Prøv 37 designerstole til 100-års jubilæum i Tønder 1. april 2014 1. api Den verdensberømte møbelarkitekt Hans J. Wegner, der nok især er kendt for sine karakteristiske stole, ville den 2. april være fyldt 100 år. Derfor kan ferien i den charmerende sønderjyske by Tønder i år krydres med fejringen af det nordiske designikons fødselsdag. I fødselarens hjemby fejres det nemlig med en særudstilling på Kunstmuseet i Tønder, og udstillingen indvies med royalt besøg. Du har formodentlig – som mange danskere – haft fornøjelsen af at sidde i en CH24, nok bedre kendt som Y-stolen. Wish Bone Chair, som møbelelskere ynder at kalde den, er lige så aktuel i dag som i 1950, da den blev lanceret. Nu kan du opleve og udforske hele historien om det berømte danske designikon i forbindelse med 100-års jubilæet i Tønder. Nordisk design og sønderjysk møbelhåndværk Møblet med det karakteristiske håndflettede sæde er designet af Hans Wegner, der blev født i Tønder 2. april 1914. Wegner voksede op og uddannede sig til snedker i den hyggelige sønderjyske by, og i år – præcis 100 år senere – kan du opleve en helt særlig udstilling på Kunstmuseet i Tønder. I den mere end 700 m2 store udstilling, der inkluderer over 150 møbler, lamper, kunstværker og andre ting fra Wegners liv, kan nysgerrige turister på tur i det sønderjyske komme tættere på den velkendte nordiske møbeltraditions historie. Samtidig har fem aktuelle nordiske designere fortolket Wegners klassikere ved at supplere med helt nye designs. Prøv Wegners bedste stole Udstillingen er en opgradering af den permanente Wegner-udstilling i det gamle vandtårn i Tønder; "Stolegaven af 1995". Her findes 37 af de stole, Wegner selv mente, var hans bedste, og som han og ægtefællen derfor skænkede til fødebyen i 1995. De fleste af Wegners 37 stole produceres stadig her 100 år efter, Wegner kom til verden, og et eksemplar af de stole, der stadig er i produktion, er placeret rundt i udstillingens forskellige temaer. De nysgerrige gæster kan altså både nyde udstillingen og tage en slapper, mens siddekomforten i Wegners egne favoritter testes. Royal indvielse Når 100-års jubilæet skydes i gang, udgives der samtidig en bog om den verdensberømte sønderjyde, hans liv og ikke mindst hans elskede møbler. Den store udstilling på Kunstmuseet i Tønder åbnes 5. april af HKH Prins Joachim, der som moderne og lokal sønderjyde sætter prikken over i’et i fortællingen om Wegners liv og de ikoniske kvalitetsmøbler. Udstillingen er åben fra 5. april til 2. november 2014. Om Destination Sydvestjylland Destination Sydvestjylland dækker de fire sydligste kystkommuner langs Vesterhavet: Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde. Fra Ringkøbing Fjord i nord stækker destinationen sig igennem Nationalpark Vadehavet og langs Vesterhavets kilometerlange sandstrande med øerne Fanø, Mandø og Rømø til den tyske grænse i syd. Vikinger, aktive naturoplevelser, familieferie i sommerhus og servering af dejlige lokale råvarer - som østers og lam - hører blandt destinationens kerneydelser. Destinationens virtuelle showroom er www.sydvestjylland.com – aktuelle produktnyheder findes påwww.facebook.com/Sydvestjylland Kontaktinformation Hvis du har brug for yderligere information om Destination Sydvestjylland, så kontakt venligst: Related – PR bureau for Destination Sydvestjylland Karin Toftegaard Matthiesen, Account Executive E-mail: [email protected] Telefon: +45 61 55 84 31 Bodil Glistrup Thomsen Turist- og udviklingschef i Rømø-Tønder Turistforening E-mail: [email protected] Telefon: +45 21 75 51 30 Billede: Den unge Wegner som møbelsnedker i Tønder
© Copyright 2024