbejde med rederen, samt leverandør af hovedmaskineriet, fremdrivningspakken samt hjælpemaskineriet. Skibsdesign Hovedmotor Fremdrivningspakken Hjælpemaskineri NOR (NOX reducer reactor) VS 6112PS/TR Wärtsilä 9L32E på 5220 kW (~7100 bhp) gear, propeller (7500 kW), propellerdyse Wärtsilä 8L26 på 2600 kW NOX katalysator til henholdsvis hovedmotoren og hjælpemotoren wartsila.com
© Copyright 2024