Lærke J ohanne Grønborg Hvilken slags fotograf vil du så gerne være? Af Ingvar Christensen Foto Lærke Johanne Grønborg Ja, man venter bare på det lettere nedladende ’lille ven’. ’Dette spørgsmål eller varianten ’og hvad tager du så billeder af?’ møder mig konstant’, fortæller Lærke Grønborg, der er elev på tredje år hos billedmageren Michael Grøn i Århus. ’De to spørgsmål dækker essentielt over alt hvad jeg ikke står for’, siger Lærke. ’Det første implicerer, at man starter og så ender på en bestemt hylde, og det andet at man kun - groft sagt - kan tage billede inden for en genre’. Lærke Johanne Grønborg fotograferet af sin læremester Michael Grøn på Skagens Museum. ’Da jeg fandt ud at jeg er (nej – ikke skulle være) fotograf, så jeg mig om efter et sted, hvor jeg mente, jeg kunne få lov til at udfolde mig kreativt og ikke bare blive ’baggrundsmaler’ eller ’kortindlæser’ uden at røre ved et kamera i min læretid. Hånden på hjertet var det nok lettere at finde steder, hvor jeg ikke havde lyst til at være, men til alt held arbejdede min mor som nabo til en fotograf i en baggård i Mejlgade i Århus. Hun mente, at det måske var noget for mig’. Lærke begyndte at løbe fotografen Michael Grøn på dørene i tide og utide, og i kraft af sin ihærdighed fik hun overbevist Michael om, at han skulle tage hende med på nogle optagelser ’på prøve uden betaling’. ’Vi fandt hurtigt ud af, at vi faktisk matchede hinanden perfekt’, husker Lærke. ’Vi deler de samme værdier og den samme opfattelse af, hvad fotografi skal være, og selv om Michael ikke er faglært, tog det ikke lang tid at opnå en godkendelse som mester’. I dag arbejder de to side om side – bestemt ikke i noget traditionelt mester/elevforhold, men snarere som sparringspartnere og inspirationskilder for hinanden. ’Når jeg taler med andre elever, er jeg rystet over, hvor lidt de egentlig får lov til at prøve kræfter med’, siger Lærke. ’For dem er uddannelsen et skoleforløb afbrudt af praktikophold, mens det for mig er den praktiske virkelighed afbrudt af skoleophold’, smiler Lærke. For hende er denne aspektforskel større end ordene umiddelbart dækker over. Hvor skolen – i hvert fald i de første år – for hende har stået som værende meget teknisk fokuseret, deler hun med sin mester en vision om at udvikle det kreative menneske. ’Det betyder ikke, at jeg ikke kan min teknik – det være sig kamerateknik eller Photoshop-teknik – tværtimod. Men for mig er teknikken kun en nødvendig forudsætning (der skal ligge på rygraden) for at kunne skabe billeder, og teknikken bliver aldrig et mål i sig selv’. Lærke bliver eller måske rettere blev tidligere ofte spurgt om hun fik lov at tage billeder i studiet og om hun gjorde det helt 21 alene og om hun fik lov til at bruge Hasselbladen. ’Da jeg først havde tabt og ødelagt det første Phase One-bagstykke på gulvet, gik det hele lidt lettere’, griner Lærke. ’Nej, spøg til side, så har jeg fra dag 1 fået plads og tid til at øve mig, lege osv. Min hverdag er nøjagtig som Michaels, vi laver de samme ting og skiftes til at lave optagelser i studiet, så i praksis er vi mere kompagnoner’. Der er i vores studie som de fleste andre steder en masse ’rugbrødsarbejde/smør på brødet-arbejde’, som skal klares og det i vanlig høj kvalitet’, forklarer Lærke. ’Vi lægger samme anstrengelser i hver eneste babyoptagelse eller graviditetsoptagelse hver gang, fordi vores navn er uløseligt sammenknyttet med kvalitet’. ’Hos os kan kvalitet lige så lidt gradbøjes som død og graviditet’ siger Lærke. En af forklaringerne på at hun kan holde fanen højt, indrømmer hun blankt, er den alsidighed, som arbejdet hos billedmageren byder på. ’Vi laver alt fra kreative portrætter og graviditet over brylluper til mad, mode og life style. Alt kan hver for sig være for meget, hvis du laver det dag ud og dag ind. Men en tur til Spanien med det danske kokkelandshold, er det krydderi, der får baby 22 nummer 50 til at glide lidt lettere ned,’ leer Lærke. ’Michael og jeg lever og ånder begge for fotografiet’. Lærke synes, at hun oplever, at glæden ved at tage billeder synes at være gået tabt hos så mange fotografer. Hos billedmageren er det centralt at skabe billeder, der er anderledes og bryder med den stivnende vanetænkning, der har præget store dele af det fotografiske samfund. Kvalitet ned til mindste pixel er drivkraften – ikke pengene. ’Selvfølgelig skal man kunne betale sine regninger, men for os er det vigtig at kunne gå glad på arbejde – især når arbejdet fylder så meget som det gør hos os’, siger Lærke. ’Vi har ikke nogen normal arbejdsuge – vi laver billeder, når og hvor lejligheden byder sig. Vi kører gerne mere end 200 kilometer til Skagen for at tage et billede kl. 04.37 ved solopgang, bare fordi vi har et fedt billede i tankerne’. ’Vi arbejder løbende med at tilegne os ny viden, dels gennem seminarer og workshops i Danmark og udlandet, men også i hverdagen ved at bruge timer på at ’lege’ med nye teknikker, nyt lys og afprøve vanvittige ideer, fortæller Lærke. Jeg har prøvet utroligt meget forskelligt i mine første tre år og er måske privilegeret, når jeg som en af få elever altid er med, når vi rejser i udlandet – fra Sverige over Tyskland og Frankrig til Spanien, Grækenland, England, Irland og USA. Ifølge Lærkes mester er hun et af de største talenter i dansk fotografi. ’Hun er viljestærk og har en unik evne til at se billeder kombineret med en udpræget fornemmelse for lys. Hun stræber efter perfektion og siger altid nej til ’godt nok’. Trods sin unge alder er Lærke udstyret med en fintfølende empatisk væremåde, der gør, at hun får mennesker til at slappe af foran kameraet’, beretter Michael Grøn. ’Alle mestre skulle have en – det giver en sund ’konkurrence’, der animerer os begge til at gøre os endnu større umage’. Hvorfor Lærke er nået så langt på så kort tid tilskriver Michael hendes ihærdighed (man kan godt se at hendes far er selvstændig erhvervsdrivende), et medfødt talent og ikke mindst en iboende ydmyghed over for håndværket. Ifølge Michael – der fungerer som mentor for en række af de mange, der forgæves har søgt elevplads hos ham – er forskellen mellem Lærke og mange af især de mandlige kandidater, at Lærke har forstået at ’kravle før hun be-gyndte at gå’. Alt for mange vil 23 være ’hotshot’ kunstfotografer uden at være i stand til at tage et kvalificeret portræt. I 2008 blev Lærke Licentiate i England i Society of Wedding and Portrait Photographers og i 2009 opnåede hun som den første elev titlen som Master photo-dk/dansk fotografisk forening på baggrund af et panel, som hun bestod med efter deltagelse i kurser med den anerkendte international instruktør Martin Grahame-Dunn. ’Det er selvfølgelig fint at opnå et bevis på sin kvalifikation, men for mig personligt har det vigtigste været rejsen – den personlige udvikling der ligger bag dette’, forklarer Lærke. ’Udvikling handler i dag om livslang læring – du bliver aldrig færdig – og hvis du tror du er færdig så er du færdig! ’ genting i Jante-lovens hjemland, og man skal tænke sig om to gange, før man udøver kritik af andres billeder, hvis man ikke vil høre ’du skal ikke tro…’ og hvem er jeg, at tro at jeg ved noget – smiler Lærke underfundigt. Ifølge Lærke bliver billedkritik i Danmark ofte mødt af en aggressiv, defensiv holdning a la ’mig-skal-du-ikke-lære-noget’ eller ’du forstår bare ikke min kunst’, og det er i sandheden en af de største hindringer for udvikling. ’Jeg deler gerne min viden med andre, men jeg står af over for de personer, der forsøger at dække sig ind under kunst. For mig er der ingen kunst, hvor der ikke er håndværk’, fastslår Lærke. ’Selv om kunst er et flygtigt begreb, er det underlagt nogle tekniske og/eller håndværksmæssige kvalitetskriterier nøjagtig som fotografi generelt.’ ’Selvtilfredshed eller ligegyldighed dræber kreativitet og udvikling. Når jeg ser på mange fotografers billeder – professionelle så vel som amatører (efter min mening er der langt hen ad vejen kun den forskel at førstnævnte forsøger at leve af fotografiet) – har jeg svært ved at dy mig. Desværre har vi i Danmark ingen tradition for konstruktiv og objektiv billedkritik, og uden at forfalde til den subjektive ’jeg kan lide/ikke lide’ danske vinkel, føler jeg ofte trang til at påpege forskellige forhold. Men vi lever ikke for in- For Lærke er der 3 hovedingredienser i ethvert personfotografi, nemlig lys, komposition og posering. ’Og jeg er så udansk at mene at jeg ved noget (med tryk på noget) om disse tre faktorer, postulerer Lærke. ’Jeg har netop været på Skagens Museum for bl.a. at gense et af mine ynglingsmalerier ’Den druknede’ af Michael Ancher. Dette maleri rummer essensen af de tre faktorer lys, komposition og posering. Vejen til bedre billeder Som indgangsbøn til de tre nedenstående punkter skal det naturligvis forudsættes, at man har styr på sit kamera, dvs. kan betjene det i blinde og selvfølgelig arbejder manuelt. bineret med manglende viden eller evne til at se, hvorledes forskellige poseringsstillinger virker i forhold til personens givne fysiske karakteristika er opskriften på en katastrofe. Lys: lær at se lyset dvs. brug øjnene. Øv dig på at arbejde med forskellige lyskilder, som flashanlæg, dagslys, reflekteret lys, halogen- og videolys.. Mens mange har eller burde have nogenlunde styr på lys, er der nogen, der også fornemmer komposition, har de færreste fod på posering og dermed alle tre. Når disse tre faktorer begynder at gå op i en højere enhed, sker der noget med dine billeder. Det er min opfattelse at alt for mange er tilfældighedsfotografer – de fotograferer det der nu er foran kameraet – ja engang imellem er de heldige, men det er held og ikke hensigt. Komposition: prøv at skabe balance allerede i optagelse med den rigtige beskæring (optimalt skal du se beskæringen før du sætter kameraet for øjet). Posering: svær, svær, svær at dømme efter hvor klodset, uelegant og tungt mange fotografer poserer deres subjekter. Faktisk er det denne disciplin i bredest forstand som er hovedsynderen i de fleste ’dårlige’ billeder. Og når jeg ser hvordan mange fotografer arbejder med ’modeller’, forstår jeg det godt. En næsten fuldstændig mangel på interaktion med modellen kom- Prævisualisering Heri ligger forskellen: Jeg laver billeder med hensigt, eller sagt på en anden måde: Jeg prævisualiserer det billede, jeg ønsker at lave for mit indre øje. I starten en svær øvelse, men med tiden bliver det lettere og du kan gøre det hvor som helst på stående fod: du Nå ja, lille pige, men det er jo også stor kunst! Naturligvis, ja, selvfølgelig, Michael Ancher satte penslen til lærredet og malede billedet i én lang glidende bevægelse. Vrøvl, de personer, der lever i den vildfarelse, at store kunstnere som Michael Ancher bare ramte plet hver gang, skulle måske besøge museet og ved selvsyn se de forskellige skitser og forstudier som han, P.S. Krøyer og de mange andre Skagensmalere lavede, før de følte, at de ramte rigtigt. Faktisk hjemsøgte mange af dem de selvsamme motiver igen og igen med års mellemrum for at få dem helt perfekt. (og så vil jeg slet ikke nævne, at store personligheder som Krøyer rent faktisk selv anvendte fotografiet til at fastfryse sine indtryk). På samme måde med fotografiet. Det mest enkle øjebliksfotografi kan (burde?) være summen, at din viden om basale faktorer som lys, komposition og posering’. Lærke fortsætter: ’Dermed ikke sagt, at alle fotografier er eller burde være kunst, men de grundlæggende håndværksmæssige kvaliteter skal være i orden. Det eneste fotografiet ikke må være er ligegyldigt. ser lysets indfald, du ser elementerne i baggrunden, i mellemområdet og i forgrunden med linjer og forløb, farver og skygger, og du beslutter hvor du ønsker at indsætte din person i denne ramme vendende mod lyset poseret med det rigtige ben frem, op på tå, skulderen sænket, torsoen drejet i forhold til hoften, vægten frem på forfoden, hovedet vippet let mod kamera venstre, blikket løftet en anelse mod himlen, og alt imens du således instruerer din model med en ro og selvsikkerhed, der viser at du har styr på tingene og skaber den altafgørende ro i modellens øjne, har du samtidigt foretaget et valg af det optimale objektiv i forhold til perspektiv og dybde, og du har taget et (og kun et) prøveskud, kigget hurtigt på dit preview og histogram, og beregnet den optimale blænde/lukkertidskombination. Så let er det at skabe et billede. Nu skal du bare trykke på knappen. Er det ikke det, de siger (LOL). Lærkes udstyr Hasselblad med PhaseOne P31 bagstykke og PhaseOne-kamera med P21-bagstykke med diverse objektiver. Nikon D3 med diverse objektiver Epson 3800, 7600 og 9900 med ImagePrint RIP Studielys: Profoto D4 med fire udgange, Broncolor Hazylight, RedHeads fastlys, og dagslysvinduer. Transportabelt; Profoto B4R og Quantum samt sølv, guld og sølv/guld reflektorer i varierende størrelser. 24 25