1. No category

Udviklingsplan for
Ryslingehallerne
frem mod 2017
DGIHUSE&HALLER
1
DGI HUSE & HALLER
Indhold
Projektleder
Charlotte Hvid
DGI huse og haller
Udviklingschef
Jakob Sander
DGI huse og haller
Foreningskonsulent i
DGI-Fyn
Jesper Larsson
AD
Erik Reinert
DGI huse og haller
2
DGI HUSE & HALLER
1.
2.
2.1. 2.2. 2.2.1.
2.2.2.
3.
4.
5.
6.
Indledning og baggrund
Organisering og drift
Nuværende organisering
Nuværende drift
Udlejning
Økonomi
Demografien samt borgerne og danskernes idrætsvaner
Mission, vision, værdier, målsætninger og handlingsplaner
Ambitionen i 2017
Litteraturliste
4
5
5
5
5
6
8
18
23
24
3
DGI HUSE & HALLER
1.Indledning og baggrund
Ryslingehallerne er en sammenslutning af tre idrætshaller i Faaborg-Midtfyn
Kommune. De tre haller er Kværndruphallen, Gislevhallen og Ryslingehallen.
I foråret 2013 tog sammenslutningen initiativ til at få udarbejdet en
udviklingsplan, der frem mod 2017 skal være rettesnoren for arbejdet med
udviklingen af og samspillet mellem de tre haller.
Ryslingehallernes bestyrelse har bedt DGI-huse og haller om at analysere
perspektiver for den fremtidige udvikling. Bestyrelsens ønske har været,
at de forskellige interessenter, i videst muligt omfang, fik mulighed for at
komme med input til arbejdet med udviklingsplanen. For at imødekomme
dette ønske, blev det besluttet, at der skulle afholdes et visionsseminar,
hvor 15 repræsentanter fra hver af de tre haller fik mulighed for at sætte
deres præg på den fremtidige udvikling.
Seminaret blev afholdt i august måned 2013, og resultatet af seminaret blev
et forslag til bestyrelsen om det strategiske fundament for Ryslingehallerne
frem mod 2017. Se notater fra det afholdte seminar i appendiks til rapporten,
bilag 2. Efterfølgende har bestyrelsen gennemarbejdet forslaget, og det
har resulteret i det strategiske fundament, der skal lede Ryslingehallerne i
bestræbelserne på at opnå den ønskede udvikling.
Analysen og udviklingsplanen sigter mod at give et realistisk og ambitiøst
afsæt for det videre arbejde med udviklingen.
4
DGI HUSE & HALLER
2.Organisering og drift
I afsnittet her beskrives først hvordan organiseringen af Ryslingehallerne
er bygget op. Dernæst analyseres belægningen i Ryslingehallerne.
Slutteligt kommer DGI-huse og haller, med baggrund i de seneste års
regnskaber for Ryslingehallerne, med deres faglige vurdering af økonomien
i Ryslingehallerne.
2.1. Nuværende organisering
Den selvejende institution ”Ryslingehallerne” består af tre haller i Kværndrup, Ryslinge og Gislev. Institutionens højeste myndighed er generalforsamlingen, der er sammensat af områdets idrætsforeninger samt to repræsentanter for Tre Ege Skolen. Bestyrelsen består af 5 medlemmer.
Ryslingehallerne har ansat 1 halinspektør og, p.t. i højsæsonen, ½ halassistens og 1 serviceassistent med 10 ugentlige timer. Halinspektøren refererer direkte til bestyrelsen. Der er p.t. ikke cafédrift i nogle af hallerne.
2.2.Nuværende drift
Hallen i Kværndrup blev opført i 1975 som tilbygning til det eksisterende
klubhus, der blev opført ved frivillig arbejdskraft i 1966.
Hallen i Ryslinge blev opført i 1980 som tilbygning til det eksisterende
klubhus.
Hallen i Gislev blev opført i 1989.
2.2.1. Udlejning
I en uge i hallernes højsæson, hvor både skoler og fritidsaktiviteter er i
gang (uge 45 i 2013), ser udlejningen i oversigtsform ud som skitseret i
bilag 1 i appendiks til rapporten.
Den samlede udlejning for de tre haller så i 2012 og 2013 ud som følger:
5
DGI HUSE & HALLER
Det ses, at der har været en del nedgang i udlejede timer til primært håndbold
i Gislev og Kværndrup, og i Kværndrup også til fodbold og gymnastik. Det
viser vigtigheden af at få etableret bedre depotforhold i Kværndrup, så
gymnastik kan være der. I Gislev er der kompenseret ved øget udlejning til
andre, primært GIF Fritid.
Samlet set er der en del ledige haltimer, der kan udlejes til foreningerne
eller i kommercielt øjemed. Det har indtil nu været bestyrelsens intention,
at det er foreningerne der sørger for at skabe aktivitet i hallerne og at
Ryslingehallernes opgave alene var at stille hallerne til rådighed for foreningerne. I forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen er bestyrelsen
imidlertid blevet opmærksom på at der i fremtiden, i et samarbejde med
foreningerne og de selvorganiserede brugere, skal sætte fokus på mere
aktivitet både af idrætslig og kulturel karakter til alle livsfaser. Se målsætning
5 og 6 i afsnittet om mission, vision, værdier og handlingsplaner.
2.2.2. Økonomi
6
DGI HUSE & HALLER
Påkrævede investeringer
•Alle 3 haller skal have renoveret/lakeret gulve indenfor de næste 2 år.
Omkostninger pr. hal er ca. 40.000 – 50.000 kr. En omkostning der skal
afholdes af Ryslingehallerne.
•Taget på Ryslingehallen er i så dårlige stand, at det skal udskiftes, hvis
det skal undgås, at det regner gennem taget. Kommunen har for kort tid
siden bevilget penge til renovering af taget på Ryslingehallen. De afholder
hele udgiften på ca. kr. 360.000,-.
•Renovering af bruserummene i Ryslingehallen med energibesparende
installationer til ca. 240.000 kr. Kan eventuelt blive aktuelt i 2014.
Ryslingehallerne søger om midlerne i kommunens energisparepulje.
DGI-huse og hallers faglige vurdering af hallernes økonomi
Lønninger er de seneste to år (regnskabet 2011 til 2012) faldet fra at
udgøre ca. 29 % af omsætningen til nu at udgøre ca. 27 %. Tilbage i 2009
udgjorde lønningerne ca. 62 % af omsætningen. Der har således været
tale om en væsentlig personalereduktion gennem de seneste år. Det er
bemærket, at ingen af lønkronerne i dag, går til igangsætning, udvikling,
fastholdelse og gennemførelse af aktiviteter. I det omfang det er muligt
bør bestyrelsen se på, hvordan lønkroner kan konverteres til aktivitetsudvikling, eller hvordan der kan tilføres flere midler til området. Ansættelse af
en aktivitetsmedarbejder på del- eller heltid kan være indgangen til højere
egentindtjening og mere aktivitet i hallerne.
Energiforbruget er på et meget fornuftigt niveau sammenlignet med andre
haller af samme alder. Især når der også tages højde for, at der er udendørs
idræt / omklædning / bad i de tre anlæg.
Reparationer er på et alt for lavt niveau. Der bør hvert år afsættes 0,5
mio. kr. for at holde en rimelig standard i de 6.000 etagemetre. Trægulve
med en rimelig hård belastning bør lakeres hvert 3. år.
Hallejen er på ca. 350,- kr. pr. time med en brugerbetaling for foreningerne på knapt 100 kr. pr. time. Hallejen er i den lave ende, men hovedproblemet er, at antallet af udlejningstimer rasler ned. For at bevare nogle
af de traditionelle store idrætsgrene i de tre haller, vil det være nødvendigt
at samle den enkelte aktivitet i hver sin hal. Et mindre motionscenter med
stor tilgængelighed og den rette ekvipering og indretning kan øge antallet
af brugere væsentligt.
7
Den helt store økonomiske udfordring er at fastholde og udbygge aktiviteterne hos de primære brugere i idrætsforeningerne. Mange brugere
søger ud, og derfor skal hallernes indretninger og koncepter ændres. Se
næste afsnit.
DGI HUSE & HALLER
3.Demografien samt borgerne og danskernes idrætsvaner
I afsnittet her er der først fokus på demografien omkring de tre haller
i sammenslutningen. Efter dette sættes der fokus på borgernes input til
udviklingsarbejdet, de muligheder DGI-huse og haller derudover ser som
oplagte tiltag. Slutteligt er der fokus på danskernes idræts- og motionsvaner.
3.1. Demografi
Det er vigtigt, at se på den demografiske udvikling, når der tales udviklingsplan for de tre haller, fordi befolkningssammensætningen er afgørende
for de aktiviteter, der skal tilbydes og gøres plads til i hallerne.
Befolkningsprognosen for for 2013 – 2025 (Faaborg-Midtfyn Kommune
2013) er opdelt i fem overodnede områder med hver sit særpræg i forhold
til for eksempel bosætning. Ryslinge, Kværndrup og Gislev er indplaceret i
kategorien: Landbrugslandet:
”I midten af kommunen ligger Landbrugslandet med Ringe som centrum og
Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal
landsbyer…….. I landbrugslandet er der mulighed for at bo ”ude på landet”
til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og
med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser.”
Kværndrup sogns Lokalråd Alder
2013
2017
0-2 år
3-5 år
6-16 år
17-25 år
26-42 år
43-59 år
60-64 år
65-79 år
80 + år
Total
8
91
80
312
256
486
575
157
295
124
2376
DGI HUSE & HALLER
73
83
330
199
443
586
161
339
125
2339
Forskel
20132017
-18
3
18
-57
-43
11
4
44
1
-37
2025
69
76
311
179
394
559
158
393
148
2287
Forskel
20132025
-22
-4
-1
-77
-92
-16
1
98
24
-89
Lokalrådet for Gislev Alder
2013
0-2 år
66
3-5 år
87
6-16 år
292
17-25 år
215
26-42 år
406
43-59 år
557
60-64 år
161
65-79 år
303
80 + år
130
Total
2217
63
67
296
183
386
539
151
361
123
2169
Lokalrådet for Ryslinge
Alder
2013
0-2 år
3-5 år
6-16 år
17-25 år
26-42 år
43-59 år
60-64 år
65-79 år
80 + år
Total
55
86
357
186
415
616
175
385
87
2362
2017
Forskel
20132017
-3
-20
4
-32
-20
-18
-10
58
-7
-48
2025
62
67
273
157
348
489
150
383
158
2087
Forskel
20132025
-4
-20
-19
-58
-58
-68
-11
80
28
-130
2017
63
63
331
188
372
625
155
411
105
2313
Forskel
20132017
8
-23
-26
2
-43
9
-20
26
18
-49
2025
69
75
293
175
382
539
180
418
158
2289
Forskel
20132025
14
-11
-64
-11
-33
-77
5
33
71
-73
Kilde:
http://www.faaborgmidtfyn.dk/fileadmin/user_upload/Oekonomi/Befolkningsprognose/
FaaborgMidtfyn_prognose_2013.pdf
9
DGI HUSE & HALLER
Samlet set viser prognosen, at der i de tre lokalområder, frem mod 2025,
vil være en tilbagegang i befolkningsudviklingen på 292 borgere. Tilbagegangen ser ud til at være størst i aldersgruppen 26 – 42 årige og 43 – 59
årige. Det vil sige i livsfaserne: ”Voksne – livsfasen som forældre” samt
”Voksne – den ”frie fase”, hvor børnene flytter hjemmefra. I disse to livsfaser vil den samlede tilbagegang være på 344 borgere. Væksten i befolkningsudviklingen synes størst i livsfasen: ”Ældre Plus 60”. Her ser det ud
til, at den samlede stigning vil være på 329 borgere. Prognosen for livsfaserne: ”Børn i den afhængige” og unge i den ”uafhængige” livsfase” – de
børn der stadig er hjemmeboende samt livsfasen: ”De unge/voksne der
flytter hjemmefra”, og som endnu ikke har etableret sig som familie, viser
en samlet tilbagegang på 277 borgere.
Det samlede billede for udviklingen i de tre lokalsamfund viser således,
at hallerne i højere grad end i dag, skal indrettes og kunne anvendes af
den ældre del af befolkningen. Flere og flere 60 + dyrker idræt og motion
i dagens Danmark. Tidligere var der en tydelig sammenhæng mellem
idrætsdeltagelse og alder, således at jo ældre man blev, jo mindre idrætsaktiv blev man (Laub 2011). Sådan hænger det ikke sammen i dag. I dag
er gruppen af ”Ældre – Plus 60” stort set lige så aktive som de øvrige
grupper i befolkningen. I Breddeidrætsudvalget rapport (Breddeidrætsudvalget 2000) beskrives udfordringerne på ældreområdet. For det første er
der en udfordring i forhold til at gøre tilbudene til målgruppen synlige. For
det andet er der en stor andel af ikke-idrætsaktive (32 %). Disse ser ikke
sig selv som rette målgruppe for sport og motion. For det tredje skal tilbud
og idræt og motion til den ældre del af befolkningen bygge på lav intensitet,
som ikke udfordrer puls og kredsløb. Det handler om sociale aktiviteter, som
kan føje indhold til en triviel og ensom hverdag. Endelig er den ældre del af
befolkningen afhængige af lokalområdets organiserede tilbud, hvorfor der
med fordel kan fokuseres på forbedrede muligheder for idræt og motion.
Tabel 1: Motionsidrætter er store blandt seniorer (60 år+)
Vandreture
31 %
Gymnastik
23 %
Styrketræning
13 %
Cykel (mtb/landevej)
10 %
Svømning
10 %
Jogging/motionsløb
8%
Golf
7%
Spinning/kondicykel
7%
Dans (alle former)
6%
Aerobic/step/pump/zumba eller lign. på hold
5%
De ti største idrætter blandt seniorerne (60 år+). Kilde: Fremtidens senioridræt – Mellem ironman og stolemotion.
10
DGI HUSE & HALLER
Plus 60’erne kan i stort omfang benytte de tre haller i dagtimerne, hvor
hallerne i forvejen har kapacitet. Ofte har målgruppen ikke brug for traditionelle idrætshaller, men mindre sale og lokaler der kan anvendes til idræt,
motion og fælles socialt samvær.
11
DGI HUSE & HALLER
Tre Ege Skolens afdeling i Gislev er nedlagt, og eleverne fra 0. - 6. klasse
går nu på afdelingen i Ryslinge. Alle elever fra Ryslinge, Kværndrup og
Gislevs overbygningsklasser går på Tingagerskolen i Ringe. Det betyder, at
børn og unge bruger en del tid på transport. Det udfordrer lokalområderne,
fordi transporttiden i mange tilfælde gør det umuligt, at nå hjem til de
lokale tilbud om idræt og motion. Således bliver det sværere og sværere
at fastholde de unge i lokalområdernes foreningsaktiviteter. DGI-huse og
haller har lavet en del ungeundersøgelser. I disse er det meget tydeligt,
at de unge i højere og højere grad foretrækker idræt og motion der kan
dyrkes individuelt og fleksibelt. De idrætsaktive unge dyrker de traditionelle
idrætsgrene som gymnastik, fodbold og håndbold fordi det er det, der
tilbydes i lokalområdet. Hvis de havde valget, ville de hellere dyrke idræt,
når de lige havde tid og lyst end dyrke eksempelvis håndbold på faste
ugentlige timer. De ønsker tilbud som styrketræning, crossfitt, løb, cykling
og boldspil på små five-a-side baner. Altså de idrætter som den voksne del
af befolkningen også efterspørger i stort omfang.
En idrætshal i Danmark favner i gennemsnit 3.694 indbyggere pr. idrætshal
(Lokale- og Anlægsfonden 2013). Albertslund Kommune er den kommune
i Danmark med de ringeste vilkår med 13.912 indbyggere pr. idrætshal og
Fanø Kommune den kommune med de bedste vilkår med 1.079 indbyggere
pr. idrætshal. I Kværndrup er der 2.376 borgere pr. idrætshal, i Gislev 2.217
borgere og i Ryslinge 2.362 borgere. De tre lokalområder er, i forhold til
landsgennemsnittet, godt dækket ind med hensyn til halkapacitet.
12
DGI HUSE & HALLER
3.2. Borgerne
Der har igennem de seneste år været afholdt en del borgermøder om den
fremtidige udvikling af de tre haller i sammenslutningen af Ryslingehallerne. En analyse af referater fra disse møder viser, at der i lokalområderne er
stor opmærksomhed og meget input til den fremtidige udvikling. Borgerne
er kommet med en del forslag til specifikke og konkrete aktiviteter. Se bilag
3 i appendiks til udviklingsplanen.
Af andet input til udviklingsplanen har borgere peget på følgende:
• Børn skal kunne være i nærområdet. Voksne skal være mere mobile
• Der skal laves specialiseringer eks.vis kan ”Bandeproblematikken”*
løses ved specialisering
• Halfordelingerne skal koordineres bedre mellem hallerne
• Online-booking
• Sund café
• Der bør tilbydes anden aktivitet end normalt
• Mere optimal timefordeling i samarbejde mellem foreninger og halinspektør
• Fælles sund café for de tre haller
• Flere tilbud til den selvorganiserede idrætsudøver
• Synergieffekter med andre kulturinstitutioner
• Fokus på hjemmesiden
• Opdelelige og fleksible lokaler
• Fokus på udefaciliteterne
• Fokus på større egenindtjening
* Note: Op- og nedtagning af bander.
13
DGI HUSE & HALLER
3.3. Muligheder for mere aktivitet og højere indtjening
3.3. Muligheder for mere aktivitet og højere indtjening
I Ryslingehallerne hvor der rent kapacitetsmæssigt er masser af plads til
mere aktivitet, samtidig med at hallerne også har en alder, der kræver en
god daglig rengøring og vedligeholdelse, er det vigtigt at kikke både på
aktivitetsniveauet og den løbende rengøring og vedligeholdelse af hallerne.
Aktivitetsniveauet i de danske idrætsfaciliteter afhænger i høj grad af
sammensætningen af bestyrelsen og profilen på den/de ansatte. En arbejdsdeling mellem bestyrelse, ledelse og aktivitetsmedarbejdere kan i
Ryslingehallerne se ud som følger:
Ledelse og udvikling = Bestyrelsen i samarbejde med interessenter og den
daglige leder
• Overordnet ledelsesansvar for personale og økonomi.
• Ansvar for ledelse af kulturforandringsproces.
• Implementering og gennemførsel af institutionens mål og strategier.
• Sikring af overensstemmelse imellem institutionens daglige virke, institutionens demokratisk medleven og et virke der er baseret på fællesskab, sundhed og udfordring.
Profil for daglig leder og aktivitetsmedarbejder
• Ansvar for den løbende rengøring og vedligeholdelse
• Overordnet ansvar for driften, herunder ansvar for gennem kommerciel virksomhed at sikre tilstrækkelige indtægter til at institutionens
mål kan indfries.
• Stå for en kontinuerlig udvikling af medarbejdernes kompetencer.
• Netværksskabende og udadvendt i forhold til lokalområdets idræts-,
kultur- og erhvervsliv.
• Overordnet ansvar for markedsføring, kommunikation, PR og opsøgende salg.
• Igangsætning af nye aktiviteter med udgangspunkt i institutionens
virkeområder.
• Iværksættelse og ledelse af projekter og processer der medvirker til
opfyldelsen af institutionens mål.
14
DGI HUSE & HALLER
Ny skolereform
Den nye skolereform giver skoler, idrætsfaciliteter og idrætsforeninger nye
muligheder for samarbejde om idræt. Idrætsfaciliteten stiller rammer til
rådighed og idrætsfaciliteten og/eller idrætsforeningen er behjælpelig med
udvikling af aktivitetstilbud, gennemførelsen af undervisningen o.s.v. Reformen rummer en unik chance for at give børn og unge en fysisk mere
aktiv hverdag, og reformen rummer tilsvarende en unik mulighed for
idrætsfacliteter og idrætsforeninger i forhold til at få kontakt med børn og
unge, som ellers aldrig vil melde sig ind i en idrætsforening. DGI-huse og
haller er ikke i tvivl om, at et tættere samarbejde mellem skole, idrætsfacilitet og foreningsliv kan være til stor fordel for alle parter, herunder bl.a.
flere fysisk aktive, flere medlemmer og på sigt – flere frivillige.
Samarbejde om sundhedstilbud
Ryslingehallerne kan, med udgangspunkt i at man ønsker sundere borgere i
lokalsamfundet, indlede dialog med kommunen for tilbud om aktivitet til de
borgere der i dag ikke er motionsvante af den ene eller den anden årsag.
Sådanne tilbud kan bl.a. være: Rygtræning, genoptræning af knæskader,
”tab og vind”, vejledning om kost/motion/ernæring og fællesskabsrelaterede
tilbud som eksempelvis dans, gåture, stavgang og gymnastik.
15
DGI HUSE & HALLER
3.4. Danskernes idrætsvaner og krav til idrætsfaciliteterne
Der er evidens for, at flere og flere danskere dyrker idræt selvorganiseret,
og at flere og flere ønsker at dyrke idrætten udendørs. Idrætsfaciliteter
skal udvikles i takt med de nye tendenser, og der er mange muligheder. De
nyeste tal viser, at 2/3 af Danmarks befolkning regelmæssigt dyrker idræt.
De fleste danskere, der i dag dyrker motion, dyrker næsten 4 aktiviteter
om året, og gerne flere gange om ugen. Vi ved, at 81 % af de danskere
der dyrker idræt og motion, dyrker deres aktivitet udenfor foreningsregi
(Laub 2011). Dette skyldes mange forhold, bl.a. at foreningerne ikke ser sig
selv som en ”serviceforening”, der servicerer hele lokalbefolkningen, men i
højere grad som en aktivitetsforening, der er til for den specifikke aktivitets
skyld og for de borgere i lokalområdet, der har lyst til netop den aktivitet
(Ibsen 2006).
Rigtig mange danskere dyrker den individuelle og fleksible idræt (cykling
og løb) udendørs. Kapaciteten i forhold til udearealer er enorm, og det vil
derfor være vigtigt, at Ryslingehallerne også sætter udearealerne i spil, så
det gøres endnu mere attraktivt at benytte de mange dejlige udearealer,
der findes i lokalsamfundet i samspil med indefaciliteterne.
Det er og bliver en større og større udfordring at støtte den moderne motionists behov, der gerne vil deltage i både løb, MTB, spille badminton, fodbold
eller håndbold og dyrke styrketræning i samme lokalområde / idrætscenter.
Derfor er det nødvendigt, at der skabes en større sammenhæng mellem de
aktiviteter, der sker i og /eller uden for idrætscentret i et lokalområde. Det
vil sikre, at mange flere kan dyrke deres aktivitet på samme tid, og at man
kan dyrke det fleksibelt i forhold til sæson og vejr.
16
DGI HUSE & HALLER
Som det fremgår af belægningsskemaerne, er der plads til flere brugere
i de tre haller. Det skal være muligt for den enkelte borger, at booke ikke
benyttede tider. Denne mulighed vil give foreningerne og faciliteterne en
fantastisk mulighed for at generere egenindtjening. Udfordringen er desuden, at foreningerne ikke generelt ser sig som en del af aktiviteterne i
dagtimerne og pr. tradition langt hen ad vejen bruger de faciliteterne i
weekenderne til stævner, turneringer m.v., og ikke til ugentlig almindelig
foreningsaktivitet. Hvis faciliteterne i fremtiden skal udnyttes mere optimalt
og effektivt, vil det kræve, at der udbydes idræt og motion hele dagen og
i alle lokaler også klublokaler, mødelokaler osv. I dagens Danmark har en
meget stor del af befolkningen mulighed for at dyrke idræt og motion uden
for prime-time perioderne. Det er bl.a. seniorer, arbejdsledige, borgere med
forskudte og fleksible arbejdstider, unge studerende osv. De mange ikkebookede haltider og ubenyttede haltider uden for prime-time, vil oplagt
kunne anvendes til at skabe aktivitet for disse målgrupper. De ledige tider
skal gøres synlige for foreningerne og målgrupperne, så de har mulighed for
at arrangere aktivitet. Disse tilbud kan udbydes både i regi af foreningerne,
faciliteterne eller i et tæt samarbejde mellem disse. Ansættelse af en
aktivitetsudvikler i sammenslutningen vil være en oplagt mulighed for at
skabe mere aktivitet i dagtimer og weekender og i forhold til at skabe en
større egenindtjening.
Der skal åbnes op for foreningernes og faciliteternes mulighed for at generere en egenindtjening på tilbud om aktivitet til ikke-organiserede brugere.
DGI-huse og haller ved, og har stor erfaring for, at det har en stor synergieffekt. Ved at åbne faciliteterne op for selvorganiserede brugere skabes
der for de selvorganiserede en stor interesse for de tilbud og det fællesskab, foreningerne kan tilbyde. Foreningerne er uundværlige og en stærk
platform i det danske demokrati.
Udfordringen i dag er imidlertid, at aktivitetsudviklingen går så hurtigt,
at foreningerne ind imellem har svært ved at følge med. De traditionelle
idrætter ”sidder på faciliteterne”, og det er svært at starte nyt op. Derfor er
det vigtigt, at de mange ledige tider i dagtimerne og weekenderne åbnes,
så de store og mange målgrupper, der har mulighed for at benytte disse,
gives tilbud om aktivitetstimer.
Der skal tænkes på tværs af traditioner, livsfaser, elite og bredde.
17
DGI HUSE & HALLER
4. Mission, vision, værdier, målsætninger og handlingsplaner
Med udgangspunkt i de faktiske forhold om drift og organisering, borgernes input til udviklingen, de faktiske forhold om demografien og ikke mindst
i et tæt samspil med hallernes vigtige interessenter har Ryslingehallernes
bestyrelse på to visionsseminarer formuleret strategien frem mod 2017.
Mission
Ryslingehallerne er en sammenslutning af Gislevhallen, Kværndruphallen
og Ryslingehallen. Ryslingehallerne sikrer, i samarbejde med foreningerne,
brugergrupperne og andre samarbejdspartnere, at der i de tre hallers
lokalområder, indenfor en rimelig radius, er attraktive og alsidige inde- og
udefaciliteter til idræts-, sundheds- og kulturaktiviteter.
Vision
Ryslingshallerne er opsøgende. Det gør det attraktivt at være bosat i lokalområderne, Gislev, Kværndrup og Ryslinge. Ryslingehallerne stiller attraktive, fleksible og alsidige rammer til rådighed for borgerne, så det er
muligt for foreninger, brugere og andre samarbejdspartnere at tilbyde og
udvikle fleksible og efterspurgte idræts-, sundheds- og kulturtilbud til alle
livsfaser i lokalsamfundet.
Værdier
• Vi arbejder for, at de tre haller betragtes som fælles haller/samlingssteder/
sund café for alle foreninger, borgere og andre samarbejdspartnere i de
tre lokalsamfund.
• I samarbejde med foreninger, brugergrupper og andre samarbejdspartnere sikrer vi, at der til enhver tid er optimal udnyttelse af
alle tre haller. Lokal forankring omkring hver hal sikres i det omfang,
brugerne ønsker det.
• Vi er rummelige og socialt ansvarlige, og det sikrer, at der er plads og
rum til alle.
• Vi er handlekraftige og nytænkende, så det er muligt at drive og udvikle
hallerne fleksibelt med bevidsheden om, at kvalitet og økonomisk
bæredygtighed skal være i højsædet.
• Vi er en sammenslutning, der er forandringsparat, og det gør, at der altid
kan stilles lokaler til rådighed for attraktive tilbud om idræt, sundhed og
kulturelle aktiviteter for borgerne i Gislev, Kværndrup og Ryslinge.
• Sammenslutningen sætter fokus på, at voksne borgere i nogle tilfælde
skal transportere sig lidt længere til idræt-, sundheds- og kulturaktiviteter.
Hermed sikres det, at det samlede lokalsamfund altid kan stille attraktive
rum og rammer til rådighed for foreningerne, brugerne og andre
samarbejdspartnere.
18
DGI HUSE & HALLER
MÅLSÆTNINGER
Organisation og økonomi
Målsætning 1
Primo 2014 er der nedsat en kompetent arbejdsgruppe, der skal arbejde for
en sikring af bedre økonomi og større egenindtjening i sammenslutningen.
Handleplan 1
HVAD: Bestyrelsen skal definere hvilke kompetencer deltagerne i arbejdsgruppen skal have, og hvor stor gruppen skal være?
HVORNÅR: Inden udgangen af januar 2014.
HVAD: Udarbejde kommissorium for arbejdsgruppen.
HVORNÅR: Inden udgangen af januar 2014.
HVAD: Finde deltagerne.
HVORNÅR: Inden udgangen af marts 2014.
HVEM er ansvarlig: Hans Otto.
Målsætning 2
Til repræsentantsskabsmødet i 2014 fremlægger bestyrelsen et nyt forslag
til vedtægter. Vedtægterne skal lægge op til at:
• Nye målgrupper (selvorganiserede, samarbejdspartnere og den enkelte borger) kan blive en del af foreningen.
• Foreningens navn ændres, så det er mere sigende for sigtet med
sammenslutningen.
Handleplan 2
HVAD: Det centrale i målsætningen er ændringen af medlemsforholde-ne/
deltagerforholdene/brugerne.
• Skal der være generalforsamling?
• Skal der være REP?
• Skal der være et REP bestående af foreningsrepræsentanter og
fritvalgte?
• Hvordan vælges disse i givet fald 0(medlemsforhold – selvorganiserede
– individuelle, uorganiserede brugere)?
HVORNÅR: Inden 1. februar 2014.
HVAD: Afsøge markedet for vedtægter, der synes dækkende – kontakte
DGI og/eller andre.
HVORNÅR: Inden 1. februar 2014.
HVAD: Udarbejde forslag til nye vedtægter.
HVORNÅR: Vedtægterne skal være klar 1. april 2014.
HVAD: Analysere hvor vigtigt et navneskifte er for image i forhold til de
ulemper, der vil være ved det. Arbejdsgruppen vedr. kommunikation får til
opgave at analysere den kommunikative værdi af et navneskifte og redegøre for mulige PR-stunts i den forbindelse.
HVORNÅR: Inden 1. februar 2014.
HVEM er ansvarlig: Bjarne.
19
DGI HUSE & HALLER
Drift og organisering
Målsætning 3
Senest ultimo 2015 skal organiseringen og driften af Ryslingehallerne i
højere grad end i dag være tænkt sammen. Bestyrelsen skal i arbejdet
frem mod 2015 analysere og igangsætte initiativer på følgende områder:
Behovet for bemanding/personale i de tre haller, mulighederne for etablering og drift af hyggeligt, tilgængeligt og sundt cafémiljø, specialisering
af hallerne, koordinering af aktiviteter, udarbejdelse af prispolitik, højere
belægningsgrader og lettere adgang til hallerne uden for åbningstiderne.
Handleplan 3
Med henblik på at få analyseret den nuværende situation i hallerne skal flg.
spørgsmål besvares:
• Hvilke muligheder er der for etablering/styrkelse og drift af hyggeligt,
tilgængeligt og sundt cafémiljø?
• Hvordan sikres en højere belægningsgrader i hallerne? Kan specialisering
af hallerne og større grad af koordinering mellem dem fremme dette?
Samtidig skal behov for udarbejdelse af en prispolitik vurderes.
• I hvilke sammenhænge er der behov for lettere adgang til hallerne
uden for åbningstiderne? Er behovet der i forbindelse med impulsive
aktiviteter? Er behovet der i forbindelse med cafeterierne? Er behovet
der i forbindelse med evt. PC-/læse-/hyggeområder?
• Hvordan er behovet for bemanding/personale i de tre haller
baseret på besvarelse af ovennævnte spørgsmål? En del løsninger vil
være afhængig af personale eller skulle løses på forskellig vis, afhængig
af, om der er tale om bemandede eller ubemandede haller.
HVAD: På RS-mødet i april 2014 nedsættes en arbejdsgruppe bestående af
2 personer fra hvert lokalområde, som skal analysere ovenstående punkter.
Desuden deltager et bestyrelsesmedlem og Stig som ressourceperson.
HVORNÅR: Analysearbejdet skal være afsluttet inden uge 42 i 2014.
HVAD: Når ovenstående analysearbejde er til ende skal samme gruppe
finde på initiativer, der er nødvendige for at føre de ønskede ændringer ud
i livet.
HVORNÅR: Inden REP 2015 (normalt april).
HVEM: Jørn (Stig kan indkaldes til møder i arbejdsgruppen som ressourceperson)
20
DGI HUSE & HALLER
Kommunikation
Målsætning 4
Primo 2014 er der nedsat en kompetent arbejdsgruppe, der skal arbejde
med optimering af Ryslingehallernes kommunikation. Arbejdsgruppen skal
arbejde for:
• At aktiviteterne og ledige tider altid er opdateret på hal bookingsystemet.
• At der senest medio 2014 foreligger et forslag til, hvordan hallernes
fælles identitet og brand kan styrkes.
• At Ryslingehallerne, senest primo 2015, har taget facebook, SMS og
eventuelt andre sociale medier end hjemmesiden i anvendelse for
kommunikation af sammenslutningens virkeområder, tilbud om aktivitet
og samvær og dialog med borgerne.
• At der medio 2014 er udformet en ”velkomstpakke” til tilflyttere.
Handleplan 4
HVAD: Der nedsættes en arbejdsgruppe som består af et bestyrelsesmedlem og personer, der besidder flg. kompetencer:
• Godt kendskab til sociale medier som bruger.
• Godt kendskab til sociale medier som ”nørd” (EDB-kendskab).
• Erfaringer med reklame/PR.
• God til at sælge budskaber.
HVORNÅR: Inden udgangen af jan 2014.
HVEM: Klaus.
Aktiviteter og tilbud i de tre haller
Målsætning 5
Senest primo 2014 har halbestyrelsen taget initiativ til nedsættelse af en
arbejdsgruppe bestående af halbestyrelsen, foreningerne og de selvorganiserede brugere, der skal komme med forslag til hallernes tilbud om
aktivitet til nye målgrupper og samarbejdspartnere. Senest ultimo 2015
skal der være tilbud til de nye målgrupper. Arbejdsgruppen skal specielt se
på:
• Tilbud til selvorganiserede (alle livsfaser og alle målgrupper).
• Tilbud om andre aktiviteter, eksempelvis fællesspisninger for de travle
familier, hyggeaktiviteter, gåture, PC aktiviteter, læse- og kaffestuer,
kortspil, rullende bibliotek etc.
• Tilbud om flere fællesaktiviteter og arrangementer i det samlede
lokalsamfund.
• Tilbud til de mange seniorer, der har mulighed for at benytte hallerne i
de ledige dagtimer.
• Mulighed for aktiviteter, som kan øge hallernes egentindtjening.
Handleplan 5
HVAD: Bestyrelsen udarbejder et kommissorium for arbejdsgruppen.
HVORNAR: Inden udgangen af marts 2014.
HVAD: Nedsættelse af arbejdsgruppe med deltagelse af halbestyrelsen,
foreningerne og de selvorganiserede brugere.
HVORNÅR: REP-møde 2014, repræsentanter for selvorganiserende kan
udpeges efterfølgende.
HVEM: Jane.
Målsætning 6
Primo 2014 er der nedsat en samlet ungegruppe, der inden udgangen af
2014 skal komme med forslag til, hvordan gruppen af unge fastholdes i det
lokale idræts- og kulturmiljø. Ungegruppen skal bestå af 2 unge fra hvert
lokalområde, og aldersgruppen der arbejdes med er 13 – 17 årige. Senest
primo 2015 skal en strategi på området være implementeret.
Handleplan 6
HVAD: De ”rigtige” deltagere i ungegruppen defineres – aktive/trendsættere/
pligtopfyldende skal det være lokale/nuværende (hjælpe)trænere?. Hvad
skal kriteriet være for at bede dem deltage? Skal der lægges vægt på at
inddrage ikke-brugere?
HVORNAR: Marts 2014.
HVAD: Fremlægges for REP.
HVORNÅR: Ult. april 2014.
HVAD: Kommissoriet for ungegruppen defineres og omformuleres i et mere
ungdommeligt sprog, så deltagere ikke løber skrigende væk.
HVORNÅR: Uge 42 2014
HVAD: Udpege deltagere.
HVORNÅR: Inden udgangen af 2014.
HVAD: Igangsætte ungegruppen.
HVORNÅR: Inden REP 2015.
HVEM: Klaus.
21
DGI HUSE & HALLER
De fysiske rammer
Målsætning 7
Inden udgangen af 2013 har bestyrelsen taget initiativ til at få lavet skitsetegninger på udviklingen af de fysiske rammer i alle tre haller. Skitsetegningerne skal, indenfor en overskuelig økonomisk ramme, sikre at borgerne i det samlede lokalsamfund, får adgang til efterspurgte aktiviteter,
café, et moderne fitness- og motionscenter og opdelelige lokaler, så flere
aktiviteter kan foregå samtidigt i de eftertragtede tider.
Handleplan 7
HVAD: Bestyrelsen samler op på input fra arkitekterne og fra borgermødet
og definerer dens ønsker til skitsetegningerne jf. ovenstående.
HVORNÅR: Inden 1. dec 2013.
HVEM: Bjarne.
22
DGI HUSE & HALLER
5.Ambitionen i 2017
Med udgangspunkt i hele analyse- og udviklingsarbejdet har Ryslingehallerne formuleret den ambition, der hvis strategien lykkes, kan tages udgangspunkt i, når strategien i 2017 skal lægges frem mod 2022.
De tre haller i sammenslutningen ”Ryslingehallerne”, er i hver af de tre
lokalområder, Gislev, Kværndrup og Ryslinge, de naturlige og foretrukne
samlingssteder for samvær om idræt og kultur.
Det har ingen betydning for borgerne, at aktionsradius til idræts- og kulturtilbudene, er længere end i 2013. Der er evidens for, at specialiseringen
af hallerne har løftet kvaliteten af de forskellige tilbud om aktivitet. Det har
fået mange flere borgere til at benytte sig af kultur- og idrætstilbudene.
Ideen med at specialisere hallerne og samkøre cafédriften i de tre haller
har båret frugt. Der er et stort kundegrundlag og kunderne er vilde med
det sunde udbud. Borgerne benytter sig også i høj grad af tilbuddene om
take-away mad.
Der er evidens for, at Ryslingehallernes udvikling har fået mange flere
børnefamilier til at bosætte sig i området end ellers forudsagt i prognoserne i 2013. Seniorerne stortrives i lokalområdet, fordi de har mulighed for
at benytte alle de ledige sal- og haltimer de har lyst til. De unge foretrækker i langt højere grad end i 2013, at dyrke idrætten i lokalsamfundet. De
har nemlig fået indflydelse på udviklingen af hallerne og udbuddet af aktiviteter.
Udeområderne er sat i spil, og der er stor sammenhæng og synergi mellem
de tilbud der dyrkes indendørs og udendørs. Hvis ikke udeområderne var
sat i spil, ville de eksisterende indendørs m2 ikke længere kunne række til
de mange borgere, der nu dyrker idræt og motion som enten organiseret-,
selvorganiseret-, elite- og/eller breddeidrætsudøver.
23
DGI HUSE & HALLER
6. Litteraturliste
Faaborg-Midtfyn Kommune 2013. Befolkningsprognosen 2013-2025.
Ibsen, B. (2006). Foreningsidrætten i Danmark. København: Idrættens
Analyseinstitut.
Laub, T.B. (2011). Danskernes motions- og sportsvaner 2011. København:
Idrættens Analyseinstitut.
Lokale- og Anlægsfonden 2013. Facilitetsdatabase 2013. Lokaliseret via
WWW den 25. oktober 2013 på:
http://www.loa-fonden.dk/facilitetsdatabase
Breddeidrætsudvalget 2000. Idræt for alle – baggrund og analyse. København: Kulturministeriet.
24
DGI HUSE & HALLER