Nr. 10 – 20. årgang 7. marts 2014 Læs i dette nummer af Grovvarenyt: Ny frøavlskonsulent i Himmerland......................2 Kornmand til HC Handelscenter...............2 Niels Jepsen fylder 75 år og har 50 års jubilæum....... 2 HC Handelscenter får i løbet af sommeren mulighed for at benytte den nærliggende havn til udskibning af korn og til levering af for eksempel gødning og træpiller. Foto: HC. HC Handelscenter får direkte adgang til havn I dag fejrer HC Handelscenter i Venslev 110 års fødselsdag, og et stort ønske er ved at gå i opfyldelse for den private sjællandske grovvarehandel - direkte dagng til en havn. HC har indgået en aftale om at benytte Dong Energys havn ved Kyndbyværket, blot fem kilometer fra Venslev. Det åbner nye muligheder for HC Handelscenter, som bliver ansvarlig for den ene halvdel af havnen, og derfor også skal servicere andre skibe, der vil benytte havnen. Havneplanerne er et led i HC’s nye strategi. Læs mere side 4-5 Havneanlæg led i ny strategi hos HC Handelscenter...............5 Hidtil bedste år for Nordic Seed....................6 Hedegaard foods vil ekspandere......................7 Cheminovas ejer fordobler overskuddet...........8 Kornagenturer samler kræfterne ............................8 Agrotain på dunke..............8 Hedegaard Agro har overskud på 42 mio. kroner Grovvarenyt har fået svar fra fødevareministeren Hedegaard Agro kom ud af 2013 med en omsætning på 2,56 milliarder kroner og et overskud på 42,3 millioner kroner. Det fremgår af Danish Agros årsrapport, som blev offentliggjort mandag. Læs mere side 7 En typisk dansker kan halvere sit indtag af pesticidrester ved at vælge dansk frugt og grønt. Det fastslås i et svar til Grovvarenyt, der har stillet otte spørgsmål til fødevareministeren. Læs mere side 11-12 Bæredygtigt Landbrug aflyser nu samarbejde med Videncentret ...............9 Handelingsplan skal sikre økofrugt mod pesticider................... 10 Pesticidrester i fødevarer..........................11 Niels Jepsen fylder 75 og har 50 års jubilæum N r. 1 0 - 2 0 1 4 - s i d e 2 Lars Callesen Gade Jens Henrik Jensen Lars Callesen Gade, 44 år, er pr. 1. marts ansat som frøavlskonsulent hos DLF-Trifolium, hvor han skal stå for kontrakttegning og rådgivning af frøavlerne i Himmerland. Han afløser Ejner Poulsen, som efter 34 år som frøavlskonsulent går på pension. Lars Callesen Gade er uddannet som landbrugstekniker fra Vejlby Landbrugsskole. Han kommer fra en stilling som planteavlskonsulent i Agri Nord i Aars. Lars Callesen Gade har et indgående kendskab til området og dets landmænd. Han har haft salgsafgrøder, herunder frøgræs, som sit speciale. Han bor i Ålborg sammen med sin kone og to børn. han skal “i marken” og opkøbe afgrøder hos landmænd samt sælge gødning og planteværn. Jens Henrik Jensen har de seneste tre år været forretningsfører for Getreide, hvor han har forestået opbygningen af selskabets afdeling i Danmark. Jens Henrik Jensen har en landmandsuddannelse, og han dimitterede fra Vejlby Landbrugsskole som planteavlstekniker i 1980. Han begyndte som forsøgsmedarbejder på Statens Planteværns Center i Skanderborg. Derpå fulgte jobs hos Shell Kemi, Rhône-Poulenc Agro, der blev til Aventis og senere fusioneret med Bayer. I 2003 blev Jens Henrik Jensen direktør for Kekkilä og Stenrøgel, der sælger dyrkningsmedier til gartnere. Jens Henrik Jensen og hans hustru Charlotte bor på en ejendom med 15 hektar i Menstrup ved Næstved. Ny frøavlsKornmand til konsulent HC Venslev Jens Henrik Jensen er netop i Himmerland tiltrådt hos HC Venslev, hvor Redaktion: Uafhængigt ugebrev med nyheder og viden om grovvarer - branchen og virksomheder og om handel, korn, foderstoffer, gødning, planteværn, såsæd, frø, energi mm. Helge Lynggaard, ansvarshavende e-mail: [email protected] tlf. 86 19 37 11, mobil 20 47 16 11 Gunner Buck e-mail: [email protected] tlf. 98 57 40 55, mobil 21 26 42 20 Direktør Niels Jepsen har søndag den 9. marts 50 års jubilæum på Hornsyld Købmandsgaard A/S. Samme dag fylder han 75 år. Niels Jepsen har sin daglige gang på virksomheden, hvor han bl.a. åbner post og kontrollerer, at priser på varer og i kontrakter er korrekte. Han glæder sig over den “ufatteligt spændende” udvikling, som landbruget og grovvarebranchen har gennemgået. Niels Jepsen er født og opvokset på Købmandsgaarden, som hans forældre ejede og drev. Efter uddannelse og arbejde i grovvarevirksomheder i Danmark, England og Tyskland kom Niels Jepsen i 1964 hjem med det formål, at han sammen med sin bror Jørgen skulle overtage virksomheden ved et glidende generationsskifte. I de første år arbejdede Niels Jepsen med alle forekommende opgaver - på kontoret, i salg og rundt om i virksomheden. Han har ekspederet kunder, kørt vareture, kørt med flydende ammoniak og passet korntørreri om natten i høstsæsonen. Gennem 1970erne og 1980erne overtog Niels og Jørgen Jepsen stadig mere af den daglige ledelse og af aktierne i virksomheden. Niels Jepsen fik dermed ansvaret for indkøb af råvarer til virksomheden og for engrossalg af korn til eksport, malterier og handelsmøller. Hornsyld Købmandsgaard er i de seneste 50 år blevet kraftigt udbygget i takt med stærkt stigende aktiviteter. Virksomheden har de senere år gennemført næste generatiBemærk venligst følgende om brug af Grovvarenyt: Modtagere kan udskrive og arkivere Grovvarenyt til eget brug. Kopiering / videresendelse af Grovvarenyt er kun tilladt inden for abonnementet - eller efter skriftlig aftale med udgiverne. Abonnementet dækker alene Niels Jepsen onsskifte, hvor ledende medarbejdere er blevet medejere. Købmandsgaarden omsætter for ca. 1,5 mia. kr. om året, og den beskæftiger ca. 140 medarbejdere med foderproduktion og grovvarehandel, byggemarked og trælast samt brændstof og anden energi. Ud over hovedafdelingen i Hornsyld har virksomheden den tidligere KFK foderfabrik i Horsens samt flere filialer. Niels Jepsen har i en årrække været medlem af bestyrelserne for Agro Danmark og DanGødning A/S, hvor han tillige var formand, samt i bestyrelsen for Nagro A/S. Han har i en årrække været medlem af bestyrelsen for Horsens Golfklub og var en årrække formand for klubbens baneudvalg. Niels Jepsen og hans hustru Birgit overtog i 1988 hendes fødehjem, Hornumgaard, på 55 ha. Beplantning og øvrig naturpleje på gården er blandt Niels Jepsens store interesser. Niels Jepsens fødselsdag og jubilæum bliver fejret privat. medarbejdere i den abonnerende forretning, afdeling eller fabrik. Grovvarenyt bliver udgivet af Grovvarenyt I/S, der ejes af Helge Lynggaard og Gunner Buck. Adresse: Pressebureauet Århus Grønnegade 80 B, 8000 Århus C. Web: grovvarenyt.dk Nr. 10 - 2014 - side 3 Nr. 10 - 2014 - side 4 Storsække med HC Talgødning på vej ud til landmændene. Foto: HC Handelscenter. HC Handelscenter får direkte adgang til havn I dag fejrer HC i Venslev 110 års fødselsdag, og et stort ønske er ved at gå i opfyldelse for den private sjællandske grovvarehandel – direkte adgang til havn Af Helge Lynggaard Blot fem kilometer fra HC Handelscenter i Venslev i Hornsherred på Sjælland ligger Dong Energys store Kyndbyværk, der har egen havn. - Vi har aftalt med Dong, at vi kan få adgang til havnen, og vi har indgået en aftale om en prøveperiode på tre år, fortæller direktør Lars Peter Nielsen, HC Handelscenter, Venslev A/S. Men selv om aftalen er i hus, er der lidt formalia, der skal på plads, før det første skib med korn eller andre varer til HC Handelscenter kan anløbe havnen. For havne er i dag underlagt skrappe sikkerhedsregler på linje med lufthavne, og derfor forventer Lars Peter Nielsen, at havnen først vil være klar i løbet af sommeren. - Men det bliver et stort aktiv for os at få direkte adgang til havnen. Vi har tidligere benyttet havnene i Holbæk, Kalundborg og Hundested, men den nærmeste – i Holbæk – lukker helt til sommer, så derfor er vi ekstra glade for aftalen med Dong, siger Lars Peter Nielsen. Ansvarlig for havnen Adgangen til havnen skal benyttes til udskibning af korn samt til anløb af skibe med blandt andet gødning og træpiller. Havnen ved Kyndbyværket bliver delt op, så HC Handelscenter bliver ansvarlig for den ene halvdel, og HC forpligter sig til at tage skibe ind i havnen for andre interesserede og servicere dem. - Vi kan tage skibe på op til 5.000 tons, som vi kan laste og losse ved hjælp af mobilt udstyr, fortæller Lars Peter Nielsen. - Desuden får vi endnu bedre mulighed for at udnytte vores niche med opsækning af løsvarer. Vi har nogle kunder, som køber varer i løs vægt i udlandet og så får de klaret opsæknignen hos os. - Det kan være alt fra sand og salt til gødning og træpiller. Og det er helt ned til fem kg sække og op til storsække, fortæller Lars Peter Nielsen. Opsækning af løsvarer Han ser frem til at få den nære adgangen til havnen, for det vil reducere transportomkostninger og give mindre trafik på landevejene. Fødseldagen fejes i øvrigt med åbent hus fra 14-16 i dag fredag – og der er både kaffe og fødselsdagslagkage til kunder og forretningsforbindelser. Nr. 10 - 2014 - side 5 Havneanløb led i ny strategi hos HC Handelscener Af Helge Lynggaard HC Handelscenter, Venslev A/S har i mange år bestået af både grovvarehandel og tømmerhandel. Men sidste efterår blev tømmerhandlen afhændet til Davidsens Tømmerhandel A/S, der har flere afdelinger i Sydjylland og på Fyn. - Derefter satte vi os og udarbejdede en ny strategi for grovvarehandlen, fortæller direktør Lars Peter Nielsen, der står for den daglige drift i familieaktieselskabet sammen med broderen Christian. - Vi oplever gode tider og er sikre på, at der er plads til den private grovvarehandel på Sjælland. Så udover at søge om at kunne benytte den nærliggende havn, satser vi på at være mere aktive med opkøb af afgrøder over hele Sjælland og på sydhavsøerne. Vi har derfor netop ansat Jens Henrik Jensen, der er kendt af rigtig mange planteavlere fra sine tidligere jobs. Han skal være vores mand ”ude i marken”, hvor han skal opkøbe afgrøder hos landmændene og samtidig sælge gødning og planteværn. Vi har været lidt HC Handelscenter vil købe flere afgrøder hos de sjællandske landmænd, fortæller fra venstre daglig leder af planteavlsgruppen hos HC, Niels Chr. Blumensaadt, nylig tiltrådte afgrødehandler Jens Henrik Jensen og adm. direktør Lars Peter Nielsen. Foto: HC Handelscenter. forkælet med ,at vi hidtil har kunnet klare mange af opgaverne hjemme fra kontoret, men vi vil ud og være mere opsøgende, siger Lars Peter Nielsen. HC Handelscenter har i forvejen en medarbejder, der i Jylland står for samhandel med økologiske landmænd. HC Handelscenter modtager meget korn i Venslev. Desuden har HC for to år siden etableret modtagelse af korn i på Niløsegård ved Dianalund i Vestsjælland. Her er der plads til at tørre og opbevare op til 10.000 tons korn, fortrinsvis maltbyg, foderhvede, foderbyg og raps. Renoverer foderproduktionsanlæg HC Handelscenter vil også skrue op for produktionen af kvægfoder og er derfor i gang med en HC Talgødning opnåede fine bemærkninger i gødningskontrollen 2013, understreger Lars Peter Nielsen, HC Handelscenter. Foto: HC Handelscenter. renovering af produktionsanlægget. - Vi har rimelig succes med vores kvægfoder, som der er stigende efterspørgsel på. Antallet af køer på Sjælland er ikke faldet, men køerne er blevet koncentreret på stadig færre bedrifter, og mælkeproducenterne kræver et godt kvalitetsfoder, blandt andet til brug i malkerobotter, som kan være med til at lokke køerne ind i robotterne, siger Lars Peter Nielsen. Talgødning HC Handelscenter har en specialitet inden for gødning kaldet talgødning. Det er en gødning, der blandes, så indholdet af næringsstoffer i hver blanding er optimeret til den enkelte afgrøde og mark, som gødningen skal bruges til. Siden 1986 har HC tilbudt denne gødning, som altid blandes efter ordre, og derfor kan det løbe op i 150-200 forskellige gødninger. - Foråret er kommet lidt før vi regnede med i år, så derfor har vi haft meget travlt i de seneste uger med at få blandet og leveret gødning, for nu vil landmændene i marken, fortæller Lars Peter Nielsen. Nr. 10 - 2014 - side 6 Mere end 60 procent af den såsæd, der er benyttet til danske hvedemarker, er sorter fra Nordic Seed. Foto: Danish Agro. Hidtil bedste år for Nordic Seed Planteforædling er blevet en god forretning for Danish Agro Af Helge Lynggaard Planteforædling er blevet en god forretning for Danish Agro, der ejer 59 procent af forædlingsvirksomheden Nordic Seed. Nordic Seed A/S havde sidste år en omsætning på 279 mio. kr. og et resultat før skat på 11,2 mio. kr. Det fremgår af Danish Agros årsrapport, der blev offentliggjort mandag i forbindelse med, at Danish Agro holdt Stakeholder Meeting i København, hvor finansielle forretningsforbindelser og andre samarbejdspartnere var inviteret til at høre om selskabets resultater for 2013 og forventninger til fremtiden. - Vi er gået ind i kornforædling, og de gør det faktisk ikke så ringe. Mere end 60 procent af de danske hvedemarker er med sorter fra Nordic Seed, fortalte koncernchef Chr. Junker, Danish Agro, i forbindelse med at han omtalte de mange andre former for indtægtskilder, som Danish Agro i dag har ved siden af den mere traditionelle grovvarevirksomhed. - Hvis vi alene ser på det danske marked, er der en negativ vækst set med grovvarebranchens øjne, og derfor har vores strategi været både at gå internationalt og at finde indtægter på andre områder, fortalte Christian Junker. Forarbejdning af raps Et af områderne er forarbejdning af raps i både Danmark og i Estland. Danish Agro ejer 75,1 pro- De gør det faktisk ikke så ringe i Nordic Seed, siger koncerndirektør Christian Junker. Foto: Danish Agro. cent af oliemøllen Scanola A/S på havnen i Aarhus. Selv om virksomheden var ramt af to brande i 2013, nåede omsætningen alligevel op på 900 mio. kr. og med et resultat på 23,1 mio. kr. Scanola Baltic AS i Estland startede produktionen i sommeren 2013, og det er en produktion som Danish Agro forventer sig meget af, fremgår det af årsrapporten. Omsætningen blev her sidste år 369 mio. kr. og med et overskud på 5,6 mio. kr. DanGødning er et 100 procent danskejet selskab, som Danish Agro ejer 36,2 procent af. Her blev omsætningen i 2013 på 214 mio. kr. og resultatet før skat blev 10,7 mio. kr. Nr. 10 - 2014 - side 7 Hedegaard Agro har overskud på 42 mio. kr. Af Helge Lynggaard Hedegaard Agro kom ud af 2013 med en omsætning på 2,56 milliarder kroner og et overskud på 42,3 millioner kr. Det fremgår af Danish Agros årsrapport, som blev offentliggjort i mandags. Omsætningen er dermed øget med 56 mio. kr. i forhold til 2012 og årets resultat før skat er lidt højere end forventet, fremgår det af rapporten. Det er samtidig et resultat, som høstede stor anerkendelse, da vicekoncernchef Henning Haahr, Danish Agro, gennemgik årets resultater under Stakeholder Meeting i København i mandags. Der er sket en positiv udvikling i Hedegaard Agros markedsandel siden vores overtagelse i 2008, og der har igen i 2013 være en tilfredsstillende indtjening, så vi er meget tilfredse med den samlede udvikling i selskabet, sagde Henning Haahr. Af årsrapporten fremgår, at det er lykkedes at holde tonnagerne på et næsten uforandret niveau. Det er positivt, specielt i et marked, som for svinefoder har været meget påvirket af en høj eksport af smågrise. Salget af såsæd, gødning og plantebeskyttelse blev holdt på et højt niveau. Alle disse produkter tilhørende den grønne linje er blevet styrket betragteligt gennem de seneste fem år. Vi er meget tilfredse med den samlede udvikling i Hedegaard Agro, sagde vicekoncernchef Henning Haahr på mødet i Købehavn mandag. Foto: Danish Agro. Det er blandt andet sket via kundearrangementer og med fokus på den grønne linjes forskellige produkter og deres kombinationsmuligheder - en salgsvinkel, som vil blive forsøgt styrket fremover, hedder det i årsrapporten. Hedegaard foods vil ekspandere Af Helge Lynggaard Hedegaard foods-koncernen, der ejes af Danish Agro og Vestjyllands Andel, har planer om at ekspandere inden for de næste 12-24 måneder. Det gjorde koncernchef Christian Junker klart på Danish Agros Stakeholder Meeting i København i mandags. Af årsrapporten fremgår det, at ekspansionen vil ske i lande omkring Østersøen. Hedegaard foods-koncernen består af tre selskaber: Hedegaard foods A/S, Starup K/S og Svenska Lantägg AB. Mere end en milliard æg Koncernen håndterer mere end en milliard æg om året på sine tre ægpakkerier – to i Danmark og et Sverige. Hedegaard foods havde sidste år en omsætning på 939 mio. kr. og et resultat på 20 mio. kr. efter et år med hård konkurrence og faldende priser. Der er forventninger om et bedre resultat i 2014. Det skyldes reducerede omkostninger og nye værdiskabende produkter, fremgår det af årsrapporten. Inden for 12-24 måneder vil Hedegaard foods udvide sine aktiviteter i lande omkring Østersøen. Foto: Hedegaard foods. Nr. 10 - 2014 - side 8 Cheminovas ejer fordobler overskuddet Auriga Industries A/S, der ejer Cheminova på Harboøre Tange, fik i 2013 et overskud på 417 mio. kr. før skat mod 174 mio. kr. i 2012. Efter skat bliver resultatet 291 mio. kr. mod 123 mio. kr. året før. Resultatet fremkommer efter at omsætningen steg godt fem procent til 6.598 mio. kr., fremgår det af årsregnskabet, som blev offentliggjort torsdag i denne uge. Heraf fremgår det, at markedet for plantebeskyttelsesmidler udviklede sig positivt i 2013. - Cheminova har formået at udnytte de gode markedsforhold og alle regioner har skabt positiv organisk vækst. Selskabets samlede salg af plantebeskyttelsesmidler udviste således en organisk vækst på 15 procent i 2013. Et lavt insektpres i Nordamerika og tørke i Australien har sammen med lavere valutakurser presset omsætningen. Modsat har en god sæsonafslutning på den nordlige halvkugle og i Latinamerika samt en god monsun i Indien påvirket omsætningen positivt, hedder det i beretningen. Fundamentet er på plads - Overordnet er vi lykkedes med mange titag, der gør os godt forberedt til fremtiden. Fundamentet er på plads for, at vi kan forbedre positionen på hovedmarkederne og føre vores vision ud i livet: Vi skal kunne måle os med de bedste sammenlignelige aktører i branchen for plantebeskyttelse, siger bestyrelsesformand Jens Due Olsen i en kommentar til regnskabet og fortsætter: - Der er mere end nogensinde brug for plantebeskyttelse. FN’s landbrugs- og fødevareorganisation FAO anslår, at der i 2050 skal produceres 70 procent flere fødevarer end i dag - vel at mærke på nogenlunde samme landbrugsareal, som allerede dyrkes. - Udbyttet pr. hektar skal stige væsentligt blot for at holde trit med det voksende befolkningstal og det stigende behov for fødevarer. - Det stiller store krav til effektivieteten og bæredygtigheden i landbruget og dermed til vores produkter, siger Jens Due Olsen. Kornagenturer Agrotain på dunke samler kræfterne Skovs Korn overtager alle aktiviteter i Carl Sørensen Svendborg A/S Skovs Korn A/S i Vejle og Carl Sørensen Svendborg A/S har besluttet at samle kræfterne. Det sker ved at Skovs Korn har overtaget aktiverne og aktiviteterne i Carl Sørensen Svendborg. Direktør Christian Petersen, Carl Sørensen Svendborg A/S indtræder i ejerkredsen i Skovs Korn. I forvejen består ejerkredsen af direktør Kim Larsen og direktør Hans O. Skov. Glidende generationsskifte Ideen med at forene virksomhederne er at sikre et glidende generationsskifte samtidig med, at der skabes en god base for virksomhedens fremtidige udvikling og vækst. Vi har nu mulighed for – fra en international platform – at servicere vore kunder inden for både konventionelle og økologiske korn- og foderstoffer, oliefrø, såsæd samt logistikløsninger, oplyser de to selskaber i en fælles pressemeddelelse. Skovs Korn har hovedsæde i Vejle med afdelinger i Litauen, Polen og Tyskland med i alt 23 ansatte. Danske landmænd skal nu som en midlertidig foranstaltning selv tilsætte additivet Agrotain til flydende gødninger fra Dan Gødning. Dette gælder for alle Agrotain gødninger modtaget fra DanGødning i efteråret 2013 og her i 2014 samt for fremtidige leverancer. Det sker for at forlænge holdbarheden og effektivisere brugen af det populære additiv, oplyses Dan Gødning i en pressemeddelelse. - Forsøg hos Videncentret for Landbrug viser, at additivet Agrotain øger effekten af den flydende gødning tilført svovl i en sådan grad, at der ikke er større fordampning fra flydende gødning end fra fast gødning. Det har fået danske landmænd til at efterspørge Agrotain gødninger fra DanGødning i stadig stigende grad, siger salgschef Anders Halberg, Dan Gødning. Men yderligere undersøgelser viser, at aktivstoffet i Agrotain i svovlholdige gødninger nedbrydes hurtigere end forventet. Dan Gødning forventer i nærmeste fremtid at finde en løsning, men indtil da skal landmanden selv tilsætte Agrotain lige inden udkørsel. - Undersøgelser viser, at holdbarheden for Agrotain er minimum en-to måneder for langt de fleste gødningers vedkommende. Desværre er der dog også gødninger, hvor holdbarheden ligger under dette niveau. siger salgschef Anders Halberg, Dan Gødning. Derfor er de første dunke Agrotain samt doseringsvejledninger allerede nu klar til at blive sendt ud fra Dan Gødnings tre terminaler i Fredericia, Rødby og Aalborg. Nr. 10 - 2014 - side 9 Bæredygtigt Landbrug afviser nu samarbejde med Videncentret Vi er meget utilfredse med de mange projekter, der bruges promillepenge på inden for Landbrug & Fødevarer. Et samarbejde kan udadtil virke som om vi verificerer dette, anfører direktør Vagn Lundsteen i afvisningen Af Helge Lynggaard I sidste uge skrev Grovvarenyt om et kommende samarbejde mellem Bæredygtigt Landbrug og Videncentret for Landbrug om en ny serie markforsøg med intensiv plantedyrkning for at øge udbytterne. Men nu oplyser Bæredygtigt Tekst og foto: Landbrug Hanoverfor ne GregersGrovvarenyt, en free lance jour at foreningen ikke nalistønsker at medvirke. Yaras direktør, Terje Knu tsen - Detspår har, atvi meddelt danallerede ske landmænds brug af mikronæringsstoffer vil vokseinVidencentret for Landbrug i de kommende år. den Grovvarenyt Det fortalte udkom, han onsdagsiger i forbVagn indelse med indvielsen af og direktørYar Lundsteen as nye havneterminal i Ran understreger, at Grovvarenyt ders. Faktisk skønne har handlet i god tro. r han, at mikronæringsstoffer er det omr Artiklen baseret påå- en de, hvorvar væksten bliver størst. Dan sker ne har pressemeddelelsenem fraligVidencenslet ikke i samme grad som nors ke og tret forfins Landbrug. ke landmænd målrettet tastofferne i anvendelse At getBæredygtigt Landbrug . Flere planteavlsforsøg herhjem me viikke vil deltage i udbytteforsøser da også ofte mangel på mag get er nesi derum,flere grunde til, skrizink og bor – afhæ ngig af afgrøde. ver Vagn Lundsteen i en mail - Og manglen på mikronæ -Ivar til Carl Åge ringssto ffer Pedersen betyder, at mulog igheden for opti mal vækst for Ravn,cereVidencentret Lander redu t, pointerer Terje Knutsen . brug, Planteproduktion. Med Yaras nyeste apps, får lander man den to vær - Vi meget utilfredse ktøjer, så han med dels – siddende på sin trak tor - brude mange projekter, der let kan ana lysere, hvilke manygdomme afgrøden erpå ges gels promillepenge plagetinden er der en række faktorer, som er nødvendig for at opnå højere udbytter, der er ikke er medtaget, skriver Vagn Lundsteen blandt andet. Nr. 9 - 2. ud ga ve 14 - sid også, Han 20 kritiserer at der e 5 ikke er nogen målsætning for udbytteniveau, og at der ikke er anvendt sorter, der er udviklet til højt udbyttenive. - Når opgaven med at få det indvielse af 10.000 ønskede udMeafd samarbejdet i fornye kvadratmeter er Rander shold til denterm indsats, skal ydes inalen ider stand til at oplagroptimale, e betydelige mæ for at nå det synes ngderfor gødning fra Yaras fabrikk er Direktør Vagn Lundsteen, stor, vælger vi at bruge vores – derfor to tilfredse mæ nd: Bæredygtigt Landbrug, der sparsomme Direktør Ivar Ravn, VidenTerressourcer minalchef Jørmere gen Beropg (tv) og direVagn ktør Ter je Knutsen. har aflyst deltagelsen i udbyt- timalt, slutter centret for Landbrug, forstår Lundsteen. teforsøg sammen med Videnikke hvorfor Bæredygtigt centret for Landbrug. Landbrug ikke vil være med. Planlagt af. sammen Dels kan få afklaret, hvil ke Grovvarenyt har bedt direktør nærings stoffer blandet med et eller Videncenteret flere plantebeskyttelsfor for Landbrug & Fødevarer. Et Ivar Ravn, esmidler, der kan hjælpe planom ten samarbejde af en sådan art kan Landbrug,påPlanteproduktion, vej og gøre kål på skadevo ldere. De til udadtil virke som om, vi veri- en kommentar afvisningen af Han står derfor står noget to app s er henholdsvis CheckIT og TankmixIT. ficerer dette. Udmeldingen fra samarbejdet. uforstående overfor, at BæreTerje Knutsen omtalte såve l virksomhed Ivar Ravn i GrovvareNyt for- Jeg synes, det dygtigt Landbrug har besluttet ens er nye ærgerligt, hjemmeside som digitale tilbud til kun dernafstærker denne opfattelse. Den at Bæredygtigt Landbrug nu at trække sig. da han onsdag talte ved indv e, ielse var ikke afstemt, skriver Vagn viser at være med De - Det er blevet foreslået fra af den nye , stori eforsøget. telthal ved terminaleni i styregruppen Randers. Lundsteen. har deltaget og Bæredygtigt Landbrugs side, at Omkring 80 kunder, sam ar- Overordnet tror vi ikke på arbejdsgruppen, haræse planlagt vi også skulle prøve lidt utradibejdspartnerder e og repr ntanter for Ran projektet. Det er ikke ambitiøst forsøgene, ogders detKom ermun et earbejde, tionelle veje og bruge svampedeltog i festivitassen, hvor gæs terne nok, og det er allerede startet der har førs strakt over mange midler, der ikke var godkendt i t fik ensig rundvisning på anlæg get, dernIvar forkert og sået for sent. Desuden måneder, siger Ravn. Danmark og at vi skulle lægge æst lytte de til Terje Knutsen vækststrategi for gødnogle forsøg i Tyskland. Ingen ningskoncernen. af delene har vi være afvisende overfor, fortsætter Ivar Ravn. Mikronæringsstoffer i vækst Videncentret og Bæred ygtigt Landbrug samarbejder om intensi v dyrkning Spirende forår sætter gang i nye storforsøg med intensiv dyrkning Hvor meget kunne de danske planteavlere producere, hvis vilkårene var de samme som i vores nabolande? Det spørgsmål skal Vid encentret for Landbrug komme nærmere svaret på gennem ny serie, store markforsøg en med intensiv plantedyrkning. Forsøgene laves seks sted er rundt i landet, både som klassiske parcelforsøg og som storparceller, hvor hver parc el er 12 meter bred og ca. 100 meter lang. Forsøgsserien er døb t ”Ny Udbyttefremgang”. Hvor højt kan vi nå? - Hovedmålet for arbejdet er naturligvis, at vi skal have udbytterne markant op, så vi kan få en bedre indtjening i erhv ervet. Vi vil gennem forsøgene undersøge, hvor højt vi kan nå, hvis vi virkelig giver den gas og har vilkår at producere under, der matcher kollegernes i nabolan dene, fortæller Ivar Ravn, dire ktør i Videncentret, Planteprodu ktion. - Jeg glæder mig voldsom t til at følge forsøgene, som over de kommende år kan give os sikk datagrundlæg om, hvor stor ert t potentialet i produktionen er, under de optimale forhold. Det kan vi selv få stor nytte af i erhv ervet, men det skal i lige så høj grad bruges til at levere kvalific erede input til de lovgivere, der sætter rammerne for produkti ons vilkårene i Danmark. Jeg har store forhåbninger til, at vi kan levere data med solid gen nemslagskraft. Der laves forsøg i vårb yg, vinterraps og vinterhvede med danske og udenlandske sort er og med flere forskellige beh andlinger. Baseret på resultate rne sæson ét skal forsøgene just fra eres efterfølgende. - I hveden afprøver vi gød skning fra norm og op til 110 kg N ekstra pr. ha ligesom vi kø- rer med særdeles intensiv e niveauer på mikronæring sstoffer og svampebekæmpelse, siger Ivar Ravn. Arbejdet i ”Ny udbyttefrem gang” foregår i samarbejde med DLBR-virksomhederne, Bæredygtigt Landbrug og en ræk af planteavlerens samarbe ke jdsvirksomheder. En hjemmeside om forsøge er snart online, og interess ne erede landmænd og andre opfo rdres til at besøge forsøgsmar kerne henover sommeren. God måde at bruge promillemidlerne på Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, er også ærgerlig over det brudte samarbejde. - Men det ændrer ikke min holdning til, at det er en rigtig god forsøgsserie, hvor vi prøver at hæve overliggeren og få vist det potentiale, der er i dansk planteproduktion. Vi har fokus på landmandens bundlinje, og derfor synes jeg også, at det er rigtig godt at benytte nogle af promillemidlerne på denne forsøgsserie, siger Torben Hansen til Grovvarenyt. Nr. 10 - 2014 - side 10 Handlingsplan skal sikre økofrugt mod pesticider Ny handlingsplan skal sikre, at landmændene optimerer deres sprøjteteknik og er opmærksomme på vejrets betydning, når de behandler deres marker Landmændene skal optimere deres sprøjteteknik, og være opmærksomme på vejrets betydning, når de behandler deres marker Det er essensen i en ny handlingsplan, der skal forebygge, at rester af pesticider ender i økologiske produkter, fremgår det af en pressemeddelelse fra Videncentre for Landbrug fredag morgen. Planen er udformet efter, at der i efteråret 2013 blev fundet små rester af stoffet prosulfocarb i fire partier af økologiske æbler. Stoffet er ikke farligt for mennesker og dyr, men fund af stoffet kan i værste fald betyde, at de økologiske producenter ikke kan afsætte deres varer. - Planen er blevet til med indspil fra alle aktører på området, herunder fra den økologiske produktion. Der er bred enighed om, at problemet kan forebygges ved omhyggelighed med sprøjtningen, siger Ivar Ravn, direktør i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. - I samarbejde med virksomheden Syngenta Crop Protection, der producerer ukrudtsmidlet Det handler blandt andet om at vælge de rette sprøjtedyser og sprøjte under optimale vejrbetingelser. Arkivfoto: Hardi. Boxer, som indeholder prosulfocarb, sætter Videncentret som led i planen en række aktiviteter i gang. De skal informere, uddanne og anspore landmændene til at bruge teknikker og sprøjte Annoncer Grovvarenyt i koster kun ★ 4,60 kr. / spalte-m.m. ★ 1/1 side: 4.360,- kr. ★ 1/2 side: 2.200,- kr. ★ 1/4 side: 1.110,- kr. Intet tillæg for farver. Priserne er excl. moms. Læs mere om annoncer i Grovvarenyt på www.grovvarenyt.dk under vejrforhold, der minimerer risikoen for at midlet spreder sig til andre marker. Det handler blandt andet om at vælge de rette sprøjtedyser og sprøjte under de optimale vejrbetingelser, siger Ivar Ravn. Han forventer, at handlingsplanen vil løse problemet. - Det tager en tid, inden tiltagene slår igennem med fuld effekt, og jeg kan ikke garantere, at vi ikke vil opleve enkeltstående tilfælde af spredning også i fremtiden. Men målet med handlingsplanen er, at vi fremover undgår spredning udover de marker, hvor midlerne skal virke. Forbrugerne skal sikres Hos Landbrug & Fødevarer er man meget tilfreds med, at handlingsplanen både har konkrete her og nu tiltag, og tiltag der rækker ind i fremtiden, så økologisk frugt og grønt bliver beskyttet nu og i fremtiden. -Det er et problem på flere niveauer for de økologiske producenter, hvis der findes pesticidrester i deres afgrøder. De får både afvist deres varer af supermarkederne og forbrugeren kan miste tilliden til økomærket, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer og fortsætter: -Derfor er det godt, at alle involverede parter har taget problemet seriøst, og har samarbejdet om at finde en løsning. Forbrugerne skal kunne stole på, at når de køber økologisk frugt og grønt, så er der ikke rester af pesticider i det. Det er jo blandt andet en af grundene til, man vælger at købe økologi. N r. 1 0 - 2 0 1 4 - s i d e 1 1 I rapporter, pressemeddelelser og udtalelser kan I langt mere tydeligt vise, at danske frugtavlere, gartnere og landmænd bruger pesticider med meget større omhu, end det i dag fremgår af den omtale, der er baseret på de årlige rapporter om pesticidrester i fødevarer. Sådan lød det i Grovvarenyts “bedste bud” til fødevareminister Dan Jørgensen samt til Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet på forsiden af Grovvarenyt nr. 5 i år, hvor vi satte fokus på, at danskere især får pesticidrester med importeret frugt og grønt. Foto: Dreamstime. Pesticidrester i fødevarer Fødevareministeriet besvarer 8 spørgsmål fra Grovvarenyt om: En typisk dansker kan halvere sit indtag af pesticidrester ved at vælge dansk, hvor det er muligt, fastslår Fødevarestyrelsen. Tak for din e-mail af 7. februar 2014 om rester af pesticider i fødevarer på det danske marked og især om præsentation af resultater af kontrollen med pesticidrester. Fødevareministeren har bedt Fødevarestyrelsen om at besvare din henvendelse. Det skriver civilingeniør Gudrun Hilbert, Fødevarestyrelsens afdeling for Kemi og Fødevarekvalitet i en mail til Grovvarenyt 4. marts. Den rummer svar på 8 spørgsmål til ministeren. Gudrun Hilbert er blandt forfatterne til de årlige rapporter om pesticidrester i fødevarer. Dobbelt formål - Vi evaluerer løbende offentliggørelsen af pesticidresultaterne i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet - og vi er meget glade for at få forslag og synspunkter som bidrag til vores vurdering, skriver Gudrun Hilbert, og fortsætter: - I det følgende vil vi kommentere på dine spørgsmål. - Ved overvejelser omkring formidling af resultaterne er det vigtigt at holde sig formålene med undersøgelserne for øje. - Det ene formål med Fødevarestyrelsens pesticidanalyser er kontrol i forhold til maksimalgrænseværdien. - Hvis det var det eneste formål, kunne vi nøjes med at rapportere antal prøver og resultater over maksimalgrænseværdien. - Et andet formål med undersøgelserne er at skaffe data til beregning og vurdering af danskernes samlede indtag af pesticidrester med kosten. - Til dette brug er også påvisninger af pesticidrester under maksimalgrænseværdien relevante. Sæt fokus på mængder frem for antallet af fund I det følgende har vi på redaktionen flettet de enkelte spørgsmål fra Grovvarenyt med svarene fra Fødevarestyrelsen: Grovvarenyts spørgsmål - og begrundelse herfor: Det synes oplagt at sætte mere fokus på, hvor bitte små mængder, der er tale om - typisk meget tættere på detektionsgrænsen end på den grænseværdi, der i forvejen er fastlagt med en stor sikkerhedsmargin på grundlag af EU-regler. I bilag 2 i rapporten: Pesticidrester i fødevarer 2012 vises størrelsen af højeste fund for hvert enkelt rest af pesticider for hver enkelt vareart. Her vil det være oplagt også at vise laveste værdi, samt hvor mange procent eller promille af grænseværdien, MRL, der er tale om for højeste og lavest værdi. Grovvarenyt har gennemført flere beregninger på tal i bilag 2, der viser, at det vil være oplagt at forlade opdelingen i over og under 50 pct. at MRL. Man vil givet få et langt mere retvisende billede af resultaterne fra arbejdet med pesticidrester, hvis den nu brugte opdeling blev erstattet af: Fund under en procent af MRL, fund mellem 1 og 10 procent af MRL, fund mellem 10 og 100 procent af MRL samt, som nu, overskridelser af MRL. 1. Finder Fødevareministeren, at det vil være rigtigt at sætte mere fokus på de fundne mængder af pesticidrester end på antallet af fund? 2. Vil Fødevareministeren tage initiativ til, at der gennemføres en sådan ændring af de årlige rapporter om pesticidrester i fødevarer? Fødevarestyrelsens svar: Det er regeringens mål, at pesticidrester i fødevarer er på så lavt niveau, som muligt - også selvom det drejer sig om niveauer under de tilladte værdier. Derfor er det også et politisk ønske, at alle resultaterne af pesticidkontrollen offentliggøres, herunder påvisninger af stoffer under maksimalgrænseværdien. I den årlige rapportering af resultater fra undersøgelserne af pesticidrester i fødevarer på det danske marked skal derfor både overskridelser af grænseværdierne og lavere pesticidindhold belyses. Analyse af data fra undersøgelserne viser typisk, at danske fødevarer ligger lavere end udenlandske - både hvad angår overskridelser af grænseværdierne og fund under grænseværdien. Ved offentliggørelsen af den seneste pesticidrapport var overskriften på pressemeddelelsen da også: Dansk frugt og grønt har færrest sprøjtemidler. (fortsættes på side 12) Pesticidrester i fødevarer (fortsat fra side 11) Vi er enige i, at det er vigtigt ikke kun at tælle prøver med og uden fund, men også at se på de fundne mængder. For at kunne risikovurdere de fundne mængder er også data for de enkelte stoffers giftighed vigtige. Sådanne vurderinger udføres bedst med resultater fra mere end et enkelt års analyser. Til det formål samler DTU Fødevareinstituttet resultater fra flere år til samlede vurderinger. Den seneste rapport kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside. En interessant konklusion i den seneste rapport over resultater fra 2004 til 2011 er, at en typisk dansker kan halvere sit indtag af pesticidrester ved at vælge dansk, hvor det er muligt (men fx stadig spise udenlandske appelsiner). Dette informer vi om bl.a. i information til forbrugere på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Ikke muligt at angive indhold over og under f.eks. 10 procent af grænseværdien Grovvarenyts spørgsmål: Det må formodes, at billedet af rester af pesticider i fødevarer bliver væsentligt anderledes, hvis rapportens figurer over pesticidindhold i frugt, grønt og korn på siderne 9, 10 og 11 i rapporten for 2012, bliver suppleret med tilsvarende figurer baseret på de faktiske mængder af pesticidrester. 3. Ønsker Fødevareministeren at foranledige, at sådanne mængdebaserede figurer for pesticidindhold i frugt, grønt og korn indgår i fremtidige rapporter? Fødevarestyrelsens svar: I de årlige rapporter vil vi overveje, om figurerne for de samlede resultater og for fokusafgrøderne kan suppleres med angivelse af, hvor fundene ligger i forhold til grænseværdien, fx over eller under 50 procent. Mange af grænseværdierne er sat på eller tæt ved detektionsgrænsen; det vil derfor for mange af prøverne af analysetekniske årsager ikke være muligt at angive indhold over og under f.eks. 10 procent af grænseværdien. Om fokusafgrøder Grovvarenyts spørgsmål: En tilsvarende ændring for visningen af antallet af fokusafgrøder samt udvidelse heraf, siderne 15 - 18 i rapporten for 2012, må ligeledes formodes at give et mere retvisende billede af forekomsten af pesticidrester i dansk versus udenlandsk produceret frugt, grønt og korn. 4. Vil Fødevareministeren foranledige, at sådanne mængdebaserede figurer for fokusafgrøder indgår i fremtidige rapporter? 5. Vil Fødevareministeren samtidig foranledige, at omfanget af fokusafgrøder bliver udvidet, så dette afsnit af rapporterne fremover kommer til at vise udviklingen for de danske og udenlandske afgrøder, der tegner sig for langt hovedparten af danskeres daglige indtag af pesticidrester? Fødevarestyrelsens svar: De valgte fokusafgrøder (gulerod, jordbær, tomat, pære, æble og hvede) repræsenterer forskellige typer af afgrøder og er udvalgt som eksempler på afgrøder, der bidrager væsentligt til en typisk dansk kost, og som på det danske marked findes som både danske og udenlandske. Til belysning af udviklingen forestiller vi os fortsat at inkludere specielle figurer i rapporten for netop disse seks afgrøder. Ved særlig interesse for en anden afgrøde er resultaterne tilgængelige i bilaget. Under grænseværdien - ingen problemer for sundheden Grovvarenyts spørgsmål: Med fuldt lovlig import af fødevarer følger en række rester af pesticider, der ikke er godkendt i Danmark, og som formentlig heller ikke vil kunne godkendes i Danmark. Derfor synes det oplagt, om det af de årlige rapporter fremgår, hvilke af de pesticider, der indgår i pesticidundersøgelserne, der er godkendt i Danmark. 6. Vil Fødevareministeren foranledige, at det i fremtidige Begrundelser for spørgsmål N r. 1 0 - 2 0 1 4 - s i d e 1 2 rapporter bliver vist, hvilke af de nævnte pesticider, der er godkendt til brug i Danmark? Fødevarestyrelsens svar: Ved fund af pesticidrester i fødevarer vurderes indholdet i forhold til den fastsatte grænseværdi, og i denne vurdering skelnes ikke mellem stoffer, der er tilladt henholdsvis ikke tilladt i Danmark. Der kan være mange grunde til, at et stof ikke er tilladt. Hvis der ligger fødevaresikkerhedsmæssige grunde bag, vil det afspejle sig i en lav grænseværdi. Som baggrund for fastsættelse af grænseværdier indgår bl.a. sundhedsmæssige risikovurderinger i forhold til indtag via kosten. På den baggrund vurderes der ikke at være sundhedsmæssige problemer forbundet med pesticidniveauer under grænseværdien, og dette gælder også for ikke tilladte stoffer. Ganske små mængder som ikke vil påvirke miljøet Grovvarenyts spørgsmål: 7. Findes der undersøgelser og vurderinger af, om pesticider, der importeres som rester i fødevarer, kan påvirke miljøet i Danmark via spildevand, slam fra rensningsanlæg eller kompost af affald fra husholdninger og storkøkkener? 8. Finder Fødevareministeren, at der er grund til at frygte forureninger i Danmark med pesticider, der er kommet til landet som rester i fødevarer? Fødevarestyrelsens svar: Du spørger også til risikoen for forurening af miljøet fra pesticidrester i importerede fødevarer. Vi kender ikke til undersøgelser af dette, men vurderer, at der er tale om ganske små mængder, som ikke vil påvirke miljøet. Vil sætte mere fokus på fund af mere end et stof i en prøve Ud over dine konkrete spørgsmål har vi tænkt på endnu en mulighed for yderligere at belyse forskellen på danske og udenlandske afgrøder. De årlige rapporter inkluderer opgørelser af prøver, hvor der er fundet mere end et stof i samme prøve. - Fødevareministeren roste nylig, at der er væsentligt færre fund af rester af pesticider i danskavlet frugt, grønt og korn end i tilsvarende fødevarer, der er fremstillet i andre lande. - Ministeren tilføjede, at resultaterne for de danskavlede fødevarer bør kunne styrke eksporten. Det skrev Grovvarenyt til fødevareminister Dan Jørgensen i en mail med 8 spørgsmålfremsendt 7. februar. I begrundelsen for spørgsmålene hedder det blandt andet også: - Det store og flotte arbejde med undersøgelser af og rapportering om rester af pesticider i fødevarer i Danmark, der bliver gennemført af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet fortjener efter opfattelsen på Grovvarenyts redaktion at stå væsentligt stærkere i offentligheden og i danske forbrugeres bevidsthed. - Overskrifter som: Dansk frugt er fyldt med pesticider i Morgenavisen JyllandsPosten 22. januar 2014, vidner om, at der er brug for at få de flotte resultater fra pesticidkontrollen fortalt til offentligheden med stærkere gennemslagskraft. - Behovet herfor understreges også af det faktum, at hele 42,6 procent af danske forbrugere svarer nej, mens kun 37,5 procent svarer ja på spørgsmålet: Er det muligt at reducere indtaget af sprøjtemidler fra fødevarer ved at købe danskproducerede fødevarer. Gunner Buck Rapporten: Pesticidrester i fødevarer 2012 - 75 sider pdf kan hentes her. Pesticide Residues -Results from the period 2004-2011 138 sider pdf - kan downloades ved et klik på det blå. Dette ses også typisk oftere for udenlandske prøver sammenlignet med danske. Vi vil overveje en grafisk fremstilling af fund af flere stoffer i samme prøve - for prøver af henholdsvis dansk og udenlandsk oprindelse, slutter svaret fra Fødevarestyrelsen.
© Copyright 2024