Business case & gevinstrealisering

Infobrev for UU Vejledere i Danmark
Marts 2014
Læs Vejledernyt i din browser
UU DANMARKs interne nyhedsbrev Vejledernyt udsendes til alle i
UU
Formandshilsen
Kære alle,
Nu går det hastigt frem mod vores årsmøde den 7. – 8.
april i Vejle. Vi kan sammen se frem til et par gode
dage som vi selv har planlagt. Kursusudvalget har gjort
et kæmpe arbejde og UU DANMARKs sekretariat har
været den praktiske back up.
Årsmødet afholdes i 10 året for UU centrenes dannelse
i 2004 og meget er sket siden da. Jeg ved, at vi lever i
en forandringens verden, men jeg har svært ved at forestille mig nogen anden
organisation har været udsat for så mange forandringer, undersøgelser og krav.
Vi har faktisk gjort det godt. Der er engagement blandt UU vejlederne og der er
resultater! Den seneste profilmodel fortæller at 93% gennemfører en
ungdomsuddannelse i 2012, så 95% målsætningen for 2015 er absolut indenfor
rækkevidde. Uddannelsesparat og –pligtindsatsen mellem grundskolen og det 18
år har sænket det i forvejen lave antal unge uden aktivitet med 40%
(Ungedatabasen 2012 tal) efter kun 2 års indsats. Jeg kunne blive ved.
Med vejledningsreformen 2014 står vi overfor fortsatte store udfordringer, som vi
også magter fordi vi skal.
Fra en spredt mosaik af UU centre førte en første generalforsamling os sammen i
2007 i et fællesskab under ledelse af Finn Lambek fra Esbjerg, der var formand
frem til april 2012 hvor John Vilhelmsen fra Odense og Omegn overtog
formandsposten. Kursen og indholdet i samarbejdet har ændret sig, og siden 2010
har vi med tyngde omkring et sekretariat skabt en fælles platform for udveksling
og udvikling af vejledningsindsatsen.
Vi har meget at takke Finn og John for. Nogle skal tage teten, hvis det fælles skal
gro frem.
Finn er stadig leder i Esbjerg og John har netop meddelt, at han stopper som leder
af UU Odense og Omegn med virkning fra den 1.4.
Det var helt naturligt, at John i sin tid overtog stafetten, da Finn valgte at stoppe
som formand, og med udgangspunkt i sit kendskab til UU verdenen fik John sat
markante fodspor for UU DANMARKs fremtidige kurs. Vi har fået nye lokaler i
Industriens Uddannelser, vi har udviklet vores kursusprogram, vi er med i talrige
puljeprojekter, og vi er gået fra at snakke IT systemer til at snakke indhold i
vejledningen, og UU DANMARK kom på sidste årskonference med et udspil til
fremtidens helhedsvejledning, der tegner et perspektiv for den fremtidige
organisering af vejledningsindsatsen i en synlig enhed.
For mig var det nemt at overtage posten efter John i august 2013, da fodsporene
var lagt.
John sendes herfra stor tak for sin indsats for UU DANMARK og sendes de bedste
ønsker for fremtiden.
Masser af hilsner,
Mark
UU DANMARK
Indeks:

Tidligere formand for UU DANMARK og leder af UUO, John Vilhelmsen,
træder tilbage

EUD reformen - fakta

Mangler du overblik over erhvervsuddannelsesreformen?

Et 360 graders eftersyn af overgangene

Vejledningsapp ”Gør en forskel med it”

App om æresrelaterede konflikter

Info fra Danske Erhvervsskoler om DM i Skills 2015

Sådan genindfører man den delte skole!

93% af de unge får en ungdomsuddannelse

Uddannelse og job bliver nyt emne i folkeskolen

De voksnes ungdomsuddannelse

Ungdommens Uddannelsesvejlednings 10 års jubilæum

Reform af erhvervsuddannelserne et paradigmeskift

Informationsmøder om erhvervsuddannelsesreformen

Ny næstformand i Danmarks Vejlederforening

Ny UU leder i Ringkøbing-Skjern Kommune

Nåede du det ikke?

Er alle med?

Har du en god historie?
For ledere:
1. UU og Kriminalforsorgen
2. Rabat på lovguide
3. Høring over forslag til lov om Rådet for Ungdomsuddannelser
4. Høring over lovforslag til EUD reform
5. Høring over forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
Tidligere formand for UU DANMARK og leder af UUO,
John Vilhelmsen, træder tilbage
Tidligere formand for UU DANMARK og leder af UU
Odense, John Vilhelmsen, fratræder sin stilling pr. 1/4
2014. John sender denne hilsen:
Kære alle
Jeg vil hermed meddele, at jeg har besluttet at forlade
min stilling som centerleder i UUO.
Det har været 10 spændende år, som jeg har nydt meget, men nu er det tid til at
nye kræfter tager over.
Tak for godt samarbejde i de 10 år - det har været en fornøjelse at være en del af
det gode samarbejde på Fyn og over det ganske land i fælles bestræbelse på, at de
unge kommer godt i gang med - og gennemfører en ungdomsuddannelse.
Jeg glæder mig til at få bedre tid til min familie - specielt mine to børnebørn - og
andre gøremål.
Med venlig hilsen
John Vilhelmsen
Centerleder
UUO
Ny konstitueret leder er
afdelingsleder Jens Peder Andersen
Tlf. 65 51 51 46
Mobil 24 88 56 84
e-mail: [email protected]
EUD reformen - fakta
UU DANMARK har samlet fakta om EUD reformen
på UU+.
Læs og kommenter her
Mangler du overblik over erhvervsuddannelsesreformen?
3Byggetilbud har i dialog med blandt
andre Undervisningsministeriet lavet
en infografik, der giver overblik over
historikken omkring reformer for
området, målet med den nye
erhvervsuddannelsesreform,
erhvervsuddannelsesreformens
indhold, erhvervsuddannelsernes nye
struktur og opbygning og de største
ændringer i forhold til den gamle
reform.
Se grafikken her
Et 360 graders eftersyn af overgangene
Hvorfor er det så svært at vælge
ungdomsuddannelse, og hvorfor falder
mange unge fra og vælger om eller tager
flere ungdomsuddannelser efter hinanden?
UU DANMARKs udsendte var med, da KL på Niels Brok i København gav
overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse et 360 graders eftersyn
med inviterede "vidner" fra virksomheder, gymnasier, erhvervsskoler,
kommuner, og de unge selv, til at stå skoleret og vidne over for tre
byrådspolitikere i bedste Hollywood retssags-film-stil. Den tiltalte var det
overordnede spørgsmål: hvordan skaber vi bedre overgange fra grundskole til
ungdomsuddannelse for Danmarks unge?
Læs reportagen her
Vejledningsapp ”Gør en forskel med it”
Projektet <XX-it> har designet en ny web-app til 13-15 årige piger til
brug i folkeskolens UEA-undervisning, brobygning på gymnasier og i
den personlige vejledning.
En omfattende undersøgelse af unge folkeskolepiger foretaget af projektet
<XX-it> peger på, at unge piger i stor stil mangler viden om it-branchen. Webapp´en ”Gør en forskel med it” viser unge piger blandt andet hvilke itfunktioner og it-jobs, der ligger bag en lang række dagligdags situationer.
Web-app´en, der er frit til rådighed. er udviklet med støtte fra
Ligestillingsministeriet. Driften af app´en er overgået til UU DANMARK.
Læs mere her
App om æresrelaterede konflikter
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold har udviklet en app til
unge og til fagfolk, der møder unge udsat
for æresrelaterede konflikter - man vælger
om man er ung eller fagperson, når man har
downloadet den.
App’en indeholder viden om æresrelaterede
konflikter og oplysning om rådgivning,
støttemuligheder, inddragelse af politiet,
udarbejdelse af risikovurderinger, forebyggelse
mv.
Læs mere her
Info fra Danske Erhvervsskoler om DM i Skills 2015
DM i Skills 2015 afholdes næste år i København. Danske Erhvervsskoler gør
opmærksom på, at man i 2015 vil satse på 8. klasserne, på baggrund af
anbefalingerne i reformen for folkeskolen og EUD-reformen, men at man
samtidig også planlægger et pilotprojekt for 9. klasserne på Sjælland og
Hovedstaden, for at samle op på den ”glemte” årgang – og for på den lange
bane også at have et tilbud til 9. klasserne.
Læs mere her
Sådan genindfører man den delte skole!
Anne Froberg, leder af UU Aalborg, har begået et debatinlæg i Information og
lagt en let redigeret udgave op på UU+
Læs og kommenter her
93% af de unge får en ungdomsuddannelse
93% af ungdomsårgangen, som afsluttede 9. klasse i 2012, forventes
at få mindst en ungdomsuddannelse. Det viser den seneste beregning
af profilmodellen. Dermed er regeringen tæt på målet om, at 95
procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.
Undervisningsminister Christine Antorini udtaler i en udsendelse fra UVM blandt
andet: ”Det glæder mig at se, at vi fortsat ligger godt i forhold til at nå vores
mål. Med den nye reform af erhvervsuddannelserne, vil vi motivere endnu flere
unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det vil være med til,
at vi fortsat kan øge andelen af unge, der får den ungdomsuddannelse, der er
så vigtig for, at de kan klare sig godt i tilværelsen,”
Læs mere her
Uddannelse og job bliver nyt emne i folkeskolen
I en artikel i Folkeskolen om det nye fag Uddannelse og Job (tidligere UEA),
peger Steffen Jensen, kontorchef i kontor for vejledning i
Undervisningsministeriet, blandt andet på at UEA-undervisningen udover at
skifte navn også skifter indhold: "Emnet skifter indhold som følge af
folkeskoleaftalen. Eleverne skal opnå generelt samfundskendskab og en større
forståelse for arbejdsmarkedet. Derudover skal emnet være med til at udfordre
elevernes uddannelsesvalg, så de i højere grad end i dag overvejer alle
uddannelsesmuligheder".
Læs mere her
De voksnes ungdomsuddannelse
Ny rapport fra DEA påpeger, at gennemsnitsalderen for nye elever på
erhvervsskolerne er stigende. Nystartede erhvervsskoleelever var i 2011 24 år,
og kun hver femte elev kommer direkte fra folkeskolen. Men den høje
gennemsnitsalder dækker over store aldersforskelle.
Læs mere her
Ungdommens Uddannelsesvejlednings 10 års jubilæum
UU DANMARK markerer sammen med Dansk Industri d. 29 august
Ungdommens Uddannelsesvejlednings 10 års jubilæum og sætter
fokus på fremtiden. Hvordan kan vi tænke fremtiden for uddannelse
og vejledning på en anden måde, hvilke perspektiver og muligheder
ser vi for uddannelse og vejledning af unge, og hvad vil vi forvente
af fremtiden?
Vær med til at svare på disse og en række andre skarpe skud mod
fremtidens vejledning til markeringen af UU vejledningens første 10 år.
Læs mere her
Reform af erhvervsuddannelserne et
paradigmeskift
I et debatindlæg udtaler Lars Kunov, direktør for
Danske Erhvervsskoler, blandt andet: "En
erhvervsuddannelse bliver et langt mere
stringent og målrettet forløb, der på mange
måder ligner alle andre professionsuddannelser.
Det er konsekvensen af den
erhvervsuddannelsesreform, som træder i kraft
for de elever, der starter i august 2015. Det giver
nye udfordringer til erhvervsskolerne, men i
virkeligheden endnu flere for de aktører, der skal
vejlede de unge og gøre dem parate til at starte
på en erhvervsuddannelse. Og vi kan ikke vente
med at gå i gang med arbejdet til 2015. Det
begynder nu."
Læs hele indlægget her
Informationsmøder om erhvervsuddannelsesreformen
Danske Erhvervsskoler inviterer til tre informationsmøder om EUD-reformen for
institutionsledere, direktører og eud-ansvarlige på erhvervsskolerne og andre
berørte skoleformer, UU-ledere og børn- og ungechefer i kommuner. På
møderne vil Undervisningsministeriet orientere om reformens hovedelementer
og tidsplan, med fokus på de nye grundforløb, kvalitetsinitiativerne,
kombineret ungdomsuddannelse og fokusering af vejledningsindsatsen. Der vil
være mulighed for at stille spørgsmål.
Møderne afholdes:

2. april: Københavns Tekniske Skole

7. april: Tradium, Randers

10. april: SDE, Vejle
Læs mere her
Ny næstformand i Danmarks Vejlederforening
Nuværende næstformand i Danmarks
Vejlederforening, Morten Bjerregaard, træder
tilbage fra posten og erstattes af Lis BrokJørgensen, som har siddet i bestyrelsen siden
2009. Lis har siden 2004 været
vejledningskonsulent i Efterskoleforeningen og
har stor erfaring med både den faglige side af
vejledningen og vejledningslandskabet
institutionelt set.
Ny UU leder i Ringkøbing-Skjern Kommune
Kirsten Skov Bertelsen tiltræder d.1. april som ny
leder UU Ringkøbing Fjord. Kirsten er i dag ansat
som funktionsansvarlig for og koordinator af
ungevejledningen i UU Nordvestjylland og har i
flere år været en del af lederteamet i UU
Nordvestjylland.
Nåede du det ikke?
Vejledning af unge i æresrelaterede konflikter
Gik du glip af kurset? Det er ikke for sent! Sidste år afholdt UU DANMARK i
samarbejde med Social- og Integrationsministeriet 3 kurser om
æresrelaterede konflikter og social kontrol.
Kursisterne skrev:

Et rigtigt godt kursus med god faglighed og tilrettelagt på en måde
som gjorde at man som kursusdeltager både var aktiv og deltagende.

Tilrettelæggelse: Top professionelt. Oplægsholdere: Super!
(spændende/inspirerende). Forplejning: I topklasse

Et kursus med højt fagligt niveau og fantastiske foredragsholdere alle som en!

Fantastisk godt program -særdeles dygtig facilitator, kompetente
oplægsholdere. En rigtig vellykket dag fra start til slut – TAK

Fantastisk dag med masser af information og rigtig mange eksempler,
og forklaringer. Jeg blev en del klogere på hvordan tingene hænger
sammen.

Tak for et meget lærerigt kursus. Det har bestemt bidraget med
relevant viden og inspiration til mit arbejde med unge etniske og
deres familier.
Kom og få viden og værktøjer.

Dato: 20. juni 2014 09:30 – 16:30

Tilmeldingsfrist: 9. juni 2014

Pris: Gratis

Læs mere og tilmeld dig her
Er alle med?
Er alle på dit UU center med på UU+? Er du?
Hvis ikke, går I glip af løbende vigtig information.
I øjeblikket er det f.eks. information om
vejledningsreformen og driftsstatus på
optagelse.dk.
UU+ er et fælles forum for alle i UU. Her kan du
bl.a. finde:

Kommende konferencer, workshops og
kurser

Opdaterede nyheder på ungdoms- og
uddannelsesområdet

Ledige jobs med relevans for UU

Oversigt over UU centre

Oversigt over projekter på UU centrene
Er du eller dine kolleger ikke med endnu, så send
en mail til [email protected], så åbner vi
straks for jer!
Er du oprettet, men har ikke rigtig fået taget hul
på det der Podio endnu, findes her en ny
opdateret manual til Podio.
Den er KORT og meget overskuelig - og værd at
brug 3 minutter på.
Har du en god historie?
En vigtig netværksværdi ved at være en del af UU DANMARK er videns- og
erfaringsdeling på tværs af landsdele, kommuner og UU centre.
Har du en god historie, så del den med os.
Send din historie til os her
Følg UU DANMARK på Twitter og LinkedIn
Følg UU DANMARK på både Twitter
og LinkedIn - hold dig løbende
orienteret og del med andre, der
interesserer sig for
ungdomsuddannelser og vejledning.
Bidrag til at gøre UU vejledning
synlig!
Information særligt for UU ledere
UU og Kriminalforsorgen
Statsfængslet i Jyderup har købt UU Nordvestsjælland til at vejlede indsatte
mellem 15 og 17 år. Aftalen er kommet i stand efter et års samarbejde, som
nu er forlænget på baggrund af gode resultater. Samtidig er en ny Ebog
"Vejledning og kompetenceafklaring i danske fængsler - Eksempler og
anbefalinger" udkommet.
UUDK og Kriminalforsorgen holder møde i maj måned om en revitalisering af
vores gensidige hensigtserklæring om samarbejde.
Læs mere om begge tiltag her
Rabat på lovguide
UU DANMARK har indgået aftale med Schultz om, at alle UU centre,
uanset størrelse, antal medarbejdere og eventuelle aftaler på andre
produkter, kan få 25% rabat på Schultz´ nye værktøj, Lovguide
Vejleder.
Love og regler ændres hyppigt på uddannelses- og
erhvervsvejledningsområdet. Schultz har derfor udviklet et nyt værktøj,
Lovguide Vejleder, der tager udgangspunkt i UU’ernes behov, og som alle i UU
nu kan få rabat på.
Læs mere her
Høring over forslag til lov om Rådet for Ungdomsuddannelser
Til høring: Forslag til lov om Rådet for Ungdomsuddannelser.
Læs og kommenter her (inden torsdag d. 3. april kl. 12.)
Høring over lovforslag til EUD reform
Til høring; forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v., og andre love til høring.
Læs og kommenter her (inden torsdag d. 3. april kl. 12.)
Høring over forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
Til høring; udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse, som er
et led i implementeringen af "Aftale om Bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser" af 24. februar 2014
Læs og kommenter her (inden torsdag d. 3. april kl. 12.)