Nr. 86 Klubtidsskrift for medlemmer 2009-4 DKW-klubber i udlandet Tjørnegårdsvej 20 Stouby 8983 Gjerlev Tlf.: 86 47 48 31 E-mail: [email protected] Webside: www.dkw.dk Auto-UnionVeteranen Clube.V. Andreas Ptack Entenhof 18 D-72768 Reutlingen Deutschland Deutsche DKW Club e.V. Holker Behnke Adolf-Diesterweg-Ring 10 03130 Spremberg DKW Motorrad Club e. V. Andreas Führer Ohlacker 45 35581 Wetzlar Deutschland Munga - IG Königsteinerstrasse 67 D- 45529 Hattingen Deutschland af 28. juni 1975 Klubben er et interessefællesskab for ejere og interesserede i de af Auto-Union og de af moderfirmaerne Audi DKW – Horch og Wanderer producerede køretøjer og motorhistoriske effekter, samt „IFA“ totakts køretøjer. Formål: at bevare så mange af de ovennævnte køretøjer og motorhistoriske effekter som muligt, samt udbrede kendskabet til disse, ved at afholde træf, udstillinger og anden sammenkomst, samt at fremme et godt kammeratskab ved indbyrdes at hjælpe hinanden. Som medlem af Dansk DKW Club optages personer, organisationer og bedrifter, som har interesse for de ovennævnte veteranmotorcykler og automobilmærker. Dansk DKW Club er medstifter og medlem af Motor-historisk Samråd (MhS) Redaktion Lars Chr. Larsen (ansvarshavende) Skolegade 8 st 8850 Bjerringbro Tlf. 29 26 61 72 e-mail: [email protected] e-mail: [email protected] Norsk DKW Union Glenn Bergseth N-3648 Passebekk Norge DKW Club Nederland Eric Cox Florijnhof NL-5551 VM Valkenswaard Holland DKW Club Belgie Marc Casteels Dorpheidestraat 31 B- 3590 Diepenbeek Belgien DKW Oweners Club CH Walter Steffen Nägeliweg 3A CH-8274 Tägerwilen Schweiz Amicale Auto-Union France Michel Pesquet 2,Samadet F-33730 Noaillan Frankrig DKW Club Prag Mirko Jedlicka Pod Terebkou Nr.3 CS-14000 Praha 4-Nusle Tjekkiet DKW Club Östereich Itzlinger Hauptstrasse 48 A-5020 Saltzburg Østrig Forsidebillede: Fabriksfoto: F12 /45 Bagsidebillede: En reklame for forsikringsselskabet E-forsikring Eftertryk kun med kildeangivelse. Men ved Svenska AUDI-DKW Klubben Stephan Lund, Lervikstorpsvägen 14 S-18495 Ljusterö Sverige © artikler, kun med skriftlig tilladelse. DKW Owners Club of GB Tony Bailey 6 Swinbrook Road Carterton Oxon OX18 1 DS UK England Danske Bank, Holmens Kanal 2 - 12, 1092 København K. Reg. Nr. 1551 - Konto Nr. 5313066 Dansk DKW Clubs bestyrelse SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK9730000005313066 Formand: Per Hegaard Larsen 86 47 48 31 [email protected] Overordnet ansvar Næstformand: Brian Madsen 97 19 20 82 [email protected] Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter vest Kasserer: Hans-Willy Rasmussen 54 43 46 45 [email protected] Klubregnskab, kontingent indbetaling Ind- og udmeldelser Sekretær: Hans Lindegaard 45 89 14 96 [email protected] Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter øst Best. medlem: Henrik Hjort 40 45 03 35 [email protected] Løbskonsulent Best. medlem: Flemming Søe Pedersen 74 83 37 02 [email protected] Løbskonsulent vest Best. suppleant: Preben Boisen 57 52 50 40 [email protected] Restaureringskonsulenter med mere. Motorcykler: Poul Erik Sejrsen 86 95 01 08 [email protected] Biler, Auto-Union: Hans-Willy Rasmussen 53 43 46 45 Biler; førkrigs: Per Hegaard Larsen 86 47 48 31 Biler,IFA/Wartburg/Klubbens specialværktøj, Bladarkiv, salg af gamle numre og bladbytte. Hans-Willy Rasmussen, 54 43 46 45 [email protected] Forsikring: Per Hegaard Larsen 86 47 48 31 [email protected] Håndbogsarkiv for MC og biler: Per Hegaard Larsen, 86 47 48 31 [email protected] Bladredaktion: Lars Chr. Larsen 29 26 61 72 [email protected] I dette Nummer: Side 4 Side 13 Side 16 Side 17 Side 20 Side 22 Erindringer fra Roskilde Ring Referat fra Generalforsamlingen d. 8. november Indbydelse til forårsfesten 2010 Løvfaldsturen 27. september Zschopauer urtid Præsentation af den nye hjemmeside redaktør Side 23 Side 24 Side 26 Side 27 Side 28 Kryds & Tværs 86 Værkstedssiderne Køb-Salg og nye medlemmer Løsning af opgaver mm. Forsikringsreklame Aktivitets oversigt: 2010 27.-28. februar 3. marts 27.marts 27. marts 10. april 5. maj 9. maj 5. juni (grundlovsdag) 25.-27. juni 7. juli 23.-25. juli 4. august 28.-29. august 1. september 3. oktober 23.-24 oktober 06. November 13. November 5. december Bilmesse i Fredericia A.P. Nielsen 40276464 Onsdagsmøde hos Ove Blankschön tlf: 59181247 Forårsfest hos Preben Boisen Tlf: 57525040 (se indbydelse her i bladet) Stumpemarked i Herning Bilmesse i Frederiksborg Centeret Steen Jørgensen 76400014 www.bilmesse.dk. Onsdagsmøde hos Jannie og Jan Lemming Tlf: 57668300 Forårstur ved Brian og Flemming Tlf: 97192082 - 74833702 MHS køredag med start fra Preben Boisen i Kværkeby Tlf: 57525040 Midsommertræf på Sydsjælland (www.feddetcamping.dk) Hans-Willy 54 43 46 45og Peter Olsen Onsdagsmøde hos Tove og Richard Hounsgaard Tlf: 55727092 37. Int. AUTO-UNION træf i Sevenum i Holland Onsdagsmøde hos Marianne og Vagn Olsen Tlf: 54131505 Sensommertræf Onsdagsmøde hos henrik Hjort Tlf: 50712518 Løvfaldstur ved Hans Lindegaard Tlf: 45891496 Bilmesse i Fredericia A.P. Nielsen 40276464 Bilmesse i Frederiksborg Centeret Steen Jørgensen 76400014 www.bilmesse.dk. Stumpemarked i Herning Julemøde øst ved Christina og Frode Blankschön Tlf: 59182327 Stof til Skylleporten nr. 87 senest d. 15-02-2010 Erindringer fra Roskilde Ring © Jens Munkedal fortæller om sin tid som mekaniker for Palle Ancher Af Hans Henrik Pedersen. I forbindelse med generalforsamlingen i Dansk DKW Club, søndag 8. November, viste Jens Munkedal gamle motorsportsfilm og fortalte om sin spændende tid som racermekaniker for bl.a. de legendariske DKW-kørerere Mogens Ludvigsen og Palle Ancher i første halvdel af 1960’erne: „Jeg har været rigtig heldig, at mit arbejde hele livet har været min hobby. Det er 52 år siden, vi startede. Jeg kom i lære hos Poul Rasmussen, DKW- og Mercedesforhandler i Hørsholm. Rasmussen solgte desuden DKW- og Horex motorcykler, så jeg har prøvet det hele“. „Allerede som andenårslærling blev jeg involveret i væddeløb med DKW på Roskilde Ring. Jeg stod sådan set for det hele alene. Der var ingen, jeg kunne spørge, for ingen af svendene interesserede sig for DKW-mærket. Det blev bare betragtet som en knallert. Det var jo et Mercedesværksted…“ Jens Munkedal fortalte levende om sin spændende tid i 1950’erne og 1960’erne, hvor meget fortsat var præget af glad pionér ånd. Fik lov at bygge racer op fra grunden „Den første opgave, jeg fik, var at ombygge en Midget racer til Formel Junior med AU 1000 motor i. Den skulle vores mester, Poul Rasmussen, selv køre i, og han havde fundet ud af, at man godt kunne bruge Midget raceren, hvis den blev skåret op på langs og gjort et stykke bredere“. „Det gik jeg og lavede. Ingen af svendene kunne svejse med hverken elektro eller noget, så det måtte jeg gå og lære mig. Efter fyraften gik jeg og svejsede rør sammen. Helt fantastisk at tænke tilbage på, at en andenårs lærling får lov at bygge en racerbil op næsten fra bunden,“ funderer Munkedal. „Karrosseriet fik vi banket op i aluminium hos Uno Jensen, og det blev en meget fin racer, men min mester kørte kun to løb i den. Første gang lejede han Roskilde Ring, og her satte han absolut men uofficiel banerekord. „ „Han var helt tosset. Han sad med den ene arm ude langs siden, og da han kom tilbage havde han slidt huden af knoerne. Det havde han ikke lagt mærke til, så hidsig var han. Det skulle bare gå stærkt!“ Poul Rasmussen tog efter succesen alene til Finland for at deltage i Djurgårdsløbet, hvor man skulle køre Formel Junior. „Han havde ikke mekaniker med, det skulle være så billigt som muligt, og ved træningen kørte han i den hurtigste tid. Flot når man tænker på, at der var kørere fra hele Europa med,“ nikker Jens Munkedal anerkendende. Men det gik galt, selv om han førte, til der manglede fire-fem omgange: Raceren faldt fra hinanden „DKW’en faldt fra hinanden. Han havde ikke spændt den efter, da han havde trænet, så alle seks bolte ved gearkassen var gået løs, og så knækkede krumtaphuset. Vandet fossede ud, og motoren satte sig.“ „Det var jo sådan set hans egen skyld, han skulle have spændt alle boltene efter, men vi fik da svejset krumtaphuset, og han kørte så et løb mere, men motoren holdt ikke.“ Motoren var købt hos en tuningsekspert ved navn Gerhard Mitter fra Leonberg ved Stuttgart. Mitter havde tunet den ved at placere balsatræ rundt i motoren for at hæve kompressionen i bunden. Dette balsatræ løsnede sig, og det væltede rundt inde i motoren, som ikke kunne „tygge“ alt det træ. Jens Munkedal gik herefter i flere uger for at montere nyt balsatræ og var sågar under en prøvekørsel ved at smadre både vognen og sig selv: „Prøvekørslen foregik ved værkstedet på en sidevej ud mod Usserød Kongevej. Bilen fik hele armen, men min ene træskostøvle var kommet i klemme nede i rammen, så jeg kunne ikke trække benet tilbage, og „sømmet“ var helt i bund, og jeg nærmede mig Kongevejen med 150 km/t,“ fortæller Jens Munkedal med et smil – for han overlevede jo! Nikkede lastbil en skalle Det lykkedes få meter før Kongevejen at få benet fri. Jens Munkedal fik i stor fart drejet raceren ind på værkstedet og ind under en lastbil, som han nikkede en skalle med panden… „Hjertet var lige ved at hoppe ud, og jeg kunne jo ikke så godt fortælle nogen om det. Det var noget af en oplevelse.“ Trods alle den unge lærlings anstrengelser tabte Poul Rasmussen tålmodigheden med Formel Junior raceren og solgte „skidtet“. „Det kunne være spændende at vide, hvor den i dag er henne, det var en rigtig fin racer,“ bemærker Munkedal, der straks får information af Dansk DKW Clubs Arne A. Jørgensen, som fortæller, at racerbilen stadig eksisterer. Den første ejer efter Rasmussen var Poul Andersen i Svinninge. Raceren står nu hos en anden entusiast, Kai Daugaard Madsen i København, som er ved at restaurere den. Kort tid efter at Formel Junior raceren blev opgivet, kom Poul Rasmussen med to unge knægte, Palle Ancher og Mogens Ludvigsen, som ville køre DKW på Roskilde Ring. Gennem de følgende seks år lavede Jens Munkedal ikke ret meget andet end at tune bilernes opsætning og servicere dem. Det første år kørte de to unge DKW-kørere i AU 1000. Mogens Ludvigsen vandt DM i sin 1000 S’er, Palle Ancher blev nummer seks eller syv i biler, hvor Jens Munkedal egenhændigt havde tunet motorerne med inspiration i bl.a. Mitters balsa-tuning. (Mogens Ludvigsen vandt første afd. af DM i en Saab og resten i Auto Union 1000S, supplerede Arne A. Jørgensen efter foredraget). Ingen ørn til det køretekniske SAAB dominerede på Roskilde Ring. SAAB havde sågar en kører, som fik støtte fra fabrikken (Keld Hansen). Året efter kom DKW Junior, som var meget lettere end AU 1000 – og lettere at få til at køre på den rigtige måde, når først hjulenes bolthuller var blevet forstærket til løbsbrug. Mogens Ludvigsen holdt af jobmæssige årsager op med at køre, og Jens Munkedal kunne nu koncentrere sig om at arbejde for Palle Ancher, der nok var en frisk fyr men ifølge Munkedal ikke nogen ørn til det tekniske, endsige køretekniske. „Han havde bare modet,“ bemærker Jens Munkedal. „Men han havde svært ved det med koblingspunkt og korrekt gasgivning og startede altid sidst – han holdt bare gassen på og overhalede alle konkurrenterne,“ erindrer den trofaste mekaniker, der havde fire sæsoner med Palle Ancher, som også prøvede at køre jordbaneløb, men dét gik slet ikke. „Det tekniske lå ikke til Ancher. Det var klampen i bund og så af sted. Da han omsider lærte det med at fjedre på koblingen, begyndte han at brænde koblingerne af i løbene, så ofte måtte koblingen skiftes undervejs. Jeg var til sidst nede på at skifte kobling på 20 minutter. Men det gjorde så også, at jeg fik ødelagt min ryg. Der var ikke tid til at bruge donkraft og andet hjælpegrej, når motoren skulle op og ud for at komme til koblingen…“ På kursus hos Mantzel „Undervejs var jeg så heldig at være 14 dage nede hos tuningseksperterne A.W. Mantzel (et privat tuningsfirma tilknyttet Auto Union). Her fik jeg lov at lave en F12 motor helt fra bunden. Jeg har stadig „dåbsattesten“, der viser hestekraftkurve osv. Mantzel var på den tid længst fremme hvad angår litereffekt. Jeg mener, der var tale om 114 heste på 1000 ccm – det var meget i 1961!“ Da motoren var færdig, blev den målt igennem, og den viste sig at være helt oppe på 98 heste. „Så jeg blev tilbudt arbejde dernede, og det skulle jeg måske have gjort, men på det tidspunkt var jeg lige blevet gift og havde stiftet bo, så jeg havde andre planer. Men det var en kæmpeoplevelse, og Palle Ancher blev da også Danmarksmester med motoren, så den var ikke helt dårlig“. Jens Munkedal ser, trods rygskaden, tilbage på de seks år med stor glæde. „Jeg kunne efterhånden skrue i blinde. Jeg lavede jo ikke andet, og jeg tror ikke, at der er ret mange unge mennesker, der har oplevet så meget – og haft det samme mod. Somme tider arbejdede jeg jo næsten hele døgnet. Vi gjorde virkelig noget for sporten!“ Foruden at tune motorerne blev undervognen sænket på Junior/F12 efter anvisninger fra Mantzel. Nappede olieslangen itu Fortil sænkedes racerbilerne ved at dreje torsionsaffjedringen ned, bagtil ved at skære og svejse på svingarmen. Det tog tre-fire timer og fik vognene til at manøvrere bedre end alt andet i de år. „Mine sønner ryster på hovedet og siger, at vi jo kun var smede, men vi morede os godt – og vi vandt jo næsten hver gang, og det var hovedsagen, så helt værdiløst var det jo ikke,“ ler Munkedal. Jens Munkedal leverede undervejs i sit foredrag et par „røverhistorier“ fra Roskilde Ring tiden – som fx den om, hvordan Palle Ancher et par gange kørte op bag Arnold Larsens Fiat Abarth 1000 og kørte en slange til oliekøleren i smadder. „Du kan bare køre til side når jeg kommer, ellers kører jeg olieslangen af,“ truede Palle Ancher, der kom af dage på Roskilde Ring i 1966. „F12 lå i klassen op til 1300 ccm, og her kørte han mod de kraftige Cooper S 1275 med ret gode chauffører, og én af disse, Ove Scharff, ville ikke lade ham komme forbi. Så efter første heat var Palle Ancher helt vild og hev Scharff, der var dobbelt så stor og stærk som Palle Ancher, ud af vognen.“ „Hvis du gør det én gang til, så får du en røvfuld så stor,“ lovede Palle Ancher. Katastrofen indtræffer „Men det skulle han nok ikke have sagt, for i næste heat var Palle Ancher heldig og tog starten, men på første eller anden omgang sker det: For enden af langsiden – „Kapellet“ – hvor de kører cirka 150 km/t og bremser knaldhårdt op for at komme rundt, letter bagenden flere gange, så kan kører på to hjul. Og så kommer ham Ove Scharff lige op i røven på Palle Ancher, der nok havde fået bremset for lidt ned…“ Jens Munkedal fortæller, at den lette DKW, der var ribbet for al vægt, som kunne fjernes, slog hele to forlæns kølbøtter. Bunden blev revet op, dørene gik op, og selen blev dobbelt så lang, så Palle Ancher røg ud, med rundt og blev to gange slået i asfalten. „Jeg var nummer to mand på stedet, fik ham ud af selen og trukket ud til siden. Han var ved fuld bevidsthed og han sagde, at han havde slået sit ben, hvorfra det blødte en lille smule. Det var det eneste, man kunne se“. „Ambulancen kom, jeg røg med på sygehuset, og efter ti minutter kom sygeplejersken og bad mig få fat i hans kone. Det var rigtig slemt. Han døde klokken to om natten. Alt var fuldstændigt smadret inde i ham. De kunne ikke gøre spor ved ham…“. Jens Munkedal i god snak med Arne A. Jørgensen, stærkt motorsportsinteresseret medlem, der var øjenvidne til Palle Anchers tragiske dødsulykke i 1965. FAKTA om Poul Rasmussen (kilde: Arne A. Jørgensen): • Det er måske på sin plads lige at gøre rede for, hvem Jens Munkedals læremester var: • Poul Rasmussen var i 40 og 50 erne en meget kendt standardvognskører med en Citröen 11. • Dem, han var i totterne på dengang, var mærkekollegaerne Carl Lynenskjold, Poul Thomsen og Egede Søgaard, samt BMW 327/28 køreren Mogens Skarring (den senere D-mester i DKW F91). • Efter Citröen raceriet købte og kørte Rasmussen en Cooper Formel 3 med Norton Manx motor (det er den Jens Munkedal kalder for en Midget racer). • Hans hovedkonkurrenter var vognmanden fra Hedehusene, Gunner Henriksen, og Svenskeren Sven Andersson i vogne mage til hans. • Disse løb var af meget høj klasse på Roskilde Ring. • I 1958/59 kommer der en helt ny klasse, Formel Junior, baseret på massefremstillede standard motorer med nogle restriktioner - bl.a. skulle de være på 1000 eller 1100 ccm. • Dette blev der kompenseret for ved en vægtreduktion (360/400 kg.). • Gearkasserne skulle også stamme fra en standardvogn, overliggende knastaksler var forbudt for firetakternes vedkommende. • Det første Formel Junior løb på Roskilde Ring blev vundet af en finne ved navn Altonen i en „Elva FJ“ med Auto Union 1000 motor. FAKTA om Uno Jensen (kilde: Arne A. Jørgensen): • Uno Jensen var i mine drengeår en kendt speedwaykører og stelbygger. • Senere byggede han Midget racere under navnet „Alfa Dana“ og endnu senere frontmotoriserede Formel Junior biler med Morris 1000 motorer. • Da Uno Jensens første Midget var en „Cooper“ kopi, var det naturligt, at Poul Rasmussens „Cooper“ efter ombygningen fik navnet „Alfa Dana Mark 2“. PÅ NETTET: Poul Rasmussens barnebarn, Morten Poulsen, har til minde om Poul Rasmussens indsats i motorsporten strikket et website med mange interessante billeder: http://www.poulrasmussen.com/ Der findes talrige andre sites på nettet om motorsport, Roskilde Ring m.fl. Her bare lige et par smagsprøver, som overtegnede har haft fornøjelse af de seneste dage: http://www.poulrasmussen.com/FORSIDE1.htm http://www.motoforza.dk/poulras.jpg http://motoforza.dk/midgetracer2.htm http://www.motorsportmemorial.org/query.php?db=ct&q=year&n=1965 Giv gerne redaktionen/webmasteren gode tips om interessante websites, som vi andre kan have glæde af. Diverse stemnings billeder fra foredraget taget af Hans Henrik Pedersen Øjenvidneberetning fra Palle Anchers dødsulykke Arne A. Jørgensen, en af Dansk DKW Clubs mest motorsportsinteresserede medlemmer, var øjenvidne til ulykken, der førte til Palle Anchers død 13. juni 1965. Han fortæller en på enkelte punkter en smule afvigende historie i forhold til den fremstilling, Jens Munkedal gav medlemmerne i foredraget: „Jeg står ved udgangen af Ford svinget og følger DKW’en, som overhaler Mini Cooperen ud af svinget. Ancher øger afstanden til Mini’en til to-tre meter ned ad langsiden, som krummer svagt til venstre ned mod kapellet.“ - „Da Ancher når bremsepunktet ved indgangen til hårnålesvinget, bremser han hårdt, men det gør Ove Scharff ikke, med det resultat at han rammer DKW’ens venstre bagerste hjørne med Cooperens forreste hjørne. På grund af langsiden krumning bliver DKW’en sat i skred, så meget at Ancher - trods fuldt styreudslag til højre - ikke kan få sine forhjul til at løbe parallelt med banen.“ - „Dette bevirker, at han skrider tværs over banen og ind på inderbanens græs. Hvis græsset havde været plant, var der såmænd ikke sket mere, men det gjorde der, for en halv snes meter inde var der en lav jordvold på en 20-30 centimeters højde, og da DKW’en rammer den med venstre forhjul, bliver vognen slynget et par meter op i luften.“ - „På grund af inertien drejer vognen rundt og lander på kabinens forreste højre hjørne, der bliver trykket ind - og forruden ud. Vognen ruller endnu en omgang, før den bliver stående på hjulene. Under det sidste forløb hang Palle Ancher i selen med overkroppen ude af vognen, og det var dér, han fik de voldsomme skader, der førte til hans død.“ Arne Jørgensen mener, at flere faktorer tilsammen medvirkede til, at forløbet endte så tragisk. „Kikker vi på DKW F12’eren. Var det en usikker konstruktion? Svaret er afgjort nej. Vognen var ikke smadret mere end som så. Kabinen var ikke klasket sammen, trods den voldsomme lufttur.“ „Når man ser på, hvordan Mogens Dyhrs DKW Junior ser ud, efter han havde taget en ordentlig røvtur på Roskilde Ring, så må man korse sig i forhold til Palle Anchers F12. Mogens Dyhr stod ud af møgbunken uden en skramme, hvilket blot understreger, at det ikke gør noget, man har heldet med sig – altså, der er ikke to ulykker der er ens.„ - „Hvis man skal finde årsagen er der to ting der springer i øjnene. Den lille jordvold, der var årsag til flyveturen, var i sin tid opstået, da bulldozerne planerede banen og skubbede den overskydende jord ud til siden og ind på inderbanen. Der var jo ingen, der kørte der, før Palle Ancher uheldigvis blev sendt den vej. Den anden ting er seletøjet, han sad i.“ - „Jeg fik for mange år siden fortalt, hvorfor Ancher hang ud af døren under vognens overslag. Årsagen var angiveligt, at selen simpelthen havde skåret sig ind i glasfibersædet, som Palle Ancher sad i. Selen blev derved så lang, at han fik overkroppen ud af vognen, men det må være noget som Jens Munkedal kan svare på.“ Billederne på denne side: Bent Egholm Nielsen En kopi af dåbatesten på den motor som Jens lavede hos Mantzel, og på næste side er kurverne på standardmotorene til sammenligning. Generalforsamling i Dansk DKW Club den 8. november 2009 Gelsted Mose, Fyn. Der var fremmødt i alt 34 medlemmer. 1) Formanden bød velkommen. Dagsordenen for generalforsamlingen var 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Dagsorden for generalforsamlingen Valg af dirigent Formandens beretning Regnskabsforelæggelse og godkendelse Fastsættelse af kontingent Indkomne forslag Valg af bestyrelse Eventuelt. 2) Som dirigent blev foreslået Arne Jørgensen, som accepterede under forudsætning af, at dirigenten kunne deltage i debatten. Arne påpegede, at generalforsamlingen ikke var lovligt indvarslet, da indkaldelsen optræder i Skylleporten, som ikke nåede ud en måned før mødet. Forsamlingen valgte at se bort fra denne omstændighed, hvorefter mødet fortsatte, da alternativet ville have været, at alle skulle køre hjem igen. 3) Formanden oplæste beretningen, som opsummerede det forløbne års begivenheder. Midsommertræffet skulle have været et Nordisk Auto Union Træf, men nordmændene udeblev, da de havde lagt et klubarrangement på samme dato. Der har været internationalt AU- træf i Tyskland tæt på den danske grænse, men, på trods heraf, deltog kun få danskere. Per efterlyste lidt mere engagement fra medlemmerne ved sådanne begivenheder. Der var mange kommentarer til formandens beretning: Peter Olsen klagede over et højt deltagergebyr ved midsommertræffet i Hjørring, og han foreslog i den forbindelse, at deltagergebyret for børn burde fjernes eller halveres, specielt da der ikke var indlagt aktiviteter for børn. Desuden krævede han en forklaring på det høje gebyr. Svaret var ganske enkelt, at budgettet havde været stramt for det pågældende arrangement. Bestyrelsen lovede at indføre retningslinjer for nedsat deltagergebyr for børn. Frode var stærkt utilfreds med arrangørernes svar på hans kritiske indlæg angående midsommertræffet, og Peter støttede kritikken. Frode var også utilfreds med en efterfølgende telefonsamtale, som var blevet afbrudt med det resultat, at begge parter troede at modparten havde knaldet røret på i utide. Arne har modtaget en henvendelse fra vores norske medlem Jan Mohn Andreassen, som anbefaler, at vi fortsat skal arbejde for et fælles nordisk AU-træf. Desuden savner han et link på vores hjemmeside til den Norske klubs hjemmeside. Han efterlyser også svar på e-mails sendt til den danske klub. De fleste af ovenstående indlæg blev fremsat i en aggressiv og konflikt skabende tone, og på dette tidspunkt udvandrede to deltagere. Det var et midaldrende ægtepar som deltog for første gang. De sagde, at indtil nu havde de kun hørt gamle mænd sidde og skændes, og det er ikke, hvad de havde forventet af samværet i en motorklub. I øvrigt udbad de sig en kørevejledning sammen med indbydelsen, når stedet ligger så afsides, som tilfældet var. Efter al sandsynlighed melder de sig ud af klubben. Arno mente, at det var forkert, at Frodes brev blev offentliggjort i Skylleporten, og Arne nævnte, at medlemsbladet før i tiden havde haft et tillæg kaldet Gnisten, som kun blev distribueret til medlemmerne. Heri kunne man få luft for meningsudvekslinger, der ikke vedkommer andre modtagere af bladet. I et forsøg på at gyde olie på vandene tog Preben Boisen ordet, idet han mindede deltagerne om, at DKWklubben er en fritidsklub, hvor både bestyrelse og løbs arrangørerne arbejder ulønnet og frivilligt. At der undertiden kan ske et kiks ved et arrangement er menneskeligt, og det er set før. Han opfordrede til, at vi lægger det bag os og skuer fremad. 4) Kassereren gennemgik regnskabet, som udviser et pænt overskud p.g.a. en ekstraordinær indtægt fra vores forsikringsforbindelse. Status er taget før månedens kontingentindbetalinger, hvorved klubben er nogenlunde polstret til uforudsete hændelser eller klubarrangementer. Et medlem ønskede, at regnskabet suppleres med bilag til belysning af eksempelvis overskud ved arrangementer. Hans Ejlif påpegede, at uden forsikringsindtægten budgetterer klubben med underskud. Peter spurgte, om løbs arrangørerne afleverer regnskab for hver tur. Bestyrelsen svarede, at behovet ikke har været til stede, idet arrangementerne økonomisk hviler i sig selv. Skulle der opstå et beskedent overskud, tilfalder det normalt klubkassen, ligesom små underskud refunderes af klubkassen, idet arrangørerne ikke skal lægge penge til. Regnskabet blev godkendt. 5) Per oplyste, at vores kontingent er under pres, idet Motorhistorisk Samråd fremover vil opkræve kr. 24 pr. medlem i alle klubber, som er tilsluttet organisationen. Det skyldes, at man vil ansætte en fuldtids medarbejder til at varetage vores interesser overfor myndighederne. På trods af dette, anbefaler bestyrelsen uændret kontingent for 2010, nemlig kr. 300. Forslaget blev vedtaget. 6) Per havde fremsat forslag om flytning af generalforsamlingen til maj/juni. Formålet skulle være at kombinere generalforsamlingen med enten en markedsdag, et træf eller andet relevant, som kunne løfte generalforsamlingen. Forskellige synspunkter blev fremsat, og da flytningen krævede en vedtægtsændring, blev emnet sendt til afstemning. Der indkom 30 stemmer, hvoraf: 8 var for - 18 var imod - 4 var blanke eller ugyldige, hvorved forslaget blev forkastet. Til gengæld var der ønske om at afholde generalforsamlingen ca. 3 uger tidligere, hvilket faktisk også blev besluttet sidste år. 7) Der var sat fire bestyrelsesmedlemmer på valg, herunder formanden, men dirigenten påpegede, at formanden vælges i lige år, hvorfor han først er på valg næste år. Problemet er opstået ved, at Per kom ind på et ikke planlagt tidspunkt efter et kampvalg om formandsposten, samt at valgperioden er to år. For at komme på sporet igen, er Per nu først på valg næste år, medens tre bestyrelsesmedlemmer er på valg i år. De blev alle genvalgt, idet der ikke var andre kandidater. 8) Jan ønsker, at vi genindfører regelen om, at visse medlemmer spredt over landet skal tage sig af nye medlemmer, idet man kunne guide disse bedre og f.eks. sørge for, at de kommer med til onsdagsmøder. Der var kritik af vores hjemmeside, idet arrangementerne i kalenderen kun sjældent er omtalt i detaljer. Det ønskes, at punkterne er aktive, således, at man via disse kan klikke sig videre til en beskrivelse af arrangementet, tilmeldingsprocedure og pris m.m. Hans Ejlif bad om, at arrangementerne slettes fra hjemmesidens kalender, når de er afholdt, og han savner på hjemmesiden invitationer fra andre klubber. Han udbad sig også noter til regnskabet for specifikation af uklare eller sammensatte poster, og han havde ros til vores repræsentation på stumpemarkeder, såsom Fredericia og Holbæk/Nyvang, da det er rart at kunne mødes på klubbens stand for en sludder og en forfriskning. Ros fra et medlem, et lille lys i mørket! Frode spurgte, om vi er ophørt med at invitere andre klubber til åbne arrangementer. HL fortalte, at vi til løvfaldsturen altid har inviteret NSU-klubben, Trabant-klubben, MZ-klubben og BMW-367. Der har også været enkelte deltagere derfra, men noget tyder på, at disse klubber (ligesom vi selv) ikke er flittige til at rundsende invitationerne. Tove havde forslag til reduktion deltagergebyrerne, idet vi kunne droppe restauranterne og i stedet indkøbe mad til fællesspisning på campingpladsen. Forslag fremsat under eventuelt kan ikke vedtages på generalforsamlingen, men de giver altid gode ideer, som løbende kan indføres. Preben indsamlede tilsagn om onsdagsmøder, og der blev foreløbigt fastsat følgende: Marts: Ove Blankschön. Maj: Jannie og Jan Lemming. Juli: Tove og Richard Hounsgaard. August: Marianne og Vagn Olsen. September: Henrik Hjorth. Desuden forårsfest hos Preben Boisen i april. Invitation udsendes. Der var pause med en forsinket frokost i form af lækre sandwiches, som Flemmings kone velvilligt havde smurt samme dag. De gjorde stor lykke, så vi sendte hende en venlig tanke. Dagen sluttede med et foredrag af Jens Munkedal, som i sine unge dage var mekaniker for Danmarks hurtigste DKW-kører, Palle Ancher. Jens fortalte meget spændende om sit arbejde med tuning af DKWmotorer, om sit besøg hos Dieter Manzel i Tyskland, hans erfaringer med opbygning af Formel Junior racere, trimning af DKW’er til race, hans korte karriere som moto-cross kører og meget andet. Foredraget var garneret med smalfilmsoptagelser i farve overført til videobånd, hvor vi så autentiske, samtidige optagelser fra datidens motorbaner, herunder Roskilde Ring med Palle Ancher og hans konkurrenter. Jens kunne berette detaljeret om Palle Anchers sidste løb på Roskilde Ring i 1966, hvor han blev dræbt, og hvor Jens var en af de første, der nåede frem til ulykkesstedet. Bilen havde slået mindst to lodrette kolbøtter i kørselsretningen, og blev voldsomt skadet. Man troede, at Palle Ancher var sluppet heldigt fra ulykken, men snart efter indtraf, som vi alle ved, den tragiske udgang. På nettet kan vi for tiden se billeder af vraget. Gå ind på Google og søg på „Roskilde Ring“, vælg den linje, der hedder billedresultater fra Roskilde Ring, og kig selv. Spørgelysten var stor, og vi kunne have lyttet længe til Jens, men det var tid at slutte. Referent: Hans Lindegaard. Silberschildrennen på Nürburgring 1963 LØVFALDSTUR 27. september 2009 det var meget interessant at se, hvordan det havde fungeret. Derefter kørte vi ad store og mest små veje til Ballerup Museum. Jeg og Hans har boet i Solrød de første 13 år af vores ægteskab, og det er jo ikke så langt derfra, og jeg har altid ment, at det var et kedeligt sted , men Jan og Jannies tur viste mig heldigvis, at jeg var gået glip af noget. Vi kørte på små veje, som var meget hyggelige, og som jeg aldrig havde været på. Det er det gode ved DKW-clubbens ture, at man kommer ud i landskaber, man ikke kender, som tilrettelægJan og Jannie Lemming havde i år lavet 1. del af løvfaldsturen, som startede ved Mosede Fort. Vi var ca. 32 personer i ca. 17-18 køretøjer. Efter morgenkaffen, var der besøg på fortet. Det var så heldigt, at søndag d. 27. september var „Københavns Befæstningsdag“, så alt på det gamle Mosede Fort var åbent. Præcis kl. 10.00 gik kanonsalutterne i gang. Det var Danmarks aktive Kanonérer der fyrede af i bronzekanonerne. Det kunne Molly (Oves hund) ikke lide. Der var også fanfarer på signalhorn og marchtrommer ved Reservehornblæserne. Alle rummene i det gamle kystartelleri var åbne, og gerne har gjort et stort arbejde for at finde, og som vi andre nyder. Vi kørte ad små hyggelige veje til Ballerup Museum. Vi kom bl.a. forbi Nordisk Films studier i Risby. Dem har jeg selvfølgelig hørt om, men aldrig før set. Det første stop var som ovenfor nævnt Ballerup Museum. Det var et dejligt mini- frilandsmuseum. Der var en åben økogård, der var et museum, som først åbnede kl. 13.00, og der var gamle gårde samt et smukt lille gadekær. Det hele var så hyggeligt. Dér fik vi kaffe, vand eller øl samt hjemmebagt kage, som Jan og Jannies svigersøn havde bagt. Derefter gik turen til en P-plads ved Søndersø, hvor Torben og Hans tog over til turens 2. del. Vi kørte nu til Mølleåens Golfklub, hvor vi spiste frokost. Det var et dejligt sted med gode „håndmadder“ og en øl, vand, eller hvad man nu havde lyst til. Derfra kørte vi gennem Gribskov, hvor vi på et sted kom så tæt på Esrum Sø, at vi kunne få et blik over til Fredensborg Slot på den anden side af søen. Turens sidste destination var et gartneri i nærheden af Gilleleje. Dér havde de et stort museum om 2. verdenskrig, det hedder Gilleleje Flugzeugbau. Der var rundvisning og foredrag om de mange udstillede ting. Én af bilerne havde været med i filmen „Flammen og Citronen“. Senere blev vi inddelt i hold på ca. 12 personer, og blev ført over i en anden bygning, hvor der var lavet et scenarium fra krigens tid med lyd. Jeg skyndte mig derfra, da jeg ikke er så meget for menneskelignende dukker samt lyde i mørke. I stedet viste jeg nogle af deltagerne nogle små silkeaber i et bur. De var kære, aberne. Tak for en god tur til jer alle 4, ja faktisk 6, for Jan og Jannies datter og svigersøn hjalp også til. Hilsen Kirsten Lindegaard For dem, som ikke har besøgt stedet, kommer her lidt detaljer om Gilleleje Flugzeugbau I/G: Museet har til huse i et stort gartneri ved Søborg, Gilleleje. Det ejes af Henrik Mortensen, som har opbygget et enestående museum af tyske effekter fra 2. verdenskrig. Der er så meget at se, at vi kunne fylde to blade med det, så her kommer nogle få, udvalgte ting: Hovedattraktionen er en Messerschmidt Bf 110 G4 tomotorers natjager, som Henrik har opbygget af stumper hentet fra det halve Europa. Der findes i dag kun to eksemplarer mere af dette fly. Under maskinen står den ene motor med knapt 1.500 hk. Den vejer lige så meget som to biler. Enkelte aggregater på motoren bærer AU’s fire ringe. Der er en stor, 40 tons tysk kampvogn med kanon. Den (ikke kanonen) er fuldt funktionsdygtig og kan køre. Der er en brandbil fra Luftwaffe af mærket KlöcknerDeutz, i dag malet rød, men ellers helt original. Der er en VW-Kubelwagen 82, 1943 med en 25 hk boxermotor. Vi så en Opel Kadett 1939, den, som Kirsten nævnte var med i filmen, og flere motorcykler, bl.a. DKW SB 500, Zündapp KS 500 og en BMW R75 m. sidevogn m. træk, udstyret med et MG 42 maskingevær. Der var en NSU Kettenrad med en 36 hk uniformer. Der var et interimistisk felthospital, og i rummet var der lyde, lys og klimaanlæg, som gjorde oplevelsen realistisk, og måske lidt uhyggelig med tanke på, hvilke vilkår soldaterne ved fronten blev budt. På nettet findes billeder fra stedet. Gå ind på Google og søg på „Gilleleje Flugzeugbau“. Klik på linien Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G, den står sikkert øverst på siden, og se selv de enestående billeder. Hans Lindegaard. Opel Olympia motor. Henrik gav ture i den. Med dens larvefødder kunne den køre i alt terræn. To passagerer kunne sidde bagudvendt side om side. Der var en lyskaster med den stærkt strømslugende lysbue som lyskilde. Strømforsyningen var en generator drevet af en 6-cylindret benzinmotor. Jeg tror, at den ville kunne ses fra månen. I et separat rum var opstillet et scenarie i form af en Krupp 10,5 cm kanonstilling fra Østfronten med kortmateriale, afstandsmålere, redskaber til ballistiske beregninger, granathylstre og soldaterfigurer i originale Zschopauer urtid tidligere flyverkaptajn Althoven, der fandt ikke nåde for DKW chefen. JSR lagde sig tæt op af Henry Ford’s produktions principper. JSR mente at kun pålidelige betjenings lette hverdagskøretøjer kunne hæve Zschopau produktionen over niveauet på et „håndværkeri“. Dette „håndværkeri“ niveau forblev de fleste konkurrenter på. Lige fra starten fandt JSR ved siden af hans to hjuls produktion, den rigtige indstilling til motorsport. Motorsporten havde en positiv effekt på afsætningen ved at markedsføre den sportslige succes. 2 ting indvirkede meget gunstigt på salget henholdsvis den tekniske udvikling i DKW motorsport. Den første var den sportslige succes af racerkørende DKW forhandlere, som for eksempel Willy Thiele, Rathenow, Klotz i Frankenthal eller Mauersberger i Zöblitz. Den anden var den meget hurtige mulighed, man havde for at omsætte erfaringerne fra racerløbene gennem de racerkørende fabriksansatte Weber, Sprung og Blau. Derved var der ingen teknologiske kunstpauser fra hovedet på hoved konstruktøren til realisering i den løbende produktion. Dette uafbrudte Walter Schmidt, avisforlægger fra Burgstädt ved Chemnitz på den DKW Reichsfahrtudviklingsarbejde på motoren og de modell, med hvilken Walfried Winkler i 1925 vandt sin første sejr i løbet Gera rundt første serie modeller med DKW’s egne Mod slutningen af 1. verdenskrig, hvor køretøjer og det førte Ruppe til Berlin. chassis betyder for nutidige veteran man endnu i Zschopau arbejdede for fuld Han arbejdede ved Berliner Klein- ejere, at der næsten ikke findes 2 køretøjer, kraft på en damp bil (Dampf-Kraft- motoren-AG med ydelses stærkere som har samme type, og som også er ens Wagen). Den egentlige navnegiver til motorer med væsentlig større i detaljerne. DKW. Der lærte en af Jørgen Skafte produktions omkostninger (ladepumpe). Derfor ser man nu på de få endnu eksiRasmussens (JSR) medarbejdere Samme vej gik det også for andre sterende Reichsfahrt modeller forskellige konstruktøren Hugo Ruppe at kende. konstruktioner/andre medarbejderes karburatorer, cylindere, nav, gafler, styr, Hugo Ruppe’s far arbejdede med Piccolo- konstruktioner, som for eksempel den osv. Der findes chassis med krankboks og Appollo biler i Apolda. Ruppe’s konstruktive ideer tog i Erzgebirge form af en to-takts legetøjsmotor ved navn „Des Knabens Wunsch“ igen DKW og senere i en videre udvikling, kaldet „Das Kleine Wunder“ DKW en cykel hjælpemotor med 1 hk. Et sådant produkt imødekom JSR’s forestilling om en masse motorisering meget godt og produktionstallene var på grund af den gode afsætning snart opadgående. På grund af JSR’s begavelse, virksomhedsmæssige beslutninger med teknikerens begejstring parret med økonomernes skarpe beregning, tilfælde, var hans vej til succes lagt. Ruppe’s forestilling om en videre konstruktiv vej i Zschopau måtte vige væsentlig for JSR’s princip om enkle i enhver henseende anvendelige motorEppstein, Charlottenburg, Vinder i den lille motorcykel klasse ved Avus 1922 ligesom også køretøjer med fodhvilere osv. Ved stikordet „Reichsfahrtmodel“ må man på denne plads give en kort beskrivelse af en begivenhed, som havde stor vedvarende indflydelse på DKW racerløbshistorien. I Chemnitzer DKW agentur, Josef Simson, Stillerstrasse 26-30, arbejdede i 1925 en motorsports begejstret ung mand ved navn Walfried Winkler. Han havde lige overstået sin læretid ved Wanderer fabrikken. I hans arbejde havde han efter ønske fra en kunde, avisforlægger fra Burgstädt, Walter Schmidt, trimmet hans reichsfahrt model så godt, som det var muligt med denne enkle motor. I et bio/værtshus som lå overfor værkstedet, havde Chemnitzer DKW Clubs 1912 mødested. I denne knejpe havde ejeren af køretøjet og Josef Simson lavet aftaler for den kommende weekend. Ved løbet Gera rundt mente Schmidt og Simson at der ubetinget måtte være en DKW kører med og gerne helt i front. Løbet faldt sammen med åbningen af den lokale DKW forhandler. Simson havde hørt fra JSR at fabrikskørerne var optaget andetsteds. Derfor blev der ved værtshusbordet uden videre besluttet, at Winkler startede i Gera kørende på Schmidts maskine. Udover Winkler selv blev DKW forhandleren i Gera også overrasket over denne beslutning. Til selve løbet så forhandleren ingen Weber eller Sprung, men i stedet en for ham fuldstændig ukendt Chemnitzer. Trods alle forbehold lod Walfried Winkler ikke muligheden forpasse og startede uden forventninger som outsider. Allerede under træningen havde Winkler lagt mærke til, at de Bekamo-maskiner fra hvilke han på forhånd havde forventet den alvorligste konkurrence fra ikke blev håndteret optimalt af deres kørere. På trods af Bekamo maskinerne var meget højtlydende. Winkler fulgte sin chefs taktiske rådgivning tæt og vandt det første løb i sin lange karriere. Også i hans andet løb på Marienberger Dreieck endte Winkler på 1. pladsen, da de tre fabrikskørere som følge af børnesygdomme på deres nye motorcykler (Reichsfahrtsmodeller med vandkøling) alle var udgået. Det var ikke kun racerkøretøjerne som gennemgik tekniske forbedringer, også til den almindelige serie blev der konstant afprøvet nyt. Selvom der fra disse tidlige Hermann Weber efter præmieoverrækkelsen på en af de 3 første vandkølede fabriksmaskiner år kun findes få fotos, er der dog enkelte beviser på køretøjs forsøgene. Efter de løbehjulslignende køretøjer Golem og Lomos, som opstod med hjælp fra Berliner chassis producent Eichler, koncentrerede man sig i Zschopau igen om udviklingen af en rigtig motorcykel. Gennem en tyngdepunkts gunstig indbygning af motoren opstod model ZL, som også blev betegnet som sportstype. Også her blev endnu skråt ribbede cylinder bygget ind, men også allerede lige ribbede med aftageligt top. Når man ser på mange lette motorcykler fra de tidlige tyvere finder man stærke ligheder med de første DKW modeller. Årsagen til dette ligger i Motorcykel konfektion. Over 60 køretøjs producenter foretrak motorer fra Zschopau til deres chassis. Disse produktionssteder var spredt over hele Tyskland og det er kun få af dem som overlevede. Specielt når type skiltet fra producenten er manglende giver det en stor udfordring til den, som ønsker at restaurere en motorcykel fra denne periode. Men det er både på den ene side en udfordring og på den anden side en tiltrækning Fra AUVC Nr. 68 - Frieder Bach Frit oversat af Jan Kjærsgaard Nr.53 ZL-lignende konfektionscykel „Ozean“ Præsentation af den nye hjemmeside redaktør Jeg hedder Jan Kjærsgaard, 39 år og kommer fra Nørre Uttrup, forstad til Nørresundby. Jeg er gift med Heidi og vi har 4 børn sammen Frederik på 13 år, Nicholas på 12 år og Tvillingerne Laura og Tenna på 8 år. Jeg er uddannet fysioterapeut og har siden 2001 arbejdet på Aalborg sygehus indenfor forskellige specialer. Siden november 2007 har jeg været ledende terapeut indenfor det ortopædkirurgiske område, hvilketbetyder at jeg er nærmeste leder for 30 ergoterapeuter og fysioterapeuter. Min indgang til den store www verden er dels gennem interesse og arbejde. Jeg bruger meget ofte internettet tilinformationssøgning og lignende. I forhold til hjemmesider har jeg, til for et par år siden været redaktør på en regional hjemmeside for Danske Fysioterapeuter. Jeg har kun en kort historie bag med kendskab til DKW. Indtil for 3 år siden var jeg totalt analfabet på at vide, hvad DKW var, hvilken historie der lå bag og hvem Jørgen Skafte Rasmussen var. Jeg har aldrig tidligere rodet med motorer eller haft nogen særlig interesse for lignende. Hvor var det lige interessen så kom fra? Jo der skete det at jeg i 2007 fik mulighed for at tage en motorcykel kørekort. Og efterfølgende skulle jeg jo på jagt efter en maskine at køre på. Jeg fandt ret hurtigt ud at jeg ikke kunne tænke mig en eller anden tilfældig hurtigt kørende historieløs japaner. Derfor begyndte jeg at søge på nettet for at se hvilke andre muligheder der var for at blive kørende. I den forbindelse stødte jeg hurtigt på historien om JSR og DKW, og da jeg samtidig er historisk interesseret var det flere fluer med samme smæk. Jeg søgte den viden jeg kunne finde og lånte og læste flere bøger om historien bag DKW. Det er spændende læsning om en interessant tid. Blandt andet har jeg indtil flere gange lånt og læst Arne A. Jørgensens store bog om DKW historien. Jeg blev ret hurtigt afklaret med at det var en førkrigs motorcykel som jeg gerne ville have. Ønskemodellen var/er en NZ 500, men da de ikke hænger på træerne og muligheden for en meget fornuftig NZ 350 viste sig, så slog jeg til og købte en gennemrestaureret NZ 350 fra 1939. Den er meget pænt sat i stand af en Nordmand, som ikke rigtig kom ud at køre på, den efter den var færdig. Derfor ønskede han at sælge den. Den har drillet lidt omkring, det der med det elektriske, men nu håber jeg at den bliver tip top klar til næste sæson. Omkring hjemmesiden vil jeg gerne opfordre alle medlemmer til at sende information til mig, så jeg har mulighed for at få det online. Hvis der er et stævne eller andre begivenheder, I kender til som ikke allerede er på hjemmesiden. Hjemmesiden er lidt at sammenligne med vores blad, Skylleporten, de bliver endnu bedre hvis der kommer input fra medlemmerne. Jan Kjærsgaard - en glad mand på havnen i Bergen. Reparation af gearskift på Junior / F11-F12 Rat afmonteres Over- og underdelen af ratsøjle skjoldet afmonteres. G 143 Ved „c“ fjernes splitten, og skiven tages af. (fig. G 143). Skifteakslen „f“, (fig. G 143) presses nedefter, således at den kommer ud af lejringen på den øverste del af ratsøjlen. Bøsning udskiftes/isættes i lejringen for skifteakselen „f“ Bøsning kan købes som nyproduktion i Tyskland. for den lidt finger snilde, kan den også fremstilles af en 6 mm. møtrik. Kabeltræk af- og påmonteres Låsebolt og møtrik M 5 skrues af ved „a“ (fig. G 143) Forskruningen på kabeltrækket ved „g“ skrues af» og kabeltrækket trækkes fra siden nedenud af klemholderen „i“ (fig. G 143 ) G 144 Som nævnt, er kabeltrækket nu løsnet ved „a“ og „g“. Gevindøsken fjernes fra vælgerarmen ved „k“. Vælgerarmen skrues af kabeltrækket. Låseringen tages af ved „l“, kabeltrækket trækkes ud af holderen, og de to skiver tages af, én på hver side af gummidelen. Gummimuffen ved „m“ presses ud af pedalbunden, og kabeltrækket trækkes ud. Gearvælgerkabel kan købes som nyproduktion i Tyskland Vælgerarmen „n“ på skifteakslen kan skrues af, når møtrikken M 6 er blevet løsnet. Og undersøges for slid, udskift om nødvendigt. (fig. G 144). Arm kan købes som nyproduktion i Tyskland. Skiftestangen (Teleskop) „b“ presses af gearskiftearmen „c“ på gearkassen og „a“ på gearskiftearmen på pedalpladen. Teleskopdelen har forskellig længde om den er til Junior eller F11-F12 F11-F12 teleskopet er kortest. Monterede kunststof dele i teleskopet kan være slidte eller defekte, om nødvendigt udskiftes. Nyproducerede reparationssæt kan købes i Tyskland. G 145 Kabeltræk til ratgear monteres og justeres Kabeltrækket stikkes gennem hullet i pedalbunden. Gummimuffen (30) skydes ind på kabeltrækket og anbringes i pedalbunden. Kabeltrækket (29) føres ind i klemholderen (39) på ratsøjlen for oven og spændes. Kontroller, om muffen (31) i holderen (l) til kabeltrækket er i god stand. Udskift hvis nødvendigt. Skiven (32) sættes på kabeltrækket, og det stikkes gennem muffen i holderen. Der påsættes endnu en skive (32), og låseskiven (33) monteres på kabeltrækket. (se fig. G 145 og 146). Gevindøsken (34) skrues på kabeltrækket. En skive 5,3 x 15 (din 94) sættes på vælgerarmen. Øsken skydes på kabeltrækket, en skive 5 (DIN l44o) påsættes og sikres med en split 1,5 x 15 (din 94). Vælgerarmen „9“ med den påskruede møtrik „lo“ skrues i skifteakslen på gearkassen, og kontraspændes med møtrikken.(Vælgerarmen skal pege lige opad). En skive 5,3 x 15 (din 94) sættes på vælgerarmen. Øsken skydes på kabeltrækket, en skive 5 (DIN l44o) påsættes og sikres med en split 1,5 x 15 (din 94). Vognen sættes i frigear, og skiftearmen justeres således, at afstanden fra underlagssiden af gearkassen til midten af kugleskålen på skiftearmen er 133,5 mm (gælder kun på gearkasser med tromlebremser) (55 mm – F12 se „A“) (se fig. G 146, grundindstilling „A“). Skiftearmen fastspændes i denne stilling. Skifteakslen (se fig. 146 D) trækkes helt ud i pilens retning (2. og 4. gear). I denne stilling skal skiftearmen „22“ ligge an med ca. 2-3 mm spil i kulissen i skifteakslen forneden. Er dette ikke tilfældet, skal klemholderen „39“ forskydes tilsvarende op eller ned og spændes fast. Bemærk: Når kabeltrækket er indstillet, skal skiftearmen i l. og 3» gear ligge an i kulissen foroven med ca. 2-3 mm spil. Hvis spillet er større, skal klemholderen flyttes lidt opad, så skiftearmen foroven og forneden i kulissen har samme spil. Stillingen for bakgear skal ligeledes kontrolleres. Skiftestangen „7“ (Teleskop)renses og smøres godt. Skiftearmen „11“ på gearkassen trykkes ned i 2. og 4. gear (stilling b), Gummihætten (fig. 147/1 a) sættes på (skiftearme fra chassis nr. 6ool ool 038). Skiftearmen „13“ til skifteaksel presses ind i gearstangen (7). Skiftestangen med skiftearmen trykkes ind i armen „11“ på gearkassen, og skiftearmen „13“ skydes på skifteakslen (fig. G 146). (den bevægelige del på teleskop forbindelsesstangen skal vende opad, ellers kan den ikke være der). Skiftearmen „22“ sættes i 4. gear. Hætten til skiftearmen „28“ må i denne stilling ikke ligge an eller klemme i udskæringen i den nederste del af ratsøjleskjoldet. Skiftearmen „22“ sættes opad i 3. gear. I denne stilling må hætten „28“ ikke ligge an resp. klemme i udskæringen i den øverste del af ratsøjleskjoldet. Der skal foroven og forneden i udskæringen af ratsøjleskjoldet være llge meget luft. Over- og underdelen af ratsøjleskjoldet og rattet påmonteres igen. G 146 F 12 Køb - Salg - Bytte DKW RT 250/H 1954 total ny opbygget fra bunden liste pris 16.664,som ny maskine, sælges for Kr. 19.000,MZ ES150 1973 hovedrepareret og ny lakeret, pæn org. stand, sælges for Kr.7.500,Billeder kan sendes. Tlf. 2095 2671 Ervin Jacobsen DKW RT 200VS årg. 1957, står som ny, kører perfekt, samt en rep. og malet bagskærm, en værksted og rep.bog medfølger, sælges for 19 000 kr. 58526714-21468717 Arne Kristiansen Har en nyrenoveret DKW F 102 krumtap, med garantie, tilovers. (Richter) Prisen er 500,- Euro. (3750,00) kr. + forsendelse Fritz Perlow Flensborg kontakt pers. i DK Lars 29266172 Nye medlemmer: Nr. 279. Flemming Pradel, Græsvangen 4, Ganløse, 3660 Stenløse. DKW F8 1939. E-mail [email protected]. Nr. 273. Daniel E.S. Jensen, Buddingevej 244 F st. tv., 2860 Søborg. tlf. 22425237 E-mail [email protected] / [email protected] DKW RT 125 Nr. 241. Ludvig Cravach, Agerlunden 8, Næsbjerg, 6800 Varde. Tlf 75267323 / 28894960 E-mail [email protected] Junior -61 Nr. 261. Erik Bentzen, Hvedevænget 9, 6600 Vejen. Email [email protected] AU 1000 -59 Nr. 291. Glenn Nagott Matthiesen, Østergade 29 A 2., 9400 Nørre Sundby. DKW RT 125 Nr. 295. Hans Pedersen, Randersvej 84 A, 8800 Viborg. DKW F 12 - 86672323 På Juleindkøb Søger du reservedele m.m. Her er et lille udvalg med adresser http://www.horex.de/tachos.htm speedometer reparation og reservedele http://www.veteranposten.dk/ http://www.chemnitzer-oldtimerdienst.de/ http://www.dkw-autounion.de/ http://auto-union-veteranen-club.de/ http://www.dkw-motorrad-club.de/start/home.html http://www.dkw-club.com/ http://www.auc-zwickau.city-map.de http://www.dkwclub.nl/ http://www.belgische-dkw-autounion-club.be/index.php http://www.ndu.no/ http://www.autosite.se/DKW/ http://www.dkwclub.org/ http://www.autoteppich-autopolster.de/ http://www.wk-verlag.de/ http://www.dkw-geyer.com/ http://www.mobilitaeten.de/ http://www.dkwhesse.de/ http://www.dkwklose.de/ http://www.classic-garage-radebeul.de/ http://www.kexel.de/ http://www.staufenbiel-berlin.de/ https://museumsshop.audi.de http://www.classicdepartment.com/company.htm http://www.classic-motorrad.de/ http://www.franken-klassik.de/ersatzteile/dkw/dkw.htm http://www.motorrad-stemler.de/lists/bu07_e.htm http://www.matz-autoteile.de/test/installation/ index.php?option=com_content&task=view&id=13&Itemid=34 mzlink.html http://www.dk.glasurit.com/ http://av-federkerne.de http://www.seidel-profile.de http://www.kneisner-technik.de/qs/qsmain.htm (udstødning i rustfrit stål til bl.a.de gamle Audi modeller) http://www.youtube.com/ www.dkw-angebote.de Mobititaten A.Guldenstein, Vogtkamp 24 D-22391 Hamburg , 0405361810. [email protected] Gummiprofiler og beslag. Fa. Top’n TrimShop Gerd Nilson Rundgangen 10 S-25452 Helsingborg. www. Kemper-parts.de ( Munga reservedele) 6Volt batterier til biler og MC. i sort gummikasse (som dengang) Kaj Andersen 86957340 - 40197340. OBS. OBS. - det er stadigt vigtigt Vigtig meddelelse til alle medlemmer med e-mail. Har du e-mail adresse, er det vigtigt, at du sørger for, at vi har denne i vores medlemskartotek. Har vi den ikke, kan du miste kontakt og information fra klubben. Som en service udsender vi til de af vores medlemmer, der har e-mail, løbende informationer om møder og andet, der har aktualitetsværdi. Sørg derfor for, at I har sendt jeres e-mail adresse til klubben. Vi har efterhånden en del e-mail adresser, men vi kan konstatere, at ikke alle er i funktion. Derfor: husk hvis I har fået ny e-mail adresse at sende denne til klubben [email protected] Når I sender mail, så husk at opgive navn og adresse og meget gerne også medlemsnummer. Vinder af kryd og tværs i nr. 84 er Nr. 289 Valdemar O Jensen Vinder af kryd og tværs i nr. 85 er Nr. 53 Jan Kjærsgaard OBS. OBS…….…Gør noget for din klub…. Skaf et nyt medlem Vor klubbrochure er på lager. Ring 86 47 48 31 eller E-mail [email protected] , så sender vi et par stykker til dig, som du kan bruge i din hvervekampagne. Skaffer du et medlem, sender klubben som tak et klubstofmærke til dig. Skaffer du to eller flere, belønner vi med et flot emaljeklubemblem til din bil eller MC. Husk at klubben også har et fint jubilæums emaljeskilt til dit køretøj, samt et flot stofmærke til påsyning. Stofmærke (til venstre) kr. 30 + porto Emaljeskilt (til højre) kr. 130 + porto Disse bestilles hos vor klubkasserer Hans-Willy Rasmussen på telefon 54 43 46 45 - E -mail: [email protected] Klubben har stadig en del gamle numre af Skylleporten på lager. Vi vil gerne have ryddet op i disse, Derfor sælger vi nu ud til særpris:10 kr. stykket. Ring til vor kasserer Hans-Willy Rasmussen og bestil: 54 43 46 45 eller e. mail : [email protected] Følgende numre er på lager: Nr.: 72 - 73 - 74 - 75 - 76 - 77 - 78 - 79 - 80 - 81- 82 - 83 - 84 - 85 Afsender: Dansk DKW Club Tjørnegårdsvej 20 Stouby DK-8983 Gjerlev Eftersendes ikke, retur med oplysning om ny adresse
© Copyright 2024