1. No category

Bæredygtigt Landbrug
har misforstået noget
Landbrug & Fødevarer:
N r. 3 8 - 1 7 . å r g a n g
Promillepengene tilfalder ikke Axelborg,
men går direkte til Skejby, og det er politikerne,
der laver forlig, ikke interesseorganisationerne,
siger Niels Jørgen Pedersen, formand
for Landbrug&Fødevarer i et svar på sidste
uges kritik fra Bæredygtigt Landbrug.
- Jeg stiller mig ærligt talt
noget uforstående overfor de
udtalelser som Bæredygtigt
Landbrugs direktør fremkommer med, siger Niels Jørgen
Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer.
Formanden forklarer blandt
andet, at Vagn Lundsteen har
misforstået, hvordan promillepengene bliver fordelt til det
faglige arbejde i Skejby.
skiner og udstyr til møllerier til
landmænd og fodervirksomheder. De to parter har samarbej-
det om mere end 30 projekter i
de seneste år.
Læs mere herom side 8.
Skiold styrker sig i Australien
Skiold A/S i Sæby har netop
købt halvparten af selskabets
australske forhandler af ma-
Læs hele artiklen side 5.
23.sept. 2011
Læs også:
25 år hos Hedegaard
- Erik Dam Jensen............. 2
Dansk journalist fik
pris for bedste artikel i
international konkurrence 2
Yara-priser til tre bedste
artikler om fordobling
af fødevareproduktionen.. 3
Landbruget skeptisk
overfor dele af fusion
på universitet..................... 4
Mindre støtte til
USA's landmænd............... 5
DLG udstiller
på NutriFair....................... 6
Pesticider i grundvand
kan nu måles med Sorbi.... 6
Svenske
svineproducenter
vil nu få millioner
i statsstøtte.......................... 6
Dansk Landbrugsmuseum
arrangerer kornudstilling
på Vestermølle.................... 7
Laboratorium skal
teste nye biobrændsler....... 7
Øko-regler overtrådt
af seks landmænd.............. 7
Denne foderfabrik i Australien er opbygget
på maskiner og udstyr fra Skiold.
Det gælder bl.a. møller og blandere samt
udstyr til dosering, transport og styring.
Prognose for
landbrugets
økonomiske
resultater
2011-2013:
Indtjeningsløft
til landbruget..................... 9
25 år hos Hedegaard
Agronom Erik
DAKOFO
Dam Jensen
i forbindelse
havde d. 1. sepmed diverse
tember 25 års
brancheopgajubilæum som
ver, ofte i forchefkonsulent
bindelse med
hos Hedegaard
svine- og fjeragro.
krærelaterede
Jubilæet
spørgsmål.
fejres ved en
Desuden har
reception
han gennem
fredag den 7.
mange år været
oktober kl.
DAKOFOs
12.30 - 15.00
repræsentant
hos Hedegaard
i den fælleseuagro, Nordre
-ropæiske branHavnegade 3,
cheorganisation
Nørresundby.
FEFAC.
Erik Dam
Her blev
Jensen har det Erik Dam Jensen
Erik Dam
overordnede
Jensen i 2010 af
ansvar for
sine europæiske
Hedegaard agros foderprogram- kollegaer valgt som formand
mer.
for den centrale Animal NutriI dagligdagen ligger hans tion Committee, en komité, der
fagspeciale indenfor svine- og med udgangspunkt i den samfjerkræfoder og spørgsmål om lede europæiske foderstofbranfoderkvalitet.
ches interesser behandler hoErik Dam Jensen er meget vedparten af de lovgivningsinioptaget af, at de produkter, tiativer, som EU Kommissiovirksomheden fremstiller, kon- nen arbejder med omkring
stant giver kunderne bedst foder og foderkvalitet.
muligt udbytte.
Det er et arbejde, der ofte
Han fokuserer derfor meget indebærer dialog med repræpå foderets kvalitet og dets sentanter fra andre brancheorevne til at give bedst mulig ganisationer i EU.
cost-benefit for kunderne.
Erik Dam Jensen er født og
Gennem årene har Erik Dam opvokset i Ingstrup ved LøkJensen været flittigt brugt af ken. Han blev uddannet landmand og derpå agronom fra
Landbohøjskolen i 1984.
Forud for sin ansættelse i
Hedegaard arbejdede han som
svineproduktionskonsulent i
Han Herred og Nordthy.
koster kun
I fritiden er Erik Dam Jensen
optaget af samvær med familien
★ 4,60 kr. / spalte-m.m.
og gode venner, og hvis der er
★ 1/1 side: 4.360,- kr.
tid til overs, så er en runde golf
sammen med gode kammerater
★ 1/2 side: 2.200,- kr.
bestemt heller ikke af vejen.
★ 1/4 side: 1.110,- kr.
Annoncer i
Grovvarenyt
Intet tillæg for farver.
Priserne er excl. moms.
Uafhængigt ugebrev med
nyheder og viden om grovvarer
- branchen og virksomheder og om handel, korn, foderstoffer,
gødning, planteværn, såsæd, frø,
energi mm.
Kilde: Tekst fra Hedegaard agro.
Redaktion:
Helge Lynggaard,
e-mail: [email protected]
tlf. 86 19 37 11, mobil 20 47 16 11
Gunner Buck, ansvarshavende,
e-mail: [email protected]
tlf. 98 57 40 55, mobil 21 26 42 20
Adresse: Elmevej 1, Postboks 117,
9560 Hadsund.
N r. 3 8 - 2 0 1 1 - s i d e 2
Her har den danske freelance journalist Per Henrik Hansen netop modtaget prisen på 1.000 euro af John Deeres repræsentant
for den bedste artikel på de internationale landbrugsjournalisters kongres i Canada. Foto: Jørgen Lund Christiansen.
Dansk journalist fik
pris for bedste artikel
Igen i år er det en dansk landbrugsjournalist, der løber med
prisen for den bedste artikel i
en international artikelkonkurrence for landbrugsjournalister.
Vinderen blev freelance journalist Per Henrik Hansen,
Århus, der i lørdags i Niagara i
Canada modtog prisen på 1.000
euro.
Konkurrencen er udskrevet
af IFAJ – International Federation of Agri Journalists.
Per Henrik Hansen kvalificerede sig til konkurrencen i
foråret ved at vinde den danske
del af konkurrencen. Per Henrik Hansens artikel Kyllinger
designet til vækst har været
trykt i Spis Bare og er ifølge
den internationale dommerkoBemærk venligst følgende
om brug af Grovvarenyt:
Modtagere kan udskrive og
arkivere Grovvarenyt til eget brug.
Kopiering / videresendelse
af Grovvarenyt er kun tilladt inden
for abonnementet - eller efter
skriftlig aftale med udgiverne.
Abonnementet dækker alene
mité ”en flot artikel om et kontroversielt emne - fjerkræproduktion.”
Artiklen er en beskrivelse af
moderne kyllingeproduktion,
af forbedringerne af produktionen og af de udfordringer, produktionen har fra jord til bord.
Det er andet år i træk, at det
er en dansk journalist, der vinder konkurrencen.
Det var ikke kun på artikelfronten, at Danmark gjorde sig
gældende.
Erik Poulsen fra LandTV
deltog i konkurrence om bedste
tv-produkt og modtog hædrende omtale - det samme som en
andenplads i konkurrencen –
for programmet Far begyndte
med fire køer.
medarbejdere i den abonnerende
forretning, afdeling eller fabrik.
Grovvarenyt bliver udgivet
af Grovvarenyt I/S,
der ejes af Helge Lynggaard
og Gunner Buck.
Web: grovvarenyt.dk
N r. 3 8 - 2 0 1 1 - s i d e 3
Fra prisoverrækkelsen i
Niagara Falls ses her fra
venstre Jørgen Lund
Christiansen, direktør i
Yara International
Bernhard Stormyr,
en af prisvinderne Leanna
Rush fra Australien samt
konkurrencens chefdommer
Henning Otte Hansen.
Yara-priser til tre bedste
artikler om fordobling
af fødevareproduktionen
Yara-priser oprettet på dansk idé nu uddelt for første gang
Tre artikler, der falder ind under
prisopgaven: Kan vi fordoble
verdens fødevareproduktion inden 2050 blev sidste weekend
hædret med priser fra Yara.
Prisudelingen fandt sted på
den internationale landbrugsjournalistsammenslutning IFAJs
årsmøde i Guelph i Canada.
Virtuelt Museum på Vestermølle ved Skanderborg er den
idémæssige baggrund for Yarapriserne til landbrugsjournalister fra lande over hele kloden.
Fordobling af verdens
fødevareproduktion
Spørgsmålet om en fordobling
af verdens fødevareproduktion
bliver nemlig behandlet af ph.d.
og seniorforsker Henning Otte
Hansen, Københavns Universitet, på Vestermølle Møllelaugs Virtuelt Museum.
Det sker med baggrund i, at
vi snart er syv milliarder mennesker på jorden og ventes at
runde ni milliarder inden 2050.
Der var én milliard på kloden i 1850 og seks milliarder i
2000.
Med baggrund i, at et rigere
Asien vil efterspørge kød i
samme målestok som Europa
og Amerika, forudser FN behovet for en fordobling af fødevareproduktionen over de næste
knap 40 år.
IFAJ/Yara-pris
Møllelaugets formand, journalist Jørgen Lund Christiansen
deltager i IFAJs årsmøder.
Han fik på sidste års kongres
til opgave om muligt at skabe
grundlag for en pris, og han har
i det forløbne år vundet Yaras
interesse for at finansiere konkurrencen.
- Det var, siger Jørgen Lund
Christiansen, oplagt at lade Vestermølle-emnet være den opgave,
som journalister fra 30 demokratiske lande med ytringsfrihed
blev indbudt til at behandle.
Tre vindere blev på IFAJs
årsmøde belønnet med 3.000,
1.500 og 750 Euro.
Dommerkomiteen har deltagere fra Australien, USA og
Danmark med Henning Otte
Hansen som formand. Han kunne i Canada fortælle, at der var
mange gode og tankevækkende
indlæg blandt besvarelserne.
Tre milliarder døjer
med sult eller fejlernæring
Vinder af konkurrencen blev
den canadiske journalist Alan
Scholz, som i bladet Sustainable Futures, Bæredygtig Fremtid, har skrevet om Food Scarity – A Myth?, eller Mangel på
mad – en myte?
Dommerkomiteen fandt, at
Scholz med sit spørgsmålstegn
har turdet anfægte den udbredte
opfattelse, at vi er på vej ind i en
krise.
Det konkluderes, at i en verden, hvor én milliard sulter og
to milliarder er fejlernærede ér
der mulighed for med en mindre energiindsats på samme tid
både at øge fødevareproduktionen og reducere madspildet.
Det udgør i vor del af verden
en tredjedel af alle fødevarer og
halvdelen i mange u-lande, fordi
man her har dårlige dyrknings-,
transport- og lagermetoder til
glæde for bl.a. mus og rotter.
Men - det vil kræve en kæmpeindsats at klare udfordringen.
Andenprisen gik til Deanna
Lush fra Australien, som har
fokuseret på behovet for at satse på fødevarekvalitet i mindst
lige så høj grad som kvantitet.
Laura Rance fra Canada fik
tredieprisen for en beskrivelse
af mulighederne for at bekæmpe kommende fødevarekriser.
Næste års opgave
Kan klodens landbrug føde en
stadig større verdensbefolkning, når jorden også skal levere råmaterialer til produktion af
bioenergi med henblik på udfasning af CO2-udslippet?
Også denne problematik behandles på Virtuelt Museum på
Vestermølle og er emnet for
Yara/IFAJ-prisopgaven i 2012.
Her findes vinderne på en
kongres i Sverige.
I 2013 er Argentina vært, og
da gælder det et tredje Vestermølle-emne, nemlig ny teknologi, herunder det forsvarlige i
at dyrke genmodificerede afgrøder på vore marker.
Fire links til de tre vinderartikler findes på Vestermølles
hjemmeside.
Kilde: Pressemeddelelse
fra Vestermølle Møllelaug.
N r. 3 8 - 2 0 1 1 - s i d e 4
Landbruget skeptisk overfor
dele af fusion på universitet
Københavns Universitet planlægger at
sammenlægge fakulteter på en måde, der kan
dele uddannelser og forskning på KU-Life.
Asbjørn Børsting, formand for Landbrug &
Fødevarer forskningsudvalg og
adm. direktør i DLG mener, at det er vigtigt
at holde sammen på hele fødevareområdet.
En fusion af fire fakulteter til to
på Københavns Universitet får
en noget blandet modtagelse i
landbruget og blandt dyrlæger
og andre jordbrugsakademikere.
Universitetet undersøger mulighederne for at sammenlægge
KU-Life – den tidligere Kgl.
Veterinær- & Landbohøjskole
med Det Naturvidenskabelige
Fakultet.
På samme måde er der planer om at sammenlægge to
andre fakulteter til et sundhedsfakultet.
Baggrunden er blandt andet
at øge universitetets erhvervsfokus.
Men hvor dyrlægeuddannelsen og den veterinære forskning skal placeres, er der endnu
ikke taget stilling til.
- Vi er meget bekymrede for,
at veterinærdelen ender med at
ligge i sundhedsfakultetet.
- Hvis fødevareområdet bliver spredt ud på flere fakulteter
og væsentlige dele af fødevareområdet isoleres som en pro-
Asbjørn Børsting er bekymret for, om en opsplitning af
fødevareuddannelserne på
sigt kan påvirke det veterinære beredskab, som vedrører hele fødevarekæden.
fessionsuddannelse på Det
Medicinske Fakultet, går en stor
del af sammenhængskraften
tabt og vores unikke, globale
styrkeposition forringes, siger
Asbjørn Børsting, der er formand for Landbrug & Fødevarers forskningsudvalg og administrerende direktør i DLG.
Han er desuden bekymret
for, om en opsplitning på sigt
kan påvirke det veterinære
beredskab, som vedrører hele
fødevarekæden.
- Det veterinære beredskab
og tillid til det er afgørende for
erhvervets adgang til højværdimarkeder, ikke mindst uden for
EU.
- Og mistillid eller brist i
beredskabet kan fra den ene
dag til den anden betyde tabte
eksportindtægter på 5-7 mia.
kr., som tilfældet var for få år
tilbage i Holland, siger Asbjørn
Børsting, der understreger, at
det er vigtigt at holde sammen
på hele fødevareområdet.
I Landbrug & Fødevarer understreger man, at de øvrige elementer i fusionsplanerne vil være
en gevinst for erhvervet og at et
nyt, stærkt fakultet på de fødevare- og naturvidenskabelige områder er en rigtig god ide, såfremt
veterinærdelen kommer med.
Positiv dyrlægeforening
Den Danske Dyrlægeforening
er helt anderledes positiv overfor en flytning af dyrlægeuddannelsen til Det Medicinske
Fakultet.
Københavns Universitet
planlægger at fusionere
fire fakulteter sammen til
to, men har ikke afgjort
hvor dyrlægeuddannelsen
fremover skal høre hjemme.
Universitetet har afdelinger
over det meste af København.
Her ses universitetets
hovedbygning på Frue
Plads.
Foto: Heine Pedersen.
Foreningen mener, at dyrlægeuddannelsen og den veterinære forskning er bedst placeret sammen med læger og farmaceuter til trods for, at dyrlæger traditionelt er uddannet
på KU Life.
Baggrunden er ifølge dyrlægeforeningen det meget store
sammenfald mellem lægeuddannelse og dyrlægeuddannelse og dermed oplagte fordele
ved at have dem på samme
fakultet.
- Dernæst er der en oplagt
mulighed for at styrke samarbejdet mellem læger og dyrlæger i bekæmpelsen af epidemiske sygdomme som for
eksempel fugleinfluenza, hedder det i en udtalelse fra Den
Danske dyrlægeforening.
Skeptiske
jordbrugsakademikere
Jordbrugsakademikerne er til
gengæld meget skeptiske overfor en fusion på KU.
- Jeg er meget bekymret for,
om en sådan ny struktur på længere sigt kan rumme de specialiserede uddannelser, vi i dag kender fra KU Life, siger formanden
for JA – fagforeningen for jordbrugsakademikerne,
Kirsten
Holst.
- Vi frygter, at vi mister de
særlige jordbrugsakademiske
bacheloruddannelser, og vi er i
det hele taget bekymrede for,
hvordan man vil sikre den stærke faglige sammenhæng, der
hidtil har kendetegnet uddannelser fra LIFE, siger Kirsten
Holst.
Lyng
Bæredygtigt Landbrug
har misforstået noget
Landbrug & Fødevarer:
Promillepengene
tilfalder ikke Axelborg,
men går direkte til
Skejby, og det er
politikerne, der laver
forlig, ikke interesseorganisationerne, siger
Niels Jørgen Pedersen,
formand for L&F
i et svar på sidste uges
kritik fra Bæredygtigt
Landbrug
Af Helge Lynggaard
Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer
stiller sig uforstående overfor
Bæredygtigt Landbrugs direktør, Vagn Lundsteens udtalelser
i Grovvarenyt i sidste uge.
Her krævede Vagn Lundsteen
indflydelse, så der ikke fremadrettet må laves forlig på landbrugsområdet uden at Bæredygtigt Landbrug er ind over.
- Jeg stiller mig ærligt talt
noget uforstående overfor de
udtalelser som Bæredygtigt
Landbrugs direktør fremkommer med.
- Men jeg vil meget gerne slå
en ting fast - det er politikerne
der laver forlig, ikke interesseorganisationerne.
- Vores opgave er at påvirke
beslutningsprocesserne og skabe de bedst mulige vilkår for
vores medlemmer, og det har vi
tænkt os at blive ved med.
- Men de politiske forlig bliver altså indgået på Christiansborg, ikke på Axelborg, siger
Niels Jørgen Pedersen i en skriftlig kommentar til Grovvarenyt.
Kappe båndene mellem
Axelborg og Skejby
I sidste uge krævede Vagn
Lundsteen desuden, at båndene
mellem Axelborg og Skejby
bliver kappet, så det bliver et
rådgivningssystem uden indflydelse fra Axelborg.
- Det betyder, at de promillepenge, der i dag tilfalder Axelborg, skal tilføres direkte til
- Landbrug & Fødevarer betaler årligt et tocifret millionbeløb,
som bidrager til at skabe det stærke faglige miljø som landbruget har siddende i VFL - herunder på miljøområdet. Og den
støtte agter vi at blive med at give, siger Niels Jørgen Pedersen.
Skejby til glæde for danske
forskning og forsøgsvirksomhed, sagde Vagn Lundsteen.
Hertil svarer Niels Jørgen
Pedersen:
- Der er noget her, som Vagn
Lundsteen har misforstået. Promillepengene tilfalder ikke Axelborg, men går direkte til Skejby.
- Der er altså ikke tale om, at
Landbrug & Fødevarer fordeler
penge videre til VFL - Videncentret for Landbrug.
- Processen er, at VFL søger
promilleafgiftsfondens bestyrelse om midler, og får støtten
bevilget direkte derfra.
- Det er de lokale foreninger
som selv bestemmer, hvorvidt
de vil drive rådgivning eller ej.
Mindre
støtte til
USA's
landmænd
N r. 3 8 - 2 0 1 1 - s i d e 5
- Min holdning er at samarbejdet i Dansk Landbrugsrådgivning fungerer godt, siger
Niels Jørgen Pedersen.
- Og lad mig så lige slå én
ting helt fast - rådgivningen
sender ikke penge til Axelborg,
tværtimod går det den anden
vej.
- Landbrug & Fødevarer
betaler årligt et tocifret millionbeløb, som bidrager til at skabe
det stærke faglige miljø som
landbruget har siddende i VFL
- herunder på miljøområdet.
- Og den støtte agter vi at
blive med at give, siger Niels
Jørgen Pedersen.
Barak Obama vil fjerne
milliarder i direkte støtte
til landbruget
USAs præsident Barak Obama
præsenterede i mandags en
række besparelser, der skal
nedbringe de offentlige udgifter.
Et af punkterne er mindre
støtte til de amerikanske landmænd.
En af besparelserne er 4,8
milliarder dollars på den direkte årlige landbrugsstøtte til
korn- og bomuldsproducenter.
Baggrunden er ifølge Det
Hvide Hus, at med den nuværende støtte betaler andre
skatteydere til landmænd, der
både oplever øgede udbytter
og højere priser på deres afgrøder.
Mere end 50 procent af den
direkte landbrugsstøtte går til
landmænd med mere end
100.000 dollars i årlig indkomst, oplyser Det Hvide Hus
ifølge den amerikanske hjemmeside Agrimoney.
Støtten til afgrødeforsikringer og naturbeskyttelsesprojekter vil også blive beskåret.
Obama-administrationen
vil beskære betalingerne til
afgrødeforsikringer med 5,7
milliarder dollars over ti år, så
landmændene selv må betale
en større del.
Men skatteyderne betaler
dog stadig otte milliarder dollars til forsikringsordninger
om året, oplyser Agrimoney.
lyng
Nyt
om navne
Runde fødselsdage,
jubilæer, udnævnelser,
tiltrædelser og fratrædelser
fortjener at blive omtalt.
Kontakt Grovvarenyt på:
E-mail: [email protected]
DLG udstiller på NutriFair
Svenske
svineproducenter
vil nu få
millioner
i statsstøtte
N r. 3 8 - 2 0 1 1 - s i d e 6
Messecentret Messe C Fredericia har offentliggjort følgende
pressemeddelelse den 22. september:
En af de absolutte sværvægtere
i dansk og europæisk landbrug
er med som udstiller, når fagmessen NutriFair har premiere
til januar næste år i Messe C,
Fredericia.
Den danske DLG-koncern
er et af Europas største landbrugsselskaber med en bred
vifte af aktiviteter og en
omsætning i 2010 på knap 40
milliarder kroner.
NutriFair er et specialiseret
udstillingsvindue for leverandører og producenter til den
indendørs husdyrproduktion,
og på dette område er DLG en
betydelig aktør med produkter
inden for husdyrernæring, strøelse, hygiejne, energi og meget
mere.
- NutriFair tegner til at blive
et spændende og meget interessant forum for branchen. Derfor har DLG besluttet at deltage, og vi vil sætte spotlight på
både nye og mere kendte løsninger, fortæller Christoffer
Hage, forretningschef i DLG.
Der er en bemærkelsesværdig
”krølle” på DLG’s deltagelse,
Firmaet Sorbisense har netop
sendt et nyt produkt på markedet til at tage vandprøver, der
kan give et bedre billede af forureninger i grundvandet.
Små plastrør på et stativ
måler for bl.a. pesticider i
grundvandet over tid og i flere
niveauer på en gang.
Den nye målemetode fungerer ved, at små såkaldte Sorbiceller sættes ned i vandet og
tages op efter eksempelvis en
måned.
På den måde kan man i
modsætning til normale vandprøver måle bestemte stoffers
tilstedeværelse over tid og
undgå den usikkerhed, der er
forbundet med traditionelle
vandprøver.
Når man tager en vandprøve
på traditionel vis, tager man en
vandprøve med hjem i laboratoriet, og derfor får man kun et
øjebliksbillede af de stoffer, der
findes i vandet.
Det giver en usikkerhed, fordi man risikerer at måle på et
tidspunkt, hvor stofferne ikke
findes i vandet.
Med sorbicellerne kan man
lade dem sidde i en vandboring
og så indsamle dem senere og
få et samlet billede af, hvilke
stoffer der er i vandet i perioden.
Firmaet har også udviklet et
system kaldet Sorbisense MultiLevel Sampler-montage.
Med dette system er det
muligt at foretage målinger
på flere forskellige dybder i
den samme vandboring på en
gang.
På den måde kan man se
præcist, hvor i jorden der findes
pesticidrester og anden forurening.
Hvis der eksempelvis er tale
om, at overfladevand er trængt
ned i boringen, vil kun de øverste sorbiceller registrere forureningen.
Forretningschef Christoffer
Hage ser frem mod koncernens deltagelse på NutriFair
i Messe C Fredericia.
nemlig at de besøgende på den
sidste af de to messedage kan
opleve et foredrag med koncernens adm. direktør Asbjørn
Børsting.
Peter Sunesen, projektleder
i Messe C Fredericia, er glad
for at kunne føje DLG til udstillerlisten, som vokser støt og
allerede nu tæller tæt ved 100
deltagende virksomheder.
- DLG og koncernens mange datterselskaber har produkter, løsninger og services rettet
direkte mod NutriFairs besøgsmålgrupper.
- Så messeoplevelsen og
nytteværdien får endnu et hak
opad med deltagelse af så
attraktiv en udstiller.
- Samtidig glæder jeg mig
over, at Asbjørn Børsting har
fundet tid i sin tæt pakkede
kalender til at holde foredrag
under messen. Det er bestemt
med til at understrege NutriFairs høje faglige niveau, fastslår
Peter Sunesen.
NutriFair finder sted den
25.-26. januar 2012 i Messe C
Fredericia.
Pesticider i grundvand kan
nu måles med Sorbiceller
Følg forureningen
tilbage til kilden
Carsten Frederiksen er salgschef ved Sorbisense og fortæller, hvordan teknologien også
kan bruges til at finde frem til,
hvor forureningen stammer fra.
- Hvis vi sætter Sorbiceller
op i vandoplandet til en vandboring, kan vi måle indholdet i
vandet 200 meter væk, 300
meter væk osv.
- På den måde kan vi følge
forureningen hele vejen tilbage
til kilden.
En sorbicelle koster 255-375
kroner og er dermed billigere
end normale vandprøver.
Sorbisense-metoden er valideret gennem en række tests og
projekter – se nærmere på firmaets hjemmeside.
Tekst: Pressemeddelelse fra
Agro Business Park A/S
den 23. september.
Svenske svineproducenter med søer kan få op
til 1.150 svenske kroner
pr. so årligt, hvis de
lever op til fem krav
om dyrevelfærd
Regeringen i Sverige vil reservere 443 mio. svenske kroner
over fem år til svineproducenter med søer.
Støtten kan blive op til
1.150 svenske kroner årligt for
hver so under forudsætning af,
at producenterne lever op til
fem krav om dyrevelfærd, skriver det svenske Lantbruk &
Skogsland.
Svineproducenterne
forpligter sig til at opfylde vilkårene i fem år for at få bevilget støtte.
Blandt de punkter, som producenterne skal opfylde er, at
bedriften skal indgå i det frivillige salmonellaprogram, indkøbte grise skal af smittehensyn holdes adskilt fra de øvrige grise, og produktionsrutiner
skal dokumenteres, så smitteveje kan brydes.
Forslaget skal godkendes af
EU-kommissionen og hvis det
sker, vil støtten kunne udbetales fra efteråret 2012, skriver
Lantbruk & Skogsland.
lyng
Nyt
om virksomheder
og produkter
Nyheder om virksomheder
og nye produkter fortjener
at blive omtalt.
Kontakt Grovvarenyt på:
E-mail: [email protected]
Dansk Landbrugsmuseum
arrangerer kornudstilling på
Vestermølle ved Skanderborg
N r. 3 8 - 2 0 1 1 - s i d e 7
Kornets udvikling,
forædling, høst og
tærskning samt korn
som basisråvare for
mel, brød, grød og øl
bliver temaer
for specialudstilling
på Vestermølle
Dansk Landbrugsmuseum på
Gl. Estrup åbner til marts 2012
på Vestermølle ved Skanderborg Sø en specialudstilling om
korn.
Det sker i samarbejde med
Vestermølle Møllelaug, som lægger plads til i kværnrummet i
møllehuset.
Her er der i 500 år ved vandkraft malet hvede og rug til mel
og dermed brød og grød samt
byg og havre til grutning til
dyrene.
Udstillingen udvikles af
museumsinspektør Jens Aage
Søndergaard, Gl. Estrup.
Hovedemnet bliver korn
som basisråvare for mel, brød,
grød og øl, men der vil også
være afsnit om arbejdet med
forædlingen af kornsorter – fra
vilde græsser på Asiens sletter
for tusinder af år siden til de
højtydende sorter, vi kender i
dag.
Laboratorium
skal teste nye
biobrændsler
I går åbnede Aarhus Universitet sit nye kedellaboratorium i
Foulum.
Laboratoriet skal teste, hvordan vi kan fyre med nye biobrændsler som gødning, risskaller, olivensten og elefantgræs.
Læs hele pressemeddelelsen fra Agro Business Park
A/S om det nye laboratorium.
Pressemeddelelsen er offentliggjort den 23. september.
Museumsinspektør Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup, her fotograferet ved den gamle
stenkværn på Vestermølle, hvor der stadig males brødhvede
til fuldkornsmel.
Plancher,
genstande og skærm
Møllelaugets gæster vil få informationer både fra plancher
og illustrationer, fra udstillede
genstande og via skærm.
Møllehusets virtuelle museum udvides hermed fra de
historiske og fremtidsvendte
afsnit på 12 skærme på kornmagasinet til en station også i
kværnrummet.
Udstillingen får disse fire
temaer:
★ Kornets udvikling
★ Forædlingsarbejdet
★ Høst og tærskning
★ Brug af korn i maden
– og til ølbrygning
En mejetærskertime
= en mands årsværk
Forædling af kornsorterne begyndte med sortering af frøene
for at få den bedste og mest
sunde udsæd.
I begyndelsen af 1700-tallet
opdagede man, at planterne har
en kønnet formering, hvorefter
det var muligt at nå frem til
bedre og mere ydende planter
gennem krydsbestøvning.
I Danmark har vi haft kornforædling siden 1899.
Overordnet set er det de
samme kornarter vi har i dag
som for 500 år siden, men der
er væsensforskel på et kornaks
fra dengang og nu.
Forædlingsarbejdet har gjort
det muligt at føde snart syv milliarder mennesker på kloden i
dag. Det er 10 gange så mange
som i 1500-tallet.
Gennem århundrederne er
arbejdet med at dyrke, høste og
tærske korn automatiseret.
Jens Aage Søndergaard fortælller, at det arbejde, som en
mejetærsker i dag præsterer på
en time, i 1870 kostede en
mands indsats i et år, når høst
med le og tærskning med plejl
regnes sammen.
Tekst: Pressemeddelelse
fra Vestermølle Møllelaug den 23/9.
Øko-regler
overtrådt af
seks landmænd
Fødevarestyrelsen
og Plantedirektoratet fandt
eksempler på både ulovlig
opbevaring af lægemidler og
brud på dyreværnsreglerne
under en målrettet kontrol
hos otte øko-landmænd
Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold og Plantedirektoratet
har gennemført en fælles økologikampagne med stikprøvekontrol hos otte særligt udpegede jyske, økologiske besætninger med malkekvæg og
svin.
Myndighederne fandt eksempler på både ulovlig opbevaring af lægemidler og manglende optegnelser af, hvordan
medicinen var brugt. Derudover afslørede kontrollen flere
besætninger med brud på dyreværnsreglerne.
I en besætning blev der
således konstateret grov og
uforsvarlig behandling af dyr,
ligesom der blev fundet manglende eller utilstrækkelig behandling af syge dyr hos flere
landmænd.
Myndighederne fandt også
dyr, der ikke havde adgang til
vand, dyr, der ikke havde
adgang til et tørt leje, kalve,
der ikke kunne se og røre hinanden, og overtrædelser af
økologireglerne om fodring.
Bøder og politianmeldelser
Seks af de otte besætningsejere
er eller vil blive politianmeldt
eller modtage administrative
bødeforlæg. Derudover har
seks besætningsejere fået påbud
om at rette op på forhold vedrørende dyrevelfærd.
Besætningsejerne risikerer
yderligere at blive trukket i
deres EU-støtte som følge af
overtrædelserne.
Fødevarestyrelsen oplyser
23/9 i sin pressemeddelelse om
overtrædelserne, at der nu er
færre overtrædelser af medicinregler end i de tre foregående år,
men flere overtrædelser vedrørende dyrevelfærd.
Læs her kommentarer til
ovenstående fra formændene
for Økologisk Landsforening
og Landbrug & Fødevarers
Økologisektion.
N r. 3 8 - 2 0 1 1 - s i d e 8
Skiold A/S køber halvpart i sin
australske forhandler af fodermøller
Tegning af foderfabrikken, som VMS og Skiold skal levere til
Ridley, der er den største foderindustri i Australien. Fabrikken kan hver time producere 30 tons foderblandinger og 20
tons foderpiller. Selve fabrikken ses mellem de mange siloer til
råvarer og færdigvarer, der hører med til en foderfabrik.
Skiold A/S styrker nu sin position i Australien og andre lande på den
modsatte side af kloden ved at købe halvdelen af firmaets forhandler VMS Vacuum and Milling Solutions, der samtidig ændrer navn til Skiold VMS.
Skiold A/S, der er blandt de
førende europæiske producenter af maskiner og udstyr til
foderfremstilling, har netop
købt halvdelen af VMS – Vacuum and Milling Solutions i Jimboomba, Queensland, i nærheden af Brisbane i den østlige del
af Australien.
VMS har siden 2008 solgt
og leveret fodermøller med tilhørende udstyr fra Skiold til
landmænd og foderindustrier i
Australien, New Zealand,
Papua New Guinea, Malaysia
og Pacific Islands.
Skiolds overtagelse af halvdelen af VMS blev underskrevet onsdag i denne uge.
Handelen betyder, at den australske virksomhed skifter navn
til Skiold VMS – eller fuldt ud
Skiold & Vacuum Milling
Solutions.
De to parter har samarbejdet
om flere end 30 projekter i de
seneste år.
De har således netop solgt en
foderfabrik til Riedley, der er
Australiens største foderstofindustri.
Fabrikken bliver bygget i
Pakenham i Victoria i den syd-
såkaldte skivemøller til Australien.
Den prisbelønnede skivemølle, der er udviklet og produceret i Danmark, har vist sig at
være særdeles velegnet til australske forhold.
Samuel Waldorph er administrerende direktør for den
danske Skiold koncern, der
er blandt de førende producenter af maskiner og udstyr
til møllerier og til stalde.
lige del af Australien. Den nye
fabrik vil kunne producere 30
tons foderblandinger og levere
20 tons i foderpiller i timen.
Skiold har i løbet af de senere år leveret over 300 af de
En væsentlig styrke
for de to virksomheder
VMS har siden 2008 forhandlet
det komplette sortiment af
maskiner og udstyr til foderproduktion fra Skiold.
Det har medført vækst for
begge parter, og det er baggrund for, at Skiold nu bliver
medejer af VMS.
- Det australske marked er
blevet et væsentligt vækstområde for vores virksomhed.
- Som medejer får vi nu styrket vores position i såvel
Australien som i de øvrige lande, hvor VMS har aktiviteter,
siger administrerende direktør
Samuel Waldorph, Skiold.
- Formålet med vores overtagelse af halvdelen af VMS er,
at udbrede Skiolds tilstedeværelse i Australien og dermed
øge salget og den tekniske
knowhow.
- Samtidig ønsker vi at opnå
en større vækst indenfor projektsalg af komplette fabriksanlæg.
- Vi vil kunne servicere
vore kunder hurtigere og mere
effektivt, når vi nu får tilført
mere kompetence til virksomheden i Australien, tilføjer
Samuel Waldorph.
- For vores virksomhed betyder partnerskabet med Skiold,
at vi hurtigere kan udvikle virksomheden og øge salget af såvel
de mindre foderproduktionsanlæg til landmænd som af nøglefærdige foderfabrikker til industrien, siger direktør Martin
Liese, VMS.
Martin Liese fortsætter som
direktør for virksomheden efter
salget af halvparten til Skiold.
Om de to virksomheder
Skiold A/S har hovedsæde og
fabrik i Sæby samt afdelinger i
Ikast og Herlufmagle.
Virksomheden har desuden
datterselskaber i Sverige, Polen
og Rusland og et nært samarbejde med søsterselskaber i
Frankrig.
Virksomheden er blandt de
stærkeste leverandører af teknik og managementsystemer til
landbruget.
(fortsætter side 9)
Indtjeningsløft til landbruget
N r. 3 8 - 2 0 1 1 - s i d e 9
Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2011-2013:
Landbruget kan se frem til økonomisk fremgang i både 2011
og 2012. Det viser en ny prognose fra Videncentret for
Landbrug og Landbrug &
Fødevarer.
Driftsresultatet for en gennemsnitlig heltidsbedrift for-
ventes at blive på godt en halv
million kr. i 2011.
- Og forbedringen fortsætter
ifølge prognosen i 2012, hvor
Driftsresultat for gns. heltidsbedrift og bedste tredjedel
1.000 Kr.
Gns. 2004-2008
113
Alle heltidsbrug
Bedste tredjedel af heltidsbrug
761
2009
-555
249
2010
209
1.076
2011
540
1.357
2012
606
1.332
2013
800
1.696
1.000 Kr.
Gns. 2004-2008
Produktion:
Antal, vejet
14.320
Årskøer
36
Producerede slagtesvin
1.445
Årssøer
77
Areal, ha
122
Resultat:
Dækningsbidrag
1.733
Kontante kapacitetsomkostninger
-840
Resultat af primær drift
543
Finansieringsudgifter i alt
-689
Driftsresultat, landbrug
113
Årets resultat før skat
286
Nøgletal:
Afkastningsgrad – landbrug, pct.
1,7
Lønningsevne, kr./normtime
46,5
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde: Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2011-2013. Videncentret for Landbrug.
Resultat pr. bedrift - Heltidsbedrifter
12.919
42
1.401
85
139
12.477
43
1.658
92
141
12.054
44
1.691
94
144
11.646
45
1.725
96
147
11.246
46
1.725
98
150
-0,2
-133
3,1
37
3,5
81
3,6
87
4,2
127
1.629
-1.141
28
-962
-555
-435
2.513
-1.231
805
-968
209
462
2.844
-1.297
1.077
-908
540
795
2.906
-1.338
1.103
-879
606
854
3.139
-1.371
1.308
-902
800
1.053
Skiold A/S køber halvpart.....
Kilde: Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2011-2013. Videncentret for Landbrug.
(fortsat fra side 8)
Ud over anlæg til foderproduktion til husdyrbrugere og industrier
over hele verden leverer virksomheden staldudstyr til svineproducenter i det meste af verden.
Skiold blev grundlagt i 1877
som Sæby Jernstøberi & Maskinfabrik. I 1927 blev den overtaget af familien Hougaard, hvor
Henrik Hougaard, som er tredje
generation, og hans familie nu er
hovedaktionærer i såvel Skiold
gruppen som i Thoraso-gruppen,
der også omfatter en række landbrugsmaskinfabrikker samt øvrige virksomheder i landbrugssektoren. Skiold A/S har 250
medarbejdere.
VMS blev oprettet i 2007 af
Martin Liese, som har arbejdet
med salg og tekniske løsninger
til landbrug gennem de seneste
Martin Liese, i midten, sammen med et par kunder. Liese har
opbygget VMS, der leverer alt i maskiner og udstyr til små og
store fodermøller, som bruges af landmænd og foderindustrier i
Australien, New Zealand, Papua New Guinea, Malaysia og
Pacific Islands.
17 år. Virksomheden er udbygget betydeligt de seneste år.
Virksomhedens ekspertise er at
planlægge, sælge, installere og
servicere anlæg til foderproduktion på gårde og i industri.
Virksomheden beskæftiger
10 medarbejdere.
Læs mere om VMS og om
Skiold.
Tekst: Pressemeddelelse
for Skiold den 22. september.
det gennemsnitlige resultat forventes at nå over 600.000 kr.
-Alle de tre store produktionsgrene, kvæg, svin og planteproduktion, kan se frem til bedre resultater, siger Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk
chef i Videncentret for Landbrug.
For 2011 svarer forventningerne til den seneste prognose
fra juni, mens der for 2012 er
tale om en opjustering på cirka
250.000 kroner.
Øget efterspørgsel,
effektivitet og lave renter
Der er flere årsager til forventningen om bedre indtjening.
- Produktpriserne er steget
de senere år, og forventningen
er, at niveauet fortsat vil være
forholdsvis højt.
-Det skyldes en fortsat stram
forsyningsbalance for mange
fødevarer.
- Samtidig er der sket markante forbedringer i effektiviteten på landbrugsbedrifterne.
- Dertil kommer en lang periode med lave renter på grund
af den internationale gældskrise og lave vækst, og det medfører lavere renteudgifter for
erhvervet, siger Klaus Kaiser.
Der er stor spredning blandt
virksomhederne.
Den bedste tredjedel af heltidsbedrifterne tjente over en
mio. kr. i både 2010 og 2011 og
ventes næste år at tjene over 1,3
mio. kr. i gennemsnit.
- De stærke virksomheder
bliver nu endnu stærkere.
- Det kan give bedre plads til
konsolidering i erhvervet og kan
bidrage til at løsne op for strukturudviklingen, siger Klaus Kaiser.
Uddybende materiale findes
på LandbrugsInfo via dette link.
Bemærk, at abonnement er en
forudsætning for at komme videre til prognoserne.
Kilde: Pressemeddelelse fra
Videncentret for Landbrug
den 23. september.