Social Fokus udsat marts 2012 Udsatte unge 18+ Særlige behov, særlige indsatser Jonas er godt på vej Fra udsat til ansat Farvel til 18-årsgrænsen Nye veje i Norddjurs fra min stol Henriette Zeeberg Ung, udsat og 18+ At være ung indeholder udfordringer. Det gør det for alle unge, for ungdomslivet handler netop om omstilling fra barn til voksen. Det er en livsfase, hvor man bliver mere klar på sin egen identitet og prøver sig selv af. Center for Ungdomsforskning skønner, at cirka 50 % af alle unge i en periode af deres liv lever risikobetonet på et eller flere parametre. For langt de fleste er risikoadfærden kortvarig, men for ca. 10 % fortsætter den risikobetonede adfærd, og en mindre gruppe af disse unge ender i massive sociale problemer. De problemer, disse unge voksne har med fx misbrug, psykisk lidelse, hjemløshed og prostitution, er store og komplekse, og de har brug for en omfattende og specialiseret indsats. Nøjagtigt som vi kender det fra udsatteområdet generelt. Men den aktuelt bedste viden, vi har, viser os, at den hjælp, de skal have, skal være en anden end den til de ’rigtige’ voksne. For de unges livsperspektiv er et andet – uagtet problemernes omfang. ”Det er en gruppe der skal gøres mere for” siger socialchefforeningens formand Ole Pass her i bladet om unge med psykiske lidelser, og heldigvis arbejdes der da også i mange kommuner på at styrke indsatsen metodisk og organisatorisk til de udsatte unge, så den matcher netop deres behov. Al erfaring viser, at rigtig mange af de unge med store sociale problemer, der som 18-årige dukker op i voksensystemet, er kendt i kommunerne allerede. Og det tilsiger, at vi kan hjælpe de unge endnu bedre – bl.a. ved at give tilbud, som de tidligt i deres sociale ’karriere’ har lyst til at tage imod, og ved at blive endnu dygtigere til at arbejde henover 18 års-grænsen og på tværs af børne- og voksensystemerne. Vi håber, vi med dette nummer kan bidrage til at belyse lidt af den specifikke ungeindsats, der findes rundt om i landet og dermed sætte fokus på en målgruppe, der kræver noget særligt. Men hvor der også er gode muligheder for resultater. Eller som afdelingslederen Annette Munk, Norddjurs kommune, formulerer det (s.18): ”Med dem under 25 er der ikke noget, der er stationært – og hvert et fremskridt tæller, også selvom det er lillebitte!” TEMA udsatte unge 18+ ” Der er så mange misforståelser: Diagnoser er ikke forklaringer, de er udelukkende beskrivelser af symptomer.” Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater s. 20 KOLOFON Social Fokus · Udsat, marts 2012 / 4. årgang © Socialstyrelsen og forfatterne Synspunkter, der kommer til udtryk i interview, kommentarer o.l. er ikke nødvendigvis dækkende for styrelsen. Redaktion: Ole Worregård (ansv.), Sanne Bertram (redaktør). Fagkonsulenter: Henriette Zeeberg, Ole Thomsen og Birthe Larsen Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Carsten Ingemann Oplag: 12.000 ISSN: 1903-8933 Social Fokus · Udsat (trykt). ISSN: 1903-8941 (online) Social Fokus udkommer som fire serier – om ældre, udsatte, børn & unge og handicap. Hver serie kommer to gange om året. Du afgør selv, hvilke serier du vil have. Tegn gratis abonnement på www.servicestyrelsen.dk/socialfokus Redaktionen kan kontaktes på [email protected] Henriette Zeeberg Udsattechef (konst.) Socialstyrelsen 2 social fokus udsat Socialstyrelsen er en offentlig rådgivnings- og udviklingsorganisation. Vi arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Socialstyrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriet. Socialstyrelsen, Edisonsvej 18, 5000 Odense C, tlf. 72 42 37 00 INDHOLD Fotos: Carsten Ingemann s. 13 ”Jeg anede ikke, hvad jeg ville” Jonas er 25 år og fhv. hjemløs 6 De unge voksne En anderledes livssituation 9 Med sex som byttemiddel Gråzoneprostitution blandt unge kvinder 10 Når smerten letter Selvskaden har altid en funktion 12 Aldersgrænser er for rigide Ole Pass: Serviceniveauet dykker ved de 18 år 17 5 skarpe Jan Trøjborg (KL) om førtidspensioner til unge 18 Ny struktur giver samlet fokus på unge Norddjurs laver én forvaltning 20 Lyt til invitationerne Udvikling er altid mulig. Interview med børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz FASTE TING s. 10 4 Kort nyt – fra Servicestyrelsen Når smerten letter Det kan være svært at rumme, når unge skærer i sig selv eller slukker cigaretter mod huden. Men bag enhver selvskadende handling ligger en positiv funktion, vurderer fagfolk. 24 Bagsiden. More for less Sats på de anonyme rådgivninger. Kommentar af centerchef Unna Madsen, Unge og Misbrug udsat social fokus 3 kort nyt – fra Socialstyrelsen Det gode efterværn Ny organisation i styrelsen Fokus på effekter Unges positive historier Ti unge mennesker deler ud af deres erfaringer i en ny udgivelse fra Socialstyrelsen. I bogen Det gode efterværn fortæller de unge om deres gode oplevelser med at få hjælp i overgangen til at blive voksen. Du kan blandt andet læse om, hvilke udfordringer tidligere anbragte unge oplever, når de skal flytte for sig selv, og om hvilke typer af støtte, der har gjort en forskel. Bogen henvender sig til fagpersonale, der har til opgave at støtte tidligere anbragte unge i overgangen til en selvstændig voksentilværelse. Unge, der er på vej ud i livet efter at have været anbragt uden for hjemmet, kan også have meget ud af at læse den. ”For tidligere anbragte unge kan det være særligt svært at få en voksentilværelse til at fungere, fordi de ikke har det samme netværk og den samme støtte omkring sig, som andre unge har. Derfor er det vigtigt at lytte til de tidligere anbragte unges egen stemme, så vi har de bedste forudsætninger for at hjælpe dem. Det bidrager denne bog til,” siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup om Det gode efterværn. Du kan læse mere om efterværn og Socialstyrelsens aktiviteter på området i næste nummer af Social Fokus, Børn & unge (maj 2012). Socialstyrelsen skal være socialfagligt fyrtårn i det sociale landskab. Sådan lyder målsætningen bag den organisationsændring, som Socialstyrelsen er i gang med at gennemføre. I forbindelse med omorganiseringen etableres en ny voksen-enhed, som blandt andet vil varetage opgaverne på udsatteområdet. Den ny organisation betyder desuden en ændret opgavedeling mellem styrelsen og Social- og Integrationsministeriets departement. Fremover vil Socialstyrelsen have to hovedopgaver. For det første skal styrelsen rådgive kommuner og departement om målgrupper, virkningsfulde metoder, organisering og praksis. For det andet skal styrelsen lave projekt- og implementeringsarbejde, eksempelvis digitaliseringsprojekter samt udvikling og udbredelse af metoder med dokumenteret effekt. servicestyrelsen.dk Opsporing af ADHD Udsatte voksne Modelfoto: Shutterstock Socialstyrelsen har netop udgivet to nye publikationer om opsporing af ADHD blandt udsatte voksne. Den ene udgivelse – Opsporing af ADHD blandt udsatte voksne – er en evaluering af et opsporingsprojekt, der blev gennemført i Slagelse, Vejle og Århus Kommune fra januar 2010 til juni 2011. Projektet havde blandt andet til formål at 4 social fokus udsat udvikle et forløb, hvor udsatte borgere dels blev screenet og udredt for ADHD-lignende symptomer og dels fik en opfølgende indsats. Den anden udgivelse er en interviewundersøgelse med titlen Jeg er jo den jeg er. Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i interviews med ni voksne, som alle har ADHD. Formålet med undersøgelsen er at give ny viden om særlige pro- blemstillinger blandt udsatte voksne med ADHD og finde ud af, hvordan de håndterer deres liv. Begge rapporter er en del af satspuljeprojektet Ny og forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD, der afsluttes i 2013. servicestyrelsen.dk Unge med rusmiddelproblemer Hæfte om støtte og behandling I marts udgiver Socialstyrelsen et nyt hæfte om støtte og behandling til unge med rusmiddelproblemer. Mange unge har et problematisk forbrug af rusmidler, og hæftet Hele vejen rundt skal være med til at øge fokus på den støtte, man kan give dem. Samtidig skal det give inspiration og konkrete redskaber til arbejdet. Målgruppen for Hele vejen rundt er alle de fagpersoner, der arbejder med unge, som kan have problemer med rusmidler. Det vil sige de fagpersoner, der arbejder inden for normalområdet – i skolen, på ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet – men også de fagpersoner, der i højere grad arbejder med sårbare og udsatte unge. Eksempelvis sagsbehandlere, UUvejldere, kontaktpersoner for unge eller socialpædagoger. Hæftet kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside, når det udkommer. Det kan også bestilles i en trykt version via hjemmesiden. servicestyrelsen.dk Ud af prostitution Ny undersøgelse Socialstyrelsen og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI har lavet undersøgelsen Vejen ud. Den sætter fokus på kvinder på vej ud af prostitution og de støttebehov, nogle af dem kan have, når de stopper og i den efterfølgende periode. Undersøgelsen viser, at der generelt er tilfredshed med de sociale tilbud, der allerede findes. Der efterspørges dog i højere grad tilbud, hvor der bliver taget hensyn til den enkelte prostitueredes situation. Vejen ud kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside. servicestyrelsen.dk Socialstyrelsen søger ny direktør Palle Lund stopper Socialstyrelsen skal ud at finde en ny direktør. Palle Lund, der har siddet i direktørstolen siden 2006, har valgt ikke at forlænge sin åremålsansættelse. Han fratrådte i januar efter aftale med Social- og Integrationsministeriet og vil frem til sommer fungere som konsulent og sparringspartner i forbindelse med strategiske og ledelsesmæssige opgaver for hele ministeriet. Stillingen som direktør i Socialstyrelsen vil blive slået op i løbet af foråret. Indtil den er besat, vil Helle Thiele, der indtil nu har været vicedirektør, være konstitueret i stillingen. Web-tema om etnicitet Nyt på God Social Praksis Etnicitet – særlig indsats for udsatte etniske minoritetsgrupper. Sådan lyder overskriften på et nyt tema på hjemmesiden www.godsocialpraksis.dk. I temaet kan du læse en række eksempler på, hvordan kommuner og organisationer hjælper bl.a. hjemløse, sindslidende og prostituerede af en anden etnisk oprindelse end dansk. Du kan også læse hvordan Indvandrer Kvindecentret hjælper minoritetskvinder og deres børn samt andre eksempler på tidlig indsats. God Social Praksis er en hjemmeside under Socialstyrelsen. Den samler kommuners og organisationers bedste eksempler på god praksis inden for Servicelovens rammer. Siden indeholder konkret viden, der er afprøvet med succes. Metoderne er systematisk og nøgternt beskrevet, så kommuner, regioner og organisationer kan bruge sidens eksempler som nem og anvendelig inspiration. godsocialpraksis.dk Modelfoto: Shutterstock udsat social fokus 5 TEMA: udsatte unge 18+ Sindslidelser, misbrug, hjemløshed. Unge i 20’erne kan rammes af de samme sociale udfordringer, som kendes fra de ’rigtigt’ voksne. Men både deres livssituation og deres selvopfattelse er anderledes. voksne De unge N år vi taler om unge voksne, kommer man nemt til at tale om dem som en samlet gruppe. Men er de overhovedet det? Og kan man tilsvarende tale om udsatte unge voksne? Betegnelsen ’unge voksne’ er måske ikke udbredt. Men mange vil formodentlig opleve, at den alligevel giver god mening. Ungdommen slutter ikke, fordi en ung fylder 18 og dermed på mange leder bliver voksen i samfundets øjne. Ungdomsårene er ikke blot en kort overgang til voksentiden, men er blevet en selvstændig ’alder’, der rækker godt op i 20’erne, og som har sine egne sociale karakteristika og sin egen kultur. Udsatte unge voksne er i denne sammenhæng unge, der er præget af udfordringer som fx misbrug, psykisk sårbarhed, sindslidelse, hjemløshed, kriminalitet og negativ social arv. Psykiske og sociale udfordringer, som også kendes fra de lidt ældre eller ’rigtigt’ voksne, men som her præges af en anden kontekst og også får et noget andet udtryk. Hvem er de? De udsatte unge voksne har sjældent oplevet en hurtig deroute fra tryg baggrund til problemfyldt nutid. De fleste har langstrakte sociale problemhistorier bag sig og har været 6 social fokus udsat kendte af de kommunale og regionale støttesystemer for børn og unge. Mange har haft vanskeligheder i skolesystemet og oplevet alvorlige problemer i opvæksten – omsorgssvigt, anbringelser, vold, overgreb, eller blot massive konflikter. En del har egne psykiske eller psykiatriske udfordringer, nogle er indblandet i kriminalitet eller prostitutionslignende relationer og nogle har et problematisk forbrug af rusmidler. Og rigtig, rigtig mange af dem bærer på en kombination af forskellige problemer. Det er altså ikke nye udfordringer, som rammer de unge ved overgangen til voksenalderen, men snarere en aktualisering af eksisterende problemstillinger fra deres opvækst og de tidlige ungdomsår. Mødet med voksensystemet I voksensystemerne mødes de udsatte unge voksne med voksentilværelsens krav om beskæftigelse, selvforsørgelse og selvforvaltning i en række uddifferentierede støttesystemer, som alle er organiserede efter problemfelter og selverkendte udfordringer. Lidt fortegnet kan man sige, at jobcentrene tager sig af beskæftigelses- eller uddannelsesproblemer, misbrugscentrene tager sig af misbrugsproblemerne, socialpsykiatrien tager sig af psykiatrisk betingede sociale problemer og behandlingspsykiatrien behandler psykiatriske problemer. Forudsætningen for at modtage meningsfuld støtte er med andre ord, at de udsatte unge voksne kan identificere sig med den problemdifferentiering, støtten ydes gennem. Boligsituationens bagside Lad os gå lidt tættere på problemstillingen med afsæt i udsatte unge voksnes boligsituation: Grundlæggende er det jo et spørgsmål for de unge om at finde sig et passende sted at bo, hvor de kan føle sig hjemme. På boligsituationens bagside dukker imidlertid en række andre underlæggende problemkomplekser op – nemlig de unges økonomi og deres sociale forudsætninger. Der er generelt stor mangel på tilpas billige boliger, som de unge har mulighed for at betale. De mere attraktive lejemål har ofte lange ventelister. Ventelisterne forudsætter en tidlig opskrivning, som igen forudsætter, at (typisk) forældrene eller det primære netværk engagerer sig. Gruppen har desuden usikre forsørgelsesgrundlag med dårlige skole- og uddannelseserfaringer og besidder ikke nødvendigvis kompetencen til at gøre brug af voksen- >> e Illustration: Dorte Naomi udsat social fokus 7 TEMA: udsatte unge 18+ >> systemets støttemuligheder som fx boligsikring. Hertil kommer, at en del af dem har været anbragt uden for hjemmet. Mange af dem vil have behov for særlig støtte til at etablere sig på egne præmisser, fordi de mangler basale bo-kompetencer. Unge, der har været anbragt, vil typisk også have færre og svagere relationer til forældre, venner og familie end andre unge og dermed også færre muligheder for at hente støtte. For den del af de udsatte unge voksne, som ikke finder fodfæste på boligmarkedet, skærpes den sociale profil yderligere. Gruppen præges af omfattende psykosociale problemer med dobbeltbelastninger på både misbrug og sindslidelse. Misforholdet For støttesystemerne træder disse forhold muligvis ganske tydeligt frem og skriver sig ind i et langsigtet perspektiv, som handler mere om selvforsørgelse og fastholdelse i egen bolig. Perspektiver, som ikke nødvendigvis optræder særlig tydeligt for de unge, som ’bare’ gerne vil have sig et ordentligt sted at bo – og som tit ikke har særligt realistiske forestillinger om, hvad det vil kræve, også af dem selv. Der risikerer altså at være et misforhold mellem de ydelser, som udsatte unge voksne tilbydes og dem, de selv efterspørger og finder meningsfulde. Eller sagt med andre ord, så identificerer de unge sig ikke nødvendigvis med de problemer, støttesystemerne definerer: De ser ikke sig selv som hjemløse, selvom de bor lidt rundtomkring, de opfatter ikke sig selv som misbrugere, men ryger måske lidt hash og bruger nogle feststoffer, de er ikke prostituerede, men har sex med den, som betaler deres hash og låner dem en sofa at sove på. De unges livsperspektiv En del af forklaringen på dette misfit mellem voksensystemet og de unge kan utvivlsomt findes i de unges livsperspektiv. De er netop unge, de har tiden for sig og oplever endnu 8 social fokus udsat ikke de negative konsekvenser af deres livsstil og valg som særligt påtrængende. De er derfor typisk rettet mod mere kortsigtede og umiddelbare løsninger. Hertil kommer naturligvis yderligere en række af mere generelle og typiske ungeproblematikker som forholdet til det primære netværk, seksualitet, beskæftigelse, økonomistyring osv. Også her er det nærliggende at formode, at udsatte unge voksne har et vanskeligere udgangspunkt end andre i samme alder, fordi de er særligt udfordrede af den sociale bagage, de har med. Deres normer og værdier slår ikke til i normalsamfundet, så i bestræbelsen på at finde deres eget ståsted i tilværelsen må de i én og samme bevægelse flytte sig fra egne værdier og nærme sig værdier, de ikke er bekendte med. Og i dette identitetsarbejde står de alene – uanset hvor de færdes, forventes de at mestre normalsamfundets normer og samtidig må de bevæge sig væk fra deres sociale baggrund og det værdisæt, de har tilegnet sig gennem opvæksten. De fællesskaber, som andre kan finde i forbindelse med job og uddannelse, er typisk også mere eller mindre lukket land for udsatte unge voksne, som oftere har hentet nederlag end sejre i skolen og på arbejdsmarkedet. Som alternativ vil de typisk søge mod mere åbne sociale sammenhænge som fx misbrugsfællesskaberne, hvor fællesskabet i høj grad er defineret ved aktiviteten – at forbruge rusmidler. Således kan en indre identitetskonflikt forskyde sig til et misbrugsproblem. Og hvad gør vi så Der synes ikke at være den store tvivl om, at det er meningsfuldt at betragte udsatte unge voksne som en gruppe med udfordringer, som fordrer grundlæggende andre indsatser end indsatserne over for udsatte voksne. Faktisk synes udsatte unge voksne i langt højere grad at besidde et ’artsfællesskab’ med udsatte unge (under 18) – de er blot ældre. Det kalder på nogle overvejelser om, hvilke sociale indsatser der bedst imødekommer de udsatte unge voksnes behov for støtte. Først og fremmest peger karakteristikken i retning af individualiserede indsatser, som kan rumme målgruppens selvforståelser. Dernæst kan det ikke forudsættes, at de unge voksne opsøger hjælpesystemerne af egen drift, fordi de ikke identificerer sig med problemdifferentieringen. Det er derfor meningsfuldt at tænke opsøgende eller udgående elementer ind i indsatserne og satse på en høj grad af tilgængelighed Endelig peger de udsatte unge voksnes usikre sociale tilhørsforhold i retning af tilbud, hvor der arbejdes meget bevidst med relationer både til andre unge voksne og til de professionelle. Uanset hvilke foranstaltninger, der sættes i værk over for gruppen af udsatte unge voksne, må man dog regne med, at indsatserne skal være langstrakte, samlende og favnende i forhold til hele problemkomplekset. ❚❙ Af konsulent Peter Rønsholdt Byrgesen, indehaver af firmaet Causa Socialis, der bl.a. leverer supervision, undervisning og analysearbejde i forbindelse med socialt arbejde. Artiklen støtter sig bl.a. til notatet Udsatte unges boligsituation, Servicestyrelsen, juni 2011 Med sex som byttemiddel Socialt udsatte unge kvinder kan handle med deres seksualitet for at få lidt mad, omsorg eller en seng at sove i. En ny kampagne skal sætte fokus på gråzoneprostitution. ” Det kan være, hun har en betydeligt ældre kæreste, som startede med at være sød, men nu bare er for klam. Det kan også være, han er pusher. Eller at hun skifter kæreste tre gange på en uge. Måske har hun slet ikke en kæreste, men giver en fyr et blow job til gengæld for at blive kørt hjem en aften.” Turbulente liv Sådan skriver Pigegruppen i Haderslevgade på Vesterbro i deres nye kampagnemateriale, der henvender sig til sagsbehandlere og andre professionelle, der er i kontakt med unge. Kampagnen, som løber af stablen i april, skal sætte fokus på teenagepiger og unge kvinder, der yder sex i bytte for mad, hash eller en seng at sove i. Eller måske blot for lidt omsorg og opmærksomhed. Unge, der kan være på vej ud i det, nogle kalder gråzoneprostitution. ”Det er piger, der i forvejen har nogle meget turbulente liv, og som ofte har haft et meget seksualiseret udtryk siden de var helt unge,” forklarer Gyda Heding, der er leder af Pigegruppen. Tilbuddet hører under Københavns Kommune og henvender sig primært til unge piger mellem 14 og 18 år med forskellige typer af sociale problemer. Når det drejer sig om gråzoneprostitution, er det dog ofte lige omkring 18-årsgrænsen, at problemerne bliver særligt synlige, og derfor tager kampagnen også sigte på unge op til 21 år. ”Når de fylder 18 år, skal de jo til at forsørge sig selv. Mange af dem, vi ser, er tvunget til at finde et nyt sted at bo, enten fordi deres anbringelse ophører eller på grund af dysfunktionelle familieforhold. Det er ikke nemt! De har ikke noget netværk og ofte svært ved at forsørge sig selv. Og så er det, at nogle som alternativ til gaden flytter ind hos en lidt tilfældig fyr, hvor de yder sex for at få et sted at sove,” siger Gyda Heding. Ronny, Peter og de andre Et andet sted på Vesterbro genkender man problematikken. Cafe Klare, Natcafeen for kvinder er et midlertidigt botilbud til de over 18-årige, og her støder man også regelmæssigt på unge, der handler med deres seksualitet. ”Det er en virkelig svær målgruppe. Det er unge, som kommer fra kaotiske hjem, og som tit selv er meget kaotiske,” fortæller lederen, Britta Lindqvist. Udtrykket gråzoneprostitution er hun dog ikke så glad for. ”Faktisk er det svært at vide, hvad man skal kalde det, og idet hele taget hvordan man skal håndtere det. For det kan være rigtig svært at skelne mellem den seksuelle adfærd, der kan være udtryk for et problem, og det at de faktisk søger efter en sød kæreste og ægte kærlighed. Men vi kan jo se, når de ikke trives, og hvis vi hører, at nu hedder han Ronny, og i sidste uge var det Peter og før det var der en tredje på banen, så siger vi måske: ’Er det her godt for dig?’”, siger hun. Grænser, der overskrides Gyda Heding er enig i, at problemstillingen kan være svær at sætte ord på, og selvom hun bruger udtrykket gråzoneprostitution over for fagfolk, vil hun aldrig gøre det over for de unge selv. For det er bestemt ikke et begreb, de vil kunne identificere sig med. Det er alt for tabubelagt. ”Så vores tilgang vil altid være en anden. De kan fx komme og sige: ’Hvorfor går jeg i seng med ham, når jeg ikke rigtigt kan lide ham?’ Så kan det være indgangen,” siger Gyda Heding, der vurderer, at pigernes grundlæggende problem ofte handler om manglende selvværd og grænser, der er blevet overskredet – og som de derfor har svært ved at mærke hos sig selv. ”Vi skal ikke gøre sex til et problem. Men vi skal have fokus på, nogle unge kan handle med sig selv, fordi de har nogle andre vanskeligheder og lever i en udsat position, hvor deres helt basale behov ikke opfyldes på normal vis. Gråzoneprostitution uden sociale problemer findes ikke,” fastslår hun. ❚❙ Af redaktør Sanne Bertram [email protected] 'Seje piger sætter grænser.' Sådan lyder sloganet for en ny kampagne, der skal sætte fokus på gråzoneprostitution blandt socialt udsatte unge kvinder. (illustration fra kampagnematerialet) udsat social fokus 9 TEMA: udsatte unge 18+ Når smerten letter Det kan være svært at rumme, når unge skærer i selv eller slukker cigaretter mod huden. Men der er ingen, der skader sig selv for sjov. Selvskaden har altid en funktion. Sådan lyder meldingen fra Kollegiet på Rømersvej, et botilbud for unge sindslidende. 10 social fokus udsat Rømersvej de sidste ni år. I 2007 blev stedet VISO-leverandør. Følelse af skam Mange af de unge på Rømersvej har vanskeligheder, som kan påvirke deres relationer eller virkelighedsopfattelse. Men uanset sygdom ved de godt, at det ikke er normalt at skade sig selv, og det er ofte forbundet med dyb følelse af skam, når unge fx spiser glasskår eller slukker cigaretter mod huden, fortæller socialrådgiver og VISO-specialist Minna Vig Stærmose, der har været endnu længere i huset end sin afdelingsleder. Hun erkender, at det selv for professionelle kan være svært at rumme, når unge skader sig selv. Men netop følelsen af skam betyder, at man skal være meget opmærksom på, hvordan man reagerer, når en ung – igen – har vendt kniven mod sig selv, eller hvad der nu kan være tale om. ”Ensomhed, skam og sorg fylder i forvejen ofte rigtig meget i den selvskadendes opfattelse af sig selv. Derfor er det så vigtigt, at vi møder dem med rummelighed og empati – og ikke med irettesættelser eller ængstelse,” siger Minna Vig Stærmose og tilføjer, at empatien gælder mennesket, ikke den selvskadende handling i sig selv. Anne Grethe Krogh supplerer: ”Vi skelner mellem følelsen og handlingen. Selvskade er et symptom og kan være en måde at kommunikere på. Når en af de unge skader sig selv, siger vi derfor ikke: ’Det kan vi godt forstå.’ Men vi siger: ’Vi forstår, at du har det skidt, vi forstår at noget i dit liv er rigtig, rigtig svært.’ Vi anerkender den smerte, der ligger bag.” Brug en elastik På Rømersvej arbejder man ud fra den hypotese, at den selvskadende adfærd er udtryk for det, man kalder en overudviklet strategi, en måde, de unge søger at mestre eller cope med en dybtliggende psykisk smerte på. Den smerte prøver man at løse op for, men i første omgang er det som regel nødvendigt at give personen alternative og mindre drastiske måder at håndtere den på. ”Hvis den unge fx snitter sig selv i håndleddet, kan vi foreslå: ’Brug en elastik i stedet.’ At skyde en elastik ind mod sin egen hud gør en smule ondt, så det kan opfylde samme umiddelbare funktion, men gør mindre skade. Og for nogen kan det så være nok bare at gå med elastikken på håndleddet, fordi det vigtigste er at fortælle: ’Jeg har det rigtigt skidt lige nu’,” fortæller Minna Vig Illustration: Louise Thrane Jensen T raumer efter overgreb og selvpålagte straffe. En følelse af, at kroppen flyder ud og er uden egentlige grænser. Eller en påtrængende oplevelse af larver, der sidder under huden og derfor skal skæres ud. Baggrunden for, at unge mennesker skader sig selv er langt fra entydig. Den enkelte har sin egen, ofte komplekse historie, og årsagsforklaringer skyder sig ind i hinanden. Men set fra de unges vinkel er der altid en logik. På et eller andet niveau er selvskaden meningsfuld, og smerten kan føles som en lindring. Det forklarer afdelingsleder Anne Grethe Krogh fra Kollegiet Rømersvej, et botilbud under Odense kommune for unge i alderen 18-23 år med sindslidelser ’af ret stor tyngde’, som hun siger, heriblandt en stor del, der ud over diagnoser som borderline og skizofreni også har selvskadende adfærd. ”Det er vigtigt at fortælle, at beboerne ikke har det lige skidt hele tiden; mange svinger mellem gode og dårlige perioder. Men når de er inde i en dårlig periode, kan de opleve et spændingsfelt af ubehag, der til sidst kan være så massivt, at den fysiske smerte føles som en lettelse,” siger Anne Grethe Krogh, der er uddannet socialpædagog og har været på Stærmose og tilføjer, at hvad der virker for den enkelte unge, er forskelligt fra person til person – personalets erfaringer rækker fra en stille gåtur til hård fysisk træning. ”Vi ser, om der er nogle bestemte situationer eller følelser, der hver gang går umiddelbart forud for selvskaden. Vi spørger fx: ’Hvad skete der lige før? Hvilken følelse havde du?’ Så kan vi prøve at lave en aftale med den unge om, at næste gang, du mærker den følelse – fx vrede eller angst – så kan du gøre sådan og sådan i stedet for skade dig selv. Eller vi kan aftale, at de kontakter os inden selvskaden, så man sammen kan komme igennem den svære situation. Vi prøver at lære dem at blive følsomme over for sig selv – på den gode måde,” forklarer Anne Grethe Krogh. ” Terapeutiske forløb Hovedparten af de ansatte på Rømersvej har en socialfaglig baggrund, men kollegiet har også en psykolog ansat, og hans arbejde er en meget væsentlig del af indsatsen, pointeres det. Han er således altid inde over, når personalet arbejder med afdække uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, og der skal findes nye mulige strategier. Når den unge så er inde i en mere stabil, god periode kan der arbejdes mere dybdegående og langsigtet. I denne fase kan der blive tale om et terapeutisk forløb eller anden form for behandling: ind imellem uden for huset, men oftest hos deres egen psykolog. ”Nogle med skizofreni hører stemmer, der devaluerer dem og fortæller dem, at nu skal de skade sig Ensomhed, skam og sorg fylder i forvejen ofte rigtig meget i den selvskadendes opfattelse af sig selv. Derfor er det så vigtigt, at vi møder dem med rummelighed og empati (...)” Rådgivning om selvskade Kollegiet Rømersvej er et botilbud under Odense kommune for unge i alderen 18-23 år med sindslidelser. Kollegiet har siden 2007 været leverandør til VISO i forhold til unge med en nydiagnosticeret skizofreni samt unge med borderline og selvskadende adfærd. VISO hører under Socialstyrelsen og yder rådgivning til kommuner og tilbud i både gruppesager og komplicerede enkeltsager. Rådgivningen er gratis og vejledende. Ring og hør nærmere på tlf. 72 42 40 00. servicestyrelsen.dk selv. I de situationer arbejder vi ikke med stemmerne, men med selvværd, for det er ikke tilfældigt, hvad stemmerne fortæller – stemmerne kan fx være en udspaltning af det hos én selv, man ikke kan rumme, ” siger Anne Grethe Krogh. Selvskaden kan fx også være udtryk for et traume, fx en reaktivering af et seksuelt overgreb. Logikken er, at nu har den unge selv kontrollen – modsat dengang, da overgrebet skete – og derfor indebærer selvskaden en form for genoprettelse. En positiv intention Men uanset hvad, går én ting igen for personalet på Rømersvej: Troen på, at selvskaden har funktion. At den er et symptom på en smerte, der har en dybere årsag – og at der nedenunder begge dele altid er en positiv vilje at bygge på. ”Der er ingen, der skader sig selv for sjov. Vi tror, at der bag den enhver selvskadende handling ligger en positiv intention. Det er den, vi skal finde,” siger Minna Vig Stærmose og fortæller om en ung mand, der flere gange udsatte sig for livstruende situationer ved at stille sig helt tæt på togskinnerne. ”Han blev i tvivl igen og igen: ’Skal jeg vælge livet eller dø.’ Men når han så stod der og toget kom, kunne han mærke, at han valgte livet.” ❚❙ Af redaktør Sanne Bertram [email protected] udsat social fokus 11 TEMA: udsatte unge 18+ Aldersgrænser er for rigide Der sker nogle voldsomme dyk i serviceniveauet, når unge med behov for støtte runder 18 år. Det vurderer formanden for socialcheferne Ole Pass, der efterlyser mere fleksibilitet henover myndighedsgrænsen N Støtte til unge Ifølge formålsparagraffen til kap. 11 i Serviceloven om ’Særlig støtte til børn og unge’ skal denne bl.a. sikre muligheder for ’personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv.’ Unge mellem 18 og 22 år, der har været anbragt uden for hjemmet, kan tildeles efterværn efter Servicelovens § 76, stk. 3. Efterværnet kan bestå i opretholdelse af døgnophold, udpegning af fast kontaktperson, udslusningsordning eller anden form for støtte, der kan bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse. Efter samme paragraf, stk 2, kan kommunen beslutte, at en ung, der inden det fyldte 18. år har haft en fast udpeget kontaktperson, opretholder denne form for støtte. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2011-2014 er der vedtaget en række initiativer, der skal styrke efterværnsindsatsen over for unge, der ophører med en anbringelse. Læs mere på servicestyrelsen.dk/boernog-unge. Se også næste nummer af Social Fokus Børn & Unge (maj 2012), hvor vi bringer et tema om efterværn. 12 social fokus udsat år 20-årige Nick dukker op på det lokale værested sidst på måneden eller søger hjælp hos kommunen, har han sandsynligvis en længere historie at fortælle for den, der har tid til at lytte. De 18+årige er sjældent ubeskrevne blade, når de dukker op i voksensystemerne. Det er formodentlig et billede, mange praktikere genkender, og som også bekræftes af Ole Pass, formanden for Foreningen af socialchefer i Danmark. ”Det er desværre ikke en skrøne. En del går fra det ene system til det andet,” siger han. Hård landing Socialchefernes formand vurderer, at netop overgangen fra det ene system til det andet udgør en af de store hurdler, når det handler om at skabe en effektiv indsats for socialt udsatte unge. Han peger på forskellen i serviceniveau mellem børne- og voksensystemet som en af udfordringerne. Omfanget og arten af støtte ændrer sig ofte markant, når den unge har passeret 18-års-dagen, og det kan opleves som en hård landing. ”Vi skal blive bedre til at få systemerne til at spille sammen henover de 18 år. Der sker nogle voldsomme dyk i serviceniveauerne, når man skifter til voksensystemerne. Der kunne man måske ske forestille sig et mere ensartet niveau,” siger Ole Pass og argumenterer for mere fleksibilitet henover myndighedsgrænsen. ”Der er blevet blødt noget op, bl.a. med vedtagelsen af den første ’ungepakke’ i 2009, der betød, at også de 15-17-årige kan være en del af målgruppen for landets jobcentre. Men aldersgrænserne er stadig for rigide. Der bliver stillet nogle helt andre krav til de unge, når de fylder 18, og de unge selv opfatter systemet mere som en forhindring end som en hjælp! Det er en psykologisk barriere, vi må arbejde med. Men vi må også tænke mere fleksibelt. Nogle 16-årige kan man stille klare krav til, og omvendt er der 19-årige, der har brug for meget støtte,” siger han. Unge med psykiske lidelser Netop nu er der stærkt politisk fokus på førtidspensionssystemet. Regeringen har fremlagt et forslag til en reform, der bl.a. indebærer, at unge under 40 år kun helt undtagelsesvist modtager førtidspension. I stedet foreslås individuelle ressourceforløb. Det er tanker, Ole Pass tilslutter sig. Især er han optaget af, at unge med psykiske lidelser, som vejer tungt i statistikken, får en anden form for hjælp end i dag. ”Det er en gruppe, der kan gøres mere for! Systemet skylder disse unge et meget tættere samarbejde. Forskellige eksperter og offentlige myndigheder skal forpligtes til at arbejde sammen om individuelle og fleksible løsninger, der tilgodeser de unges behov,” siger Ole Pass, der tror, at mange unge i dag oplever at være underlagt et stort pres. ”Vi skal selvfølgelig ikke glemme, at der mange unge, der klarer sig fremragende, og som er gode til at udnytte de mange muligheder. Men så er der til gengæld også en gruppe, der føler sig helt hægtet af. Dem skal vi blive bedre til at hjælpe.” ❚❙ Af redaktør Sanne Bertram [email protected] ”Jeg anede ikke, hvad jeg ville” Fotos: Carsten Ingemann Jonas har rejst sig ef ter år med stofmisbrug og hjem løshed. I dag bor han i egen lejligh ed, passer sit job og ser sin søn. Et kommunalt tilbud for unge hjem løse gav ham skubbet til at tage va re på sig selv. udsat social fokus 13 >> TEMA: udsatte unge 18+ >> P ” ... jeg har aldrig været bange for at banke på en arbejdsgivers dør og spørge, om der er arbejde til mig.” udsekluden kommer energisk rundt i alle hjørner af frontruden på den lille sølvgrå Toyota Aygo. Jonas har vasket den, poleret ridser væk og gjort den rent siden i morgens – og nu seks timer senere mangler der blot en ny lås til bagklappen, inden den skal videre ind i salgsafdelingen. 25-årige Jonas Handlos Olsen er ansat med løntilskud i klargøringen hos Toyota i Esbjerg. Her har han arbejdet i snart et år. Jonas har en diagnose på ADHD, har været stofmisbruger, levet på kanten af loven og været hjemløs i perioder af sit liv. Men efter at han kom i kontakt med Skjoldbo – et tilbud for unge hjemløse i Esbjerg – er hans liv kommet på ret køl. Han passer sit job og har egen lejlighed, ser sin søn hver anden weekend – og så holder han sig fra stoffer. Jonas ønsker ikke at komme ind på sin opvækst og familiære baggrund, men som 13-14-årig vurderede skolen, at det nok var bedst for ham at komme på efterskole. ”Jeg har aldrig kunnet lide at gå i skole, måske fordi jeg er ordblind og har haft svært ved at følge undervisningen. Mine lærere sagde altid: ’Jonas er god til at bruge sine hænder’.” Manglende retning Efterskolen smed Jonas ud pga. stoffer, men han savnede hyggen og sammenholdet med de andre elever på skolen og kom på en anden efterskole på Sjælland. ”Kommunen fandt en plejefamilie i nærheden, som jeg kunne være hos i weekenderne, men jeg var ikke særlig glad for at komme der. Jeg følte, de kun gjorde det for pengenes skyld, og jeg begyndte at lave småkriminelle ting,” fortæller han. Da Jonas fyldte 18, fortsatte livet på kanten. Han kom på produktionsskole, men havde svært ved at koncentrere sig. ”Alting handlede kun om ballade, fest og damer”, siger han. ”Dengang anede jeg ikke, hvad jeg ville. Men jeg har aldrig været bange for at banke på en arbejdsgivers dør og spørge, om der er arbejde til mig. Jeg har været i løntilskud i mange forskellige dagligvarebutik- De unges tovholder ICM-metode skaber sammenhæng i indsatsen for unge hjemløse, der ofte slås med misbrug, psykisk sygdom og manglende sociale kompetencer ” De unge, vi er i kontakt med, mangler et sted at bo, eller er ved at miste deres bolig. De har typisk et misbrug af hash, stoffer eller øl. De har ikke styr på økonomien og er rodet ind i kriminalitet. Og en del har en psykisk sygdom,” fortæller Birthe Jørgensen, socialrådgiver på Skjoldbo, et tilbud under Esbjerg Kommune til unge mellem 18 og 29 år, der enten er hjemløse eller på vej til at blive det. Recovery-perspektiv Esbjerg er blandt de kommuner i Danmark, der har de største problemer med hjemløshed, og siden 2010 14 social fokus udsat har kommunen gjort brug af metoden Individual Case Management (ICM), der er et af værktøjerne i den danske hjemløsestrategi. (Se boks.) Metoden bygger på en antagelse om, at borgeren selv skal være en del af forandringsprocessen, for at den kan lykkes. Borgeren skal således inddrages i planlægningen af forløbet, og arbejdet foregår ud fra et recovery-perspektiv, hvor borgeren ses som en person med potentiale til at blive (re)integreret i samfundet. I forhold til de unge hjemløse er der naturligt nok fokus på at få løst boligsituationen, men også på at give en individuel støtte, så den unge i det hele taget kan få styr på ker. Jeg har haft svært ved at føle mig tilfreds det samme sted.” Heksehyl i røven På et tidspunkt mødte Jonas sin daværende kæreste. Hun var gravid med en anden mand, som hun ikke var sammen med, og Jonas tog farrollen på sig. ”Vi lejede et hus og troede, vores fælles drøm var familien med villa, Volvo og vovse. Men efter halvandet år måtte jeg se i øjnene, at det var altså ikke mig. Jeg havde stadig heksehyl i røven.” Derfra gik det ned ad bakke. Jonas fik gæld, boede rundt omkring hos sine venner, tog stoffer og gav den hele armen. ”Jeg havde det rigtig, rigtig skidt i den periode. Jeg var arbejdsløs, og jobcentret havde kontaktet Skjoldbo. En medarbejder spurgte, hvem jeg var, og hvordan jeg havde det. Og ja, så knækkede jeg sammen,” siger Jonas og ryger endnu en cigaret. To timer senere sagde Jonas ja tak til at få hjælp og flyttede ind på et værelse på Skjoldbo. Han snakkede en del med sin kontaktperson om, sit liv. Den unge bliver tilknyttet en case manager, der skal sørge for, at indsatsen er helhedsorienteret, sammenhængende og retter sig mod den enkeltes konkrete behov. Indsaten kan fx være praktisk bostøtte, hjælp til at håndtere kontakten til offentlige myndigheder, stabilisering af økonomi eller misbrugsbehandling. Tovholder og praktisk støtte Birthe Jørgensen forklarer, at Skjoldbo arbejder tæt sammen med en lang række aktører, der kommer i kontakt med unge på vej ud i hjemløshed. Det gælder bl.a. de boligsociale områder. ”Hvis det er en ung, der er i fare for at blive sat ud af sin lejlighed, forsøger vi at hjælpe ham eller hende med at beholde boligen. Vi kan fx kontakte boligforeningen for at finde en afdragsaftale. Vi kan at han skulle stoppe sit misbrug. I første omgang bed han dog ikke rigtig på. ”Men pludselig en mandag morgen tænkte jeg: ’Nu skal jeg videre med mit liv’ og besluttede mig for at gå i behandling.” Et lille års tid var Jonas i dagbehandling på misbrugscentret i Esbjerg. Samtidig havde han mange snakke med sin kontaktperson om økonomien, der sejlede, ønskerne for fremtidig bolig – og noget så basalt som at huske at få mad på bordet. ”For to et halvt år siden var min vægt på 48 kilo, og i dag vejer jeg 65.” at skændes med de andre medarbejdere. Gennem en af sine gode venner fik han arbejde hos Toyota i Ribe, og da der blev en plads ledig i Esbjerg, startede han i klargøringen der. ”Det er dejlig tæt på min lejlighed, det tager kun fem minutter at komme på arbejde,” fortæller han. På langt de fleste områder klarer Jonas nu sig selv. Han står op hver Jonas har lært at arbejde koncentreret og holde fokus på resultatet. I starten fløj han rundt. Problemer med økonomien Jonas kom i løntilskud i en dagligvareforretning i området og flyttede i egen lejlighed. Men efter et års tid sagde han op; ligesom på flere af de andre arbejdspladser, han har været på, kom han op også hjælpe med at søge kommunen om at betale en eventuel restance i huslejen. Hvis ikke det lykkes, tilbyder vi et værelse hos os eller hjælper med at finde en anden løsning,” siger Birthe Jørgensen, der selv er case manager og kontaktperson for en række unge, der har svært ved at navigere i ”systemet”. Nogle af de unge bor på pensionatet, andre besøger Birthe Jørgensen i deres egen bolig eller opsøger der, hvor de nu overnatter. Sms’erne tikker jævnligt ind fra de unge på hendes mobil, og hun tager med dem til møder på kommunen, på jobcenteret, til lægen osv. Det er hendes opgave at støtte den unge i at opnå kontrol med sit liv, og hun er både tovholder og praktisk støtte i dagligdagen. Det kan fx være, når en ung er flyttet i egen lejlighed. ”Jeg hjælper med at få hverdagen til at fungere. Nogle gange tager jeg med ud at købe ind eller jeg hjælper med at lave et budget. Rigtig mange unge besidder ikke de mest basale sociale kompetencer, og de kan ikke købe ind uden at skælde kassedamen ud, eller gå i vaskekælderen uden at komme op at skændes med naboerne. Jeg er der til at vise, at man kan gøre tingene på en anden måde end de plejer at gøre – og dermed være med til at ændre deres handlinger,” siger socialrådgiveren. Langvarig kontakt Som case manager laver Birthe Jørgensen en udredning, der skal give overblik over de samlede ressourcer og behov. Sammen med den unge planlægger hun forløbet, koordinerer indsatsen og følger op på, at de aftalte planer gennemføres eller re- >> udsat social fokus 15 >> TEMA: udsatte unge 18+ købes billigt og gerne på kræmmermarked. ”Hver uge tager jeg hen til min kontaktperson på Skjoldbo med rudekuverterne. Hun styrer min økonomi og sørger for at betale min husleje og de faste udgifter. Og hver uge får jeg udbetalt 1.200 kr., som skal dække udgifter til mad, tøj osv. til min søn og mig selv og til fx en elpære, der skal skiftes,” siger han og fortsætter: ”Hvis jeg havde 10.000 kr. i hånden, ville jeg bruge pengene på en bil.” >> Jonas' kontaktperson styrer hans økonomi. "Hvis jeg havde 10.000 kr. i hånden ville jeg bruge pengene på en bil," siger han. >> morgen klokken halv fem for at tage i fitnesscenter, og efter halvanden times hård træning møder han på arbejde. Han har mange venner, og har sin søn hver anden weekend. Men økonomien har han svært ved at holde styr på – også selvom han er meget bevidst om, at tingene skal Far – med ansvar Jonas sidder med sin mobil og har fundet et lille videoklip af sin søn. Ligesom alle andre fædre er han tydeligvis stolt og glad. ”For nogle år siden så jeg ikke min søn, fordi jeg tog stoffer, men han var ligesom årsagen til at jeg gik i behandling. Jeg har aldrig røget eller været påvirket, når jeg har været sammen med ham.” ”Han betyder rigtig meget for mig, og jeg tager så meget del i hans videres, så de passer til den unges ønsker og behov. Samarbejdet er tæt, så det er helt nødvendigt at skabe en god relation til den unge. ”De unge skal opleve, at jeg er klar til at støtte, og at jeg vil dem det godt. De skal have tillid til, at jeg er der. De har alt for mange gange oplevet at blive svigtet.” Det langsigtede mål er, at de unge så vidt muligt kommer til at klare sig selv med alt hvad det indebærer – inklusiv job og bolig. Derfor er indsatsen også en langvarig proces, hvor de unge opretholder kontakten til case manageren så længe, der er brug for det. ”Vi er der til at slukke brande, men vi er der også, når de unge er ude på egne ben og gøre sig deres erfaringer,” pointerer Birthe Jørgensen. ❚❙ Af freelancejournalist Alice Bonnichsen 16 social fokus udsat liv, som jeg overhovedet kan. Jeg tager med til lægen til undersøgelse og er der også til samtalerne i børnehaven.” I klargøringshallen retter Jonas antennen på bilen og tjekker bilens lak for ridser, han kunne have overset. Jonas er blevet oplært af Inga, som har gjort biler klar til salg i 16 år. Hun har lært ham at rense sæder, bruge en polermaskine og tænke på sikkerheden. I starten fløj han rundt. ”Inga sagde jeg skulle tage den med ro. Nu arbejder jeg mere koncentreret og har lært at resultatet er det vigtigste.” Jonas og hans kollega arbejder for sig selv i klargøringen, og det er tydeligt, at de har det godt sammen. ”Vi hjælper hinanden, vender verdenssituationen og griner en masse,” siger Jonas, der håber, at han kommer til at fortsætte sit arbejdsliv hos Toyota i Esbjerg. ❚❙ Af freelancejournalist Alice Bonnichsen Hjemløsestrategien Der er særligt fokus på de unge i Hjemløsestrategien 2009-2012, der skal være med til at få antallet af hjemløse ned i Danmark. Strategien omfatter 17 kommuner og er vedtaget af satspuljepartierne. Målsætningen omkring de unge er: • at unge ikke bør være henvist til en plads på et forsorgshjem eller et herberg, hvor de risikerer at blive længerevarende marginaliseret og udstødt • at der skal skabes mulighed for, at unge hjemløse kan få en bedre start på voksenlivet med bolig, uddannelse og arbejde. • at der skal være en koordineret indsats, hvor alle den unges forhold inddrages. Ud over de unge sætter hjemløsestrategien bl.a. fokus på, at ingen borgere skal leve på gaden, og at ophold på et forsorgshjem eller her- berg bør ikke vare mere end tre-fire måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. ICM-metoden Individual Case Management er en social metode, der kan anvendes i forhold til personer med komplekse problemer. Arbejdet foregår ud fra et recovery-perspektiv. Case manageren fungerer bl.a. som koordinator af den samlede støtteog behandlingsindsats, der tilrettelægges i samarbejde med borgeren og med fokus på borgerens individuelle ressourcer og behov. ICM er én ud en række metoder, der bruges i den danske hjemløsestrategi. servicestyrelsen.dk skarpe 5 Spot på de unge førtidspensionister. KL’s formand Jan Trøjborg svarer på 5 spørgsmål om regeringens forslag til en reform af førtidpensionen. 1 Regeringen har fremlagt et udspil til en reform, der bl.a. indebærer, at unge under 40 år som hovedregel ikke skal have førtidspension. I stedet skal de gennemføre individuelle ressourceforløb, der skal føre til job. Er det sandsynligt, når vi ved, at langt de f leste unge førtidspensionister har psykiske lidelser? Der er behov for arbejdsmarkedsreformer, og KL mener, at regeringen er på rette kurs med sit udspil. Arbejdsevnen hos unge med psykiske lidelser kan i mange tilfælde forbedres, i takt med at de unge får det bedre og modtager behandling for deres lidelse. Nogle bliver helt raske, mens andre kan blive bedre til leve og arbejde med deres sygdom. 2 Vi har krisetid og ungdomsarbejdsløshed. Er der reelt job til målgruppen? KL er enig med regeringen i, at udspillet forudsætter, at vi får skabt et mere rummeligt arbejdsmarked. Det har alle parter et ansvar for. Det har vi selv som kommunale arbejdsgivere, og det har de øvrige parter på arbejdsmarkedet. Det gælder både i krisetider og i opgangstider. Heldigvis oplever vi også i kommunerne, at der er mange virksomheder, som gerne vil bidrage til at løse udfordringerne. 3 Førtidspensionister har også i dag mulighed for at arbejde, fx i løntilskudsjob. Men det er meget få, der gør det, og reglerne er komplicerede. Hvorfor ikke udvikle de muligheder i stedet? Det er en bagvendt tanke at starte med at tildele unge en varig ydelse og bagefter forsøge at få dem ud på arbejdsmarkedet. Vi vil hellere starte med at investere i de unge, så de får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig skal man naturligvis også udvikle mulighederne for at få flere førtidspensionister i støttet beskæftigelse. Jan Trøjborg 4 Målet med reformen er bl.a. at undgå, at unge 'parkeres' på førtidspension. Men ifølge Ankestyrelsens foreløbige tal for de første tre kvartaler af 2011 er antallet af nye førtidspensioner for første gang i f lere år på vej ned, og f lere unge får tilkendt pensionen midlertidigt. Er der overhovedet behov for en reform? Ja, der er behov for reformer, der flytter mennesker fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Tallene er udtryk for, at kommunerne tager denne udfordring alvorligt. Der er brug for, at lovgivningen bakker op om, at hovedreglen er, at pension er midlertidig for de unge – og ikke en undtagelse som i dag. 5 Ifølge forslaget skal nye rehabiliteringsteam i kommunerne stå for at koordinere de nye individuelle ressourceforløb. Er det realistisk, når kommunerne allerede i dag har udfordringer med at skabe sammenhængende indsatser på tværs af sektorer og forvaltninger? Det er helt rigtigt at tænke den unges beskæftigelses-, sundheds, social og uddannelsesindsats sammen, fordi den unge ofte har flere forskellige problemer, der skal tages hånd om. Og kommunerne er de helt rette til at levere den vare, da kommunerne jo netop har mulighed for at arbejde på tværs af alle indsatser. Det understreger blot vigtigheden af, at jobindsatsen forbliver samlet i kommunerne. udsat social fokus 17 TEMA: udsatte unge 18+ Ny struktur giver samlet fokus på unge Slut med at skifte sagsbehandler, når man fylder 18. Norddjurs kommune har vendt og ned på organisationen og etableret én fælles velfærdsforvaltning, der omfatter både børn, unge og voksne. Det skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. U nge, der har brug for hjælp og støtte fra kommunen, bliver ikke automatisk voksne eller får meget anderledes behov, når 18-års-dagen nærmer sig. Især for dem, der i forvejen har en form for social foranstaltning, er det bøvlet at skulle skifte forvaltning, fordi man nu skal have hjælp efter andre paragraffer. Fra stafet til samarbejde Det er i al fald erfaringen i Norddjurs kommune, hvor man siden nytår har haft en hel ny måde at organisere sig på. Er der et støttebehov, hører borgeren uanset alder – og stort set også uanset problemtype – hjemme i én og samme såkaldte velfærdsforvaltning. Det gælder på både myndigheds- og tilbudssiden og har blandt andet stor betydning for indsatserne på ungeområdet. ”Vi har længe haft ønske om en mere helhedsorienteret tænkning på det her område. Vi har tidligere tænkt i to søjler – børn og voksne. Men jeg tror, man mister kontakt med for mange unge på den måde. Hvis unge, der i forvejen har en sag, skal over i en anden forvaltning, når de fylder 18, risikerer vi, at der er noget viden, der går tabt, eller at vi helt mister relationen,” siger borgmester Jan Pedersen (S). 18 social fokus udsat At lovgrundlaget skifter ved de 18 år, kan man af gode grunde ikke ændre på, men målet er, at de unge selv og deres netværk oplever, at der en linje i indsatsen hele vejen. ”Før har vi satset på en god overdragelse ved de 18 år. Vi gav stafetten videre, mens vi nu samarbejder om at finde den gode løsning i fællesskab,” kommenterer socialchef Hanne Nielsen, der er overordnet ansvarlig for hele tilbudsdelen. Et særligt ungeteam På myndighedssiden har norddjurserne valgt at samle de unge mellem 16 og 25 år i ét og samme team. Helt konkret har man taget to medarbejdere, der tidligere var på børneområdet, og to fra voksenområdet og sat dem sammen i én gruppe. Inden for teamet arbejder man cpr-opdelt, så alle fire sagsbehandlere har unge fra hele aldersgruppen og – fraset tunge psykiatriske diagnoser – også med alle typer af problemstillinger. Uanset om den mest iøjnefaldende udfordring er fx ADHD, misbrug, psykisk sårbarhed, følgevirkninger af en belastet opvækst, et fysisk handicap eller en kombination af det meste, er det her, den unge hører til. Det er en model, afdelingsleder Annette Munk forventer sig meget af. ”Teamet får en fælles forståelse af feltet og samtidig et godt overblik over ungegruppens samlede behov. Og det får også konsekvenser for tilbudssiden, for når vi får et bedre overblik, kan vi mere præcist vurdere, om vi har de tilbud, vi skal bruge, eller om der er brug for enten justeringer eller helt nye tilbud,” forklarer hun og tilføjer, at man fx allerede nu overvejer, om man – ud over de eksisterende tilbud om efterværn – skal samarbejde med anbringelsesstederne om et større fokus på udslusning. Fokus på udredning På individniveau vil man ikke mindst sætte ind på udredningerne. ”Mange af de unge, vi ser, har fået mange tilbud og foranstaltninger, men mangler en samlet, grundig udredning. Så det bliver én af de ting, vi vil prioritere,” siger Annette Munk. Socialchef Hanne Nielsen er enig i, at de nye tiltag i myndighedsafdelingen også vil styrke tilbudssiden. ”Målet med den nye organisering er at skabe bedre sammenhæng og helhed i indsatsen med afsæt i den enkelte borgers behov. Så det handler ikke om, at her har vi så og så mange tilbud, og så skal den unge passe ind i ét af dem. Men at Ny velfærdsforvaltning satser på it Norddjurs kommune besluttede i februar 2011 at etablere én ny fælles velfærdsforvaltning med virkning fra 1. januar 2012. Forvaltningen dækker de fleste sociale indsatser, uanset borgernes alder og problemtype, og skal sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for alle, herunder unge henover 18-års-grænsen. Norddjurs kommune har tidligere været med i et modelprojekt med fokus på at skabe en bedre overgang omkring 18-årsgrænsen. Det førte bl.a. til en øget satsning på tilgængelighed, som man vil videreudvikle i den nye struktur. Fx kan de unge kommunikere med kommunen via sms, også på ’skæve’ tidspunkter, og når de ringer, tager man snakken med det samme. Kilde: Afdelingschef Annette Munk, Norddjurs kommune se på, hvad den unge har brug for, og så etablere en indsats, der passer. Og her er der ingen tvivl om, at en grundig beskrivelse i myndighedsafdelingen har stor betydning.” Ressourcer nok Det øgede fokus og samarbejde omkring hele ungegruppen stopper ikke ved velfærdsforvaltningen. Det gælder også både opadtil i det kommunale system og i relation til fx misbrugscenter, kriminalforsorgen, jobcenter og – ikke mindst – forskellige aktører på uddannelsesområdet, forklarer Annette Munk, der generelt oplever, at der egentlig er de ressourcer, der skal være, i kommunen. Den store udfordring er at få dem brugt rigtigt. ”Vi skal blive bedre til at få systemerne til at spille sammen. Hvad findes der af muligheder rundt omkring i kommunen, og hvordan kan vi bruge dem, så vi hverken overkompenserer eller det modsatte,” siger afdelingslederen. På vej mod voksenlivet Når man bevæger sig fra børneområdet til de unge, sker der ofte også en forskydning i fokus fra forældrene til den unge selv. Det gælder også i Norddjurs. Forældrene er ikke ladt ude af betragtning, for de spiller erfaringsmæssigt fortsat en stor rolle i de unges liv, også for dem over 18, erkender man i velfærdsforvaltningen. Men generelt vil kommunen gerne puffe de unge videre mod større selvstændighed og voksenverdenens øgede krav. ”Alle unge skal jo også frigøre sig, og det overordnede mål for os er, at de får mulighed for at blive selvforsørgende og mestre deres egen tilværelse. Vi kan jo ikke fjerne hver en sten på deres vej. Det er unge, der har udfordringer, men de er også på vej til at blive voksne. Vores opgave er at ruste dem til det,” siger Annette Munk. Hun mener, at når det gælder børnene og de helt unge, der har behov for hjælp, er det ofte omsorgen, der i centrum – og hos de noget ældre, socialt udsatte er der meget vedligeholdelse og skadesreduktion. Men hos 'de unge voksne' giver det rigtig god mening at tænke i udvikling, og hvor det overhovedet er muligt, vil hun gerne skubbe dem tættere på normalsystemet. ”Med dem under 25 er der ikke noget, der er stationært – og hvert et fremskridt tæller, også selvom det er lille bitte!” Det er en tankegang, socialchefen deler. ”Det er ofte unge med mange nederlag bag sig. Vores fornemmeste opgave er at støtte dem i at blive det, jeg kalder livsduelige medborgere. Målet er, at så mange som muligt kan klare sig selv,” siger Hanne Nielsen. ❚❙ Af redaktør Sanne Bertram [email protected] udsat social fokus 19 TEMA: udsatte unge 18+ Lyt til invit Vi skal anerkende alvoren for de unge voksne med psykiatriske diagnoser. Men vi skal også se udviklingsmulighederne. Det pointerer børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz, der mener, at al adfærd er kommunikation – også den adfærd, vi ikke lige kan forstå. ” Foto: Michael Daugaard Vi må altid være optaget af, hvordan vi bedst muligt bidrager til udvikling. Udgangspunktet er, at udvikling er mulig,” pointerer børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz, der bl.a. er forfatter til grundbogen Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder. Til daglig arbejder han sammen med en gruppe psykologer i PsykCentrum i Hillerød, hvor han og hans kolleger har børn og unge op til 21 år i behandling. Titlen på hans bog peger på noget helt centralt i hans tilgang til dem, der søger hans hjælp som psykiater. Hertz tror på, at der er uanede muligheder for alle – også for de unge voksne med psykiatriske diagnoser, der er emnet for dagens interview. ”Vi må bevare vores nysgerrighed for at forstå, hvordan det problemfyldte også kan være det bedste, som de unge formår på det givne tidspunkt. Vi må være optaget af at forstå de værdier, som er afgørende for de unge – de temaer, som de unge er blevet fyldt op af,” siger han. Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater og har etableret PsykCentrum i Hillerød, hvor han har børn og unge op til 21 år i behandling. Han har bl.a. skrevet grundbogen Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder, Akademisk Forlag, 2008. 20 social fokus udsat ’Fuck dig!’ Søren Hertz forklarer, at det, vi ser som symptomer og problemadfærd, på mange måder er de unges overlevelsesstrategier; strategier som de har bygget op som svar på de vilkår, de har haft og den måde, som de har forstået deres liv på. ”Så når unge fx kommer ind i et misbrug, så er det vigtigt at tænke, at misbruget er en del af noget større. Misbruget er fx også et ationen symptom på, at de unge har valgt alternative fællesskaber, fordi de er blevet for meget i tvivl om deres betydning i de almene fællesskaber,” siger Søren Hertz, der mener at vi må se al adfærd som kommunikation – også den adfærd vi ikke lige kan forstå. ”Derfor må vi være nysgerrige efter, hvad der kan forekomme som gode svar på de unges kommunikation, eller som jeg plejer at kalde det: De unges invitationer til deres omgivelser. Også når en 19-årig siger: ’Fuck dig!’ Så kan det være, at den unge er i gang med at afklare, hvor betydningsfuld andre synes, han er,” siger han og giver et par andre eksempler: Vrede kan ses som en invitation til at genetablere værdighed i mødet med andre, selvhad som en invitation til at finde gode og mere glædesfyldte veje videre sammen med andre. Den høje mand med det venlige smil holder indimellem nogle små pauser i sin talestrøm. Ikke fordi han ikke ved, hvad han mener. Men fordi, fornemmer man, at han har et vigtigt anliggende og gerne vil være præcis. Og lige så centralt det er for ham at pointere, at alle har uanede muligheder, lige så magtpåliggende er det for ham at understrege, at han ikke tager sig sin opgave let. ”Når man kommer til mig som psykiater, så er det – i hvert fald for nogle – rigtig alvorligt. Så vi agerer i et felt, hvor vi skal anerkende alvoren, men hvor vi også skal se udviklingsmulighederne,” fastslår han. I fællesskab Spørgsmålet er, hvordan man konkret kan hjælpe som fagperson og bidrage til, at udviklingsmulighederne bliver til at fæste lid til – også for den unge selv. ”Vi må invitere de unge ind i en proces, hvor de kan få en oplevelse af, at det, der kommer efter det problemfyldte, bliver tilstrækkeligt forskelligt fra det, der var før. Når vi møder disse unge, så må vi spørge til, hvilke erfaringer de har fra tidligere møder med fagpersoner. Der er jo ikke grund til at fortsætte noget, der ikke virker! Og vi må bidrage til, at de unge får bygget hverdagserfaringer op, der giver lyst, mod og tillid til i fællesskab at finde gode veje videre,” siger han og tilføjer: ”Her er sproget vigtigt. Vi skal snakke både om alvoren og om de muligheder, som vi i fællesskab kan begynde at få øje på.” Formuleringen ’i fællesskab’ er ikke tilfældig. I løbet af samtalen pointerer Søren Hertz gang på gang vigtigheden af, at man som fagperson tænker i relationer og fællesskaber. Alternativt står den enkelte alene med sin lidelse, og det fører til afmagt og følelse af skyld, pointerer han. I sit terapeutiske arbejde lægger han derfor også altid vægt på at involvere den unges forældre, støttepersoner, uddannelsesinstitutioner og sagsbehandlere. ”Hvis vi ser de unge alt for meget alene, så sender vi implicit en besked om, at det er dem, der skal forandre sig. Opgaven handler om at forstå de historier, som problemerne er indlejret i – og få alle involverede til at blive optaget af, hvad de kan bidrage med på nye måder. Vi ved, at det alt andet lige er nemmere at deltage i udvikling, når man oplever, at det ikke kun er en selv, der skal forandre sig.” Diagnoser misforstås Målt på diagnoser er antallet af psykisk syge unge steget markant de senere år, fx får flere og flere stillet diagnosen ADHD. Det er en udvikling, som Søren Hertz på mange måder finder problematisk, ikke mindst fordi diagnoserne i dag, mener han, har et meget individualiseret fokus. ”Da jeg i 1980’erne startede i psykiatrien, fik mange en mere uspecifik diagnose, der handlede om, at personen havde reageret på noget i deres miljø. I dag får langt de fleste en diagnose, der fokuserer på det, den enkelte ikke kan eller gør anderledes end flertallet. Diagnoserne bliver mangelbeskrivelser. Og det er et problem, for hvis vores fokus bliver alt for snævert og individuelt problemfokuseret, så havner vi let i noget, vi bedst kan kalde symptombehandling,” siger han. ”Der er så mange misforståelser: Diagnoser er ikke forklaringer, de er udelukkende beskrivelser af symptomer. Så at sige, at Oliver gør sådan og sådan, fordi han har ADHD, er det samme som at sige, at han har ADHD, fordi han opfører sig ADHDagtigt. Det bliver en ringslutning! Diagnoserne skaber forestillinger om livslange tilstande, nogle bliver endog beskrevet som handicap. Vores ideer om, hvad der skal gøres, bliver meget reduceret, og vi risikerer at skabe selvopfyldende profetier,” advarer han og slår fast, at selve diagnosesystemet er baseret på, at man kun har diagnosen, så længe man opfylder kriterierne. Diagnosen er altså et øjebliksbillede. ”Opgaven handler om at skabe nye øjebliksbilleder, som opstår i kraft af det, som vi som fagpersoner også bidrager til,” siger han og peger igen på fællesskaberne: ”Det handler langt hen ad vejen om at give de unge erfaringer med at være i udviklende fællesskaber: Det er det, der ruster dem bedst til hverdagslivet.” ❚❙ Af redaktør Sanne Bertram [email protected] udsat social fokus 21 Kort om Udsatte unge 18+ ” På jagt efter problemerne Ålborg hjælper unge i gaderne De er spejlblanke og aner ikke, hvad de ønsker. Hvis du ikke kan komme op om morgenen, har angst, ikke kan være på en arbejdsplads og ikke kan drømme om noget som helst og i det hele taget mest har lyst til at kaste dig ud ad vinduet, så er det altså ikke det mest nærliggende at få udarbejdet en kompetenceprofil.” Hvis unge ikke opsøger systemet, må systemet opsøge dem. Sådan kan man måske beskrive logikken bag Det Sociale Jægerkorps, som er det billedskabende navn for et hold af socialarbejdere i Aalborg Kommune. Jægerne opsøger unge, der hænger ud i gademiljøet, på fitnesscentre o.l.., og som har svært ved at finde sig tilrette i samfundet. Det Sociale Jægerkorps har lavet opsøgende arbejde på gadeplan siden midten af 1980’erne, og deres erfaring er, at indsatsen hjælper unge, der gang på gang har dårlige erfaringer med behandlingssystemet og mangler tillid til omverdenen. Korpset består af seks til syv medarbejdere, der stiller sig til rådighed for unge mellem 12 og 25, som har problemer med fx rusmidler, familien, vold eller kriminalitet. Jægerne kan kontaktes døgnet rundt på mobil, de rykker hurtigt ud og bruger ingen tid på traditionel sagsbehandling. Derfor kan de tilbyde en form for hjælp og kontakt, en ‘almindelig’ sagsbehandler ikke kan tilbyde, hedder det i beskrivelsen på Vidensportalen for Børn og Unge. Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, i artiklen ’Udsatte unge kæmper med psykiske lidelser’, Ugebrevet A4 11.1.2010. aalborgkommune.dk & vidensportal.servicestyrelsen.dk Udsatte unge skal i job Tværgående ungeenhed i Ringsted 22 social fokus udsat er steget mere i Ringsted end i resten af Østdanmark. Ringsted har derfor en særlig udfordring med at få etableret en indsats over for udsatte unge, som er i risiko for at glide væk fra arbejdsmarkedet, hedder det i notatet. utterstock bmunge.dk Mo delfoto: Sh Flere unge i Ringsted skal have uddannelse og job, og de udsatte unge skal hjælpes tidligere. Det er det dobbelte sigte bag en ny organisering i kommunen. Ringsted oprettede sidste år en ny ungeenhed på tværs af forvaltningerne. Den skal varetager alle rådgivnings- og myndighedsopgaver for unge mellem 15 og 25 år. Hensigten er at samle indsatsen for de unge, så flere får en ungdomsuddannelse og senere kommer i beskæftigelse, også blandt de udsatte unge. Samtidig skal den nye enhed være med til at sikre en sammenhængende social indsats. Baggrunden er, at kommunen har oplevet, at nogle unge hidtil ikke fået den nødvendige hjælp, fordi de rammes af snitflade-problemer ved overgangen omkring de 18 år. Det fremgår af notatet Beskrivelse af Ringsteds ungeindsats fra Den Nationale Ungeenhed under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ringsted oplever en stigning i antallet af unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, og antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere Psykiske lidelser sender unge på førtidspension 431 Unge under 30 år tegnede sig sidste år for 12 % af samtlige førtidspensioner. Det viser tal fra Ankestyrelsen. Psykiske lidelser er årsag til langt de fleste nykendelser af førtidspension blandt de unge. I 2010 var der i alt 2066 personer mellem 15 og 29 år, der fik tilkendt førtidspension. Af disse fik de 1635 tilkendt pension på baggrund af en psykisk lidelse, svarende til 79,1 %. Ser man på alle nykendelser under ét, er psykiske lidelser årsag til ca. halvdelen af alle førtidspensionerne. Statistikken for de første tre kvartaler i 2011 viser for første gang i flere år et fald i antallet af nye folkepensioner. Tallene er dog foreløbige. 1635 Kilde: Tal fra Ankestyrelsen Vidste du… ? at det har ikke afgørende betydning for den subjektive trivsel blandt unge (15-24 år) hvilken uddannelse eller beskæftigelse, de er i gang med? Til gengæld forværres den subjektive trivsel markant ved ledighed. Kilde: Når det er svært at være ung i Danmark. Unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for Ungdomsforskning (2010). Den gode overgang Udbud Socialstyrelsen udbyder hermed opgaven med at udvikle, afprøve og dokumentere såvel en organisatorisk samarbejdsmodel for den gode overgang som relevante modelunderstøttende metoder i forbindelse med den gode overgang fra barn til voksen i kommunale forvaltninger for unge med psykiske vanskeligheder. Der skal i projektet også sættes fokus på kommunernes tilbud til og Unge med dobbeltdiagnoser Samlet indsats hos KABS indsatser for de unge i overgangen fra barn til voksen, og en direkte, tidlig og støttende indsats over for den unge skal derfor kobles med den udviklede samarbejdsmodel. Udbuddet indeholder desuden en opgave med at udvikle, producere og afprøve et let tilgængeligt informationsmateriale rettet mod dels de unge og dels øvrige relevante kommunale medarbejdere, uddannelsessteder, fritidstilbud, arbejdspladser mv. i de unges omgangskreds. Projektperioden løber fra juni 2012 til og med marts 2015. Sidste frist for at afgive tilbud er 4. april 2012 kl. 12.00. Det samlede udbudsmateriale kan ses på styrelsens hjemmeside. servicestyrelsen.dk En del unge har både et stofmisbrug og alvorlige psykiske problemer, og de skal have en sammenhængende indsats. Det er en del af tankegangen hos KABS i Glostrup, der bl.a. tilbyder at samle behandlingen for unge mennesker med dobbeltdiagnose ét sted. Målet er at koordinere medicinsk, psykiatrisk og socialfaglig behandling. Stjernevang er navnet på det ambulante tilbud, der henvender sig til børn og unge op til 25 år, som både har et stofmisbrug og psykiske problemer. Personalegruppen består af et tværfagligt team med kendskab til de forskellige problematikker omkring unge, misbrugsområdet og psykiatri. Udgangspunktet for behandlingen er de unges hverdagsliv. KABS, der udspringer af det tidligere Københavns Amt, er i dag en virksomhed i Glostrup kommune, som tilbyder stofmisbrugsbehandling til både børn, unge og voksne, herunder særlige tilbud til gravide og familier. kabs.dk udsat social fokus 23 Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C KOMMENTAR More for less Unna Madsen Centerchef Unge og Misbrug, U-turn Socialforvaltningen, Kbh. kommune Vi investerer meget i unge under 18 år, som har sociale problemer. Langt, langt mindre i de unge, der har passeret myndighedsgrænsen. Ungdomstiden en selvstændig udviklingsperiode med meget store forandringsmuligheder. En tid, som er af afgørende betydning for det liv, den unge efterfølgende skal leve som voksen – og de erfaringer, han eller hun måske skal give videre til næste generation. Derfor kan det betale sig at investere i de unge. Men gør vi det? Jo, vi investerer meget i unge under 18 år, som har sociale problemer. Langt, langt mindre i de unge, der har passeret myndighedsgrænsen. De får voksenbilletten i fødselsdagsgave, når de fylder 18. Men det er en billet, som mange socialt udsatte unge har svært ved at indløse. Uanset karakteren af den enkeltes problem – eller problemer, for der er oftest flere – er de først og fremmest unge, ikke kriminelle, stofmisbrugere eller psykisk syge. Derfor bør der være samlede, helhedsorienterede tilbud for unge over og under 18 år. Tilbud, som designet i tidens ånd – og i de unges ånd. Barometeret står på konstant foranderligt. De unge – og deres problemer – finder hele tiden nye udtryk. Kommunikationsformer ændres og nye typer af risikoadfærd bliver synlige. Samtidig er der øgede strukturelle udfordringer – systemerne øges i kompleksitet, ungdomsarbejdsløsheden er skyhøj, og fra alle sider mødes vi af et vedvarende krav om more for less – bedre effekt for færre ressourcer. Skal vi matche al det som professionelle, kræver det, at vi også evner at tænke i nye baner, hvor vi anerkender, at der er behov for både den enkle og den specialiserede indsats. En boligløs ung med rusmiddelproblemer kan måske stoppe sit brug af hash ved at få egen bolig. En depressiv ung uden penge kan blive gladere af at få orden på økonomien. Det lyder simpelt, og nogle gange er det simpelt. Andre gange er det umådeligt kompliceret, og der er brug for at designe ‘social haute couture’ for at etablere en indsats, der favner alle aspekterne i den unges situation. Udgangspunktet er dog det samme: Vi kan kun arbejde med de unge ud fra et helhedssyn, der kræver koordineret samarbejde. Og vi må skabe tilbud, som de unge forstår og ønsker at bruge. Konkret kan det undre, at vi ikke satser mere på de anonyme rådgivninger, fx når det gælder unge, der har problemer med rusmidler. Stof(mis)brug er tabu og kræver lettilgængelig rådgivning for såvel unge som pårørende i ikke-stigmatiserende rammer. Et troværdigt tilbud, der tilbyder en hurtig, direkte og empatisk kontakt. Rådgivningen skal stå for en sammenhængende, koordineret og tidlig indsats med et kontinuum af tilbud fra oplysning, rådgivning, mini-samtaleforløb over designet haute couture. Vi vil tiltrække flere unge. Vi vil sætte tidligt ind. Og skulle et langt forløb være nødvendigt, så skal der designes haute couture. Det er more for less. Og det er til alles gavn.