1. No category

Borgermøde om Ryslingehallerne
i Gislevhallen d. 2. august 2012
Referat
Initiativtagere: Heide Munk, Gislev Idrætsforening og Gislev Lokalråd
Indbydelse rundsendt pr. e-mail, sms, facebook, plakater, aviser samt hjemmesider.
Antal mødedeltagere: ca. 150.
Ordstyrer: Torben Vind Rasmussen
Referent: Ebbe Andersen
Heide Munk bød velkommen ikke mindst til de politikere der havde fulgt opfordringen om at deltage.
Heide ridsede kort anledningen til mødet op, nemlig embedsværkets indstilling til kommunalpolitikerne
om en besparelse på Ryslinge Hallerne, der vil indebære en lukning af den ene af hallerne, hvilket
selvsagt ikke falder i god jord hos Ryslinge Hallernes bestyrelse og brugerne af hallerne.
Heide bød velkommen til Torben Vind Rasmussen der havde indvilliget i at være aftenens mødeleder.
Torben Vind Rasmussen indledte med at konstatere at det er det helt rigtige tidspunkt for mødets
afholdelse: Efter forslaget er kommet frem, og før politikkerne har truffet afgørelse.
Vi skal kalde det en høring på forslaget, som en hjælp fra brugernes side til politikerne, der skal opfatte
mødet som en hjælp til deres politiske vurdering af forslaget og de konsekvenser det måtte have.
Torben fortsatte med at sige, at rammer og mål for mødet var, at vi alle skulle gå hjem med et positivt
indtryk og en følelse af at: ”Hold op hvor er der meget energi og mange gode ideer i dette hjørne af
kommunen”.
Baggrund for borgermødet
Heide Indleder med at konstatere at det det drejer sig om reelt er et forslag om at spare 400.000 kr.
Dette vil reelt betyde en lukning af en af hallerne, og spurgte, ” hvad er det så for en hal der evt. skal
lukkes?”
 Er det Ryslingehallen hvor hallens tilstand er lidt ringere end nogle andre, og hvor afstanden til
Ringe er kortere?
 Er det Kværndruphallen der har længere til Ringe, hvor området er udpeget til kommunalt
vækstområde ved motorvejen, men hvor hallen er i noget ringere forfatning?
 Er det Gislevhallen hvor skolen ikke længere er bruger og som har den længste afstand til Ringe?
Efter denne indledning stillede Heide spørgsmål ved rigtigheden af embedsmændenes oplæg til
politikerne, og påpegede at ”en halv sandhed ikke er fair over for brugerne og heller ikke over for
politikerne”.
Første fejl i materialet er både en forkert begrebsbetegnelse og uvidenhed om situationen omkring
hallerne. Kommunen tildeler haller tilskud til 700 timer, beregnet til de kommunale institutioner. Det
betyder, at antallet af timer skal findes blandt mange andre institutioner end skolerne.
Baggrundsrettelse
Udsagn:
”Brugen af Gislevhallen er kraftigt reduceret efter skolelukningen i byen.”
”Forslaget går på, at fjerne tilskuddet i form af køb af skoletimer…”
Rettelse:
Begrebet skoletimer er fejlagtigt, og lægger op til at det kun er skolerne der bruger
dem. Sandheden er, at der er tale om kommunale institutionstimer. Situationen er
tilmed den, at der efter skolelukningen er kommet øget fokus på muligheden for at
bruge hallen af de kommunale institutioner i området, og dermed er brugen af
institutionstimerne faktisk steget – og stigningen ser ud til at fortsætte.
Før sommeren 2011
Tre Ege skolen
5 t/u
Ungdomsklub/-skole
4 t/u
I alt
9 t/u
Efter sommeren 2011
Kommunal dagpleje
1½ t/u
Børnehaven Snurretoppen2 t/u
Ungdomsklub/-skole
4 t/u
Motorklub
1-2 t/u
Center for Aktiv Indsats 6 t/u
I alt
ca. 14 t/u
Klaus Jørgensen Næstfmd. Ryslingehallerne
Klaus indledte med en gennemgang af organisationens opbygning med repræsentantskab og bestyrelse,
samt en forklaring på hallernes nuværende daglige driftsform.
Klaus fremhævede de driftsfordel der er ved fælles indkøb og ledelse som en måde til at holde
udgifterne nede.
Det tidligere forsøg på at etablere aktivitetsbroen i Ryslingehallen blev erklæret stendød.
Ikke fordi ideen ikke var god, men der var i lokalområdet stor uenighed om projektet og desuden viste
det sig vanskeligt at skaffe de sidste midler til projektet.
Ryslingehallerne har en dårlig økonomi, specielt fordi der i en årrække er oparbejdet et driftsunderskud,
der ikke har været taget godt nok fat på fra bestyrelsens side, samt det faktum at den nye halmodel
udløste 500.000 kr. mindre til driften af hallerne.
Klaus påpeger at bestyrelsen nu har godt fat i økonomien.
Der er installeret nyt automatisk låsesystem, så det ikke længer er nødvendigt med personale til daglig
aflåsning af hallerne.
Der er desuden reduceret kraftigt i personalestaben, og lokalområderne har accepteret at en del
vedligehold både ude og inde vil blive udført af frivillige arbejdshold i alle tre haller.
I Gislev er det Handymandag med en gruppe af fuldt funktionsdygtige +60’er m.fl.
I alt tiltag der kraftigt har reduceret udgiftsniveauet, men som politikerne endnu ikke har set resultatet
af, da det bl.a. på grund af opsigelsesvarsler først slår rigtigt igennem i 2013.
I 2012 er det dog delvist slået igennem og Klaus beder
politikerne om at have de nye budgetter med i deres
overvejelser.
Opfordring
Et møde med forvaltningen blev ikke det møde
bestyrelsen var forberedt på. De tog til møde med det
formål at forklare hvilke tiltag de havde taget for at
forbedre økonomien.
Så langt kom det dog ikke. I stedet blev bestyrelsen
forelagt det oplæg til besparelser som mødet i dag er et
resultat af. Et spareforslag der svarer til driften af en hal.
Bestyrelsen opfattede det som et slag i hovedet fra
forvaltningen, at de uden drøftelser bliver forelagt dette
besparelsesforslag, når man nu netop var gået drastisk til værks i bestyrelsens bestræbelser på at
forbedre økonomien.
Halbestyrelsen:
”Lad os nu se gevinsten af
besparelserne, og hav så budget
2013 for Ryslingehallerne med i
overvejelserne”
Klaus påpegede ligeledes en faktuel fejl i kommunens materiale, hvor der udtrykkes tvivl om et tilskud
på 20.000 kr. der er bevilliget til hver af hallerne af de tre områder.
Baggrundsrettelse
Udsagn:
”… i april bristede en forudsætning om, at hvert lokalområdes foreninger indbetaler
20.000 kr. for at understøtte haløkonomien.”
Rettelse:
Det pointeres at der er givet 20.000 kr. fra alle tre områder. Dette som et bevis på, at vi
i hvert område vil vores haller, og er villige til lokalt at gå ind i opgaven.
Hallernes tilstand blev nævnt og efter en bygningsgennemgang, hvor rapporten dog stadig mangler
blev der givet udtryk for at alle haller generelt er i relativ god stand
Baggrundsrettelse
Udsagn:
Ryslingehallen og Kværndruphallen ”… er i relativt dårlig stand…”
Rettelse:
Efter en bygningsgennemgang, blev der givet udtryk for, at alle haller generelt er i
relativ god stand. Det fremhæves også at hallernes gæster, også udefra, tilkendegiver
at hallerne er i god stand og med en god rengøringsstandart.
Det blev også fremhævet at hallernes gæster, også udefra, tilkendegiver at hallerne er i god stand og
med en god rengøringsstandart.
Klaus sluttede sit indlæg med at konstatere, at mødet her beviser, at der er behov og berettigelse for alle
tre hallers eksistens, samtidig med at der nu er styr på økonomien.
Kommentarer fra salen
En mødedeltager fra Kværndrup (ref. mangler navn) spørger til den besparelse som der er
fremkommet ved opgivelsen af aktivitetsbroen kan bruges til noget andet?
2.000.000 kr. er det beløb som kommunen havde bevilliget til aktivitetsbroen (ref.)
Bjarne Dyrehauge trak også besparelsen på de 2.000.000 kr. frem, og satte det i perspektiv til de
400.000 kr. der ifølge forslaget skal spares på Ryslingehallernes driften.
Der blev ikke svaret fra politikerne på spørgsmålet!
Jens Elmgreen påpegede det totalt håbløse i at
kommunens sparer på aktiviteten i sportsklubberne,
specielt i forhold til kommunens sundhedspolitik.
Som læge i akutmodtagelse på Svendborg Sygehus ser
han hver dag resultatet af manglende træning komme ind
på skadestuen. Det er påvist at med øget træning, kunne
en meget stor del af de skader, der koster samfundet (og
dermed også kommunen) meget store beløb, undgås, og
oven i købet med større livskvalitet til følge.
Jens Elmgreen påstår at de tilskud til haller og dermed til
den enormt store frivillige indsats der ligger i driften i
idrætsklubberne er et af de billigste tiltag kommunen kan
give for at bevare og højne den generelle sundhedstilstand
hos kommunens borgere. Ikke mindst til gaven for
kommunekassen.
Videnskaben siger
Det er påvist at med øget
træning, kunne en meget stor del
af de skader, der koster
samfundet (og dermed også
kommunen) meget store beløb,
undgås, og oven i købet med
større livskvalitet til følge.
Kristina Boje appellerede til at der ikke blev lagt hindringer i vejen for oprettelse af spinninghold om
formiddagen. Idrætsforeningen har oprettet hold for hjerte- og diabetespatienter i Gislev for alle i
kommunen, men hver gang blev disse af kommunen henvist andre steder hen på trods af at der var
frivillige kompetente instruktører i lokalsamfundet der var villige til en aktiv indsats.
Britta Secher: Galimatias at lukke haller når der i øvrigt postes penge i toscanaplaner m.m.
400.000 kr. er småpenge i forhold til det beløb der bliver brugt til promovering af kommunen som aktiv
idrætskommune, også set i forhold til at en tredjedel af kommunens pensionister kommer til skade pga.
manglende træning.
Torben Vind Rasmussen: Med en bemærkning til idrætsforeningerne at oprette pensionisthold om
formiddagen.
Jesper Sell opfordrer politikerne til at sætte besparelserne op mod folkesundheden. Dette kan ikke
skilles ad.
Cathe Hald Levi opfordrede politikerne til at tænke på at manglende faciliteter i lokalområderne kan
føre til kriminalitet. Hun påpeger at idrætsforeningerne yder en stor social indsats ved at samle de unge
op og aktivere dem.
En påpeger at; - kan det bare spare en enkelt tvangsfjernelse, er det så rigeligt sparet ind igen.
Bjarne Dyrehauge: Hvad spares der ved at lukke en hal?
Klaus Jørgensen svarer: Ca. 1.000.000 kr.
I forvaltningens oplæg forudsættes det at ca. en tredjedel vil holde op med at dyrke idræt!
Vagn Jørgensen mdl. ældrerådet: Ældres faldulykker er en stor post på det offentliges budget. Bare
hofteskader koster kommunen 8.000.000 kr. om året. En skade koster kommunen 80.000 kr. Vi kan gøre
endnu mere for at forebygge dette ved træning. Det forudsætter at de ældre kan aktiveres i deres
nærområder. Det kræver faciliteter i lokalområderne. De ældre kommer ikke af sted hvis de skal ret
langt væk hjemmefra. Dette udelukkes af centralisering af aktiveringen. Forebyggelse kan spare mange
kr.
Jens Nielsen: I forbindelse med kommunesammenlægningen var Ryslinge Kommune duksedrengen.
Man havde lovet at komme til sammenlægningen med det der var i kommunekassen. Ryslinge
kommune overholdt dette, men andre kommuner skyndte sig at eliminere den gæld der var i bl.a. deres
idrætsfaciliteter. Er det nu årsagen til at vi bliver straffet?
Jørgen Jørgensen (fhv. medlem af Ryslinge kommunalbestyrelse) giver Jens Nielsen ret i sine
betragtninger. Jørgen påpeger yderligere at han efter nærlæsning af partiernes handleprogrammer ikke
kan læse noget om lukning af haller men derimod en forøgelse af aktiviteterne.
Vi mangler politikernes reaktion mod spareplanerne.
Jørgen opfordrede politikerne til at mande sig op og sige til embedsværket. ”Duer ikke. Væk!”
Kate Hansen foreslår at der tages kontakt til andre steder, f. eks. Ørbæk Hallen for gode ideer: Private
loppemarkeder m.m. Hun opfordrer politikerne til en omfordeling af midlerne – f.eks. hente noget fra
byfornyelse. Bruge pengene anderledes.
Ingolf Filt Hansen opfodrer politikerne til at udvikle og gavne turismen i kommunen. Det kunne evt.
være med til at fylde hallerne i sommermånederne.
Bodil Jensen: Med henvisning til Torben Vind Rasmussens opfordring om ældreidræt om formiddagen,
siger hun at der skam er ældreidræt om formiddagen i Gislev Hallen og at der altid er plads til flere.
Bodil opfordrer politikerne til at lade halbestyrelsen bevise at de er på rette vej og at de har styr på det.
Forslaget bør derfor trækkes tilbage.
Bjarne Dyrehauge som, efter eget udsagn, kommer i hallen ved festlige lejligheder spurgte: Hvor skal
de der nu dyrker idræt mellem 16.00 og 23.00 være hvis hallen lukker?
Er det måske sådan at der er en ny hal på vej i Ringe?
Hvorfor kunne man ikke tænke sig at sende idrætsudøvere fra Ringe til de andre haller?
Hvorfor kun den ene vej? Afstanden er lige lang begge veje.
Torben Vind Rasmussen: Kaffepause med en opgave til efter pausen:
 Ideer til nye udviklingstiltag
 Hvad kan vi lære af hinanden?
Efter pausen
Heide Munk redegjorde for belægningen i de tre haller for kommende sæson jf. fmk.halbooking.dk:
I Gislevhallen er der endnu ikke reserveret timerne til CAI, som er 6 t/u.
Bjarne Dyrehauge: Kan vi bruge springgraven i Gislev hallen i salgsfremstød for fremtidige
arrangementer?
Det blev fra salen pointeret at den er relativt forældet i forhold til nyere faciliteter!
Jørgen Jørgensen: Gør kommunen noget for at trække større aktiviteter til hallerne?
Klaus Jørgensen: Det Gør hallerne selv. Der bliver gjort en indsats for at sælge weekender til andre
arrangementer.
Pia Skovmand: Hvor mange weekender kan bruges hallerne af andre?
Stig Nielsen, halinspektør: I vinterhalvåret er hallerne optaget af diverse boldaktiviteter ca. halvdelen
af weekenderne. Der er mere plads om sommeren.
Klaus Jørgensen: Vi må erkende at der er hård konkurrence om at trække arrangementer til. Der er
mange andre haller der forsøger det samme
Jesper Sell: Hvordan er Ryslingehallernes økonomi i forhold til andre haller i kommunen?
Lene Høsthaab, formand for kommunens kultur- og fritidsudvalg har ikke noget bud på det. Vi ved
ikke hvordan de andres økonomi er!
Lene fortsatte at politikerne har bestilt forvaltningen til at komme med spareforslag. En af årsagerne til
et forslag med en eventuel nedlæggelse er den, at kommunen efter et brugermøde havde fået af vide, at
fritidsområdet ikke længere kunne tåle plæneklippermodellen, hvor alle bliver beskåret lige meget. Så
måtte politikerne hellere finde ud af om de ville lukke en hal eller en aktivitet.
Lene Høsthaab sagde at det ikke er kommunens opgave at sørge for hallernes økonomi. Hallerne er
selvejende og må som følge deraf selv sørge for at økonomien er i orden.
De 700 timer der er tildelt hver hal i kommunen, er en tildeling som alle får uanset om der er skoler i
lokalområdet eller ej. Det er institutionstimer.
Heide Munk: Idrætsforeningen i Gislev har lige deltaget i DM i Foreningsudvikling, og det er der
kommet mange nye ideer og tiltag ud af. Foreningen er nu med i kommunens lign. tiltag: Foreninger i
Forandring, så foreningen tror på fortsat udvikling i fremtiden. Det kommer måske engang så vidt at vi
spørge om vi kan låne hal timer i Ringe fordi vi mangler plads!
Der er bl.a. planer om en junior klub i Gislev hallen for 3./4. klasse til 6./7. klasse så de kan komme
hjem og blive aktiveret og set efter i lokalområdet. Alene dette tiltag vil 15 haltimer om ugen.
Heide efterlyser samtidig flere nye ideer og tiltag. Det handler om at være kreativ!
Den udvikling der er sat i gang i Ryslingehallernes foreninger, kan illustreres med et af målene i Gislev
IF, hvor målet er en hverdagsuge med max 3 ledige haltimer om ugen, samt øget udlejning i
weekenderne. Vi tror på at vi kan nå målet inden for ganske få sæsoner. Men, det forudsætter dog at der
er halfaciliteter i lokalområderne.
Målet i f.eks. Gislev IF ser ud som flg.:
M a nda g
T irs da g
O ns da g
T o rs da g
F re da g
09:00
G IF S k o le
:30
10:00
G IF S k o le
B hv S nurre t o ppe n
G IF S k o le
:30
G ym na s t ik Senio rer
D a gple je n
G IF S k o le
G IF S k o le
Ung o g S k o le
11:00
:30
Ung o g S k o le
CAI
CAI
CAI
CAI
CAI
CAI
G IF J unio rk lub
G IF J unio rk lub
G IF J unio rk lub
G IF J unio rk lub
G IF J unio rk lub
H å ndbo ld M ikro (1-5 år)
U6+U8 (5-8 år)
G ym na s t ik Senio rdans
G ym na s t ik Krudtugler (36 år)
Inde ndø rs F o dbo ld
H å ndbo ld U10 (9-10 år)
G ym na s t ik Damer i alle
aldre
H å ndbo ld U14 P iger
B a dm int o n (B o o k en
bane)
12:00
:30
13:00
:30
14:00
:30
15:00
:30
16:00
:30
17:00
:30
B a dm int o n B ørn/Unge
18:00
:30
19:00
:30
20:00
G ym na s t ik
B adutspringerne (7-9 år)
Inde ndø rs F o dbo ld
Inde ndø rs F o dbo ld
G ym na s t ik
Superspringerne (10-14 år)
H å ndbo ld U14 Drenge
B o rdt e nnis B ørn/Unge
Inde ndø rs F o dbo ld
H å ndbo ld U16+U19
Drenge
B a dm int o n (B o o k en
bane)
G is le v M o t o rk lub
G is le v M o t o rk lub
B o rdt e nnis Senio rer
H å ndbo ld Herre senio r
B a dm int o n Senio rer
:30
Inde ndø rs F o dbo ld
21:00
:30
G is le v Ungdo m s k lub
22:00
Toke Andersen vil høre om han havde forstået det rigtigt: At den kommunale besparelse i
Ryslingehallerne forudsætter en lukning af aktiviteter?
Lene Høsthaab: Der er besparelser af haltimer ved et mindre aktivitetsniveau!
Konsekvens
Uddrag fra kommunalt oplæg:
”Det forventes at en 1/3 af tilskud til foreningstimerne i en af hallerne vil bortfalde ved
lukning af hallen (1283/3)”
Det vil sige:
Kommunen forventer at færre borgere dyrker idræt i det ramte område.
Jørgen Jørgensen: Kan tilskuddet følge aktiviteten eller følger tilskuddet hallerne?
Vil kommunen fjerne tilskuddet til 1 hal?
Inger Pedersen: Hvordan kan man overhovedet bede en selvejende hal om at lukke?
Lene Høsthaab: Folkeoplysningsloven giver mulighed for tilskud til timer. Ikke til bygninger
Dorthe Milland: Følger tilskud børnene eller aktiviteterne?
Lene Høsthaab: Aktiviteterne
Anna: Har politikerne tænkt på den øgede transport en evt. lukning vil medføre? Hvordan skal alle børn
og unge komme frem og tilbage fra f.eks. Gislev? Hvad vil det koste af ekstra omkostninger? Tænk
også på sundhedsforebyggelse for alle aldre.
Niels Jensen: Ligger der en skjult dagsorden, der har som hovedformål at flytte aktiviteter til Ringe?
Lars Fredslund: Det er også nødvendigt at forholde sig til den evt. tomme hal. Der er stadig
omkostninger selv om den står tom.
Bjarne Dyrehauge: Stiller spørgsmål om den samlede gældsbyrde.
Hans Otto Jensen: Den faste gæld er ikke noget problem. Den skal kommunen betale til. Problemet er
den gæld på 1 mio. kr. som er blevet oparbejdet tidligere.
Ryslingehallernes økonomi er generelt ikke dårligere end de andre haller i kommunen. (De haller med
den ringeste økonomi er hallerne i Ringe og Faaborg)
Jørgen Jørgensen peger på muligheden for, at lånene i Ryslingehallerne burde kunne omlægges, men
at kommunen har forhindret dette. Alene herved kunne man finde en del af de 400.000 kr.
Opfordring
”Lad lånene i Ryslingehallerne omlægge til mere fordelagtige renter. Alene herved
burde man kunne spare en del af de 400.000 kr.”
Jesper Sell: Hvad gør man hvis kommunen lukker en hal? Hvad stiller man op økonomisk?
Klaus Jørgensen: Vi har ingen plan B! Vi forudsætter vi stadig at har 3 haller. Det er den opgave vi har
fra hallernes repræsentantskab og det arbejder vi efter.
Hans Otto Jensen pointerer at bestyrelsen ikke træffer nogen beslutning om lukning, heller ikke
hvilken det evt. skal være.
Spørger samtidig om der reelt er truffet beslutning om lukning af f.eks. Ryslingehallen?
Jens Elmgreen: Er kommunen ved at lave en særordning for Ryslingehallerne?
Jens stiller samtidig spørgsmål om det lovlige i dette i henhold til lov om forvaltningsret, hvor alle
borgere skal behandles lige.
Jørn Iglemose Larsen: Hvornår begynder man på udvikling frem for afvikling? Hver gang man
afvikler og lukker noget starter man en negativ spiral. Jørgen foreslår en aktivitetsgruppe.
Maja foreslår en gruppe for hvert område som skal hjælpe med ideer.
Jesper Sell: Der er nye aktivitetstiltag, bl.a. motionscenter i Kværndrup. Der er i øvrigt mange ny tiltag
og stor vilje til udvikling af aktiviteter.
Torben Vind Rasmussen runder mødet af, og konkluderer fra mødet:
 Vi kan ikke overskue en lukning af en hal.
 Det kan andre heller ikke.
 Er 400.000 kr. så stort et beløb? Kan vi ikke finde dem andre steder?
 Hvilken politik skal kommune have på områder som breddeidræt, folkesundhed
og den mangfoldighed der hersker i kommunen?
 Giv Ryslingehallernes bestyrelse en mulighed for at bevise at de er på rette vej.
Der er mange ting på vej.
 Det behøver ikke at ske – det skal ikke ske – det må ikke ske!
 Der er forståelse for en stram økonomisk politik. Vi gør hvad vi kan for at spare.
 Kære politikere: Stop os ikke. Vi er på vej!
Heide Munk takker for et flot fremmøde til borgere og politikere, og Torben for en god måde at lede
mødet på. Med en opfordring til at arbejde for en øget opbakning til det frivillige forenings- og
idrætsliv, takker Heide for en god aften.