Borbjerg Mølle Kro

Borbjerg Mølle Kro
.
Motorcykel fascination
Mini højskole på
Borbjerg Mølle Kro
24 - 28/6 2013
Arrangører:
John de Summer Brason og Esther Jensen
En uforglemmelig uge for motorcykel interesserede i idylliske omgivelser og i området med de gode sving.
I ugens løb spændende foredrag, fællesture, virksomhedsbesøg, mc-træf og ægte biker hygge.
Prisen som incl. ophold i værelser med bad og toilet, helpension, fri kaffe, foredrag og virksomhedsbesøg:
3.300 kr. i enkelt værelse
2.600 kr. i dobbelt værelse
2.200 kr. i tripple værelse
1.900 kr. i gæstehuset ”Valhalla” med i alt 10 sovepladser og 2 badeværelser.
Forhør venligst om mulighederne for at forlænge eller forkorte opholdet.
Mandag 24. Juni
Check ind fra kl. 14.
15.00 Der serveres kaffe med hjemmebagt brød.
16.00 Rundvisning på møllens arealer
17.30 Kromutter Esther Jensen fortæller om sine mc-rejser i 24 lande på 6 kontinenter gennem de
seneste 7 år
18.30 Aftensmad
20.00 Rejseforedrag v/John Andersen, polarforsker og eventyrer. Mongoliet tur- retur. 17.000 km på
motorcykel
I foråret 2011 købte eventyreren og arkitekten John en Honda 250cc og kørte til Tyrkiet og retur, hvor John fulgte
Carsten Niebuhrs rute i forbindelse med en bog om Arabien som udkom i 2012 ( Touring–nyt 6/2012)
Begejstringen og glæden over den lille, lette, økonomiske motorcykel, gav ideen om at køre til
Mongoliet. Efter samtaler med Hjalte Tin og et grundigt eftersyn hos Aagesen i Rødovre kørte
John afsted i midten af juli. Første del gik gennem Rusland og Sibirien til Baikal søen. Meget
skov, men gode veje. Anden del gik til Mongoliet, hvor der ikke er ret mange asfalterede veje og
de få er i meget dårlig stand. Efter flere rundture på motorcykel og i bil, hvor besøget hos de
berømte hestenomader i de smukke græsklædte bjerge, samt besøg i buddhistiske klostre,
gjorde et uudslettelig indtryk.Tredje del gik tilbage til Sibirien og ned sydover til Kasakhstan og
her på langs af det enorme slette land til Rusland, Ukraine, Polen og hjem til Danmark.Den lille
Honda klarede turen fantastisk. 3 styrt på offroad i Mongoliet som ikke var alvorlige. Ingen
punkteringer under den næsten 3 mdr. lange tur. Venlige og hjælpsomme mennesker overalt.
Kun ved grænseovergangene var der problemer og i Kasakhstan måtte John et døgn i arresten
pga. manglende stempler.
Tirsdag 25. Juni.
7.45 Morgenmad med efterfølgende morgensamling kl. 8.30
9.00 Fælles tur til Vesterhavet m/picnic. Turen går omkring Stadil enge, Vedersø og Søndervig. I Vedersø
besøger vi Kaj Munks præstegaard. På hjemvejen virksomhedsbesøg hos Banks MC, Holstebro, som er
aut. Yamaha forhandler. www.banksmc.dk
Fra kl. 17. Motorcykel- og fly træf på Borbjerg Mølle, hvor der serveres BikerBiksemad.
20.00 Filmaften: ”Motorcykelrejsen” Diarios de motocicleta er baseret på Ernesto 'Che'
Guevaras dagbøger fra en motorcykelrejse gennem Sydamerika i 1952. Filmen tegner
et smukt billede af Sydamerikas natur og mennesker, mens den uden skyggen af
arbejderromantik skildrer kontinentets sociale elendighed og uretfærdighed, der dog
aldrig får lov at slå uoprettelige skår i den poetiske og livsbekræftende stemning. Det er
en medrivende odyssé, hvor sneklædte bjerge, hårnålesving, ufrugtbare
ørkenlandskaber, travle storbyer og tavse inka-ruiner ikke blot udgør en smuk kulisse,
men bliver en del af helheden, der i stigende grad udfolder, hvad der ulmer i Che Guevaras sjæl .
www.borbjergmill.dk, [email protected], Borbjerg Møllevej 3, Borbjerg, 7500 Holstebro, Tlf. 97 46 10 10
Borbjerg Mølle Kro
Onsdag 26. Juni.
7.15 Morgenmad
8.00 Heldags tur til det skønne Thy nationalpark, som strækker sig langs
Thy´s vestlige kystlinje med Nordsøen som nærmeste nabo. Det
særprægede og uspolerede klithedelandskab er skabt af havet, vinden,
saltet og sandet. Store plantager og nogle af Danmarks reneste søer
fuldender billedet af Danmarks største vildmark. Sammenhængende
arealer med klithede, idet omfang som i Thy, findes kun få steder i Europa.
Vi kommer vidt omkring denne dag. På udturen kører vi over Oddesund
broen og aflægger et besøg på Thyholm hos Tage Kristensen, der har en
enestående samling af veteranbiler og nogle motorcykler. Vi mødes med
vores guide Hans Westergaard på Thisted havn kl. 11 og kører rundt i den
unikke natur, bl.a besøger vi fugleparadiset Vejlerne. Vi spiser vores medbragte frokost ved Bulbjerg med
en smuk udsigt over Vesterhavet, og sidst på eftermiddagen tager vi turen hjemad over Vildsundbroen,
Mors og Sallingsundbroen.
19.30 Aftensmad med efterfølgende biker-hygge.
Torsdag 27. juni
7.45 Morgenmad
8.30 Morgensamling med mc-gymnastik v/Jette.
9.15 Foredrag v/ John de Summer Brason, hvor vi vil høre mere om Che Guevara, som var en argentinsk
født kommunistisk revolutionær, en idealist og cubansk guerillaleder. Han var medlem af Fidel Castros 26.
juli bevægelse, der tog magten på Cuba i 1959
11.00 Frisk luft til hjernen
12.00 Frokost
13.30 Henning Bitsch fortæller om nogle af sine spændende ture,
bl.a om en tur fra Nepal til Tibet, hvor han på off roader var med
til at slå rekorden op ad Mount Everest til 5.270 m. højde. Måske
hører vi også om turen til Marokko på en gammel Ural, der kørte
på planteolie. (TN 9/2012)
15.30 Kaffepause
16.00 Fællestur til Søby v/Herning, hvor der ofte samles 2-3.000
mc-er til træf. Vi har ca 2 timer i Søby, før vi kører hjemad igen.
20.00 Grill hygge i kroens afrikanske Boma
Fredag 28. juni
Afrejse efter morgenmad
Der forbeholdes ret til ændringer i programmet.
Tilmelding kan ske til:
Borbjerg Mølle Kro
Borbjerg Mølle vej 3, 7500 Holstebro
www.borbjergmill.dk
tlf. 9746 1010
[email protected]
www.borbjergmill.dk, [email protected], Borbjerg Møllevej 3, Borbjerg, 7500 Holstebro, Tlf. 97 46 10 10