Helhedstilbuddet Skovmoseskolen

RØDOVRE KOMMUNE
Helhedstilbuddet Skovmoseskolen
d.30.januar 2015
Kære forældre
Nu er der sagt godt nytår mange gange, vi vil rigtig gerne være med til at 2015 bliver et rigtig godt
år.
Vinterferien uge 8 er lige om lidt, vi tyvstarter med fredagen i uge 7. Det er der også en del af
børnene, der gør, det er jo blandt andet fordi vinterferien er i uge 7 i andre kommuner.
Holder I en ekstra fridag, så husk meget gerne at give besked.
Vi er allerede ude og spørge, om jeres børn kommer i påskedagene, mandag, tirsdag og onsdag.
Umiddelbart efter vil I blive spurgt om sommerferien. Vi holder lukket Storebededag, som falder
sammen med 1.maj, Kristi himmelfart og dagen efter (14.-15.maj), pinse (25.maj), samt
Grundlovsdag d.5.juni.
Vi har i år aftalt, at de traditioner, der var på både skole og fritidstilbud skulle afholdes, derfor
holder vi sommerarrangement enten Olympiade eller noget lignende d.21.maj.
I hører snarest om fastelavn, som vi vil holde d.13.februar, altså om fredagen.
Hvordan det vil se ud i skolereformens år 2 efter sommerferien, skal vi inden længe tage stilling til.
Som I ved, har alle teams været på heldagsteamdage med ekstern konsulent med fokus på at styrke
samarbejdet. Derudover har godt halvdelen af personalet nu været på aktionslæringsdage sammen
med de andre skoler i Rødovre. Det er Metropol, der står for forløbet. Der er fokus på målstyring,
klasseledelse, formativ evaluering og aktionslæring. Der er en oplevelse af, at lærere og pædagoger
fra Skovmoseskolen faktisk er ret gode! Det kan vi godt være stolte over.
Der begynder at være styr på kolonierne til sommer, det er fortsat den første uge i sommerferien.
Udskolingen har meldt ud. Hvis I ikke har hørt fra mellemtrin og indskoling, så er det på vej med
sted og tilmelding.
Vi vil gerne gå over til kun at bruge forældreintra til tilbagemelding på ferielister, arrangementer
m.m. Som det er nu, får vi besked via intra, papir og telefon. Vi kan dog lave aftale med enkelte af
jer, hvis der er en helt særlig grund til ikke at kunne bruge intra.
Skolebladet skal overgå til intra, endnu en grund til at være ”på”. Bladet vil i højere grad blive
interessant og sjovt for alle med små film, konkurrencer og gode historier.
Det var rigtig hyggeligt at se så mange til nytårstaffel i torsdags. Det er imponerende med den
fantastiske stemning og fest der er, når vi samles.
Mange hilsener fra Helhedstilbuddet Skovmoseskolen
v/Lone