Ambulancereddere til BIOS Ambulance Services Danmark A/S Vi søger ambulancereddere, som har lyst til at være en del af vores nye og spændende ambulancevirksomhed i områderne Sønderjylland og Sydvestjylland. Om stillingen: Når mennesker tilkalder en ambulance, er de ofte utrygge og bange. Dette indebærer, at du skal være struktureret, rolig og fattet i ustrukturede sammenhænge. Borgerne du hjælper er ofte i uvante situationer. Som redder skal du sikre, at patienten hurtigt føler sig rolig og tryg i dit nærvær. Du vil indgå i et unikt team af kollegaer på forskellige niveauer. Du kan forvente en spændende, alsidig arbejdsdag; hvor det at gøre en forskel for andre mennesker i større eller mindre grad er et fast element. Om dig: Du har en godkendt ambulanceuddannelse som ambulanceassistent, ambulancebehandler eller som paramediciner. Du har et godt helbred og en god fysik, der matcher jobbet. Du har en ren straffeattest og børneattest. Du er i besiddelse af kørekort kat. B og ”lille” erhvervskørekort (kode 400). Desuden har du en god personlig fremtræden, hvor du er hjælpsom, rummelig, kompetent og interesseret i at arbejde med mennesker. Du har en bred almen viden. Vi kan tilbyde dig: En udfordrende arbejdsplads i en ny virksomhed. Nyeste teknologi, udstyr og biler. Målrettet uddannelse og opfølgning indenfor redderområdet. Mulighed for at løse opgaver selvstændigt, men også i dialog med kollegaer. Stor involvering i tilrettelægningen af opgaver og drift. Åbenhed overfor idéer og nytænkning. Vi beder dig sende følgende bilag sammen med din ansøgning: Straffeattest. Dokumentation for kørekort. Dokumentation for godkendt uddannelse eller godkendelse fra Sundhedsstyrelsen på eventuel dispensation til at virke på enten assistent-, behandler- eller paramedicinerniveau. Om virksomheden: BIOS Ambulance Services Danmark A/S er en nyoprettet ambulancevirksomhed, der udspringer af et hollandsk moderselskab, som har eksisteret siden 1904. Fra 1. september 2015 skal BIOS servicere borgerne i Region Syddanmark med akut ambulancekørsel og patienttransport. Virksomheden har hovedsæde i Odense, men vil være tilstede på hele Fyn, i Sydvest- og Sønderjylland. Når BIOS er fuldt etableret, vil vi være Danmarks næststørste ambulanceoperatør. Ønsker du at høre nærmere om stillingen så kontakt Ambulancechef i Sønderjylland Kim J. R. Hansen på tlf. 52 26 00 06 eller på mail: [email protected] eller i Sydvestjylland René Sigvartsen på tlf. 23 68 93 14 eller på mail: [email protected]. På Fyn, kontakt da teamleder Ian Holm på tlf. 52 26 00 10 eller på mail: [email protected]. Ansøgningen skal sendes elektronisk sammen med eventuelle bilag til [email protected] hurtigst muligt. Opstart vil være 1. september 2015 – og vi afholder løbende samtaler. I emnefeltet skrives: ”Ambulanceredder – område Fyn, Sønderjylland eller område Sydvestjylland”.
© Copyright 2024