1. No category

200 års
JUBILÆUMSSKRIFT
en
r
G
aa Ha
vn
200 års
JUBILÆUMSFEST
Sid
en 1813
PROFILAVIS 3. SEKTION DJURSLANDSPOSTEN 28. MAJ 2013
Gr
e n a a H av
n
200 års
JUBILÆUMSFEST
Sid
en 1813
Indhold
GRENAA
HAVN:
Kenny
Jensby
En god historie!
2Forord ved Kenny Jensby
3 Grenaa som havneby – før 1813
5 Den "nye" by – ved havnen
200 år: Det er en lang historie, vi har bag os. Og selv om den ene dag i en travl hverdag ofte blot tager den næste, så kan man ved et jubilæum som dette, for alvor se,
hvordan havnen, byen og hele regionen har udviklet sig.
6 Da Grenaa blev krigshavn
– på Kongens ordre
Fra lille lokal å-havn til international industri- og miljøhavn.
4 Den første "rigtige" havn i Grenaa
7 Havneudvidelse sat på skinner
– med jernbanernes komme
8Havneudvidelser i 1920'erne og 30'erne
9 Havnen og stranden – ferie og fritid
10 Havnen fik vokseværk
– ønskerne var mange
11 Havnen blev selvstændigt A/S – i 2000
12 Kul, kalk og bådebyggere
– skabte vækst på havnen
14 Gods i lange baner til den store verden
16 Fiskeriet i bølgegang
med op- og nedture
17 Fra udskibning af korn
til drømmen om Hveiti
18 Grenaa Havn – nærmest midt i Kattegat
19 Centrum for væksteventyr
20 Fremtiden – Grenaa havn 2030
Det sker ikke så sjældent, at vi bliver spurgt: Hvordan er det lykkedes jer at få så
meget aktivitet ud på Jyllands yderste næsetip? Strider det ikke imod almindelig fornuft og forretningslogik? Nej, for når man ser på placeringen fra havet, så er Grenaa
placeret midt i Danmark. Man kan vel sige, at Djursland giver Jylland profil.
Alle der arbejder i og omkring havnen her i Grenaa ved, at det bestemt er sund
fornuft kombineret med dristige beslutninger, der i dag har placeret Grenaa Havn
centralt på landkortet.
Vores historie har været præget af et gennemgående mod til at træffe visionære
beslutninger og en vilje til forandring. Jo, vi kan godt være stolte af vores historie. Og
af de resultater, vi har opnået. Til gavn for Grenaa by og hele Djursland.
Historien er som bekendt det fundament, vi alle står på. Og med udsigt til, at Grenaa
Havn i de kommende år vil vokse sig endnu større og i endnu højere grad bidrage
til erhvervsudviklingen på Djursland, giver det god mening at kigge bagud og hæfte
sig ved de modige, kloge og dristige beslutninger, der har ført os så langt.
God fest til alle.
Kenny Jensby,
bestyrelsesformand Grenaa Havn A/S
Udgives af
Berlingske af 2007 A/S
i samarbejde med Grenaa Havn A/S
2
Tekst
Jens Daugaard, Brita Mosdal
og Grenaa Havn A/S
Redigeret af John Pedersen
Ansvarshavende
Dorthe Carlsen
Tryk
Berlingske Avistryk A/S
Oplag
40.915 stk.
Foto
Grenaa Egnsarkiv
Grenaa Havn A/S
Erik Sørensen, Grenaa
Asger Christiansen, Aarhus
Layout & grafisk tilrettelæggelse
Johnsen Graphic Solutions
GRENAA SOM HAVNEBY
I middelalderen (o.1100 – o.1550) var
Grenaa en lille by med navnet Grindhøgh,
der med tiden ændredes til Grindu og
senere til Grenaa.
Byen havde kun få hundrede indbyggere,
der ernærede sig ved handel, håndværk,
fiskeri og skibsfart. Havnen var en åhavn,
placeret sydøst for byen, der lå hvor landevejen fra syd og fra vest mødtes med
vandvejen - åen til havet mod øst og til
Kolindsund i vest. Stedet var omtrent der,
hvor Åbyen i dag ligger.
Købmandsgård
Det var i en periode i Søndergade 1.
helt almindeligt
for købmænde
skibsejere for at sik ne, at de også var
nødvendige varer fra re sig leverancer af
så
udenlands. Grenaa vel indenlands som
havd
1700-tallet relativt e især i 1600 og
ma
gårde og en relativt nge købmandsstor handelsflåde.
– før 1813
Kort over Grenaa
fra Resens Atlas o.
1680. Kortet vender
omvendt – syd opad
og nord nedad.
I 1700-tallets første årtier var Grenaa provinsens fjerdestørste søkøbstad målt i
samlet tonnage. Et århundrede senere var
Grenaa blandt de absolut mindste. Hvad
var grunden til det?
Tolddistriktets vigtigste eksportvare var
træbrænde, primært udskibet til København på skibe fra Grenaa. I 1740’erne blev
Grenaa-skipperne næsten udkonkurreret
af skippere fra Dragør. For begge parter
forsvandt den indtjening med forhugning
af Djurslands skove.
Besejlingen af havnen gav mange problemer. Hele området syd for byen, der ejedes af godset Hessel, lå hen som hede og
sandflugtsområde. Sandet lagde sig tit i
store banker, som hindrede større skibe i at
anløbe havnen. De var i stedet nødt til at
losse og laste på åben red et par kilometer
fra land. Det var farligt på grund af hyppige østenvinde, og ofte måtte byens skibe
søge vinterhavn i Randers eller Aarhus.
e
Margrethe I (1353-1412). Regered Oluf.
søn
sin
for
r
ynde
form
som
k
Danmar
ionen.
Hun samlede Norden i Kalmarun
Svaret er altså, at Grenaa skipperne tabte
i konkurrencen, og havneforholdene var
elendige. Mange opgav derfor skibsfart tilog fra Grenaa, og byens andel af provinsens
samlede handelsflåde blev reduceret fra
godt fem procent til under en halv procent.
KØBSTADEN GRENAA
Grenaa fik i perioden 1250 til 1300 sine
købstadsrettigheder, der gav byen eneret på handel,
der kun måtte ske inden for bymurene.
Dronning Margrethe I havde bestemt, at havne kun
skulle etableres der, hvor kongens embedsmænd
kunne kontrollere havnens indtægter.
Skatter og afgifter skulle betales til kongemagten.
Grenaas Købstads segl.
ca. 1767
Kobberstik af Grenaa fra
s.
Atla
ske
Dan
i Pontoppidans
nærmere
Tegneren har rykket byen
heden.
havet, end den var i virkelig
3
DEN FØRSTE
Kort over Grenaa. Fra Resens Atlas o. 1680.
Korte
vender omvendt – syd opad og nord nedad. Bemæ t
rk
åens slyngede forløb og skibene ude ved havet
.
"RIGTIGE"
HAVN
I GRENAA
Selv om Grenaa var en førende søkøbstad
omkring 1700, så havde byen ikke et egentligt
havneanlæg.
Ved åens udløb i Kattegat havde der langs begge
bredder været etableret et bolværk, hvor skibene kunne fortøjes og ligge i læ for havets luner.
Pælene og bolværket, som udgjorde en form for
kaj, var blevet beskadiget ved flere storme i løbet
af sidste halvdel af 1700-tallet, og desuden var
indsejlingen til åen stort set umuliggjort på grund
af tilsanding.
Man stod med en havn i et sørgeligt forfald
og særdeles primitive forhold. Af ProvincialLexicon over Dannemark og Hertugdømmerne
Schlesvig og Holsteen fra 1778 fremgår da også,
at ”Sejladsen til Byen er besværlig formedelst den
aabne Rhed og forfaldne Havn.”
Handelsflåde på 16 skibe
Havnens elendige forfatning satte også sine spor,
når vi kikker på antallet af skibe, der var registreret som hjemmehørende i købstaden Grenaa.
Vi kan aflæse, at byens handelsflåde i 1707 bestod
af 16 skibe med en drægtighed på godt 300 læster.
MÅL FOR LAST
Drægtighed og læster var gamle udtryk for et skibs
lasteevne, et begreb, der nu er afløst af den britiske
måleenhed registerton. En læst svarede til 2600 kilo.
I 1760'erne var tallet reduceret til 8 skibe. Et tal
som i slutningen af århundredet var skrumpet
yderligere.
4
Nedsættelse af havnekommission
I maj 1798 besluttede den enevældige Konge,
Christian VII, at der i enhver Købstad skulle
nedsættes en ”Havne-Commission” såfremt man
ikke i forvejen havde en sådan. Og at samme
skulle bestå af en øvrighedsperson og nogle af
byens borgere.
Den nedsatte kommission konstaterede ret hurtigt, at der ikke var meget at tage vare på, idet
havnen var i en sørgelig forfatning. Det skønnedes fra kommissionens side, at der mindst skulle
anvendes 5.000-6.000 Rigsdaler for at bringe
havnen i en acceptabel stand, men pengene blev
ikke bevilliget.
Havneprojekt
Søkrigen mellem England og Danmark, som
udkæmpedes i perioden 1807-1814, involverede en række danske kystbyer – herunder også
Grenaa.
I 1810 havde premierløjtnant Claus Henne udarbejdet et forslag til et havneanlæg, idet der fra
Flådens side var ønske om at etablere en base
i Grenaa, hvilket hang sammen med planerne
om en generobring af Anholt, som englænderne
havde besat i 1809.
Projektet omfattede en uddybning af å-havnen og
løbet dertil gennem den uden for liggende revle
samt etablering af bolværk og moler. Projektet
blev godkendt og de nødvendige midler bevilliget.
Den havn, som i år fejrer 200-års-jubilæum, blev
altså anlagt på grund af krigen og ikke på trods af
krigen. Det var tilsyneladende lettere at få bevilling til en krigshavn end til en kommerciel havn.
Ifølge et bevaret kort, udarbejdet af Henne stod
anlægget færdigt til aflevering i oktober måned
1813.
Ud over istandsættelse af de skadede bolværker
langs å-bredden, omfattede Hennes projekt tillige
bygning af to moler i forlængelse af å-breddernes
bolværker. De to moler strakte sig hver 90 meter
ud i havet. Indsejlingen var seks meter bred og
dybden fra starten 1,5 meter svarende til fem fod,
som dog snarest skulle bringes op på 6 fod.
SØGTE SPILLELYKKEN
Borgere i Grenaa og udenbys bidragydere søgte at skaffe
midler til forbedring af havnens tilstand og havde til det
formål skaffet ca. 200 rigsdaler til veje til køb af lodder i
det "Kiøbenhavnske ClasseLotterie".
Pengene blev brugt til at købe lodder i et forsøg på at
vinde penge til det gode formål, men desværre havde man
ikke held i spilleriet.
HENNES HAVNEPROJEKT
I 1810 havde premierløjtnant Claus Henne udarbejdet et
forslag til havneanlæg.
Formålet var at etablere en havnebase i Grenaa med
henblik på at generobre Anholt fra englænderne.
Projektet omfattede en uddybning af å-havnen og løbet
dertil samt etablering af bolværk og moler.
Havneanlægget stod færdigt i 1813.
Kort over Grenaa havn, som den så ud i oktober måned 1813.
Udarbejdet af premiereløjtnant Claus Henne. Yderst til højre ses
de to moler, som strækker sig 90 meter ud i havet. I øverste
venstre hjørne ses kasernebygningen.
DEN
"NYE BY"
Søgade 24, havnens ældste hus. Den
venstre del af bygningen var beværtnin
med ”Snøbelstuen”. Her blev Grenaa
gen
Fiskeriforening stiftet i 1895.
– VED HAVNEN
Grenaa fik en ”ny by”, da havnen fra at være et
primitivt kajanlæg blev til et egentligt havnebassin. Havnen blev en arbejdsplads, og havnens
arbejdere ville bo tæt på deres arbejde.
Før 1846 lå området ved Grenaa havn nærmest
øde hen. Købmændene og skipperne, der kom
her, havde opført nogle simple ”søboder” til
opbevaring af redskaber og gods til udskibning.
Desuden lå der en kaserne fra Englandskrigen
(1807-14), som senere blev toldbod.
Da skipper og købmand i Grenaa Anders
Sørensen blev udnævnt til havnefoged, besluttede han at sælge sin ejendom i Grenaa og i stedet
flytte på havnen, hvor han i 1846 opførte havnens første hus. Her indrettede han beværtning
og beboelse på Søgade 24. Beværtningen bestod
af tre dele: ”Snøbelstuen” til de ”jævneste” kunder, med kampesten på gulvet og rå træborde og
bænke. Her serveredes øl og brændevin af fælles
krus. Dernæst beværtningsstuen for ”almindelige, pæne mennesker”. Til sidst den ”private
stue” til byens ”spidser”.
Fra 1848-49 opførtes seks huse på Strandgade
(12, 14, 18, 20, 22 og 24). Det var folk med tilknytning til havet, der flyttede ind: fiskere, skippere,
handelsmænd og håndværkere.
Et kik ind gennem Strandgade op mod byen. Til højre ses den gamle
redningsstation (på hjørnet af Kalkværksvej) og den gamle toldbod.
Husene til venstre er nr. 15-21. Billedet er fra 1910.
opført i 1897
”Logen” på Havneplads 13 blev 1907 sattes
I
e.
etag
en
i
oge
ldsl
afho
som
ygget til Hotel
en etage på. I 1930’erne omb
Hotel Crone
Ankerstjerne, i 1984 ændret til
terne er
– nu med spiritus-bevilling. Gæs Hartz.
ilien
fam
,
ders
Ran
fra
er
æst
ndg
stra
den,
earrest. Der var jævnligt brug for
Søgade 10 blev bygget som havn
t vejen op til
fand
0,
190
ca.
il
indt
iti
epol
havn
og havnefogeden, der var
e. Fra 1914 beboelse.
Grenaa arrest for lang ved nattetid
Omkring 1900 bestod havnebyen af fire
”adresser”: Strandgade, Søgade, Villavej og
Havnepladsen. Syd for åen kom der først huse i
1930’erne og 1950’erne.
Havnevejen var indtil 1890’erne en øde strækning, men omkring 1920’erne var kun den midterste tredjedel ubebygget.
Havnen fik i 1912 sin egen forskole til de yngste
elever. Nogen påstod, at det var for at få afrettet
de uopdragne ”havneunger”, inden de skulle op
til skolen i byen, hvor også ”pæne folks” børn
gik! Skolen blev nedlagt i 1952, og huset blev
senere indrettet til ”Simon Peters Kirkesal” –
havnens egen kirke.
erresidens for
Bonkes villa på Villavej 2. Blev opført i 1902 som somm ses på trappen.
frue
byens bankdirektør og senere borgmester. Bonke og
orangeri som på en
Byggestilen var særpræget og avanceret, med eget
s vækst.
havnen
med
rre
desvæ
ndt
forsva
sigten
herregård. Havud
Husrækken til højre er de små og
lave
bygget af især fiskere i 1840’erne. huse i Strandgade, som blev
Huset til venstre var ”Johansens
fra 1890-1915, der senere fik en
Restaurant”
etage ovenpå. I dag er det ”China
Palace”.
Tirsdag den 16. juli 1918 bragte
Dagbladet Djursland denne lille
notits. Nævnte fabrikant Wichmann
drev bl.a. et tran-kogeri på Grenaa
havn, og i årene omkring Første
Verdenskrig tjente han styrtende
med penge. Ifølge skattelisten
for 1918 var han det år suverænt
Grenaas største skatteyder.
De mange penge var han åbenbart
villig til at dele med andre.
DA GRENAA BLEV
KRIGSHAVN
Danmark var i krig med England i årene 1807 til
1814. Det betød, at der blev ofret store summer
på forsvaret af landet, langs Jyllands østkyst og
således også ved Djurslands kyster.
Anlægget syd for åen bestod alene af et kanonbatteri. Passage af åen skete ved hjælp af en flydebro, som kunne trækkes frem og tilbage mellem
de to bredder.
I alt blev der her bygget otte batterier. De to ved
Treåens udløb ved Bønnerup, et ved Gjerrild Bugt,
to ved Grenaa, to ved Havmøllen/Jernhatten
mellem Skovgårde og Holme og endeligt et i
Ebeltoft til forsvar af byens havn.
I foråret 1812 blev det besluttet, at der i Grenaa
skulle stationeres en række af flådens fartøjer, otte
kanonjoller, en lugger, en lodsbåd, to kragejoller,
en chalup på 18 årer, to på seks og en på fire.
De to anlæg ved Grenaa blev placeret nord og
syd for å-udløbet. Det nordre anlæg bestod af et
kanonbatteri samt en redoute, som var et lukket
forsvarsværk, hvor mandskabet kunne trække
sig tilbage, og hvor der blev opbevaret ammunition og øvrigt udstyr.
Anlægget lå der, hvor den nuværende ejendom
Strandgade 16 ligger (Færgekroen).
Senere i 1812, hvor vinteren allerede indfandt
sig i november og tegnede til at blive streng, og
de fjendtlige skibe derfor havde forladt vore farvande, fremgår det af en rapport, at arbejdet med
havneanlægget i Grenaa nu var så langt fremskreden, at havnen kunne yde et sikkert vinterleje til
flådens skibe. Derfor måtte de flådefartøjer, som
hidtil havde ligget ved Hals forlægges til Grenaa.
Flotillekaserne
Men det blev ikke ved de to installationer. Der
blev ligeledes bygget en kaserne, som kunne
huse et anseeligt antal soldater, nemlig mandskabet på de faststationerede fartøjer samt mandskabet fra de både, som fra Hals blev kommanderet
til Grenaa.
Kasernen blev placeret på åens nordside et
godt stykke fra kysten, formentlig på hjørnet af
Havnevejen og Kalkværksvej, hvor bl.a. uno-X
servicestationen i dag ligger.
PÅ KONGENS ORDRE
Kong Frederik VI gav den 12. februar 1812 den skriftlige
befaling til bygning af anlæggene ved havnen.
Til forsvar af Grenaa havn skulle opstilles to søbatterier
besat med seks styk 24 eller 18 pund kanoner.
Frederik VI, konge af Dan
mark, 1808 - 1839.
elsk brig.
Kanonbåde angriber en eng
Nordre batteri og redoute.
6
HAVNEUDVIDELSE SAT PÅ SKINNER
MED JERNBANERNES KOMME
Lokomotiv af den typ
e, der
kørte på Grenaabanen
i 1877.
I 1861 besluttede Staten at bygge et ca. 500 km
langt jernbanenet på Fyn og i Jylland. I disse
planer indgik Djursland ikke.
Der kom derfor i slutningen af 1860’erne ønsker
om forskellige sidebaner til den nu etablerede
længdebane. En af de jyske planer gjaldt en
bane fra Randers ud over Djursland til et sted på
Djurslands østkyst – ikke nødvendigvis Grenaa,
da havnen her var lille og ikke særlig dyb.
At en kommende jernbane fra Randers og ud
over Djursland skulle have forbindelse med en
havn, var et stærkt ønske fra bl.a. handelsfolkene
i Randers. Her havde man jo det problem, at den
28 km lange Randers Fjord ofte mudrede til, og
at sejlads på den om vinteren tit var besværliggjort på grund af is. I modsætning hertil var
havnen i Grenaa stort set altid isfri.
og havnen.
Kapervogn som kørte mellem byen
I baggrunden Grenaa station.
Randers var derfor isoleret med hensyn til at
modtage og afsende varer og forsyninger ad
søvejen i flere måneder, når vinteren og dermed
frosten meldte sig.
Desuden ville en jernbane også være med til at
trække en betydelig handel til Randers fra det
store opland, som Djursland repræsenterede.
I diskussionen om en kommende jernbanes placering, var der tale om bygning af en ny havn
såvel nord som syd for Grenaa, da det eksisterende anlæg ikke levede op til de krav, der var
til en sådan havn. Men det ser ud til, at man fra
Grenaa’s side fik øjnene op for de muligheder,
som en jernbaneforbindelse ville komme til at
betyde for såvel havnen som byen. Man besluttede i hvert fald, at undersøge mulighederne for
en udvidelse af den eksisterende havn.
Det tog nogle år at få projektet på plads, men i
1874 var det besluttet, at den nye jernbane skulle
have Grenaa som endestation, og man kunne nu
sætte arbejdet med havneudvidelsen i gang.
Med i planen var, at jernbanesporene skulle føres
helt ned til havnen – dog skulle stationsbygningen opføres ”oppe i byen”.
Det var planlagt, at havneudvidelsen skulle være
afsluttet i 1876, samtidig med jernbanebyggeriet.
Desværre løb man undervejs i processen ind i en
række problemer, som gjorde, at der et par gange
måtte skiftes entreprenører, hvilket bevirkede, at
hele den store udvidelse først var færdig i 1879.
Udvidelsen svarede stort set til det, som i dag
benævnes bassin II. Det nye anlæg kom til at
koste lige i underkanten af 500.000 kr. Ved igangsættelse af byggeriet var der kalkuleret med ca.
300.000 kr.
Vil man ikke med kapervogn eller tog
til havnen, kan man da bare ta' cyklen.
Foto fra ca. 1902.
Kilde: Haandbog for Grenaa, udgivet og
redigeret af Hartmann Sørensen 1927.
MUDDERMASKINEN
Grenaa Avis kunne den 13. april 1858 berette følgende:
"Grenaa Havnecommission har nu anskaffet en
Haandmuddermaskine til Havnens oprensning. Den er fra den
bekjendte Mechanicus Hansen i Randers og fører 13 Skovle
og man formener med den at kunne opmudre indtil 8 á 9 Fod".
7
HAVNEUDVIDELSER
I 1920’ERNE OG 30’ERNE
Vi lader én som sad med ved bordet
i Havneudvalget og var medlem af
Byrådet i 30 år fortælle historien.
”Min virksomhed i havnespørgsmålet”
fortalt af redaktør N. P. Josiassen
”Som man ser, er det ikke smaa Beløb, der er ofret
på Havnen, men jeg er stadig af den Opfattelse,
at Udvidelsen og Forbedringerne i Fremtiden vil
blive af allerstørste Betydning til Støtte for Byens
Erhvervsliv, og det har ogsaa bidraget til meget
Arbejde til Gavn for Arbejderklassen”.
Ovennævnte ord kunne vel i princippet have
været udtalt hver gang Grenaa havn er blevet
udbygget, da idé og formål med en udvidelse er
øget omsætning og dermed også at skabe flere
arbejdspladser.
ville stille sig mere forstående end den tidligere
regering, hvad der også viste sig at være tilfældet”.
Grenaa fik en ny havn, der også senere var i
stand til at modtage den i mange år forventede
rute Grenaa-Hundested.
I 1929-30 toges sagen op for alvor om en større
udvidelse, ikke alene med henblik på fiskeriet,
men også med henblik på større fragtfart. Et
projekt, der androg ca. 1.300.000 kr. Der blev
stort flertal i Byrådet for sagen. Jeg skal ikke
tage meget fejl, om ikke grunden og håbet
om sagens løsning var den, at vi nu havde en
Socialdemokratisk regering, som man mente,
8
DEN GAMLE REDAKTØR
N.P. Josiassen (1873 til 1942)
Redaktør for avisen Demokraten i Grenaa.
Medlem af Grenaa Byråd fra 1909 til 1942.
Medlem af Landstinget fra 1924 til 1942.
Udgav i 1938 sine erindringer.
1933 uddybedes endvidere den gamle yderhavn
fra 14 til 16 fod; det kostede ca. 24.000 kr., og der
blev senere bygget en ny bedding, som kostede
ca. 90.000 kr.
PENGE FRA STATEN
20. oktober 1930 fik byrådet i Grenaa meddelse om, at der
på finansloven for 1931 var bevilget et fast statstilskud til
en havneudvidelse.
Kommunens andel til havneprojektet blev på 850.000 kr.
”Lige fra min første indtræden i Byrådet stod
det mig klart, at havnen kunne blive en vigtig
livsnerve for byens erhvervsliv. Men det stod
mig også klart, at der skulle bringes økonomiske ofre for sagens løsning. I 1911-12 var
et projekt fremme, der ville koste 264.000 kr.;
det var dog nærmest tænkt som et forbedret
støttepunkt for Kattegats fiskeri. Men vejen
til udvidelsen blev lang og trang. Forholdene
under Verdenskrigen 1914-19 bragte højkonjunktur med sig; i 1916-17 var projektet nået
op til et beløb, der kredsede omkring 600.000
kr. I betragtning af, at det var til støtte for
fiskeriet, var der på Statens Finanslov optaget
et beløb på indtil 400.000 kr. Vi opnåede at få
arbejdet udbudt, men under sagens realisation,
og inden arbejdet påbegyndtes, løb entreprenøren fra sit tilbud. Beløbet fra Statens side var
dog til rådighed indtil 1922, da udgik det af
Finansloven, og vi stod på bar bund.
Efterhånden som fragtfarten tog til, blev en
forbedring en nødvendighed, og i 1925 blev vi
et flertal i byrådet, der vedtog at udvide den
nordlige kaj i den gamle yderhavn. Udvidelsen
androg ca. 300.000 kr. Året efter blev samme
flertal enige om at ramme ny jernspunsvæg ned
i samme havn ved vestkajen, hvilket androg ca.
75.000 kr.
N. P. Josiassen
Spandkædemaskine, 1933.
Gravemandskab anno 193
3.
holder
Statsminister Th. Stauning 3.
193
i
en
iels
ndv
nei
hav
ved
tale
Ved byggeriet af de nye moler dannede 35 tømmerkister kernen
i molen. Til bygning af disse kister blev anvendt 15.127 løbende
meter granstammer med tværmål på 25 cm. Tømmeret blev
leveret fra skovene på Djursland, Katholm, Gl. Estrup, Meilgård
og Benzon (Sostrup). Kisterne var ca. 9 meter i længden, 4 meter
høje og 4 meter i bredden og var opbygget på en jernramme.
De vejede hver mellem 20-25 tons. Når kisterne var placeret på
deres blivende plads, blev de fyldt med sand, ral og sten.
HAVNEN OG STRANDEN
– FERIE OG FRITID
I 1914 blev der på Grenaa havn rejst en bygning,
der betød starten på havnens og byens fremtid
som en del af industrisamfundets behov for ferie
og fritid.
Et aktieselskab stod bag bygningen af Grenaa
Badehotel med 17 værelser og 26 senge. Af hensyn til gæsternes behov for at nyde badelivet
blev der bygget en gangbro over åen, hvorefter
hotellet lejede et stykke strand af godset Hessel,
HVORNÅR SKETE DET?
der ejede al jorden syd for åen. Det var udelukkende til hotelgæsternes brug og gav selvfølgelig
utilfredshed for byens borgere, der var henvist
til at bade ved havnen. Derfor foretog Grenaa
Kommune et køb af stranden fra åen til, hvor de
høje klitter startede.
Fra da af bredte ”ferielivet” sig fra Grenaa havn
og sydpå med sommerhuse, campingplads og
hoteller.
1865:
Badevogn opstilles ved Grenaa havns
nordre mole.
1914:
Grenaa Badehotel indvies og badehuse
opstilles på stranden.
1918:
Grenaa Kommune køber stranden fra åen
til klitterne af Hessel.
1926:
De første sommerhuse bygges på grunde
lejet af Grenaa Kommune.
1930-1940: Badetog kører fra Randers til Grenaa med
ofte flere hundrede passagerer.
1960:
Første officielle campingplads
får servicebygning.
1961:
Hotel du Nord bygges.
1988:
Grenaa havn får marina mod syd.
1993:
Kattegatcentret indvies.
Badehuse på Grenaa str
and, 1915.
af det bedre
n. Vognen blev især brugt
Badevogn ved Grenaa hav pr. bad. Måtte benyttes af herrer onsdag
borgerskab. Pris 12 skilling 17-20, derudover af kvinder.
kl.
og søndag eftermiddag fra var der.
e
rern
her
når
st,
hej
Flag var
Grenaa Sejlklub. Stiftet 28.11.1957 med
klubhus på den gamle Nordhavn. De første 16
optimistjoller blev søsat 8. juni 1958.
gget på
aa Strand – by og
er
huse ved Gren
er
ch
m
Se
m
a
fr
so
te
er
er. Børnene
Et af de førs
ch
Se
und.
u
gr
fr
t
je
af
le
ejet
ggedes på
egen grund –
Efter 1926 by
.
ne
er
ili
m
fa
Svenstrup
9
HAVNEN FIK VOKSEVÆRK
Efter den store investering i forbindelse med
etableringen af Nordhavnen, som blev indviet i
1933 gik der nogle år, før der igen var byggeplaner på havnen.
Den 2. Verdenskrig kom jo også i vejen, men i
1941 til 1943 blev der alligevel udført en række
moderniserings- og vedligeholdelsesopgaver.
Det var den ”gamle” sydhavn, i dag benævnt
bassin II, som trængte til en renovering. Dette
arbejde, sammen med en justering af tværmolen
mellem søndre og nordre trafikhavn, løb op i ca.
en halv million kroner.
Den næste store opgave, som kom på dagsordenen, var en udvidelse af fiskerihavnen, som indtil da kun havde udgjort det, der benævnes som
Nordre Fiskerihavn. Desuden skulle molerne i
den ”gamle” fiskerihavn renoveres.
Krigen satte midlertidigt en stopper for dette
arbejde, men i 1948 var man parat til at gå i gang.
Fiskerihavnen blev udvidet til godt det dobbelte.
Arbejdet var færdigt i 1953, og havde da kostet
omring 1 million kroner. Havnekassen betalte de
800.000 kr. resten ydede Staten.
Næsten inden disse byggerier var afsluttet,
var der allerede nye projekter på tegnebordet.
Opfyldning af strandarealerne syd for fiskerihavnen og sydhavnen.
Igen en omlægning af åens løb ud i Kattegat.
Etablering af en ny bro i forbindelse med anlæg
af en ny vej til færgelejerne, der i forbindelse
med arbejdet var blevet flyttet fra Nordhavnen
til Sydhavnen.
med færgerne. Efter der i 1960 foruden ruten til
Sjælland også blev etableret en rute til Varberg i
Sverige, og færgerne efterhånden blev større og
større, måtte man til at kikke på en udvidelse af
færgelejet og udenomsarealerne.
I 1972-74 blev disse arbejder gennemført, hvilket
bl.a. betød inddragelse af ca. 60.000 kvm. vandområde mod syd. Senere blev arealet yderligere
udvidet for at gøre plads til Kattegatcentret, som
slog dørene op i 1993.
I begyndelsen af 1970’erne, samtidig med udvidelserne af færgelejerne, blev der foretaget
en ombygning og renovering af den gamle
Nordhavn fra 1930’erne, ligesom der blev anlagt
en oliepier. Den samlede pris udgjorde omkring
18 mio. kr.
Lystbådehavnen
Lystbådehavnen blev etableret som en selvejende institution, hvis drift Grenaa Havn ikke
var eller er involveret i. Etableringen af denne
lystbådehavn betød selvsagt mere plads i de
eksisterende bassiner, hvor mange lystsejlere
hidtil havde haft deres både liggende.
I begyndelsen af 1980’erne stod der igen udvidelser af havnen på tapetet, da man besluttede at
udbygge havnen mod nord. Over en periode fra
1983-87 blev der til dette arbejde afsat 30 mio. kr.
Ser vi ned over større projekter på havnen falder
det i øjnene, at de stort set bliver igangsat med
ca. 10 års mellemrum. Vi kan da også den 22.
september 1994 læse i Dagbladet Djursland, at
der atter er gang i en udvidelse af havnearealerne, som vil koste 60 mio. kroner.
I starten af 1980’erne var der blevet bygget en
lystbådehavn syd for opmarchpladserne og syd
for åen.
Ønskerne var mange og blev efterhånden til
virkelighed. I 1958 var de nye arealer syd for
fiskerihavnen og Sydhavnen færdige. Der blev
etableret p-pladser og opmarchpladser til det
efterhånden stigende antal bilister, som skulle
Kort over
havnen,
1940.
vnen, 1957.
Kortskitse over ha
Gravemaskine
r i arbejde, 19
10
94.
HAVNEN BLEV SELVSTÆNDIGT A/S
I 1999 blev der påbegyndt endnu en udvidelse
mod nord, der stod færdig i 2000 og kostede 20
mio. kr. Udvidelsen vedrørte bassin IV og V.
mod nord med henblik på yderligere udvidelse
af bassin V med dertil hørende kaj og havneareal.
2000 var i øvrigt året, hvor havnen blev omdannet til et selvstændigt aktieselskab med bestyrelse og direktion. Hidtil havde havnen været
kommunalt drevet og styret af et havneudvalg.
Disse planer blev færdiggjort i 2010, hvor der nu
var skabt en vanddybde på 11 meter i bassinet
og havnearealet blevet forøget. Dette seneste
arbejde beløb sig til omkring 150 mio. kr.
Den daværende Grenaa Kommune ejede samtlige aktier i det nye selskab.
Som det ses, er der gennem de seneste 10-15
år investeret store summer, for at havnen kan
honorere de krav, som kunderne forventer, men
også for at tiltrække
nye kunder og dermed
fremtidssikre havnens
2000
eksistens.
I 2004 blev bassin V så yderlige udvidet, ligesom
selve havnearealerne forøgedes. Udvidelsen
kostede denne gang omkring 90 mio. kroner.
Samtidig blev forberedt et større molebyggeri
HAVNEN BLEV TREDOBLET
År
Areal i kvm.
Kaj-længder i m.
1999
530.000
1.964
2000
800.000
1.964
2004
1.250.000
2.110
2010
1.425.000
2.500
2006
Sa
ltbæ
kre
nd
en
Ste
nm
ark
vej
2010
Kattegat
vej
Bredstrup
Jernba
ne
21
22
ga
tka
jen
tka
58
Ka
tte
ga
svej
tte
56
jen
57
Mar
Ka
Jern
ba
Kattegatvej
ne
55
59
15
Plut
ov
ej
Brov
No
54
rdha
vnsv
ej
ægt
ve
j
6
Ne
ptun
7
erve
j
10
9
11
12
13
53
8
Jupit
4
Bassin V
Vanddybde 11
Jupit
erve
meter
Vanddybde 12
meter
tka
ve
j
jen
52
j
ga
Ka
tte
Ne
ptun
20
19
Rolshøjvej
Me
16
rku
3
j
18
1
17
51
rve
RO
2
Ka
tte
RO
ga
tka
jen
Djur
sla
nd
skaje
n
44
45
43
Nordhavnsv
ej
5
Sa
tur
42
nvej
Væ
Bassin IV
Vanddybde 6-7
41
aje
meter
Vanddybde 10
meter
Je
rn
ba
ne
n
46
rftsk
36
34
Nordhavnsvej
35
Bassin III
Vanddybde 6-7
meter
33
e
Ka
jgad
tte
r. Ka
ga
Nd
Pakhusvej
tvej
Fiskergade
31
32
2006
Sdr. Kajgade
23
22
Kattegat
21
Bassin II
Stran
dgad
e
I
de
Sdr. Kajga
Færgehavn
II
Ka
Bassin I
tvej
ga
tte
Gre
nå
en
14
Fiskerikajerne
11
KUL, KALK OG BÅDEBYGGERE
SKABTE VÆKST
PÅ HAVNEN
Kulkajen med Nordhavnen
i baggrunden.
Kulkajen
En aktivitet, som tidligere fyldte rigtig meget på
havnen, var kulhandel.
Allerede i 1876, altså før havneudvidelsen 18741879 endnu var færdig, startede købmand N. P.
Bach en kulhandel, som blev anlagt på nordkajen
ved det ikke færdiggjorte havnebassin.
Det var på det sted, hvor vi i dag finder
Søfartsstyrelsen, Brdr. Dethlefsen og Norway
Seafoods/Thorfisk. Virksomheden kom senere til
at hedde Grenaa Kulkompagni. Den anden store
aktør på kulmarkedet var Grenaa Kulimport,
som i 1922 blev overtaget af grosserer N. C.
Kjølhede.
Der blev med tiden anlagt skinner langs oplagspladsen, så losning af kullene kunne ske ved
hjælp af en mobilkran, ligesom også et jernbanespor blev anlagt langs kulgården. Losningen af
kul betød selvsagt en del støvgener, og efter en
klage fra Fiskeriforeningen i 1935 blev kulhandlerne pålagt, at der under losning af tørre kul
skulle påsprøjtes vand for at dæmpe støvplagen,
ligesom kulkajen desuden skulle holdes ryddeliggjort!
Kalkværk
En af de første virksomheder, der fik stor betydning for havnen, var et lille kalkværk, der blev
bygget i 1878 ved Bredstrup Klint et lille stykke
nord for havnen.
Stedet, hvor værket lå, er for længst inddraget
i forbindelse med de senere havneudvidelser
mod nord. Virksomheden fik navnet Grenaa
Kalkværk, i folkemunde dog ofte Bredstrup
Kalkværk.
Fra havnen og op til Kalkværket blev der i 1884
anlagt et jernbanespor. Allerede før værket blev
bygget og før jernbanesporet blev anlagt, havde
der via Grenaa havn været udskibet kalksten.
Med anlæggelse af jernbanesporet og det nye
havneanlæg, blev det unægtelig meget lettere, og
udskibningen af såvel brændt kalk som rå kalksten fik nu et betydeligt omfang og dermed også
en tilsvarende betydning for havnens indtægter.
Kalkværket lukkede for produktionen i 1947, og
i 1959 gik man i gang med at nedbryde værket.
Bådebyggere
og stadig er i drift, er Grenaa Skibsværft, der blev
grundlagt af Jens Vester tilbage i 1934; i dag ejet
af HSM Industri.
Men Jens Vester var ikke den første. I 1873 fik
skibsbygger Viggo Krogh etableret sig på havnen.
Han opgav tilsyneladende hurtigt sit forehavende, for i 1877 lukkede han værftet og flyttede
op til byen, hvor han nedsatte sig som brygger.
I 1882 begyndte så Jens Andersen som bådebygger. Han havde været lærling hos Krogh, og tilsyneladende havde han mere held med sit projekt.
I hvert fald holdt han ud meget længere end sin
forgænger.
Der har gennem tiden været flere bådebyggerier/
værfter på havnen, men det eneste, som er tilbage
Jens Vesters skibsværft.
Kalkværket med den høje skorsten.
12
Både trukket op på bed
ding.
Fiskeindustri
Omkring 1880 begyndte de første fiskeeksportforretninger og fiskeopkøbere at dukke
op på havnen, og efterhånden kom flere til.
På kajen ved nordsiden af fiskerihavnen
skød det ene lille pakhus op efter det andet.
De lå der på rad og række, Enevoldsen,
Donbæk, Rove, Pinnerup, Bom og Jensen.
Senere A. P. Kirk, Jan Jensen og N. C.
Nielsen.
THORFISK
1945:
1961:
1990:
1994:
1996:
Thorbjørn Christensen startede eget firma efter nogle års ansættelse i branchen. Udvidede gradvist sit marked
til store dele af Europa.
Etablerede en filetfabrik i Grenaa med afdelinger rundt om i landet.
Familievirksomheden solgtes og blev en del af Foodmark-koncernen.
Det højeste antal medarbejdere i Grenaa, omkring 550.
Norway Seafoods overtog Thorfisk.
Senere var Aker Seafoods ejer af Thorfisk og i dag er det igen Norway Seafoods, der driver den gamle Grenaa-virksomhed.
Koncernen beskæftiger ca. 200 medarbejdere i Grenaa, Hvide Sande og Hanstholm.
I nyere tid er der specielt to virksomheder,
som skiller sig ud, Møgelberg, og i særdeleshed Thorbjørn Christensen.
Møgelberg drev foruden eksportforretning
også en filetfabrik og beskæftigede på et
tidspunkt 75-80 medarbejdere. I midten af
1980’erne blev virksomheden overtaget af
Thorfisk, der blev den helt dominerende
virksomhed på havnen inden for sit felt.
I 1990 blev familievirksomheden solgt og
blev en del af Foodmark-koncernen, som
i 1996 solgte Thorfisk til norske Norway
Seafoods. Senere var Aker Seafoods ejer, og
i dag er det igen Norway Seafoods, som
ejer den gamle Grenaa-virksomhed. I dag
beskæftiger koncernen ca. 200 medarbejdere i Danmark på fabrikker i Grenaa, Hvide
Sande og Hanstholm.
Redningsstationen i Nordhavnen.
Foto fra 1972.
Thorfisk 1945.
Redningsstation
I 1899 blev der oprettet en redningsstation i
statslig regi på Grenaa havn. Før da havde
der også været en redningsbåd ved havnen, men driften var på privat og frivillig
basis.
I 1899 blev der opført et hus til den nye
redningsbåd på hjørnet af nuværende
Kalkværksvej og Strandgade, og efter
en årrække blev et nyt hus bygget ved
Nordhavnen. Bygningen er bevaret den
dag i dag. Redningsstationen har i dag til
huse på Fiskerikajerne.
Grenaa Motorfabrik.
Motorfabrikken
Da fiskefartøjerne skulle havde sejl og årer
afløst af motorkraft, så fabrikant Anton
Jensen en mulighed for at skabe sig en forretning.
I 1906 nedsatte han sig på Grenaa havn og
fik opbygget en motorfabrik, hvor der blev
fremstillet små petroleums-motorer på tre
hk til fiskerbådene.
I 1911 etablerede han sig også i
Kannikegade, hvor fabrikationen primært
drejede sig om landbrugsmaskiner og senere desuden bilhandel. Virksomheden på
havnen eksisterer fortsat og har forstået at
følge med tiden, da markedet for motorer
til fiskeflåden efterhånden svandt ind. I
dag produceres foruden de berømte motorer ligeledes dele til vindmølleindustrien,
generatoranlæg, kraftværker samt propeller, ligesom virksomheden har tilknyttet
en serviceafdeling.
BERETNING OM EN REDNINGSØVELSE I ÅR 1900, HVOR DER KUN VAR ÉN ORDENTLIG KØREBRO
OVER ÅEN – NEMLIG OPPE I GRENAA BY VED SØNDERBRO.
Dengang så Grenaa ikke ud, som den gør nu. Der var således ingen ordentlig kørebro over åen nede ved havnen, og det var derfor
meget besværligt for redningsbåden at komme sydpå, når skibe var i nød i den retning. Først måtte båden på transportvognen,
skubbes og trækkes fra redningsstationen, som lå på hjørnet af nuværende Strandgade og Kalkværksvej, og ned til åen. Herefter
løftedes båden af vognen og sattes ud i vandet. Vognen fulgte bagefter. Redningsmateriellet blev båret over gangbroen, og
når transporthestene ankom, førtes de over broen (Redningsstationen havde ikke selv heste, men havde entreret med diverse
hesteejere om at stille heste til rådighed mod betaling). Tre spand spændtes for båden, som blev trukket op på den anden side.
Derpå spændtes hestene for transportvognen, som også kom på land. Båden løftedes nu op på vognen og hestene spændtes for,
hvorpå man endelig kunne styre mod stranden og foretage øvelsen. Tilbageturen foregik så i omvendt orden.
13
GODS I LANGE BANER
Fra midten af 1800-tallet og i årene derefter voksede Grenaa Havns betydning. Byens store og
relativt mange købmandsgårde drev ret væsentlige forretninger over havnen. Det handlede både
om import og eksport af gods.
Man kunne i Grenaa Avis ugentligt læse lister
over, hvilke varer, der blev fragtet til og fra
Grenaa.
Den vigtigste eksport var korn til Norge, maltbyg
til bryggerierne i København og England samt
kalksten til forskellige danske havne.
Den vigtigste import var træ samt salt og fisk fra
Norge, kul og jern fra England samt brændevin
fra København.
Læser man listerne i detaljer, giver det et fint
indblik i, hvad Djurslands befolkning ernærede
sig ved på denne tid. Landbrug, skovbrug og
lokal industri i form af teglværker og kalkværker.
Købmandsgårdene opkøbte bøndernes korn og
lagrede det i store pakhuse på havnen. De store
skibe kunne ikke gå ind i havnen, hvorfor godset
blev fragtet til og fra skibene på reden i flade
pramme.
Fast rutefart til København
I 1850 startede to Grenaa-skippere, Skjødt og
Henriksen, en fast rutefart mellem Grenaa og
København to-tre gange om måneden. De indsatte tre skibe. Det var primært en fragtrute, men
den medtog også passagerer. Ruten ophørte i
1860.
I Grenaa Avis kunne man i 1858 se en meddelelse
om, at der påtænktes en ugentlig direkte dampskibsforbindelse mellem Grenaa og København.
Brødrene Petersen fra Randers havde i forvejen
en fast rutefart mellem Randers og København
og ville nu lægge til i Grenaa på både udtur og
hjemtur. De startede i maj 1858. Der var plads til
seks-syv kahytspassagerer - navngivne i avisen
og nogle unavngivne dækspassagerer - foruden
selvfølgelig gods og kreaturer.
Senere blev ruten solgt til De Forenede
Dampskibsselskaber, der fra 1871 besejlede ruten.
I 1925 blev rederiet omdannet til et aktieselskab
med hovedsæde i København. Fra 1934 besejledes ruten med et nybygget skib ”Anø”, og ruten
Skibet ”Vera”, der sejlede i fast rutefart mellem København, Anholt, Grenaa, Ebeltoft og
blev udvidet til også at omfatte Aalborg. ”Anø”
blev minesprængt i august 1940, og ”Vera” blev
genindsat. Ruten lukkede i 1963.
Rute til Sverige og Norge
I dag er der ugentlig linjetrafik med fragt til
Sverige og Norge. Denne trafik betjenes af skibsmæglerfirmaet Franck & Tobiesen A/S, som
siden 1992 har haft afdelingskontor på havnen
i Grenaa.
Godstrafikken har gennem tiderne bestået af
både de faste ruter og sejladser med et utal af
små skonnerter, galeaser og jagter, som mest
sejlede i indenrigsfart med korn, foderstoffer,
gødning, cement, tørv og brunkul samt gødning,
kul og koks fra Tyskland. For befragtning af skibene stod skibsmæglerne på havnen. De hyrede
havnearbejderne ind fra job til job til at foretage
lastning og losning. Det hårde arbejde er siden
blevet aflastet bl.a. ved hjælp af flere og flere
mobilkraner.
Aarhus.
fast
I en periode i 1880’erne var der le i
cast
rutefart mellem Grenaa og New korn
med
England. Det var især sejlads
naa.
til England og kul og jern til Gre Avis
aa
Begge annoncer kunne ses i Gren
6. oktober 1883.
14
Annonce i ”Haandbog for Grenaa”, 1924.
Tømmerlosning i Gr
Frederik Thykiers enaa havn til
Tømmerhandel. Fra
1900.
TIL DEN STORE VERDEN
Færgetrafik
Grenaa – Varberg linjen
Dampskibsselskabet ”Fornæs” indsatte en færge,
der sejlede mellem Frederikssund – Hundested –
Grenaa. Skibet hed ”Grenaa”. Det havde plads til
200 passagerer og havde 50 køjer. Plads til biler
var endnu ikke nødvendigt. Ruten kunne ikke
løbe rundt og ophørte efter få måneder.
Bag initiativet stod I/S Europafergen med
hovedsæde i Oslo. Med en helt ny færge med
navnet ”Europafergen” startede selskabet den 7.
maj sejlads mellem Grenaa og Varberg.
I 1918 startede et nyt - men i første omgang
meget kort - kapitel i Grenaa Havns historie som
destination for færgetrafik.
Grenaa – Hundested linjen
I februar 1934 blev aktieselskabet Grenaa/
Hundested en realitet. Initiativtager var
Landsforeningen Danmarks Bilruter. En færge
blev bestilt, og i Grenaa anlagde man et færgeleje
og opførte en kontorbygning.
I 1935 indsattes en ny og større færge, ”Isefjord”,
der kunne tage 50 personbiler. I marts 1946 blev
sejladsen mellem Grenaa og Hundested genoptaget med ”Isefjord” efter en pause på fem år.
I 1956 vedtog Grenaa Kommune at anlægge en
helt ny færgehavn, der blev indviet 8. juli 1958.
Fra 1978 kom Grenaa-Hundested linjen ind i
nogle meget turbulente år med flere ejerskifter,
en økonomi der gik op og ned, var lukningstruet,
blev reddet og nystartet. I februar 1996 gik ruten
i betalingsstandsning, og den 10. marts lukkede
den definitivt.
Færgefart var og er stadig en meget vigtig indtægtskilde for Grenaa Havn. I 1950’erne hentede
havnen f.eks. 2/3 af sine indtægter fra færgedriften.
Færgeforbindelse til Norge
I 1947 etablerede Grenaa – Hundested linjen sig
med en forbindelse mellem Arendal og Grenaa
med to ugentlige afgange. Det skete med færgen
”Marsk Stig”, som også sejlede mellem Grenaa
og Hundested. Desværre var ruten ikke så rentabel som forventet. Efter et par år lukkede den
igen.
naa-Hundested færge.
"Djursland", den første Gre
Heldigvis var Sjællandsruten ikke havnens eneste. I 1960 havde Grenaa nemlig fået en”fast
forbindelse” til Sverige.
I november 1965 blev ruten overtaget af Lion
Ferry, der var ejet af Bonnier.
Den første ”Europafergen” har siden haft følgeskab af en række skiftende færger, hvoraf flere
har båret det samme navn.
Grenaa – Varberg linjen har eksisteret kontinuerligt til nu og lever stadig.
I 1982 blev Lion Ferry og dermed GrenaaVarberg linjen overtaget af Stena Line, der ikke
ønskede at have en konkurrent over Kattegat så
tæt på sine egne ruter til Göteborg. Tre år senere
overtog Stena Line også Helsinborg-Grenaa linjen, der også havde koblinger til det gamle
Bonnier-rederi.
Lion Ferry fortsatte på ruterne
under moderselskabet Stena
Line og fik mulighed for at
bevare og opbygge sin egen profil for trafikken over Kattegat.
Det skete bl.a. med populære
busrejser, der alt efter årstiden
transporterede ski- og badegæster til forskellige destinationer i
Europa, hvilket var med til at øge
passagertallet på de forskellige
Grenaa linjer.
Grenaa og Halmstad om sommeren og Grenaa
og Helsingborg om vinteren blev der præsenteret et stærkt efterspurgt produkt med en form
for minikrydstogts-overfarter, der både bød på
spisning og dans om bord.
Siden er ruterne til Halmstad og Helsingborg
lukket ned, mens Grenaa-Varberg fortsat besejles
af Stena Line.
Anholtfærgen
Da Anholt ruten lukkede i 1963 blev driften af en
forbindelse mellem Grenaa og Anholt overtaget
af Grenaa Kommune, Anholt Kommune og det
daværende Randers Amt i fællesskab.
I 1967 købte man færgen”Læsø” og omdøbte den
til ”Anholtfærgen”.
Efter kommunalreformen i 1970 kørte Grenaa
Kommune og Aarhus Amt ruten videre indtil 1976. I dag drives overfarten af Norddjurs
Kommune.
Den første ”Europafergen”.
I 1988 blev der suppleret med
en rute fra Grenaa til Halmstad i
sommerperioden.
Med indsættelse af den tidligere
Oslo-færge Lion Queen mellem
”Anholtfærgen”, der sejlede fra 1967 – 1981
.
Stena Nautica, 2010.
15
FISKERIET I BØLGEGANG
MED OP– OG NEDTURE
For ca. 200 år siden var der tre fiskerbåde hjemmehørende i Grenaa. Formentlig små åbne joller,
og der var i alt beskæftiget fire fiskere.
auktionen ikke til at fungere som ønsket før 1939,
da man ansatte S. Møller Pedersen, der bestred
jobbet så godt, at han havde det i 30 år.
Fiskeriet kunne indbringe fiskerne 150 rigsdaler
årligt. Foruden fiskeriet på havet, var der også et
beskedent ferskvandsfiskeri i åen. Fiskeretten i
åen havde byen bortforpagtet i perioder af tre år,
og denne forpagtningsafgift indbragte omkring
år 1800 det fyrstelige beløb af 36 rigsdaler årligt
til byen.
I 1970’erne var omsætningen på fiskeauktionen
generelt stigende, mens det følgende årti var
præget af en vis stilstand. Hvorefter der igen op
til godt midten af 1990’erne kunne konstateres
en stigende omsætning i kroner og ører. Fra år
2000 er det, hvad angår omsætning, gået stille og
roligt tilbage.
Friske fisk
I det seneste kalenderår 2012 er omsætningen
på auktionen således kun 1/5 af, hvad den var i
sidste halvdel af 90’erne.
I forbindelse med de forbedringer af havneforholdene, som skete i midten af 1800-tallet,
begyndte der at komme mere gang i fiskeriet. Og med jernbanens etablering i 1876 blev
afsætningsmulighederne forbedret betydeligt,
idet man nu kunne få de fangede fisk bragt
frem til forbrugerne, mens de endnu var friske.
Det gjaldt ikke blot indenlands men også til
Tyskland.
I 1889 var de tal steget til i alt 1.296.645 pund,
hvoraf 833.784 pund til Tyskland og 35.114 til
England via Esbjerg.
Betalte bropenge
Transporten med jernbanen har givet havnen
indtægter i form af vareafgifter for hver jernbanevogn, som befordrede varer fra havnen. Men
den øgede aktivitet og dermed de mange flere
anløb, har også øget fiskernes betaling til havnen
i form af bropenge m.v.
En opgørelse viser, at havnen over en 10-årig
periode fra 1. januar 1890 til 31. december 1899
havde 25.606 besejlinger af afgiftspligtige fartøjer. Heraf var de 21.970 fiskefartøjer.
Omkring år 1900 var antallet af hjemmehørende
fiskekuttere i Grenaa 50, hvortil kom ca. 150 åbne
joller og mindre både.
Fiskeauktion
Også hvad angik afsætning af fangsterne, var
fiskerne naturligvis interesserede i at få de bedst
mulige priser. Man etablerede derfor i 1924 en
fiskeauktion og besluttede, at der skulle ansættes
en auktionsmester. Efter referater at dømme kom
16
1895: Grenaa Fiskeriforening blev stiftet.
Formålet var bl.a. at varetage fiskernes interesser overfor
såvel kommunale som statslige myndigheder.
En såkaldt "haj"
som var mindre end
en traditionel kutter.
Fiskerihavnen med Sønderstran
d
En opgørelse bragt i Grenaa Folketidende i 1890
viser tydeligt jernbanens betydning. I 1881 blev
der afsendt 235.442 pund fisk med jernbanen,
heraf 73.990 pund til Tyskland.
Senere overgik fiskernes betaling for brug af
havnen og dens faciliteter til at være en afgift
beregnet af omsætningen på fiskeauktionen.
FISKERNES FORENING
Trængsel i fiskerihavnen.
i baggrunden. Foto fra ca. 195
0.
FRA UDSKIBNING AF KORN
TIL DRØMMEN OM HVEITI
Der har gennem tiden, også længe før 1813,
været udskibet korn fra Grenaa, særligt til Norge
men også til andre destinationer.
Bag eksporten af kornet stod i vid udstrækning
købmændene, som havde deres købmandsgårde
oppe i byen. Den første egentlige virksomhed
i branchen, som etablerede sig på havnen var
Grenaa Korn- og Foderstofforretning A/S. Det
skete i 1931.
Skibsmæglere
I 1933 nedsatte A. H. Ringdal sig som skibsmægler på havnen i Grenaa, nærmere betegnet
Havneplads 7. Virksomheden blev senere overtaget af Georg Østergaard, og senere igen af Eigil
Nielsen og Frank Larsen, hvor firmanavnet blev
ændret til Østship. 1. januar 2011 blev Østship
overtaget af Blue Water Shipping.
En anden af havnens sværvægtere inden for
transport, dog alene på landjorden, er Rygaard
Transport og Logistic. Familiefirmaet, der er
hjemmehørende i Grenaa, har etableret lagerhotel og pakkeri på havnen, hvorfra firmaets
160-170 lastbiler dirigeres rundt i Danmark og
Sverige.
Karsten Ree og havnen
En person, som er svær at komme udenom, når
havnens nyeste historie skal fortælles er Karsten
Ree.
I 2009 blev der indgået en aftale med Karsten
Ree, som ønskede at investere i arealet, hvor han
havde planer om at opføre en bioethanol-fabrik.
Om sit engagement i projektet udtaler Karsten
Ree:
"Jeg ønsker at være med til at gøre Danmark
mere selvforsynende, når det gælder brændstof
og energi. Især ønsker jeg, at Danmark opnår en
højere grad af uafhængighed fra fossile brændsler. Gennem årene er en af hoveddrivkræfterne
bag mine investeringer blevet at være med til at
forme en fremtid med mere bæredygtige produkter og en større harmoni med naturen. Presset
på jordens ressourcer er blevet enorm, og jeg vil
gerne efterlade fremtidige generationer med en
verden, der er mere bæredygtig, end den vi har
i dag".
Fornæs skibsophug
Trods nogen modgang for det ambitiøse projekt,
så arbejdes der fortsat intenst for at få idéen gjort
til virkelighed.
Virksomheden har fået navnet Hveiti – det oldnordiske navn for hvede.
HVEITI A/S
2007: DBH Technology A/S blev stiftet som et dansk
udviklingsselskab, hvis første opgave er at færdigudvikle
bio-raffinaderiet Hveiti A/S på Grenaa havn.
Produktions-konceptet bygger på en stolt dansk tradition
for forarbejdning af landbrugsprodukter af netop den type
hvede, der dyrkes i Danmark - foderhvede.
DBH Technologys bestyrelse repræsenterer forskellige
dele af dansk erhvervsliv, hvis motivation for at være med
i projektet med etablering af Hveiti bunder i en fælles
interesse for et bæredygtigt og konkurrencedygtigt
Danmark.
Skibsophug, 2007.
Tager man på sightseeing på Grenaa havn, vil
man ikke kunne undgå at stifte bekendtskab
med Fornæs skibsophug.
Siden 1993 har virksomheden opereret i den
”gamle” Nordhavn, hvor mere end 1.000 skibe
af alle slags og i alle størrelser har endt deres
dage. Firmaet har specialiseret sig i at ophugge
alle typer fartøjer og derefter sælge alt det udstyr,
som kan genbruges fra de ophuggede skibe.
Resten bliver solgt som ”gammelt jern”.
Virksomheder uden for havneområdet
Der er tre virksomheder, som skal nævnes under denne overskrift, selv om
de ikke ligger på selve havneområdet.
Det er DNK (Dansk Norsk Kvælstof), De
Danske Gærfabrikker - nu Lallemand og Grindstedværket, senere BASF.
Virksomhederne blev opført i 1960’erne
og 70’erne. Af de tre er nu kun ”Spritten”
tilbage.
At virksomhederne skal nævnes, skyldes
at de i meget stort omfang har bidraget til
havnens fragtindtægter. Både hvad angår
import af råvarer og eksport af færdigvarer
samt halvfabrikata.
Ringdals pakhus.
Lastning af korn, 2011.
17
GRENAA
HAVN
– NÆRMEST MIDT I KATTEGAT
Set fra havet er Grenaa havn den mest centralt
placerede havn i Danmark. Tættest på A-ruten.
Midt i Danmark.
Set fra land er Grenaa havn kendetegnet ved
store havnenære arealer, der er udlagt til industri, med en stor afstand til boligområder og
bymidte.
I øjeblikket er hverdagen på havnen præget af de
omfattende anlægsaktiviteter i forbindelse med
Anholt Havmøllepark. DONG Energy har slået
sig permanent ned og har indrettet moderne
drift- og servicebygninger. På mange måder et
tegn på, hvordan Grenaa Havn i dag er blevet en
miljø- og energihavn.
Grenaa Nordhavn, 2013.
18
En række virksomheder med fokus på genindvinding, energi og miljø har allerede etableret sig
på havnen. Og flere er på vej. De store kajnære
arealer, relativt dybe havnebassiner og den store
afstand til boligbebyggelse har tiltrukket virksomheder, som har brug for plads og på grund
af støj og/eller andre forhold ikke kan ligge tæt
op ad bebyggelse.
Med den seneste udvidelse strækker Grenaa
havn sig i dag over et areal på hele 1.425.000
kvm. – svarende til ca. 173 fodboldbaner. Der er
altså sket ting og sager, siden havnen blot var
åmundingen ved Gren Åen.
Mod syd ligger Sydhavnen med Kattegatcentret
som centrum. Færgeterminalen danner grænsen
til industrihavnen mod nord. Målt i omsætning
var Grenaa Havn i 2012 Danmarks sjette største.
Havnen skaber i dag, direkte og indirekte,
beskæftigelse til omkring 1.700 personer, hvilket
svarer til hele 29 pct. af den samlede private
beskæftigelse i Norddjurs Kommune.
Med international linjetrafik, færger til Sverige
og Anholt, offshore-projekter og en række havnenære virksomheder, der gør brug af den blå
motorvej, afspejler Grenaa Havn i dag, hvordan
en moderne industrihavn i stigende grad spiller en aktiv rolle i den regionale og nationale
erhvervsudvikling.
CENTRUM
FOR VÆKSTEVENTYR
Viljen og evnen til at kigge ud i fremtiden har
været en af drivkræfterne i den udvikling og
vækst, der har kendetegnet Grenaa Havns historie. Og med støtte fra Norddjurs Kommune og
Region Midtjylland har havnen nu fået udarbejdet en masterplan for de nordlige havnearealer
og området bag havnen ind i landet.
udvikling, men også nye infrastrukturelle tiltag,
tiltrækning af nye virksomheder til området og
en fortsat positiv og bæredygtig udvikling af
relationerne mellem by og havn.
En projektgruppe har arbejdet med planen det
seneste år, og undervejs er mange af havnens
kunder og naboer blevet involveret og har bidraget med viden, erfaringer og holdninger.
Visionen er klar. Med en unik beliggenhed og
nogle store, sammenhængende arealer ned mod
havnen har Grenaa Havn alle forudsætninger for
at tiltrække nye, pladskrævende virksomheder
og dermed generere fornyet vækst i regionen.
Med den nye masterplan får region, kommune
og havn et nyt gennemarbejdet grundlag for
fremtidige beslutninger. Ikke alene om havnens
Kursen er sat. Mod fremtiden og mod nye muligheder.
afstand. Blandt andet med en grøn kile langs
Kejserbækken og nye, gennemtænkte vej- og
stisystemer.
Oplevelseshavnen mod syd får mulighed for
at udvikle sig, og med et erhvervsområde som
støjzone kan industrihavnen vokse sig endnu
større mod nord. Her kan nye virksomheder
opnå direkte adgang til den blå motorvej fra de
15 meter dybe havnebassiner.
Masterplanen beskriver, hvordan byen, landet
og havnen kan nå hinanden i en respektfuld
GRENAA HAVN 2030
NORDHAVN INDUSTRIHAVN
BUFFERZONE ERHVERVSHAVN
SYDHAVN OPLEVELSESHAVN
MARINA LYSTBÅDEHAVN
Illustration: arkitektfirmaet Møller og Grønborg
19
FREMTIDEN
GRENAA HAVN 2030
ILLUSTRATION: ARKITEKTFIRMAET MØLLER OG GRØNBORG