13:00 It-serviceselskabet NNIT fortsætter sin - Konica

SOLUTIONS
Nr. 5 - maj 2012 - Udgivet af Konica Minolta til kontorer og trykkerier
It-serviceselskabet NNIT
fortsætter sin fremgang
Dugfrisk reportage fra
drupa 2012
Et af Danmarks største
trykkerier går digitalt
Martin Rahbek fortæller
om en japaners mission
13:00
Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s • Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk
Print i en foranderlig verden
Verden forandrer sig, og vi forandrer os med
den. Der er sket meget, siden den første kopimaskine så dagens lys. Som en stor, teknologisk
og innovativ koncern er det ikke nok, at vi kan
løfte vores produkter til nye, store teknologiske
højder. Det er endnu mere afgørende, at vi kan
imødekomme de ændrede behov, der opstår hos
vores kunder – f.eks. at vi kan støtte den måde,
virksomhederne ønsker at håndtere deres dokumentbehandling eller den udvikling, der sker i den grafiske branche og deres måde at producere på.
Dokumenter bliver mere og mere digitale, og det bliver vi som kopimaskineproducent skam ikke skræmt af. I folkemunde bliver vores maskiner stadig kaldt
kopimaskiner, men vi kalder dem faktisk multifunktionsprintere eller MFP’ere, for
de kan jo meget mere end at kopiere. Ja, kopiere er faktisk det, de gør mindst
i dag, hvor de først og fremmest bruges til at printe digitale dokumenter og til
at gøre fysiske dokumenter digitale via scanning. Hvis vores kunders håndtering af deres digitale dokumenter skal ske så smidigt som muligt, så kræver det
softwareløsninger, der spiller sammen med MFP’en. Og det leverer vi selvfølgelig. Konica Minolta er for længst rykket ind i feltet som softwareproducent.
Ikke software til hvad som helst. Nej, vores ekspertise omhandler dokumentbehandling, uanset om det kræver et stykke hardware eller et stykke software.
Solutions er udgivet af
Konica Minolta
Business Solutions
Denmark a/s
Stensmosevej 15,
2620 Albertslund
Tlf. 72 21 21 21
Redaktør og skribent:
Stine Rud Skov
Grafisk tilrettelæggelse:
Compromis ApS
Tryk: Zeuner Grafisk as
Der tages forbehold for
eventuelle trykfejl.
Også den grafiske verden er i rivende udvikling. Offsettryk har i årtier været
det fundament, trykkerierne har bygget deres virksomhed på. Men kundernes
ønsker og krav har forandret sig, og de digitale produktionsmaskiner kan i dag
levere en kvalitet, der sagtens kan konkurrere med offsettryk. Kunderne hos de
professionelle trykkerier kræver oftere og oftere små og fleksible oplag samt
personaliserede tryk, der tiltaler modtageren direkte. Kombinationen af små og
fleksible oplag og personaliserede tryk er det, der gør, at digitale produktionsmaskiner rykker ind og offsetmaskiner ud af de professionelle trykkerier. For
trykkerierne kræver det ikke blot at skifte en maskine ud med en anden. Det
kræver forretningsudvikling, hvis det enkelte trykkeri skal klare konkurrencen.
Konica Minolta har til støtte for vores kunders forretningsudvikling netop lanceret Digital1234. Her kan vores kunder få støtte og rådgivning til at udvikle
deres forretning, for vi ved, at hardwaren ikke gør det alene.
Vi glæder os til fremtiden. Vi glæder os til at udvikle os sammen med vores
kunder.
Rigtig god læselyst!
Leif Wire
Marketingchef
INDHOLD
Konica Minolta viste vejen til digitaltryk på
drupa 2012
I maj måned slog drupa atter engang dørene op til verdens største grafiske messe
i Düsseldorf, hvor Konica Minolta havde medbragt sin største messestand til dato
på hele 2.300 kvadratmeter. På s. 4-5 fortæller Olaf Lorenz, General Manager hos
Konica Minolta Europe, om de store nyheder vi har i støbeskeen til den grafiske
branche de kommende år.
Offsettrykkeriet Scanprint går digitalt
I Aarhus ligger et af Danmarks største offsettrykkerier, Scanprint, der tilbyder sine
kunder næsten alt inden for grafisk relaterede produkter. At holde en god position
på et trængt marked præget af finanskrise har krævet en del nytænkning fra Scanprints side. Se hvordan de har klaret den på s. 6-7.
Savner du overblik over dine
elektroniske dokumenter?
Og skal vi hjælpe dig med at øge din effektivitet? Så slå op på kort nyt på s. 8-9.
Her kan du bl.a. også læse om vores rolle ved det danske EU-formandskab.
NNIT – successen fortsætter…
Med en samlet vækst på 9 % i omsætning i 2011 fortsætter it-serviceselskabet
NNIT sin fremgang på det danske it-marked. Spørger man den administrerende
direktør Per Kogut, er opskriften simpel: Det gælder om at have flere æg i kurven
samt glade, motiverede medarbejdere til at løfte opgaven. Mød Per på s. 10-12.
Falck: Optimér din maskinpark
og spar penge!
Et stort antal printere, multifunktionsprintere og faxmaskiner fylder i kontorlandskabet hos Falck. De har derfor længe haft ønske om at få optimeret deres set-up på
print og kopi. Læs hvordan de gjorde på s. 13.
En japaner har en mission for livet
”I vores del af verden er missioner gerne 2-årige – taler du med en japaner,
så har man en mission for livet. Den filosofi har vi skelet lidt til i Danmark.” Mød den
administrerende direktør Martin Rahbek hos Konica Minolta Business Solutions
Denmark a/s. I over 10 år har han sat kursen for det danske kontor.
Læs mere på s. 14-15.
13:00
REPOrTAGE
10:00
Viste vejen til digitaltryk på drupa 2012
I maj måned slog drupa atter engang dørene op til verdens største grafiske messe i Düsseldorf.
Konica Minolta havde medbragt sin største messestand til dato på hele 2.300 kvadratmeter. Formålet
var at vise kunderne vejen til digitaltryk. Vi fangede Olaf Lorenz, General Manager hos Konica Minolta
Europe, på messen for at høre ham om de store nyheder, Konica Minolta har i støbeskeen til den grafiske branche de kommende år.
Nok stod der mange store maskiner klar til
at blive inspiceret på Konica Minoltas stand,
men fokus var faktisk ikke så meget på selve
produktionsudstyret som på det workflow og
de produkter, kunden kan stå med i hånden ved
at anvende en samlet løsning fra Konica Minolta. Formålet med messen var at skitsere de forretningsmæssige fordele, der er ved digitaltryk.
De besøgende blev derfor sat grundigt ind i,
hvordan det digitale udstyr bruges mest effektivt. Med Mercedes Truck som case fremviste
personalet på standen produkter som plakater,
brochurer, direct mails, visitkort, fotobøger, personaliseret emballage og meget mere.
Investér og øg din omsætning
Ifølge Olaf har det overordnede mål med messen været at give trykkerierne indblik i fordelene
ved at anvende digitalt udstyr. Udfordringen er,
at de kommercielle trykkerier ofte tøver med at
udbyde digitaltryk, da de er usikre på kvaliteten.
Men med den kvalitet, der findes i dag, er det
faktisk næsten ikke til at se forskel på et offsettryk og et digitaltryk: ”Typisk holder trykkerierne på, at deres offset udstyr er meget bedre
end det digitale udstyr. De fortæller os samtidig,
at de ikke har nok efterspørgsel på digitaltryk,
4
og at de ønsker at reducere deres omkostninger
i øjeblikket i stedet for at foretage nye investeringer. Her er det vores opgave at fortælle dem,
at de med en investering i digitaltryk vil kunne
tilbyde kunderne en række nye produkter, der
kan øge deres omsætning samtidig med, at det
bliver billigere at køre mindre oplag,” fortæller
Olaf.
I forbindelse med drupa lancerede Konica Minolta derfor en helt ny type rådgivning, der har
til formål at udvikle trykkeriernes forretning
og øge deres indtjening under navnet ’Digital 1234’. Trykkerierne får svar på, hvorfor de
skal investere i de nye muligheder, hvordan de
får det tilpasset til deres eksisterende forretning, og hvilke skridt de skal tage for at få det
inkorporeret. Samtidig kan de høre om andre,
der har taget den nye forretningsmodel til sig.
Konica Minolta tilbyder også at hjælpe trykkerierne med at implementere den valgte løsning
enten via egne eller eksterne konsulenter.
Kombiner digitaltryk med
offsettryk
En af de helt store nyheder på drupa var Konica Minoltas samarbejde med Komori, der har
udmøntet sig i en inkjet-baseret digital trykma-
skine kaldet KM1. Hvor Konica Minolta står
bag blæk og printhovedteknologi, står Komori
for det mekaniske. 6 gange om dagen har de
besøgende haft mulighed for at se en prototype
af KM1 i funktion.
”KM1 opererer efter samme principper og lige
så præcist som en offsetmaskine. Trykkerierne
får et produkt af høj kvalitet, der gør, at de kan
udnytte deres produktionsapparat bedre. Printvolumen er helt oppe på 1.000.000 B2 ark pr.
måned, hvilket er langt mere end den normale
printvolumen på et produktionssystem. B2 formatet giver mulighed for en mixproduktion mellem digitaltryk og offsettryk og dermed helt nye
forretningsmuligheder,” fortæller Olaf. Samtidig
er der mulighed for at trykke variable dataprint
på B2 ark med en høj gramvægt, hvilket ikke er
muligt på et digitalt tonerbaseret system.
Høj produktivitet med
storformatsprintere
drupa var også startskuddet for Konica Minoltas
indtog på markedet for storformatsprintere i
et samarbejde med KIP. KIP’s tonerbaserede
storformatsprintere henvender sig til produktionsmiljøer, der producerer store mængder af
print. Bl.a. kunne de besøgende opleve KIP
Højere produktionshastighed
med fremtidens produktionssystemer
En af nyhederne inden for digitaltryk, som
også blev fremvist på messen, er bizhub
PRESS C1100. Produktionssystemet udmærker sig ved at have en lav fikseringstemperatur og en høj produktivitet takket
være en helt ny tonerteknologi, der gør, at
systemet kun har brug for én fikseringsenhed: ”Produktionshastigheden
er på 100 sider per minut på medier
med en gramvægt på 300 gram, hvor
bizhub PRESS C8000 til sammenligning
har en printhastighed på 70 sider per minut.
En anden nyhed er bizhub PRESS 2250,
der er designet til duplexmiljøer, som printer
bøger. Hastigheden på duplex er helt oppe
på 125 sider per minut,” fortæller Olaf. De
nye produktionssystemer forventes på
markedet i løbet af år 2013.
2 1:30
Web-to-print i skyen
På drupa viste Konica Minolta også, at de
kan tilbyde software som en service: ”En
ny host-baseret web-to-print løsning kaldet
Printgroove JT Web 5 GO, gør det muligt
for trykkeriernes kunder at bestille deres
printprodukter via internettet. Konica Minoltas Printgroove JT Web 5 GO henvender
sig især til mindre printudbydere, der ikke
har tid og personale til selv at opbygge en
web-to-print løsning,” forklarer Olaf. Printudbyderen kan bl.a. bruge løsningen til
nemt at danne sig overblik over sine mange
printjobs samt oprette særlige prislister og
rabatordninger.
”Efter en vellykket messe glæder vi os nu til
at høre, hvordan vores kunder vil tage imod
de mange spændende produkter – både
dem vi allerede har på markedet, og dem
der vil komme i nær fremtid,” slutter Olaf.
Fotoillustration: Per Valentin
Konica Minolta
C7800 printe plakater i sort/hvid og farve til
indendørs brug. En høj produktivitet og en
lang række efterbehandlingsmuligheder gør
det muligt for trykkerierne at køre alle deres
jobs fra én og samme maskine og reducere
deres maskinpark og omkostninger.
5
Fotoillustration: Per Valentin
Portræt
Offsettrykkeriet
Scanprint går digitalt
Jesper Nørgaard Udviklingschef hos Scanprint.
I Aarhus ligger et af Danmarks største offsettrykkerier, Scanprint, der tilbyder sine kunder
næsten alt inden for grafisk relaterede produkter. Allerede i receptionen står det klart, at
dette er en veldreven virksomhed. Priser for miljøvenlighed og høj kvalitet pryder væggene,
og de besøgende får nemt et overblik over, hvilke store danske erhvervskunder Scanprint
servicerer: TDC, Grundfoss, Arla og COOP for bare at nævne et udvalg. At holde en god
position på et trængt marked præget af finanskrise har dog krævet en del nytænkning fra
Scanprints side.
”Markedet betyder, at vi hele tiden er nødt til
at optimere vores set-up samt fleksibilitet og
service. Vores kunder efterspørger, som alle
andre, hurtige leveringstider og mindre oplag.
Printopgaver, der egner sig til digitaltryk, har vi
tidligere sendt til vores underleverandører, men
for at optimere indtjeningen og honorere gode
leveringstider begyndte vi i 2010 at vende blikket indad: Kan vi gøre det her lige så godt?,”
fortæller Jesper Nørgaard, udviklingschef hos
Scanprint.
Tungen på vægtskålen
Da Scanprint beslutter sig for at investere i
deres første produktionssystem til digitaltryk,
er der mange oplagte valg på markedet. Men
Konica Minolta er ikke blandt de store kanoner,
som Scanprint har i kikkerten. Jespers interesse bliver dog vakt under en messe for den
grafiske branche i Aarhus, hvor han overværer
en demonstration af Konica Minoltas nyeste
produktionssystem, bizhub PRESS C8000, der
herefter bliver inviteret med til test: ”Jeg plejer
at sige, at man kan sammenligne det lidt med
kåringen af årets bil – vi havde samlet en række
leverandører, vi mente kunne servicere og levere
kvalitet. Et broget panel af vores medarbejdere,
der ikke var hæmmet af deres viden på området, skulle udvælge det flotteste resultat ud fra
prøvetryk og tryk. Der var ikke meget tvivl om,
at Konica Minolta var bedst i denne blindtest.”
Tungen på vægtskålen for det nye samarbejde har dog ikke været Konica Minoltas kvalitet
alene: ”Jeg kan mærke, at I som leverandør er
villige til at yde og kaste ressourcer efter det.
Der er ingen tvivl om, at vi har været ude at danse – især i opstartsfasen. Men I har vist mig, at
I tager kampen op og tager det seriøst. Jeg kan
jo se, at I er godt på vej, og at der ligger nogle
gode tanker bag – bl.a. har I en serviceafdeling,
der kun fokuserer på produktionsprint, hvilket
er et must for os. Der skal være en forståelse
for, at det er vores levebrød. Inden jeg traf min
afgørelse udbad jeg mig derfor et møde med
6
teknikeren. Jeg ville se ham i øjnene og have en
fornemmelse af, at selv hvis han var til en 50 års
fødselsdag, ville han tage telefonen og spørge:
Har I problemer? Den fornemmelse har jeg med
de teknikere, vi har mødt,” siger Jesper.
Konstant optimering
I januar 2011 flytter de nye produktionsprintere
ind hos Scanprint. Efter en kort testperiode
bliver maskinparken udvidet til tre bizhub PRO
1200 og to bizhub PRESS C8000: ”Vi har valgt
at prioritere oppetid og fleksibilitet. Derfor har
vi også fået ensrettet vores set-up til kun at indeholde 2 forskellige typer maskiner. Dermed
kan vi nemt omstille os ved nedbrud eller forbyggende service,” understreger Jesper. Og
det er netop denne tankegang om konstant optimering, der gør, at Scanprint har kunnet holde
hjulene i gang under krisen. Derfor blev trykkeriet også som den første af Konica Minoltas
kunder i starten af året uddannet i det nye
koncept ORU-M (Operator Replaceable Unit
Maintenance). Med ORU-M kan Scanprint selv
udskifte visse reservedele i
deres produktionssystemer, hvilket betyder en højere
oppetid, da maskinens performance kan opretholdes
uden for Konica Minoltas
normale åbningstider: ”Det
fungerer ret smidigt – vi har
nogle udvalgte medarbejdere, der har mulighed for
at skrue og regere i maskinerne,” fortæller Jesper.
efterhånden svært for kunden at se, om det
er kørt i offset eller digitalt, og det er sjældent
et krav fra kundens side, at det skal være produceret på en bestemt måde. Kravet er, at vi
overholder leveringstiden, og så er det op til os
at vurdere, om det er bedst at køre opgaven i
offset, som digitaltryk eller en blanding. En af
grundene til, at vi valgte Konica Minolta, er
netop, at I har et produkt, der gør, at vores
output ligner et offsettryk mest muligt,” siger
Jesper.
Eccos seneste vinterkonceptkatalog er f.eks.
kørt som en samproduktion, hvor omslaget
er trykt i offset, og resten af kataloget er kørt
digitalt: ”Hvis man ser på Eccos produktbilleder inde i magasinet, så synes jeg, de står forblændende. Det er ikke helt ligetil at lave en
tryksag som denne. På trods af at papiret til
omslag og indhold ikke er ens, er billedovergangen mellem dette rigtig flot. For os er det
vigtigt, at vi har fået noget, der er så mat, at
det ser ud som et offsettryk.” Også sort/hvid
og farve produktionssystemerne indgår i et samspil,
hvor bizhub PRESS C8000 trykker farveomslag, mens
bizhub PRO 1200 printer indholdet.
De helt rigtige nuancer
For at ramme de rigtige nuancer gør Scanprint brug
af Konica Minoltas løsning Colorcare: ”Colorcare
bruger vi til at kalibrere og validere, at vi lever op til
ISO 12647-2. Digitalmaskinerne blev fra december
lagt under vores halvårlige ISO 12647 audit. Colorcare
er et stærkt værktøj, og det er nemt at bruge i hverdagen: Det er hurtigt at måle op og opdatere en profil,
og man behøver ikke være tysk ingeniør for at få det
til at fungere. At én leverandør står inde for det hele,
er lige min tankegang. Så er der kun én vi skal pege
fingre ad, hvis det ikke fungerer,” slutter Jesper.
Forskellen mellem
offset og digital
er minimal
Scanprint har med sine investeringer fået helt nye
muligheder for at servicere kunderne. Bl.a. kan de
nu mikse produktionen:
”Kvalitetsmæssigt er det
7
Konica Minolta sikrer
miljøvenligt print til
EU-formandskabet
Det danske EU-formandskab er ved at nå sin afslutning. I kulissen har Konica Minoltas maskiner arbejdet på højtryk for at printe og kopiere deltagernes dokumenter.
Vi har nemlig været udvalgt som hovedsponsor på kopimaskiner. Baggrunden for
dette er Udenrigsministeriets ønske om at gennemføre et bæredygtigt formandskab.
At valget faldt på Konica Minolta skyldes bl.a. vores grønne teknologier samt en flot
præstation under afviklingen af klimakonferencen COP15. Sponsoratet omfatter op
mod 30 farve multifunktionsprintere fordelt på 3 konferencecentre i København
og Horsens.
Vi er nr. 1 for tredje år i træk!
For tredje år i træk kan Konica Minolta bryste sig af at være Danmarks største leverandør af multifunktionsprintere. Det viser de sidste nye salgstal fra det uafhængige analysebureau InfoSource. Men det er
ikke kun vores kunder, der er glade for vores produkter. Amerikas førende testlaboratorium Buyers Laboratory Inc. (BLI) har for andet år i træk tildelt vores A3 multifunktionsprintere prisen for årets produktlinje.
Prisen går til den producent, der har fået den bedste samlede evaluering i løbet af året. BLI fremhævede
multifunktionsprinternes stabile output, en høj billedkvalitet samt muligheden for at integrere en række
applikationer, der automatiserer og strømliner kundernes workflow.
Øg din effektivitet og produktivitet
Mød vores nye familiemedlemmer bizhub C654 og C754. Med dem på kontoret kan
du øge din effektivitet og produktivitet samtidig med, at udgifterne holdes nede:
•P
roduktive softwareapplikationer bidrager til en effektiv dokumentfangst
og -distribution, kontostyring samt bruger- og enhedsstyring
•E
n innovativ touch-skærm i farver på hele 9” sikrer, at din nye maskine er meget
brugervenlig. Den store skærm giver dig mulighed for at bruge de mange touchfunktioner via ”Flick & Drag,” som du kender fra smartphones og tablets
•E
n dynamisk eco timer analyserer automatisk brugen af maskinen og indstiller
selv tidspunkterne for strømsparetilstand afhængig af, om det er hverdag, weekend eller en ferieperiode
•V
ores supportafdeling kan fjernstyre touch-skærmen, hvis du har brug for
en hånd
SKI vælger
Konica Minolta
Konica Minolta er atter engang blevet udvalgt som leverandør på
kopi og print til det offentlige Danmark. Statens og Kommunernes
Indkøbs Service A/S (SKI) har netop været i udbud på rammekontrakt 02.12, hvor Konica Minolta er kommet med på delaftale 1 (multifunktionsprintere), delaftale 3 (produktionssystemer) og delaftale
4 (betalingssystemer). Konica Minolta har i mange år i træk været
udvalgt som leverandør til SKI, og vi glæder os til at fortsætte
samarbejdet.
Savner du overblik over dine
elektroniske dokumenter?
Vores nye brugervenlige applikation Unity Document Suite
giver dig mulighed for at øge effektiviteten og spare penge.
Unity Document Suite er en desktop-baseret dokumentstyringsløsning, der giver dig mulighed for at organisere dine
dokumenter, arkivere og foretage søgninger.
Applikationen indeholder følgende funktioner:
• Understøtter PDF-oprettelse fra en række applikationer.
Det gør det nemt for dig at samle brugerdefinerede PDFdokumenter med en hurtig og nem drag-and-drop funktion
• Øjeblikkelig konvertering af papirbaserede dokumenter og
PDF-filer til redigerbare Microsoft® Office-dokumenter
• Oprettelse af søgbare PDF-filer, lokalisering af scannede
dokumenter, oprettelse af elektroniske blanketter og deling
af dokumenter via e-mail
• Og meget mere …
Har dette vakt din interesse, kan du kontakte
vores produktchef Jens Groth på tlf. 40 90 62 52
eller e-mail [email protected].
Ønsker du mere information om vores nye smarte maskiner?
Så kontakt Mogens Kallesø, produktchef,
på tlf. 72 21 21 21 eller e-mail [email protected].
8
9
Interview
NNIT – successen fortsætter…
Med en samlet vækst på 9 % i omsætning i 2011 fortsætter it-serviceselskabet
NNIT sin fremgang på det danske it-marked. Spørger man den administrerende
direktør Per Kogut, er opskriften simpel: Det gælder om at have flere æg i kurven
samt glade, motiverede medarbejdere til at løfte opgaven.
NNIT er en international it-serviceleverandør
ejet af Novo Nordisk A/S, der rådgiver om, udvikler, implementerer og drifter it-løsninger for
private og offentlige virksomheder. 1. januar
2007 tiltrådte Per Kogut som administrerende
direktør, hvor han overtog en sund virksomhed i vækst. På trods af finanskrise samt intens
konkurrence og lav vækst på markedet for itservices har vækst også været kendetegnende
for NNIT i de fem år, hvor Per Kogut har været
virksomhedens leder. Vi har spurgt Per, hvordan
man får succes.
Det starter med medarbejderne
For Per er det alfa og omega, at NNIT differentierer sig i markedet ved at levere en højere
kvalitet end konkurrenterne. Dette lægger op
til hans devise: Glade medarbejdere, giver
glade kunder: ”Hvis ikke vi har motiverede, engagerede medarbejdere, så kan vi ikke levere
10
den vare, kunden efterspørger. Selvom vi leverer rigtig meget teknologi og it, så er det altså
mennesker, der programmerer og sørger for, at
back-uppen bliver taget. Vi går derfor højt op i
medarbejdertilfredshed. NNIT skal være et sjovt
sted at være samtidig med, at vi skal være ambitiøse og levere varen,” understreger han.
Forskellige situationer kræver
forskellige geværgreb
Men én ting er at sørge for glade, motiverede
medarbejdere, noget andet er at holde forretningen kørende, når krisen kradser: ”I en
krisetid er det godt at have flere æg i kurven.
Når der er opgangstider, vil alle folk have nye
hjemmesider, økonomi- og marketingsystemer
m.v.. Så er det vores projektafdeling, der vokser. I nedgangstider er der typisk fokus på omkostningerne og besparelser, og man kigger på,
om der er nogle, der kan drifte it-infrastrukturen
billigere end virksomheden selv. Her kommer
vores andet leveranceområde i spil: Driftsdivisionen, der tager sig af kundernes servere. På
den måde har vi nogle forskellige geværgreb til
de forskellige situationer,” siger Per Kogut.
En af de nyeste varer på hylden hedder ’Cloud
Knox’, som er NNIT’s særligt sikre udgave af
cloud computing. Kundernes systemer drives
og vedligeholdes på NNIT’s servere i deres nye,
sikre datacenter, der gør, at selv forretningskritiske data kan lægges i ’skyen’. Siden forsommeren 2011 har NNIT hjulpet virksomheder
inden for farma-industrien med at kombinere
deres eksisterende it-infrastruktur med cloud
computing. Deres mål var at kunne levere en
prisbillig løsning i høj kvalitet: ”Cloud Knox er
lige som et kinderæg – det bedste af tre ting:
Det giver store driftsbesparelser og er samtidig
valideret og certificeret, så der er stor sikkerhed omkring de forretningskritiske data, vores
Vidste du at..?
NNIT’s omsætning er steget med
57 % de seneste fem år. Andelen
af omsætningen fra kunder uden
for Novo Nordisk-koncernen er
steget med 72 %, og der har
været en tilgang af medarbejdere på 58 %. I Per Koguts periode som leder har NNIT desuden
fået opbygget et kinesisk kontor
med i alt 265 medarbejdere, et
filippinsk kontor med 85 medarbejdere samt skabt et betydeligt
salg til europæiske medicinalvirksomheder via deres kontor i
Zürich.
11
kunder skal beskytte,” fortæller Per Kogut. Derudover har NNIT udviklet ’GxP Cloud’, som er
et sæt guidelines, der skal garantere, at produkterne er sikre og lever op til myndighedernes
krav. For NNIT er GxP fundamentet for deres leverance af it til farma-industrien, da disse virksomheder skal have 100 % sikkerhed for, at retningslinjerne bliver overholdt: ”Hvis vi klokker i
det, kan straffen for farma-virksomhederne være, at de ikke får lov til at sælge det produkt, de
netop har brugt flere milliarder på at udvikle,” forklarer Per Kogut. Derfor har NNIT op mod 50
auditeringer om året, der viser, at deres it-processer er ensartede.
NNIT styrer DSB
En anden stor kommende opgave, der venter driftsdivisionen, er det nyligt indgåede samarbejde med DSB, som NNIT vandt i et offentligt udbud i februar måned. I en femårig periode
skal driftsdivisionen varetage DSB’s it-drift: ”Jeg synes, vi er godt klædt på til opgaven. Samtidig har vi et overraskende godt kulturmatch med de ca. 60 medarbejdere, vi overtager fra
DSB. De er enormt samvittighedsfulde og ansvarsbevidste og ønsker at levere en topvare til
DSB’s kunder. Om et års tid ved vi, om det er lykkedes. Jeg tror på, at det lykkes, og at vi har
de rigtige evner og det rigtige fokus,” fastslår Per Kogut.
Interview
Falck:
Optimér din maskinpark og
spar penge!
Open and honest
Da Per satte sig i direktørstolen var et af hans mål at få skabt et mere samlet NNIT. Han tog
afsæt i et allerede eksisterende begreb i virksomheden kaldet ’One NNIT,’ der trængte til at
blive støvet af: ”One NNIT handler om vores adfærd, værdier og at vi på trods af vores forskellige roller er på samme rejse. Vi er én ubrudt kæde af led, som alle sammen skal fungere,
før kunden får den vare, han er blevet stillet i udsigt. Samtidig skal vi være samvittighedsfulde, åbne og ærlige,” fortæller han. Ønsket om at samle medarbejderne og få skabt en fællesskabsfølelse har bl.a. ført til, at størstedelen af NNIT’s danske medarbejdere i marts 2012
flyttede ind i et nyopført hovedkvarter i Søborg.
For at opnå åbenhed og ærlighed mener Per Kogut, at det er vigtigt, at der ikke foregår for
mange politiske spil internt i organisationen, men at man lever op til værdisættet om at være
’open and honest’: ”Bliver man mødt af et politikersvar, så er det min erfaring, at den pågældende enten forsøger at beskytte sig selv eller andre. Måske er man bange for en straf eller
konsekvensen af det, man siger. Man skal kunne lægge svesken på disken,” siger Per Kogut.
Et trygt miljø kræver, at der er rum til at fejle, for fejlene kan man sagtens lære noget af: ”Mennesker er ikke fejlfri, og det ville da også være kedeligt. Det betyder ikke, at det er et mål at
lave fejl, men vi skal kunne rumme det og lære af det, så det ikke sker igen. Det vigtigste er, at
vi minimerer fejlene i vores leverance til kunden og overholder vores deadlines.”
Et internationalt NNIT
12
Falck er kendt for at levere en høj service i deres arbejde med at forebygge ulykker og klare
nødsituationer. Med 140 lokationer dækker de hele Danmark, hvorfra de bl.a. tager sig af
ambulancekørsel, autohjælp og brand. Grundet de mange lokationer har Falck et stort antal printere, multifunktionsprintere og faxmaskiner stående, og det har derfor længe været
deres ønske at få et optimeret set-up på print og kopi.
Maskinparken skrumper
Multifunktionsprintere, der kører på netværk, har
gjort det muligt for Falck at optimere deres antal
af printere til en mere rentabel løsning: ”Der er
mange penge at spare ved at køre printet over
på de store maskiner i stedet for at anvende office printere. Små printere er rigtig billige at købe
ind, men vi bruger mange penge på toner. På
multifunktionsprinterne er totalomkostningerne
lavere,” understreger Morten Bomholt Jacobsen, Procurement Director hos Falck.
Falck har samtidig arbejdet på at få placeret
multifunktionsprinterne de rigtige steder ud fra
en gennemgang af deres behov: ”Vi har primært
koncentreret os om hovedkontorerne i København og Aarhus, vagtcentralerne og regions-
kontorerne, der har det største behov for print.
Derudover er maskinerne nu opsat således, at
de printer i sort/hvid, med mindre man aktivt
vælger at udskrive i farver,” fortæller Morten.
En konkurrencedygtig og fleksibel
leverandør
Falck har anvendt Konica Minolta som leverandør
på print og kopi de sidste 10 år. Da de skulle til
at forny denne aftale sidste år, benyttede de anledningen til at indhente tilbud for at undersøge,
om der skulle være en mere rentabel løsning på
markedet. De valgte dog at indgå en ny 5-årig
aftale med Konica Minolta: ”Konkurrencedygtighed og en god fleksibilitet var det, der gjorde
udslaget. Hvis der opstår et behov eller et prob-
lem, så plejer vi at kunne løse det sammen med
Konica Minolta,” fortæller Jan Helleberg Nielsen,
afdelingsleder hos Falck.
At Falck holder sig til én leverandør giver en
vis synergi. Medarbejderne og it-afdelingerne
kender maskinerne, og hvis behovet ændrer sig
på en lokation i aftaleperioden, har de mulighed
for at flytte rundt på udstyret. ”Fordelen ved et
langt samarbejde er jo, at man ved, hvor man
har hinanden. Samtidig er kvaliteten vigtig for
vores forretningsområde, og ved nedbrud er det
vigtigt for os at have back-up i form af forskellige
muligheder og en hurtig reparation af produktet.
Konica Minolta har i en årrække vist, at de kan
løse denne opgave,” afslutter Jan.
Fotoillustration: Per Valentin
Spørger man Per om, hvad den største udfordring har været de sidste fem år, er svaret
klart: Internationalisering. NNIT har valgt at koncentrere sig om Danmark, Europa og Kina, og 20 % af
medarbejderne er derfor også placeret på kontorer i
Kina, Filippinerne, Schweiz og Tjekkiet. Næste skridt
er at etablere sig i USA, hvor de åbner et nyt kontor
i løbet af 2012: ”En ting er at være kendt i Danmark,
hvor vi har Novo Nordisk i ryggen, men uden for
landets grænser har vi ikke samme kendskabsgrad.
Så den største udfordring har nok været at slå igennem internationalt. Nu har vi en 3-cifret millionomsætning uden for landets grænser med en 20 % stigning sidste år, så det går da den rigtige vej,” siger Per Kogut med et smil. Per har mange ambitioner for fremtidens NNIT, hvor de mange udviklingsprojek-
ter og den mere klassiske drift er i fokus: ”Vi har stadig en lang rejse foran os. Vi ønsker at blive mere robuste lo-
kalt og internationalt - forhåbentlig har vi en milliardomsætning uden for landet om 5-10 år,” slutter Per Kogut.
13
Interview
”I vores del af verden er missioner gerne 2-årige – taler du med en japaner, så har
man en mission for livet. Den filosofi har vi skelet lidt til i Danmark,” siger Martin Rahbek,
administrerende direktør hos Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s.
En japaner har En
mission for livet
Konica Minolta har base i Japan og datterselskaber i 100 lande. Sammenlagt
beskæftiger koncernen 36.000 medarbejdere med hovedkontorer placeret i
Asien, Europa og Amerika, der arbejder på
højtryk på at være på forkant med den teknologiske udvikling. Dette kan bl.a. lade
sig gøre ved at lytte til kundernes behov
og ønsker for fremtiden - noget der også
bliver lagt stor vægt på, på det danske
hovedkontor.
Effektivisering af arbejdsgange
”Ligesom man i Danmark har lyttet til borgerne og
indført en digitalisering, der gør det nemmere at
kommunikere med det offentlige, så foregår vores
produktudvikling også i samspil med kunderne.
Denne interaktivitet udgør en vigtig brik i vores
bestræbelser på at tilgodese kundernes behov,”
fortæller Martin Rahbek, der har ledet Konica
Minolta i Danmark i over 10 år. Med bestyrelsesposter i både IT Brancheforeningen og Dansk Erhverv bruger Martin sammenlagt meget af sin tid
på at finde frem til, hvordan it og it-innovation kan
effektivisere arbejdsgangene i Danmark.
Et eksempel på et produkt, der er udviklet på
baggrund af Konica Minoltas kunders efterspørgsel og tilbagemeldinger, er de produktionssystemer, der blev lanceret i 2011: ”Vores maskiner er
af så høj kvalitet og innovationsgrad, så de kan
matche offsetindustrien på flere områder, det er
vi stolte af,” siger Martin. Produktionssystemerne
har bragt virksomheden til en førende position. I
2011 indtog bizhub PRESS C6000 førstepladsen
som det mest solgte produktionssystem i Danmark. Samme år modtog bizhub PRESS C7000
som det første produktionssystem nogensinde en
fem-stjernet pris fra det uafhængige testlaboratorium Buyers Laboratory Inc. (BLI) for sin printhastighed og ensartede trykkvalitet.
Produktionssystemerne henvender sig til den
grafiske branche, der går mere og mere over til
at producere digitaltryk, fordi deres kunder efterspørger små oplag og en personaliseret markedsføring: ”Kunderne har en forventning om, at deres
printjobs kan leveres nu og her. Vores kunde Scanprint, hvis historie man også vil kunne læse om her
i magasinet, er et godt eksempel på et trykkeri,
der med succes har udviklet sin forretning ved
14
at investere i produktionssystemer for at kunne
imødekomme kundernes stigende krav,” fortæller Martin.
Service i centrum
En del af samspillet med kunderne kommer også
til udtryk gennem den rådgivning og de services, Konica Minolta tilbyder: ”Vi kan ikke længere
komme med et standardprodukt. Vi leverer en
ramme, men inde i rammen bestemmer kunden
selv, hvilke fisk han ønsker i akvariet,” pointerer
Martin. Ofte foretager Konica Minolta en analyse af kundens nuværende situation samt fremtidige behov og fremkommer på denne baggrund
med en løsning, der er tilpasset den enkelte virksomhed. F.eks. kan virksomhederne få foretaget
en printanalyse, der har til formål at optimere
print- og kopiomkostningerne eller få besøg af
en sikkerhedskonsulent, der gennemgår virksomhedens it-sikkerhed, når det gælder data-, dokument- og driftssikkerhed.
Rådgivning handler derfor om at kunne støtte
sine kunder ved at tage afsæt i netop deres type
virksomhed: ”Vi har mange forskellige medarbejdere, der skal sikre, at alle kan få den rigtige type
rådgivning. Flere af vores danske kunder agerer
globalt og har derfor brug for en global dokumenthåndteringsstrategi, i denne situation agerer
vi som global virksomhed. Vores medarbejdere
bliver coachet til både at kunne håndtere store
Global Major Account kunder samt tilfredsstille
de mindre og mellemstore virksomheders lokale
behov i både den private og offentlige sektor.”
Konica Minolta har på globalt plan god erfaring
med at håndtere store virksomheder som bl.a.
Sony, BMW og Alliance Group.
Et stort udvalg af softwareløsninger, forskellige
services og rådgivning er med til at løfte kundernes
forretning, og selve hardwaren er således blevet
et middel til at nå målet: ”Vi er en hardwareudvikler, men vi udvikler også meget andet. Det har
vi ikke altid nødvendigvis været kendt for, men
rådgivning og software der kan støtte virksomhederne i deres dokumenthåndtering fylder mere
og mere,” understreger Martin.
Kursen er sat
At kunne møde kundernes behov er i tråd med
Konica Minoltas danske vision om at bidrage
med produkter og løsninger, der er fremragende
i design, kvalitet og anvendelse samt konstant er
tilpasset kundernes behov. En strategi Martin har
holdt fast på i sin tid hos Konica Minolta inspireret
af koncernens japanske rødder, hvor en mission
varer hele livet: ”At vi er meget målbevidste og
fortsætter med vores mission, gør os ikke til en
støvet og doven virksomhed – vi er bevidste om,
at forandringen i markedet er konstant, og vi skal
kunne nå at tilpasse os, men derfor skal man altid have sig sine mål for øje. Selvom de senere
år har været præget af bølgegang, så har vi altid
haft fokus på den retning, vi ønsker at sejle. Uanset hvor fristet vi er blevet, og hvor mange skub
i siden, vi har fået, så har vi holdt fast i det, vi er
gode til, og er blevet ved med at gå efter målet,”
siger Martin.
At Martin har formået at holde kursen har skabt en
stabilitet i forhold til kunderne: ”Vi har ikke udsat
vores kunder for et pludselig skift i strategi, vores
budskab og signal til dem har været det samme
hele vejen igennem. I Danmark har vi en af de
største serviceorganisationer inden for vores felt.
Det gør, at vi kan være tæt på vores kunder og
levere service til tiden. Det er den kvalitet, vi lever
af og fortsat skal leve op til,” understreger Martin.
Fremtidens Danmark
Som del af en innovativ, verdensomspændende
virksomhed kan Martin godt blive lidt bekymret
over fremtiden for de store virksomheder i Danmark: ”Jeg kan blive lidt i tvivl om, hvordan udenlandske selskaber skal opretholde interessen og
ønsket om at agere selskab i Danmark fremover.
Allerede store danske selskaber som Arla flytter
deres produktion til udlandet og store amerikanske selskaber drøfter, om de skal blive ved med
at have deres udvikling i Danmark. Det synes jeg
er synd. Opgaven er at gøre det mere attraktivt
for såvel udenlandske selskaber som store danske selskaber at blive her. Virksomheder i denne
størrelsesorden skaber en masse arbejdspladser,
bringer innovation og dygtige medarbejdere til
landet. Når verden er blevet så global, og du kan
sælge dit produkt fra et hvilket som helst sted,
så er det blevet meget nemt at gå. Det skal man
tage meget alvorligt. Regeringen skal passe på
med ikke at være alt for lovstiv. Lidt fleksibilitet
ville ikke skade,” slutter han.
Vidste du at..?
I Danmark er Konica Minolta
bedst kendt for at levere et stort
udvalg af løsninger inden for
scan, print og kopi, men dette
udgør faktisk kun et lille område i den verdensomspændende koncern. Konica Minolta
er bl.a. kendt for at producere
teknologier til hospitaler som
mammografiscannere, måleinstrumenter til underholdningsog medicinalindustrien, linser
til mobiltelefonkameraer og planetariefremvisere. Som noget
helt nyt er koncernen også gået
ind i solcelleindustrien, hvor
målet er at kunne printe solceller på helt almindeligt vinduesglas.
Martin Rahbek
Adm. direktør i Konica Minolta
15
Er harddisken
på jeres
kopimaskine
krypteret?
Hvis nej, så står din virksomhed måske over
for problemer, når maskinen skal udskiftes,
da vitale data kan falde i de forkerte hænder.
Konica Minolta har fokus på jeres it-sikkerhed,
når det drejer sig om data-, dokument- og driftsikkerhed. Det betyder bl.a., at harddisken på
din kopimaskine er krypteret og bliver slettet
forsvarligt, når maskinen tages ud af brug.
Dette sammen med jeres andre sikkerhedstiltag gør, at du kan sove trygt om natten.
Konica Minolta tilbyder dig:
• At være din sparringspartner, hvor du har en
dedikeret konsulent tilknyttet
• En stor landsdækkende serviceorganisation,
som sikrer en oppetid på 98 %
• En samlet løsning, som er skræddersyet til
lige netop dine behov
• Overvågning og overblik over din maskinpark
• Automatisk bestilling af forbrugsstoffer og
service
• Microsoft Gold certificeret support afdeling
Compromis
Vil du vide mere om, hvordan du kan optimere din it- og kopisikkerhed, med hjælp
fra Konica Minolta?
Scan QR-koden med din smartphone, gå ind
på www.konicaminolta.dk/sikkerhed eller
ring på 72 21 21 21.
Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
Stensmosevej 15
2620 Albertslund
72 21 21 21
www.konicaminolta.dk
Sådan scanner du QR-koden:
1. Hent og installer den gratis applikation
ScanLife til din smartphone
2. Brug ScanLife-scanneren til at
scanne koden