Jetsmark Sogn Nr. 3 - 26. Årgang - Juni, juli og august 2010 Konfirmander 2010 Sommerens musik i Jetsmark Kirke Gave til Jetsmark Kirke Peter – den 29.juni Apostlen Peter i nærbillede er kommet på forsiden af kirkebladet. Jeg er gået meget tæt på ham, som man kan se. Derfor kan man se, hvordan kalkmaleren malede, og man kan så sandelig også se tidens tand! Der er forsvundet en del farve. Billedet af ham er falmet, og der er skallet maling af. Men når øjnene først vender sig til utydeligheden og de svage farver, så får man øje på flere og flere detaljer. Den Peter, vi ser her på billedet fra altervæggen i Jetsmark Kirke, er en ærværdig skikkelse. Han har alderen. Han har gråt skæg. Det er fuldskæg, men alligevel ikke. Peter har her den særlige skægfrisure, hvor skægget får lov til at gro på kind og hage, hele vejen fra det ene øre til det andet, men overlæben er glatbarberet. Der er ikke noget overskæg. - Det er ikke et vildtvoksende skæg, som man kan se det på Johannes Døber. Han er afbildet lige oven over. Det er måske et latinsk skæg, vi ser. Det var ikke almindeligt med skægvækst hos katolske præster. I den østlige, græske del af kirken var det derimod nærmest en betingelse for at blive præst, at man havde et stort og langt fuldskæg. Det er det den dag i dag. Det er sådan set en forskel i skikke, som har holdt sig til den dag i dag. – Hvis vi bliver ved hårvæksten, så har han heller ikke en fuldstændig hårpragt på hovedet. Han har ikke hår oven på hovedet, på hovedskallen. Det skyldes ikke skaldethed, for der er ikke tale om en ”måne”. Han har nemlig en hårkrans hele vejen rundt, men er glatbarberet på issen. Det er simpelthen munketonsur! Han er klippet som en munk. Munkevæsenet og munketonsuren opstod først flere hundrede år efter Peter, men ved at give ham munkefrisure viser man, hvad sandt er, at Peter var gejstlig, han var den første biskop i Rom, han var den første pave. Om Peter levede en munketilværelse, altså levede i cølibat, kan vi ikke sige. Han helligede sit liv helt til kirken, og han endte også med at måtte ofre sit liv for kirken, lide martyrdøden. Men han havde da, eller havde haft en kone, for evangelierne fortæller om, at Jesus helbredte Peters svigermor! Peter står rolig og afslappet på billedet. Men det betyder ikke, han er apatisk, ligeglad eller uopmærksom. Se på hans øjne. De ser ikke lige ud, og han er ikke fjern i blikket. Det er tydeligt, at øjnene er vendt mod hans højre side. Han ser på noget, han er opmærksom. Og nu kommer vi dertil, hvor jeg ikke længere kan komme uden om den afsløring, at Peter her er malet i fremtidssituationen, ved 2 Jetsmark Sogn dommedag, hvor han har den funktion, at han skal lukke de salige ind i Himmeriget. Han står derfor foran Himmerigets port, som er malet som en borgport, og han har den store nøgle i hånden, som Jesus har givet ham til at åbne og lukke Himmerigets dør for mennesker med. Nøglemagten, som Jesus selv gav Peter i følge evangelierne. Det er på grund af Jesu ord til Peter om Himmerigets nøgler, at den forestilling langsomt opstod, at så må Peter nødvendigvis stå som dørvogter ved Himmerigets port på dommedag. Ordene om magten til at åbne og lukke Himmeriget handler først og fremmest om, at Peter (og de andre apostle) gennem beretningen om deres oplevelser med Jesus kan åbne døren til Himlen for de mennesker, der hører evangeliet. Evangeliet om Jesus får troen til at opstå, fordi Jesu Ånd virker, når vi forsøger at fortælle om ham. – I den katolske kirke bliver ordene om nøglemagten brugt som grundlag for den katolske kirkeinstitutions monopol som adgangsgivende til Himlen. Peters efterfølger, paven, har overtaget den nøglemagt, Peter fik, og uddelegerer den. Lad os vende tilbage til personen Peter. Han var en fremtrædende discipel fra starten af, og efter Kristi Himmelfart blev han lederen af den første kirke. Han tog på et tidspunkt til Rom, rigets centrum, for at lede menigheden der og lede hele kirken derfra. Han led martyrdøden under kejser Nero den 29.juni år 64. Han herliggjorde Jesus ved sin død, dvs. han holdt fast i troen, da han skulle henrettes, og derved gjorde han Jesus og Jesu tro ”herlig” for andre mennesker. Han viste, hvad Jesu tro kan udrette i et menneske. Den 29. juni er Peters dag. Michael Berg Det sker...i kirke og sognegård SOGNEAFTEN Foredragsarrangementerne holde pause i sommerperioden. Sæsonen begynder igen i september, hvor vi lægger ud med Chr. Mejdahl, der kommer torsdag den 23. september kl. 19.30. HØJSKOLEEFTERMIDDAG Højskoleeftermiddagene holder pause i sommerperioden. Men vi begynder igen fra september med første tirsdag i hver måned kl.14.30 i Jetsamrk Sognegård. Vær med til spændende og hyggelige eftermiddage med et godt kaffebord og dejlig fællessang af højskolesangbogen. HVERDAGSGUDSTJENESTE – Tirsdag den 8. juni kl. 14.00 En kort gudstjeneste med nadver med efterfølgende samvær i sognegården. Kirkekoret vil synge både i kirken og i sognegården. Efter kaffen bliver der en præsentation af den nye dvd om kalkmalerierne og alle de historier, der ligger bag billederne. Hasse Boe fra Infotjenesten i Aalborg Stift har lavet filmen, og han vil være til stede og fortælle om filmens tilblivelse. Jetsmark Sogn 3 Gave til Jetsmark Kirke Jetsmark Kirke har modtaget en fin gave. Det er en stor bibel (37cm / 25 cm / 10cm)!! Det er en bibel, der kunne bruges som alterbibel. Teksten er ikke den almindelige danske bibeloversættelse. Det er faktisk et genoptryk af den første fuldstændige danske bibeloversættelse, som kom i forbindelse med reformationen. Det er den bibel, der kaldes ”Christian den Tredjes danske bibel”, og den udkom i 1550. Det er en faksimileudgave af denne bibel, udgivet 1917 af Det danske Sprog- og Litteraturselskab. ”Faksimile” betyder, at det er en nøjagtig gengivelse af den oprindelige bibel fra 1550, et fotografisk genoptryk med de gotiske bogstaver og kobberstik-illustrationer. Det er Rita Bodil Raahauge, Kædegaardsvej, der har skænket den flotte bibel. Jetsmark Menighedsråd siger hjertelig tak for den fine gave. Kirkemusikerkoncert den 6. juni kl. 19.30 i Torslev Kirkemusikere fra Jammerbugt Provsti gik sidste år sammen om at forberede og gennemføre en koncert i Jetsmark Kirke, hvor menighedsrådet besluttede, at entreindtægten skulle gå til Jammerbugt Børnesorggruppe. Søndag den 6. juni kl. 19.30 bliver der koncert efter samme idé. Denne gang afholdes koncerten i Torslev Kirke. Alle kirkemusikere i Jammerbugt Provsti har fået indbydelse til at deltage og prøverne er i gang. Koncerten bliver en blandet buket, og Torslev Menighedsråd skal beslutte, hvilket formål der skal nyde godt af entreindtægten. – Det er givet, at det skal være noget med børn i nød. Alle er velkomne! Britta Knudsen 4 Jetsmark Sogn Sommerens musik og rundvisninger i Jetsmark Kirke 2010 Rundvisning – torsdag den 24. juni 2010 kl. 15.30 Rundvisning i kirkens kalkmalerier ved Michael Berg. Emne: Jesu liv i Jetsmark kirkes kalkmalerier. Gratis adgang. Matiné og rundvisning - torsdag den 1. juli 2009 kl. 15.30 Erik Haven, orgel. Widor m.fl. Varighed ca. 30 min. Herefter rundvisning i kalkmalerierne. Emne: Helgener i Jetsmark Kirkes kalkmalerier. Gratis adgang. Rundvisning – torsdag den 8. juli 2010 kl. 15.30 Rundvisning i kirkens kalkmalerier ved Michael Berg. Emne: Kalkmaleriernes tilblivelse. Gratis adgang. Koncert - søndag den 1. august 2010 kl. 19.30 Trio con Brio. International klavertrio. Musik af Beethoven, Martin og Smetana Entré kr. 100,- (Børn gratis adgang). Koncerten er et led i Vendsyssel Festival. Festivalens rabatkort kan benyttes. Matiné og rundvisning - fredag d. 6. august 2010 kl. 15.30 Povl Christian Balslev, orgel. Uropførelse af værker skrevet af Povl Christian Balslev over nogle af kirkens kalkmalerier. Gratis adgang. Koncert - mandag den 9. august 2010 kl. 19.30 Claus Ettrup Larsen, fløjte og Erling A. Thomsen, orgel. Et program med franske komponister. Entré kr. 100,- (Børn gratis adgang). Koncerten er et led i Vendsyssel Festival. Festivalens rabatkort kan benyttes. Jetsmark Sogn 5 JUNI Gudstjenester i Jetsmark Kirke Søndag den 6. juni Kl. 10.00 1.søndag e. trinitatis. Luk.12,13-21: Lignelsen om den rige bonde. Michael Berg. KIRKEKAFFE. Tirsdag den 8. juni Kl. 14.00 Hverdagsgudstjeneste. Michael Berg. Søndag den 13. juni 2.søndag e. trinitatis. Luk.14,25-35: prisen for efterfølgelse. Kl. 10.00 Michael Berg. KIRKEKAFFE. Søndag den 20. juni 3.søndag e. trinitatis. Luk. 15,11-32: Den fortabte søn. Kl. 10.00 Poul Erik Tranholm-Pedersen. KIRKEKAFFE. AUGUST JULI Søndag den 27. juni 4.søndag e. trinitatis. Matt.5,43-48: Om fjendekærlighed. Kl. 10.00 Michael Berg. KIRKEKAFFE. Søndag den 4. juli Kl. 10.00 5.søndag e. trinitatis. Matt.16,13-26: Peters bekendelse. Michael Berg. KIRKEKAFFE. Søndag den 11. juli Kl. 10.00 6.søndag e. trinitatis. Matt.19,16-26: Den rige unge mand. Michael Berg. KIRKEKAFFE. Søndag den 18. juli Kl. 14.00 7.søndag e. trinitatis. Matt.10,24-31: En discipel står ikke over sin mester. Anette Udmark. KIRKEKAFFE. Søndag den 25. juli Kl. 10.00 8.søndag e. trinitatis. Matt.7,22-29: At bygge på sand. Kristian Gram Schjoldager. KIRKEKAFFE. Søndag den 1. aug. Kl. 14.00 9.søndag e. trinitatis. Luk.12,32-48: Skatten i Himlen. Poul Erik Tranholm-Pedersen. Søndag den 8. aug. 10.søndag e.trinitatis. Matt.11,16-24: Veråb over Galilæas byer. Kl. 10.00 Michael Berg. KIRKEKAFFE. Søndag den 15. aug. 11.søndag e. trinitatis. Luk.7,36-50: Kvinden, der salvede Jesus. Kl. 10.00 Michael Berg. KONFIRMANDSTART. Søndag den 22. aug. 12.søndag e. trinitatis. Matt.12,31-42: Den utilgivelige synd. Kl. 10.00 Michael Berg. KIRKEKAFFE. Søndag den 29. aug. 13.søndag e. trinitatis. Matt.20,20-28: Zebedæussønnernes ønske. Kl. 10.00 Michael Berg. KIRKEKAFFE. Kl. 14.00 Anette Udmark og Kristian Schjoldager. KONFIRMANDSTART. www.jetsmark-kirke.dk 6 Jetsmark Sogn Plejehjemsgudstjenester GUDSTJENESTER PÅ KAAS PLEJECENTER Tirsdag den 1. juni kl. 14.30: Michael Berg. Tirsdag den 13. juli kl. 14.30: Anette Udmark. Tirsdag den 10. august kl. 14.30: Michael Berg. NB! ”Syng-sammen aften” den tredje torsdag i hver måned kl. 19.00. Arrangeret af Vennekredsen. GUDSTJENESTER PÅ PANDRUP PLEJECENTER Tirsdag den 15. juni kl. 14.30: Michael Berg. Tirsdag den 20. juli kl. 14.30: Kristian Gram Schjoldager. Tirsdag den 17. august kl. 14.30: Michael Berg. NB! ”Syng-sammen aften” den første onsdag i hver måned kl. 18.30. Arrangeret af Vennekredsen. Jetsmark Kirkes Kor KIRKEKORET (FRA 5. KLASSE) Sangerne synger til koncerter o.a. arrangementer og på skift til gudstjenesten. Øvetid: onsdag kl. 15.30 - 17.30 i Sognegården. Der gives honorar. BØRNEKORET (FRA 3. KLASSE) Børnekoret synger en gang imellem til gudstjenester, koncerter og andre arrangementer. Øvetid: onsdag kl. 15.00 - 16.15 i Sognegården. Det er gratis at synge i koret. KORSKOLE Korskolen er et tilbud om undervisning i noder, toner, rytmer, liturgi og salmer. Deltagelse aftales med korlederen og forudsætter, at man er aktiv i et af kirkens kor. Undervisningen er gratis. Nærmere oplysninger om korene hos organist, Britta Knudsen, 98 12 03 41 / 98 24 67 66. Jetsmark Sogn 7 FDF i Pandrup FDF Pandrup holder til i Pandrup Mølle og har følgende mødetider Puslinge (5 år - 0. klasse.) ...........................mandag 16.30 - 17.30 Tumlinge (1.- 2. klasse).................................onsdag 18.30 - 20.00 Pilte (3.- 4. klasse) .......................................torsdag 18.30 - 20.00 Væbnere (5.- 6. klasse) .................................tirsdag 18.30 - 20.00 Seniorvæbnere (7.- 8. klasse) ........................tirsdag 18.30 - 20.00 Seniorer (9. klasse - 18 år) .......................onsdag kl. 19.00 - 20.30 Yderligere oplysninger hos Lars Andersen, tlf. 31 12 17 81. Møllens telefon: 98 24 61 01. www.fdfpandrup.dk Klubben i sognegården Ny sæson starter den 13. august. BØRNEAFDELINGEN Hver fredag kl. 15.30 til 16.30 i sognegården. Vi hører bibelhistorie, synger, laver hobbyarbejde eller spiller fodbold og slutter altid med en forfriskning og fadervor. Det er gratis at deltage. Børneklubben er et tilbud om hjælp til formidling af den kristne børnelærdom, så vi holder kirke og kristendom ved lige til næste generation her i Jetsmark Sogn. Bak op om klubben og send jeres børn til os. Vi har to grupper med hver deres lokale og ledere. Gruppe 1: fra 5 år og til og med 1. klasse. Gruppe 2: fra 2. klasse til og med 4. klasse. UNGDOMSAFDELINGEN Hver fredag fra kl. 15.30 til 16.30 i sognegården. Aldersgruppe: 5., 6., 7., 8. kl. Ungdomsklubben er lidt mere avanceret end børneklubben. Vi læser i Biblen og studerer lidt vanskeligere emner, men vi bruger også tid på hygge, fodbold, hobbyarbejde. Yderligere oplysninger hos Michael Berg, 98 24 71 36. Kristendomsundervisning Studiekredslignende aftenskole med oplæg og lejlighed til diskussion. Vi holder også pause i sommerperioden, men tager tråden op den 15. september, og mødes derefter hver onsdag kl. 19.30 i sognegården. I den ene time gennemgår vi den kommende søndags evangelietekst, og i den anden time tager vi et emne op, som er aktuelt, eller som deltagernes nysgerrighed efterspørger. Henvendelse: Michael Berg, 98247136 / 29668962, [email protected] 8 Jetsmark Sogn Kirkehøjskolen En minihøjskole for Pandrup, Løkken-Vrå og Brønderslev området. Efterårssæsonen er henlagt til Hune Sognegård. 15. september: Arne Holst Larsen, sognepræst i Brande, tidligere sognepræst i et af medlemssognene, nemlig Vrensted, og oprindelig ildsjælen der fik Kirkehøjskolen skabt. Arne var i en årrække formand for Kirkehøjskolen. Emne: "Folkekirken set fra prædikestolen". 6. oktober: Se emne og foredragsholder i næste nummer af kirkebladet. 27. oktober: Domprovst Henrik Wigh-Poulsen. Emne: "folkekirken belyst gennem Jacob Knudsen". 17. november: Se emne og foredragsholder i næste nummer af kirkebladet. Entré kr. 45,-. Prisen inkluderer kaffe. Kirkehøjskolens nyhedsbrev kan man få tilsendt ved at maile til Erik N. Sørensen: [email protected]. Kirkekaffe Der tilbydes kirkekaffe, så vidt muligt, hver søndag umiddelbart efter gudstjenesten i kirkegårdskontorets kantine. Alle, der har lyst til at snakke lidt over en kop kaffe og en småkage er velkommen. Vi kan diskutere søndagens tekst eller et aktuelt emne eller også bare snakke om løst og fast. Jeg tror, det kan være godt for den enkelte og for fællesskabet omkring Jetsmark Kirke, at der er mulighed for at snakke sammen, inden vi går hver til sit igen efter søndagens gudstjeneste. Michael Berg Jetsmark Sogn 9 Konfirmander 2010 10 Jetsmark Sogn Foto: Fotografen Pandrup Jetsmark Sogn 11 Kirkebil Kirkebilens telefonnummer er 98 24 78 63. Kirkebilen kører til alle gudstjenester og arrangementer i kirke og sognegård. Ring dagen før inden kl. 18.00. Adresser Sognepræst: (kirkebogsfører/ begravelsesmyndighed) Sognepræst: Michael Berg, Bredgade 103, 9490 Pandrup, tlf. 98 24 71 36. E-mail: [email protected] Træffes bedst: Tirsdag-fredag kl. 10-13. Torsdag tillige kl. 17-18. Ring først. Poul Erik Tranholm-Pedersen, Kirkevej 9, Hune, 9492 Blokhus, tlf. 98 24 90 02. E-mail: [email protected] Træffes bedst: Tirsdag-fredag kl. 12-13. Tirsdag tillige kl. 17-18. Jetsmark Sogn er delt i to distrikter. Sognets beboere kan frit vælge den præst, de ønsker til at forrette de kirkelige handlinger; men i almindelighed er det sådan, at pastor Michael Berg varetager de kirkelige handlinger for Pandrup og Moseby, mens pastor Poul Erik TranholmPedersen varetager de kirkelige handlinger for Kaas. Organist: Britta Knudsen, tlf. 98 12 03 41 eller 98 24 67 66, e-mail: [email protected] Kirketjener: Søren Buhl, tlf. 61 22 99 65, e-mail: [email protected] Kirkesanger: Karen Larsen, Ryå, tlf. 98 24 32 35. Sognemedhjælper: Line Møller Mousten, Saltum. Kontor i forpagterboligen, Bredgade 98, 9490 Pandrup, tlf. 61 22 29 54, e-mail: [email protected] Kirkekontor: Kordegn, Verner Thomsen, Aabybro. Bredgade 98, 9490 Pandrup, tlf. 98 24 71 36, fax 98 24 81 70, e-mail: [email protected] Åbent: Mandag-fredag kl. 9-13. Torsdag tillige kl. 16-18. Kirkegårdskontor: Kirkegårdsleder, Heine Nøhr, tlf. 98 24 72 43. Åbent: Mandag-fredag kl. 11-13. MenighedsKay Jacobsen, Blomstervænget 4, rådsformand: 9490 Pandrup, tlf. 98 24 64 06. Kirkeværge: Arne Nielsen, Kædegaardsvej 1, 9490 Pandrup, tlf. 98 24 65 38. Udgiver: Jetsmark Menighedsråd. Redaktion: Verner Thomsen og Michael Berg (Ansvarshavende). Forside: Nærbillede af apostlen Peter i Jetsmark Kirke. Foto: Michael Berg. 12 Jetsmark Sogn DigiGraf Tryk & Reklame 96 73 77 76 Udgiver/Redaktion
© Copyright 2024